download artikel - Dansk Dendrologisk Forening

På hjørnet mellem en af vistaerne og Søvejen ses "Henry's poppel"
(Populus x henry ana, eller måske mere korrekt P. x canadensis 'Henryana')
der er en af de talrige sortpoppel-hybrider (canadisk sortpoppel P.
deltoides krydset med europæisk sortpoppel P. nigra). Krydsninger af denne
type menes at være opstået tilfældigt, men kan også fremstilles ved
kontrolleret bestøvning. Henry's poppel er det højeste træ i Arboretet;
det stammer fra en stikling, der i 1938 blev taget i Forstbotanisk Have.
Op langs vistaen er plantet forskellige ege (Quercus), der er podninger
eller frøplanter af berømte gamle egetræer. Af pladsmæssige og andre
årsager er antallet reduceret til under halvdelen af det oprindelige.
Den velkendte hestekastanie (Aesculus hippocastanum) fra Grækenland
dyrkes ikke i Arboretet, men der findes en hel række mindre kendte
arter: Amerikansk hestekastanie (A. pavia) stammer fra Nordamerika og
har røde blomster. Rød hestekastanie (A. x carnea) er en kromosomfordoblet
hybrid mellem A. hippocastanum og A. pavia\ den er stabil fra frø
og kan opfattes som en art. Buskformet hestekastanie (A. parviflora) fra
det sydøstlige USA er flot i udspring med elegante blade; i august ses de
hvide blomster, der sidder i en eksotisk udseende blomsterstand. A. arguta
er små lette træer med gule blomster. A. octandra har ligeledes gule
blomster, men bliver et større træ. A. turbinata fra Japan har særligt store
blade. Lidt umotiveret står i denne gruppe af hestekastanier en podet
japansk røn (Sorbus rufo-ferruginea) med lysende røde høstfarver, der kan
holde i ugevis.
I gruppen af lind (Tilia) ses den i Danmark vildtvoksende skovlind
eller småbladet lind (T. cordata) i en proveniens fra Jonstrup Vang samt
storbladet lind (T. platyphyllos). De parklind, der bruges som allétræ i
europæiske parker opfattes som en krydsning mellem de to arter (T. x
europaea eller T. x vulgaris). En anden iøjenfaldende art er sølvlind (T.
petiolaris), som hører hjemme i Sortehavsregionen. Lindene blomstrer
sent og har insektbestøvning i modsætning til de fleste andre skovtræer.
Valnød, korktræ og platan
Fra den øst-vestgående vista kan man se nogle ret specielle podninger af
bøg og skovfyr. Af bøg (Fagus sylvatica) ses podninger fra kronen af ældre
træer, hvorved voksenpræget er bevaret - det ser ud som om kronen er
flyttet ned på jorden. Der er også en podning af den nu afdøde "vrange"
bøg "Fasanbøgen" fra Jægerspris. Eftersom podekvistene stammer fra
ældre dele af planten bevares anlæg for at blomstre, men i modsætning til
frøplanter, som beholder løvet vinteren over, tabes bladene om efteråret.
Den podede skovfyr (Pinus sylvestris) har den for øvre grene
karakteristiske røde barkfarve helt ned til podestedet, der sidder ca. en
meter overjorden. På frøplanter udvikles tidligt brungrå skorpebark på
den nedre del af stammen.