download artikel - Dansk Dendrologisk Forening

Nåletræer fra Europa, Vestasien og Nordafrika
Europæiske, vestasiatiske og nordafrikanske nåletræer omfatter forholdsvis
få slægter, men mange arter.
Ceder-slægtens arter er geografisk isoleret fra hinanden: Nordvestafrikas
atlasceder (Cedrus atlantica), det østlige Middelhavs libanonceder (C.
libani), Cyperns C. brevifolia og det vestlige Himalayas C. deodara. Arboretets
samlinger omfatter hårdføre grønne og blå provenienser af atlascederen
fra Rif og Atlasbjergene i Marokko. Provenienser af libanoncederen
fra bjergområder i Tyrkiet ser ud til at være de mest hårdføre ceder
og bedre end det fra Libanon traditionelt dyrkede materiale, som hos os
dør i kolde vintre. Et par provenienser af C. deodara fra Paktia provinsen i
Afghanistan er tilsyneladende mere hårdføre end hidtil dyrket materiale
fra indisk Himalaya. Ligeledes fra Paktia stammer Arboretets hårdføre
provenienser af ellers sarte nåletræer som Picea smithiana og Pinus wallichiana.
I umiddelbar nærhed af "Wallichs fyr" ses også den himalayiske
ceder (Cedrus deodara).
Fyr {Pinus) omfatter en lang række arter, hvoraf mange, især mellemamerikanske
og sydøstasiatiske, ikke er hårdføre i Danmark. Foruden
tømmer leverer fyr også vegetabilsk terpentin, harpiks og frø. Harpiksen
bruges f.eks. som tilsætning til vin (retzina), og frøene af nogle arter spises
som nødder.
Skovfyr (P. sylvestris) er udbredt fra Europa til Nordøstasien; indtil for
2-300 år siden var skovfyr vildtvoksende i Danmark. De sidste rester af
oprindelig dansk skovfyr menes at have overlevet på Læsø - "Bangsbofyrren"
står endnu på en gårdsplads på øen og har leveret podemateriale til
det smukke eksemplar, der kan ses i Arboretets samling. Et stort eksemplar
af skovfyr er en skotsk proveniens, mens et meget spinkelt eksemplar
er en proveniens fra Abisko i svensk Lapland. Den sidstnævnte er
kraftigt daglængdestyret; i Danmark er der kun en kort periode om sommeren,
der er lang nok til at træet vil gro - og det er kun akkurat i live
og et par meter højt efter 35 års vækst på stedet. Skovfyr fra det centrale
Spanien, nær artens sydgrænse, vokser normalt, men har haft frostsvedne
nåle i strenge vintre.
Bjergfyr (P. mugo) fra de central- og sydeuropæiske bjerge er variabel
både i vækstform og kogleform. I de østlige Alper, Karpaterne og bjergene
på Balkan-halvøen er bjergfyr lave flerstammede buske med
regelmæssige kogler. I de vestlige Alper, Centralmassivet, Pyrenæerene
Vinterstemning i den sydøstlige ende af gruppen med europæiske nåletræer, set
fra Søvejen. I forgrunden fra venstre: Abies equi-trojani (292-59), Pinus sylvestris
(208-82), græsk ædelgran (Abies cephalonica (518-82)) og Abies bornmuelleriana
(293-59).
Foto KL Christensen 1994