download artikel - Dansk Dendrologisk Forening

lev indrettet til beboelse; indtil 1983 var den lejebolig for arboretforstander
Bent Søegaard, derefter igen arboretmesterbolig.
Ved drivhusene ligger en bygning med gar tnerfro kosts tue, værksteder
og pollenlaboratorium; bygningen blev udvidet i 1993. De to store,
moderne væksthuse er skænket af Villum Kann Rasmussen Fonden. De
benyttes især til blomstringsinduktion i forbindelse med skovtræforædlingen.
De mindre, ældre drivhuse benyttes til såning, stiklingeformering
i tåge og til vinterhalvårets podearbejde. I et uopvarmet drivhus dyrkes
planter, der kun kan overvintre, hvis de beskyttes mod ekstrem frost
og vinterens fugtighed.
I 1980-81 blev, nær indgangen fra Kirkegårdsvej, opført 2 nye længer,
som gav tidssvarende kontor- og laboratorieforhold for Arboretets personale.
Som et kuriosum kan nævnes, at de eksotisk udseende gulve er
oliebehandlet dansk elm, eg og bøg fra Junckers træindustri - og altså
ikke truede tropiske træarter! I forhallen er opsat en mindetavle ("Carl
Syrach-Larsen grundlagde Arboretet 1936") skåret af Johannes Hedegaard
i en planke fremstillet af landets ældste lærketræ. Dette blev også
anvendt til fremstilling af Arboretets låge ved hovedindgangen. Omkring
bygningerne blev plantet træer og buske fra Arboretets indsamlinger
1974-76 i Sydamerika, Japan, Korea mv.
Igennem 40'erne, 50'erne og 60'erne blev Arboretets samlinger
opbygget under Syrach-Larsen s ledelse. Arboretmestre var Jens Nielsen
(1936-49), H. Clausen (1949-69), B. Junker Hansen (1969-74) og Viggo
Jensen (1975-90); i 1990 blev Viggo Jensen som skovfoged knyttet til
skovtræforædlingen, og Ole Byrgesen blev ansat som arboretmester.
Syrach-Larsen gik på pension i 1968. Bent Søegaard (dr. agro. 1969),
der havde været ansat på Arboretet siden 1950, blev i 1968 udnævnt til
arboretforstander.
I 1969 blev Arboretet placeret under det grundvidenskabelige fagråd
på Landbohøjskolen. Ved Landbohøjskolens strukturændring i 1989,
hvor antallet af institutter blev reduceret fra 40 til 13, indgik Arboretet
sammen med Botanisk Sektion i Institut for Botanik, Dendrologi og
Forstgenetik. I 1991 blev Søren Ødum (dr. agro. 1990) udnævnt til arboretforstander.
Arboretet kom efterhånden til at lide under pladsmangel. En samarbejdsaftale
indgået med det nærliggende Forskningscentret ved Hørsholm
(den første danske "forskerpark") i 1968 gav Arboretet mulighed
for at tilplante det ca. 100 ha store område. Der blev plantet mange
træer i et botanisk system, der blev etableret grupper af flere forskellige
træarter, og nogle arealer blev brugt til skovtræforsøg. Forkulturtræerne
omfatter bl.a. rødel (Alnus glutinosa) fra Gråsten, der er godkendt som
frøkilde. Forkulturerne, skovtræforsøgene og et islæt af selvsåede træer
og buske har gjort området skovagtigt; bygningerne på Forskningscen-