Hefte 2. - SSB

4 Nordlands amt.
Rug. Byg. Havre.
Blandkorn.
Poteter.
Tilsammen.
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
Kr.
Kr.
1911.. .....
1912
1913
1914
1915
Gjennemsnit
1911-1915
1906--1910..
6 026 400 4 981 200 882 71 780 1 947
6 446 700 4 502 248 657 89 935 2 216
7 620 850 4 445 240 359 79 000 2 112
8 787 350 4 777 245 024 86 990 2 194
6 721 000 3 587 211 648 59 475 1 144
7 159 460 4 458 229 314 77 736 1 923
Kornartene tilsammen 1911--1915 kr. 313 431
-C- 1906-1910 q 563300
5 743 700
909 687 7 215 677
1 288 282 8 080 292
1 058 440 9 005 206
1 267 647 10 393 982
667 825 7 664 679
1 038 376 8 511 967
1 614 800 7 921 800
I fernaarsperioden 1911-1915 er det 1911 som for høiets vedkommende
gav mindst utbytte, for kornet er det 1.915 som var periodens misligste aar og
har sænket gjennemsnitsværdien 44 pct. lavere end i forrige periode. Det samme
er ogsaa tilfældet med potethosten i 1915, som ligger 45 pet. under gjennemsnitshøsten
i treaaret 1912-1914.
Hosten 19-14 er periodens bedste for saavel hoi som korn og poteter og
staar hvad totalværdien angaar kr. 3 178 305 over 1911-aars høst, som er femaarsperiodens
laveste.
Holavlingen har i denne periode faldt jevnere end i forrige og bidrog til at
totalværdien av samtlige avlinger kom 7V2 pct. højere end i forrige periode;
derimot har korn og poteter variert mere i utbytte i denne femaarsperiode end i
den forrige.
A.vlingenes værdi er som nævnt utregnet efter de priser som i landbruksdirekterens
beretning er anvendt, nemlig kr. 50.00 pr. ton hei og forøvrig kr. 8.60
for rug, kr. 6.60 for byg, kr. 5.00 for havre, kr. 5.60 for blandkorn og kr. 2.60
for poteter, alt pr. hl.
De beregnede priser er lavere i forhold til de i de samme aar gjældende, men
for sammenligning med avlingenes værdi i forrige femaarsperiode anskueliggjør
de forholdet fuldstændigst.
Som av foranstaaende tabellariske sammendrag vil sees viser opgaverne en
betragtelig tilbakegang (værdifald) for kornartene, noget som i første række maa
tilskrives periodens for kornvekstene ugunstige aar, og da særlig det første og
sidste i rækken. Endvidere den omstmndighet at opgaverne er skjonsmæssige og
avgit paa et saa, tidlig stadium at ikke engang landmanden har fuld oversigt,
hvilket først opnaaes naar treskning og renskning har fundet sted. Som regel.
vil den som avfordres opgaver skjønsincessig være forsigtig, saa han er paa den