Lærlinge skal have den bedste uddannelse - CO-industri

Lærlinge skal 

have den bedste 

uddannelse 

Side 4-5 

nr. 5 maj 2008 

Alle parter vinder Side 3 

Alle forbeholdene faldt Side 6-7 

Fællesklubber = fordele Side 10

Leder 

i ndhold 

Fagbevægelsen er stadig med 

på noderne 

Det blev slået fast med syvtommersøm på arbejderbevægelsens 

internationale kampdag, som traditionen tro blev fejret 1. maj verden 

over: der er bred opbakning til et af fagbevægelsens stærkeste 

våben, nemlig strejkeretten. 

I dagbladet Politiken var der til dagen lavet en meningsmåling, som 

viste, at mere end halvdelen af danskerne – svarende til 56 procent 

– betegner strejkeretten som ”et tidssvarende redskab i arbejdskonflikter”. 

Eller sagt på en anden måde, så står danskerne bag strejkevåbnet, 

som er et af de redskaber, som ”den rigtige fagbevægelse” bruger til 

at løse konflikter med arbejdsgiverne på. 

De kristelige har jo som bekendt afskåret sig fra retten til at bruge 

både lockout og strejke. Så de kollektive kampskridt siger man nej 

tak til, hvis man vælger at gå den vej. 

Meningsmålingen i Politiken blev lavet, efter strejken i det offentlige 

var gået ind i sin tredje uge med 100.000 offentligt ansatte på 

gaderne i kamp for mere i løn og flere hænder til arbejdspladserne 

i det offentlige. 

Men som professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet slog 

fast i forbindelse med meningsmålingen, så har strejkeretten det rigtig 

fint. Og han understregede i avisen, at hver gang strejkevåbnet er 

blevet brugt gennem tiderne, så er diskussionen om det tidssvarende 

i at strejke også dukket op. 

- Der var en storstrejke i 1925, som blev fulgt af en diskussion om, 

at en strejke er et forældet våben i et moderne samfund. I 1950’erne 

blev der nedsat en arbejdskommission, som skulle se på, hvordan 

arbejdskampe skulle foregå i et moderne samfund. Konklusionen 

var, at der ikke var noget alternativ til strejke og lockout, siger 

Henning Jørgensen til avisen. 

Polske vikarer 

Men det er ikke kun i forbindelse med arbejdskampe, at fagbevægelsen 

er en aktiv og tidssvarende deltager. Det viser de næste eksempler: 

Ude på virksomhederne mangler der i stigende grad faglært, dansk 

Alle parter vinder 3 

Lærlinge skal have bedste uddannelse 4-5 

Alle forbeholdene faldt 6-7 

Flere minearbejdere organiseres 8-9 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Fællesklubber = faglige fordele 10 

På jagt efter faglærte 11 

Gommesen og Piekutowski 12-13 

De tager ikke kunder fra os 14-15 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41 

e-mail: lin@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

arbejdskraft. Og det problem løser virksomhederne ved i lige så stigende 

grad at importere østarbejdere til at udføre arbejdet. Med alt 

hvad det indebærer. 

Som nu for eksempel på Kverneland i Kerteminde, hvor der i svejseafdelingen 

er ni polske vikarer, der arbejder sammen med de 53 

fastansatte. 

Og her er tillidsrepræsentant Svend Erik Gommesen i høj grad med 

til at få arbejdsdagen til at hænge sammen, når 53 – dansktalende – 

ansatte arbejder sammen med ni polakker, der stort set ikke taler 

andet end polsk. 

Han sørger blandt andet for, at polakkerne er med i en fagforening: 

- Det er en stor sikkerhed for dem at være medlemmer af 3F. De kan 

få kvalificeret tolkehjælp, og fagforeningen kan køre deres sager, 

hvis det går galt. Som lejet arbejdskraft er de i forvejen mere udsatte 

end fastansatte, og uden en fagforening er risikoen for at blive 

snydt eller underbetalt endnu større, siger Svend Erik Gommesen i 

artiklen på siderne 12-13. 

Mere uddannelse 

Og på Københavns Vestegn kan farve-lakarbejderne på en række 

virksomheder se frem til at få mere uddannelse og ny viden, for her 

har tillidsrepræsentant Rene Geipel fra virksomheden Flint Group 

været initiativtager til kurset ”Produktionskemi for operatører i 

farve-lakindustrien”. 

Tillidsrepræsentanten fik ideen, efter han selv havde været på kursus: 

- Det var en øjenåbner for mig at komme på kursus. Man får udvidet 

sine kompetencer, og virksomhederne får en bedre og mere engageret 

arbejdskraft, siger Rene Geipel blandt andet i artiklen på side 3. 

Og kurset er nødvendigt, fordi der i dag stort set ikke findes faglige 

kurser for de timelønnede i den del af industrien. 

Så der er masser af grunde til fortsat at støtte og engagere sig i fagbevægelsen, 

for de nævnte eksempler er blot et lille udpluk. Hvem 

sagde umoderne og unødvendig? 

Mange får andet job 16 

Coloplast tillader rygning 17 

Faglig orientering 22-23 

Direktørens løn løber 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) 

ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

Forside: Lærlingene Kristian Jensen, Ronni 

Klemmmensen, Nikolaj Frandsen og Rogvi 

Borgavdal fra Orskov Yard i Frederikshavn. 

Foto: Lars Horn/Baghuset

Af Bodil Rohde 

Foto Harry Nielsen 

Alle parter vinder 

Nye facetter i arbejdslivet for farve-lakarbejderne på Vestegnen 

Dørene er slået op til uddannelse og ny 

viden for farve-lakarbejderne på Københavns 

Vestegn. I de kommende år får 150 

timelønnede fra fire farve-lakfabrikker mulighed 

for at deltage i et kursusforløb, som 

både udvikler deres kompetencer og er 

et godt kort på hånden, hvis de skal søge 

nyt arbejde. 

På længere sigt skal kurset udbygges til 

en egentlig procesoperatøruddannelse. 

- Kurset skal udvides med overbygningskurser, 

så vi får en procesoperatøruddannelse, 

siger Rene Geipel, 

tillidsrepræsentant for 

3F’erne på Flint Group. 

I dag er der næsten ingen 

faglige kurser for timelønnede 

i farve-lakindustrien, 

og behovet for 

uddannelse er stort. 

Rene Geipel er initiativ- 

tager til kurset, hvis titel er ”Produktionskemi 

for operatører i farve-lakindustrien” – 

også kaldet farve-lakuddannelsen. Vægten 

er lagt på produktionskendskab, 

miljø og arbejdsmiljø. 

Deltagerne kommer fra Flint 

Group, Hempel, Dyrup samt 

Beck & Jørgensen, og inspirationen 

kommer fra Rene Geipels 

egen kursuserfaring. 

- Det var en øjenåbner for 

mig at komme på kursus, 

siger han. 

Man får udvidet 

sine 

kompetencer, 

og 

virksomhederne 

får en bedre 

og mere engageret 

arbejdskraft. Men 

også det at udvikle sig 

som menneske og lære 

nye ting, som gør 

arbejdslivet mere interessant 

og facetteret, er 

vigtigt. 

Begejstrede 

kursister 

Rene Geipel har været 

tillidsrepræsentant på 

Flint Group i fire år, 

og for to år siden blev 

forberedelserne til 

kursusforløbet sat i 

gang. Først med 

møder med fabrikkens 

ledelse, og 

så planlægning 

sammen med 3F 

Tillidsrepræsentant Rene Geipel har været med til at 

sætte gang i efteruddannelsen af farve-lakarbejderne 

på Københavns Vestegn. 

Industri på Vestegnen og Københavns Tekniske 

Skole. 

- De kursister, der foreløbig har været af 

sted, er meget begejstrede, fortæller Rene 

Geipel. De har fået større kendskab til de 

produkter, de arbejder med, og mere forståelse 

for, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig. 

På programmet er blandt andet håndtering 

af farlige stoffer, sikkerhed, råvarer, grænseværdier, 

værnemidler og bortskaffelse af 

affald. Det hele med udgangspunkt i farvelakproduktionen. 

Foreløbig et hold har været på kursus, og det 

er helt klart, at viden hjælper på selvtilliden. 

- Når man ikke har siddet på skolebænken i 

mange år, skal der overvindelse til, siger 

Rene Geipel. Men selv om man har været 

skræmt som barn i folkeskolen, så er det 

noget helt andet at lære nyt som voksen, og 

selvtilliden bliver styrket. 

De første kursister kom hjem med nye ideer 

til, hvordan arbejdet kan udføres. Det kan 

virksomheden udnytte, og samtidig giver 

det indflydelse på eget arbejde. 

Alle vinder 

Alle parter vinder på viden og uddannelse. 

Det gælder også tillidsrepræsentanten og 

fagforeningen, som er blevet meget synlig. 

Undervejs har de faglige sekretærer fra 3F 

Industri Vestegnen været på jævnlige besøg 

på Flint Group, og nu ved alle, hvem de er. 

- Vi har holdt en del af planlægningsmøderne 

på Flint Group, og hver gang de faglige 

sekretærer har været herude, har de været 

rundt på fabrikken for at snakke med folk. I 

dag ved alle, hvem de er, og 3F er i høj grad 

blevet synliggjort, siger Rene Geipel. 

Farve-lakkurset varer fem dage. Den første 

kursusdag foregår på Københavns Tekniske 

Skole, og derefter er der en kursusdag på 

hver af de fire deltagende virksomheder. 

Formålet er blandt andet, at kursisterne skal 

hente inspiration fra de andre arbejdspladser. 

De to næste kurser kører i efteråret, og 

næste år bliver der lavet en overbygning og 

på sigt en procesoperatøruddannelse. 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Erik Sandager 

Foto Lars Horn 

Lærlinge skal have den 

bedste uddannelse 

Logbog samt hjælp fra tillidsfolk og ledelse skal sikre, at lærlinge 

lærer det, de skal 

Ni lærlinge på Orskov Yard i Frederikshavn 

skal til at føre logbog over deres uddannelse 

som skibsmontør og plade- og konstruktionssmed. 

Formålet er at sikre kvaliteten i 

uddannelsen, så de når en række bestemte 

delmål i løbet af deres uddannelse. 

Det er fællestillidsrepræsentant Henrik 

Olesen og den uddannelsesansvarlige, 

maskinmester Keld Larsen, der har taget initiativ 

til at få indført logbøger og et mere 

dialogbaseret tilsyn med forløbet af lærlingenes 

uddannelse. 

Undervisningsministeriet har fastsat nogle 

kriterier for, hvad lærlingene skal lære på 

forskellige trin og tidspunkter i uddannelsen. 

Bekendtgørelsen kan være vanskelig at 

læse, men værftet har fået den ”oversat til 

dansk” i form af nogle punkter, der er lette at 

forstå og overskue. 

Lærlingene skal i fremtiden selv føre logbog 

over, hvordan deres uddannelse skrider 

frem, og hvorvidt de lever op til kravene og 

de enkelte punkter i logbogen. 

Logbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem 

EUC (Erhvervsuddannelsescenter) i 

Frederikshavn og Orskov Yard på værftets 

initiativ. 

Logbogen skal også bruges som baggrund til 

samtaler mellem fællestillidsrepræsentanten, 

maskinmesteren og den enkelte lærling. 

Her skal lærlingens kvalifikationer løbende 

vurderes. Og der er mulighed for at komme 

med efterkritik. 

Hvordan er undervisningen på skolen? 

Hvordan fungerer værftet som praktiksted? 

Hvordan fungerer den enkelte mester i rollen 

som læremester og praktikvejleder? Og 

hvad med svendene? 

- Hvis nogle mestre og svende er særligt dygtige 

til at uddanne lærlinge, skal vi selvfølgelig 

satse på dem, i stedet for at bruge nogle, 

der ikke er så gode til at omgås unge lærlinge, 

siger fællestillidsrepræsentanten. 

Giver indblik 

Logbogen giver lærlingene indblik i, hvilke 

krav der stilles på forskellige tidspunkter i 

løbet af uddannelsen. Ideen er, at lærlingen 

ved hjælp af nogle punkter i logbogen kan 

bedømme sin egen indsats. ”Er jeg foran 

eller bagefter pensum? Lever jeg op til mine 

egne forventninger eller ambitioner?” Lærlingen 

kan dermed tjekke, om vedkommende 

nu også har lært det, der kræves på forskellige 

stadier i forløbet. 

Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen og 

den lærlingeansvarlige, maskinmester Keld 

Larsen vil flere gange i løbet af uddannelsen 

– blandt andet før og efter hvert skoleophold 

på Teknisk Skole – gennemføre samtaler 

med lærlingene. 

Det er også noget nyt med planlagte, systematiske 

samtaler med lærlingene. Med logbogen 

i hånden kommer samtalen til at foregå 

på et bedre oplyst grundlag. 

- Lærlingen kommer til at gøre sig nogle 

flere tanker og overvejelser om uddannelsesforløbet, 

når han eller hun er tvunget til 

at formulere sig skriftligt. Logbogen vil blive 

benyttet som en reminder, for hvem kan i 

detaljer huske, hvad der skete for flere uger 

Lærling Ronni Klemmensen til samtale med 

maskinmester Keld Larson og tillidsrepræsentant 

Henrik Olesen. 

eller måneder siden? spørger Keld Larsen og 

Henrik Olesen. 

Vil lukke huller 

Hovedformålet med logbogen er dog, at der 

er mulighed for at rette op på skævheder, 

inden det er for sent: 

- Dukker der hængepartier op, eller er der 

huller i lærlingens uddannelse, skal lærlingen 

have hjælp øjeblikkelig. Hvis en lærling 

for eksempel er ”revolutionerende” dårlig til 

at svejse, så har vi mulighed for at stille en 

dygtig svend til rådighed for ham. Eller 

måske skal han have et ekstra kursus i at 

svejse på Teknisk Skole, fortæller Keld 

Larsen og Henrik Olesen. 

Det fremgår af logbogen i forholdsvis klart 

sprog, hvad der kræves af lærlingen, og det 

fremgår også, hvilke færdigheder lærlingen 

skal have indlært efter hvert skoleophold. 

Talsmand for de p.t. ni lærlinge på Orskov 

Yard Tue Melchiorsen ved ikke så meget om 

projektet, men han er umiddelbart positivt 

indstillet. 

- Jeg synes, det er en god idé med logbøger 

for lærlinge, hvis det kan medvirke til at forbedre 

uddannelsen. Projektet bør køre i 

mindst to lærlingeperioder, så systemet kan 

blive afprøvet grundigt i praksis. Personligt 

er det begrænset, hvor meget jeg kommer til 

at stifte bekendtskab med logbøgerne, for jeg 

er færdig med uddannelsen som skibsmontør 

til september, fortæller Tue Melchiorsen. 

På Orskov Yard har lærlingene forskellige 

makkere afhængig af, hvilke arbejdsopgaver 

de skal udføre. Det er den enkelte mester 

eller arbejdsleder på værftet, der fordeler 

lærlingene blandt smede og skibsmontører. 

- Vi arbejder sammen med forskellige makkere 

næsten hver uge, men jeg synes, det 

fungerer godt. Vi har et godt sammenhold. 

Svendene har ved de lokale lønforhandlinger 

sikret, at lærlingene på værftet tjener 

langt mere, end vi er berettiget til ifølge 

overenskomsten, siger Tue Melchiorsen.

Prioriterer lærlingene 

Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen har 

altid prioriteret lærlingene højt. Lærlingene 

blev ved sidste lokale lønforhandling sikret 

en lønforhøjelse på samme niveau som svendene. 

På 11 kroner i timen. Lærlingene tjener 

nu 21 kroner mere i timen end fastsat i 

overenskomsten. 

- Lærlingene bliver også fuldt tilgodeset ved 

overskudsdeling, siger fællestillidsrepræsentanten. 

Henrik Olesen oplyser, at Orskov Yard fortsætter 

den nuværende ordning med sidemandsoplæring, 

hvor lærlinge følger forskellige 

svende og hjælper med at løse forskellige 

arbejdsopgaver. 

Men Henrik Olesen ”vil ikke se en lærling 

med en kost i hånden”. Lærlinge skal ikke 

bruges til at gå og feje op efter andre, hente 

materialer eller være stik-i-rend-drenge for 

de andre svende. 

- Min mening er, at de skal lære noget – ellers 

er der ingen grund til, at de er i lære, siger 

han. 

Når Orskov Yard har valgt at sætte mere 

fokus på uddannelsen af lærlinge, er årsagen 

ikke klager over uddannelsesforløbet. Men 

værftet ønsker at kvalitetssikre uddannelsen, 

gøre uddannelsen som skibsmontør 

eller plade- og konstruktionssmed mere 

attraktiv og dermed tiltrække flere unge 

mennesker til ”de sorte fag”. 

- Min forventning er, at vore lærlinge efter 

endt uddannelse vil være bedre udrustet til 

at klare et hvilket som helst job, siger Henrik 

Olesen. De unge skal sikres en kanon uddannelse, 

som ikke kun kan bruges på Orskov 

Yard. 

Lærlingene Kristian Jensen, Ronni Klemmensen, 

Nikolaj Frandsen og Rogvi Borgavdal på deres 

læreplads Orskov Yard i Frederikshavn. 


Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Harry Nielsen 

Alle forbeholdene faldt 

Der var skepsis blandt nogle af deltagerne, før de havde været på 

TekSams kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter, men den forsvandt 

undervejs 

Hvad er ledelse og ledelsesressourcer? 

Spørgsmålet kommer fra Freddy O. Christensen, 

der til hverdag er konsulent på Aarhus 

Købmandsskole, men som på Metalskolen i 

Jørlunde underviser på TekSams introduktionskurser 

i tillidsmandsarbejdet. 

I en hestesko sidder tolv tillidsrepræsentanter 

på andendagen af kurset, og der er mange, 

der markerer. Ledelse er initiativ og evne til at 

motivere medarbejdere, mener nogle. 

Nadja Sun Nielsen, der er tillidsrepræsentant 

i Polyone Denmark, mener, at det kommer 

an på, hvordan man fremlægger en 

opgave for andre. 

- Hvis ledelsen giver indtryk af, at det er en 

opgave, de ikke selv gider, og derfor vil de 

høre om man kan tage den, så er det direkte 

demotiverende. I stedet for handler det om 

at fortælle inspirerende om et projekt, og 

om hvordan man kan gribe det an, siger 

Nadja Sun Nielsen. 

Ledelsesressourcer handler om inddragelse 

og kommunikation, om god dømmekraft, 

overblik, viden og personlig gennemslagskraft, 

opsummerer Freddy O. Christensen. 

Skepsissen forsvandt 

Susanne Juul Jensen er tillidsrepræsentant i 

Pbn Medicals Denmark A/S. Hun kunne 

ikke se, hvorfor hun skulle på tillidsmandskursus 

i TekSam-regi, når hun i forvejen 

kom på 3F-grundkurser. 

Men de to gange to dages kurser på 

Metalskolen i Jørlunde er et supplement til 

grundkurserne. De nye kursusdage blev forhandlet 

igennem ved overenskomstforhandlingerne 

i 2007. Og efter to dage på 

Metalskolen er hun rigtig glad for, at hun tog 

imod tilbuddet fra CO-industri. 

- Min skepsis er væk, og jeg har fået mere ud 

af det, end jeg havde regnet med. I går havde 

vi om psykisk arbejdsmiljø, og det var lige 

noget, jeg kunne bruge. Jeg var ikke klar 

over, hvor meget dårligt arbejdsmiljø bety- 

der for medarbejderes helbred. Vi har 

mange problemer på vores arbejdsplads, og 

jeg har været rystet over, at to medarbejdere 

har fået blodpropper og været meget langt 

ude. Men jeg mangler viden om, hvordan 

jeg som tillidsmand skal tackle den slags 

problemer, siger Susanne Juul Jensen. 

Den canadiske virksomhed har ikke haft tillidsrepræsentanter 

før, så samarbejdsudvalget 

fungerer ikke, og der er heller ikke meget 

støtte i ledelsen. Det håber hun at få ændret 

på, når hun kommer hjem. 

- Det er svært, og jeg skal have flere kurser, 

så jeg får nogle redskaber til tillidsmandsarbejdet. 

Overenskomsten er ens bibel og den, 

som jeg regner med, at jeg bliver spurgt om. 

Men hvis en person ikke har det godt, så skal 

jeg have fat i kommunen og finde ud af, om 

vedkommende for eksempel kan komme i 

fleksjob. 

- Statistikken på, hvor mange der bliver syge 

og dør, er uhyggelig. At medarbejdere bliver 

hentet i ambulance, det skal ikke ske igen 

hos os. Problemet er, at folk går på arbejdet, 

selv om de er syge, fordi de ikke har råd til 

at miste de fem kroner mere i timen i mødetillæg. 

Det vil jeg have lavet om, så tillægget 

kommer til at ligge fast på lønnen, siger 

Susanne Juul Jensen. 

Undervisning af ”fjenden” 

Hun synes, at det har været lærerigt at høre, 

hvordan det er at køre en virksomhed, og 

hvordan ledelsen tænker. I stedet for bare at 

få at vide, at nu skal man gøre sådan og 

sådan, så gør indsigten det lettere at følge 

ledelsen og deres initiativer, mener Susanne 

Juul Jensen. 

Men den stiller måske også en i lidt af et 

dilemma. Det mener Flemming Broni, som 

er planlægger og nyvalgt tillidsrepræsentant 

i Coloplast A/S. Han havde i hvert fald sine 

forbehold, da han fik mødeindkaldelsen fra 

CO-industri. 

- Jeg var noget forbløffet over at skulle modtage 

undervisning af folk fra Dansk Industri. 

Derfor var jeg lidt på stikkerne i starten. 

Det er jo modparten eller ”fjenden”, selv om 

jeg ikke kan lide at bruge udtrykket. Men 

det har givet meget at høre, hvordan A-siden 

ser på samarbejdet. Det viser sig, at der er en 

velvilje og et ønske om, at vi er en aktiv medog 

modspiller i samarbejdsudvalget, siger 

Flemming Broni. 

På hans arbejdsplads er der mange tillidsrepræsentanter, 

og de har gode vilkår. Han sidder 

selv i samarbejdsudvalget og har fundet 

ud af, at det kan bruges til meget mere, end 

han har været klar over. Når han kommer 

hjem, vil han stille større krav til, hvad samarbejdsudvalget 

skal bruges til. 

Og selv har han et projekt, som han længe 

har haft i støbeskeen, men ikke vidst, hvordan 

han skulle gå videre med. 

- I løbet af kurset har jeg forstået, at vi er for 

dårlige til at bruge samarbejdsudvalget til 

andet end til at snakke om højden på buske 

og rengøring. Vi skal bruge det meget mere 

aktivt og til at tale om store strategier. Jeg 

har længe gerne villet lave et projekt, som 

gør, at vi bliver bedre til at tage imod nye 

medarbejdere, der ikke er så trænede på 

arbejdsmarkedet. De ryger tit ud igen, fordi 

de har svært ved de krav, som virksomhederne 

stiller. Hvis vi giver dem mere rum, så 

kan de blive til gode produktionsmedarbejdere. 

Og nu ved jeg, hvor jeg skal præsentere 

den idé henne, siger Flemming Broni. 

Bare vi havde en hel uge 

Han har også været på fagbevægelsens 

grundkurser, men synes, at TekSam-kurset 

er en rigtig god introduktion. Som noget 

meget vigtigt lærer man om virksomhedens 

sprog og måder at tænke på. Det er vigtigt, 

så man kan matche det som tillidsrepræsentant, 

er både han og Susanne enige om. 

- Jeg føler mig allerede nu meget bedre klædt

Deltagerne på TekSams kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter lærer blandt andet om samarbejde, psykisk arbejdsmiljø samt forretnings- og produktionsforståelse. 

på til jobbet. Men det har været meget 

intenst, fordi vi har fået så mange input på 

kort tid. Jeg kunne godt have tænkt mig, at 

man havde samlet kurset til en hel uge, og så 

måske havde en opsamlende dag senere. Jeg 

ville gerne have haft to dage med psykisk 

arbejdsmiljø, siger Susanne Juul Jensen. 

Formålet med kurset er at give indsigt i, 

hvordan virksomheden er placeret i samfundet, 

og hvordan den forholder sig til konkurrence. 

Det er vigtigt at få defineret sine kon- 

kurrenter og sine kundegrupper, understreger 

underviser Freddy O. Christensen. 

Er for eksempel minibryggerierne en konkurrent 

til Carlsberg eller tager de markedsandele 

fra vinmarkedet? Handler det om 

intern rivalisering i branchen eller konkurrence 

fra udlandet? 

- Post Danmark er udsat for konkurrence på 

alt det, som vi ikke har monopol på. På pakker, 

reklamer og magasiner ikke mindst. Der 

har vi tabt store markedsandele, siger John 

Mikael Voss, tillidsrepræsentant i Post Danmark. 

Han og de andre kursister bliver bedt om at 

gå i grupper og ud fra en model i kursusmaterialet 

diskutere, om virksomheden skal 

satse på at reducere omkostningerne eller på 

differentiering af sine produkter. 

Kurset fortsætter resten af dagen, men der 

bliver også tid til en kop kaffe og et stykke 

kage. 


Af Linda Hansen 

Foto arkiv 

Flere indiske mine- 

arbejdere organiseres 

Et lokalt, dansk støttet projekt i det nordvestlige Indien giver 

stærkere fagforeninger og flere organiserede 

De arbejder under kummerlige forhold. 

Metal- og minearbejderne i de mindste 

miner i den indiske delstat Rajastan. Samtidig 

er de blandt de fattigste arbejdere af 

alle. Og arbejdsdagen er en risikabel affære, 

hvor dødelige arbejdsulykker og arbejdsbetingede 

lidelser som asbestose og tuberkulose 

forekommer jævnligt. 

Ørkenstaten Rajastan er en af de største stater 

i Indien, og området i det nordvestlige 

Indien har den andenstørste reserve af 

mineraler i landet. 

I Rajastan er der nemlig fundet hele 65 af 

slagsen, heraf er feldspat, granat, gips, potaske, 

fedtsten, sandsten, marmor, granit, kobber, 

bly, sølv, zink, kalksten, brunkul og olie 

blot et lille udpluk. 

Området er Indiens centrale minedriftsområde, 

hvor minerne veksler mellem åbne 

gruber og underjordiske miner i betragtelig 

størrelse. 

Minerne varierer fra store, velorganiserede 

selskaber, der – efter indisk målestok – sikrer 

relativt gode arbejdsforhold og god 

aflønning af deres permanente ansatte, til 

små, lokale miner, der opererer i den uformelle 

økonomi. Og det er i disse miner, at 

arbejdsforholdene er særdeles ringe. 

Den indiske metalindustri er en vigtig del af 

det økonomiske opsving, som præger 

Indien i disse år, og industrien oplever sideløbende 

en kraftig vækst. Alligevel er metalog 

minearbejdernes mest udbredte arbejdsredskab 

deres hænder. 

Derfor var det et oplagt valg, da Ulandssekretariatet 

– i samarbejde med Dansk 

Metal og CO-industri – for et par år siden gik 

ind og lavede et projekt, der støttede arbejdet 

med at forbedre arbejds- og levevilkårene 

for metalog minearbejderne i Rajastan. 

Projektet skulle egentlig være afsluttet ved 

årsskiftet, men det er blevet forlænget til 

udgangen af 2008. Jens Bundvad, der er 

international sekretær i CO-industri, understreger 

det vigtige i at støtte projekter – også 

uden for landets grænser. 

- I en globaliseret verden stopper det faglige 

ansvar ikke ved den danske grænse. Der er 

stor vækst i Indien, og den må vi følge op 

med fagligt arbejde. De indiske forbund 

mangler ressourcer til at få organiseret flere 

medlemmer, og der er minearbejderne i 

Rajastan et godt eksempel. De gør et fint 

stykke arbejde for at forbedre vilkårene for 

de svageste, og det er godt og rigtigt, at vi 

hjælper dem med det, siger han. 

Elendige arbejdsvilkår 

I delstaten er omkring en million mennesker 

beskæftiget enten direkte i minerne 

eller i relaterede job. Og der er langt til danske 

arbejdsmiljøstandarder, når den lokale 

indiske projektkoordinator beskriver arbejdsforholdene 

for de ansatte i branchen: 

- De elendige arbejdsbetingelser kombineret 

med en ringe indsats for at forebygge 

arbejdsulykker fra mineejernes side bety- 

Der er som oftest trange forhold i de lukkede miner flere tusinde meter nede under jorden, hvor der 

blandt andet udvindes malm. 

der, at de ansattes helbred er yderligere 

udsat i forhold til arbejdsbetingede sygdomme 

som silikose, tuberkulose, asbestose, 

andre åndedrætssygdomme, fysiske skader 

og handicap. 

Hårdt arbejde, analfabetisme, dårlig økonomi, 

mangel på god ernæring og brugen af

Delstaten Rajastan 

- Rajastan er en af de største stater i 

Indien, og hovedstaden hedder Jaipur. 

- Der bor omkring 56 millioner mennesker 

i Rajastan. 

- Beskæftigelsen ligger omkring 39 procent. 

- Kun omkring fem procent af arbejderne 

i Rajastan er medlem af et fagforbund. 

rusmidler har desuden været med til at 

sænke metalog minearbejdernes levealder 

betragteligt. Så det kræver en kontinuerlig 

og omfattende indsats at beskytte arbejderne 

fra disse problemer, siger projektkoordinator 

K. S. Shaktawat om situationen. 

Det dansk-støttede projekt foregår i samar- 

bejde med den indiske paraplyorganisation 

INMF (Indien National Mineworkers Federation). 

I Indien er fagforeningerne typisk tilknyttet 

en enkelt virksomhed, og i Rajastan har der 

manglet samarbejde mellem de lokale fagforeninger. 

Samtidig har der ikke i para- 

plyorganisationer som INMF været ressourcer 

til at koordinere og styrke det lokale samarbejde 

samt opbygge en stærk struktur. 

Derfor blev det undervejs i projektet besluttet 

at fokusere på at opbygge INMF som en 

bæredygtig organisation, der i højere grad er 

i stand til at varetage medlemmernes inter- 

Kæderne er en del af den knusemaskine, som bryder malmen i små stykker, og de bruges til at styre 

den nedfaldende malm ned i knuse-tromlerne. 

esser, så de får bedre arbejdsforhold. Blandt 

andet ved at styrke den lokale struktur. 

11 kroner om dagen 

Og der er nok at tage fat på i delstaten, for 

kun omkring fem procent af arbejderne er 

organiserede. De fleste arbejdere har ingen 

Arbejdsmiljøet har kummerlige 

forhold i de små miner i delstaten 

Rajastan, hvor et tyndt tørklæde 

for mund og næse er den mest 

udbredte beskyttelse mod 

støvpartikler. 

overenskomst, fast kontrakt eller kan i det 

hele taget regne med at få minimumslønnen. 

Da de fleste arbejdere er ansat på midlertidige 

kontrakter, står de fuldstændig uden sikkerhed, 

hvis de eksempelvis fyres eller kommer 

ud for en alvorlig arbejdsulykke. 

I delstaten er minimumslønnen lige blevet 

hævet til 80 indiske rupees om dagen, hvilket 

svarer til knap 11 kroner. Men det gælder 

alene de arbejdere, der er ”heldige” nok 

at få udbetalt mindstelønnen – hvilket de 

færreste er. 

Derfor er det dansk-støttede projekt vigtigt, 

og her følger resultaterne i hovedtræk: 

- Ved udgangen af 2007 havde omkring 

4.000 mine- og metalarbejdere organiseret 

sig som følge af projektet under et af forbundene 

i INMF. 

- De lokale fagforbund har fået strukturen til 

at fungere – blandt andet holdes der nu 

regelmæssige møder. 

- Omkring 250 nuværende og nye forbundsledere 

har været på efteruddannelse i at 

opbygge fagforeninger, organisere arbejdere 

samt andre emner, der er relateret til medlemmerne. 

- En række medlemmer har været på kurser 

i arbejdsmiljø og sikkerhed. 

- To nye fagforbund under INMF har set 

dagens lys. 

Som projektkoordinatoren understreger, så 

arbejder der ikke mange kvinder i mineindustrien. 

Men projektet har haft den virkning, 

at selv om der er få kvinder, så deltager 

de i højere grad i det faglige arbejde. 

Tallene viser, at af de 6.793 personer, der deltog 

i en eller anden aktivitet i forbindelse 

med projektet, var de 6.514 mænd og de 279 

kvinder. 


Af Erik Kristensen 

Foto arkiv 

Fællesklubber 

= faglige fordele 

Tværfagligt samarbejde betaler sig – derfor afholder CO-industri en 

række seminarer, som sætter fokus på fællesklubber 

Industrien skal have flere fællesklubber. Og 

flere faggrupper skal med i fællesklubberne. 

- Det tværfaglige samarbejde på virksomhederne 

er mere og mere nødvendigt. Det kan 

være svært at få det til at fungere, men det 

er indsatsen værd, siger Gerda Christensen, 

der er formand for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg 

(TR-udvalg). 

Hun peger på 

• at fællesklubber effektivt kan udnytte de 

decentraliserede industri-overenskomsters 

muligheder for at indgå lokalaftaler på 

virksomhederne, 

• at fællesklubber kan fremme samarbejde 

mellem tillidsrepræsentanterne om SU, 

udflytning af arbejdspladser, psykisk arbejdsmiljø, 

skåne- og fleksjob, uddannelse, 

seniorpolitik og så videre, og 

• at fællesklubber kan være gode sparringspartnere 

for tillidsrepræsentanterne, hvis 

nye roller er meget omfattende og krævende. 

Trods de mange fordele ved at have en fællesklub 

viser en undersøgelse, som CO-industris 

TR-udvalg fik foretaget i 2006, at mere 

end halvdelen af de industrivirksomheder, 

der deltog i undersøgelsen, ikke havde en 

fællesklub eller et tværfagligt informationsforum. 

Det skal der rettes op på. Derfor afholder TRudvalget 

en række seminarer, hvor tillidsrepræsentanter 

kan hente inspiration til at 

udvikle det tværfaglige samarbejde. 

To overenskomster – én fællesklub 

Gerda Christensen er ikke i tvivl om, at 

mange medarbejdere i industrien går glip af 

faglige fordele, fordi de ikke er med i en fællesklub. 

Derfor skal der ikke alene oprettes 

flere fællesklubber. De skal også omfatte 

flere faggrupper – og begge overenskomster. 

- For funktionærernes vedkommende har vi 

set, at de har haft stor gavn af at komme 

med i fælles lønforhandlinger, siger Gerda 

Christensen. 

- Masser af forhold er ens i de to overenskomster. 

Dermed er der gode muligheder for 

at stå samlet i en fællesklub og lave lokalaftaler 

på tværs af overenskomsterne. På 

mange områder har vi set fællesklubber forhandle 

de bedste resultater hjem. Det gælder 

for eksempel i forbindelse med udflytning 

af arbejdspladser. Og vi har set, at tillidsrepræsentanter 

får mere ud af arbejdet i SU, 

når de har haft en fælles holdning efter at 

have diskuteret tingene igennem i forvejen i 

fællesklubben. 

Fokus på resultater 

Seminarerne er resultatet af flere års forberedende 

arbejde, hvor CO-industris TRudvalg 

har kortlagt holdningerne til tværfagligt 

samarbejde på virksomhederne og 

undersøgt, hvordan det tværfaglige samarbejde 

fungerer i praksis. 

- Mange tillids- og fællestillidsrepræsentanter 

giver udtryk for, at det tværfaglige 

samarbejde er nødvendigt. Det er både 

inspirerende og nyttigt. Men også at 

det kan være svært at få etableret 

og svært at få til at fungere, siger 

Gerda Christensen. 

På seminarerne vil deltagerne blive præsenteret 

for flere modeller for fællesklubber og 

tværfagligt samarbejde. Erfarne tillidsrepræsentanter 

vil fortælle om deres egne 

erfaringer, og deltagerne vil få hjælp til at 

udarbejde en handlingsplan. 

- Vi vil lægge op til, at både tillidsrepræsentanterne 

og TR-udvalget forpligter sig til at 

følge op på handlingsplanerne, så der kommer 

noget konkret ud af seminarerne, siger 

Gerda Christensen. 

Der vil blive afholdt fem-syv regionale inspirationsseminarer 

i 2008 og 2009 – mindst ét 

i hver region.


Foto Alex Tran 

På jagt efter faglærte 

UV-afdelingens ansatte på Kverneland leder efter arbejdskraft og går 

på lærlinge-rov 

Der er så stort et behov for arbejdskraft i 

udviklings- og værktøjsafdelingen (UV-afdelingen) 

på Kverneland Kerteminde A/S, at 

jagten på tidligere lærlinge, som nu er ansat 

andre steder, er gået ind. Samtidig er afdelingens 

medarbejdere klar med overtalelsesevnerne, 

hvis der dukker kvalificerede 

emner op blandt venner og bekendte. 

Det fortæller Rameesh Thirugnanasambanther, 

som er UV-afdelingens tillidsrepræsentant. 

Han er selv udlært maskinarbejder 

på Kverneland og har – med en pause på 

halvandet år på en anden arbejdsplads – 

været her siden 1998. 

UV-afdelingen afspejler den udvikling, der 

har været på fabrikken i de sidste par år, 

hvor antallet af ansatte alene i produktionen 

er steget fra 195 til 328. 

Årsagen er, at Kverneland har flyttet produktion 

fra England, Tyskland og Holland 

til Fyn, og her ventes beskæftigelsen at stige 

yderligere. 

Der er i alt seks afdelinger i produktionen, 

og i UV-afdelingen er der i dag 28 faglærte, 

tre ufaglærte og 9 lærlinge. Seks af de faglærte 

er kommet til siden 2006, og lige nu 

mangler der 4 mere. 

- Bortset fra lærlingene har vi stort set kun 

faglært arbejdskraft i afdelingen. I takt med 

udvidelsen af produktionen har vi fået brug 

for flere smede. Men de er svære at få fat i, 

og derfor forsøger vi at få gamle lærlinge tilbage 

og at friste eventuelt kommende kolleger 

blandt venner og bekendte til at arbejde 

her, siger Rameesh Thirugnanasambanther. 

Mere efteruddannelse 

UV-afdelingen har en central placering i 

produktionen på Kverneland. Det er folk 

herfra, som kommer rundt i de andre afdelinger 

og reparerer og vedligeholder maskiner 

og produktionsapparat. Det kræver 

viden og ikke mindst efteruddannelse. 

- Vi laver meget forskelligt arbejde, og vi har 

brug for masser af efteruddannelse. Vi skal 

have flere kompetencer og være dygtigere. 

Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er – sammen med sine kolleger – altid på 

jagt efter både lærlinge og faglærte. 

Det er en forudsætning for at følge med tiden 

og den teknologiske udvikling. Det koster 

selvfølgelig penge, men det er en stor fordel 

for virksomheden, at vi selv kan klare tingene, 

siger Rameesh Thirugnanasambanther. 

Han ser det som sin opgave som tillidsrepræsentant 

at få kollegerne til at melde sig 

til efteruddannelseskurser. 

- Eftersom stort set alle i afdelingen er faglærte, 

så er der en grunduddannelse at 

bygge videre på. Men uanset om man har 

kort eller lang erfaring, så er ny viden og 

kunnen i høj grad nødvendig. For eksempel 

har alle ansatte i afdelingen truckcertifikat. 

Det er også et plus, hvis de skal arbejde et 

andet sted, siger han. 

Det er ikke kun flere udlærte metalarbejdere, 

der er brug for. Det handler også om at 

skaffe lærlinge for at have den nødvendige 

faglærte arbejdskraft fremover. 

Så UV-afdelingen holder sig ikke tilbage fra 

at gå på lærlinge-rov i Kvernelands andre 

afdelinger. 

- Hvis vi ser et ungt menneske med potentiale, 

så slår vi til. Vi tvinger dem selvfølgelig 

ikke. Men vi kan forsøge at give dem et tilbud, 

de ikke kan sige nej til, siger tillidsrepræsentanten. 

Kverneland Kerteminde A/S er en del af 

Kverneland Group, som er norsk og en 

af verdens førende virksomheder inden 

for udvikling og produktion af landbrugsmaskiner 

og -redskaber. 

I øjeblikket beskæftiger koncernen 

omkring 2600 medarbejdere i Norge, 

Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, 

Spanien, Italien, Polen, Ungarn og 

Tjekkiet. 



Foto Alex Tran 

Gommesen og 

Piekutowski 

Der er nye kommunikationsformer i svejseafdelingen på Kverneland, 

hvor en stor gruppe polske svejsere er med til at dække et stigende 

behov for arbejdskraft 

I svejseafdelingen på Kverneland i Kerteminde 

taler ikke alle de ansatte samme 

sprog. Så her klarer de 53 danskere og ni 

polakker kommunikationen med kropssprog 

og ved at snakke sammen på hver 

deres modersmål. 

- Det er nogle meget interessante samtaler, vi 

fører. Et par af polakkerne kan lidt engelsk. 

Men ellers står vi der og snakker dansk og 

polsk og nikker og bruger tegnsprog. For det 

meste forstår vi skam også hinanden. Lige 

meget om man nu hedder Gommesen eller 

Piekutowski, siger Metals tillidsrepræsentant 

Svend Erik Gommesen. 

Han har efterhånden flere års erfaring i 

denne kommunikationsform. Han er tillidsrepræsentant 

for både de danske svejsere og 

polakkerne, som står i 3F. De fleste af dem 

har været på fabrikken siden 2005. 

- Det er dygtige, faglærte folk. De ved, hvad 

de skal lave, og som regel tilrettelægger de 

selv arbejdet. Selvfølgelig hjælper vi hinanden, 

og hvis der er problemer i det daglige, 

kan vi trække på to dansktalende polakker, 

som er i malerafdelingen. Hvis der opstår 

større problemer, kan vi få hjælp fra 3F’s 

tolk. Men det har endnu ikke været nødvendigt, 

siger Svend Erik Gommesen. 

Der er i alt13 polakker på Kverneland, og det 

er manglen på faglært arbejdskraft, som er 

årsag til, at der især er mange i svejseafdelingen. 

Polakkerne er udlejet fra vikarbureauet 

MTC & Partnere – tidligere MT Contractors 

– og har i en vis forstand deres egne arbejdstider. 

- De arbejder lidt mere end os andre. De har 

en aftale, som går ud på, at de arbejder 10 

timer om dagen fra mandag til fredag og har 

fri i weekenden. På den måde sparer de 

timer op og kan tage hjem til Polen og 

afspadsere en uge hver anden måned, fortæller 

Svend Erik Gommesen. 

De polske arbejdstider betyder ikke noget 

for lønnen. Den er ens, uanset om man kommer 

fra et vikarbureau eller er ansat af 

Kverneland. Sådan er det på industriens 

område, og det er tillidsfolkene, som sørger 

for, at de udenlandske kolleger er orienteret 

om lønforhøjelser og andet. 

- Polakkerne skal være her på samme vilkår 

som os, og de skal ikke bruges som løntrykkere. 

Både de og vikarbureauet holdes orienteret, 

når der er lønforhøjelser. Som tillidsfolk 

kan vi til enhver tid få deres lønsedler at 

se, og det er en sikkerhed for både dem og 

os, siger Svend Erik Gommesen. 

3F-medlemmer 

De polske svejsere er medlemmer af 3F 

Østfyn, og med fagforeningen i ryggen er de 

sikret hjælp, hvis der opstår problemer med 

løn- og arbejdsforholdene. 

- Det er en stor sikkerhed for dem at være 

medlemmer af 3F. De kan få kvalificeret tolkehjælp 

fra den tolk, som 3F bruger i alle 

polske sager. Han er dansk gift og taler flydende 

dansk, siger Svend Erik Gommesen 

og fortsætter: 

- Fagforeningen kan køre deres sager, hvis 

det går galt. Vi kan jo ikke hjælpe dem økonomisk, 

hvis de står uden for fagforeningen. 

Vi kan selvfølgelig lave en indsamling, men 

det hjælper ikke meget. Som lejet arbejdskraft 

er de i forvejen mere udsatte end de 

fastansatte, og uden en fagforening er risikoen 

for at blive snydt eller underbetalt endnu 

større, siger Svend Erik Gommesen. 

Sammen med omkring et halvt hundrede 

landsmænd bor polakkerne fra svejseafdelingen 

på et tidligere kollegium i nærheden 

af Kverneland. De er efterhånden også blevet 

en del af bybilledet og er faste deltagere 

i gågadefester og andre sproggrænseoverskridende 

begivenheder. 

Vil gerne fastansættes 

Der er én ting, fagforeningen og de danske 

kolleger ikke kan hjælpe dem med. Det er at 

hale en fastansættelse i land på Kverneland. 

- Det er tit oppe at vende, siger Svend Erik 

Gommesen. De polske kolleger vil meget 

gerne fastansættes, men det er ledelsen ikke 

interesseret i. Det er lettere at leje dem. Så 

skal virksomheden kun opgøre deres timer, 

som vikarbureauet afregner med dem. 

Svend Erik Gommesen mener, at behovet 

for polsk arbejdskraft fortsat vil være der i 

de kommende år, hvor der efter planen skal 

ske en yderligere udvidelse af produktionen 

på Kverneland. 

Ganske vist vil der blive større brug af 

underleverandører og outsourcing, når der 

skal produceres flere maskiner. Men det 

betyder ifølge tillidsrepræsentanten også et 

endnu større behov for faglært arbejdskraft. 

Selv om kommunikationen fungerer i det 

daglige, så kan Svend Erik Gommesen godt 

ærgre sig lidt over, at det af sprogmæssige 

årsager ikke kan lade sig gøre at føre lidt 

længere samtaler. 

- Det ville være rart at kunne snakke noget 

mere sammen. For polakkerne ville det 

måske være mere attraktivt at lære noget 

dansk, hvis de var fastansatte. De vil jo også 

gerne vide, hvordan det går med fabrikken, 

hvad der skal ske fremover, og hvor længe 

de kan blive her. De er helt klart glade for at 

være her, selv om det er langt fra hjemmet, 

siger han. 

På Kverneland i Kerteminde er der en del ansatte 

med anden nationalitet end dansk, og tillidsrepræsentant 

Svend Erik Gommesen varetager 

både danske og polske kollegers interesser.

Navn: Svend Erik Gommesen 

Alder: 58 år 

Fødested: Kerteminde 

Bopæl: Har boet i Kerteminde hele sit liv 

Arbejdsplads: Kverneland 

Uddannelse: Automekaniker 

Fagforbund: Dansk Metal 

Tillidshverv: Har tidligere været ansat på Poul Andersens Maskinfabrik i 21 år, og her 

var han tillidsrepræsentant i 19 år. Har været på Kverneland i 15 år og Metal-tillidsrepræsentant 

siden 1997. Tidligere medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af 

Metal, som nu er lagt sammen med Odense-afdelingen. 

Familie: Gift og far til Henriette på 32 og Martin på 29 år. 

Fritidsinteresser: Passioneret lystfisker og tidligere lige så passioneret cricketspiller. 

Kverneland Group A/S i Kerteminde 

producerer slåmaskiner, skårlæggere, 

river og vendere til landbruget. 

Fabrikken har seks afdelinger med en 

tillidsrepræsentant i hver. Det er 

maskinafdelingen, svejsning, maling, 

montage, lager og udviklings- og værktøjsafdelingen. 

Den største udenlandske medarbejdergruppe 

er polsk. 

Desuden er der bosniere, arabere, 

vietnamesere, tyskere, en tamil og en 

filippiner. 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Harry Nielsen, Egon Gade/Fritz Hansen 

De tager ikke kund 

Tillidsrepræsentanterne på møbelfabrikken Fritz Hansen frygter ikke konk 

Ove Serup Jegsen og Ken Jørgensen, TIB, er 

tillidsrepræsentanter på møbelfabrikken 

Fritz Hansen, der producerer nogle af de 

verdensberømte danske designermøbler 

som Ægget, Svanen og spisestuestolene 

Myren og 7’eren. 

Og selv om de ikke frygter, at den ægte vare 

bliver udkonkurreret af billige kopier fra 

Kina, synes tillidsrepræsentanterne allige- 

Omsætningen af de ægte designermøbler er 

steget samtidig med mængden af kopier. 

Tillidsrepræsentanterne Ove Jegsen (th) og Ken 

Jørgensen forstår godt, at Fritz Hansen retsforfølger 

dem, der sælger kopier af deres møbler. 

Men de mener ikke, kopierne er en trussel mod 

deres arbejdsplads. 

vel, det er unfair, når plagiater lukrerer på 

deres virksomheds brand. 

- Virksomheden bruger masser af ressourcer 

på at bekæmpe kopivarer, siger Ove Jegsen 

og fortæller, at firmaets medarbejdere er 

faste læsere af Den Blå Avis og andre medier, 

der formidler salg mellem private. 

- Du kan godt helt lovligt købe en kopi af 

Ægget hjem fra England. Men det er forbudt 

at sælge det videre bagefter, siger han. 

Fritz Hansen indleder omkring 100 retssager 

årligt om handel med kopimøbler. 

Tillidsrepræsentanterne mener, at de, der vil 

have den ægte vare, aldrig vil lade sig friste 

af de billige kopier. 

- De køber ikke bare et møbel at sidde i. De 

køber også en historie, et brand – en markør 

for, hvem de er, siger Ken Jørgensen. 

Det er en del af stolenes historie, at de ikke 

bare designes i Danmark, men at de også 

produceres her. 

- Og det er altså ikke kun vores arbejdsløn, 

der er med til at gøre dem dyre, understreger 

de to tillidsrepræsentanter. 

Det er deres opfattelse, at både læder og 

metalben er en bedre kvalitet end på kopierne 

– og alle disse ting får fabrikken fra underleverandører 

i Jylland, Sverige, Fyn og Polen. 

Så vidt de ved, er der ingen underleverandører 

fra hverken Kina eller Indien. Alle 

underleverandører skal overholde samtlige 

regler for eksempelvis produktion og arbejdsmiljø, 

som er i de pågældende lande, og 

tillidsrepræsentanterne forventer, at ledelsen 

løbende sikrer, at dette bliver overholdt. 

- Alle er vist klar over, at det ville koste dyrt, 

hvis en avis afslørede, at vi har dårlige leverandører, 

siger Ken Jørgensen. Han er også 

medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i 

Scandinavian Holding, der ejer fabrikken. 

Rasende 

Direktør Keld Korsager fra Dansk Møbelindustri 

rasede, da den engelske forretningsmand 

David Friedman i starten af året 

offentliggjorde, at han ville åbne showroom 

i Danmark, så kunderne – efter at have set 

møblerne dér – efterfølgende kunne bestille 

de billige kopier i England. 

I Italien og England må kopier af møbler 

sælges 25 år efter designerens død. I Danmark 

skal der gå 70 år. Derfor kan kopimøblerne 

sælges fra England. 

- De spekulerer i at få møblerne fremstillet 

under dårlige forhold i Kina og tager brødet 

ud af munden på danske møbelproducenter

er fra os 

urrence fra kopivarer 

samtidig med, at de lukrerer på dansk markedsføring 

og design, siger han. 

- Man er nødt til at tænke hele kæden igennem 

og have med i overvejelserne, at kinesiske 

arbejdere har forhold, der ligger langt under 

de krav, vi stiller i Danmark, både når det gælder 

løn, miljø og arbejdsmiljø, siger han. 

Han mener, at alle, der ønsker at købe designikoner, 

kender prisen. Derfor kan man ikke 

være i god tro, når man køber en Arne 

Jacobsen-stol til 5.000 kroner på nettet, selv 

om man ikke kan se forskel. 

Organisationen Danwatch dokumenterer 

konsekvenserne af danske virksomheders 

investeringer i og handel med udlandet. 

- Jeg kan ikke sige noget om, hvordan forholdene 

er i de virksomheder, der fremstiller 

kopiprodukterne, for vi har endnu ikke 

beskæftiget os med møbelindustrien, siger 

direktør Søren Ring. 

Han tilføjer, at enhver, der har set fjernsyn 

ved, at kinesiske arbejdere – udover at få en 

meget lav løn – ofte arbejder under ekstremt 

dårlige og farlige forhold. 

- Men fordi der er tale om dyre, velbrandede 

produkter og virksomheder er der på den 

anden side ikke nogen garanti for, at forholdene 

er i orden på de fabrikker, der fremstil- 

Danwatch 

Organisationen blev dannet i 2007 af Forbrugerrådet, Solhvervsfonden, Mellemfolkeligt 

Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og WWF Verdensnaturfonden. Fonden har ifølge vedtægterne 

blandt andet til formål at ”belyse forbindelsen mellem danske virksomheders 

CSR-standarder og aktiviteter i udlandet i relation til arbejdstageres rettigheder, menneskerettigheder, 

korruption, miljø- og naturødelæggelse samt konflikter og 

lignende.” Læs mere på www.Danwatch.dk 

ler deres halvfabrikata, erklærer han og 

advarer Fritz Hansen: 

- Den største trussel mod dem er ikke nødvendigvis 

kun kopierne, for deres bevidste 

kunder køber netop et dyrt originalprodukt, 

fordi de forventer en vare med gode standarder 

hele vejen igennem. Så Fritz Hansen 

løber en stor risiko, hvis ikke de har styr på 

deres underleverandører. Hvis de har det, er 

det en god historie at fortælle – og den er 

god at bruge i kampen mod kopierne, siger 

han og fortsætter: 

- Et stærkt brand kan blive ødelagt overnight, 

hvis det viser sig, der er en underleverandør, 

der bruger børnearbejdere, skader 

miljøet eller forbyder sine ansatte at melde 

sig i fagforening, siger Søren Ring. 

I orden 

Både Ove Jegsen og Ken Jørgensen siger, at 

forholdene på arbejdspladsen er i orden. 

Overenskomsten og arbejdsmiljøloven bliver 

overholdt, timelønnen er på 175 kroner, 

og når det er nødvendigt at afskedige folk på 

grund af ny teknologi eller outsourcing, prøver 

de at hjælpe dem til et nyt job. 

- For nogle år siden blev 22 kolleger erstattet 

af tre robotter. Det var selvfølgelig ikke 

særlig sjovt, indrømmer Ken Jørgensen. 

Og i 1999 var der en langvarig strejke, fordi 

fællestillidsrepræsentanten blev fyret. Han 

blev senere genansat. Til gengæld er der 

siden kommet ny ledelse, som de har et rigtig 

godt samarbejde med. 

- Men alt er trods alt ikke rosenrødt, siger 

Ove Jegsen. 

Eksempelvis er der for tiden et sygefravær 

på otte procent. De er klar over, at det er et 

dårligt tegn. 

- Og vi er ved at finde ud af, hvad der er galt, 

siger han. 

Tillidsrepræsentanterne nævner, at Fritz 

Hansen også er en arbejdsplads, hvor kollegerne 

er medlem af de relevante fagforeninger. 

Det er ikke noget krav, men alle melder 

sig alligevel ind. 

- Vi arbejder i medstyrende teams, og har 

man ikke solidaritet og respekt for hinanden, 

passer man som regel heller ikke ret 

godt ind i et team, siger Ken Jørgensen og 

tilføjer, at det ikke nytter kun at være dygtig 

og hurtig til at lave en perfekt skal til en stol. 

- Hvis ikke du bidrager på en positiv måde 

til dit team, nytter det ikke at være dygtig til 

sit arbejde. Det hele hænger sammen. Det er 

en del af kulturen her, siger han. 



Mange får andet job ved 

Carlsberg i Fredericia 

Det er lykkedes at omplacere mange medarbejdere fra lagerarbejde til 

tapperi på Carlsbergs nye superbryggeri i Fredericia 

Ikke alle truckførere bliver overflødige, når 

Carlsberg Danmark til efteråret tager et fuldautomatisk, 

internt logistiksystem i brug i 

Fredericia. 

- Tidligere frygtede vi, at der skulle afskediges 

over 100 medarbejdere på lageret. Min forventning 

er nu, at det bliver under 40 medarbejdere, 

der eventuelt skal have en fyreseddel. 

I juni får vi en klarmelding fra ledelsen 

om, præcis hvor mange mennesker vi skal af 

med, siger fællestillidsrepræsentant Hans S. 

Andersen fra Carlsberg Danmark. 

Det nye logistiksystem består af et fire kilometer 

langt monorail, som er et skinnesystem, 

hvor 272 transportvogne kører rundt 

med paller. Alt er fuldautomatisk og styret 

via computere og stregkoder. 

Årsagen til, at en stor gruppe af truckførerne 

stadig behøves, er blandt andet, at det 

fuldautomatiske system ikke som ventet 

kan transportere de tomme dåser til tapperiet 

på bryggeriet. 

- De tomme dåser skal derfor stadig transporteres 

manuelt med truck, og der bliver 

også andre arbejdsopgaver for truckførerne, 

siger Hans S. Andersen, der har forsøgt at 

hjælpe kollegerne bedst muligt. 

Mange ansatte fra lageret er allerede blevet 

omplaceret til nyt arbejde. De er blandt 

andet flyttet til den nye produktionslinje på 

bryggeriet i Fredericia. 

Hele flytningen er et led i en effektiviseringsplan, 

der indebærer, at Carlsberg lukker 

bryggeriet i Valby og samler produktion 

af øl i Fredericia, hvor bryggeriet ombygges 

til et af Europas mest moderne. 

På nuværende tidspunkt er 120 lagermedarbejdere 

ved at få deres kvalifikationer afklaret 

med henblik på eventuel omplacering. 

Omplaceringen af medarbejdere i indkøringsfasen 

har kun kunnet lade sig gøre, 

fordi der er indgået aftale om, at Carlsberg 

Danmark samtidig ansætter vikarer til at 

varetage lagerarbejdet, indtil det nye transportsystem 

tages i brug. Aftalen om brug af 

vikarer løber indtil 31. december. 

Op til 300.000 kroner 

Fællestillidsrepræsentant Hans Andersen 

oplyser, at der er lavet en aftale om en fratrædelsesgodtgørelse 

fra 30.000 og op til 

300.000 kroner til de medarbejdere, der bliver 

afskediget. Efter tre års ansættelse 

opnås ret til 30.000 kroner i fratrædelses- 

godtgørelse og ansatte med 20 års anciennitet 

kan opnå op til 300.000 kroner. 

Medarbejdere, der er over 62 år, vil ikke få 

udbetalt godtgørelse. 

- De, der får udbetalt det største beløb er kolleger, 

der befinder sig i det, jeg kalder den 

alder, hvor det er svært at finde andet arbejde 

– det vil sige fra 55 til 57 år, fortæller 

Hans Andersen. 

Kun fire timelønnede medarbejdere fra 

Carlsbergs bryggeri i Valby har valgt at tage 

imod et tilbud om at flytte med til det nye 

bryggeri i Fredericia. 

Her samler Carlsberg fra 1. januar ikke blot 

sin danske ølproduktion, men også hele 

lagerkapaciteten i Danmark. 

På nabogrunden ved siden af Carlsberg 

Danmark i Fredericia er verdens førende 

producent af drikkedåser, Rexam, ved at 

bygge en ny fabrik til 850 millioner kroner, 

der årligt skal fremstille 1,2 milliarder drikkedåser. 

Det ventes at Carlsberg vil aftage en væsentlig 

del af dåserne fra den nye fabrik. Den nye 

dåsefabrik betyder 120 nye arbejdspladser i 

Fredericia.


Illustration Lise Trampedach 

Coloplast tillader 

rygning i frisk luft 

Efter drøftelse i hovedsamarbejdsudvalget lemper Coloplast på forbud 

mod tobaksrygning 

Koncernledelsen ved Coloplast, en af landets 

største medikovirksomheder, indførte 

juni sidste år et totalt forbud mod tobaksrygning. 

Forbuddet gjaldt både ude og inde på 

ejendomme og områder i Danmark ejet eller 

lejet af Coloplast. 

Det betød, at rygerne var henvist til at gå 

uden for virksomhedens område – ud på 

offentlig fortov eller vej – for at ryge i deres 

selvbetalte pauser. Og det var ikke populært. 

- Det er udansk at blive udelukket fra sin 

virksomhed og skulle stemple ud for at gå 

over på nabogrunden for at ryge. Det ligner 

hetz mod rygere – det er at gå over stregen, 

lød kritikken fra fællestillidsrepræsentant 

Torben Rasmussen. 

Nu har rygerne vundet en lille, men vigtig 

sejr, for siden februar har de fået lov til at stå 

uden for virksomheden og ryge på et areal, 

som Coloplast har udpeget og som Coloplast 

ejer eller lejer. 

- Rygning vil stadig foregå udenfor, under 

åben himmel og i selvbetalte pauser, men på 

fabrikkens grund og ikke ved naboen eller 

på offentlige arealer, siger Torben Rasmussen. 

Lempelsen kom, efter medarbejdernes 

kritik af rygepolitikken 

blev drøftet i hovedsamarbejdsudvalget. 

Her var ledelsen lydhør over for de ansattes 

synspunkter. 

Forbedringer efterlyses 

Men selv om rygepolitikken ved alle 

Coloplasts virksomheder i landet er blevet 

ændret, kan forholdene stadig godt blive 

bedre. 

- Bortset fra at måtte ryge på virksomhedens 

areal opnåede vi ingen lempelser. Der bliver 

ikke bygget pavillon eller etableret læskur til 

at skærme rygerne mod regn og kulde. Det 

eneste, der bliver stillet til rådighed, er et 

askebæger, siger fællestillidsrepræsentanten. 

Ejendomsafdelingen fik til opgave at finde 

nogle fristeder, hvor rygerne kunne stå ugenert 

og ryge. Så nu er rygerne placeret så 

langt væk – og så skjult fra virksomheden – 

som muligt. 

Torben Rasmussen erkender, at ryger-debatten 

– set fra rygernes synsvinkel – er en 

tabersag, for ingen vil kæmpe deres sag i 

dag. 

At rygepolitikken er blevet en anelse mindre 

fundamentalistisk på Coloplasts virksomheder 

i Danmark, er dog en lille sejr, mener 

han. 

- Coloplast blev udfordret på, at de ”eksporterede” 

rygeproblemet over til naboen. Og 

derfor var de lydhøre over for vore argumenter, 

siger Torben Rasmussen. 

Stod ved Kongevejen 

Ifølge Carsten Bentzen, faggruppeformand 

for 1.100 3F-medlemmer ved Coloplast i 

Danmark, følte navnlig kollegerne ved 

Coloplast i Humlebæk sig meget udstillet og 

generet af, at de skulle stå ved den meget trafikerede 

Kongevejen, når de skulle have en 

smøg. 

- Det er en lille forbedring, at vi nu kan stå 

på fabrikkens område og ryge, for det har 

været til gene for medarbejderne, at de skulle 

stå til offentlig skue uden for matriklen, 

siger han. 

På Coloplasts fabrikker på Sjælland – i 

Kokkedal, Humlebæk, Espergærde, Mørdrup 

og Kvistgård – er ændringen i rygepolitikken 

i praksis gennemført ved, at de 

enkelte fabrikker har udpeget en eller to pbåse, 

hvor rygerne 

kan stå og ryge. 

- P-båsen, hvor vi 

må ryge, er blevet 

udstyret med et meget 

flot designet askebæger som 

eneste luksus, fortæller Carsten 

Bentzen, der anslår, at omkring 30 

procent af produktionsmedarbejderne 

er rygere. 


Klip fra fagbladene 

Internationa 

International fagbe 

Kræver nyt ESU-direktiv 

De europæiske fagforbund afviser at forhandle 

med arbejdsgiverne om en revision 

af EU-direktivet om europæiske samarbejdsudvalg 

(ESU). Ifølge generalsekretær John 

Monks tjener det intet formål. Han opfordrer 

i stedet EU-Kommissionen til at fremlægge 

forslag til et helt nyt ESU-direktiv. 

Arbejdsgiverne har frem til nu afvist at forhandle 

om en revision af direktivet, men har 

nu foretaget en kovending i sagen. De europæiske 

fagforbund ser i princippet positivt 

på en forhandlingsløsning, men det er ikke 

praktisk muligt at gøre det på den korte tid, 

der er til rådighed, siger John Monks. Han 

betragter arbejdsgivernes ja til forhandlinger 

i sidste øjeblik alene som et forsøg på en 

forhaling af sagen. 

Sulteløn til ansatte 

i sportsindustri 

Mens de internationale sports-koncerner 

bruger millioner på olympiaden i Beijing og 

på sponsoraftaler, må de ansatte, der arbejder 

for sportsindustrien, fortsat leve med 

lange arbejdsdage og sultelønninger. Det 

viser en helt ny rapport fra Play Fair 2008. 

Den er baseret på samtaler med 300 ansatte 

i Kina, Indien, Thailand og Indonesien og 

viser, at krænkelser af arbejderes rettigheder 

fortsat er normen i de virksomheder, der 

producerer for eksempelvis adidas, der er 

Vil importere arbejdskraft 

”Aftalen som LO og DA har indgået 

sætter skub i uddannelsen af ufaglærte på det danske 

arbejdsmarked. Det er positivt, men flertallet i 

Folketinget har ikke lyttet til LO og DA. I stedet vil 

regeringen støttet af Dansk Folkeparti, Det radikale 

Venstre og Ny Alliance hellere importere arbejdskraft 

og skære ned på dagpengene. 

Aftalen mellem LO og DA sætter for alvor de ufaglærte 

og integration på dagsordenen, men det har 

flertallet i Folketinget ikke ønsket at bakke op om.” 

A-kasseleder Otto Nielsen i Fagbladet TIB 

(Forbundet Træ-Industri-Byg) om den nye jobplan, 

som Folketinget har vedtaget. 

sponsor for olympiaden i Beijing og for 

adskillige nationale olympiske hold. 

- Arbejdere, der fremstiller varer til mærker 

som adidas, Asics, New Balance, Nike og 

Puma, tjener fortsat sultelønninger på trods 

af, at selskabernes profitter løber op i hundrede 

millioner dollars og i nogle tilfælde i 

flere milliarder, siger Neil Keaney, der er 

generalsekretær for den internationale sammenslutning 

af fagforbund i tekstilindustrien, 

ITGLWF. Han er også en af initiativtagerne 

til Play Fair 2008-kampagnen. 

Rapporten beretter også om rystende arbejdsforhold 

på fabrikker i Kina, Thailand 

og Indien med overarbejde på op til 232 

timer om måneden, med lønninger langt 

under den garanterede mindsteløn, ingen 

betaling for overarbejde, overfald og fare for 

de ansattes sundhed og sikkerhed. 

Også fabrikker, der producerer for danske 

Ecco, er omtalt. 

Du kan se rapporten på www.ituc-csi.org 

eller på www.playfair2008.org 

Protest efter mord 

på faglige ledere 

Den internationale sammenslutning af fagforbund 

ITUC har sendt en skarp protest til 

Honduras’ præsident José Manuel Zelaya 

Rosales efter mordene på generalsekretæren 

for Honduras’ faglige landsorganisation, 

Rosa Altagracia Fuentes, fagforeningslede- 

Udnyttelse af 

udlændinge 

”Vi har de første fire år efter østudvidelsen på trods 

af et fint regelsæt set utallige eksempler på skrupelløse 

arbejdsgiveres udnyttelse af den udenlandske 

arbejdskraft. Det bliver kun værre, når begrænsningerne 

fjernes. Vi skal ikke regne med bistand fra 

arbejdsgiverorganisationer og heller ikke fra 

offentlige myndigheder. Der er kun én part, der gør 

en aktiv indsats for udlændingenes løn og arbejdsforhold. 

Det er fagbevægelsen. 

3F-afdelingerne er efterhånden ved at drukne i de 

daglige opgaver med at forhindre snyd og sikre, at 

vores overenskomster bliver overholdt.” 

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i 

Fagbladet (3F). Forbundet frygter, at Danmark 

bliver et paradis for platugler, når Østaftalen udløber 

om et år. 

ren Virginia García de Sánchez og motorcyklisten 

Juan Bautista Gálvez. 

De blev dræbt en tidlig morgen i slutningen 

af april på en bro på hovedvejen mellem to 

af landets største byer af seks bevæbnede 

mænd, hvis ansigter ifølge øjenvidner var 

skjult af elefanthuer. 

Altagracia Fuentes blev ramt af hele 16 

skud. Hun deltog for nylig i stiftelsen af den 

faglige sammenslutning for hele Amerika, 

TUCA. 

ITUC, TUCA og Honduras’ fagforbund fordømmer 

drabene. 

”De overlagte og bestialske mord demonstrerer 

en brug af vold, som vi ikke længere 

troede eksisterede i Honduras’ og fører tilbage 

til blodsudgydelser, vi troede hørte til 

Honduras’ fortid”, hedder det. 

Mauritius bryder 

ILO-konventioner 

En netop offentliggjort rapport fra ITUC 

viser, at der er langt mellem lovgivning og 

praksis i ø-staten Mauritius i Det indiske 

Ocean, når det gælder overholdelse af ILOkonventionerne, 

som landet har godkendt. 

På papiret er der fri ret til at danne fagforeninger 

og til at forhandle overenskomster, 

men Mauritius’ industrilovgivning giver 

regeringen vidtrækkende beføjelser til at 

forbyde strejker og erklære dem ulovlige, 

hvis de kan skade landets økonomi. 

Lærlingekritik af skoler 

”Resultaterne svinger fra skole til 

skole, men lærlingenes svar på 

landsplan giver anledning til dybe 

panderynker. Nu tager vi resultaterne med ud på 

skolerne i de lokale uddannelsesudvalg, for der er 

mange ting, der trænger til et alvorligt løft. Ud over 

stærk utilfredshed med værktøjet synes mange 

VVS-lærlinge heller ikke, at pladsforholdene er 

gode nok. Langt de fleste mener desuden ikke kvaliteten 

af materialerne er god nok, og der er også 

stor utilfredshed med de teoretiske undervisningsmaterialer.” 

Faglig sekretær Kim Fusager i Blik og Rør (Blik- og 

Rørarbejderforbundet) om undersøgelse blandt 495 

lærlinge på de tekniske skoler.

l fagbevægelse 

vægelse 

Dermed forhindrer man effektivt enhver 

form for strejke. Desuden giver landets lovgivning 

mulighed for at nægte at anerkende 

fagforeninger af en lang række forskellige 

årsager. 

ITUC-rapporten omtaler dårlige arbejdsvilkår 

i særlige eksport-zoner, hvor arbejdsgiverne 

kan forlange tvunget overarbejde og 

hvor arbejdstiden ligger langt ud over, hvad 

den er andre steder. Migrant-arbejdere, der 

arbejder i eksport-zonerne, bliver åbenlyst 

diskrimineret og får lavere løn end landets 

egne indbyggere. Der er desuden store forskelle 

mellem mænd og kvinder, når det 

gælder løn, adgang til uddannelse, arbejde 

og offentlig service. Seksuel chikane er vidt 

udbredt, og regeringen gør ikke nok for at 

forhindre det. 

Global rammeaftale 

med Vallourec 

Den internationale sammenslutning af 

metalarbejderforbund IMF og den franske 

koncern Vallourec har indgået en international 

rammeaftale om principper for ansvarlighed. 

Aftalen betyder, at Vallourec-gruppen overalt 

i verden, hvor den arbejder, vil respektere 

internationale konventioner, nationale 

love og nationale kulturer og skikke. 

Vallourec forpligter sig til at respektere 

menneskerettighederne og de fundamenta- 

Op til fire ugers 

uddannelse 

”Virksomheden respekterer den overenskomstsikrede 

ret til efteruddannelse. Det sker med fornuft. 

Alle har ret til to ugers efteruddannelse, men nogle 

får op til fire uger om året. Når ældre siger fra, lader 

vi ikke bare de to uger forsvinde ud i mørket. De 

bliver tilbudt andre. Virksomhedens gevinst er dygtigere 

medarbejdere, og den ansatte har brug for at 

opdatere uddannelse for at bevare sin værdi på 

arbejdsmarkedet.” 

Tillidsrepræsentant John Rasmussen, tyggegummifabrikken 

Gumlink (tidl. Dandy) i Metal (Dansk 

Metal). 

le principper for beskyttelse af de ansattes 

værdighed, respekt og frihed. I et tillæg til 

aftalen omtales de ILO-konventioner, der er 

omfattet, såsom retten til at danne fagforeninger 

og til kollektive forhandlinger, forbud 

mod tvangsarbejde og mod børnearbejde 

og ret til ligeløn og forbud mod diskrimination. 

Vallourec-koncernen, der har hovedsæde i 

Frankrig, producerer blandt andet slanger 

og rør til olie- og gasindustrien. Koncernen 

beskæftiger 18.000 ansatte og har fabrikker 

i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika. 

Nokia udpeger selv 

”faglige ledere” 

En lang række finske fagforbund opfordrer 

den finske mobiltelefonkoncern Nokia til at 

underskrive en global rammeaftale med fagforbundene. 

Aftalen skal sikre, at Nokia verden 

over respekterer de grundlæggende rettigheder 

for de ansatte. Blandt andet også 

retten til at danne fagforeninger og til at forhandle 

kollektive overenskomster. De finske 

fagforbund mener, at en international rammeaftale 

vil gavne Nokias image. 

Siden 2002 har fagforbundene forsøgt at få 

Nokia til at indgå en international rammeaftale 

med IMF. Men Nokia har hidtil henvist 

til, at koncernen har sine egne etiske retningslinjer 

(code of conduct). 

En undersøgelse fra de finske fagforbunds 

Skal lave lokalaftale 

”Jeg forsøgte over de næste måneder at få ledelsen 

til at forstå, at de ikke med den ene hånd kunne give 

en lønstigning og så – uden forhandling – med den 

anden hånd pålægge medarbejderne at bruge noget 

af denne lønstigning på et øget bidrag til pension. 

Ifølge overenskomsten skal der i en sådan situation 

laves en lokalaftale med tillidsrepræsentanten. 

Teknisk Landsforbund har sammen med CO-industri 

ført sagen, og det var en sej kamp, for Dansk 

Industri mente ikke, at virksomheden havde gjort 

noget forkert. Derfor trak ledelsen sagen helt frem 

til en faglig voldgift, før der blev indgået forlig.” 

Tillidsrepræsentant Mogens Dybdal, Schneider 

Electric Danmark (tidl. Laurits Knudsen). i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund). 

solidaritetscenter (SASK) og Mexicos arbejdsmarkedsinstitut 

afslører imidlertid, 

hvordan Nokias etiske principper bliver 

praktiseret på Nokias fabrik i Reyona i Mexico. 

Her bliver ”fagforeningslederne” udpeget af 

virksomheden selv, og princippet om retten 

til at danne fagforening, der er en del af 

Nokias etiske regler, bliver ikke praktiseret 

på Nokias egen fabrik. 

”Overenskomsten” har de ansatte ikke haft 

indflydelse på. Den er blevet til gennem 

samarbejde mellem de udemokratisk udpegede 

repræsentanter for de ansatte og virksomheden. 

Rapporten afslører desuden, at Nokia i vid 

udstrækning anvender vikar-ansatte med 

væsentlig lavere løn og dårligere arbejdsforhold 

end de fastansatte. 

Tre ugers strejke gav resultat 

Efter tre ugers strejke ved den Renault-ejede 

Dacia-bilfabrik i Rumænien har de ansatte 

accepteret et nyt tilbud fra ledelsen og har 

afsluttet strejken. Med virkning fra 1. januar 

2008 har de ansatte fået en månedlig lønforhøjelse 

svarende til 382 kroner og yderligere 

76 kroner fra 1. september i år eller i alt 

en månedlig lønstigning på 458 kroner. 

Dertil kommer yderligere 95 kroner i bonus 

pr. måned efter et godt resultat for virksomheden 

i 2007. Samlet er der tale om en lønstigning 

på 34 procent. 

Kontrol med 

østarbejdere 

”Hvis østarbejderne skal være en gevinst for hele 

det danske samfund og ikke kun nogle få spekulanter, 

kræves der handling nu. Vi i fagbevægelsen har 

en opgave med at fortælle om fagbevægelsen og 

vores overenskomster og få organiseret vores udenlandske 

kollegaer – ja, og selvfølgelig også de få uorganiserede 

danske. 

Regering og Folketing må stoppe skåltalerne om 

den danske model og give os reelle muligheder for 

at få styr på og kontrol med udenlandsk arbejdskraft. 

Politisk skal der sættes midler af så både Skat 

og politi kan løfte disse opgaver.” 

Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen i 

Elektrikeren (Dansk El-Forbund). 


Noter 

Sygefravær koster hvert år 37 

milliarder kroner 

Hver dag er 150.000 personer væk fra 

arbejdsmarkedet, fordi de er syge. Det er tre 

gange så mange, som der er ledige. Samtidig 

er sygefraværet vokset gennem de seneste 

år. Både fordi der er flere, der bliver syge, og 

fordi flere er syge i længere tid. 

Siden 2005 er antallet af sygemeldte, der er 

syge i mindst tre måneder, steget med 25 

procent. Det samlede sygefravær koster 

årligt 37 milliarder kroner. 

Det er blot et par af resultaterne fra en 

omfattende analyse af sygefraværet, som 

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet. 

Analysen viser også, at det kan have en 

meget positiv effekt på sygefraværet, når 

personer er aktive under deres sygemelding 

ved at bevare en tilknytning til deres 

arbejdsplads. 

Sygefravær betyder, at danske arbejdspladser 

dagligt går glip af 150.000 medarbejdere. 

Det svarer til fem procent af arbejdsstyrken. 

APV fremmer arbejdsmiljøet 

Virksomhederne er blevet bedre til at bruge 

de skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), 

der skal hjælpe med til at forbedre sikkerheden 

og arbejdsmiljøet. Det viser en undersøgelse, 

som Gallup har foretaget for LO. 

Lidt mere end halvdelen af virksomhederne 

siger, at udarbejdelsen af den skriftlige APV 

har betydet, at virksomheden får taget fat på 

de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, hvor 

det samme kun gjaldt 35 procent af virksomhederne 

i 2003, da en tilsvarende undersøgelse 

blev lavet. 

57 procent giver udtryk for, at deres APV 

betyder, at der foregår et mere fremadrettet 

arbejdsmiljøarbejde på virksomheden. Det 

sagde 41 procent af virksomhederne for fem 

år siden. 

APV’en er dog ikke i alle tilfælde et oplagt 

værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. 59 procent af 

virksomhederne fremhæver, at APV’en ikke 

er velegnet til at tjekke det psykiske arbejdsmiljø. 

Unge uvidende om sikkerhedsrepræsentanten 

Det står generelt slemt til med interessen og 

forståelsen for sikkerhedsarbejdet på landets 

arbejdspladser, men helt galt er det 

blandt den unge generation, som fremtidens 

indsats skal bygges på. 

Flere end hver femte – 22 procent – af de 18- 

29-årige på det danske arbejdsmarked aner 

ikke, om der er en sikkerhedsrepræsentant 

på deres arbejdsplads, og kun 16 procent af 

dem ville først og fremmest have deres sikkerhedsrepræsentant 

i tankerne, hvis der 

skulle opstå problemer med arbejdsmiljøet 

på deres virksomhed. 

Flere ville gå til tillidsrepræsentanten med 

problemet, men den lange kø opstår hos chefen, 

som et flertal på 55 procent ville opsøge 

personligt ifølge en undersøgelse, som 

Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet 

A4. 

Arbejdsmiljøforsker og medindehaver af 

konsulentfirmaet TeamArbejdsliv Hans 

Jørgen Limborg mener, vi bliver nødt til at 

indse, at sikkerhedsrepræsentanten, som i 

lighed med tillidsrepræsentanten varetager 

en opgave for kollektivet, er ude af trit med 

en ny generation, der ikke ser sig selv som 

del af et fællesskab. 

- Den har en helt anden selvopfattelse, der 

hedder: »Jeg konstruerer mit eget liv og dermed 

også mit eget arbejde. Det vil sige, at 

hvis jeg har krav til mit arbejdsmiljø, så går 

jeg til lederen og laver forhandlingen selv.« 

De opfatter sig ikke som del af et solidarisk 

system, siger Hans Jørgen Limborg. 

Strategien fungerer, så længe det går godt på 

arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne er imødekommende. 

Men ingen tænker på, hvad 

der sker, når der kommer modvind, og der er 

ingen forebyggelse i, at et ungt menneske 

uden viden om langtidsskader går efter 

opfyldelsen af øjeblikkelige ønsker og 

behov, advarer Hans Jørgen Limborg. 

De unge er dog lige så interesserede – eller 

lige så lidt interesserede – i at blive sikkerhedsrepræsentanter 

som deres ældre kolleger. 

15 procent af de under 30-årige erklærer 

sig helt eller delvist enige i udsagnet »Jeg 

kunne godt tænke mig at blive sikkerhedsrepræsentant«. 

7,21 kroner mere i timen 

Gennemsnitslønnen for Metals medlemmer 

var i oktober kvartal 2007 på 164,30 kroner 

i timen. Det er en stigning på 7,21 kroner i 

timen på et år svarende til 4,6 procent. 

Top 5 blandt Metals mange faggrupper er: 

Kvalitetstekniker, flymekaniker, medietekniker, 

måleinstrumentmekaniker og kontormaskinmekaniker. 

Hver femte lærling har overvejet 

at stoppe 

Hver femte lærling eller elev har overvejet at 

droppe ud af uddannelsen på grund af dårligt 

arbejdsmiljø på deres praktik-/læreplads. 

Det viser en rundspørge, som Magasinet 

Arbejdsmiljø har fået foretaget af analysebureauet 

Wiinblad & Partners Research 

blandt studerende på kortere erhvervsuddannelser. 

Samtidig melder fem ud af seks fagforbund 

om en konstant bunke af sager, som handler 

om, at nogle elever og lærlinge oplever et 

dårligt arbejdsmiljø i deres praktiktid. 

Ifølge fagforeningerne er der en tendens til, 

at nogle af eleverne føler sig nedgjorte, 

ydmyget og ikke værdsat. De føler sig trådt 

på. Og nogle oplever også, at de ikke lærer 

noget. 

De bliver, i strid med uddannelsesreglerne, 

sat til at lufte hund, gøre rent og være 

bybud. 

Men en del af skylden ligger også hos eleverne 

selv. De er individualister med store 

ambitioner, høje og til tider urealistiske forventninger 

til jobbet og arbejdsgiveren. Det 

er to kulturer, der mødes, og det giver problemer, 

skriver magasinet. 

Rundspørgen blandt elever og lærlinge 

viser, at 13 procent svarer nej til, at de følte 

sig godt behandlet på deres praktik-/læreplads. 

15 procent har på et tidspunkt i praktikforløbet 

følt sig udsat for ubehagelige drillerier. 

Syv procent har været udsat for uønsket seksuel 

opmærksomhed, og 33 procent har på 

et tidspunkt i praktikforløbet været udsat 

for sladder. 

Det fremgår desuden af rundspørgen, at det 

oftere er kolleger, end det er chefen, der 

udsætter eleverne for ubehagelige drillerier, 

uønsket seksuel opmærksomhed og sladder. 

Du kan læse mere om undersøgelsen på: 

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/ 

Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2 

008/04/Fokus__Laerlinge_i_praktik___Hver 

_femte_laerling__har_overvejet_at_stoppe. 

aspx

Den vigtigste udfordring: 

At øge kvalifikationerne 

LO, FTF og AC vil have flere i gang på 

arbejdsmarkedet, og arbejdsmiljøet skal forbedres. 

Det siger de i et fælles svar til regeringens 

Arbejdsmarkedskommission. 

Regeringen har nedsat Arbejdsmarkedskommissionen 

til at komme med forslag til, 

hvordan man i Danmark får flere til at arbejde 

mere. Målet er at styrke de offentlige 

finanser, så der fremover er råd til at fastholde 

og udbygge velfærdssamfundet. 

I en kommentar til kommissionens første 

udspil siger LO, FTF og AC, at lønmodtagerorganisationerne 

er enige i, at det er vigtigt 

at sikre en holdbar finansiering af den samlede 

velfærdsservice. 

Men man får ikke løst beskæftigelsesudfordringen 

uden investeringer i bedre arbejdspladser 

og mere uddannelse, mener de tre 

hovedorganisationer. 

De tre peger på uddannelse som helt afgørende 

for at kunne øge beskæftigelsen. 

Desuden er det vigtigt, at Arbejdsmarkedskommissionen 

kommer med forslag, der 

betyder, at mange af dem, der i dag er uden 

for eller på kanten af arbejdsmarkedet, får 

udnyttet deres beskæftigelsesmuligheder. 

Lønmodtagerorganisationerne ser manglen 

på kvalificeret arbejdskraft som den væsentligste 

samfundsøkonomiske udfordring og 

har derfor etableret et styrket samarbejde 

om de temaer, som Arbejdsmarkedskommissionen 

bør beskæftige sig med. 

Hver fjerde utilfreds med 

arbejdsmiljøindsats 

Hver fjerde lønmodtager svarende til 24 procent 

vurderer, at arbejdsmiljøindsatsen på 

deres arbejdsplads er utilstrækkelig, mens 

resten vurderer, at indsatsen er tilstrækkelig. 

Det viser en undersøgelse, analysebureauet 

Catinét har udført for LO og FTF i anledning 

af Den Internationale Arbejdsmiljødag i 

slutningen af april. 

Undersøgelsen viser samtidig, at de unge 

vurderer indsatsen til at være ringere i forhold 

til den vurdering af indsatsen, som 

deres kolleger over 30 år kommer med. 

For mens 68 procent af de lønmodtagere, 

der er over 50 år, har den mest positive vurdering 

af arbejdsmiljøindsatsen, er det 

samme kun gældende for 57 procent af unge 

under 30 år. 

Hele undersøgelsen findes på www.lo.dk 

A.P. Møller-Mærsk på vej mod 

Global Compact 

Efter mange års tilbageholdenhed er A.P. 

Møller-Mærsk formentlig på vej ind i FN’s 

etiske initiativ, Global Compact. Det kom 

frem, da koncernen for nylig holdt generalforsamling. 

- For at tydeliggøre vores forretningsprincipper 

overvejer vi at tilslutte os FN-initiativet 

Global Compact, sagde bestyrelsesformand 

Michael Pram Rasmussen i sin beretning til 

aktionærerne. Det skriver Nyhedsbrevet 3F. 

A.P. Møller-Mærsk har indtil nu holdt sig 

uden for det forpligtende samarbejde, mens 

andre toneangivende danske virksomheder 

som Danfoss, Novo Nordisk og Lego har tilsluttet 

sig initiativet, der blandt andet læner 

sig op ad de grundlæggende konventioner 

fra FN’s arbejdsmarkedsorgan, ILO. 

I 2006 afviste A.P. Møller-Mærsk på selskabets 

generalforsamling et forslag fra det 

amerikanske transportforbund Teamsters 

om netop at gøre ILO’s konventioner om 

arbejderes rettigheder til en del af selskabets 

etiske regler. Nu er tiden moden til nye signaler: 

- Vi har arbejdet os ind på emnet de seneste 

år. Der er blandt andet en overvejelse om 

graden af afrapportering til Global Compact. 

Vi skal føle, at vi er i stand til at levere varen, 

hvis vi tilslutter os initiativet, siger Michael 

Pram Rasmussen til nyhedsbrevet. 

På verdensplan er over 2.500 selskaber med 

i initiativet. Den danske erhvervsleder Mads 

Øvlisen har siden 2006 siddet i Global 

Compacts ledelse. 

Virksomheder i Global Compact forpligter 

sig til at overholde ti principper inden for 

menneskerettigheder, arbejderrettigheder, 

miljø og anti-korruption og afrapportere 

deres indsats inden for områderne. 

IP sænker omkostningerne med 

10 procent 

I 2007 faldt de gennemsnitlige omkostninger 

pr. medlem i Industriens Pension (IP) 

med 10 procent, svarende til 373 kroner. 

Jo lavere omkostningerne er, jo større pensioner 

kan vi udbetale. Derfor fokuserer vi 

hele tiden på, hvordan vi kan nedbringe 

omkostningerne uden at gå på kompromis 

med vores service. I 2007 valgte vi på den 

baggrund at samle al kundeservice i 

Industriens Pension, efter at vi siden starten 

i 1993 har fået bistand udefra til denne 

opgave, siger administrerende direktør Erik 

Adolphsen. 

Afkastet af investeringerne blev 0,6 procent. 

Siden starten i 1993 har Industriens Pension 

opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 8,4 

procent, hvilket er blandt de højeste i pensionsbranchen. 

De høje afkast har gennem årene skabt 

grundlag for at opbygge betydelige reserver. 

De store reserver gør det muligt at give en 

høj kontorente og samtidig fastholde en 

aktiv investeringsstrategi med en høj aktieandel. 

Kontorenten var ved indgangen til 

2008 uændret 6,5 procent, hvilket er en af 

branchens højeste. 

Team kræver tid og opmærksomhed 

Virksomheder skal have særlig fokus på 

både mellemlederens rolle og processen, når 

de indfører teamorganisering. Nedskæringer 

og omstruktureringer kan desuden 

virke hæmmende for indførelsen af teamorganiseringen. 

Det viser resultaterne fra et treårigt forskningsprojekt 

”Ledelse af Team”, som Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

har offentliggjort. 

Resultaterne viser, at mellemlederens rolle i 

en forandringsproces er central i forhold til 

medarbejdernes oplevelse af graden af rolleklarhed, 

social støtte og involvering, som 

igen påvirker graden af medarbejdernes 

trivsel og jobtilfredshed. 

Overordnet har forskerne bag projektet 

undersøgt forholdet mellem ledelse, teamorganisering 

og medarbejdernes psykosociale 

arbejdsmiljø i en offentlig og en privat virksomhed. 

Baggrunden for projektet er, at virksomheder 

i stigende omfang organiserer medarbejdere 

i team. Derfor er der et behov for mere 

viden om, hvad der skal til for at teamorganisering 

forbedrer arbejdsmiljøet. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt 

m.v. 

Pjecer og Tryksager 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene. 

2008/040 

Fællesklubber. 

2008/041 

CC:factory/TDC – virksomhedsoverdragelse. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

Ventilation og værnemidler 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet en serie plancher til 

brug til opslag på værksteder, hvor der finder auto- eller industrilakering 

sted. 

De i alt fem plancher beskriver krav til ventilation og personlige 

værnemidler. Og plancherne er bygget op med symboler og 

bemærkninger samt en kort uddybende tekst, der beskriver forhold 

ved arbejdet, som man bør være særlig opmærksom på. 

Møder og konferencer 

Underviserkonference i Karrebæksminde 

CO-industri holder konference for undervisere fra forbundsskolerne 

samt medarbejdere, der har med formidling af aftaler indgået mellem 

CO-industri og Dansk Industri at gøre. 

Konferencen finder sted den 24.-25. juni på kursuscentret Smålandshavet 

i Karrebæksminde, og i år er der blandt andet fokus på 

medarbejderindflydelse, TekSam samt væsentlige fagretlige sager. 

2008/042 

Underviserkonference 24. - 25. juni. 

2008/046 

Fællesklubber. 

2008/044 

Arbejdsinstruks – krav til ventilation og 

personlige værnemidler. 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer 

og kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

De fem plancher beskæftiger sig med sprøjtelakering, sealing og limning, 

slibning, affedtning og trækspartling samt lakbehandling og 

pistolrengøring. 

Plancherne kan bestilles i sæt à fem på hjemmesiden www.co-industri.dk/pjecer, 

og de kan endvidere downloades fra hjemmesiden 

www.i-bar.dk 

Der er plads til omkring 30 deltagere på konferencen, og tilmelding 

skal ske på fax til CO-industri på telefax 33638099 att.: Karin 

Bredesen. Sidste frist for tilmelding er den 26. maj. 

Du kan læse mere om tilmelding og program i CO-Meddelelse nr. 

042 fra i år. Den finder du på den lukkede del af CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk under medlemsservice, OK service og 

dernæst Overenskomster. 

2008/047 

NW Gruppen A/S/NEC Philips Unified 

Solutions Danmark A/S – virksomhedsoverdragelse. 

2008/048 

CO-industris sekretariat – Kr. 

Himmelfartsdag. 

2008/045 

Industriens Kompetenceudviklingsfond 

– kriterielister.

CO-industris 

Medlemsservice 

CO-industris hjemmeside har en lukket del, hvor der blandt andet 

ligger overenskomster, faglige voldgifter, CO-Meddelelser, A/S-Service 

og ESU-Service. 

For at kunne gå ind på denne del af hjemmesiden er det nødvendigt, 

at du får dit eget unikke password. 

Sådan kommer du i gang 

Du går ind på hjemmesiden www.co-industri.dk og klikker på 

Medlemsservice i den grå bjælke. 

Herefter klikker du på en af de tre øverste menuer: OK-Service, AS- 

Service eller ESU-Service. 

Her får du følgende skærmbillede: 

Klik på ”Bestil password ved at klikke her” 

Du får dit eget unikke password ved brug af dit personnummer som 

adgangskode og et password, du selv vælger. Det skal være på 

mindst seks tegn – bogstaver eller tal efter eget valg. Dog ikke æ, ø 

og å og uden mellemrum. Den nye adgangskode og password bliver 

eneste indgang til Medlemsservice på hjemmesiden. 

Du skal også angive, om du er for eksempel tillidsrepræsentant, A/Sbestyrelsesmedlem, 

afdelingsrepræsentant m.m., og om du ønsker 

password til OK-Service, A/S-Service, ESU-Service eller alle tre. 

Endelig skal du klikke i feltet om vilkår for brug af personlige oplysninger. 

Oplysningerne bruges til at kontrollere, at personer, der 

anmoder om at få adgang til de lukkede dele af CO-industris hjem- 

meside, er medlemmer/repræsentanter for et af CO-industris medlemsforbund. 

Det er en betingelse for at få tildelt adgangskode til den lukkede del 

af hjemmesiden, at du indtaster de ønskede oplysninger og giver dit 

samtykke til denne erklæring. 

Når du har udfyldt skemaet, klikker du i rubrikken: Bestil password. 

De indtastede oplysninger sendes herefter automatisk på e-mail til 

CO-industri, og du vil få en velkomsthilsen med besked om, at din 

anmodning behandles. Du har samtidig mulighed for her at gå ind 

og rette i din profil, hvis du ønsker det. 

Du vil hurtigt få besked om, at dit nye password er godkendt, og det 

bliver sendt til dig på din e-mail-adresse. 

Der er desuden et særligt felt, du kan anvende, hvis du har glemt dit 

password. Her skal du skrive dit cpr-nr. og din e-mail-adresse og 

klikke på Tilsend password. Herefter vil du få dit password tilsendt. 

Nu kan du så logge ind på den lukkede del af hjemmesiden og bruge 

musen til at klikke rundt i de forskellige menupunkter. Skærmbilledet 

på den lukkede del af hjemmesiden ser ud som følger: 


Af Linda Hansen 

Illustration arkiv 

Direktørens løn 

løber fra industri- 

arbejderens 

Den gennemsnitlige direktørløn i store 

selskaber svarede i 2006 til aflønningen af 

15 industriarbejdere 

Der er forskel på folk. Det ved vi alle. Og nu er der også sat tal på, for Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd (AE-Rådet) har stillet skarpt på direktørlønninger kontra industriarbejderes lønninger. 

Beregningerne viser, at direktørlønnen er mere end seksdoblet i perioden fra 1983 til 2006, og 

det er halvanden gang mere end den stigning, som industriarbejderen har opnået i samme 

periode. 

I 1983 udgjorde den gennemsnitlige løn til et medlem af direktionen i de store selskaber 

866.000 kroner, mens aflønningen i 2006 i gennemsnit udgjorde 5,3 millioner kroner, når aktieoptioner 

regnes med. Beregningerne fra AE-Rådet er lavet på baggrund af tal fra Copenhagen 

Business School, som har opgjort udviklingen i aflønningen i de 60 største danske selskaber. 

Den meget positive udvikling i direktørernes løn skyldes optionsaflønningen, der er steget eksplosivt 

i perioden. 

Fra at være ikke-eksisterende i 1983 er optionsaflønningen steget til et gennemsnit 

per direktionsmedlem på knap 770.000 kroner i 2006. 

Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige løn til en industriarbejder 

131.000 kroner i 1983, mens aflønningen i gennemsnit udgjorde 

274.000 kroner i 2006. 

Sagt på en anden måde så svarer 

væksten i direktørlønnen til 

en årlig stigning på 8,2 procent i 

perioden fra 1983 til 2006, mens lønningerne 

i industrien i gennemsnit steg 

med 4,5 procent per år i samme periode. 

En sådan merstigning i direktørens 

løn år efter år giver anledning til store spring i 

den relative aflønning. Den gennemsnitlige direktørløn 

svarede derfor i 2006 omtrent til aflønningen 

af 15 industriarbejdere. 

I 1983 kunne direktionen ”nøjes” med en aflønning svarende 

til lidt mere end seksogenhalv typiske lønmodtagere. 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428 

PP

Lærlinge skal have den bedste uddannelse - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?