Lærlinge skal have den bedste uddannelse - CO-industri

Af Erik Sandager
Foto Lars Horn
Lærlinge skal have den
bedste uddannelse
Logbog samt hjælp fra tillidsfolk og ledelse skal sikre, at lærlinge
lærer det, de skal
Ni lærlinge på Orskov Yard i Frederikshavn
skal til at føre logbog over deres uddannelse
som skibsmontør og plade- og konstruktionssmed.
Formålet er at sikre kvaliteten i
uddannelsen, så de når en række bestemte
delmål i løbet af deres uddannelse.
Det er fællestillidsrepræsentant Henrik
Olesen og den uddannelsesansvarlige,
maskinmester Keld Larsen, der har taget initiativ
til at få indført logbøger og et mere
dialogbaseret tilsyn med forløbet af lærlingenes
uddannelse.
Undervisningsministeriet har fastsat nogle
kriterier for, hvad lærlingene skal lære på
forskellige trin og tidspunkter i uddannelsen.
Bekendtgørelsen kan være vanskelig at
læse, men værftet har fået den ”oversat til
dansk” i form af nogle punkter, der er lette at
forstå og overskue.
Lærlingene skal i fremtiden selv føre logbog
over, hvordan deres uddannelse skrider
frem, og hvorvidt de lever op til kravene og
de enkelte punkter i logbogen.
Logbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem
EUC (Erhvervsuddannelsescenter) i
Frederikshavn og Orskov Yard på værftets
initiativ.
Logbogen skal også bruges som baggrund til
samtaler mellem fællestillidsrepræsentanten,
maskinmesteren og den enkelte lærling.
Her skal lærlingens kvalifikationer løbende
vurderes. Og der er mulighed for at komme
med efterkritik.
Hvordan er undervisningen på skolen?
Hvordan fungerer værftet som praktiksted?
Hvordan fungerer den enkelte mester i rollen
som læremester og praktikvejleder? Og
hvad med svendene?
- Hvis nogle mestre og svende er særligt dygtige
til at uddanne lærlinge, skal vi selvfølgelig
satse på dem, i stedet for at bruge nogle,
der ikke er så gode til at omgås unge lærlinge,
siger fællestillidsrepræsentanten.
Giver indblik
Logbogen giver lærlingene indblik i, hvilke
krav der stilles på forskellige tidspunkter i
løbet af uddannelsen. Ideen er, at lærlingen
ved hjælp af nogle punkter i logbogen kan
bedømme sin egen indsats. ”Er jeg foran
eller bagefter pensum? Lever jeg op til mine
egne forventninger eller ambitioner?” Lærlingen
kan dermed tjekke, om vedkommende
nu også har lært det, der kræves på forskellige
stadier i forløbet.
Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen og
den lærlingeansvarlige, maskinmester Keld
Larsen vil flere gange i løbet af uddannelsen
– blandt andet før og efter hvert skoleophold
på Teknisk Skole – gennemføre samtaler
med lærlingene.
Det er også noget nyt med planlagte, systematiske
samtaler med lærlingene. Med logbogen
i hånden kommer samtalen til at foregå
på et bedre oplyst grundlag.
- Lærlingen kommer til at gøre sig nogle
flere tanker og overvejelser om uddannelsesforløbet,
når han eller hun er tvunget til
at formulere sig skriftligt. Logbogen vil blive
benyttet som en reminder, for hvem kan i
detaljer huske, hvad der skete for flere uger
Lærling Ronni Klemmensen til samtale med
maskinmester Keld Larson og tillidsrepræsentant
Henrik Olesen.
eller måneder siden? spørger Keld Larsen og
Henrik Olesen.
Vil lukke huller
Hovedformålet med logbogen er dog, at der
er mulighed for at rette op på skævheder,
inden det er for sent:
- Dukker der hængepartier op, eller er der
huller i lærlingens uddannelse, skal lærlingen
have hjælp øjeblikkelig. Hvis en lærling
for eksempel er ”revolutionerende” dårlig til
at svejse, så har vi mulighed for at stille en
dygtig svend til rådighed for ham. Eller
måske skal han have et ekstra kursus i at
svejse på Teknisk Skole, fortæller Keld
Larsen og Henrik Olesen.
Det fremgår af logbogen i forholdsvis klart
sprog, hvad der kræves af lærlingen, og det
fremgår også, hvilke færdigheder lærlingen
skal have indlært efter hvert skoleophold.
Talsmand for de p.t. ni lærlinge på Orskov
Yard Tue Melchiorsen ved ikke så meget om
projektet, men han er umiddelbart positivt
indstillet.
- Jeg synes, det er en god idé med logbøger
for lærlinge, hvis det kan medvirke til at forbedre
uddannelsen. Projektet bør køre i
mindst to lærlingeperioder, så systemet kan
blive afprøvet grundigt i praksis. Personligt
er det begrænset, hvor meget jeg kommer til
at stifte bekendtskab med logbøgerne, for jeg
er færdig med uddannelsen som skibsmontør
til september, fortæller Tue Melchiorsen.
På Orskov Yard har lærlingene forskellige
makkere afhængig af, hvilke arbejdsopgaver
de skal udføre. Det er den enkelte mester
eller arbejdsleder på værftet, der fordeler
lærlingene blandt smede og skibsmontører.
- Vi arbejder sammen med forskellige makkere
næsten hver uge, men jeg synes, det
fungerer godt. Vi har et godt sammenhold.
Svendene har ved de lokale lønforhandlinger
sikret, at lærlingene på værftet tjener
langt mere, end vi er berettiget til ifølge
overenskomsten, siger Tue Melchiorsen.