Klik her for at læse medlemsbladet "sommelier" nummer4 - Dansk ...
Klik her for at læse medlemsbladet "sommelier" nummer4 - Dansk ...
Klik her for at læse medlemsbladet "sommelier" nummer4 - Dansk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SOMMELIER<br />
MEDLEMSBLAD FOR DANSK SOMMELIER FORENING OG VENNER<br />
4/2010<br />
• Spanske<br />
hvidvine<br />
• Taittinger<br />
og Mielcke<br />
Rafael Palacios er én af kometerne<br />
i Spaniens grønne hjørne,<br />
Galicien. Han har 26 hektarer<br />
vinmarker <strong>for</strong>delt på adskillige<br />
højtliggende parceller. Læs om<br />
ham og mange andre i fokus-<br />
artiklerne.<br />
FOKUS: Galicien – Tysk pinot noir<br />
• Genfødt Noval<br />
• Rigtig amarone<br />
• Kvalitet fra Midi<br />
• Den diskrete<br />
ranger<br />
• Ny Bourgognebibel<br />
• Tre musketerer<br />
i Bordeaux<br />
• NM i Island<br />
• Sommelier-dyst<br />
i Sydafrika
Profilen<br />
Christian Høj Jørgensen, 34<br />
år, er gift med Tanja gennem<br />
ni år og har to drenge på syv<br />
og ni år. Udlært kok fra Hotel<br />
& Restaurant Skovriddergården<br />
i Nakskov 1993-1996.<br />
Flyttede derefter til hovedstaden<br />
og tog tjeneruddannelsen<br />
på Hotel Radisson SAS<br />
Scandinavia mellem 1996 og<br />
1998. Derpå til Oslo <strong>for</strong> som<br />
overtjener <strong>at</strong> være med til <strong>at</strong><br />
åbne Radisson SAS Gardermoen<br />
Hotel. Arbejdede <strong>her</strong> i<br />
to år, inden turen gik videre<br />
nordpå til Ålesund. Var <strong>her</strong><br />
som restaurantchef i et år med<br />
til <strong>at</strong> åbne Radisson SAS Ålesund<br />
Hotel. Deltog i disse tre<br />
år desuden i Radisson SAS's<br />
TASK FORCE gruppe, hvilket<br />
vil sige rejser til Dublin,<br />
Tallin, Amsterdam samt Galway<br />
i perioder af 14 dage i<br />
<strong>for</strong>bindelse med åbning af de<br />
hoteller i disse byer. Flyttede<br />
tilbage til Danmark i 2001<br />
og var restaurantchef på Top<br />
Of Town på Radisson SAS<br />
Scandinavia i ca. et halvt år.<br />
Åbnede Coquus som restaurantchef<br />
sammen med Paul<br />
Cunningham, af gode grunde<br />
et kort stop, da restauranten<br />
ikke fik lov til <strong>at</strong> leve længe.<br />
Efter en sommer i Tivoli<br />
ansættelse på Skovriderkroen<br />
i Charlottenlund hos Jesper<br />
Boelskifte. Var hos Jesper<br />
frem til <strong>for</strong>året 2003 og blev<br />
så restaurantchef på The Paul<br />
i Tivoli. Det var første sæson<br />
<strong>for</strong> The Paul, så der var masser<br />
af ud<strong>for</strong>dringer. Vendte<br />
derefter tilbage til Jesper i<br />
Charlottenlund i små to år<br />
mere og overtog i 2005 <strong>for</strong>pagtningen<br />
af Ravnsborghallens<br />
Restaurant & C<strong>at</strong>ering.<br />
Hvordan vil du beskrive dig<br />
selv?<br />
Arbejdsom, pålidelig, ærlig,<br />
giver den altid en skalle, god<br />
familiefar, god til <strong>at</strong> komme<br />
med nye ideer.<br />
Hvad kan du bedst lide <strong>at</strong><br />
<strong>for</strong>etage dig?<br />
Jeg kan godt lide mit arbejde,<br />
som det er nu, det giver<br />
gode ud<strong>for</strong>dringer, og det<br />
kombineres godt med min<br />
familie. (kone samt to skoledrenge).<br />
Hvem beundrer du mest?<br />
Jesper Boelskifte.<br />
Hvad <strong>for</strong>tryder du mest?<br />
Intet.<br />
Hvad er du mest stolt over <strong>at</strong><br />
have gjort?<br />
Jeg er stolt af mange ting,<br />
som jeg har gjort arbejdsmæssigt.<br />
Jeg har prøvet<br />
mange aspekter af branchen.<br />
P.t. Er jeg dog mest stolt<br />
over, <strong>at</strong> jeg er blevet færdig<br />
med <strong>at</strong> bygge en hel førstesal<br />
på huset <strong>her</strong>hjemme. Der var<br />
kun spær og et stort rum, da<br />
jeg begyndte.<br />
Hvad er dit højeste ønske?<br />
At min familie og jeg kan<br />
<strong>for</strong>sætte det liv, vi lever nu.<br />
Jeg ligger også med en udvidelse<br />
af <strong>for</strong>retningen, og det<br />
håber jeg også kommer til <strong>at</strong><br />
gå godt.<br />
Hvad vil være det værste, der<br />
kan ske <strong>for</strong> dig?<br />
At der sker noget med min<br />
familie.<br />
Hvad er din største vinoplevelse?<br />
1990 Grand Anné Bollinger,<br />
som jeg drak sammen med<br />
fruen, da jeg friede til hende.<br />
Samt 1982 Château Margaux<br />
på en lille restaurant i<br />
Ålesund i Norge. Tjeneren<br />
havde taget en <strong>for</strong>kert flaske<br />
og åbnet den, før hun havde<br />
præsenteret den ved bordet.<br />
Så <strong>her</strong> var en lille lærestreg,<br />
som hun nok aldrig gentager.<br />
Personalet fik lov til <strong>at</strong> få<br />
et glas, så det også kunne<br />
smage vinen.<br />
Hvilke tre vine ville du<br />
medbringe, hvis du skulle<br />
tilbringe resten af livet på en<br />
øde ø?<br />
Dom Ruinart smager altid<br />
dejligt, det samme kan man<br />
sige om Clos Ste. Hune fra<br />
Trimbach og Musigny fra<br />
Domaine Leroy.<br />
Har du en leveregel?<br />
At nyde livet i fulde åndedrag.<br />
Man ved aldrig, hvornår<br />
det er slut.
SOMMELIER 4/2010 3<br />
SOMMELIER 4/2010<br />
13. årgang<br />
Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich<br />
I redaktionen: Tim Vollerslev<br />
Keld Johnsen<br />
Annoncer: Birte Halger og Dennis Pihl<br />
Layout og desktop: C<strong>at</strong>harina Oksen<br />
Tryk: Tryk & Kopi<br />
Udgiver: <strong>Dansk</strong> Sommelier Forening<br />
Praktisk<br />
Sommelier udkommer fire gange om året og sendes til<br />
medlemmer og venner af <strong>Dansk</strong> Sommelier Forening.<br />
Bladet er baseret på frivillig arbejdskraft. Alle indtægter<br />
går til uddannelse, konkurrencer og fagligt samvær.<br />
Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og tegnes ved<br />
henvendelse til Bent Aamand, Skovhuset, Strandskovvej<br />
15, Nordenhuse, 5800 Nyborg, tlf. 6536 1026/2075 7702,<br />
email: b.aamand@jubii.dk<br />
Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s medlemsliste og<br />
modtager SOMMELIER.<br />
Alle henvendelser om adresseændringer, kontingentindbetaling<br />
og fakturaer rettes til Bent Aamand.<br />
Redaktionelt m<strong>at</strong>eriale sendes enten som email eller på cd<br />
til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen 88, Dalby Strand, 4281<br />
Gørlev, tlf. 2987 7695, email: aldrich@live.dk<br />
Deadline <strong>for</strong> annoncer til næste nummer af SOMME-<br />
LIER er 15. januar 2011.<br />
Annoncer, nytegning og ændringer:<br />
Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk<br />
og<br />
Dennis Pihl, tlf. 2830 1401, email: dp@sommelier.dk<br />
<strong>Dansk</strong> Sommelier Forenings bestyrelse<br />
Præsident: Jesper Boelskifte, tlf. 3311 4515,<br />
email: jb@mashsteak.dk<br />
Vicepæsident: Tim Vollerslev tlf.: 2360 3109,<br />
email: tim@vollerslev.dk<br />
Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant The Diplom<strong>at</strong>.<br />
Tlf.: 4038 4480, email: madvin@post9.tele.dk<br />
Kasserer: Bent Aamand. Tlf.: 6536 1026, mobil: 2075 7702,<br />
email: b.aamand@jubii.dk<br />
Sekretær: Christian Høj Jørgensen, cthj@webspeed.dk<br />
Konkurrenceplanlægning: Christian Aarø Mortensen,<br />
email: mail@aaro-co.dk<br />
Annonceansvar: Dennis Pihl, email: dp@sommelier.dk<br />
Sommeliertræning og smagninger:<br />
Thilde Maarbjerg, email: thildemaarbjerg@hotmail.com<br />
og Peter Pepke, email: peterpepke@gmail.com<br />
Rødt & hvidt<br />
ER LIVET <strong>for</strong> kort til spanske hvidvine?<br />
Overhovedet ikke. Men det er nok rigtigt, <strong>at</strong> Spanien først og fremmest<br />
anses <strong>for</strong> et rødvinsland. Tempranillo-druens udtryk i de <strong>for</strong>skellige<br />
regioner – og under varierende navne – er kendt af de fleste,<br />
men også andre druesorter – indfødte eller intern<strong>at</strong>ionale – nyder<br />
godt af Spaniens mangfoldige terrorir'er.<br />
Rødvinens Spanien har det spanske handelskontors meget aktive<br />
Angela de la Rosa i en årrække gjort meget <strong>for</strong> <strong>at</strong> promovere i <strong>for</strong>m<br />
af smagninger og vinrejser. I efteråret fandt hun tiden inde til <strong>at</strong> slå et<br />
slag <strong>for</strong> hvidvinene og stablede et velbesøgt arrangement på benene<br />
hos Christian Aarø & Co.<br />
Ugen efter sendte hun en lille deleg<strong>at</strong>ion sommelierer og vinskribenter<br />
til Galicien <strong>for</strong> <strong>at</strong> erfare, hvor spændende især hvidvinene fra dette<br />
grønne hjørne af Spanien kan være.<br />
BEGGE dele beskrives i dette nummer af SOMMELIER, som også<br />
fokuserer på pinot noir fra Tyskland. De tider er jo <strong>for</strong>bi, da tysk<br />
rødvin var en vittighed. Nye gener<strong>at</strong>ioner af vinproducenter har lært<br />
<strong>for</strong>skellen på <strong>at</strong> fremstille hvide og røde vine. Og det varmere klima<br />
hjælper dem på vej, så selv det nordlige Rheingau kan byde på vellykkede<br />
spätburgundere.<br />
D.S.F. har haft et aktivt efterår med udsendinge til både Sydafrika<br />
og Island. Der kom desværre ikke<br />
pokaler i hus fra hverken syd eller<br />
nord, men oplevelserne ved <strong>at</strong> deltage<br />
er også gode <strong>at</strong> have med sig<br />
hjem.<br />
Dem kan <strong>læse</strong>rne få et indblik i fra<br />
to af deltagernes refer<strong>at</strong>er. Tak til<br />
både Dennis Pihl og Asbjørn May.<br />
De har <strong>for</strong>håbentlig begge fået lyst<br />
til <strong>at</strong> bidrage yderligere til bladets<br />
spalter – og inspirerer måske andre<br />
medlemmer til <strong>at</strong> tænde <strong>for</strong> pc'en<br />
og sende et indlæg af sted.<br />
SOMMELIER bringer som sædvanlig<br />
en liste over D.S.F.'s vennemedlemmer<br />
med tak <strong>for</strong> deres<br />
støtte i årets løb. Det sker med<br />
ønsket om en god jul og et lykkebringende<br />
nytår.<br />
Næste nummer af bladet udkommer<br />
medio februar i anledning af<br />
DM i Bella Center.<br />
Asbjørn May var D.S.F'.s deltager i<br />
den sydafrikanske sommelier-konkurrence.<br />
Foto: Tim Vollerslev.
4 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Fjerde gang, Sopexa inviterede<br />
til dyst om det årlige<br />
Roussillon Dessert Trofæ,<br />
blev det københavnerne, der<br />
skabte det bedste m<strong>at</strong>ch mellem<br />
en hedvin fra Roussillon<br />
og en dessert.<br />
Seks hold stillede, og årets<br />
vindere blev Daniel Kruse<br />
(kok) og Jacob Christiansen<br />
(tjener), begge fra restaurant<br />
Formel B på Frederiksberg.<br />
De vandt med en dessert, som<br />
var inspireret af terroiret i<br />
Roussillon, og deres præmie<br />
er et ophold i Roussillon med<br />
vinsmagninger <strong>for</strong> den unge<br />
sommelier og et kursus på<br />
Olivier Bajards kendte dessertskole<br />
<strong>for</strong> hans makker.<br />
Københavnerne<br />
vandt<br />
Gert Sørensen, navnkundig mester i det søde køkken, overrækker<br />
vinderne deres præmier. Foto: Hviidphotography.<br />
Vinderne kaldte deres dessert<br />
<strong>for</strong> "Citrus i teksturer<br />
som jorden i Roussillon" – et<br />
navn, som beskriver dessertens<br />
mindelser om den mørke<br />
jord i det franske distrikt.<br />
Dommerne var ikke i tvivl<br />
om, <strong>at</strong> terroirlandskabet med<br />
citrussmag skulle vinde, <strong>for</strong><br />
med alle elementer fra desserten<br />
i munden gik det hele op i<br />
en højere enhed sammen med<br />
vinen fra Roussillon – der i<br />
øvrigt var en Musc<strong>at</strong> de Rivesaltes<br />
2009 fra Domaine Pouderoux<br />
(import: Vinrosen).<br />
Vinderdesserten: Citrus i teksturer<br />
som jorden i Roussillon.<br />
Foto: Hviidphotography.<br />
Andenpladsen gik til Brian<br />
Madsen (kok) og Stefan<br />
Nielsen Madsen (tjener) fra<br />
restaurant Under Lindetræet<br />
i Odense, mens 3. pladsen<br />
gik til Rune Sauer (kok) fra<br />
restaurant Substans i Århus<br />
og Simon Bjerre Pedersen<br />
(tjener) fra Molskroen.<br />
Den europæiske finale i Perpignan<br />
finder sted den 24.<br />
januar. Her skal vinderne<br />
dyste mod Tyskland, Belgien,<br />
Holland, England, Spanien<br />
(K<strong>at</strong>alonien) og Frankrig.
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 5<br />
Formidabel newcomer<br />
i Meursault!<br />
Unge Charles Ballot er 15.<br />
gener<strong>at</strong>ion på Domaine Ballot<br />
Millot i Meursault. Efter han<br />
overtog styringen af domainet<br />
er det strømmet ind med roser<br />
fra den etablerede vinpresse. Alle<br />
anmeldere priser vinenes renhed,<br />
finesse, deres knivskarpe fokus<br />
og intense frugtrigdom.<br />
Eksempelvis synes Clive Co<strong>at</strong>es <strong>at</strong><br />
Charles Ballot er bedste newcomer<br />
i Meursault og Wine Spect<strong>at</strong>or har<br />
absolut heller ikke været karrig med<br />
pointene.<br />
Domaine Ballot Millot <strong>for</strong>handles<br />
eksklusivt af Jersild Vin.<br />
Purple pages of JancisRobinson.com om 2008 Meursault Narvaux:<br />
’Here is a baby Coche <strong>at</strong> a fraction of the price’.<br />
Tlf: 2262 9330<br />
www.jersildvin.dk
6 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Af<br />
THILDE MAARBJERG<br />
Forventningerne fejlede<br />
bestemt ikke noget, da<br />
Laudrup Vin den 15. september<br />
åbnede dørene <strong>for</strong> en<br />
smagning af vine fra Riojahuset<br />
Artadi på Le Sommelier.<br />
Det var et seriøst smageprogram,<br />
der var lagt <strong>for</strong> dagen,<br />
ikke mindst med et udvalg<br />
af ældre årgange af nogle af<br />
husets aller bedste vine.<br />
Jeg havde før stiftet bekendtskab<br />
med modne vine fra dette<br />
hus, og ja, jeg glædede mig<br />
som et lille barn glæder sig<br />
til juleaften. For første gang<br />
i den tid, Laudrup har importeret<br />
Artadis vin til Danmark<br />
(1998), var Juan Carlos López<br />
Her finder du Danmarks<br />
bedste udvalg af Rhône-vine<br />
Pierre Usseglio (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Clos Saint Jean (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Domaine de Cristia (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Domaine Bonnefond (Côte Rôtie)<br />
Men vi er også stærke i resten af vinens verden<br />
Domaine Fourrier (Gevrey-Chambertin)<br />
Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino)<br />
Mollydooker (McLaren Vale)<br />
Nutidens reference<br />
i Rioja<br />
Tilmeld dig vort nyhedsbrev på www.thewinecompany.dk<br />
og få tilbud, nyheder og invit<strong>at</strong>ioner som den første.<br />
– vin med sjæl<br />
de La Calle, som ejer Artadi,<br />
på besøg med sin kone, og<br />
de to kørte et flot parløb i<br />
<strong>for</strong>bindelse med præsent<strong>at</strong>ion<br />
af vinene og Artadi i det hele<br />
taget.<br />
En google-test overbeviser<br />
enhver, der skulle være i tvivl.<br />
Huset høster roser overalt -<br />
fra Parker til Jancis Robinson<br />
- og flere steder bliver<br />
den beskrevet som værende<br />
blandt de tre bedste producenter<br />
i Rioja p.t.<br />
Artadi har op gennem 90'erne<br />
erhvervet sig yderligere to<br />
ejendomme i andre områder<br />
af Spanien. I 1996 købte man<br />
en vinmark, Santa Cruz, i<br />
Navarra og i 1999 El Sequé<br />
i Alicante.<br />
thewinecompany@priv<strong>at</strong>e.dk / www.thewinecompany.dk<br />
Smagningen begyndte med<br />
tre årgange af topvinen fra<br />
Navarra, Santa Cruz de Artazu.<br />
Vinen kommer fra en 100<br />
år gammel parcel beplantet<br />
med garnacha. Alle tre årgange<br />
(04, 06 og 07) imponerede<br />
med en tanninstruktur,<br />
der sjældent fås i rene garnacha<br />
vine. 04 og 06 havde<br />
en antydning af rosin i frugten,<br />
om end de stadig var<br />
<strong>for</strong>underligt friske. 07, som<br />
ikke overraskende var fra<br />
det køligste år af de tre, var<br />
min favorit. Klar, saftig, ren<br />
frugt, balancerende syre (især<br />
imponerende <strong>for</strong> garnacha)<br />
og flotte modne tanniner.<br />
Tre enkeltmarksvine<br />
Næste sæt inkluderede tre<br />
fadprøver på Artadis nyeste<br />
projekt. Med årgang 2009<br />
lanceres tre enkeltmarksvine,<br />
alle beplantet med tempranillo<br />
fra tre <strong>for</strong>skellige lokaliteter<br />
i Rioja Alavesa.<br />
Valdeparaiso er fra ca 25 år<br />
gamle stokke på en østvendt<br />
skråning i Laguardia (syv ha).<br />
Det var klart den mest elegante<br />
og lette af de tre, nærmest<br />
feminin, men saftig og med<br />
virkelig god frugtsyre.<br />
La Poza fra Elvillar de Àlava<br />
er med sine 3,6 ha lidt mindre<br />
og er placeret let vestvendt<br />
i en dalbund. Vinstokkene<br />
<strong>her</strong> er ca. 45 år gamle. La<br />
Poza viste en anden og mere<br />
dyb side af tempranillo med<br />
tæt, mørk frugt og spirende<br />
kompleksitet. Meget helstøbt<br />
og overraskende balanceret<br />
i <strong>for</strong>hold til, <strong>at</strong> det var en<br />
fadprøve.<br />
El Carretil, også fra Lagu-<br />
ardia, udgjorde i hvert fald<br />
prismæssigt toppen af de<br />
tre. Den 5,3 ha store mark<br />
udmærker sig ved <strong>at</strong> være<br />
særligt kalkholdig, og vinens<br />
koncentr<strong>at</strong>ion vidner om, <strong>at</strong><br />
udbyttet må være skræmmende<br />
lavt. Absolutely flawless.<br />
En flot eksponent <strong>for</strong> Artadis<br />
filosofi om <strong>at</strong> <strong>for</strong>ene kraft og<br />
koncentr<strong>at</strong>ion med finesse og<br />
elegance - noget Juan Carlos<br />
pointerede mange gange<br />
under seancen.<br />
De fire næste vine var Artadiklassikere.<br />
Først Pagos Viejos, et typisk<br />
Rioja-blend af tempranillo,<br />
graciano og garnacha fra<br />
ca. 50 år gamle stokke fra<br />
<strong>for</strong>skellige parceller. På programmet<br />
var 2001 og 1996,<br />
hvoraf 01 var det varmeste<br />
og på papiret bedste. Der var<br />
en del flaskevari<strong>at</strong>ion især på<br />
01'erne, men de gode var virkelig<br />
flotte og viste textbook<br />
bouquet'er. 1996 var min<br />
favorit, som i høj grad viste,<br />
<strong>at</strong> linket mellem Bordeaux og<br />
Rioja er tættere, end mange er<br />
klar over.<br />
Dernæst Juan Carlos' hjertebarn,<br />
El Pisón fra marken<br />
af samme navn i Laguardia.<br />
2004 og 1998, begge store<br />
årgange, viste stor personlighed<br />
og terroir og igen med en<br />
slående elegance.<br />
1998 var som Pagos Viejos<br />
1996 gået ind i en tertiær<br />
fase med markante aromaer<br />
fra flaskelagring; animalske,<br />
men på ingen måde rustkke.<br />
Over hele linien lyser vinene<br />
af særdeles dygtigt håndværk<br />
både i marken og vineriet og<br />
en høj grad af <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 7<br />
både druesort og ikke mindst<br />
udtryk af terroir.<br />
Artadis vine er kostbare. Per<br />
og Co. <strong>for</strong>tæller desuden med<br />
rystende stemme, hvordan<br />
Artadi kræver penge <strong>for</strong>ud et<br />
år før levering. Det kan man<br />
slippe af sted med, når ens<br />
vine er eftertragtede verden<br />
over.<br />
Artadi står som en reference<br />
<strong>for</strong>, hvordan Rioja smager i<br />
det nye årtusinde. Og barren<br />
er s<strong>at</strong> højt både pris- og kvalitetsmæssigt.<br />
Støt <strong>Dansk</strong> Sommelier Forening<br />
Annoncér i SOMMELIER<br />
Kontakt Birte Halger, tlf. 6172 6645,<br />
email: bal@kabelmail.dk<br />
eller<br />
Dennis Pihl, tlf. 2830 1401, email: dp@sommelier.dk
8 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Quinta do Noval er et af<br />
Douro-dalens ikoner. Beliggenheden<br />
højt over Pinhão<br />
ved sidefloden af samme navn<br />
er <strong>for</strong>midabel, og ejerskabet af<br />
den berømte Nacional-mark<br />
med upodede vinstokke gør<br />
denne ejendom fra 1715 til<br />
noget helt specielt.<br />
Stedet var i mange år i van<br />
Zeller-familiens eje, men den<br />
måtte i 1993 give op og sælge<br />
til det franske <strong>for</strong>sikringsselskab<br />
AXA. Dengang var<br />
den legendariske Jean-Michel<br />
Cazes, ejer af bl.a. Château<br />
Lynch Bages i Pauillac, chef i<br />
AXA's vin-engagementer, og<br />
han hyrede den nu næsten<br />
50-årige Christian Seeley, søn<br />
af en tidligere fremtrædende<br />
britisk vinskribent, til <strong>at</strong> bringe<br />
Noval på fode.<br />
Christian Seely har siden<br />
afløst Jean-Michel Cazes og<br />
er følgelig placeret i Bordeaux,<br />
men hans interesse <strong>for</strong><br />
Det genfødte Noval<br />
Efter overtagelsen af Quinta do Noval har franske AXA investeret<br />
stort i restaurering af bygninger og opkøb af vinmarker<br />
Christian Seely: - Drik vintage<br />
til Stilton og nødder, ikke til bøf<br />
og vildt.<br />
Noval er usvækket. Så han<br />
var det selvfølgelige valg til<br />
<strong>at</strong> præsentere både Novals<br />
port- og bordvine samt vine<br />
fra Quinta da Romaneira,<br />
som AXA overtog i 2004,<br />
da Henrik Oldenburgs <strong>for</strong>lag<br />
Smag indkaldte til den årlige<br />
portvinfestival.<br />
De vigtige bordvine<br />
Christian Seely lagde ud med<br />
<strong>at</strong> pointere, hvor vigtigt det er<br />
<strong>for</strong> Douro – og <strong>for</strong> portvinen -<br />
<strong>at</strong> der nu produceres mere og<br />
mere bordvin.<br />
- Bordvin sælges et par efter<br />
høsten og giver brød på bordet,<br />
mens portvinen lagrer.<br />
Desuden kan nu selv små<br />
producenter være med uden<br />
<strong>at</strong> stille med hele udvalget<br />
af portvinstyper. Personligt er<br />
jeg fascineret af <strong>at</strong> fremstille<br />
bordvine, som i lighed med<br />
port afspejler denne fantastiske<br />
region.<br />
Christian Seely bruger selvfølgelig<br />
portugisiske druer til<br />
sine bordvine, men ikke udelukkende.<br />
- Jeg elsker Douro-druerne,<br />
men vil også gerne være åben<br />
over <strong>for</strong> druesorter som f.eks.<br />
syrah, grenache, carignan,<br />
mourvèdre og petit verdot.<br />
Ikke <strong>for</strong> <strong>at</strong> fremstille intern<strong>at</strong>ionale<br />
vine. Syrah skal være<br />
Douro-syrah. Det er en sort,<br />
Quinta do Novals bygninger<br />
stammer helt tilbage fra 1715,<br />
men er blevet kraftigt moderniserede<br />
efter AXA's overtagelse<br />
i 1993.<br />
som har det godt sammen<br />
med de lokale. Cabernet sauvignon<br />
kan jeg derimod ikke<br />
lide. Den opfører sig som en<br />
vulgær oversøisk turist.<br />
Bordvinssmagningen omf<strong>at</strong>ter<br />
den friske og saftige hvide<br />
2009 Quinta da Romaneira,<br />
den røde 2007 R (<strong>for</strong> Roriz)<br />
de Romaneira, en varmblodig<br />
vin med en let bitter afslutning,<br />
samt den ligeledes varme,<br />
runde og krydrede 2007<br />
Cedro do Noval. Det er denne<br />
vin, som har fået et skud<br />
syrah.<br />
2007 Quinta do Noval er en<br />
flot, sødmefuld rødvin med et<br />
alkoholindhold på 14,5 procent.<br />
Christian Seely ønsker<br />
ikke sine vine domineret af<br />
alkohol.<br />
- De skal være afbalancerede<br />
og friske. Men det er svært <strong>at</strong><br />
holde alkoholprocenten under<br />
13,5-14.<br />
Han har erfaret, <strong>at</strong> en fin og<br />
elegant vin i Douro betyder<br />
<strong>for</strong>sigtighed med lagringen i<br />
nye træfade.<br />
- Vinene suger <strong>for</strong> meget til<br />
sig af træet, så vi nøjes med <strong>at</strong><br />
bruge en tredjedel nye fade.<br />
Bort fra ruby-stilen<br />
Nyskabelsen Noval Black<br />
er første nummer i serien af<br />
portvine.<br />
- Med Noval Black har vi<br />
bevæget os bort fra rubystilen<br />
og lavet en god, drikkelig<br />
portvin, siger Christian<br />
Seely.<br />
Vinen er ung og livlig med<br />
creme og krydderi. Navnet<br />
– Noval uden Quinta <strong>for</strong>an –<br />
signalerer, <strong>at</strong> vinen ikke kommer<br />
fra egne marker. I Christians<br />
tid er tilliggendet ellers<br />
vokset betydeligt – fra 66 til<br />
140 hektarer. Det er simpelt<br />
hen lykkedes <strong>at</strong> opkøbe en<br />
masse små parceller, hvoraf<br />
nogle lå midt imellem Novals<br />
marker.<br />
- Jeg arbejdede i 16 år på <strong>at</strong><br />
tale med ejerne over talrige<br />
kopper kaffe på en café i Pinhão.
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 9<br />
ÅRETS JULEGAVE<br />
- ÅRHUNDREDETS PORTVINSKUP FRA HUTCHESON<br />
Normalt op til 175 95<br />
frit valg<br />
Quinta do Noval LBV ufiltreret<br />
årgang 2004 er frisk og<br />
sødmefuld. Den smager godt<br />
nu og kan sagtens blive endnu<br />
bedre, hvis man holder fingrene<br />
fra den i en årrække.<br />
Novals tawnier – 10 og 20<br />
år – lukkes med plasticprop.<br />
Det er vintyper, som er drikkeklare<br />
ved lanceringen, men<br />
de kan også holde sig, hvis de<br />
undgår oxidering. Begge vine<br />
er elegante, ikke oversøde,<br />
<strong>for</strong>førende. En årgangstawny,<br />
1995 Quinta do Noval Colheita<br />
tappet i år er lettere<br />
ældet og lidt <strong>for</strong> præget af det<br />
lange ophold i træ.<br />
Om vintage port siger Christian<br />
Seely, <strong>at</strong> Noval skal lave<br />
vintage, når det er muligt,<br />
men ikke <strong>for</strong> ofte. Han har det<br />
fint med <strong>at</strong> deklarere, selv om<br />
andre ikke gør det. ”Excentrisk<br />
deklarering”, som han<br />
kalder det.<br />
2008 hører ind under den<br />
betegnelse. Noval havde lidt<br />
god vin og fremstillede 1000<br />
Til dig selv, til gæsterne, til familien, til vennerne – til chokoladen,<br />
til ris à l’amanden eller til kaffen. Prøv <strong>at</strong> finde bare én, der ikke<br />
vil sætte pris på århundredets portvinskup fra Hutcheson.<br />
Det er ikke lykkedes os endnu…<br />
72,- 2000 Hutcheson Colheita Port<br />
2000 Hutcheson Vintage Port<br />
Tilbuddene er gældende, så længe lager haves,<br />
dog senest t.o.m. 31. december 2010. Priserne er eksl. moms.<br />
Bestil via www.hjhansen-vin.dk eller ring 63 12 82 00<br />
kasser vintage mod 10 gange<br />
så mange i et normalt vintage-år.<br />
2007 er et stort år. Varme<br />
dage og kølige nætter be<strong>for</strong>drede<br />
perfekte druer med<br />
silkegl<strong>at</strong>te tanniner. Både<br />
Quinta do Noval og Quinta<br />
da Romaneira fremstillede<br />
harmoniske og charmerende<br />
vintage port. Novals årgang<br />
2000 er meget ungdommelig,<br />
og de markante tanniner gør<br />
vinen mindre drikkelig <strong>her</strong> og<br />
nu end årgang 2008. Det er en<br />
vin, som skal have adskillige<br />
år mere på flaske.<br />
Og hvordan drikker Christian<br />
Seely så vintage? Der er jo<br />
de, som finder vinen egnet til<br />
bøffer, vildt og anden kraftig<br />
kost, men ikke Christian.<br />
www.hjhansen-vin.dk<br />
- Drik den til Stilton og nødder,<br />
lyder svaret.<br />
Det er Johs. M. Klein Distribution,<br />
som <strong>for</strong>handler vinene<br />
fra Quinta do Noval og<br />
Quinta da Romaneira. J.A.<br />
De terrasse<strong>for</strong>mede vinmarker<br />
er et af mange spektakulære syn<br />
i denne del af Douro-dalen.
10 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Château Cissac ligger tæt på<br />
Pauillac og Saint-Estèphe,<br />
hvor navne som Lafite, Mouton<br />
og Cos d'Estournel rager<br />
op. Men Cissac er ikke en<br />
grand cru classé, og appell<strong>at</strong>ionen<br />
hedder Haut-Médoc.<br />
Det <strong>for</strong>hindrer dog ikke slottet,<br />
som hører til cru bourgeois-gruppen,<br />
i <strong>at</strong> nyde anerkendelse<br />
fra folk, som har<br />
<strong>for</strong>stand på vin. Michael Broadbent<br />
inkluderer sågar Cissac<br />
blandt sine top-ti slotte.<br />
Ejendommen er i Vialardfamiliens<br />
eje. Louis Vialard<br />
overtog den i 1940 og overlod<br />
siden driften til sin d<strong>at</strong>ter,<br />
Danielle. I dag er det den<br />
unge Marie, som har overtaget<br />
efter sin tante.<br />
Det var dog ikke hende, men<br />
Eric Hosteins, négociant, som<br />
i september tog turen til Danmark<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> tale med VainQueur<br />
Vins Knud Ankjær, som<br />
<strong>for</strong>handler vinen, og præsentere<br />
et par Cissac-vine <strong>for</strong><br />
Tæt på de store<br />
SOMMELIER. Det <strong>for</strong>egik<br />
på Henrik Ydes Ricemarket<br />
i København til akkompagnement<br />
af lydtæppe fra stedets<br />
højtalere og en servering,<br />
som ikke ligefrem passede til<br />
rød bordeaux.<br />
Det lykkedes dog nogenlunde<br />
<strong>at</strong> høre M. Hosteins <strong>for</strong>klare,<br />
<strong>at</strong> Cissac i dag bestræber sig<br />
på <strong>at</strong> eliminere de – som<br />
han kaldte dem – ”rustikke<br />
smagselementer”, som slottets<br />
vine tidligere led af.<br />
Bl.a. <strong>for</strong>sinkes høsten et par<br />
uger i <strong>for</strong>hold til tidligere.<br />
Det bidrager til <strong>at</strong> gøre vinen<br />
mere tilgængelig.<br />
Man gør også sit bedste <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> holde alkoholprocenterne<br />
i ave.<br />
Danielle Vialard – har nu givet<br />
tøjlerne videre til sin niece<br />
Marie.<br />
- Vi befinder os jo ikke i Midi,<br />
som han udtrykte det, og de<br />
12,5 procent på etiketterne<br />
bekræftede bestræbelserne.<br />
En fadprøve af den allerede<br />
udsolgte årgang 2009 bekræftede<br />
tilsvarende, <strong>at</strong> <strong>her</strong> er<br />
noget godt i vente. Vinen tappes<br />
først om et års tid.<br />
Årgang 2008, tappet i juli<br />
2010, er ret tanninpræget og<br />
skal – ligesom årgang 2006<br />
– vente lidt på <strong>at</strong> blive drikkevenlig.<br />
2007 er til gengæld<br />
fint udviklet nu.<br />
Andenvinen Reflets du<br />
Château Cissac fremstilles af<br />
druer fra unge planter og fra<br />
særlige dele af markerne, som<br />
ikke er velegnede til cabernet<br />
sauvignon. I årgang 2008 er<br />
vinen frisk og lige til <strong>at</strong> sætte<br />
på frokostbordet. J.A.<br />
Château Cissac set fra oven –<br />
tæt på Pauillac og St. Estèphe.
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 11<br />
Svævende vin og mad<br />
- Jeg føler mig godt tilpas<br />
med jeres livsstil <strong>her</strong> i Skandinavien.<br />
Det farligste er, så<br />
vidt jeg kan se, <strong>at</strong> være fodgænger<br />
og risikere <strong>at</strong> blive<br />
ramt af en cyklist.<br />
Sådan indledte Clovis Taittinger<br />
en aften hos Mielcke<br />
& Hurtigkarl, som Johs. M.<br />
Klein Distribution havde<br />
arrangeret. Det blev en<br />
aften med opfindsom mad<br />
og flotte champagner samt<br />
lidt causerende in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ioner<br />
fra Clovis Taittinger.<br />
Den 32-årige eksportansvarlige<br />
ældste søn af Taittingers<br />
præsident, Pierre-Emmanuel<br />
Taittinger, trådte ind i familiefirmaet<br />
i 2007 efter <strong>at</strong> have<br />
beskæftiget sig med bl.a.<br />
ejendomsmarkedet. Også<br />
hans søster, Vitalie, er med i<br />
Clovis Taittinger – toastmaster<br />
ved aftenen hos Mielcke & Hurtigkarl.<br />
Taittinger-teamet med særligt<br />
ansvar <strong>for</strong> de kunstneriske<br />
aktiviteter.<br />
Det er ikke Taittinger-familien,<br />
som har grundlagt champagnehuset.<br />
Det hed oprindelig<br />
Forneaux og blev oprettet i<br />
1734. Men det var med Pierre<br />
Taittingers overtagelse i<br />
1932, det begyndte <strong>at</strong><br />
gå stærkt.<br />
Pierre Taittinger<br />
havde under Første<br />
Verdenskrig<br />
som officer i<br />
den franske hær<br />
i 1915 været<br />
indkvarteret på<br />
Château de la<br />
Marquetterie<br />
under<br />
slaget om<br />
Champ<br />
a g n e .<br />
H a n<br />
Vitalie og Clovis Taittinger med<br />
deres far, Pierre-Emmanuel<br />
Taittinger.<br />
blev så indtaget i stedet, <strong>at</strong><br />
han besluttede <strong>at</strong> få f<strong>at</strong> i det,<br />
når krigen var slut.<br />
Der skulle dog altså gå nogle<br />
år, men <strong>her</strong>fra gik det kun<br />
fremad. Der hørte gamle<br />
vinmarker til slottet. De<br />
var plantet i 1700-tallet af<br />
en benedictiner-munk, fader<br />
Oudart, som regnes <strong>for</strong> én af<br />
champagnes fædre.<br />
Francois og Claude Taittinger<br />
Comtes de Champagne blanc de<br />
blancs i årgang 1999 blev aftenens<br />
clou.
12 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
drev firmaet indtil 2006 og<br />
grundlagde bl.a. i 1988 Carneros<br />
i Napa Valley.<br />
Chardonnay tegner sig <strong>for</strong><br />
hele 35 procent af druerne på<br />
Taittingers ca. 280 hektarer<br />
vinmarker, som ligger i 34 af<br />
Champagnes bedste områder.<br />
Pinot noir dækker 50 procent,<br />
pinot meunier de sidste 15.<br />
Lige i skabet<br />
Jakob Mielckes menu til de<br />
syv champagner, som var på<br />
programmet, sad lige i skabet.<br />
Appetizerne blev ledsaget af<br />
brut reserve, som ingen havde<br />
noget imod <strong>at</strong> få serveret et<br />
par gange eller tre. Og så gik<br />
det ellers løs med små, delik<strong>at</strong>e<br />
<strong>for</strong>retter:<br />
Japansk inspireret torskshiso-sansho<br />
til Folies de la<br />
Marquetterie, makrel, hyldeblomster<br />
og løgblomster til<br />
grand cru-vinen Prelude og<br />
kammuslinger med hibiscus,<br />
hyben og hindbær til Pretige<br />
rosé. Smuk, svævende mad til<br />
elegante vine.<br />
Hummer, røget bisque, rørh<strong>at</strong>te<br />
og blomkål var tiltænkt<br />
aftenens topvin: 1999 Comtes<br />
de Champagne. Et perfekt<br />
samspil mellem hummerens<br />
sødme og blanc de blancs-<br />
champagnens komplekse aromaer<br />
og sødmefulde charme.<br />
Som det ofte er tilfældet, bliver<br />
hovedretten – i dette tilfælde<br />
kylling med lavendel,<br />
trøffel og sorte trompeth<strong>at</strong>te<br />
samt skal af grønne æbler og<br />
revede mandler – et antiklimaks.<br />
Den tørre, slanke 2002<br />
Millésime klarede dog pynten,<br />
og desserten af vilde bær<br />
Château de la Marquetterie,<br />
som Pierre Taittinger – fuldt<br />
<strong>for</strong>ståeligt – blev så betaget af,<br />
<strong>at</strong> han endte med <strong>at</strong> købe det.<br />
med en sauce af gedemælk<br />
og hvid chokolade var så<br />
behageligt usød, <strong>at</strong> demi-secchampagnen<br />
virkede næsten<br />
tør.<br />
Tilbage stod indtrykket af et<br />
champagnehus, som stiler<br />
efter <strong>at</strong> fremstille høj kvalitet<br />
i en indtagende, blød og arom<strong>at</strong>isk<br />
stil. Det er vanskeligt<br />
<strong>at</strong> udsætte noget på den filosofi.<br />
J.A.<br />
Taittinger ejer ca. 280 hektarer<br />
vinmarker, som leverer druerne<br />
til omkring halvdelen af produktionen.
SOMMELIER 4/2010 13<br />
“Livet er <strong>for</strong> kort til dårlig vin<br />
...og <strong>for</strong>kerte glas”<br />
Spiegelau har gjort det igen<br />
ADINA PRESTIGE<br />
Inducon Spiegelau A/S • Østbanegade 21 • 2100 København Ø.<br />
Tlf. 35435518 • inducon@spiegelau.dk<br />
www.spiegelau.dk
14 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
Foto:<br />
FLEMMING GEMYX<br />
Succes kan være farlig<br />
Telmo Rodriguez, ønolog og<br />
vinproducent, <strong>for</strong>måede <strong>at</strong><br />
skabe lettere <strong>for</strong>virring, da han<br />
i sidste øjeblik ændrede rækkefølgen<br />
<strong>for</strong> de spanske hvidvine,<br />
som en større gruppe<br />
sommelierer og vinskribenter<br />
skulle smage ved et frokostarrangement<br />
på Restaurant AoC<br />
i København.<br />
Problemet, som absolut ikke<br />
passede det spanske handelskammers<br />
perfektionistiske<br />
Angela de la Rosa, skyldtes<br />
en sygemelding. Telmo Rodriguez<br />
skulle have <strong>for</strong>estået<br />
smagningen sammen med<br />
en kollega, men han havde<br />
meldt <strong>for</strong>fald. Og så syntes<br />
Mr. Rodrigues altså, <strong>at</strong> det<br />
hele skulle laves om.<br />
Han indledte med <strong>at</strong> gøre rede<br />
<strong>for</strong> sine læreår i bl.a. Bordeaux<br />
og Rhône, inden han<br />
i firserne vendte tilbage til<br />
Rioja og overtog ansvaret <strong>for</strong><br />
familieejendommen Remelluri<br />
i Rioja Alavesa.<br />
Fra middelalder til<br />
nutid<br />
Han var i begyndelsen uds<strong>at</strong><br />
<strong>for</strong> heftig kritik, <strong>for</strong>di han<br />
brød med den traditionelle<br />
Rioja-stil ved <strong>at</strong> gøre sine<br />
vine mere frugtprægede. Men<br />
tiden har jo givet ham ret.<br />
Som han sagde:<br />
- Vi gik fra middelalderen til<br />
nutiden.<br />
I 1999 <strong>for</strong>lod han Remelluri<br />
og har siden fokuseret på<br />
Navarra, Rueda, Toro, Ribera<br />
del Duero, Galicien, Cigales<br />
og Málaga.<br />
Mens hvidvin fra Rueda er<br />
nem <strong>at</strong> sælge, er det op ad<br />
bakke <strong>for</strong> de søde Málagavine.<br />
De var sagen .i det 17.<br />
århundrede, men efter phylloxera<br />
blev de helt <strong>for</strong>trængt<br />
af s<strong>her</strong>ry.<br />
- Spanien er et <strong>for</strong>bløffende<br />
land, men vi har glemt mange<br />
af vores vine, sagde Telmo<br />
Rodriguez.<br />
- Når folk i almindelighed<br />
tror, <strong>at</strong> vores vine generelt<br />
fremstilles af franske druer,<br />
tager de fejl. Grenache er <strong>for</strong><br />
eksempel ikke fransk, men<br />
spansk. Nu er der heldigvis<br />
en ny gener<strong>at</strong>ion vinfolk<br />
Christian Aarø og hans team<br />
havde en travl dag på AoC.<br />
Der guffes efter smagningen.<br />
AoC's køkken havde kreeret<br />
smukke og smagfulde små retter.<br />
på vej, som gør noget ud af<br />
vores n<strong>at</strong>ionale druer. Og der<br />
er stadig mange, som venter<br />
på <strong>at</strong> blive opdaget.<br />
Han havde også lige en advarsel:<br />
- I dag er vinene fra Rueda en<br />
succes, men man skal passe<br />
på. Succes er godt, men det er<br />
også et vinrådes største fare.<br />
Se bare, hvad der skete med<br />
Rioja i 70'erne. Vinene endte<br />
med <strong>at</strong> blive vulgære.<br />
Telmo Rodriguez var imod<br />
tendensen til <strong>at</strong> lægge så<br />
meget vægt på druesorten på<br />
vinenes etiketter.<br />
- I Galicien nævner man<br />
f.eks. albariño, men i dag<br />
kan man få albariño fra La<br />
Mancha, Australien og andre<br />
steder. Hvem spørger efter<br />
druesorten, når man køber en<br />
montrachet eller anden stor<br />
bourgogne?<br />
Blandet <strong>for</strong>nøjelse<br />
Smagningen omf<strong>at</strong>tede 16<br />
hvidvine, og <strong>for</strong>nøjelsen var<br />
n<strong>at</strong>urligt nok blandet. Nogle<br />
vine havde ikke kunnet klare
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 15<br />
Telmo Rodriguez gelejdede <strong>for</strong>samlingen<br />
gennem de 16 vine.<br />
den fadlagring, de var blevet<br />
uds<strong>at</strong> <strong>for</strong>. Telmo Rodriguez<br />
erkendte da også, <strong>at</strong> mange<br />
spanske vine ødelægges af<br />
fadlagring.<br />
De bedste vine var friske,<br />
sprøde, harmoniske, saftige<br />
og rentsmagende med krop<br />
og undertiden en lille sødme.<br />
Den karakteristik passede på<br />
følgende vine, som nævnes<br />
med distrikt, producent, vin-<br />
navn og dansk importør:<br />
Alella. Mas Parxet. Marqués<br />
de Alella 2009. Laudrup Vin.<br />
Mallorca. Bodegas Ánima<br />
Negra. Quibia 2009. Theis<br />
Vine.<br />
Monterrei. Quinta da Muradella.<br />
Gorvia 2007. Ingen<br />
importør.<br />
Penedés. Can Ràfols dels<br />
Caus. La Calma 2007.<br />
Laudrup Vin.<br />
Rias Baixas. Bodega Viña<br />
Nora. Nora da Neve 2007.<br />
LMA Vine.<br />
Rioja. Nostra Señora de<br />
Remelluri. Remelluri Blanco<br />
2006. Ingen importør.<br />
Rueda. Bodega Belondrade.<br />
Belondrade y Lurton 2008.<br />
Laudrup Vin.<br />
Mange sommelierer og vinskribenter<br />
var troppet op <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
smage spanske hvidvine.<br />
Rueda. Bodegas Ossian.<br />
Ossian 2008. Theis Vine.<br />
Valdehorras. Bodega Rafael<br />
Palacios. As Sortes 2009.<br />
Sigurd Müller.<br />
Valdehorras. Compañia de<br />
Vinos de Telmo Rodriguez.<br />
Gaba do XIL 2009. Philipson<br />
Wine.<br />
I en klasse <strong>for</strong> sig selv var<br />
den næsten 30 år gamle Viña<br />
Tondonia 1981 fra Bodegas<br />
López de Heredia i Rioja.<br />
Den havde ligget seks år på<br />
fad og resten af tiden på flaske<br />
og var – selvfølgelig – ret<br />
oxideret. Men ifølge Telmo<br />
Rodriguez var den endnu<br />
<strong>for</strong> ung. Han ville helst have<br />
præsenteret en udgave fra<br />
50'erne....<br />
Og så var der ellers lækkerier<br />
fra AoC's køkken plus nogle<br />
af Spaniens gode oste. Bl.a.<br />
en <strong>her</strong>lig Valdeon blåskimmel<br />
af ko- og gedemælk og<br />
præsenteret indpakket i kastanieblade.<br />
J.A.<br />
Mange af vinene lå i et prisleje,<br />
som næppe gør dem til bestsellere.
16 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
Gérard Bertrand, i dag 45 år<br />
gammel, var kun 22, da hans<br />
far i 1987 omkom i en trafikulykke.<br />
Han aftjente på det<br />
tidspunkt sin militærtjeneste,<br />
og det var hans lidt ældre<br />
søster, Guylaine, som hjalp<br />
faderen, Georges Bertrand på<br />
vingården Domaine de Villemajou<br />
i Corbières.<br />
Jeg besøgte i 1986 Domaine<br />
de Villemajou, <strong>for</strong>di stedets<br />
vine var kommet på det danske<br />
marked og gjorde sig<br />
bemærket med en kvalitet,<br />
Kvalitet fra Midi<br />
man ikke dengang var vant til<br />
fra den kant af Frankrig.<br />
Georges Bertrand viste rundt<br />
ien lagerbygning, hvor vinen<br />
lå på træfade. Han lignede<br />
Anthony Quinns lillebror:<br />
kort stålgråt hår, sorte øjenbryn<br />
og et ungdommeligt<br />
blink i øjet. Påklædningen var<br />
krokodilletøj: bluse, joggingbukser<br />
og gummisko. Han<br />
skulle af sted <strong>for</strong> <strong>at</strong> dømme<br />
i en rugbykamp, så Guylaine<br />
blev mobiliseret til <strong>at</strong> tage sig<br />
af gæsten fra Danmark.<br />
Siden 1998 har Gérard Bertrand <strong>for</strong>valtet arven<br />
efter sin far med flotte result<strong>at</strong>er<br />
Gérard Bertrand – tidligere rugbyspiller og nu fremtrædende vinproducent<br />
i det varme Midi.<br />
Den langlemmede unge kvinde<br />
havde et kønt ansigt under<br />
et brus af krøller. Hun havde<br />
faderens blink i øjet og agtede<br />
i øvrigt <strong>at</strong> tage tilbage til Cali<strong>for</strong>nien,<br />
når broder Gérard<br />
kom hjem. Hun havde tilbragt<br />
et halvt år derovre og ville<br />
gerne have noget <strong>at</strong> gøre med<br />
film. Enten <strong>for</strong>an eller bag<br />
kameraerne.<br />
Smager på druerne<br />
Guylaine blev dog hverken<br />
filmstjerne eller instruktør.<br />
Hun er i dag involveret i ejendomshandel.<br />
Det <strong>for</strong>tæller<br />
den tidligere fremtrædende<br />
rugbyspiller Gérard Bertrand<br />
under et besøg i København,<br />
hvor han har inviteret til vertikal<br />
smagning af sine topvine.<br />
Siden faderens dage er Domaine<br />
de Villemajou vokset til et<br />
lille imperium, men kvaliteten<br />
af vinene er stadig imponerende.<br />
Københavner-mødet<br />
handler kun om enkeltmarksvinene<br />
Aigle Royal (hvid),<br />
L'Hospitalitas, Le Viala og<br />
La Forge (alle røde). De bliver<br />
præsenteret i årgange fra<br />
2009 tilbage til 2000. Som<br />
Gérard Bertrand siger:<br />
- Det tager 10 år <strong>for</strong> en stor<br />
vin <strong>at</strong> vise, <strong>at</strong> den er stor.<br />
Alkoholindholdet i Frankrigs<br />
vine er ligesom i andre vinlande<br />
på vej opad, men Gérard<br />
Bertrand <strong>for</strong>søger <strong>at</strong> ramme<br />
14-14,5 procent. Hvilket da<br />
også lyder som alt nok.<br />
- Vi høster vores røde druer<br />
senere end de andre i området,<br />
siger han. Dels <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
sænke alkoholindholdet, dels<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> få mere modne kerner<br />
i druerne.<br />
- Jeg går hver dag i marken<br />
og spiser to-fire kg druer <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> beslutte, hvornår der skal<br />
høstes.<br />
Der suppleres selvfølgelig<br />
med labor<strong>at</strong>orieanalyser, men<br />
den klassiske måde <strong>at</strong> vurdere<br />
høsttidspunktet på holdes altså<br />
stadig i hævd.
SOMMELIER 4/2010 17<br />
Vinene<br />
Første runde af smagningen<br />
i Nimbs vinotek omf<strong>at</strong>ter tre<br />
årgange af chardonnay-vinen<br />
Aigle Royal, 2009, 2008 og<br />
2007. Især 2007 har næsten<br />
karakter af bourgogne. Frisk<br />
druesmag, tyngde, lille sødme.<br />
Den kunne godt narre<br />
selv trænede smagere.<br />
L'Hospitalitas er blandet af<br />
syrah og mourvédre, normalt<br />
i <strong>for</strong>holdet 90/10, men det kan<br />
variere fra årgang til årgang. I<br />
2005 – en stor årgang – var<br />
syrah-andelen <strong>for</strong> eksempel<br />
nede på 70 procent.<br />
2008 er en baby. Der skal<br />
dekantering til <strong>for</strong> <strong>at</strong> åbne den<br />
og efterårsmad til <strong>at</strong> følge den<br />
på vej. 2007 er ifølge Gérard<br />
Bertrand den bedste længe og<br />
bør have fred i mindst fem år.<br />
2005 har ligesom 2008 en let<br />
bitterhed i eftersmagen, og<br />
2002 – første udgave af denne<br />
Hør nærmere om vores<br />
Billecart-salmon<br />
amBassadørprogram<br />
vin – holder sig flot. Slankere<br />
end efterfølgerne, men i en<br />
helt afklaret stil.<br />
Le Viala, som fremstilles af<br />
syrah, grenache og carignan<br />
fra gamle planter, som vokser<br />
på en mark i 250 meters<br />
højde, byder nok på smagningens<br />
mest elegante vine.<br />
Især årgangene 2008 og 2000<br />
går rent ind med hhv. fedme,<br />
lakrids og creme i 2008 og<br />
perfekt drikkelighed i 2000.<br />
Men også den slanke 2007,<br />
den sødmefulde 2005 med<br />
tanniner og krydderi og den<br />
friske, men samtidig varme<br />
2003 gør indtryk. Le Viala<br />
blev første gang fremstillet i<br />
1998 og er en klar vinder.<br />
La Forge er en vin, der fremstilles<br />
som tribut til Georges<br />
Bertrand. Den kommer fra<br />
100 år gamle carignan-planter<br />
og 40 år gamle syrah-stokke,<br />
begge med meget lavt høstudbytte.<br />
- Carignan er Midis malbec/<br />
carmenère, siger Gérard Bertrand.<br />
En fantasidrue.<br />
Carignan stammer fra Spanien<br />
g kræver meget varme <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> yde sit optimale. Hvilket<br />
den så får i Sydfrankrig.<br />
I årgang2008 er der masser<br />
af flæsket druesødme og<br />
lakrids. Syrah dominerer,<br />
men det vil <strong>for</strong>tage sig med<br />
årene. Allerede i årgang 2007<br />
er det carignan, som stikker<br />
hovedet frem. Duften er<br />
intens, vinen kraftfuld. 2005<br />
er den flotteste vin i flightet:<br />
sødmefuld, fed, harmonisk,<br />
afrundet. Men også 2004 er<br />
dejlig med sin sødme, harmoni<br />
og den elegance, som<br />
desværre er en mangelvare i<br />
mange af de vine, som vælter<br />
ind på markedet.<br />
2001 La Forge – som er udråbt<br />
til bedste vin i én eller anden<br />
konkurrence – har den afgørende<br />
kvalitet <strong>at</strong> være meget<br />
drikkelig. Let og elegant.<br />
Gérard Bertrand må siges <strong>at</strong><br />
have <strong>for</strong>valtet arven efter sin<br />
far <strong>for</strong>nemt.<br />
tlf. 62 66 11 20<br />
www.theis-vine.dk<br />
post@theis-vine.dk
18 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Nye franske takter og toner<br />
Af<br />
DAVID EMIL BARSOUM<br />
Med sine store geologiske og<br />
klim<strong>at</strong>iske <strong>for</strong>skelle, er Frankrig<br />
et af verdens mest afvekslende<br />
vinlande. Hver af de<br />
14 regioner repræsenterer en<br />
vinkultur, der er udviklet gennem<br />
århundreder under meget<br />
<strong>for</strong>skellige betingelser. Det<br />
gælder også <strong>for</strong> de mennesker,<br />
der lever i de <strong>for</strong>skellige<br />
regioner, og det gælder <strong>for</strong> tilgangen<br />
til vinfremstillingen.<br />
Der<strong>for</strong> er det ikke mærkeligt,<br />
<strong>at</strong> vinlandet Frankrig traditionelt<br />
set er referencepunkt<br />
<strong>for</strong> verdens øvrige vinproducenter.<br />
I en tid præget af generel<br />
økonomisk usikkerhed og<br />
frustr<strong>at</strong>ion opstår nye tanker<br />
og idéer. På mange måder<br />
påvirker samfundsændringerne<br />
vores måde <strong>at</strong> tænke og<br />
prioritere på. Det gør sig også<br />
gældende <strong>for</strong> vinverdenens<br />
<strong>for</strong>brugere og dermed producenterne.<br />
Vi ser, hvordan<br />
begreber som rene linjer og<br />
klare budskaber vinder større<br />
indpas i <strong>for</strong>brugernes værdier,<br />
og det giver en nyfunden pl<strong>at</strong><strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> de knap så kendte og<br />
eftertragtede vinregioner og<br />
appell<strong>at</strong>ioner til <strong>at</strong> konkurrere<br />
med det etablerede.<br />
Forbrugeren i højsædet<br />
I regionen Sud de France,<br />
nærmere bestemt Côtes C<strong>at</strong>alanes,<br />
ligger huset La Difference<br />
og producenterne<br />
Edward Squires og Richard<br />
Evans, som begge har over 40<br />
års erfaring med <strong>at</strong> producere<br />
vin. La Difference er skabt<br />
med det <strong>for</strong>mål <strong>at</strong> lave noget<br />
anderledes, som samtidig holder<br />
<strong>for</strong>brugeren i fokus.<br />
Det handler om <strong>at</strong> anerkende<br />
de store <strong>for</strong>skelle, der findes<br />
i Frankrigs vinregioner,<br />
som i symbolsk <strong>for</strong>stand er<br />
et eksempel på <strong>for</strong>brugernes<br />
<strong>for</strong>skellige præferencer. I stedet<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> hellige sig et enkelt<br />
ideal, handler det <strong>for</strong> La Difference<br />
om <strong>at</strong> se objektivt<br />
på, hvad der er vigtigt <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>brugerne. Efter de to ejeres<br />
mening er str<strong>at</strong>egien simpel.<br />
De deltog i et Sopexaarrangement<br />
i november med<br />
overskriften ”Frankrigs oversete<br />
vinregioner og appell<strong>at</strong>ioner”.<br />
Edward Squires <strong>for</strong>klarer:<br />
- Vi bliver nød til <strong>at</strong> <strong>for</strong>stå<br />
<strong>for</strong>brugermentaliteten. Sagen<br />
er den, <strong>at</strong> den typiske vin<strong>for</strong>bruger<br />
ofte har en meget<br />
ydmyg tilgang til vin. Udvalget<br />
er stort, og der er meget <strong>at</strong><br />
holde styr på. Med en <strong>for</strong>udindtaget<br />
indstilling om, <strong>at</strong> det<br />
er en meget kompleks affære<br />
<strong>at</strong> <strong>for</strong>stå vin og dens nuancer,<br />
ser vi ofte, <strong>at</strong> <strong>for</strong>brugeren<br />
hurtigt giver op, når de fra<br />
vinhylderne bliver bombarderet<br />
med indtryk af château'er<br />
og cru'er, som de i <strong>for</strong>vejen<br />
ikke <strong>for</strong>står.<br />
- De giver i bund og grund op<br />
<strong>for</strong> hurtigt, og <strong>at</strong> søge råd hos<br />
en vinkyndig kan ofte være<br />
sværere <strong>for</strong> den enkelte <strong>for</strong>bruger,<br />
end man skulle tro.<br />
- Vores vine skal være tilgængelige<br />
<strong>for</strong> alle. Der<strong>for</strong> er<br />
det vigtigt med et rent og<br />
ukomplekst udtryk i smagen i<br />
vores vine.<br />
- Hele tanken om <strong>at</strong> simplificere<br />
kommer også til udtryk<br />
på vores etiket. Først og fremmest<br />
ved vores navn La Difference.<br />
Et simpelt navn med<br />
stor symbolværdi, som bryder<br />
med den traditionelle stil.<br />
Klar og tydelig <strong>for</strong>klaring af<br />
druesammensætningen.<br />
Dernæst vores logo, som er<br />
en fisk, der svømmer imod<br />
alle de andre og derved giver<br />
et visuelt udtryk <strong>for</strong> vores<br />
selvopf<strong>at</strong>telse uden <strong>at</strong> være<br />
helt humor<strong>for</strong>ladt. Alt i alt<br />
nemmere <strong>at</strong> <strong>for</strong>stå <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugerne.<br />
Det er dog ikke kun simplificering,<br />
der er nøgleordet i<br />
et land som Frankrig præget<br />
af social uro. Der er samtidig<br />
tegn på, <strong>at</strong> producenter i endnu<br />
højere grad går sammen<br />
på tværs af regionale grænser<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> styrke deres konkurrenceevne.<br />
Bio Boys<br />
I Bergerac i sydøst ligger<br />
gruppen Bio Boys. Man fristes<br />
til <strong>at</strong> udlede af navnet, <strong>at</strong><br />
biodynamikken er i højsædet,<br />
men det er ikke tilfældet. Der<br />
er tale om tre producenter<br />
fra tre <strong>for</strong>skellige områder:<br />
Château Couronneau, Bordeaux<br />
Supérieur, Château<br />
de la Jaubertie, Bergerac og<br />
Monbazillac, og Château la<br />
Baronne, Corbiéres.<br />
De tre er økologiske producenter,<br />
som har valgt <strong>at</strong> gå<br />
sammen om deres kommercielle<br />
str<strong>at</strong>egi.. En pudsig<br />
sammenslutning, der rækker<br />
langt ud over de enkelte vinregioners<br />
grænser.<br />
Filosofien om vinificering er<br />
ens med fokus på økologi<br />
og ingen brug af sulfitter. På<br />
mange måder er de et godt<br />
eksempel på flere ting.<br />
Først og fremmest må vi <strong>for</strong>holde<br />
os til det økonomiske<br />
aspekt. I en tid, da de store<br />
spiser de små, er der ikke<br />
andet <strong>for</strong> end <strong>at</strong> slå sig sammen,<br />
hvis man vil overleve.<br />
Samtidig er det iøjefaldende,<br />
<strong>at</strong> tilhørs<strong>for</strong>hold og tradition<br />
ikke vægtes så højt <strong>for</strong> de<br />
mere moderne producenter.<br />
Orden på kaos<br />
Som mennesker elsker vi<br />
<strong>at</strong> gruppere de fleste aspekter<br />
i samfund og virkelighed.<br />
Sådan bringer vi orden<br />
på kaos, så det hele giver<br />
mening. På samme måde i<br />
vinens verden. Med øje på<br />
terroir ved vi, hvor vi skal<br />
søge efter bestemte typer af<br />
vin.<br />
Skal vi have elegance og lethed,<br />
søger vi til Bourgogne.<br />
Er det kraftfuldhed og kompleksitet,<br />
søger vi til Bordeaux<br />
eller Rhône etc. Sagen<br />
er den, <strong>at</strong> vi måske ser nogle<br />
nye spilleregler, som ikke har<br />
rod i en regional stolthed og<br />
tradition, men som giver en<br />
masse nye muligheder <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
tænke uden <strong>for</strong> boksen.<br />
Men det er ikke kun i den sydlige<br />
del af Frankrig, vi ser en<br />
opblomstring af producenter<br />
fra knap så kendte områder.<br />
Tendensen om <strong>at</strong> bryde med<br />
”plejer” er slående i nærmest<br />
alle de kendte vinregioner.<br />
Fra Mâconnais i Bourgogne,<br />
Touraine i Loire til Côteaux<br />
de Tricastin i Rhône.<br />
Uanset hvad Frankrigs fremtid<br />
bringer, er det indiskutabelt,<br />
<strong>at</strong> vi ser grundstene blive
SOMMELIER 4/2010 [siden sidst] 19<br />
lagt <strong>for</strong> <strong>for</strong>andring. Hvad det<br />
kommer til <strong>at</strong> have af konsekvenser,<br />
kan kun tiden vise.<br />
Spørgsmålet er så bare, om<br />
enkelte vinregioner, kommer<br />
til <strong>at</strong> skulle tage et nyt kig på<br />
deres arv og spørge sig, om<br />
der er plads til samme tilgang<br />
i deres fremtid.<br />
Af<br />
FLEMMING KYED<br />
It's a Bird, it's a Plane… Det<br />
er Aurelio Montes ved styrepinden<br />
i sit priv<strong>at</strong>fly, cruisende<br />
hen over det chilenske<br />
landskab. Han er på jagt efter<br />
egnede landskaber og terroirer<br />
til nye vinmarker. Gerne<br />
højt beliggende og gerne i<br />
uvejsomme områder, hvor der<br />
ikke har stået vinstokke før.<br />
Den nu 62-årige Aurelio havde<br />
en topstilling i den chilenske<br />
vingigant San Pedro, men<br />
i 1988 begyndte han sammen<br />
med en kollega <strong>for</strong> sig selv<br />
– <strong>for</strong> egne og et par medinvestorers<br />
penge.<br />
Resten er vinhistorie. Næppe<br />
nogen har gjort mere end<br />
Montes <strong>for</strong> <strong>at</strong> hæve chilensk<br />
vins anseelse. Han gik på<br />
mange måder mod strømmen.<br />
Han plantede på skråninger<br />
og i højderne, han s<strong>at</strong>sede<br />
på markarbejde mere end<br />
på arbejdet i kældrene, han<br />
introducerede på det nærmeste<br />
terroir-begrebet i Chile, og<br />
han blev pioner <strong>for</strong> druesorter<br />
som syrah og petit verdot. Fra<br />
næsten intet er Montes S.A.<br />
nu den fjerde største vineksportør<br />
i Chile med eksport til<br />
omkring 70 lande.<br />
For <strong>at</strong> give et eksempel kan<br />
vi jo blot lave en sammenligning<br />
med f.eks. Bordeaux<br />
og Bourgogne. I Bourgogne<br />
har man med AOC-kontrolsystemet<br />
givet en klar garanti<br />
til <strong>for</strong>brugeren om druesorter,<br />
dyrkningsteknikker, højeste<br />
Pionéren i Chile<br />
Montes-vine ligger milevidt<br />
fra de kogte, marmeladeagtige<br />
vine, der gav Chile et dårligt<br />
ry blandt vinentusiaster.<br />
Men de er stadig frugtdrevne<br />
og og voluptuøse.<br />
- Jeg laver moden vin. Jeg<br />
tror, mennesker hader bitterhed<br />
og astringens, siger<br />
Aurelio.<br />
Fremtiden <strong>for</strong> chilensk vin ser<br />
han i nye plantninger i højderne<br />
og i køligere områder.<br />
Han har store <strong>for</strong>håbninger<br />
til sauvignon blanc og måske<br />
også riesling. På den røde<br />
side venter han sig en del af<br />
grenache og petit verdot.<br />
I efteråret besøgte Aurelio<br />
Montes sin danske importør,<br />
Bichel, og vi var med til en<br />
pressefrokost. Her hæftede<br />
man sig bl.a. ved den konstant<br />
høje kvalitet i Montes'<br />
Alpha-serie, men det egentlige<br />
tilløbsstykke var de tre<br />
super-premiumvine Purple<br />
Angel, Folly og M.<br />
Purple Angel er et blend af<br />
carmènère og petit verdot –<br />
kompleks og elegant. Berømte<br />
Folly er 100 pct. syrah, fed,<br />
sensuel og med bløde tanniner.<br />
Og M er et Bordeauxblend<br />
af cabernet sauvignon,<br />
merlot og petit verdot.<br />
og laveste alkoholstyrke samt<br />
vinens typiske stil.<br />
Med cru-indelingen ved vi<br />
som <strong>for</strong>brugere fra hvilket<br />
ophav, vinen har sin oprindelse.<br />
I Bordeaux derimod<br />
gælder 1855-klassifik<strong>at</strong>ionen,<br />
som giver det enkelte château<br />
Vi er <strong>her</strong> oppe i detailpriser<br />
mellem 250 og 375 kroner.<br />
Sikkert svære <strong>at</strong> sælge på de<br />
fleste restauranter, men når<br />
det lykkes, vil gæsten få sit<br />
billede af chilensk vin grundigt<br />
revideret.<br />
sin st<strong>at</strong>us og ikke selve jordbruget.<br />
Dette kan måske virke<br />
en tand <strong>for</strong> gammeldags og<br />
ude af takt med tiden, hvis vi<br />
går ud fra, <strong>at</strong> de nye takter og<br />
toner er kommet <strong>for</strong> <strong>at</strong> blive.<br />
Aurelio Montes: - Jeg laver<br />
moden vin.
20 [siden sidst] SOMMELIER 4/2010<br />
Her er amarone amarone<br />
Af<br />
J.O. KRISTIANSEN<br />
Der har tid til anden været s<strong>at</strong><br />
spørgsmålstegn ved, om amaroner<br />
nu også er amaroner<br />
eller noget, der ind imellem<br />
kommer fra Puglien, Italiens<br />
hæl.<br />
For huset Serego Alighieri<br />
ved Verona, er disse påstande<br />
historier, <strong>for</strong> det eneste, der<br />
ikke lige er amarone i deres<br />
terminologi, er husets toscanske<br />
Poderi del Bello Ovile,<br />
IGT, Toscana.<br />
Husets unge dame, Massimilla<br />
Serego Alighieri, d<strong>at</strong>ter<br />
af indehaveren, grev Pieralvise<br />
Serego Alighieri, var på<br />
besøg på Søllerød Kro som<br />
gæst hos den danske importør<br />
H.J. Hansen, Odense, der har<br />
solgt vine fra dette 650 år<br />
gamle firma i et par år, og det<br />
er jo næsten ingenting i den<br />
sammenhæng. Sammen med<br />
hende var også MASIs Carina<br />
Kurttila, som er eksportdirektør.<br />
Hende skulle man ikke<br />
hviske om, hun er egentlig<br />
svensker og <strong>for</strong>står ganske<br />
meget.<br />
Sønnen af poeten Dante Alighieri<br />
købte ejendommen ved<br />
Verona i 1353, og der var<br />
marker omkring som kunne<br />
tilplantes med vinstokke.<br />
Historien er ikke gået hen<br />
over ejendommen uden<br />
<strong>at</strong> manifestere sig, som da<br />
en tipoldefar i krigens sidste<br />
dage i 1945, da tyskerne<br />
havde s<strong>at</strong> sig <strong>for</strong> <strong>at</strong> bombe alt<br />
på deres tilbagetog fra amerikanerne,<br />
inviterede den tyske<br />
garnision på nogle ordentlige<br />
glas vin i en sådan grad, <strong>at</strong> de<br />
ganske mistede evnen til <strong>at</strong><br />
tænke. I mellemtiden smed<br />
de italienske vinarbejdere alle<br />
bomberne i søen. Basta!<br />
Med tiden har huset udviklet<br />
sig til en ejendom, man må<br />
regne som en af de ypperste,<br />
hvilket en smagning af nogle<br />
af dets vine da også viste.<br />
Madvin<br />
Toscaneren del Bello Ovile er<br />
en madvin med en let frugt,<br />
meget harmonisk. Den <strong>for</strong><br />
Valpolicella mere ydmyge<br />
2006 Valpolicella Anniversario<br />
åbenbarer sig som en lækker<br />
vin, der altså ikke pynter<br />
sig med druer i skuffer osv.<br />
Vi smagte Amarone Classico<br />
Massimilla Serego Alighieri var<br />
gæst på Søllerød Kro. Foto:<br />
Anker Tiedemann.<br />
fra 2005, 2004, 1997, 1996<br />
og 1995, sidstnævnte fås dog<br />
ikke i Danmark mere, og mit<br />
indtryk var, <strong>at</strong> de yngste vine<br />
klarer sig bedst i en smagning,<br />
ikke mindst 2004, som<br />
bestemt ikke har tabt pusten,<br />
og vel heller ikke skulle gøre<br />
det.<br />
Firmaet selv er meget glad<br />
<strong>for</strong> 1997, men <strong>her</strong> knækkede<br />
smagningen en smule, idet<br />
der var <strong>for</strong>skel på flaskerne.<br />
Men alligevel efterlod den en<br />
vin med et andet ”skær”, end<br />
de yngre.<br />
Søllerød Kro diskede op med<br />
en letrøget østersølaks, hvortil<br />
men drak en hvid 2009 Possessioni<br />
Bianco IGT Verona.<br />
Til den efterfølgende rib eye<br />
med rødbede og løg henholdsvis<br />
2008 og 2006 Possessioni<br />
Rosso. En <strong>for</strong>trinlig<br />
madvin med en god frugt og<br />
dybde.<br />
Et solidt vinhus øst <strong>for</strong> Gardasøen.<br />
<strong>Dansk</strong> importør: www.hjhansen-vin.dk
SOMMELIER 4/2010 21<br />
C M Y CM MY CY CMY K
22 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
Portvin skal være rød og tysk<br />
vin hvid.<br />
Sådan var opf<strong>at</strong>telsen engang<br />
– og med god grund. Spørger<br />
man en mand som Hansjörg<br />
Rebholz i Siebeldingen, er<br />
det helt hen i skoven <strong>at</strong> kalde<br />
tysk rødvin i tidligere tider<br />
<strong>for</strong> en spøg. Men det var<br />
nu meget svært <strong>for</strong> 30-40 år<br />
siden <strong>at</strong> finde seriøse tyske<br />
rødvine.<br />
Andre producenter som<br />
eksempelvis Gerhard Stodden,<br />
indehaver af Jean Stodden<br />
Das Rotweingut i Ahr,<br />
erkendte under et besøg i fjor,<br />
<strong>at</strong> i <strong>for</strong>ne tider fremstillede<br />
man rød hvidvin (SOMME-<br />
LIER 4-2010). Det ophørte,<br />
da en ny gener<strong>at</strong>ion af vinfolk<br />
Tysk rødvin er blevet<br />
seriøs<br />
med erfaringer fra bl.a. Bourgogne<br />
kom til, og da tyskerne<br />
Ikke mindst pinot noir fra gode producenter<br />
har nået et højt kvalitetsniveau<br />
begyndte i højere grad end<br />
før <strong>at</strong> drikke vin til maden.<br />
Traditionelt blev vin drukket<br />
uden <strong>for</strong> måltiderne – og<br />
maden var fra det gutbürgerliche<br />
Küche, som ikke ligefrem<br />
udmærker sig ved elegance<br />
og raffinement.<br />
At det gastronomiske niveau<br />
stadig er meget svingende<br />
fik SOMMELIER erfaret på<br />
en rejse fra Baden i syd til<br />
Rheingau i nord med besøg<br />
hos en række producenter<br />
af pinot noir eller Spätburgunder,<br />
som er den tyske<br />
betegnelse <strong>for</strong> druen. Men<br />
hvad måltiderne manglede i<br />
oplevelser, gav vinfolkene i<br />
Durbach er andet end vin.<br />
Landsbyen Durbach i Baden er<br />
helt omgivet af vinmarker. Op til<br />
hørttiden affyres flere gange om<br />
dagen kanonlignende skud <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> skræmme fugle og dyr fra <strong>at</strong><br />
ødelægge vinstokkene.<br />
rigt mål. Der arbejdes seriøst<br />
med den vanskelige røde<br />
druesort og med de to øvrige<br />
pinot-typer, som også hørte<br />
til rejsens tema: pinot blanc<br />
(Weissburgunder) og pinot<br />
gris (Grauburgunder).<br />
Så uanset om de seriøse tyske<br />
rødvine har to, fem eller flere<br />
tiår bag sig, har de nået skelsår<br />
og alder. I fremtiden vil vi<br />
høre meget mere til dem – og<br />
især til pinot noir.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 23<br />
Shelter Winery<br />
Umiddelbart virker det ikke<br />
troligt, <strong>at</strong> der kan komme<br />
god vin fra en grim, upudset<br />
nybygning på en industrigrund<br />
ved landsbyen Kenzingen.<br />
Men der står Shelter Winery<br />
på grimrianen, og det unge<br />
par, som tager imod, åbner<br />
døren til et – ganske vist ufærdigt<br />
– vineri med både tanke,<br />
træfade og tappeanlæg.<br />
Hans-Bert Espe og Silke Wolf<br />
gav sig i 2003 i kast med vinfremstillingen<br />
og især pinot<br />
noir.<br />
- Jeg har arbejdet i Oregon,<br />
og dér lærte jeg meget om den<br />
drue, siger Hans-Bert Espe.<br />
I begyndelsen holdt de to til<br />
i en 40 år gammel canadisk<br />
militærbunker i lufthavnen –<br />
deraf navnet på vineriet – og<br />
bunkerstilen går igen i det<br />
nybyggeri, som nu nærmer sig<br />
sin afslutning i Kenzingen.<br />
Der står udelukkende pinot<br />
noir på vores program, men<br />
parret fremstiller også chardonnay<br />
fra deres i alt fire<br />
hektarer vinmarker. Deres<br />
ældste pinot-stokke er ca. 30<br />
år gamle, og der produceres<br />
ca. 12.000 flasker årligt.<br />
Vi får som indledning en<br />
udmærker mousserende vin<br />
og bagefter en blanc de noir<br />
med god friskhed og lidt fedme.<br />
I pinot noir-afdelingen kaldes<br />
den lette og billigste udgave<br />
Spätburgunder. Druerne kommer<br />
fra unge planter og skulle<br />
nok ikke have stiftet bekendtskab<br />
med fadlagring.<br />
Bedst er 2006 Pinot Noir<br />
med sin lette sødme og gode<br />
struktur, mens 2007-udgaven<br />
mangler charme og har en<br />
bitter afslutning, som ikke er<br />
helt behagelig.<br />
Silke Wolf og Hans-Bert Espe<br />
har begge studeret kunsten <strong>at</strong><br />
fremstille vin på universitetet i<br />
Geisenheim. Hun er fra Paderborn,<br />
han fra Osterode.<br />
Shelter Winery er endnu ikke<br />
særlig præsentabelt, men ligheden<br />
med en militærbunker er<br />
tilstræbt.
24 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Bernhard Huber: - Jeg chaptaliserer<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> undgå marmeladeagtige<br />
Malterdingen <strong>for</strong> foden af<br />
Schwarzwald og tæt på både<br />
Basel og Strasbourg er i dag<br />
én af de små vinbyer, man<br />
skal køre indenom, hvis man<br />
vil have et godt indtryk af det<br />
niveau, som tysk pinot noir<br />
kan befnde sig på.<br />
I Malterdingen bor Bernhard<br />
Huber, 51, som sammen med<br />
sin kone Barbara driver vingården,<br />
der bærer hans navn.<br />
Da parret overtog stedet<br />
fra Bernhards <strong>for</strong>ældre, gik<br />
druerne stadig til det lokale<br />
kooper<strong>at</strong>iv, men et langsomt<br />
tilbagetog blev indledt med<br />
det <strong>for</strong>mål <strong>at</strong> fremstille egne<br />
top-rødvine. Det mål blev<br />
nået i 1987, og allerede i<br />
1990 blev Huber af vinbladet<br />
Vinum kåret som nr. et i k<strong>at</strong>egorien<br />
rødvin.<br />
- Vi har også traditionelt chardonnay<br />
<strong>her</strong> på egnen, selv<br />
om den druesort ikke er tilladt.<br />
Men der skete tilbage i<br />
Weingut Bernhard Huber<br />
50'erne en <strong>for</strong>bytning mellem<br />
chardonnay og pinot blanc,<br />
<strong>for</strong>di det kan være svært <strong>at</strong> se<br />
<strong>for</strong>skel på de to undervejs i<br />
blomstringstiden.<br />
2010 tegner dog til <strong>at</strong> blive<br />
et rødvinsår, mener Bernhard<br />
Huber.<br />
Muligheden <strong>for</strong> dejlige vine<br />
er til stede, <strong>for</strong>di druerne har<br />
mere skind end saft. Det er<br />
perfekt <strong>for</strong> pinot noir.<br />
Bourgogne er hans <strong>for</strong>billede.<br />
- Jeg elsker Bourgogne. Det<br />
er pinot noirs hjem. Her i<br />
Malterdingen har jorden samme<br />
struktur som i Bourgogne.<br />
Selv om jeg elsker 90'er-stilen<br />
fra en producent som Dujac,<br />
kan jeg ikke mønstre samme<br />
animalske stil. Vi har vores<br />
egen stil, og i en sammenligning<br />
tænker jeg mere på<br />
Chambolle og Pommard.<br />
Bernhard Huber bevægede<br />
sig på et tidspunkt i biodynamisk<br />
retning.<br />
- Men det er <strong>for</strong> arbejdsintensivt,<br />
og mine kunder<br />
lægger ikke så meget vægt på<br />
det. Det kan være, <strong>at</strong> min søn<br />
kaster sig ud i det.<br />
Chaptalisering<br />
Spørger man til chaptalisering,<br />
lægger Bernhard Huber<br />
ikke skjul på, <strong>at</strong> han benytter<br />
sig af den mulighed.<br />
- Jeg venter ikke så længe<br />
med <strong>at</strong> høste mine druer, <strong>at</strong><br />
sukkerindholdet bliver meget<br />
højt. Simpelt hen <strong>for</strong> <strong>at</strong> undgå<br />
marmeladeagtige vine. Jeg<br />
går ud i marken og smager på<br />
skind og kerner <strong>for</strong> <strong>at</strong> afgøre,<br />
hvornår der skal høstes. Og<br />
så justerer jeg med chaptalisering<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> runde vinene af.<br />
De skal danse lidt på tungen.<br />
- Jeg vil gerne have power i<br />
vinene, men især elegance,<br />
siger han.<br />
Og så begynder han ellers <strong>at</strong><br />
skænke smagsprøver op på en<br />
lang række udgaver af pinot<br />
noir – eller Spätburgunder,<br />
som vinene hedder <strong>her</strong>.<br />
Blandt højdepunkterne er<br />
2007 Malterdinger Bienen-<br />
berg Reserve, en Grosses<br />
Gewächs (grand cru), som<br />
enten skal dekanteres eller<br />
gemmes <strong>for</strong> <strong>at</strong> yde sit optimale.<br />
2007 Wildenstein Reserve,<br />
også GG, stammer fra 40-60<br />
år gamle planter og er en vin<br />
med en lang fremtid.<br />
I Bernhard Hubers ”bibliotek”<br />
bliver der åbnet flasker<br />
i årgange fra 2003 tilbage<br />
til 1990. 2003-årgangen var,<br />
som de fleste husker, meget<br />
varm, så det år blev der ikke<br />
chaptaliseret, men tvært imod<br />
tils<strong>at</strong> syre.<br />
2002 er en dejlig klassisk<br />
vin, 2001 frisk og sødmefuld,<br />
2000 skal drikkes nu, 1997<br />
er blevet <strong>for</strong> gammel, mens<br />
årgang 1990 er en moden<br />
og meget drikkelig vin, som<br />
ifølge Bernhard Huber sagtens<br />
kan klare endnu en halv<br />
snes år.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>for</strong>handler af Weingut<br />
Hubers vine er K<strong>at</strong>h Vinimport.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 25<br />
Frei<strong>her</strong>r von Gleichenstein<br />
Johannes og Christina von<br />
Gleichenstein er 11. gener<strong>at</strong>ion<br />
på den store vingård<br />
i Oberrotweil, som familien<br />
erhvervede i 1634. Parret har<br />
to sønner, Philipp og Louis,<br />
så familienavnet er <strong>for</strong>eløbig<br />
sikret.<br />
De to smådrenge tuller rundt<br />
i den store park, mens Johannes<br />
von Gleichenstein <strong>for</strong>tæller<br />
om Kaiserstuhl, hvor<br />
jordbund og klima er optimalt<br />
<strong>for</strong> bl.a. pinot noir.<br />
- Derimod fremstiller vi ikke<br />
længere søde vine. Vi stoppede<br />
i fjor, <strong>for</strong>di der ikke<br />
er et marked <strong>for</strong> dem. Det<br />
er ikke Auslese og Beerenauslese,<br />
folk kommer <strong>her</strong><br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> købe. Den slags tager<br />
de til Mosel og Rhinen efter.<br />
Desuden optræder den gode<br />
botrytis sjældent i vores vinmarker.<br />
De ældste kældre på ejendommen<br />
er fra 1580, men<br />
indmaden lever overalt op til<br />
nutidens krav. Det afspejles<br />
selvfølgelig i vinene. Ikke<br />
mindst de fadlagrede hvide<br />
og røde vine rangerer på højde<br />
med vinene fra producenter<br />
som Bernhard Huber og<br />
Fritz Becker.<br />
Johannes von Gleichenstein<br />
oplyser, <strong>at</strong> hans hvidvine i<br />
fremtiden vil blive <strong>for</strong>synet<br />
med skruelåg.<br />
- Men ikke rødvinene. Det vil<br />
mine kunder ikke acceptere.<br />
Smagningen af en lille stribe<br />
rødvine finder sted under et<br />
kæmpetræ i parken. 2008<br />
Spätburgunder har fået en<br />
smule chaptalisering og er en<br />
ganske god og frisk lille pinot<br />
noir.<br />
2008 ”Premium” Spätburgunder<br />
med 15 måneders fadlagring<br />
har krop og sødme og<br />
kan minde om en pæn newzealandsk<br />
pinot noir.<br />
2006 ”Barrique” er sødmefuld<br />
og ganske enkelt en pleaser,<br />
mens 2007 Baron Philipp<br />
er ægte Kaiserstuhl-stil med<br />
tanniner og bid og en levetid<br />
på mindst fem-ti år.<br />
Johannes von Gleichenstein<br />
fremstiller ikke længere Auslese<br />
og Beerenauslese. Der er ikke<br />
et marked <strong>for</strong> dem, siger han.<br />
Weingut Frei<strong>her</strong>r von Gleichensteins ældste bygninger stammer tilbage<br />
fra 1580'erne.<br />
Gleichenstein ligger <strong>for</strong> foden af<br />
Kaiserstuhl i Baden, hvor klima<br />
og jordbund er perfekte <strong>for</strong> bl.a.<br />
pinot noir.
26 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Weingut Ökonomier<strong>at</strong> Rebholz<br />
Ökonomier<strong>at</strong> er en ærestitel,<br />
som skoveksperten Eduard<br />
Rebholz (1889-1966) fik på<br />
et tidspunkt, da han var blevet<br />
kendt som ikke blot landbrugskonsulent,<br />
men også en<br />
arg modstander af de kunstigt<br />
sødede vine, der en overgang<br />
hærgede Tyskland. Han gik<br />
ind <strong>for</strong> <strong>at</strong> se på både mikroklimaet,<br />
jordbunden, de ideelle<br />
druesorter og de rette høsttidspunkter.<br />
Desuden mente<br />
han, man skulle lære af andre<br />
vinproducenters måde <strong>at</strong> gøre<br />
tingene på. Hvilket ikke er så<br />
indlysende, som det lyder –<br />
end ikke i nyere tid.<br />
I dag er det Hansjörg Rebholz,<br />
51, som viderefører<br />
slægtens næsten 500-årige<br />
involvering i vin. Vingården<br />
i Siebeldingen har været i<br />
slægtens eje i mere end 100<br />
år. Hans mantra er jordbund,<br />
<strong>for</strong>di den rette jord er alfa og<br />
omega i bestræbelserne på <strong>at</strong><br />
frembringe topvine. Og det er<br />
i vid udstrækning topvine, der<br />
fremstilles på de 18 hektarer<br />
vinmarker med især riesling<br />
og pinot noir.<br />
Ingen spøg<br />
Man skal ikke antyde, <strong>at</strong> tysk<br />
rødvin var en spøg indtil nyere<br />
tid.<br />
- Vi har haft god tysk rødvin<br />
siden 70'erne, lyder det med<br />
stor bestemthed.<br />
Hansjörg Rebholz <strong>for</strong>klarer<br />
fraværet af god rødvin i det<br />
nærliggende Alsace med, <strong>at</strong><br />
ingen franskmand ville drømme<br />
om <strong>at</strong> efterspørge alsacisk<br />
rødvin.<br />
- Men hvor<strong>for</strong> sammenligne<br />
hele Tyskland med en region<br />
i Frankrig?<br />
Chaptalisering er – mods<strong>at</strong><br />
<strong>for</strong> Bernhard Huber – et fyord<br />
<strong>her</strong>.<br />
- Det gælder om <strong>at</strong> få det<br />
bedste ud af de muligheder,<br />
vi har. Bruge n<strong>at</strong>uren, ikke<br />
<strong>for</strong>bedre den eller ignorere<br />
den. Den perfekte vin laves<br />
i marken. Der<strong>for</strong> er biodynamiske<br />
dyrkningsmetoder den<br />
n<strong>at</strong>urlige <strong>for</strong>længelse af min<br />
bedstefars inds<strong>at</strong>s og filosofi.<br />
Der er lagt op til en større<br />
smagning af både hvide og<br />
røde vine, <strong>her</strong>under fire udgaver<br />
af pinot noir. På nogle<br />
etiketter er der anført et ”S”,<br />
hvilket egentlig står <strong>for</strong> Spätlese.<br />
- Men folk tror, <strong>at</strong> en Spätlese<br />
er en sød vin, og vores<br />
Spätlese trocken har under et<br />
gram restsukker. Så vi anfører<br />
et S <strong>for</strong> <strong>at</strong> signalere ikke blot<br />
Spätlese, men også Selection<br />
og Superieur.<br />
Hansjörg Rebholz er en stor<br />
tilhænger af Bourgognes<br />
gode vine.<br />
- Jeg ser efter elegance og<br />
lethed, legende vine som i<br />
Bourgogne. Pinot noir er en<br />
cool clim<strong>at</strong>e-drue, som er god<br />
til <strong>at</strong> afspejle jordbundens<br />
mineralitet.<br />
Birgit og Hansjörg Rebholz har<br />
tre børn, så arvefølgen skulle<br />
være sikret.<br />
- Vi har mange <strong>for</strong>skellige<br />
slags kloner af pinot noir<br />
<strong>her</strong>. Druesorten har vokset<br />
på denne egn siden 1100-tallet,<br />
så den har tilpasset sig<br />
<strong>for</strong>holdene.<br />
Det erfarer vi, da smagningen<br />
efter fine udgaver af pinot<br />
gris, pinot blanc og chardonnay<br />
når til pinot noir.<br />
2007 ”Tradition” er god kvalitet,<br />
frisk og frugtig. 2007<br />
”von Muschelkalk” har sødme,<br />
krop og frugt samt tanniner.<br />
Dejlig vin. Topnummeret<br />
er 2004 Im Sonnenschein,<br />
en let drikkelig, krydret og<br />
sødmefuld sag. Og så kommer<br />
der lige en årgang 1997<br />
i glassene <strong>for</strong> <strong>at</strong> vise, hvor<br />
ungdommelig og elegant så<br />
gammel en tysk pinot noir<br />
kan være.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 27<br />
Weingut Friedrich Becker<br />
Når man skal fra Durbach<br />
i Baden til Siebeldingen i<br />
Pfalz, går den korteste vej<br />
gennem Frankrig, dvs. Alsace.<br />
Gad vide, om nutidens gener<strong>at</strong>ioner<br />
skænker den slags<br />
en tanke. At man i dag uden<br />
videre kører over europæiske<br />
grænser nærmest uden <strong>at</strong><br />
bemærke, hvor det ene land<br />
slutter, og det næste begynder?<br />
Hvis ikke, skal man bare<br />
tage gennem Schweiz og<br />
opleve, hvordan det <strong>at</strong> passere<br />
en grænse kan udløse<br />
noget i retning af et <strong>for</strong>hør af<br />
emsige toldbetjente.<br />
Weingut Friedrich Becker ligger<br />
i Schweigen-Rechtenbach.<br />
Grænsen til Frankrig ligger<br />
kun et par hundrede meter fra<br />
vingården, og hovedparten af<br />
vinmarkerne ligger i Alsace.<br />
Efter Anden Verdenskrig blev<br />
grænsen lukket, så først efter<br />
Neiss<br />
åbningen i 1951 kunne dyrkningen<br />
af markerne genoptages.<br />
Det er i dag Friedrich Becker<br />
og hans søn Fritz, som står <strong>for</strong><br />
styret, og de har en <strong>for</strong>kærlighed<br />
<strong>for</strong> bourgogne. Hvilket<br />
er mærkbart, når man smager<br />
deres spätburgundere. Ifølge<br />
Friedrich Becker laver man<br />
god rødvin med maven.<br />
At mave<strong>for</strong>nemmelserne<br />
ikke fejler noget <strong>her</strong>, viser<br />
en smagning af fem udgaver<br />
af pinot noir. Den billigste,<br />
”Est<strong>at</strong>e”, er en let og behagelig<br />
dagligvin, ”B” har mere<br />
fylde og bid, ”Limestone” er<br />
mineralsk, meget tør og lidt<br />
charme<strong>for</strong>ladt – i hvert fald<br />
endnu.<br />
De tre vine er ligesom ”Sankt<br />
Paul” fra årgang 2008, men<br />
med sidstnævnte er vi også<br />
Axel Neiss har taget stilling<br />
til valget mellem skruelåg og<br />
korkprop: Han bruger begge<br />
dele. Stelvin til hvidvinene,<br />
kork til rødvinene. Hans produktion<br />
består af 60 procent<br />
hvidvine, 35 procent rødvine<br />
og fem procent mousserende.<br />
På vingården i Kindenheim<br />
er der stillet an på terrassen<br />
til en smagning af 10 pinotvine.<br />
Der indledes med 2009<br />
Neiss blanc de noir, en tør,<br />
frisk (stille) hvidvin med en<br />
lille farvetone og en meget<br />
<strong>at</strong>traktiv pris.<br />
Axel Neiss – fin vinstil.<br />
oppe <strong>at</strong> ringe rent prismæssigt.<br />
Vinen er en Grosses<br />
Gewächs, altså grand cru,<br />
den er meget bourgogneagtig<br />
med god syre og et flot<br />
potentiale. En ”sexy” vin,<br />
synes Fritz Becker.<br />
Sidste pinot noir er 2007<br />
”Kammerberg” (GG), som<br />
<strong>for</strong>ekommer endnu mere<br />
sexy end <strong>for</strong>gængeren. Det<br />
er en meget komplet vin med<br />
sødme og charme ud over<br />
alle bredder.<br />
Kammerberg er Beckerfamiliens<br />
særlige mark i den<br />
større appell<strong>at</strong>ion, som hedder<br />
Sonnenberg, og som ligger<br />
på både den franske og<br />
tyske side af grænsen. Kammerberg<br />
ligger i den franske<br />
del af Sonnenberg, og nu vil<br />
EU <strong>for</strong>byde Becker <strong>at</strong> bruge<br />
navnet på marken. Ak ja.<br />
Så begynder det <strong>at</strong> rumle <strong>for</strong>oven,<br />
og vi trækker inden<br />
døre. I næste nu bryder det<br />
løs med torden, lyn og skybrud.<br />
Samt et lille behageligt<br />
temper<strong>at</strong>urfald.<br />
Axel Neiss <strong>for</strong>tæller, <strong>at</strong> han<br />
overtog vingården <strong>for</strong> 15 år<br />
siden. Dengang blev kun en<br />
tredjedel af produktionen<br />
egen aftapning. Resten blev<br />
solgt på fad.<br />
- Vi ligger lidt uden <strong>for</strong> turistvejene,<br />
så det er ikke så nemt<br />
<strong>at</strong> blive kendt.<br />
Blandt de følgende vine<br />
udmærker 2009 Schlossberg<br />
Weissburgunder Alte Reben<br />
sig. Det er en fadgæret og<br />
-lagret vin med god krop fra<br />
30-35 år gamle vinstokke.<br />
Også 2008 Vogelsang Frühburgunder<br />
Barrique er vældig<br />
behagelig. Frühburgunder –<br />
en pinot noir-klone – er ofte<br />
et godt bekendtskab.<br />
2007 og 2008 Spätburgunder<br />
Glockenseil er elegante,<br />
sødmefulde og lækre. Det er<br />
topvinene, men prisen er ikke<br />
afskrækkende. God pinot noir<br />
bliver aldrig billig.
28 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Barbara Roth er ligesom sin<br />
mand, Thorsten Ochocki,<br />
uddannet i Geisenheim og<br />
har arbejdet i Champagne,<br />
Bordeaux, Bourgogne, Canada,<br />
Cali<strong>for</strong>nien, Sydafrika<br />
og New Zealand. Parret har<br />
overtaget vinfremstillingen<br />
Weingut Wilhelmshof<br />
Barbara Roth har været vidt<br />
omkring i sin uddannelse til vingårdsejer<br />
i Rheinpfalz.<br />
på Wilhelmshof i Siebeldingen,<br />
men Herbert Roth, Barbaras<br />
far, er stadig med på<br />
sidelinien.<br />
En mousserende blancs de<br />
Weingut Bergdolt<br />
noir demonstrerer den store<br />
faglighed i kældrene på Wilhelmshof.<br />
En 2009 Weissburgunder<br />
(pinot blanc) Spätlese<br />
”Alte Reben” med tre gram<br />
restsukker er noget sødlige,<br />
mens 2008 Spätburgunder<br />
(pinot noir) trocken med lidt<br />
fadpræg er pæn stil. Topnummeret,<br />
2007 Spätburgunder<br />
”Wilhelm” er absolut værd<br />
<strong>at</strong> gå efter: Fedme, friskhed,<br />
pæn struktur. Dejlig vin.<br />
Weingut Wilhelmshof ligger vis<br />
a vis Weingut Rebholz i den lille<br />
grænseby Siebeldingen.<br />
Vinene fra Weingut Bergdolt i Neustadt-Duttweiler bliver smagt under indtagelse af Pfalz-specialiteter såsom tidligere kansler<br />
Helmut Kohls livret Saumagen. Det <strong>for</strong>egår på en bizar kro , som kun er få årtier gammel, men bygget i en stil, så man <strong>for</strong>ledes<br />
til <strong>at</strong> tro, den mindst er 400 år gammel.<br />
Weingut Bergdolt har tilføjelsen ”Klostergut St. Lamprecht”, idet Jakob Bergdolt overtog ejendommen i 1754, efter <strong>at</strong> den havde<br />
været ejet af St. Lamprecht-klostret og. siden Heidelberg Universitet.<br />
Den nuværende Bergdolts d<strong>at</strong>ter på 32 år, har været i Central Otago, New Zealand, <strong>for</strong> <strong>at</strong> lære nogle af pinot noirs hemmeligheder,<br />
hvilket blev demonstreret med den let drikkelige 2008 Spätburgunder ”S” og den mere seriøse 2005 Spätburgunder<br />
Kalkberg, en Grosses Gewächs-vin.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 29<br />
August Ziegler<br />
Brødrene Harald og Uwe<br />
Ziegler har hyret en hestevogn<br />
til <strong>at</strong> føre gæsterne gennem<br />
vinmarkerne omkring<br />
Maikammer til et udsigtspunkt,<br />
hvor smagning af deres<br />
vine kan afvikles i passende<br />
omgivelser.<br />
Grundlæggeren af vinhuset,<br />
Johann Adam Ziegler, stammede<br />
fra Württemberg og var<br />
omrejsende skrædder. I 1717<br />
kom han til Maikammer og<br />
blev <strong>for</strong>elsket i en vinbondes<br />
d<strong>at</strong>ter, og hans efterkommere<br />
fulgte i hans fodspor. I 1894<br />
byggede August Ziegler den<br />
nuværende hovedbygning og<br />
gav navn til vingården, som<br />
altså nu videreføres af ottende<br />
gener<strong>at</strong>ion i skikkelse af<br />
Harald og Uwe Ziegler.<br />
Smagningen under parasollerne<br />
vidner om et godt tag på<br />
både mark- og kælderarbejde.<br />
Harald Ziegler <strong>for</strong>klarer, <strong>at</strong><br />
man udelukkende håndplukker<br />
druerne og lader dem gennemgå<br />
lang macer<strong>at</strong>ion og<br />
gæring i ståltanke. Det medfører<br />
vinenes frugtagtige stil.<br />
- Hvis man maskinplukker<br />
druerne, er de allerede knust,<br />
når man får dem ind i kælderen,<br />
og det går ud over friskheden,<br />
siger Harald Ziegler.<br />
2009 Grauburgunder (pinot<br />
gris) Kabinett trocken er et<br />
godt eksempel på husets rentsmagende<br />
stil. 2009 Weissburgunder<br />
(pinot blanc) Spätlese<br />
trocken holder hele 14 procent<br />
alkohol og er en klar madvin<br />
med nogen sødme. Også en<br />
Chardonnay Spätlese trocken<br />
uden fadlagring udmærker sig<br />
med sin friskhed.<br />
2008 Spätburgunder (pinot<br />
noir) trocken er en fin, sødmefuld<br />
dagligvin, mens<br />
2005 Spätburgunder Barricot<br />
Select Maikammer Mandelhöhe<br />
er topvinen. Fadlagret,<br />
tanninrig, kompleks – og velsmagende.<br />
Frokosten indtages i gården<br />
til en restaurant i Maikammer<br />
med vinhuset Dengler Seyler<br />
som nabo. Her er der åben<br />
smagning <strong>for</strong> dem, som har<br />
lyst, og det lønner sig. Både<br />
weissburgunder og riesling er<br />
ganske gode.<br />
Uwe og Harald Ziegler – ottende gener<strong>at</strong>ion efter den omrejsen<br />
skrædder, som fandt sin udkårne i Maikammer.<br />
Der er god udsigt over Maikammers<br />
vinmarker fra stedet, hvor<br />
vinene fra August Ziegler bliver<br />
smagt.<br />
Dengler Seyler i Maikammer –<br />
god riesling og pinot blanc.
30 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Spaniens grønne hjørne<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
Fabrikanterne af paraplyer må<br />
have fede tider i Galicien, <strong>for</strong><br />
<strong>her</strong> regner det ofte. Og meget.<br />
1500-1600 mm om året er det<br />
normale. Man gør klogt i <strong>at</strong><br />
være konstant bevæbnet, <strong>for</strong><br />
dagen kan sagtens begynde<br />
med sol og blå himmel <strong>for</strong> så<br />
<strong>at</strong> slå over i grå skyer, blæst<br />
og regn. Ikke mindst i vinhøstens<br />
tid, hvilket selvfølgelig<br />
er frustrerende <strong>for</strong> dem, som<br />
ikke har druerne i hus.<br />
Det fugtige klima betyder til<br />
gengæld, <strong>at</strong> Galicien deroppe<br />
i Spaniens nordvestlige hjørne<br />
ikke ligesom de fleste andre<br />
af landets regioner er svedet<br />
gul efter en lang, tør sommer.<br />
Her er grønt overalt, hvilket<br />
en lille gruppe sommelierer<br />
og vinskribenter under Angela<br />
de la Rosas myndige ledelse<br />
- suppleret af den meget<br />
kompetente Isabel fra ICEX-<br />
Vigo - kunne konst<strong>at</strong>ere på en<br />
rundrejse i oktober.<br />
Turen gik til vindistrikterne<br />
Rias Baixas, Ribeiro, Ribeira<br />
Sacra og Valdeorras og altså<br />
ikke til det femte vindistrikt i<br />
regionen, Monterrei.<br />
Ind i baglandet<br />
For de fleste er det nok pilgrimsbyen<br />
Santiago de Compostela,<br />
som rinder i hu, når<br />
talen falder på Galicien. Men<br />
der er meget andet end den<br />
overrendte k<strong>at</strong>edral <strong>at</strong> interessere<br />
sig <strong>for</strong>. Vinturisten kan<br />
sagtens få et par uger til <strong>at</strong> gå<br />
med <strong>at</strong> rejse rundt i baglandet,<br />
hvor n<strong>at</strong>uroplevelserne<br />
står i kø.<br />
Klippekysten ved Atlanterhavet<br />
er vild og dram<strong>at</strong>isk, men<br />
afbrudt af flotte sandstrande.<br />
Og det er altid fascinerende<br />
<strong>at</strong> iagttage den store <strong>for</strong>skel<br />
på ebbe og flod. Den kender<br />
vi ikke noget til i de indre<br />
danske farvande.<br />
Inde i landet er der scenerier,<br />
som ikke lader Dourodalen<br />
eller Moseldalens mest dra-<br />
m<strong>at</strong>iske sløjfer noget efter.<br />
I mange af dalene gror vinstokkene<br />
på terrasser og kan<br />
kun passes med håndkraft.<br />
En kendsgerning som i lighed<br />
med de tilsvarende betingelser<br />
i andre vinområder har<br />
medført afvandring. Det er<br />
simpelt hen <strong>for</strong> hårdt og ikke<br />
givtigt nok <strong>at</strong> dyrke den fædrene<br />
jord <strong>her</strong>.<br />
Masser af vinmarksejere har<br />
jo kun en lille jordlod, <strong>for</strong>di<br />
arvingerne skal have deres,<br />
når p<strong>at</strong>riarken dør. Det er til<br />
gengæld den chance, som<br />
andre så udnytter til <strong>at</strong> erhverve<br />
en mark <strong>her</strong> og en mark<br />
dér, så der bliver rentabilitet<br />
i virksomheden. Adskillige<br />
af de større producenter har<br />
følgelig ofte flere håndfulde<br />
parceller spredt ud over et<br />
vindistrikt.<br />
Kun unge hvidvine<br />
Et tilbagevendende tema hos<br />
de vinproducenter, som den<br />
danske gruppe besøgte, var<br />
deres kunders <strong>for</strong>kærlighed<br />
<strong>for</strong> unge hvidvine. Ligesom i<br />
Italien efterspørges den senest<br />
udgivne hvidvin. Det giver<br />
sig bl.a. udtryk i manglende<br />
årgangsangivelser på restauranternes<br />
vinkort. Hvidvine<br />
var ifølge sagens n<strong>at</strong>ur altid<br />
af seneste aftapning.<br />
Man mener tilsyneladende<br />
ikke, <strong>at</strong> nogle år på flaske<br />
kan gøre en hvidvin godt. At<br />
den holdning er <strong>for</strong>kert, kunne<br />
hyppigt konst<strong>at</strong>eres, når<br />
producenterne frembar ældre<br />
årgange til de mærkelige danskere,<br />
som hele tiden spurgte<br />
efter hvidvin med alder.<br />
At hvidvinene dominerer vinproduktionen<br />
i Galicien er<br />
nærmest en n<strong>at</strong>urlov i betragtning<br />
af klimaet og de rige<br />
resurser af fisk og skaldyr.<br />
Også ostene har det fint med<br />
<strong>at</strong> blive indtaget sammen med<br />
hvidvin. Rødvinene når sjældent<br />
samme elegante højder<br />
som de bedste albariño-vine,<br />
men der er dog nogle imellem,<br />
som man godt kan være<br />
bekendt <strong>at</strong> sætte tænderne i.<br />
De fem udsendte danskere<br />
besøgte på fem dage 15 producenter,<br />
og de får hver et par<br />
ord med på vejen i separ<strong>at</strong>e<br />
artikler.<br />
Vinmarker på terrasser eller<br />
skråninger i mere eller mindre<br />
uvejsomt terræn og med hyppige<br />
regnbyger drivende ind fra<br />
Atlanterhavet
SOMMELIER 4/2010 31<br />
- supplier of fine american wine<br />
KK Wine importerer kvalitetsvine udelukkende fra USA og primært fra Cali<strong>for</strong>nien. Vine som man ikke normalt<br />
falder over. Enten <strong>for</strong>di de laves i så små mængder, <strong>at</strong> alene det <strong>at</strong> finde dem er en bedrift i sig selv, eller<br />
<strong>for</strong>di de er så eftertragtede, <strong>at</strong> der er meget stor efterspørgsel på dem. KK Wine er f.eks. en af de eneste der<br />
importerer fra det lille AVA vinområde Santa Rita Hills, som er beliggende i Santa Barbara County. Derudover<br />
importeres der også vine fra Sonoma Coast, Sonoma County, Napa Valley, Central Coast, Oregon og Washington.<br />
Se udvalget og kommende nyheder på www.kkwine.dk<br />
TENSLEY<br />
COPAIN<br />
W<strong>at</strong>ers<br />
Substance<br />
AARON POTT<br />
DIATOM<br />
Côte Bonneville ArborBrook Sean Thackrey<br />
OvidAlban<br />
Turley Wine Cellars<br />
DUMOL HIRSCH LARKMEAD<br />
SHEA WINE CELLARS<br />
Karl Lawrence Ken DUMOL Shea Wine Cellars MELVILLE<br />
Harrison Clarke<br />
Brewer-Clifton<br />
DUMOL<br />
Herb Lamb Mount Eden Herb Lamb<br />
Di<strong>at</strong>om Di<strong>at</strong>omROCHIOLI<br />
RITCHIE CREEK<br />
Kapcsandy<br />
WRIGHT<br />
CELLARS<br />
KK Wine | Fredensvej 37 E | 2920 Charlottenlund | Telefon: +45 35 10 20 17 | mail@kkwine.dk | www.kkwine.dk
32 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Galiciens<br />
druer<br />
Der er tre dominerende<br />
druesorter i Galicien. To<br />
hvide og en rød:<br />
Albariño findes især i Rias<br />
Baixas, Ribeira Sacra og<br />
Ribeiro. Nogle mener,<br />
druesorten er i familie med<br />
rheinriesling, andre holder<br />
på Alsaces pinot blanc<br />
eller sågar Rhônes viognier.<br />
Intet af dette er dog<br />
bekræftet af folk med <strong>for</strong>stand<br />
på de dele, så albariño<br />
er indtil videre født og<br />
opvokset i Galicien.<br />
Godello gror især i Monterrei,<br />
Ribeira Sacra, Ribeiro<br />
og Valdeorras samt i nabodistriktet<br />
Bierzo. Det er en<br />
druesort, som har været<br />
overset længe, men mere<br />
omhyggelige vinifik<strong>at</strong>ionsmetoder<br />
har skabt delik<strong>at</strong>e,<br />
arom<strong>at</strong>iske vine med<br />
sprød syre.<br />
Mencía er den dominerende<br />
røde druesort i Monterrei,<br />
Rias Baixas, Ribeiro,<br />
Ribeira Sacra og Valdeorras<br />
samt – igen – Bierzo.<br />
Mencía er blevet sammenlignet<br />
med cabernet franc,<br />
men et slægtskab har ikke<br />
kunnet påvises. Vinene har<br />
tiltalende aromaer og blød<br />
frugt. De er generelt bedst<br />
i deres ungdom.<br />
Blandt de øvrige druesorter,<br />
man støder på i Galicien,<br />
er de hvide torrontes,<br />
lado, loureira og treixadura<br />
samt eksempelvis de røde<br />
souson, brancellao, ferrol,<br />
caiño longo, caiño da terra<br />
og carrabuñeira, som næppe<br />
mange uden <strong>for</strong> Galicien<br />
har hørt om.<br />
Vindistrikterne<br />
Rias Baixas er ikke ét sammenhængende<br />
distrikt. Det<br />
er opdelt i underzonerneVal<br />
do Salnés og Ribera del Ulla<br />
nordpå, Soutomaior i midten<br />
og O Rosal samt Condado do<br />
Tea sydpå ved Miño-floden<br />
og grænsen til Portugal.<br />
Ribeiro ligger mellem flo-<br />
derne Miño og Avia øst <strong>for</strong><br />
Condado do Tea, Ribeira<br />
Sacra med underzonerne<br />
Amandi, Ribeiras do Miño,<br />
Chantada, Ribeiras do Sil og<br />
Quiroga Bibel finder man<br />
mellem floderne Miño og Sil.<br />
Ribeiro ligger lidt vestligere<br />
omkring Miño og Avia.<br />
På dette kort over jordbunds<strong>for</strong>holdene<br />
i Galiciens vindistrikter<br />
markerer den røde farve granitholdig<br />
jord, som især er velegnet<br />
til albariño og godello.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 33<br />
Fakta om Galicien<br />
Navnet Galicien kommer fra<br />
det l<strong>at</strong>inske Gallaecia, som<br />
er afledt af navnet på den<br />
oprindelige keltiske stamme,<br />
der boede nord <strong>for</strong> Dourofloden.<br />
Regionen har været<br />
styret af både romerne, svaberne<br />
og maurerne, overfaldet<br />
af normanner og vikinger<br />
og siden det 11. århundrede<br />
under kastiliansk-leónsk <strong>her</strong>redømme.<br />
I det 19. århundrede opstod<br />
der galiciske selvstændighedsgrupper,<br />
som på et tidspunkt<br />
opnåede selvstyre <strong>for</strong><br />
regionen. Det annullerede<br />
Franco, og det blev først genindført<br />
efter dikt<strong>at</strong>orens død<br />
i 1975.<br />
Der er i Galicien to officielle<br />
sprog: spansk og galicisk.<br />
Det galiciske sprog er stærkt<br />
beslægtet med portugisisk, og<br />
blev i slutningen af 1900-tallet<br />
anerkendt som officielt<br />
sprog. I dag undervises der<br />
både i spansk og galicisk i<br />
skolerne.<br />
Galiciens hovedstad er Santiago<br />
de Compostela, der samtidig<br />
siges <strong>at</strong> være begravelsesstedet<br />
<strong>for</strong> apostlen Jakob.<br />
Santiago de Compostela var<br />
dermed hjemsted <strong>for</strong> middelalderens<br />
mest berømte pilgrimsfærd,<br />
Jakobsvejen, som<br />
i dag har fået en renæssance.<br />
Mange mennesker, også danskere,<br />
tager på fodtur gennem<br />
Nordspanien til den smukke<br />
by med k<strong>at</strong>edralen.<br />
Geografisk er regionen<br />
især kendt <strong>for</strong> sine<br />
mange fjordlignende<br />
kyststrækninger;æstuarier,<br />
der efterhånden blev overdækket<br />
ved havstigningerne<br />
efter istiden. Disse kaldes rías<br />
og er delt ind i Rías Altas,<br />
Rías Medias, og Rías Baixas.<br />
Størstedelen af befolkningen<br />
bor nær Rías Baixas, hvor<br />
flere storbyer som Vigo og<br />
Pontevedra er placeret. Ríaserne<br />
er vigtige <strong>for</strong> fiskeriet,<br />
hvor<strong>for</strong> Galiciens kyst er et<br />
af verdens væsentligste fiskericentre.<br />
www.adri<strong>at</strong>vinimport.dk<br />
Det spektakulære landskab<br />
tiltrækker hvert år masser af<br />
turister. Klimaet er mildt året<br />
rundt. Santiago de Compostela<br />
har omkring 100 regnvejrsdage<br />
om året. Det indre Galicien,<br />
især de bjergrige dele<br />
omkring Ourense og Lugo<br />
har dog kulde og større snemængder<br />
i vintermånederne.<br />
Galicien har bevaret en stor<br />
del af sine skove uberørte, og<br />
der kan ofte ses vilde dyr i<br />
skovområderne, og landskabet<br />
med grønne bakker, klipper<br />
og rías får landskabet til<br />
<strong>at</strong> adskille sig væsentligt fra,<br />
hvad man i øvrigt <strong>for</strong>binder<br />
med Spanien. (Kilde: Wikipedia)
34 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Bodega Pazo de Señorans<br />
Rias Baixas, Val do Salnés.<br />
Importører: Kjær&Sommerfeldt, Dan Wine.<br />
Denne bodega er en hel lille<br />
landsby med store bygninger,<br />
kapel og gamle kornkamre<br />
på begge sider af landevejen.<br />
Stedet bruges bl.a. til sammenkomster<br />
– bryllupper,<br />
fødselsdage mv – hvor op<br />
til 350 mennesker kan blive<br />
bespist, beskænket og få sig<br />
en svingom.<br />
Vinproduktionen ligger på<br />
300.000-350.000 flasker<br />
årligt, hvilket også er ganske<br />
pænt i Galicien. Stålfadene<br />
<strong>her</strong>sker, der er ikke fyldt med<br />
barriques i kældrene, <strong>for</strong> det<br />
er albariño-druen, som regerer<br />
<strong>her</strong>.<br />
Marisol Bueno Berrio-Ategor-<br />
túa viser rundt og <strong>for</strong>tæller, <strong>at</strong><br />
man så vidt muligt anvender<br />
de n<strong>at</strong>urlige gær<strong>for</strong>ekomster,<br />
ikke gør sig anstrengelser <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> fremme aromaerne i vinene,<br />
da druerne i sig selv er<br />
meget arom<strong>at</strong>iske, og <strong>at</strong> den<br />
malolaktiske gæring så vidt<br />
muligt undgås.<br />
70 procent af druerne til vinproduktionen<br />
er ikke af egen<br />
avl, men fra pålidelige druedyrkere.<br />
Et lille destilleri<br />
leverer den spanske udgave af<br />
grappa eller marc, orujo, samt<br />
en ren Aquardente de Hierbas<br />
og en gylden udgave tils<strong>at</strong><br />
<strong>for</strong>skellige krydderier såsom<br />
stjerneanis og orangeskal.<br />
Druebrændevinene lagrer på<br />
fade, der har været brugt til de<br />
10 procent af vinproduktionen,<br />
som ligger på træ i fem<br />
måneder.<br />
Vi smager Pazo Señorans,<br />
Selección de Añada og Barrica<br />
i årgangene 2009, 2008, 2006<br />
og 2004, som alle generelt<br />
er vellavede, friske og rentsmagende.<br />
De ældre årganges<br />
fine tilstand er ifølge Marisol<br />
ved <strong>at</strong> overbevise nogle af<br />
deres kunder om, <strong>at</strong> en hvidvin<br />
ikke absolut behøver <strong>at</strong><br />
være spritny.<br />
Pazo de Señorans – stort sted<br />
med gode vine og plads til store<br />
fester.<br />
Det gamle kornkammer er bygget<br />
til <strong>at</strong> holde kornet tørt. Det<br />
står på granitpæle med en udbuling<br />
undervejs, så mus og rotter<br />
ikke kan kl<strong>at</strong>re op og vælte sig i<br />
den store madkasse.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 35<br />
Bodega Gerardo Méndez<br />
Rías Baixas, Val do Salnés<br />
Hønsene går og klukker <strong>for</strong>nøjet<br />
under vinstokkenes<br />
pergola på Bodega Gerardo<br />
Méndez. Der er skygge og<br />
mad, måske endda lidt dessert<br />
i <strong>for</strong>m af de plukkeklare<br />
druer.<br />
Encarna Mendéz tager imod<br />
og viser bl.a. stedets meget<br />
gamle vinstokke frem. De er<br />
250 år gamle, hævder hun,<br />
men bliver mødt med nogen<br />
skepsis, selv om de rigtignok<br />
ser meget krumbøjede ud.<br />
Da faderen, Gerardo Méndez,<br />
slutter sig til selskabet, får vi<br />
<strong>at</strong> vide, <strong>at</strong> der findes dokumenter<br />
fra 1790, som bekræfter<br />
historien om de ældgamle<br />
vinstokke. Det må man jo<br />
bøje sig <strong>for</strong>.<br />
De gamle planter dækker en<br />
hektar, og de <strong>for</strong>meres ved <strong>at</strong><br />
bøje grenene ned til jorden,<br />
så de slår rod. Et almindeligt<br />
havemandstrick. Frugten fra<br />
de gamle drenge bruges til<br />
en speciel vin, Cepas Vellas,<br />
som ledsages af et udsagn<br />
om, <strong>at</strong> vinen kommer fra<br />
stokke, som ”er mere end<br />
200 år gamle”. Det er en<br />
flot vin, albariño selvfølgelig,<br />
årgang 2005 har både sødme<br />
og fedme, så hvad ville man<br />
gætte på, hvis den blev serveret<br />
blindt? Chenin blanc, lød<br />
et bud fra vores selskab.<br />
Gerardo Méndez's ældste<br />
erfaring med Cepas Vellas er<br />
årgang 1989.<br />
- Den havde frugt, syre, honning<br />
og græs, husker han.<br />
Bodegaen, som har fem hektarer<br />
jord og lejer yderligere<br />
seks, bruger n<strong>at</strong>urlig gær og<br />
fremstiller rigtig pæne vine,<br />
som <strong>for</strong>tjener <strong>at</strong> blive et par<br />
år gamle, inden de åbnes. Det<br />
bliver demonstreret med 2009<br />
og 2004 Albariño do Ferreiro<br />
i glassene. 2009 er ikke nær<br />
så charmerende som 2004 og<br />
skal da også ifølge Gerardo<br />
vente.<br />
- 2009 var et køligt og vanskeligt<br />
år, men vinen skal nok<br />
blive god.<br />
2004 var et gennemsnitligt år,<br />
siger han, men vinen er fremragende.<br />
Vi kan kun gisne<br />
om, hvordan en vin fra et<br />
stort år falder ud.<br />
Dennis Rasmussen brugte straks<br />
de tussegamle vinstokke til et<br />
par udstrækningsøvelser.<br />
Encarna Méndez og hendes far<br />
Gerardo med barnebarnet overbeviste<br />
os om de gamle vinstokkes<br />
ærværdige alder.
36 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Bodegas Fillaboa<br />
Rías Baixas, Condado do Tea.<br />
Importør: Theis Vine<br />
Bodegas Fillaboa ejes af en<br />
familie med interesser inden<br />
<strong>for</strong> bank- og entreprenørvirksomhed,<br />
og som også har<br />
vingårde i Rioja, Navarra og<br />
Kastilien, så det er den lokale<br />
driftsleder, Xose Carlos<br />
Morell González, der tager<br />
imod og viser rundt.<br />
Stedet har tydeligvis ejere<br />
med magt over tingene. Der<br />
er både moderne og århundredgammel<br />
kunst og skulpturer<br />
i opholdsrummene, der er<br />
et lille kapel, og der hører 50<br />
hektarer jord til gården. De<br />
yder omkring 300.000 flasker<br />
om året.<br />
Inden smagningen går turen<br />
i firhjulstrækker op i vinmarkerne.<br />
Tempoet er halsbrækkende,<br />
og undervejs bliver en<br />
af de granitpæle, som holder<br />
vinstokkene oppe, da også<br />
torpederet. Heldigvis ved lav<br />
fart, så ingen får hjernerystelse<br />
eller piskesmæld ved<br />
den lejlighed.<br />
I kælderen står bl.a. en maskine<br />
til <strong>at</strong> trække vandet ud af<br />
druerne inden gæringen. Det<br />
er til tider nødvendigt, får vi<br />
<strong>at</strong> vide.<br />
Vinene hører ikke til dem,<br />
som høster mest bifald på<br />
rundrejsen i Galicien. Det<br />
betyder dog ikke, <strong>at</strong> de er<br />
dårlige. Standardudgaven af<br />
albariño i årgang 2009 er frisk<br />
og ganske typisk, og 2008<br />
Finca Monte Alto, som kun<br />
udgives i 10.000 eksemplarer<br />
om året, har god struktur og<br />
be<strong>her</strong>sket syre. En uaggressiv<br />
madvin.<br />
Filliboas orujo i hvid, lagret<br />
og krydret udgave er også<br />
drikkelige. Dog især den klassisk<br />
ulagrede og den mørke,<br />
mere afrundede fadlagrede<br />
version. Brændevinene kommer<br />
ikke fra eget destilleri.<br />
Bodegas Filliboa er ejet af en<br />
familie med vininteresser i flere<br />
spanske distrikter.<br />
Efter en halsbrækkende køretur<br />
opad kan man i det fjerne skimte<br />
Miño-floden fra Bodegas Filliboas<br />
vinmarker.<br />
Bodegas<br />
Forjas del<br />
Salnés<br />
Rías Baixas, Val do Salnés.<br />
Forjas del Salnés må kaldes et<br />
garagevineri. Rodrigo Méndez<br />
Arosa tager imod i et rum<br />
over en priv<strong>at</strong> beboelse. Vinkælderen<br />
ligger på den anden<br />
side af vejen.Der dyrkes firefem<br />
hektarer jord, hvoraf en<br />
del er lejet.<br />
Rodrigo synes, <strong>at</strong> der overproduceres<br />
i Rías Baixas.<br />
- Høstudbyttet skal reduceres,<br />
så kvaliteten bevares, siger<br />
han. Nogle bruger endda<br />
kunstvanding.<br />
Selv ligger han på ca. 3 _ hl<br />
pr. hektar på en mark med<br />
150-200 år gamle vinstokke.<br />
Så er man godt nok ude i<br />
ekstremerne.<br />
Der er ikke nye træfade i<br />
kælderen, og fadene er både<br />
klassiske 225 liters og meget<br />
større. Rodrigo høster en<br />
ugestid senere end andre og<br />
bruger n<strong>at</strong>urens egne gær<strong>for</strong>ekomster.<br />
Result<strong>at</strong>erne er gode, må man<br />
sige.2008 Leirana er en vin<br />
med markant syre, men også<br />
en snert af sødme. Samme<br />
årgangs Goliardo er frisk,<br />
sprød og saftig. Sketch er en<br />
albariño-udgave, som lægges<br />
til modning i havet.<br />
- På grund af trykket øges<br />
modningsprocessen, og en<br />
smule salt trænger ind til<br />
vinen, får vi <strong>at</strong> vide.<br />
Man holder da heller aldrig<br />
op med <strong>at</strong> blive klogere...<br />
Rodrigo fremstiller også<br />
rødvine. Loureiro minder<br />
om cabernet franc og ville<br />
<strong>for</strong>mentlig blive taget <strong>for</strong> en<br />
hvidvin, hvis smageren havde<br />
bind <strong>for</strong> øjnene. Caiño er ung<br />
og frisk, frugtdrevet og med<br />
lille, klædelig bitterhed.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 37<br />
Bodegas Pazo de Luscos<br />
Rias Baixas, Condado do Tea.<br />
Den oprindelige del af Bodegas<br />
Pazo de Luscos er fra<br />
1600-tallet og trænger gevaldigt<br />
til en kærlig hånd. Eller<br />
snarere mange kærlige hænder.<br />
Ejendommen er slemt<br />
<strong>for</strong>falden, men der er planer<br />
om <strong>at</strong> restaurere stedet og<br />
indrette det til hotel. Det lille<br />
kapel, som hører til, vil sandsynligvis<br />
tiltrække romantisk<br />
anlagte brudepar.<br />
Et stykke fra halvvejs-ruinen<br />
ligger et moderne vineri,<br />
hvorfra der udgår ca. 42.000<br />
flasker hvidvine årligt. Druerne<br />
stammer dels fra egne<br />
, dels fra andre druedyrkere.<br />
Hektarudbyttet ligger<br />
omkring 30 hl, hvilket er i<br />
den lavere ende sammenlignet<br />
med en del af de øvrige<br />
200 bodegaer i Rias Baixas.<br />
De bedste druer fra de bedste<br />
år bliver til Pazo Piñeiro<br />
de Lusco, en elegant,<br />
utræet albariño. 2006-udgaven<br />
bekræfter, <strong>at</strong> man ikke<br />
absolut altid skal spørge efter<br />
de nyeste årgange – selv<br />
om 2009-udgaven med sine<br />
seks måneder på fad og seks<br />
måneder på ståltank er ekstremt<br />
drikkelig: Citrusaroma,<br />
god krop, seriøs albariño.<br />
Bodegas Pazo de Luscos holder<br />
til i denne moderne bygning.<br />
Den tidligere hovedbygning<br />
rummer kun nogle få træfade.<br />
Pazo Piñeiro de Lusco fremstilles<br />
kun i 2500 eksemplarer.<br />
Resten af produktionen hedder<br />
Lusco og Zios de Lusco.<br />
Smagt i årgangene 2005 og<br />
2009 bekræfter Lusco, <strong>at</strong> stilen<br />
<strong>her</strong> er i top. Selv denne<br />
basisvin er arom<strong>at</strong>isk, frisk,<br />
mineralsk og med et lille<br />
strejf af honning.<br />
Den gamle del af Pazo de Luscos<br />
er tiltænkt en rolle som hotel.
38 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Bodegas Luís Anxo<br />
Rodríguez Vázquez<br />
Ribeiro<br />
Luís Anxo Rodríguez Vázquez har 2,7 hektarer vinmarker,<br />
som <strong>for</strong> 60 procents vedkommende yder hvidvin, resten giver<br />
rødvin. Det er mao. småt, men alligevel er der tre ans<strong>at</strong> til <strong>at</strong><br />
tage sig af markerne.<br />
På en tur rundt i Arnoia-regionen viser Luís, hvordan en parcel<br />
kan være så lille som 200 kvadr<strong>at</strong>meter. En enkelt producent<br />
<strong>her</strong>, Nairoia, har en vis størrelse, de øvrige seks er ganske<br />
små.<br />
Luís plantede sine første vinstokke i 1984 og begyndte i 1988<br />
<strong>at</strong> fremstille vin med druer fra faderens marker. Det blev til<br />
1700 flasker. De første vine fra den lille ejendom, hvor han<br />
tager imod, udkom i 1992. Han <strong>for</strong>tæller, <strong>at</strong> før i tiden blev<br />
den kedsommelige palomino-drue dyrket i stor stil i området,<br />
men <strong>at</strong> ædlere, lokale sorter har vundet indpas siden 80'erne,<br />
hvormed vinen også er blevet temmelig meget bedre.<br />
Viña de Martin kom til verden i 1988 som Luíz's første hvidvin.<br />
Førsteudgaven eksisterer ikke længere, men Luíz viser<br />
sig <strong>at</strong> være helt med på danskernes ønske om <strong>at</strong> smage ældre<br />
vine. Så han henter den ene flaske efter den anden op i det lille<br />
køkken, hvor smagningen finder sted.<br />
Viña de Martin Os Pasás– komponeret af druesorterne treixadura,<br />
albariño, torrontés, lado og godello – kommer på bordet i<br />
årgangene 1999, 1996 og 1994. De har holdt sig <strong>for</strong>bløffende<br />
godt. 1999 virker en anelse oxideret, men smager godt. 1996<br />
er frisk og 1994 endnu friskere med en charmerende sødme<br />
og fedme.<br />
Os Pasás i årgang 2009 indeholder under fem procent godello,<br />
så det bliver ikke skrevet på etiketten. Vinen er god, men sammenlignet<br />
med 2005 og 2003 falder den lidt mager ud. Den<br />
skal måske blot have tid på flasken.<br />
2005 er flot, 2003 utroligt velbevaret. Det var jo ellers – ligesom<br />
i det øvrige Europa - ekstremt varmt i Galicien det år.<br />
Escolma er en anden hvidvin, som fremstilles af druer fra<br />
ældre planter, og vinen får et år i træfade. 2003-udgaven er<br />
lidt syref<strong>at</strong>tig, mens både 2005, 2006 og 2007 er meget vanedannende.<br />
Det er helt rart <strong>at</strong> høre Luíz <strong>for</strong>tælle, <strong>at</strong> nogle sommelierer<br />
er begyndt <strong>at</strong> interessere sig <strong>for</strong> andet end purunge<br />
hvidvine. Personligt har han dog intet til salg. De vine, vi<br />
smager, kommer fra sk<strong>at</strong>kammeret.<br />
Rødvinene – også med navnene Os Pasás og Escolma – er<br />
strikket sammen af druesorter som brancellao, caiña og ferrol<br />
og smager i de bedste udgaver lidt i retning af Loires<br />
rødvine.<br />
Agrupación Riveiros do<br />
Avia<br />
Ribeiro<br />
<strong>Dansk</strong> import af Viña Mein:<br />
Laudrup Vin<br />
Agrupación Riveiros do Avia er en gruppe på fire bodegaer,<br />
som er gået sammen om <strong>at</strong> ansætte en kvindelig chef til <strong>at</strong> tage<br />
sig af salg og markedsføring. Så Imma Pazos følger med rundt<br />
til medlemmerne Casal de Armán, Viña Mein, San Clodio og<br />
Coto de Gomariz.<br />
Blandt vinene på Coto de Gomariz er den hvide 2008 Colleita<br />
Seleccionada og de røde Abadia de Gomariz samt VX Cuvée<br />
Primo bedst. Især sidstnævnte er flot med tanniner, fed frugt og<br />
sødme. Vinen er sammens<strong>at</strong> af druesorterne souson, caiño longo,<br />
caiño da terra, carabuñeira og mencia, af hvilke <strong>for</strong>mentlig<br />
kun mencia vækker genklang hos nogle. Caiño – får vi <strong>at</strong> vide<br />
– kan være mange ting og minder en del om medlemmerne af<br />
cabernet-familien.<br />
Bodegas Viña Mein byder på en travetur i vinmarkerne med<br />
udsigt til vineriet, som bogstavelig talt er bygget rundt om<br />
en kæmpestor sten. Tidligere dyrkede man <strong>her</strong> ligesom så<br />
mange andre steder i Galicien palomino-druer, som især ydede<br />
bulkvin. Sorten blev plantet, da phylloxeraen havde hærget, og<br />
der skulle brød på bordet uden <strong>for</strong> mange dikkedarer.<br />
I 1980'erne og 1990'erne brød man på Viña Mein med denne<br />
kedsommelige <strong>for</strong>tid og plantede i stedet de lokale druesorter.<br />
Result<strong>at</strong>et stod opmarc<strong>her</strong>et på Casal de Armán sammen med<br />
vinene fra de øvrige tre bodegaer i gruppen.<br />
Ud over de nævnte fra Coto de Gomariz var Viña Meins hvide<br />
2009 barrica (treixadura og godello) en dejlig vin med flot<br />
syre og krop. Casal de Armáns røde 2006 VX Cuvée Caco var<br />
en fuldfed sag med tanniner, som klæbede til tænderne. San<br />
Clodios hvidvin i årgang 2009 var nærmest sådan lidt tja-agtig.<br />
O.k., ikke opsigtsvækkende.<br />
Bodegas Viña Mein har en kæmpesten integreret i bygningen.
SOMMELIER 4/2010 [fokus] 39<br />
Bodegas Rafael Palacios<br />
Valdeorras<br />
Rafael Palacios har 21 hektarer<br />
vinmarker <strong>for</strong>delt på 26 parceller<br />
– alle godt oppe i højderne.<br />
Rafael Palacios er midt i<br />
druehøsten, da den lille gruppe<br />
danskere ankommer. Han<br />
farer rundt et eller andet sted<br />
ude i terrænet, mens kasserne<br />
med druer hober sig op ved<br />
det lille vineri, hvor kvinder<br />
står og sorterer de dårlige<br />
druer fra.<br />
Der sorteres druer, som ankommer<br />
til vineriet i små otte kilos<br />
kasser.<br />
Så kommer den unge hvirvelvind<br />
farende og tager os med<br />
ud i nogle af sine 21 hektarer<br />
vinmarker. Stående højt<br />
til vejrs <strong>for</strong>tæller han om sit<br />
projekt, der begyndte i 2004<br />
i Bibei-dalen ved landsbyen<br />
O Bolo. Her opkøbte han<br />
gamle vinmarker beplantet<br />
med godello, i alt 26 parceller<br />
beliggende mellem 600 og<br />
720 m over havet. Vinstokkene<br />
gror på terrasser, så hvis<br />
der overhovedet kan bruges<br />
maskiner til pasningen, skal<br />
de være i letvægtsklassen.<br />
Nogle af terrasserne var i en<br />
slet <strong>for</strong>f<strong>at</strong>ning, da Palacios<br />
overtog dem. Der gik fem år<br />
med <strong>at</strong> genoprette og genplante<br />
dem.<br />
Tilbage i vineriet er der lige<br />
tid til <strong>at</strong> smage to vine – af<br />
seneste årgang, selvfølgelig.<br />
2009 Louro do Bolo er godello<br />
blandet med lidt treixadura,<br />
en rentsmagende vin med god<br />
krop og syre.<br />
2009 As Sortes er ren godello<br />
fra 23-90 år gamle vinstokke<br />
og et hektarudbytte på 27 hl.<br />
Vinen er fadgæret og har ligget<br />
otte måneder på træ, og<br />
result<strong>at</strong>et er flot. En sødmefuld,<br />
frisk vin med fin mineralitet.<br />
Compañia de Vinos Telmo<br />
Rodríguez<br />
Valdeorras<br />
Importør: Philipson Wine<br />
Ønologen Telmo Rodriquez<br />
fra Rioja har gang i ret mange<br />
projekter, så han kunne ikke<br />
selv være til stede, da danskerne<br />
troppede op på Finca<br />
”Falcoeira”. I stedet var det<br />
den smukt engelsktalende<br />
Ricardo Etch<strong>at</strong>s, som bød på<br />
en travetur i vinmarkerne,<br />
hvor en gruppe aldrende høstarbejdere<br />
just var i gang med<br />
<strong>at</strong> indtage en solid frokost.<br />
Turen var en illustr<strong>at</strong>ion af<br />
det slidsomme arbejde, der<br />
ligger bag vinene <strong>her</strong>fra.<br />
Diminutive parceller på stejle<br />
bjergskråninger, hvor ingen<br />
traktorer eller andet maskineri<br />
kan færdes. Alt er håndarbejde.<br />
Den oblilg<strong>at</strong>oriske smagning<br />
blev afviklet i det fri <strong>for</strong><br />
enden af vinmarksvandringen,<br />
og det var næppe egnet<br />
til <strong>at</strong> yde vinene retfærdighed.<br />
Men Solen skinnede, og<br />
smukt var der jo.<br />
To udgaver af godello-druen<br />
var friske og tørre. 2008<br />
havde fået et år på fad og<br />
havde mere struktur end<br />
Så er det frokosttid. Høstarbejderne<br />
var alle sammen i den<br />
pålidelige seniorklasse.<br />
2009-vinen. Den kunne uden<br />
problemer blive fem år gammel,<br />
mente Ricardo Etch<strong>at</strong>s.<br />
En rød 2007 Mencia med 15<br />
måneder på træ bag sig havde<br />
pæn krop og ren frugtsmag.<br />
Ricardo Etch<strong>at</strong>s var vejviseren<br />
på turen gennem vinmarkerne i<br />
Valle do Bibei.
40 [fokus] SOMMELIER 4/2010<br />
Bodegas Val de Sil<br />
Valdeorras<br />
Guillermo Prada Luengo viser familiens vinmarker frem. Val de Sil<br />
sidder på en betragtelig del af den lokale appell<strong>at</strong>ions hektarer.<br />
Guillermo Prada Luengo taler<br />
det smukkeste engelsk, men<br />
sådan har det ikke altid været.<br />
Oprindelig havde han en fed<br />
amerikansk accent pga. et<br />
ophold i Kansas, men den<br />
blev pillet af ham under et<br />
senere ophold i England. Han<br />
fik simpelt hen <strong>at</strong> vide, <strong>at</strong> hvis<br />
han lød som en sydst<strong>at</strong>same-<br />
rikaner, kunne han ikke begå<br />
sig i vinverdenen.<br />
Bodegas Val de Sil holdt<br />
oprindelig til i en landsby,<br />
hvor familiens gamle hus stadig<br />
bruges til weekendophold<br />
og smagninger og beskedne<br />
frokoster <strong>for</strong> tilrejsende<br />
gæster. Smagning og frokost<br />
Vinstokkene fra 1885 er <strong>for</strong> nogles vedkommende så affældige, <strong>at</strong> de<br />
skal understøttes.<br />
finder sted i et rum, hvor<br />
kvæg før i tiden stod og gumlede<br />
og afgav varme til rummene<br />
ovenpå.<br />
Bodegas Val de Sil er efter<br />
lokale <strong>for</strong>hold halvstor, <strong>for</strong><br />
med 20 hektarer egne marker<br />
og yderligere 50 <strong>for</strong>pagtede<br />
hektarer har man f<strong>at</strong> i en god<br />
bid af de 200 ha, som er<br />
omf<strong>at</strong>tet af DO Valdeorras.<br />
På en køretur i vinmarkerne<br />
er <strong>at</strong>traktionen godello-vinstokke<br />
plantet i 1885. De står<br />
på en halv hektar, og nogle af<br />
planterne har måttet understøttes<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> holde sig oprejst.<br />
Der kommer ikke meget vin<br />
fra dem – 500 magnumflasker<br />
om året. Druerne indgik<br />
Bodegas Viña Nora<br />
Rias Baixas, Condado do Tea.<br />
tidligere bare i de øvrige vine,<br />
men siden 2004 er de vinificeret<br />
separ<strong>at</strong> til godello-vinen<br />
Pedrouzos.<br />
Over empanadas og grillet<br />
gedekid smager vi vinen i<br />
årgangene 2007 og 2008, og<br />
især 2007 er en flot, sødmefuld<br />
og fed vin. Men også<br />
hvidvinene Valdesil og Pezas<br />
er indtagende, mens den<br />
røde Valderroa ikke vækker<br />
den større entusiasme. Det<br />
går bedre med Losada, Altos<br />
de Losada og ikke mindst<br />
”La Bienquerida” i årgang<br />
2007. Den består af 85 procent<br />
mencia plus nogle lokale<br />
druesorter og er perfekt til<br />
gedekiddet på tallerknerne.<br />
Bodegas Viña Nora er en del af en større gruppe bodegaer,<br />
som har ambitioner om <strong>at</strong> repræsentere det bedste fra Spaniens<br />
vinregioner. Med 40 hektarer egne marker til <strong>at</strong> dække en<br />
fjerdedel af produktionen skal der indkøbes en hel del druer,<br />
når man stiler efter <strong>at</strong> komme op på en halv mio. flasker årligt.<br />
P.t. ligger produktionen omkring 300.000 flasker.<br />
Man høster tidligere end andre <strong>her</strong>, og dansker-gruppen er ikke<br />
helt enig om vurderingen af vinene. Nora bliver smagt i et par<br />
årgange, og 2008-udgaven virker decideret ukorrekt. 2009 er<br />
o.k., 2007 mild med lidt sødme og be<strong>her</strong>sket syre.<br />
Bodegas Viña Nora må købe stort ind af druer <strong>for</strong> <strong>at</strong> holde produktionen<br />
på det ønskede niveau.
SOMMELIER 4/2010 [rejsebreve] 41<br />
Kloster og vingård<br />
i 1000 år<br />
Badia a Coltibuono i Toscana er en chianti-klassiker,<br />
hvor tiden ikke står stille<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
I 1476 skriver Baccio Ugolino<br />
til Lorenzo de’ Medici, <strong>at</strong><br />
“Den røde vin fra Coltibuono<br />
er langt den bedste - og den<br />
hvide er lige så god.”<br />
Badia a Coltibuono ligger der<br />
endnu og producerer stadig<br />
vin. Jeg besøgte det 1000 år<br />
gamle tidligere kloster <strong>for</strong><br />
godt 30 år siden og er nu til-<br />
bage sammen med Emanuela<br />
Stucchi Prinetti, som står <strong>for</strong><br />
den daglige drift af den store<br />
familieejede vingård.<br />
Dengang i halvfjerdserne var<br />
Badias vine blandt de bedste<br />
i Chianti Classico-distriktet.<br />
Siden vaklede renomméet,<br />
men i dag er kvaliteten<br />
genskabt, bl.a. takket være<br />
omlægningen til organisk<br />
drift af vinmarkerne.<br />
- Alle tror, det er farligt <strong>at</strong><br />
kaste sig ud i organisk landbrug,<br />
men det styrker vinmarkerne,<br />
siger Emanuela. Det<br />
var hendes bror Roberto, som<br />
var primus motor bag omlægningen.<br />
Wagner og Strauss<br />
Emanuela, 56, er ældst i en<br />
søskendeflok på fire og sang<br />
i sine yngre dage sopran, så<br />
vi registrerer straks fælles<br />
interesser i operaverdenen og<br />
ikke mindst de to Richard’er,<br />
Emanuela Stucchi Prinetti –<br />
sopran og vinbonde. Foto: Pino<br />
Guidolotti.<br />
Så er der serveret – med udsigt<br />
til Badias vinmarker.<br />
Wagner og Strauss. Der er<br />
ingen grund til kun <strong>at</strong> tale om<br />
vin, selv om vinen er anledningen<br />
til vores møde.<br />
Vi opdager også, <strong>at</strong> Emanuela<br />
er i familie med flere af de<br />
vinfolk, jeg har mødt gennem<br />
årene. Bl.a. Francesco<br />
Giuntini på Rufina-vingården<br />
Selvapiana, som nu er gammel<br />
og handicappet, men stadig<br />
i omløb.<br />
Det hænger sådan sammen, <strong>at</strong><br />
Michele Giuntini, en florentinsk<br />
bankier, overtog Badia<br />
i 1846 og indledte restaureringen<br />
af både bygninger og<br />
vinmarker. Sønnen, Giuseppe,<br />
udvidede både vinmarker<br />
og olivenplantager, og midt
42 [rejsebreve] SOMMELIER 4/2010<br />
i <strong>for</strong>rige århundrede var det<br />
en kvindelig arving, Marilù<br />
Giuntini, som stod <strong>for</strong> styret.<br />
Hendes søn, Piero Stucchi<br />
Prinetti, <strong>for</strong>ts<strong>at</strong>te moderniseringen,<br />
og hans kone, Lorenza<br />
de’ Medici, som stadig<br />
lever og er en kendt kogebogs<strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter,<br />
grundlagde den<br />
kokkeskole, som stadig tiltrækker<br />
madglade turister.<br />
Konfiskeret i 1810<br />
Emanuela viser rundt i de<br />
gamle bygninger, som ikke<br />
har været beboet af munke,<br />
siden Napoleon konfiskerede<br />
hele <strong>her</strong>ligheden i 1810. Der<br />
er meget <strong>at</strong> holde vedlige inde<br />
og ude.<br />
Senest er der kommet køer på<br />
græsmarkerne. Store, tunge<br />
dyr af en særlig fin hvid race,<br />
men det er ikke deres kød, der<br />
serveres <strong>for</strong> Badias betalende<br />
gæster.<br />
- Vi har jo givet dem navne,<br />
som Emanuela siger.<br />
Vinkældrene rummer stadig<br />
gammeldags store fade af<br />
slavonsk eg, men helt nye<br />
produktions-faciliteter et<br />
stykke vej fra Badia sørger<br />
<strong>for</strong>, <strong>at</strong> vinene ikke er gammeldags.<br />
Badias nye vineri ligger nogle<br />
kilometer fra det gamle kloster<br />
og er en opvisning i high tech.<br />
Smidige og elegante<br />
Vi indtager en lille frokost<br />
med udsigt til en pyntelig<br />
køkkenhave, hvor klippede<br />
buksbom indrammer bedene<br />
med krydderurter. Aperitiffen<br />
til lidt bruschetta er en frisk<br />
chardonnay-sauvignon blancblanding,<br />
Trappoline, og derfra<br />
går vi over til <strong>at</strong> smage<br />
fem årgange riserva.<br />
2005 er lige aftappet (besøget<br />
fandt sted i 2008, J.A.) og<br />
der<strong>for</strong> temmelig utilnærmelig.<br />
2004 er en bamse med 15<br />
procent alkohol - de øvrige<br />
årgange holder sig på 13,5<br />
- så jeg bliver gladere, da vi<br />
når frem til 2003, den første<br />
organiske årgang, 2001 (der<br />
er ingen riserva i den dårlige<br />
årgang 2002) og 2000. Det er<br />
tre årgange med harmoniske,<br />
smidige og elegante vine.<br />
Vin santo, grappa, olivenolie<br />
og en række rødvine med<br />
navne som Cancelli, Cetamura,<br />
Sangioveto og Cultus<br />
Boni demonstrerer, <strong>at</strong> Badia<br />
udvikler sig. Den lange <strong>for</strong>historie<br />
står ikke i vejen <strong>for</strong><br />
fremskridt, som gamle Baccio<br />
Ugolini ville have bifaldet.<br />
Klar til vinsmagning i en Badia<br />
a Coltibuonis gamle stuer. Foto:<br />
Fulvio Bernacchioni.
SOMMELIER 4/2010 [rejsebreve] 43<br />
Den diskrete ranger<br />
Tekst og foto:<br />
PETER ULVSKOV<br />
Der er dem, som sælger billetterne,<br />
og så er der dem i<br />
maskinrummet.<br />
Først i firserne kom Randall<br />
Grahm fra Bonny Doon<br />
ridende ind på den cali<strong>for</strong>niske<br />
vinscene iført cowboyh<strong>at</strong><br />
og en skæv sans <strong>for</strong> humor.<br />
Han vidste knap nok, <strong>at</strong> han<br />
blev anset <strong>for</strong> stifteren af the<br />
Rhone Rangers, en meget løst<br />
organiseret bevægelse.<br />
Han havde Le Sophiste, en<br />
roussanne med lidt marsanne<br />
og den flyvende cigar, Le<br />
Cigare Volant, med druesammensætning<br />
som Ch<strong>at</strong>eauneuf-du-Pape<br />
<strong>at</strong> gøre godt<br />
med … og så evnen til <strong>at</strong><br />
sælge billetter, big time.<br />
Men tag ikke fejl. Randall<br />
Grahm er eventmager af<br />
n<strong>at</strong>ur, og det er helt andre<br />
folk, som, meget mere diskret<br />
påtog sig det tunge arbejde<br />
med <strong>at</strong> m<strong>at</strong>che druesorter<br />
med vindistrikter.<br />
Cali<strong>for</strong>nien er et ungt vinland,<br />
<strong>her</strong> er ikke århundreders erfaring<br />
<strong>at</strong> bygge på. University<br />
of Cali<strong>for</strong>nia Davis hjælper<br />
med på de store linier, men<br />
når grundstammer og druesorter<br />
skal <strong>for</strong>deles på markerne,<br />
så er det den enkelte<br />
avler, hans hjemmearbejde og<br />
hans talent, som er i spil.<br />
Ikke billetsælger<br />
Mød John Alban. Han har<br />
ikke truttet i hornene og ikke<br />
<strong>for</strong>søgt <strong>at</strong> sælge nogen billetter.<br />
Men det er hans Rhônevine,<br />
som stabilt bedømmes<br />
til mellem 94 og 97 point<br />
i Wine Spect<strong>at</strong>or, og hans<br />
seneste årgang Reva Syrah<br />
har scoret rent 100 hos Robert<br />
Parker. Det siger ikke blot<br />
noget om vinenes kvalitet,<br />
men også om deres stil. Det<br />
vender vi tilbage til.<br />
John Alban’s cv er bemærkelsesværdigt.<br />
Allerede mens<br />
den unge mand går i skole<br />
i Fresno, finder han ud af,<br />
<strong>at</strong> han vil være noget med<br />
vin. Han ved ikke hvad, men<br />
tager en bachelorgrad på UC<br />
Davis.<br />
Her fanges hans interesse <strong>for</strong><br />
Rhônedalens vine, og han<br />
tager 23 år gammel på et længere<br />
praktikophold i Beaujolais<br />
og hurtigt videre til<br />
Condrieu, Côte Rôtie og Hermitage.<br />
Med sig hjem har han<br />
en mindre portion udvalgte<br />
stiklinger plus 40 års klima-<br />
John Alban: - Alkoholprocenter<br />
er ikke vigtige.<br />
d<strong>at</strong>a fra meteorologiske st<strong>at</strong>ioner<br />
i det nordlige Rhône.<br />
Nu går han så i gang med <strong>at</strong><br />
finde ud af hvor i Cali<strong>for</strong>nien,<br />
Rhône-druerne vil føle<br />
sig hjemme. Jeg spørger ham,<br />
om han hurtigt zoomede ind<br />
på Alban Vineyards. John ler,<br />
og svarer:<br />
- Ingenting gik hurtigt. Det<br />
tog mig seks år. De 40 års<br />
nord-rhônske klimad<strong>at</strong>a<br />
pegede på Hecker Pass, nogle<br />
dele af Paso Robles, det som<br />
nu er de berømte Santa Rita<br />
Hills, og så Edna Valley. Jeg<br />
Store kalkblokke overalt i marken<br />
på grænsen mellem Edna<br />
Valley og Arroyo Grande<br />
lavede prøveplantninger alle<br />
stederne og fulgte druernes<br />
udvikling. Jeg skulle jo også<br />
have op<strong>for</strong>meret m<strong>at</strong>erialet.<br />
Jeg havde f.eks. blot 70 stiklinger<br />
roussanne, en promille<br />
af hvad jeg havde brug <strong>for</strong>.<br />
I den periode levede jeg af<br />
<strong>at</strong> hjælpe andre med deres<br />
vinprojekter. Og jeg fik så<br />
endelig etableret mig <strong>her</strong> på<br />
grænsen mellem Edna Valley<br />
og Arroyo Grande.<br />
Peter Ulvskov er professor<br />
i plantebiologi ved<br />
Københavns Universitets<br />
Biovidenskabelige<br />
Fakultet. Både vinimportører<br />
og vinblade nyder<br />
godt af hans interesse <strong>for</strong><br />
især cali<strong>for</strong>nisk vin. Han<br />
har deltaget i oversættelsen<br />
af Jancis Robinson's<br />
monumentale “The<br />
Ox<strong>for</strong>d Companion to<br />
Wine”, er med<strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter til “Vinene fra Cali<strong>for</strong>nien” og har<br />
været tourguide <strong>for</strong> danske vinturister i Cali<strong>for</strong>nien.
44 [rejsebreve] SOMMELIER 4/2010<br />
Et par af de ans<strong>at</strong>te vinmarksarbejdere.<br />
Edna Valley og Arroyo<br />
Grande<br />
- Når du sådan ligger på<br />
grænsen mellem to distrikter<br />
(se kortet), så må du have en<br />
mening om, hvorvidt disse<br />
AVA’er (American Viticultural<br />
Area), giver mening?<br />
- Kom selv og se, lyder svaret,<br />
og vi tager ud i markerne<br />
præcis dér, hvor de to distrikter<br />
mødes ved en lille bakkeknold.<br />
Her kan man stå i Edna<br />
Valley og mærke vinden fra<br />
Stillehavet i ansigtet. Derefter<br />
bevæge sig 15 meter og nu stå<br />
i Arroyo Grande. Vinden er<br />
nu koldere, <strong>for</strong> afstanden til<br />
kysten er kortere, end den er<br />
ad den korridor op til Morro<br />
Bay, som giver Edna Valley<br />
sin brise.<br />
Jeg lægger mærke til, <strong>at</strong> der<br />
er store kalkblokke overalt,<br />
og John kommer mig i <strong>for</strong>købet:<br />
- Det er ikke typisk <strong>for</strong> de<br />
to distrikter. Det er særligt<br />
<strong>for</strong> min vingård. Jeg har tre<br />
jordtyper, det vulkanske sand,<br />
som er typisk <strong>for</strong> Arroyo<br />
Grande, jord med store sten<br />
i, og så den plet <strong>her</strong>, hvor<br />
kalken stikker op af jorden.<br />
Det betyder <strong>at</strong> der er to<br />
måneders <strong>for</strong>skel på høsttidspunkt<br />
på mine marker. Husk<br />
<strong>at</strong> hver stor sten i jorden er et<br />
volumen uden vand. Den jord<br />
opvarmes hurtigere, og den<br />
tørrer hurtigere ud – det gør<br />
stor <strong>for</strong>skel.<br />
På vej rundt i markerne skal<br />
vi hele tiden åbne og lukke<br />
låger. Grunden er fårene. Jeg<br />
spørger om han også producerer<br />
uld eller bare godt<br />
kan lide lammekølle. John<br />
svarer, <strong>at</strong> han sandelig ikke<br />
spiser sine ans<strong>at</strong>te. Fårene er<br />
en elegant måde <strong>at</strong> bekæmpe<br />
sygdomme i vinmarkerne på.<br />
Fårene går rundt og græsser<br />
veget<strong>at</strong>ionen mellem rækkerne,<br />
og de spiser de nederste<br />
blade på vinstokkene og dem,<br />
som falder af. Ofte sidder der<br />
æg og pupper på de inficerede<br />
blade, som falder af.<br />
- Dem kan fårene godt lide,<br />
og siden vi fandt på det <strong>her</strong>,<br />
har vi overhovedet ingen<br />
insektplager <strong>at</strong> bekæmpe.<br />
Fårene får aldrig besøg af<br />
en dyrlæge, og de får aldrig<br />
tilskudsfoder. De lever deres<br />
eget liv. Alt hvad de får, er<br />
besøg af en vædder en gang<br />
om året. Normalt bruger man<br />
en vædder pr 20 får. Når vi<br />
låner en vædder, så har han<br />
100 får <strong>at</strong> muntre sig med. Så<br />
ligger produktionen på noget,<br />
som balancerer af sig selv. Vi<br />
begyndte med en fårehyrde,<br />
men det gav en masse udgifter,<br />
<strong>for</strong> han så det jo som sin<br />
opgave <strong>at</strong> producere får. Men<br />
det er ikke opgaven <strong>her</strong> – de<br />
er ans<strong>at</strong>te, som holder markerne<br />
rene.<br />
- Hvor<strong>for</strong> spiser de ikke druerne?<br />
Det er vel et nærliggende<br />
spørgsmål.<br />
- De kan ikke lide druerne,<br />
mens de endnu er sure – så<br />
spiser de hellere ukrudt og<br />
nedfaldne blade. Når druerne<br />
<strong>for</strong> alvor bliver søde, har fårene<br />
ingen adgang.<br />
Albans syrah’er<br />
Hvordan bliver vinene så?<br />
Vi smager fadprøver af en<br />
syrah fra marken med vulkansk<br />
sand med lidt sten i.<br />
Det er Reva, og en anden<br />
syrah, Lorraine, opkaldt efter<br />
fru Alban og fra den mark,<br />
hvor jorden er lutter store sten<br />
med meget lidt jord. Begge<br />
har nu ligget tre år på fad og<br />
har endnu et halvt år igen, <strong>for</strong><br />
de skal tappes på flaske.<br />
- Tre år!?<br />
- Ja, det er længe, svarer<br />
John.<br />
- Vi har ikke fundet på det,<br />
Guigal brugte lang fadlagring<br />
længe før os. Vi har eksperimenteret<br />
og fandt ud af,<br />
<strong>at</strong> man næsten ikke kunne<br />
smage <strong>for</strong>skel på ét og på to<br />
år på fad. Først tredje år sker<br />
der noget.<br />
Jeg spørger, om han ved,<br />
hvordan vinene klarer længere<br />
tids lagring på flaske.<br />
- Vi ved det ikke. De første<br />
årgange, altså i begyndelsen<br />
af 90’erne, blev lavet helt<br />
anderledes. De blev lavet med<br />
”whole cluster ferment<strong>at</strong>ion”,<br />
nu er alt afstilket. Dengang<br />
brugte vi 12 dages skalkontakt,<br />
nu 28 dage. Osv. Vinene<br />
fra dengang har det fint, men<br />
det har intet med det <strong>at</strong> gøre,<br />
som vi nu laver.<br />
Det er klart <strong>at</strong> Parker falder<br />
<strong>for</strong> Reva. Uhyre intens og<br />
koncentreret. Finkornede tanniner,<br />
sorte bær, tjære, grafit<br />
og peber.<br />
Lorraine står ikke tilbage,<br />
hvad angår koncentr<strong>at</strong>ion,<br />
men det hele er lidt mere<br />
slikkent, tanninerne virker<br />
sødere, bærrene mere mod<br />
det røde. Med den uhyre<br />
intensitet følger også pæne<br />
alkoholprocenter.<br />
Jeg spørger, om det ikke kan<br />
ses som lidt af et problem?<br />
Mange cali<strong>for</strong>niske vinmagere<br />
bliver spurgt om det i<br />
disse år. Endelig har de lært<br />
løvdækkekontrol i marken på<br />
et sådan niveau, <strong>at</strong> syren ikke<br />
<strong>for</strong>svinder, mens aromaen<br />
modnes. Men sukkeret følger<br />
med op og dermed alkoholen.<br />
Høj alkoholprocent er normalt<br />
ikke så godt <strong>for</strong> udviklingspotentialet<br />
i kælderen, og mange<br />
vil hævde, <strong>at</strong> mulighederne<br />
som harmonisk ledsager til<br />
mad også indskrænkes, Jeg<br />
aner en kant af irrit<strong>at</strong>ion over<br />
spørgsmålet – jeg er garanteret<br />
ikke den første som spørger.<br />
- Alkoholprocenten er sekundær<br />
i <strong>for</strong>hold til balance og<br />
modning af tanninerne, lyder<br />
det korte svar.<br />
Her fås vinene<br />
Når Robert Parker har været<br />
ude med 100 point, så går der<br />
kult i det ,hvis det ikke allerede<br />
var tilfældet, og vinene<br />
bliver svære <strong>at</strong> få f<strong>at</strong> i. Men<br />
de fås faktisk i Danmark, hos<br />
KK-Wine. ”Fås” er måske så<br />
meget sagt – mængderne er<br />
små, så det er <strong>for</strong> det meste<br />
noget med <strong>for</strong>udbestillinger.
SOMMELIER 4/2010 [vinøst] 45<br />
Fra nicheprodukt til kultvin<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
Thomas Ilkjær var godt på<br />
vej til <strong>at</strong> blive noget inden<br />
<strong>for</strong> idrætsverdenen, da han<br />
i 1997 blev Gran Maestro<br />
del Vino Italiano. Det blev<br />
indledningen til en helt anden<br />
karriere som vinskribent og<br />
siden <strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter til bøger om<br />
det vinland, som hans hjerte<br />
særligt banker <strong>for</strong>: Italien.<br />
Nu <strong>for</strong>eligger så endnu en<br />
bog, denne gang helliget<br />
amarone og de øvrige vine<br />
fra Valpolicella.<br />
Amarone kan man i dag ikke<br />
undgå <strong>at</strong> have en holdning til,<br />
men som Thomas beretter, er<br />
dagens kultvin et rel<strong>at</strong>ivt nyt<br />
fænomen. For omkring 30 år<br />
siden kunne vinen ikke mønstre<br />
den store interesse blandt<br />
<strong>for</strong>brugerne.<br />
Det er unægtelig anderledes<br />
i dag, da der ustandselig er<br />
supermarkedstilbud på amarone,<br />
og mange falder <strong>for</strong><br />
kuppet til 79,95 og glæder<br />
sig over de høje procenter<br />
Karsten (AMKA) Søndergaards<br />
drømmeprojekt i Portugal,<br />
Hotel Rural Quinta do<br />
Pégo, har opnået en flot anerkendelse.<br />
”The Gre<strong>at</strong> Wine<br />
Capitals” (GWC), har i k<strong>at</strong>egorien<br />
”accomod<strong>at</strong>ion” givet<br />
Douro-hotellet titlen ”n<strong>at</strong>ional<br />
vinder” i ”Best of Wine<br />
Tourism 2011”.<br />
GWC er et netværk af ni<br />
byer, som har til <strong>for</strong>mål <strong>at</strong><br />
fremme rejse, uddannelse og<br />
<strong>for</strong>retningsudveksling mellem<br />
vinregionerne Bilbao/<br />
Rioja, Bordeaux, Cape Town,<br />
Christchurch/New Zealand,<br />
– mindst 14 og gerne et par<br />
oveni.<br />
Det er ikke til <strong>at</strong> komme<br />
udenom, <strong>at</strong> ”Amarones enorme<br />
succes på eksportmarkederne<br />
det seneste tiår (har)<br />
haft fremkomsten af et hav<br />
af middelmådige eller direkte<br />
elendige ”amaroner” som<br />
konsekvens”, som Thomas<br />
skriver.<br />
Det tør siges. Af én eller<br />
anden grund <strong>for</strong>venter folk<br />
<strong>at</strong> få en Rolls Royce <strong>for</strong> den<br />
pris, de betaler <strong>for</strong> en Suzuki.<br />
Så spørgsmålet er, ”hvor længe<br />
man kan opretholde prestigen<br />
og respekten omkring<br />
et produkt, der er blevet billig<br />
allemandseje, og hvor alt<br />
<strong>for</strong> mange aldrig har stiftet<br />
bekendtskab med de vine, der<br />
helt berettiget har skabt det<br />
gode ry.”<br />
Man kan også undre sig over,<br />
<strong>at</strong> så alkoholrig en vin bliver<br />
drukket i større omfang.<br />
Lokalt på produktionsstedet<br />
betragtes den i vid udstrækning<br />
som en ”medit<strong>at</strong>ionsvin”.<br />
Et glas efter måltidet, og før<br />
dynerne kalder. I Danmark<br />
begynder og slutter man med<br />
amarone – og result<strong>at</strong>et er<br />
ofte derefter: højt skum...<br />
Thomas går i rette med dem,<br />
som kritiserer amarone <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> være alkoholrig. Vinen<br />
skal jo ifølge reglerne holde<br />
mindst 14 procent, så <strong>at</strong> gå<br />
i rette med dem er ”lidt som<br />
<strong>at</strong> kritisere smør <strong>for</strong> <strong>at</strong> indeholde<br />
fedt eller Coca-Cola<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> indeholde sukker.” Vi<br />
er jo også nogle stykker, som<br />
ikke har kvababbelse over <strong>at</strong><br />
drikke portvin på 20 procent,<br />
men det gør de færreste vel<br />
trods alt fra først til sidst i et<br />
måltid.<br />
Thomas vil betakke sig <strong>for</strong><br />
”<strong>at</strong> drikke amarone gennem<br />
et helt italiensk måltid fra<br />
antipasti til dessert”, og den<br />
holdning deler han <strong>for</strong>mentlig<br />
med de fleste italienere.<br />
Som <strong>læse</strong>re af SOMMELIER<br />
måske husker, blev en række<br />
amarone-producenter i nr.<br />
1-2010 spurgt, hvad de ville<br />
<strong>for</strong>etrække <strong>at</strong> spise til vinen.<br />
Svarene var ret enslydende og<br />
Fin anerkendelse til Quinta do Pégo<br />
Firenze, Mainz/Rheinhessen,<br />
Mendoza, Porto og San Francisco/Napa<br />
Valley.<br />
Vingården Quinta do Pégo<br />
åbnede i <strong>for</strong>året 2009 efter<br />
en gennemgribende renovering,<br />
og det firstjernede Hotel<br />
Rural Quinta do Pégo har<br />
oplevet en imponerende tilfredshed<br />
fra gæsterne.<br />
På booking.com har hotellet<br />
pr. 27. juli 2010 i den samlede<br />
gæstevurdering opnået<br />
en score på 9,2 point ud af 10.<br />
Hotel Rural Quinta do Pégo,<br />
som jo blot er i sin anden<br />
sæson, har som det eneste<br />
hotel i området fået over 9 i<br />
den samlede gæstevurdering.<br />
Der er ellers efterhånden en<br />
hel del gode fire- og femstjernede<br />
hoteller i Dourodalen.<br />
For blot få år siden<br />
var der meget langt imellem<br />
dem, men vinturismen og de<br />
bedre adgangsveje fra Porto<br />
og op i dalen har betydet et<br />
løft <strong>for</strong> branchen.<br />
Quinta do Pégo med vingård og<br />
hotel ligger med flot udsigt over<br />
Douro.<br />
harmonerer meget godt med<br />
de råd, Thomas giver: vildt,<br />
rødt kød, stærk ost, pasta med<br />
kødsovs eller ost, simremad.<br />
Og så – <strong>for</strong> egen regning -<br />
den danske juleand med hele<br />
svineriet.<br />
Valpolicella er jo andet end<br />
amarone, og der slås i bogen<br />
et berettiget slag <strong>for</strong> (ægte!)<br />
Valpolicella Ripasso, som<br />
ofte er en meget tilfredsstillende<br />
vin til et måltid. Man<br />
skal bare gå til de gode producenter,<br />
og de opregnes<br />
selvfølgelig i bogen.<br />
Den italiensktalende Thomas<br />
Ilkjær har lagt et stort arbejde<br />
i denne bog, som bør blive en<br />
bestseller. Den er let <strong>at</strong> <strong>læse</strong>,<br />
indeholder flotte billeder og<br />
vil gøre mange klogere. Forhåbentlig<br />
endda så kloge, <strong>at</strong><br />
dagene er talte <strong>for</strong> un<strong>at</strong>urligt<br />
billig amarone på det danske<br />
marked.<br />
Thomas Ilkjær: Amarone –<br />
og vinene fra Valpolicella.<br />
Illustreret af René Riis m.fl.<br />
264 sider, 350 kr. Politikens<br />
Forlag.
46 [vinøst] SOMMELIER 4/2010<br />
Monocru fra Ricasoli<br />
Tendensen er intern<strong>at</strong>ional: Vinproducenter ønsker <strong>at</strong> lokalisere<br />
de vinmarker, som historisk yder de bedste result<strong>at</strong>er. Nu<br />
er turen kommet til Castello di Brolio, den historiske ejendom<br />
i Toscana, hvor chianti kom til verden.<br />
Francesco Ricasoli, som i 1993 overtog familiens besiddelser<br />
– Brolio-slottet og de 240 hektarer vinmarker – har i de<br />
<strong>for</strong>løbne 17 år studeret afkastet fra parcel til parcel og er nået<br />
frem til tre vine, som udtrykker den tilstræbte perfektion.<br />
To af dem er kendt:<br />
Den ene, Castello di Brolio, fremstilles af sangiovese plus lidt<br />
merlot og cabernet sauvignon og er med Francesco Ricasolis<br />
ord ”det mest autentiske udtryk <strong>for</strong> Brolios lange historie og<br />
tanken om kontinuerlig perfektion på baggrund af regionens<br />
særlige karakter og den enkelte vinmark.”<br />
Den anden er Casalferro, som kommer fra en merlot-mark og<br />
ikke længere blandes med sangiovese.<br />
Den tredje vin er ny: Colledilà Chianti Classico Docg. Den er<br />
100 procent sangiovese fra en mark med navnet Colledilà.<br />
De tre vine lanceres i årgang 2007.<br />
Dødsfald<br />
En af pionererne inden <strong>for</strong><br />
amerikansk vin i Danmark<br />
er død, 66 år gammel. Stig<br />
Olausson kom som purser<br />
i SAS rundt i verden, men<br />
det var de cali<strong>for</strong>niske vine,<br />
som ramte smagehjertet. På<br />
de tider var cali<strong>for</strong>nisk vin<br />
i Danmark lidt af vittighed.<br />
Stig Olausson var en af initi<strong>at</strong>ivtagerne<br />
til Danish American<br />
Wine Society, DAWS,<br />
etableret i 1986 og stadig<br />
levende i bedste velgående.<br />
Bordeaux vil overleve<br />
Vinene fra Bordeaux har ikke længere den tiltrækningskraft,<br />
som før i tiden fik ikke mindst danske <strong>for</strong>brugere til helt<br />
ukritisk <strong>at</strong> købe hvad som helst med det <strong>for</strong>jættende navn på<br />
etiketten. Samtidig med <strong>at</strong> topvinene scorer fantasipriser, har<br />
regionen tabt markedsandele både n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt.<br />
I Frankrig er salget i hotel- og restaurantbranchen faldet tre<br />
procent i løbet af de seneste tre år. På eksportmarkederne er<br />
det især salget i supermarkeder, der er ramt. Det skal en ny<br />
str<strong>at</strong>egi råde bod på<br />
Planen hedder ”The Bordeaux Tomorrow Plan”. Bag den står<br />
bl.a. de franske landbrugs<strong>for</strong>eninger, Landbrugsministeriet<br />
samt <strong>for</strong>skellige franske og udenlandske specialister. Planen<br />
har været under udarbejdelse i et år, og fremlægges nu som en<br />
omf<strong>at</strong>tende og langsigtet str<strong>at</strong>egi.<br />
Der skal blandt andet fokus på bæredygtighed i produktionsprocesserne,<br />
turismeindustrien i området skal udvikles og<br />
effektiviseres, og der skal promoveres mådehold i indtagelse<br />
af vin. Eksportmæssigt skal Bordeaux i højere grad fokusere<br />
på markeder som Kina, USA og England.<br />
Bordeaux-regionen beskæftiger 50.000 mennesker i vinbranchen,<br />
og af dem arbejder 33.000 med dyrkning af vin.<br />
Dertil kommer de talrige indirekte job, som er afhængige<br />
af Bordeaux-vinens overlevelse - leverandører, labor<strong>at</strong>orier,<br />
turismeindustrien osv. Regionen består af 117.500 hektarer<br />
vinmarker og 8.650 vingårde. (Kilde: CIVB)<br />
Stig har i alle årene siddet<br />
i bestyrelsen, ikke som <strong>for</strong>mand<br />
eller andre meget synlige<br />
poster, men arbejdet med<br />
<strong>at</strong> skabe interessante smagninger<br />
og andre oplevelser <strong>for</strong><br />
medlemmerne.<br />
Der lå altid grundige studier<br />
og bærende idéer bag Stigs<br />
arrangementer, og han <strong>for</strong>måede<br />
<strong>at</strong> vise mennesker, som<br />
kom i berøring med ham, <strong>at</strong><br />
der var mere i det end som<br />
så, noget, som rækker ud over<br />
vinen i sig selv. Et af højdepunkterne,<br />
når det gælder<br />
<strong>at</strong> røre mennesker, <strong>for</strong>midle<br />
glæde ved- og indsigt i de<br />
cali<strong>for</strong>niske vine, nåede han<br />
med de to rejser gennem Cali<strong>for</strong>nien,<br />
som han arrangerede<br />
i år og <strong>for</strong> to år siden.<br />
Stig i sit rette element, guide <strong>for</strong><br />
25 danske vinentusiaster i Cali<strong>for</strong>nien.<br />
Stig importerede i samarbejde<br />
med etablerede importører<br />
producenter som Silverado<br />
Vineyards og Ritchie Creek.<br />
Han arrangerede en række<br />
højt profilerede smagninger<br />
af <strong>for</strong>trinsvis cali<strong>for</strong>nisk vin,<br />
vertikale og horisontale. Han<br />
skrev artikler om cali<strong>for</strong>nisk<br />
vin til især Smag & Behag. Og<br />
han var <strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter til ”Vinene<br />
fra Cali<strong>for</strong>nien” (L&R), som<br />
er historien om Cali<strong>for</strong>nien<br />
som et vinland i <strong>for</strong>andring på<br />
vej ind i det nye årtusind. Han<br />
har været med til <strong>at</strong> berede<br />
vejen <strong>for</strong> de cali<strong>for</strong>niske vine<br />
til Danmark, og disse vine er<br />
afgjort ingen vittighed i dag.<br />
Stig var en nysgerrig og søgende<br />
sjæl og havde et varmt og<br />
vindende væsen. Han vil blive<br />
savnet. Henrik Steen Andersen<br />
– Peter Ulvskov.
SOMMELIER 4/2010 [vinøst] 47<br />
Imposant og<br />
imponerende<br />
Mods<strong>at</strong> danske vinskribenter<br />
er britiske ofte involveret i<br />
vinhandel, enten som konsulenter<br />
eller direkte som indkøbere.<br />
Den slags går ikke<br />
<strong>her</strong>hjemme, men svækker tilsyneladende<br />
ikke tilliden til<br />
briternes ekspertise.<br />
Jasper Morris, som <strong>her</strong> i efteråret<br />
udsendte en moppedreng<br />
af en bog om Bourgognes<br />
vine, griber i sit <strong>for</strong>ord f<strong>at</strong><br />
om nælden. Han bekender<br />
<strong>at</strong> være involveret i vinhandel<br />
og til og med specielt i<br />
indkøb af bourgogne. Så der<br />
er potentiale til en interes-<br />
sekonflikt, som han skriver.<br />
Men han tilføjer, <strong>at</strong> bogen<br />
ikke er en guide til bestemte<br />
vine, og <strong>at</strong> den ikke <strong>for</strong>søger<br />
<strong>at</strong> rangordne områdets producenter.<br />
Bogen er – med<br />
Morris' egne ord – et result<strong>at</strong><br />
af den viden, han har samlet<br />
gennem næsten 30 år, og som<br />
han ønsker <strong>at</strong> dele ud af.<br />
”Inside Burgundy”, som er<br />
bogens hovedtitel, var oprindelig<br />
tænkt som et værk, der<br />
– mods<strong>at</strong> de mange andre<br />
bøger om Bourgogne – skulle<br />
handle om vinmarkerne.<br />
Mennesker kommer og går<br />
jo, men vinmarkerne ligger<br />
dér og er uflyttelige. Så de må<br />
jo være hovedsagen.<br />
Men på det punkt måtte Jasper<br />
Morris tænke om. Det skete<br />
efter en samtale med Aubert<br />
de Villaine, som påpegede, <strong>at</strong><br />
terrorir er intet uden mennesket.<br />
Det er mennesker, som<br />
gennem århundrederne har<br />
<strong>for</strong>met vinmarkerne, taget de<br />
beslutninger, som har skabt<br />
det Bourgogne, vi kender i<br />
dag.<br />
Så bogen fik undertitlen ”The<br />
vineyards, the wine & the<br />
people”, og result<strong>at</strong>et er både<br />
imposant og imponerende.<br />
På dens 656 sider kan <strong>læse</strong>s<br />
vistnok alt, hvad en bourgogne-aficionados<br />
hjerte kan<br />
begære.<br />
I første del er den historiske<br />
baggrund, geografien,<br />
klimaet, druesorterne og<br />
vinfremstillingen beskrevet.<br />
I anden del er det vinmarkerne<br />
og producenterne, der<br />
har hovedrollen, og <strong>læse</strong>ren<br />
bliver ført grundigt og sikkert<br />
fra nord til syd i det <strong>for</strong>jættede<br />
vinland. Undervejs er<br />
der instruktive kort, som ville<br />
være alle tiders vejvisere <strong>for</strong><br />
vinturisten, hvis det ikke lige<br />
var <strong>for</strong> bogens uhåndterlighed.<br />
Den vejer immervæk et<br />
par kilo.<br />
Jasper Morris – flot bog om<br />
Bourgogne.<br />
I afsnittet om Côte Chalonnaise<br />
noterer Jasper Morris,<br />
<strong>at</strong> der stadig mangler et<br />
”lokomotiv” eller to, som<br />
kan stå bag en genoplivning<br />
af denne lidt <strong>for</strong>tabte region.<br />
Indtil det sker, må den, som<br />
ikke har en <strong>for</strong>mue <strong>at</strong> investere<br />
i de kendte store vine,<br />
kigge sig omkring og opdage<br />
gode producenter som Vincent<br />
Dureuil-Janthial i Rully,<br />
Michel Juillot i Mercurey,<br />
Francois Lumpp i Givry og<br />
endog det store kooper<strong>at</strong>iv<br />
Cave de Buxy, som har et par<br />
udmærkede vine på hylderne.<br />
”Inside Burgundy” er ikke en<br />
bog, man lige <strong>læse</strong>r fra ende<br />
til anden og så lægger væk.<br />
Den er skabt til <strong>at</strong> blive taget<br />
frem i ny og næ, til <strong>at</strong> blive<br />
slået op i <strong>for</strong> <strong>at</strong> tjekke usikker<br />
viden – og til <strong>at</strong> nære de<br />
evige drømme om på ny <strong>at</strong><br />
stå dernede og se de berømte<br />
vinmarker, køre ad de smalle<br />
veje fra producent til producent<br />
og blive lukket ind til<br />
jordbundne mennesker, som<br />
bare har evnen til <strong>at</strong> aftvinge<br />
n<strong>at</strong>uren en drik, guderne må<br />
misunde os. Jørgen Aldrich.<br />
Jasper Morris MW: ”Inside<br />
Burgundy. The vineyards, the<br />
wine & the people<br />
656 sider, illustreret. 498 kr.<br />
Berry Bros & Rudd Press.<br />
Bogen <strong>for</strong>handles i Danmark<br />
af Vinbladet<br />
og kan bestilles på enten tlf.<br />
21781012<br />
eller email:<br />
vinbladet@vinbladet.dk
48 [vinøst] SOMMELIER 4/2010<br />
En genistreg fylder 25<br />
Château de Haux har 25 års jubilæum som familien Jørgensen<br />
og dens kunders Bordeaux-slot<br />
Af<br />
JØRGEN ALDRICH<br />
For 25 år siden fik familien<br />
bag den daværende Knud Jørgensens<br />
Vinhandel i Hellerup<br />
en genial idé. I Premières<br />
Côtes de Bordeaux havde<br />
man fundet et <strong>for</strong>sømt slot<br />
med nogle lovende vinmarker<br />
og muligheder i nærheden <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> inddrage yderligere hektarer.<br />
Slottet, Château de Haux,<br />
blev indkøbt, en restaureringsplan<br />
lagt, og så blev vinhandelens<br />
kunder ellers inviteret<br />
til <strong>at</strong> tegne aktier à 500<br />
kr. i projektet.<br />
Det blev en bragende succes.<br />
Aktiekapitalen måtte udvides,<br />
så alle interesserede kunne<br />
blive (med)slotsejere. Det var<br />
en succes, selv om ejerskabet<br />
kun gav adgang til <strong>at</strong> købe<br />
slottets vine med en beskeden<br />
rab<strong>at</strong>. Samt muligheden <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> blive modtaget ved besøg<br />
på slottet og få adgang til <strong>at</strong><br />
opholde sig i den tilknyttede<br />
gæstebolig.<br />
Adskillige danske vinskribenter<br />
har i tidens løb gæstet<br />
slottet og kunnet konst<strong>at</strong>ere,<br />
<strong>at</strong> ikke blot murstenene, men<br />
også vinene fik det bedre og<br />
bedre.<br />
Kom og lav vin<br />
For 10 år siden, nærmere<br />
bestemt i januar 2000, modtog<br />
tre skribenter en helt speciel<br />
invit<strong>at</strong>ion: Kom ned til os<br />
og lav jeres egen vin i årgang<br />
1999.<br />
Invit<strong>at</strong>ionen var stilet til<br />
Flemming Hvelplund, Jørgen<br />
la Cour-Harbo og SOMME-<br />
LIER's nuværende redaktør,<br />
som dengang var Fyens Stiftstidendes<br />
vinskribent. Peter<br />
Jørgensen, hans bror Flemming<br />
og hans søn Christian<br />
samt en volontør, Henrik<br />
Poulsen, havde udtænkt begivenheden,<br />
og da ingen af os<br />
før havde prøvet <strong>at</strong> lave vores<br />
egen assemblage, hastede vi<br />
af sted og stillede en lørdag<br />
<strong>for</strong>middag op til denne premiere.<br />
Foran hver af os stod 12 flasker<br />
med prøver af 1999-årgangen<br />
fra 12 <strong>for</strong>skellige fade. Et fad<br />
kunne eksempelvis indeholde<br />
75 hl vin bestående af 80<br />
pct. merlot og 20 pct. cabernet<br />
franc høstet på vinstokke<br />
med en alder mellem 25 og<br />
50 år. Et andet fad kunne<br />
indeholde 235 hl cabernet<br />
sauvignon høstet på 12-22 år<br />
gamle stokke. Et tredje fad<br />
kunne indeholde 235 hl merlot<br />
høstet på 25-50 år gamle<br />
stokke. Og så fremdeles.<br />
Tre af flaskerne indeholdt<br />
pressevin. Det var altså vin<br />
med mere garvesyre end den<br />
fritløbende most i de øvrige<br />
flasker, og pressevinen bruges<br />
selvfølgelig under normale<br />
omstændigheder til <strong>at</strong> justere<br />
den vin, man vil udgive under<br />
slottets navn.<br />
På bordet stod derudover et<br />
målebæger og en kande til det<br />
færdige produkt.<br />
Først smage, siden<br />
blande<br />
I første omgang smagte vi på<br />
alle prøverne. Som enhver<br />
sommelier ved, er smagning<br />
noget meget individuelt.<br />
Nogle smager hurtigt, andre<br />
smager langsomt og grundigt,<br />
smager igen og igen og tager<br />
fyldige not<strong>at</strong>er.<br />
Jeg smager hurtigt ud fra en<br />
erfaring om, <strong>at</strong> det generelt<br />
er det første umiddelbare indtryk,<br />
der er det rigtige. Så<br />
mine not<strong>at</strong>er var kortf<strong>at</strong>tede:<br />
Som <strong>for</strong> eksempel ”Afrundet,<br />
lidt tannin, behagelig”, og så<br />
uddelte jeg stjerner til de prøver,<br />
jeg bedst kunne lide.<br />
Result<strong>at</strong>et blev, <strong>at</strong> jeg ville<br />
blande min vin af fem af prøverne.<br />
Næste trin var altså <strong>at</strong><br />
afgøre <strong>for</strong>holdet mellem dem,<br />
og <strong>her</strong> kom det helt urealistiske<br />
moment ind i spøgen.<br />
Én af de prøver, jeg ville<br />
lade udgøre 20 procent af min<br />
vin, fandtes kun i et meget<br />
De tre musketerer med hver sin<br />
vin i magnumudgave. På fløjene<br />
står til venstre Jørgen la Cour-<br />
Harbo og til højre Flemming<br />
Hvelplund.
SOMMELIER 4/2010 [vinøst] 49<br />
lille kvantum. Hvis altså den<br />
”rigtige” Château de Haux<br />
skulle komponeres efter samme<br />
opskrift, blev der ikke ret<br />
mange flasker til salg.<br />
Men vi tre havde frie hænder,<br />
så min vin kom til <strong>at</strong> se sådan<br />
ud: 20 procent fra cuvée nr. 1<br />
(80 pct. merlot, 20 pct. cabernet<br />
franc fra 25-50 år gamle<br />
planter). 40 pct. fra cuvée<br />
nr. 5 (cabernet sauvignon fra<br />
12-22 år gamle planter). 10<br />
pct. fra cuvée nr. 9 (cabernet<br />
franc fra 12-22 år gamle<br />
planter). 10 pct. fra cuvée nr.<br />
10 (merlot fra 25-50 år gamle<br />
planter). 20 pct. fra cuvée nr.<br />
25 (cabernet sauvignon, petit<br />
verdot, malbec og carménère<br />
fra over 35 år gamle planter).<br />
Den daværende kældermester<br />
på Haux, Denis Roumegous,<br />
var overdommeren, som skulle<br />
bedømme vores blandinger.<br />
Hans udsagn om min lød:<br />
”Elegant St.-Emilion-stil”.<br />
Det passede mig helt fint.<br />
Mine to medkomb<strong>at</strong>tanter så<br />
heller ikke bedrøvede ud, da<br />
de fik deres bedømmelser.<br />
”Graves”, lød det om Jørgen<br />
la Cour-Harbos vin og ”Margaux”<br />
om Flemming Hvelplunds.<br />
Og nu på træfade<br />
Næste trin i dette eksperiment<br />
var <strong>at</strong> lægge de tre vine på<br />
225 liters nye middelt ristede<br />
fade i seks måneder. Efter den<br />
periode ville vi hver få tilsendt<br />
en prøve <strong>for</strong> <strong>at</strong> afgøre,<br />
om vinene havde fået nok<br />
eller skulle ligge lidt længere.<br />
Så i eftersommeren samme<br />
år – 2000 – modtog jeg min<br />
vin sammen med et brev fra<br />
Peter Jørgensen, hvori han<br />
udbad sig instrukser om, hvad<br />
der skulle ske i de kommende<br />
otte måneder inden aftapningen.<br />
Vinen havde hidtil ligget<br />
på et fad fra Seguin-Moreau,<br />
men jeg kunne også vælge<br />
<strong>at</strong> få den flyttet til et fad fra<br />
Vicard, Demptos, Saury eller<br />
Syvain.<br />
Det var jo lige til <strong>at</strong> blive<br />
svedt over <strong>at</strong> skulle tage stilling<br />
til den slags. Jeg anede<br />
intet om de <strong>for</strong>skellige bødkeriers<br />
kvaliteter, men da jeg<br />
hidtil ofte havde mødt navnet<br />
Seguin-Moreau i diverse fine<br />
kældre, afgjorde jeg, <strong>at</strong> det<br />
fad holdt vi os til.<br />
Da jeg åbnede prøveflasken,<br />
strømmede en fin duft mig i<br />
møde, og smagen var tilsvarende<br />
behagelig. God frugt<br />
og fedme. Fadsmagen var<br />
ikke overvældende, så kunne<br />
vinen klare et lidt længere<br />
ophold i træ – enten det nye<br />
fad eller i et rengjort ældre<br />
Château de Haux set fra parken<br />
– en lille juvel i Premières Côtes<br />
de Bordeaux.<br />
Hele holdet samlet. Fra venstre<br />
Jørgen la Cour-Harbo, Birgitte<br />
og Flemming Jørgensen, Jørgen<br />
Aldrich, Peter Jørgensen, Flemming<br />
Hvelplund og Christian<br />
Jørgensen.<br />
fad? Måske kunne den få to<br />
måneder mere på det nye fad<br />
og sluttelig seks måneder på<br />
et ældre fad?<br />
Til det spørgsmål svarede<br />
Peter Jørgensen, <strong>at</strong> ”din vin<br />
har så meget godt i sig, <strong>at</strong> den<br />
kan tage et par måneder eller<br />
tre mere i det nye fad.”<br />
Fortrydelsen<br />
I <strong>for</strong>året 2001 kom så det<br />
øjeblik, da vores vine skulle<br />
tappes på flasker. 300 stk.<br />
af hver. Den oprindelige tanke<br />
var <strong>at</strong> udstyre dem med<br />
etiketter, som meddelte, <strong>at</strong><br />
dette var en ”Sélection” samt<br />
ophavsmanden navn og derpå<br />
sætte dem til salg som noget<br />
helt specielt. Nærmest samlerobjekter.<br />
Men ved nærmere eftertanke<br />
havde familien Jørgensen<br />
indset, <strong>at</strong> det kunne skabe <strong>for</strong>virring,<br />
hvis Château de Haux<br />
pludselig udkom i en stil, som<br />
var temmelig meget ander-
50 [vinøst] SOMMELIER 4/2010<br />
Sådan blev vores vine præsenteret – uden dog nogen sinde <strong>at</strong> komme<br />
i handelen.<br />
ledes end den, aktionærer og<br />
andre kunder var vant til.<br />
Result<strong>at</strong>et blev, <strong>at</strong> vi hver<br />
især fik tilsendt 24 flasker af<br />
vores respektive vine, nogle<br />
flasker blev holdt tilbage på<br />
Haux – og resten af vinen i<br />
fadene blev hældt ned i det<br />
store kar til den øvrige portion<br />
årgang 1999.<br />
I de <strong>for</strong>løbne 10 år har jeg<br />
jævnligt smagt på min vin<br />
og været glad <strong>for</strong> den, uanset<br />
om den ind imellem svingede<br />
lidt fra flaske til flaske.<br />
Vinen er også blevet brugt<br />
som gave til særligt udvalgte,<br />
så det er svundet godt i<br />
beholdningen. Mine to medblanderes<br />
vine har jeg ikke<br />
smagt siden dengang, så det<br />
var med stor glæde, vi mødtes<br />
på ny i anledning af Château<br />
de Haux-jubilæet <strong>for</strong> <strong>at</strong> se,<br />
hvordan disse tre vine havde<br />
det nu mere end 10 år efter<br />
høsten.<br />
Luftfoto af Château de Haux.<br />
Der er sket meget på stedet i<br />
løbet af de 25 år med dansk<br />
ejerskab.<br />
De havde det generelt fint, og<br />
de havde bevaret deres oprindelige<br />
karakteristika. Jørgen<br />
la Cour-Harbos ”Graves” var<br />
en tør sag, men stadig fint i<br />
live, Flemming Hvelplunds<br />
”Margaux” var rank og havde<br />
både kant og charme, og min<br />
En historie<br />
om<br />
vener<strong>at</strong>ion<br />
Samtidig med fejringen af de 25 år med Château de Haux<br />
har Peter og Flemming Jørgensen udgivet en smuk bog om<br />
familiens historie gennem fem gener<strong>at</strong>ioner. Den har titlen<br />
”Fra landevejskro til vinslot”, idet oldefaderen, Peter Christian<br />
Jørgensen, i 1845 blev født på Tre Flasker Kro, der lå<br />
omtrent på det sted, som i dag er Hans Knudsens Plads.<br />
Det er en familiehistorie, som rækker langt ud over det priv<strong>at</strong>e,<br />
og som giver en del af <strong>for</strong>klaringen på den vener<strong>at</strong>ion,<br />
en vinhandel og familien bag den har <strong>for</strong>mået <strong>at</strong> fastholde<br />
gennem så mange år.<br />
”St.-Emilion” var fuldmoden<br />
med lille sødme og lækker<br />
cremet struktur.<br />
Knud Jørgensens Vinhandel<br />
er historie, men familien bag<br />
– Peter, Flemming, Christian<br />
og Birgitte – brænder stadig<br />
<strong>for</strong> vinens verden og har ikke<br />
mindst den unikke kontakt<br />
med en stor kundekreds, som<br />
takket være bl.a. genistregen<br />
Château de Haux har en <strong>for</strong>nemmelse<br />
af næsten også <strong>at</strong><br />
være medlemmer af familien.
SOMMELIER 4/2010 [DSF nyt] 51<br />
Nordiske Mesterskab:<br />
En fantastisk oplevelse<br />
Ved middagstid mandag den<br />
20 september var der afgang<br />
mod Island til dette års Nordiske<br />
Mesterskab. Holdet<br />
bestod af Peter Pepke og<br />
undertegnede som deltagere<br />
og dommerteamet Christian<br />
Aarø-Tim Vollerslev.<br />
Turens endelige program havde<br />
ret kort tid før afgang været<br />
en smule usikkert, da det er<br />
islandsk kotyme <strong>at</strong> planlægge<br />
alt i sidste øjeblik. Efter landing<br />
i Keflavik gik turen til<br />
Reykjavik med et lille tiltrængt<br />
stop i den Blå Lagune<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> få varme bade og møde<br />
de øvrige landes deleg<strong>at</strong>ioner.<br />
Herefter til vores hotel og<br />
videre på vinbar <strong>for</strong> <strong>at</strong> hygge<br />
og snakke sammen over lidt<br />
vin og mad.<br />
Finland havde af ukendte<br />
årsager ikke sendt hverken<br />
deltagere eller dommer, og<br />
kun islandske Alba var tilstede<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> reprænsentere<br />
hjemlandet, hvilket bragte det<br />
samlede deltagerantal ned på<br />
syv.<br />
Efter udlevering af det officielle<br />
program var det tid til<br />
<strong>at</strong> komme tilbage på hotellet,<br />
så alle mand var friske til<br />
tirsdagens indledende del af<br />
konkurrencen.<br />
Tirsdag morgen kl. ni var der<br />
afgang fra hotellet, til Nordic<br />
House, som er en stor skandinavisk<br />
bygning designet af<br />
finske Alvar Aalto, og hvor<br />
konkurrencen skulle finde<br />
sted.<br />
Det samlede deltagerhold ved<br />
Nordiske Mesterskaber i Reykjavik.<br />
Første del var en skriftlig prøve,<br />
som både bød på spørgsmål<br />
om Valais i Schweiz og<br />
om diverse vinskribenter og<br />
hvilke blade, de skriver <strong>for</strong>.<br />
Ligeledes var der både et kort<br />
over Bordeaux, hvor diverse<br />
”côtes” skulle placeres korrekt<br />
. Desuden et kort over<br />
Alsace, hvor 10 bynavne<br />
manglede, hvilket vakte alle<br />
deltagere store kvaler.<br />
Anden del af prøven var en<br />
praktisk serveringsøvelse.<br />
Der skulle serveres en flaske<br />
vin med skruelåg til dommerbordet<br />
på korrekt vis <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> vurdere deltagernes evne<br />
til <strong>at</strong> kommunikere med- og<br />
servicere gæsterne<br />
Efter frokosten, der <strong>for</strong>egik<br />
på DILL Restaurant, som den<br />
islandske præsident er medejer<br />
af, var det meningen,<br />
<strong>at</strong> de islandske vinimportører<br />
skulle have kåret ”Det<br />
Gyldne Glas”, hvilket betød,<br />
<strong>at</strong> ca. 120 vine <strong>for</strong>delt på fire<br />
borde skulle bedømmes efter<br />
Parker-skalaen. Som et ekstra<br />
moment <strong>for</strong> de deltagende<br />
sommelierer skulle der gættes<br />
land og druetype(r). Denne<br />
del af konkurrencen blev dog<br />
annulleret, da den ikke betød<br />
noget <strong>for</strong> den samlede stilling,<br />
og <strong>for</strong>di flere af flaskernes<br />
halsetiketter kunne ses.<br />
Omkring kl. 17 var det <strong>at</strong>ter<br />
tid til <strong>at</strong> finde hotellet og gøre<br />
sig klar til aftenens middag<br />
kl 20 samt annoncering af<br />
de tre finalister. Flere af os<br />
benyttede lejligheden til <strong>at</strong><br />
komme en tur ud <strong>at</strong> se lidt<br />
mere af Reykjavik og trække<br />
frisk luft oven på dagens konkurrence<br />
og <strong>for</strong> <strong>at</strong> gennemgå<br />
vores egne præst<strong>at</strong>ioner.<br />
Efter én af turens lidt mere<br />
kre<strong>at</strong>ive middage, bl.a. bestående<br />
af hval og søpapegøje<br />
serveret let røget og næsten<br />
rå, blev spændingen udløst.<br />
De to svenske deltagere, Totte<br />
Steneby og Frederik Horn,<br />
samt fra Norge den italiensk/<br />
norske Francesco Azzarone<br />
gik videre, så desværre var<br />
det ikke lykkedes Danmark<br />
denne gang <strong>at</strong> få en finalist på<br />
scenen. Pointene havde dog<br />
ifølge dommerne været meget<br />
tætte mellem deltagerne, selv<br />
om de tre finalister havde<br />
skilt sig ud fra os andre.<br />
Turens tredje og sidste dag<br />
begyndte kl ni onsdag med<br />
besøg på det lille islandske<br />
bryggeri Ölvishult ca. en<br />
times kørsel fra Reykjavik.<br />
Hvor skulle vi bl.a. smage en<br />
meget sjælden øl lavet i 3500<br />
eksemplarer (33 cl.) på 1000<br />
år gammel gletc<strong>her</strong>is fra V<strong>at</strong>najökull<br />
og afgjort én af de<br />
bedste øl, jeg har smagt. Vi<br />
smagte også den nyeste juleøl.<br />
Bryggeriet, der er i familie<br />
med danske Gourmetbryggeriet,<br />
er ikke stort, og øllet <strong>her</strong><br />
er både anderledes, smagfuldt<br />
og meget vellavet.<br />
Herefter var der afgang til<br />
hotellet <strong>for</strong> et hurtigt bad og<br />
skift til uni<strong>for</strong>m, og derpå<br />
tilbage til Nordic House, hvor
52 [DSF nyt] SOMMELIER 4/2010<br />
første deltager var svenske<br />
Totte.<br />
Første element i finalen var<br />
et vinkort, der skulle rettes<br />
<strong>for</strong> fejl <strong>for</strong>an dommerne, som<br />
derefter skulle have ændret<br />
deres vinmenu til en menu<br />
bestående udelukkende af<br />
oversøiske vine. Desuden<br />
<strong>for</strong>slag om avec, mineralvand<br />
osv. Sidste element i første<br />
del var åbning og servering af<br />
champagne, afbrudt af Dominique<br />
fra den islandske <strong>for</strong>ening,<br />
der spillede en gæst,<br />
som var kommet en time før<br />
tid <strong>for</strong> <strong>at</strong> gennemgå vinene og<br />
få dem dekanteret.<br />
Konkurrencens anden del<br />
bestod i <strong>at</strong> dekantere den vin,<br />
dommerne havde stillet på<br />
bordet bag deltagerne ved<br />
siden af en skænkekurv. Kun<br />
Totte lurede fælden og valgte<br />
ikke <strong>at</strong> bruge skænkekurven.<br />
Sidste del var blindsmagning<br />
af tre vine samt tre spiritusser.<br />
Især de tre vine, der bl.a. var<br />
en Entre-Deux-Mers og en<br />
Lagrein fra Cantina Terlan,<br />
voldte store problemer, især<br />
da Azzarono fik en Lagrein,<br />
der var tydeligt maderiseret<br />
og to gange helt korrekt bad<br />
om <strong>at</strong> få lov til <strong>at</strong> springe<br />
vinen over.<br />
Kom frit frem<br />
SOMMELIER har en ambition om <strong>at</strong> portrættere alle<br />
medlemmer.<br />
Et par håndfulde har <strong>for</strong>eløbig stillet op og besvaret de<br />
faste spørgsmål.<br />
Men der er brug <strong>for</strong> mange flere.<br />
Det kræver blot, <strong>at</strong> alle I derude tager jer tid til <strong>at</strong> sende<br />
en mail til redaktøren, som derpå straks sender en mail<br />
retur med spørgsmålene.<br />
Ingen behøver <strong>at</strong> frygte result<strong>at</strong>et. Redaktøren er udlært<br />
i disciplinen redigering, så eventuelle manglende kommaer<br />
og lignende bliver der rådet bod på inden offentliggørelsen.<br />
Så gør det nu!<br />
Send en mail til aldrich@live.dk<br />
Og husk <strong>at</strong> finde et vellignende portræt frem. Så er<br />
det snart jeres tur til <strong>at</strong> pynte på én af siderne i SOM-<br />
MELIER.<br />
Frederik og Totte var afgjort<br />
de to bedste deltager på scenen<br />
mod den tydeligt mere<br />
nervøse nordmand, som til<br />
gengæld så ud til <strong>at</strong> nyde<br />
hvert sekund. I sidste ende<br />
blev det en meget rørt, men<br />
<strong>for</strong>tjent Totte der <strong>for</strong>an publikum<br />
og de øvrige deltagere<br />
blev kåret som vinder inden<br />
gallamiddagen på Restaurant<br />
DILL Restaurant. Her skulle<br />
de af os, som ikke havde<br />
været i finalen, præsentere en<br />
vin hver under maden. Samtidig<br />
benyttede vi chancen til<br />
<strong>at</strong> takke dommere, sponsorer<br />
og ikke mindst Oli og<br />
Dominique, der havde lagt et<br />
kæmpe stykke arbejde i <strong>at</strong> få<br />
hele det meget flotte arrangement<br />
til <strong>at</strong> gå op i en højere<br />
enhed<br />
Efter middagen valgte nogle<br />
<strong>at</strong> fejre deltagerne, til bussen<br />
mod lufthavnen afgik kl.<br />
4.30, mens andre valgte <strong>at</strong> få<br />
nogle få timers søvn.<br />
Konkurrencen <strong>her</strong> var min<br />
første på intern<strong>at</strong>ionalt plan,<br />
men islændingene havde<br />
trods trykket økonomi, udeblevne<br />
deltagerlande og andre<br />
problemer sørget <strong>for</strong> en fantastisk<br />
oplevelse <strong>for</strong> alle.<br />
Dennis Pihl Christiansen<br />
Støt <strong>Dansk</strong><br />
Sommelier Forening:<br />
Bliv<br />
vennemedlem<br />
Kontakt kasserer Bent<br />
Aamand:<br />
b.aamand@jubii.dk
SOMMELIER 4/2010 [DSF nyt] 53<br />
En stor oplevelse<br />
Sydafrikansk Sommelier World Cup:<br />
Af<br />
ASBJØRN MAY<br />
Foto:<br />
TIM VOLLERSLEV<br />
Den Sydafrikanske vinorganis<strong>at</strong>ion<br />
Wines of South Africa<br />
(WOSA) arrangerede sit<br />
første Sommelier World Cup<br />
den 16. oktober i hjertet af<br />
Paarl på det luksuriøse Grand<br />
Roche. Her var jeg den danske<br />
deltager efter <strong>at</strong> have vundet<br />
udtagelseskonkurrencen<br />
på Hotel og Restaurantskolen<br />
i slutningen af april.<br />
Konkurrencen, som var den<br />
første af sin slags, blev arrangeret<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> sætte fokus på<br />
vinene fra Sydafrika, mens<br />
fodbold-vm endnu var frisk<br />
erindring, og kan med rette<br />
betegnes som et verdensmesterskab<br />
i sydafrikansk vin.<br />
Deltagerne var fra 12 af de<br />
vigtigste eksportlande, og<br />
havde alle været igennem<br />
indledende n<strong>at</strong>ionale runder<br />
før finalen.<br />
Programmet bød på fem<br />
dages intens præsent<strong>at</strong>ion af<br />
både etablerede og nye vindistrikter<br />
i Cape-provinsen, som<br />
står <strong>for</strong> langt hovedparten af<br />
vinproduktionen, efterfulgt af<br />
konkurrencens finale.<br />
Tradition og<br />
nytænkning<br />
Den sydafrikanske vinindustri<br />
er en interessant blanding<br />
af tradition og nytænkning.<br />
Den 350 år lange historie på<br />
den ene side og kvalitetsrevolutionen<br />
efter apartheids fald i<br />
1994 skaber en unik og meget<br />
spændende vinscene.<br />
Vinene fra etablerede områ-<br />
der som Stellenbosch, Paarl<br />
og Walker Bay demonstrerede<br />
tydeligt grunden til, <strong>at</strong> de<br />
er meget eftertragtede, mens<br />
nyere områder som Elgin,<br />
Robertson og Swartland var<br />
meget spændende og viste<br />
endog meget lovende takter.<br />
Mange producenter tænker i<br />
køligere områder, jordbund<br />
og hvor det er muligt <strong>at</strong> få f<strong>at</strong><br />
i ældre vinstokke. Det med<br />
køligere områder skal <strong>for</strong>stås<br />
som køligere end det ganske<br />
varme middelhavsklima, som<br />
præger Cape. Jordbunds<strong>for</strong>holdene<br />
er ekstremt varierede,<br />
<strong>for</strong>di geologien <strong>her</strong> er verdens<br />
ældste. Man har stadig<br />
ganske store problemer med<br />
virus, som holder alderen<br />
på vinmarkerne nede – man<br />
betragter en 20 år gammel<br />
mark som gammel.<br />
Alle steder blev vi modtaget<br />
meget gæstfrit og i meget<br />
flotte omgivelser. Der er<br />
ingen tvivl om <strong>at</strong> der er blevet<br />
skævet til Cali<strong>for</strong>nien, som<br />
mange af vinmagerne også<br />
har været <strong>for</strong>bi i kortere eller<br />
længere tid, og både kældre,<br />
smagelokaler og tilhørende<br />
restauranter var meget flotte.<br />
Det var dog ingenting set i<br />
<strong>for</strong>hold til den helt utrolige<br />
n<strong>at</strong>ur, der omgav os konstant.<br />
De mange bjerge, dale og den<br />
kølige vind fra False Bay er<br />
en oplevelse, som ingen må<br />
snyde sig selv <strong>for</strong>.<br />
De mest interessante vine<br />
både kvalitetsmæssigt og set<br />
Asbjørn May nåede ikke i finalen,<br />
men gjorde et godt indtryk<br />
på dommerne <strong>for</strong> sit engagement,<br />
oplyser Tim Vollerslev.<br />
<strong>for</strong>hold til <strong>at</strong> udskille sig i<br />
<strong>for</strong>hold til verdens mange <strong>for</strong>skellige<br />
var i mine øjne især<br />
de kraftige hvide på chenin<br />
blanc, ofte med en vis fadlagring,<br />
de røde shiraz, som ofte<br />
var lavet ud fra australsk <strong>for</strong>billede,<br />
men i en mere drikkevenlig<br />
stil, og de n<strong>at</strong>urligt<br />
søde muscadelle, som viste en<br />
side af druen meget <strong>for</strong>skellig<br />
fra de <strong>for</strong>stærkede sydfranske<br />
vine.<br />
Generelt er det vigtigere <strong>at</strong><br />
kende sin producent end sit<br />
område, da vari<strong>at</strong>ionen er<br />
enormt stor, både hvad stil<br />
og kvalitet angår. Trods de<br />
gode intentioner om <strong>at</strong> skabe<br />
et moderne appell<strong>at</strong>ionssystem<br />
er Ward of Origin først<br />
og fremmest en garanti <strong>for</strong><br />
oprindelse, ikke en garanti<br />
<strong>for</strong> den samme stil inden <strong>for</strong><br />
en W.O.<br />
En sjov konkurrence<br />
Selve finalen, som blev holdt<br />
på Grand Roche i Paarl, var<br />
delt i to med skriftlig prøve,<br />
mundtlig blindsmagning og<br />
en service med servering af<br />
Methode Cap Classique, som<br />
indledende runde efterfulgt<br />
af en finale på scenen med<br />
dekantering af rødvin, bestilling<br />
og vin- og madsammensætning<br />
og endelig service af<br />
Methode Cap Classique.<br />
Jeg var desværre ikke selv<br />
blandt de fire finalister, men<br />
fik så til gengæld mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> følge finalen på første<br />
række.<br />
Finalen var arrangeret efter<br />
alle kunstens regler og med<br />
udgangspunkt i intern<strong>at</strong>ionale<br />
standarder <strong>for</strong>an et stort publikum.<br />
I <strong>for</strong>hold til andre konkurrencer<br />
var det en meget
54 [DSF nyt] SOMMELIER 3/2010<br />
livlig setting, publikum var<br />
meget interesserede, og det<br />
var en meget sjov konkurrence<br />
<strong>at</strong> overvære. En del af<br />
motiv<strong>at</strong>ionen <strong>for</strong> <strong>at</strong> arrangere<br />
konkurrencen var <strong>at</strong> vise sommelierfaget<br />
frem, da det ikke<br />
er så udbredt i Sydafrika som<br />
andre steder. Der<strong>for</strong> var der<br />
også til lejligheden indkaldt<br />
en række erfarne intern<strong>at</strong>ionale<br />
dommere.<br />
Vinderen blev den amerikanske<br />
deltager, Christop<strong>her</strong><br />
B<strong>at</strong>es fra Pennsylvania, som<br />
kan kalde sig verdensmester<br />
i sydafrikansk vin. Finalen<br />
markerede samtidig afslutningen<br />
på en uges program<br />
med masser af inputs om så<br />
godt som alt om vinene fra<br />
Sydafrika.<br />
Intentionen er <strong>at</strong> holde konkurrencen<br />
hvert andet år, og<br />
som en af de første deltagere<br />
er jeg meget glad <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
have været med, og kan kun<br />
op<strong>for</strong>dre andre til <strong>at</strong> stille op<br />
næste gang, WOSA arrangerer<br />
Sommelier World Cup.<br />
Nr. fire igen<br />
Vinlandet i Cape-provinsen rummer en betagende og næsten utroligt<br />
smuk n<strong>at</strong>ur.<br />
VM <strong>for</strong> sommelierer i Chaîne<br />
des Rôtisseurs' regi har <strong>for</strong><br />
fjerde gang været afviklet,<br />
denne gang på det femstjernede<br />
Hotel Real i nordspanske<br />
Santander. Fra Danmark<br />
deltog <strong>for</strong> anden gang Peter<br />
Pepke, idet der kan deltage<br />
sommelierer fra aldersklassen<br />
mellem 21 og 35 år. Sponsor<br />
<strong>for</strong> arrangementet er Piper<br />
Heidsieck.<br />
Det lykkedes dog ikke den<br />
danske deltager <strong>at</strong> vinde i<br />
konkurrencen, som omf<strong>at</strong>tede<br />
tre prøver: teori, service og<br />
blindsmagning. Peter blev <strong>for</strong><br />
anden gang nr. fire, men leverede<br />
en fin præst<strong>at</strong>ion.<br />
Peter Pepke (til højre) sammen<br />
med vinderen, Clement Robert.<br />
Foto: Bent Aamand.<br />
Vinder blev Clement Robert,<br />
som repræsenterede Storbritanien,<br />
men er fransk og netop<br />
har bestået Master of Wine.<br />
Nummer to blev Michael<br />
Meag<strong>her</strong>, USA. Han er også<br />
Master of Wine. Nummer tre<br />
blev Nikolaos Giannopoulos,<br />
Grækenland.<br />
Mesterskabet blev afviklet på<br />
det femstjernede Hotel Real i<br />
Santander med efterfølgende<br />
præmieoverrækelse og afsluttende<br />
fem retters middag på<br />
Gran Casino Sardinero.<br />
Næste år holdes VM i Athen,<br />
Grækenland. Vi har mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> få mesterskabet til<br />
Danmark i 2014, men dette<br />
skal aftales med Chaîne des<br />
Rotisseurs i Danmark. Bent<br />
Aamand.
SOMMELIER 3/2010 [DSF nyt] 55<br />
Optagelsesprøven oktober 2010<br />
Her er de spørgsmål,<br />
der skulle besvares:<br />
1. Nævn inddelingen i klassifik<strong>at</strong>ionssystemet<br />
<strong>for</strong> den<br />
italienske vinlov:<br />
2. Nævn inddelingen i klassifik<strong>at</strong>ionssystemet<br />
<strong>for</strong> østrigske<br />
prädik<strong>at</strong>svine:<br />
3. Nævn inddelingen af<br />
appell<strong>at</strong>ionerne <strong>for</strong> de hvide<br />
vine i Chablis:<br />
4. Nævn klassifik<strong>at</strong>ionsbetegnelserne<br />
<strong>for</strong> Vinea Wachauvinene:<br />
5. i hvilke italienske områder<br />
finder du følgende druer:<br />
Cannonau<br />
Molinara<br />
Refosco<br />
Nebbiolo<br />
Inzolia<br />
Dolcetto<br />
Nero d'Avola<br />
Prosecco<br />
Sangiovese<br />
Zibibbo<br />
Hvilke af følgende kommuner<br />
hører enten til Barolo<br />
eller Barbaresco?<br />
Neive<br />
Mon<strong>for</strong>te d'Alba<br />
La Morra<br />
Treiso<br />
Grinzane Cavour<br />
7. I hvilket vinområde finder<br />
du følgende grand cru’er?<br />
Ambonnay<br />
Rosacker<br />
Clos de Tart<br />
Les Clos<br />
Bouzy<br />
Blanchot<br />
Richebourg<br />
Mambourg<br />
Avize<br />
Calamin<br />
Gevrey-Chambertin<br />
8. Nævn appell<strong>at</strong>ionerne <strong>for</strong><br />
Calvados:<br />
9.Nævn de tre områder <strong>for</strong><br />
Armagnac:<br />
10. Nævn de seks områder til<br />
produktion af cognac:<br />
11. Hvilke kriterier er der <strong>for</strong>,<br />
<strong>at</strong> en skotsk whisky er single<br />
malt?<br />
12. Hvad laves følgende spiritusser<br />
på:<br />
Whisky<br />
Rom<br />
Armagnac<br />
Grappa<br />
Sort Grand Marnier<br />
Akvavit<br />
Vodka<br />
13. Nævn de tre kaffebønner:<br />
14. Hvad sker der ved den<br />
alkoholiske gæring i vinfremstilling?<br />
15. Hvad sker der ved den<br />
malolaktiske gæring?<br />
16. Hvad betyder følgende<br />
vinudtryk:<br />
a. Soutirage<br />
b. Sur lie<br />
c.Remuage<br />
17: Hvor mange liter er der i<br />
følgende fadtyper:<br />
Piece Bourgogne<br />
Feuilette Bourgogne<br />
Champagne-fad<br />
Tonneau<br />
Quartet Bourgogne<br />
Stück<br />
Fuder<br />
Barrique<br />
Botti<br />
Gönci<br />
Hogshead<br />
18. Hvilke druer er tilladte I<br />
følgende områder?<br />
a. Champagne:<br />
b. Jerez:<br />
c. Sauternes:<br />
19. Hvad hedder AOC’en <strong>for</strong><br />
rødvin i Chablis?<br />
20. Hvad hedder AOC’en <strong>for</strong><br />
gamay blandet med pinot noir<br />
i Bourgogne?<br />
21. Hvad hedder AOC’en <strong>for</strong><br />
rødvin i Champagne?<br />
22. Hvad hedder AOC’en<br />
<strong>for</strong> sauvignon blanc i Bourgogne?<br />
23. I hvilken årgang af disse,<br />
blev der ikke lavet Château<br />
d’Yquem?<br />
2001<br />
1990<br />
1975<br />
1972<br />
1967<br />
24. Fra hvilken årgang begynder<br />
DRC <strong>at</strong> lave rødvin fra<br />
Côte de Beaune?<br />
25. Hvilken AOC og hvilke<br />
marker er det, DRC begynder<br />
<strong>at</strong> lave vin fra?<br />
26. Hvad kaldes en enkelt<br />
mark I Tyskland?<br />
27. Nævn Anbaugebietene i<br />
Tyskland:<br />
28. I hvilke tyske områder<br />
laves der mere rødvin end<br />
hvidvin?<br />
29. Hvor finder du følgende<br />
vinområder?<br />
Finger Lakes<br />
Lake Eire<br />
Niagara Escarpment<br />
30. Nævn tre af de seks<br />
”hovedbyer” i Napa Valley.<br />
31. Fortæl hvad du ved om<br />
denne vin:<br />
1973 Chardonnay, Château<br />
Motelena, Napa Valley.<br />
32. Fortæl hvad du ved om<br />
denne vin:<br />
Don’s Cuvée 2009, Skærsøgaard<br />
Vingård.<br />
33. Hvad betyder følgende<br />
<strong>for</strong>kortelser:<br />
AVA<br />
AOC<br />
QMP<br />
XO<br />
VDN<br />
DAC<br />
34. Hvad har følgende øl til<br />
fælles:<br />
a. Pilsner, Lager og Bock<br />
b. Ale, Porter og Stout<br />
c. Chimay, Westmalle og<br />
Roche<strong>for</strong>t<br />
35. Din køkkenchef har lavet<br />
en menu med sushi & krydrede<br />
asi<strong>at</strong>iske retter. Anbefal<br />
fire typer af alkoholiske drikkevarer,<br />
som passer til. Nævn<br />
navn og type og <strong>for</strong>klar kort<br />
hvor<strong>for</strong>:
56 [DSF nyt] SOMMELIER 3/2010<br />
Skriftlig og mundtlig<br />
blindsmagnings-model<br />
Af<br />
CHRISTIAN AARØ<br />
Til konkurrencer og optagelsesprøver er det vigtigt <strong>at</strong> have en<br />
model, når man som sommelier smager de ”blinde vine”. Det<br />
letter tidspresset, hvis modellen sidder på nethinden og gør<br />
ens not<strong>at</strong>er mere gennemskuelige over <strong>for</strong> bedømmeren. Det<br />
er vigtigt, <strong>at</strong> man følger samme model til alle de vine, man<br />
smager, og <strong>at</strong> der er en sammenhæng i teksten under hvert af<br />
de punkter, man beskriver, samt <strong>at</strong> man så vidt muligt under<br />
den gastronomiske del begrunder sit valg.<br />
Her er min model som har hjulpet mig gennem de konkurencer,<br />
jeg har deltaget i.<br />
Vi begynder <strong>her</strong>:<br />
Farve:<br />
Hvilken stil: Mousserende – Stille – Forstærket – osv.<br />
Intensitet – Dybde – Druens farve<br />
Mostens klarhed – Brillians – Viskositet<br />
Udvikling – Modenhed – Alder<br />
Kvalitet – Potentiale<br />
Varmt eller koldt klima i <strong>for</strong>hold til vinens farve<br />
Næsen:<br />
Er vinen fejlfri ?<br />
1. Næse: Renhed – Intensitet – Aromaer<br />
2. Næse: Uddybning af aromaer – Hvilke – Udvikling<br />
Kvalitet – Potentiale<br />
Giv <strong>for</strong>slag til vinifik<strong>at</strong>ionsmetoder<br />
Smagen:<br />
Fejlfri og stilen (tør/sød – mousserende)<br />
1. Attakket: Kraft og Intensitet<br />
1. Syren : Tanniner eller frugtsyre<br />
Gæring og kvalitet<br />
1. Alkohol: Tæt eller svag – Vinifik<strong>at</strong>ionsmetode?<br />
1. Struktur: Eftersmagens længde<br />
1. Aromaer: Hvilke smagsindtryk<br />
1. Vinifik<strong>at</strong>ion: Teknik – Metode – Gæring<br />
Malo – Lagring – Fad – Stål – Type – osv.<br />
1. Klima: Klima<strong>for</strong>hold – Varmt/Koldt<br />
1. Temper<strong>at</strong>uren: Serverings- samt den nutidige temper<strong>at</strong>ur<br />
Kvalitetsniveau:<br />
Konklusion af kvaliteten<br />
Konklusion af potentiale:<br />
Vinens levestandard<br />
Holdbarhed<br />
Fremtiden<br />
Gastronomi:<br />
Nævn en ret med begrundelse<br />
Nævn muligheder med begrundelse.<br />
Konklusion:<br />
Drue – Land - Årgang<br />
Region – AOC – Klassifik<strong>at</strong>ion – Producent
SOMMELIER 4/2010 57<br />
KB Vin<br />
Kim Bülow<br />
Bredgade 71<br />
1260 København K<br />
Bichel Vine ApS<br />
<strong>at</strong>t. Gunnar Jakobsen<br />
Mejlbyvej 501<br />
8530 Hjortshøj<br />
Valuewine ApS<br />
<strong>at</strong>t. Jan Pedersen<br />
Grundtvigsvej 5, Kælderen<br />
1864 Frederiksberg C<br />
Adri<strong>at</strong> Vinimport<br />
Solsortevej 111<br />
2000 Frederiksberg<br />
Embajada de España<br />
<strong>at</strong>t. Angela de la Rosa<br />
Oficina Comercial<br />
Vesterbrogade 10, 3.<br />
1620 København V<br />
Rask Vin ApS<br />
Thomas Rask<br />
Odinshøjvej 25<br />
3140 Ålsgårde<br />
Hotel & Restaurantskolen<br />
<strong>at</strong>t. Martin Volf<br />
Vigerslev Allé 18<br />
2500 Valby<br />
Hill & Knowlton A/S<br />
<strong>at</strong>t. Susanne Lund Seureau<br />
Bredgade 73<br />
1260 København K<br />
L´Esprit Du Vin Scandinavia<br />
ApS<br />
<strong>at</strong>t. J. C. Krüff<br />
Snaregade 6<br />
1205 København K<br />
Restaurant Saison<br />
<strong>at</strong>t. Erwin Lauterbach<br />
Strandvejen 203<br />
2900 Hellerup<br />
<strong>Dansk</strong> Sommelier Forening<br />
ønsker alle sine vennemedlemmer<br />
en glædelig jul og et godt nytår<br />
med en stor tak <strong>for</strong> jeres støtte i 2010<br />
Pernod Ricard Denmark A/S<br />
<strong>at</strong>t. Christian Seel<br />
Kanonbådsvej 8<br />
1437 København K<br />
Taster Wine A/S<br />
Ringager 6<br />
2605 Brøndby<br />
Copenhagen Wine ApS<br />
<strong>at</strong>t. Claus Lange<br />
Admiralgade 24, 2. Sal<br />
1066 København K<br />
VinDownUnder<br />
<strong>at</strong>t. Michael Ranzau<br />
Rønhøj 48<br />
9310 Vodskov<br />
Vinrosen<br />
<strong>at</strong>t. Søren Kieffer<br />
Tobaksvejen 23 A<br />
2860 Søborg<br />
Kjær og Sommerfeldt<br />
<strong>at</strong>t. Mads Stensgaard<br />
Gammel Mønt 4<br />
1117 København K<br />
Skærsøgaard Vin<br />
<strong>at</strong>t. Sven Moesgaard<br />
Nørresøvej 12,Dons<br />
6051 Alminde<br />
Vintagekeeping.com<br />
<strong>at</strong>t. Kim H. Frederiksen<br />
Vestre Langgade 43<br />
8643 Ans By<br />
KK Wine<br />
<strong>at</strong>t. Kenneth Korsbæk Olsen<br />
Fredensvej 37 E<br />
2920 Charlottenlund<br />
Brøndums Hotel<br />
Anc<strong>her</strong>svej 3<br />
9990 Skagen<br />
Solarex Wines<br />
<strong>at</strong>t. Anne Marie Cramer<br />
Dronninggårds Allé 60<br />
2840 Holte<br />
Tysk Vinkontor<br />
Borrisvej 35<br />
2650 Hvidovre<br />
H.J. Hansen Vinhandel A/S<br />
<strong>at</strong>t. direktør Erling Søgaard<br />
Vestergade 97-101<br />
5100 Odense C.<br />
Hotel og Restaurantskolen<br />
<strong>at</strong>t. Søren Kühlwein Kristiansen<br />
Vigerslev Allé 18<br />
2500 Valby<br />
Johs. M. Klein Distribution A/S<br />
<strong>at</strong>t. Søren Merrild<br />
Priorparken 845<br />
Postboks 839<br />
2650 Brøndby<br />
Laudrup Vinimport I/S<br />
<strong>at</strong>t. Per Buhl<br />
Mileparken 13<br />
2630 Skovlunde<br />
Maxxium Danmark A/S<br />
<strong>at</strong>t. Direktør Rasmus Brøndsted<br />
Dronningens Tværgade 9, 2.<br />
1302 København K<br />
Philipson Wine<br />
<strong>at</strong>t. Christian Philipson<br />
Kokkedal Industripark 10<br />
2980 Hørsholm<br />
Vinea Nordic ApS<br />
<strong>at</strong>t. Corentin Bauer<br />
Haderslevvej 27 A<br />
3000 Helsingør<br />
Sigurd Müller Vinhandel A/S<br />
<strong>at</strong>t. Ib Bergkjær<br />
Otto Mønstedsvej 2<br />
9200 Aalborg SV<br />
Skovbakken Restaurant ZOO<br />
<strong>at</strong>t. Lars Knudsen<br />
Sdr. Boulevard 314<br />
5000 Odense C<br />
Sopexa<br />
<strong>at</strong>t. Peter Esper Larsen<br />
Højbro plads 15,2.<br />
1200 København K.
58 SOMMELIER 4/2010<br />
Spiegelau<br />
<strong>at</strong>t. Jan Hartvig<br />
Østbanegade 21<br />
2100 København Ø<br />
Theis Vin A/S<br />
<strong>at</strong>t. John Larsen<br />
Albanivej 122, Nr.Lyndelse<br />
5792 Årslev<br />
The Wine Company ApS<br />
<strong>at</strong>t. Steen H. Rasmussen<br />
Toftagervej 5<br />
2700 Brønshøj<br />
Atomwine<br />
<strong>at</strong>t. Tom L. Pedersen<br />
Ferrarivej 16 A<br />
7100 Vejle<br />
Ranimex Vine<br />
<strong>at</strong>t. Rubin Nielsen<br />
<strong>at</strong>t. Aabenraavej 20<br />
6100 Haderslev<br />
Hotel Scheelsminde<br />
<strong>at</strong>t. Danni Sørensen<br />
Scheelsmindevej 35<br />
9000 Aalborg<br />
Bistro Reklambyra AB<br />
<strong>at</strong>t. Anna Olsson<br />
Kungsg<strong>at</strong>an 4<br />
252 21 Helsingborg<br />
Sverige<br />
Vinens Verden ApS<br />
Hestehave 21 E 1.<br />
5260 Odense S.<br />
Østjysk Vin<strong>for</strong>syning<br />
<strong>at</strong>t. Renaud Bronner<br />
Navervej 21<br />
8382 Hinnerup<br />
Østrigs Ambassade<br />
<strong>at</strong>t. Handelsråden<br />
Grønningen 5, 3. sal<br />
1270 København K<br />
Thomas Ilkjær<br />
Lignag<strong>at</strong>an 2, 3tr.<br />
S-11 734 Stockholm<br />
Sverige<br />
Jørgen Mønster Pedersen<br />
Fasanvænget 270<br />
2980 Kokkedal<br />
Preben Mikkelsen<br />
Ranunkelvej 25<br />
Bildsøskov<br />
4200 Slagelse<br />
Pingvino<br />
Kurt Thyregod<br />
Øresunds Allé 43<br />
2791 Dragør<br />
Hotel- og Restaurantfagskolen<br />
<strong>at</strong>t. Henning Højgård<br />
Rørdalsvej 10<br />
9000 Aalborg<br />
Per Pallesen<br />
Emanuel Olsens Vej 3<br />
2000 Frederiksberg<br />
American Embassy - ”The<br />
Diplom<strong>at</strong>”<br />
<strong>at</strong>t. Keld Johnsen<br />
Dag Hammerskölds Allé 24<br />
2100 København Ø<br />
Le Sommelier<br />
Brasserie & Winebar<br />
Bredgade 63-65<br />
1260 København K<br />
C<strong>at</strong>harina Oksen<br />
Fredensgade 6<br />
4800 Nykøbing F.<br />
Malene Smidt Hertz<br />
Rygaards Allé 61<br />
2900 Hellerup<br />
Hotel og Restaurant Skolen<br />
Biblioteket<br />
Vigerslev Allé 18<br />
2500 Valby<br />
Knud Kjellerup<br />
Albert Sounit<br />
Fredholm<br />
Haraldslundvej 4<br />
8382 Hinnerup<br />
Svend Mariager<br />
Strandagervej 1<br />
2900 Hellerup<br />
Kenneth Novak<br />
Kvamløsevej 106<br />
4340 Tølløse<br />
Radisson SAS Scandinavia<br />
Hotel<br />
<strong>at</strong>t. Hans Henrik Berendsen<br />
Amager Boulevard 70<br />
2300 København S<br />
Den Norske Vinkelner<strong>for</strong>ening<br />
<strong>at</strong>t. Remi Madsen<br />
Furuveien 39C<br />
N-0678 Oslo<br />
Norge<br />
Laudrup Vin<br />
<strong>at</strong>t. Ebbe Hansen<br />
Bjergmarken 59, Hjallese<br />
5260 Odense S<br />
Vinens Hus<br />
<strong>at</strong>t. Ruth Thilgård<br />
Magstræde 7<br />
1204 København K<br />
Danmarks Restauranter & Caféer<br />
<strong>at</strong>t. Carsten Kruuse<br />
Viborgvej 21 4.Sal<br />
8000 Århus C<br />
<strong>Dansk</strong> Bartender Laug<br />
<strong>at</strong>t. Freddy Tofte Hansen<br />
Bryggervangen 70, 1.th.<br />
2100 København<br />
Radisson Blu Royal Hotel<br />
Roy A. Kappenberger<br />
Hammerichsgade 1<br />
1611 København V<br />
Jens Wine & Spirits Agent<br />
Jens Wint<strong>her</strong> Simonsen<br />
Bakkegærdet 3<br />
6000 Kolding<br />
Hans Just A/S<br />
<strong>at</strong>t. Steffen Hornbeck<br />
Århusgade 88<br />
2100 København Ø<br />
Lilleø Vin ApS<br />
Mikael Jensen<br />
Gl. Landevej 59<br />
4874 Gedser<br />
Kjær & Sommerfeldt<br />
Vinbaren<br />
Gammel Mønt 4<br />
1117 København K<br />
Sobresol Vinimport<br />
Ole Hannibal Bruun<br />
Horsensvej 135<br />
Tebstrup<br />
8660 Skanderborg<br />
Wine – eshop<br />
Flemming Voss<br />
Padborgvej 14<br />
4600 Køge<br />
Rostra Kommunik<strong>at</strong>ion A/S<br />
M<strong>at</strong>hias Wulff Jensen<br />
Nikolaj Plads 23<br />
1067 København K<br />
Vinovenue ApS<br />
Kenth Poulsen<br />
Søtoftevej 74<br />
4100 Ringsted<br />
Krone Vin ApS<br />
c/o Lasse Kruse Rasmussen<br />
Rosendalsgade 11, 3 TV.<br />
2100 København Ø<br />
Benjamin J. C. Faddersbøll<br />
Islands Brygge 30 C, 3 TH.<br />
2300 København S<br />
WOSA.dk Wines of South Africa<br />
c/o Ingela Svanström<br />
Henriksdalsringen 25<br />
13 132 Nacka<br />
Sverige<br />
Wineimporters<br />
Flemming Videriksen<br />
Herstedøster Skolevej 4<br />
2620 Albertslund<br />
Jysk Vin ApS<br />
Att. Flemming Olsen<br />
Østre Boulevard 29<br />
8930 Randers NØ<br />
Peruvian Wines A/S<br />
<strong>at</strong>t. Vicky M. Andersen<br />
Havnegade 39<br />
1058 København Ø
- det gode glas siden 1982...<br />
domaine Gangloff<br />
domaine Jean-louis Chave<br />
elio Grasso<br />
Weingut Bründlmayer<br />
domaine Roulot<br />
Castello di ama<br />
i 2003 blev marco Pallanti kåret som årets ønolog af Gamberro<br />
Rosso, og i 2005 er Castello di ama blevet Cantina dell’anno (Winery<br />
of the Year i italien) samtidig med, <strong>at</strong> hele 3 vine fik de eftertragtede 3 glas.<br />
Castello di ama har ligeledes fået 3 glas i 3 på hinanden følgende årgange<br />
(99, 00, 01). i helt specielle årgange lancerer Castello di ama en enkeltmarksvin,<br />
men kun i meget begrænset antal (ca. 4-5.000 fl.). Castello di ama er også blevet<br />
kendt <strong>for</strong> <strong>at</strong> lave en af verdens bedste merlot-vine, l’apparita.<br />
Godt tilBUd<br />
da Castello di ama’s amerikanske importør grundet finanskrisen ikke har aftaget<br />
som meget som vanligt, har vi sammen lavet denne helt fantastiske pris på Chianti<br />
Classico 2006.<br />
domaine<br />
de la Janasse<br />
www.jyskvin.dk<br />
Chianti Classico 2006<br />
Før kr. 220,00 incl. moms 176,- excl. moms<br />
Nu kr. 159,- incl. moms<br />
kr. 127,20 excl. moms<br />
HUsk Vi oGså sælGeR<br />
ViNe FRa FØlGeNde toPPRodUCeNteR<br />
Clos du mont-olivet<br />
Bodegas arzuaga Navarro<br />
Bruno Rocca<br />
Weingut Robert Weil<br />
argyle Vineyards<br />
Jysk Vin . Østre Boulevard 29 . 8930 Randers NØ . tlf. 86 40 44 44 . jyskvin@jyskvin.dk
DI MAJO NORANTE<br />
Di Majo Norante er producenten over<br />
dem alle i Molise og berømmes både<br />
n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt.<br />
Antonio Galloni skriver fx i Robert<br />
CONTADO 2007<br />
Riserva Aglianico del Molise<br />
Italiens<br />
bedste vin<br />
til prisen<br />
og 3 glas i<br />
Gambero<br />
Rosso<br />
Parkers Wine Advoc<strong>at</strong>e # 184:<br />
"I can't think of too many etst<strong>at</strong>es th<strong>at</strong><br />
can m<strong>at</strong>ch di Majo Norante <strong>for</strong> sheer<br />
value".<br />
SANGIOVESE 2008<br />
Terra Degli Osci<br />
2008 Di Majo Norante IGT Sangiovese Terre<br />
Degli Osci<br />
R<strong>at</strong>ing: 90<br />
Drink: 2009-2012<br />
The 2008 Sangiovese Terre degli Osci is an incredibly<br />
delicious, full-bodied wine with gorgeous clarity and<br />
definition. Made in a bold, fruit-driven style, the wine offers<br />
terrific depth and a long, polished finish. This harmonious<br />
red is a knockout! Anticip<strong>at</strong>ed m<strong>at</strong>urity: 2009-2012.<br />
I can’t think of too many est<strong>at</strong>es th<strong>at</strong> can m<strong>at</strong>ch Di Majo<br />
Norante <strong>for</strong> sheer value.<br />
ardo Lo Cascio Selection, - Antonio Winebow, Galloni (August, Montvale, 2009) NJ<br />
0620...<br />
Copyright 2010, The Wine Advoc<strong>at</strong>e, Inc. - Reprinted with permission<br />
90 point<br />
i Robert<br />
Parkers<br />
Wine<br />
Advoc<strong>at</strong>e<br />
Givet af<br />
Antonio Galloni
Change language