Kosmetiske indgreb der foretages af lger i Danmark

varmes vævet så cellerne ødelægges og der kommer en overfladisk forbrænding,
der minder om en anden grads forbrænding og ophelingstiden er derefter. Denne
type laser er væsentlig mere aggressiv end den non-anlative og behandling efterlader
huden som ved en andengradsforbrænding med risiko for infektion og risiko for
store ardannelser. Hvis behandleren går for dybt ned i huden vil den ikke kunne hele
uden ardannelse med eventuel vansiring til følge.
For patientsikkerhedens skyld er det nødvendigt, at den der behandler, har kendskab
til fysikken bag laserapparatet, til hudens anatomi og den måde hvorpå målet,
som man skyder på, reagerer ved opvarmning. Desuden bør den der behandler
kunne diagnosticere og behandle eventuelle komplikationer.
For en nærmere gennemgang af anvendelse af laser til synskorrigerende indgreb,
henvises til Sundhedsstyrelsens CEMTV-rapport: ”Refraktionskirurgi – en medicinsk
teknologivurdering”, 2004.
For yderligere oplysninger om laserbehandling i kosmetisk øjemed, se bilag 2 og 4.
2.2.3 ”Fillers” - Vævsfyldere
Vævsfyldere er en gruppe stoffer af meget forskellig art, der kan anvendes til indsprøjtning,
i eller under huden, til udglatning af rynker eller for at skabe øget fylde.
Stofferne bruges både rent kosmetisk og til mere rekonstruktivt formål. Der er på
verdensplan mere end 50 forskellige midler og nye kommer hele tiden til. Kun få af
dem sælges på det danske marked. Præparaterne anvendes af læger, sygeplejersker,
kosmetologer og mange andre, da ”fillere” ikke er receptpligtige og dermed ikke er
forbeholdt læger.
Præparaterne kan groft opdeles i de der langsomt opløses af kroppen, de ikkepermanente
og de der forbliver i kroppen, de permanente. En mere udførlig beskrivelse
af ”fillere” findes i bilag 3.
2.2.4 Ikke-permanente midler
Collagen og Hyaluronsyre har været anvendt i mange år og bruges til at fylde små
fine rynker, ar mm. Virkningen har en begrænset holdbarhed på 3-6 måneder, men
ved gentagen behandling kan effekten holde i længere tid. Midlerne kan give allergiske
reaktioner og hårdhed af vævet lokalt, der kan blive permanent ved gentagen
brug af stoffet.
2.2.5 Permanente midler
Hvor de ikke-permanente bruges til udglatning af små fine rynker bruges de permanente
til udfyldning af større folder eller huller i huden.
Silikone gel er blevet brugt siden 60’erne og er det bedst kendte og undersøgte af
vævsfylderne. Gelen har en god plasticitet, og er i vid udstrækning ugiftig, dog har
silikonen en tendens til at blive optaget i kroppens celler og samle sig til knuder af
silikone flere år efter indsprøjtningerne. Knuderne er svære at behandle og kan føre
til permanente vansiringer. Bør ikke anvendes pga. bivirkningernes sværhedsgrad
og permanente karakter.
Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark –
16