23. årgang - April 2010 - Nr. 49 - Zone-Redningskorpsets

Personhistorie
kom pludselig disse Falck-folk til – og alt,
hvad der havde været godt nok til os, var
pludselig ikke godt nok mere.
Især tænker jeg på vores ”Madam Blå” (kaffekanden).
Tænk, den var ikke god nok til de
”fine” Falck-folk, så den blev hurtigt skiftet
ud. Kan huske, at jeg tog mig det meget
nær dengang, men hele mit liv har efterfølgende
bestået at et hav af omstruktureringer
og nye udfordringer, så den oplevelse
med Falck var bare den allerførste i mit
lange arbejdsliv, og jeg var så ganske ung.
Falck havde aldrig haft kontorelever ansat
på det tidspunkt, men da jeg havde kontrakt
med Zone-Redningskorpset – ja, så måtte
de sandelig finde sig i at ”gøre mig færdig”.
Det gjorde de også (på bedste vis, må jeg
sige), og i mange år derefter ansatte de
gerne kontorelever. (Jeg må da ha’ gjort et
godt indtryk, ikke? – og jeg var deres allerførste
kontorelev).
Kan lige fortælle, at jeg igen er blevet ”omstruktureret”
fra 1. januar 2007, idet jeg er
i forbindelse med kommunalreformen fik job
i Brønderslev Kommune. Jeg kom fra 16
års tjeneste i Nordjyllands Amt (og før den
tid 22 år i Statens Åndssvageforsorg samt
1½ år i Forsvaret).
Kan da også lige fortælle, at jeg traf mit
livs allerbedste veninde, Hanne, netop hos
Falck, og jeg ville ikke for alverdens guld
have undværet hende i mit lange liv. Hun
har i skrivende stund været ansat hos Falck
i over 43 år, og hun og hendes mand er
mine allerbedste venner.
Kaj og Aase Friis
Mange år efter, at jeg havde forladt Falck-
Zonen (jeg var vel omkring de 30 år), besøgte
jeg hr. og fru Friis i deres sommerhus
i Hals-området. Sikken en eftermiddag
vi havde: ren hygge og nostalgi. Da var Kaj
Friis holdt op med at ryge sine 40 ”Grøn
Cecil” om dagen, men havde til gengæld taget
vældig mange kg på – ca. 15, så vidt jeg
husker. Kan bl.a. huske, at Friis den eftermiddag
sagde til sin kone: ”Tænk, hun (altså
mig) er præcis den samme som dengang!”
(store ord, men jeg nød dem). Jeg holdt
virkelig meget af hr. og fru Friis (det var Kaj
Friis, der ansatte mig som kontorelev).
Jeg korresponderede med hr. og fru Friis
hvert eneste år til jul (efter Kaj Friis’ død
fortsatte Aase Friis og jeg med at skrive
sammen – lige til hendes død), og det har
jeg været meget, meget glad for at kunne,
Fuldmægtig Kaj Friis Nielsen ved sit skrivebord på kontoret i Aalborg
14 I April 2010
for det var så hyggeligt at kunne holde lidt
forbindelse til fortiden.
I dag arbejder jeg som overassistent på
fuld tid hos Brønderslev Kommune, Teknik
og Miljø-afdelingen, som er placeret i Dronninglund.
Jeg pendler frem og tilbage fra
Nørresundby hver dag, og det er faktisk
meget lange dage for mig, men jeg har
hele mit liv levet og åndet for mit arbejde.
Er ugift, men har en søn på 32 år, som
er bosat i København. Jeg fylder 65 år til
september, så pensionisttilværelsen venter
snart lige om hjørnet. Regner med at blive
ved med at arbejde til mit fyldte 66. år,
så må det vist være nok. Jeg har arbejdet
siden mit 17. år og har aldrig været arbejdsløs.
Jeg kan ikke komme på mere at fortælle
jer, men håber, at I kan gøre brug af den
her epistel sammen med de medsendte
kopier m.m. Åh jo – en lille ting mere: Den
daværende stationsleder i Brovst ”døbte”
mig Ørtoft, fordi vi var 2 x frk. Pedersen
på kontoret på Forchhammersvej. Han var
nødt til at skille mig lidt ud fra den anden –
lidt ældre – frk. Pedersen på kontoret, så
han kunne hitte ud af det. Derfor brugte
han mit mellemnavn Ørtoft (han udtalte det
”Ørtovt”). Han kaldte mig aldrig andet, og
jeg selv har aldrig siden kaldt mig andet.
Lidt sjovt, ikke?
Endnu en gang: Undskyld den meget lange
forsinkelse og tak til jer, fordi I holder liv
i det gamle redningskorps. Det er al ære
værd.
Mange venlige hilsener
fra en tidligere Zone-pige i Aalborg
Jette Ørtoft
ZONE-NYT