tema: udeLiv & pædagogik - Dagtilbud-Aarhus

More documents

Recommendations

Info

Skovens pædagogik Tekst & foto: Inger Lerstrup Hver dag færdes grupper af børn fra skovbørnehaver, naturbørnehaver, udflyttere og busbørnehaver i skove, på enge og langs strande. Fælles er, at ophold i skov og natur er en væsentlig del af dagligdagen. Der er ingen fælles skovpædagogik eller formel uddannelse til skovpædagog, men skovrummet giver nogle fælles vilkår og muligheder for det pædagogiske arbejde. næsten alle skove i Danmark er plantet af mennesker uden tanke på børns aktivitet. Derfor ligger der ikke bestemte forestillinger om, hvordan skoven skal bruges af børn, og det gør den meget ”åben” i forhold til aktivitet. plads, variation og forandring i skoven er der god plads til udfoldelse og mange gemme- 10 Legepladsen 4/2012 steder. Der kan være bakker og grøfter, og skovbunden er ujævn og forskelligartet. Hver dag byder på noget nyt, et andet vejr, en anden stemning og noget nyt at prøve, opleve og sanse. Hver årstid bidrager med mere at undersøge, føle på og lugte til. Resultatet er stor bredde og variation i de erfaringer, der kan gøres. udfordringer til enhver børn er meget forskellige – og det er træer også. De findes i alle størrelser og med gradvise overgange mellem grentykkelser, vinkler og afstande mellem grenene. Derfor vil der altid være et træ, der passer til den enkeltes sind, alder, størrelse, kræfter og humør netop den dag. ifølge teorien om flow giver det optimale muligheder for læring, både kropsligt og mentalt. Den pædagogiske opgave er at inspirere, hvis et barn ikke selv har øje for skovens tilbud. rigelighed og vand Vand er magisk og tillokkende, hvad enten det er en lille pyt eller en rindende å – eller som rim, sne eller is. At trampe i vandpytter, sende pinde ned ad åen eller glide på is er skovklassikere. At der er rigeligt af alt, plads og vand, kogler og svampe, gør konflikter om territorier og løsdele mindre op - lagte. men de forekommer, for en pind er ikke bare en pind – man kan godt blive rygende uenige om, hvordan den skal bruges og af hvem. Så er det tid til at øve konfliktløsning. Fund, kryb og fælles oplevelser et levende miljø med årstidernes skiften giver mange fund. en sær gren, en smuk sten, bognødder eller isblomster. Dyrespor og dyrerester som Får børn tid og ro til at lytte, ser det ud til, at de fleste opfanger skovens signaler direkte og uden oversættelse: ”Saml mig op” hvisker stenen og agernet. ”Prøv mig” hvisker grøften, klatre træet og træstubben. er og knogler er ekstra spændende. At lede efter dyr sammen er en måde at hjælpe nye børn i gang og videregive, hvordan dyr skal håndteres. Små og store dyr er en vedvarende kilde til undren, observeren, indleven og filosoferen og giver ideer til lege. en fælles oplevelse af fx en snog eller en skrubtudse kan gøre dagen til noget helt særligt. eksperimenter tilladt i skoven må man bruge det meste, som man vil, fx til at balancere på eller bygge og kaste med, bare det ikke skader nogen. Det er i orden at prøve, hvor elastisk en pind er, og hvad der skal til, før den knækker – det samme gælder ikke en plastikskovl på legepladsen. Færre regler kan frigive kræfter hos børn og voksne. til
Rigtige redskaber som dolke, save og skovle er ikke farlige, hvis man overholder nogle få, enkle regler. Nogle fund kommer i lommen, andre er mere flygtige, som fx en is-diamant. Skoven er rig på løsdele – og man skal ikke rydde op bagefter. gengæld skal de voksne have overblik og tælle – for én regel er meget vigtig: man må ikke blive væk! anledning til samtale – og afledning Den store variation i skoven giver mange indgange til at komme i snak og være medoplevende. Hvis man ønsker det, giver det rig lejlighed til at fylde på med ord, begreber og klassisk viden om natur, miljø, liv og død. Hvis et barn græder eller raser, er der meget at se på og blive optaget af, så snart krisen letter. man kan fx se et barn gå om bag et træ i frustra- tion, for kort efter at være opslugt af en skarnbasse. den farlige skov Fra gammel tid har skoven symboliseret både det bedste og det værste: paradisets have med kundskabens træ – og den mørke og skræmmende skov, der skjulte ulve, røvere og andre lumske væsner. Skoven kan være solrig og indbydende, men også blæsende og våd, og at holde varmen er noget, man skal lære. Skjult bag træer og i det høje græs kan der blive drillet og opstå konflikter. Som altid er der brug for opmærksomme voksne med overblik, En gren kan knække og barken på stammen er måske løs eller glat. Ved at prøve sig frem får børnene erfaringer og beredskab til at klare det uventede. der kender børnene og kan give støtte, når der er brug for det. skovkultur Skovkultur gives videre fra voksne til børn og fra barn til barn. Det handler fx om skovstedernes navne, om kendskab til særlig gode gyngegrene eller erfaring med, hvordan man finder dyr. Det omfatter også skovfortællinger, skovsange, skovlege og skovfester. Det er skovpædagogik at kunne gå foran og vise, hvordan skoven kan bruges – og have øje for, hvornår der er behov for det. For børnene er der sjældent noget bedre end at følge en voksen, der snitter en knage, springer over en å, laver dukketeater med skovsager eller fryder sig over en målerlarves bevægelser. valg af skovsted Som pædagog kan man vælge skovsted efter vejret, men også i forhold til, hvad man ønsker, børnegruppen skal opleve, have udfoldet eller trænet. Valg af skovsted har betydning for, hvad dagen kan bringe, og kan på den måde udgøre et pædagogisk redskab. skovens inspiration Skovrummet kan understøtte pædagogikken ved at inspirere og motivere børn til alsidig aktivitet med erfaringer og mestring til følge. Alligevel kan der være mange grunde til, at man ikke kommer derud, blandt andet afstanden til skoven, manglende midler til transport, besvær med skemalægning eller ringe normeringer. men så kan man komme langt ved at indføre nogle af skovrummets kvaliteter på legepladsen. Se flere tips på www.skovtid.dk. God fornø jelse i skoven – og på lege pladsen! Inger Lerstruparbejder på en PhD i ”Udformning af bynær skov til skovbørn” på Skov & Landskab, KU, inle@life.ku.dk. Hun er agronom og har tidligere været videnskabelig assistent, redaktør, rådgiver, sognemedhjælper og vikar i forskellige børnehaver. Legepladsen 4/2012 11
Page 1 and 2: nr. 4. 2012 tema: udeLiv & pædagog
Page 3 and 4: Tekst & foto: Benny Schytte Legepla
Page 5 and 6: Pædagogiske aktiviteter Legepladse
Page 7 and 8: Eleverne samarbejder om at bage pan
Page 9: Eksempel på børns foretrukne lege
Page 13 and 14: Til sidst nåede vi frem til Den go
Page 15 and 16: ybørns baghaver med udgangspunkt i

tema: udeLiv & pædagogik - Dagtilbud-Aarhus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?