tema: udeLiv & pædagogik - Dagtilbud-Aarhus

More documents

Recommendations

Info

Skolehaven – et pædagogisk rum i skolegården Tekst & foto: Marie Leer Jørgensen Eleverne i skolehaven får jord under neglene, sved på panden og røg i håret. I skolehaven undervises i havebrug og madlavning baseret på learning by doing. Som en sidegevinst styrkes både krop og sjæl gennem de æstetiske og positive oplevelser, som nærkontakten til naturen giver anledning til. skolehaven i tid og rum Rudolf Steiner Skolen kvist - gaard har haft skolehave siden 2009. Skolehaven startede som et pilotprojekt initieret af forfatteren, som er forælder på skolen. Haven blev etableret med støtte fra fondsmidler og frivillige forældres medvirken. i efteråret 2012 har skolehaven fejret sin erde succesfulde sæson. Skolehaven ligger med sine 100 m2 som en have i haven og omkranses af et levende, belgisk pilehegn. Den er et udendørs klasseværelse, et pædagogisk rum i skolegården. til næste år bliver skolehaven udvidet med et udekøkken samt et nyt drivhus. i ti rektangulære bede, ca. 25 m2 i alt, dyrkes økologiske grøntsager, urter og blomster i et fireårigt sædskifte. Der væl- 6 Legepladsen 4/2012 ges afgrøder, som er nemme at dyrke og med farver, smag og duft, som tiltrækker insekter, overrasker og vækker sanserne. i haven findes efterårshindbær, brombær, solbær og ribs. organisering af undervisningen Undervisningen er sæsonundervisning fra april til oktober. organiseringen af undervisningen har i perioden udviklet sig løbende i lyset af erfaringer og ressourcer. Havens bede er fordelt mellem 3., 4. og 5. klasse, og hver klasse dyrker deres bede i fællesskab. Der under - vises i mindre grupper på max. 10 elever eller en hel klasse med flere lærere i to timers forløb. 2. klasse har sået korn i foråret og høstet det efter sommerferien, når de var blevet 3. klasse. korndyrkning passer perfekt til temaet ‘gamle håndværksfag’, herunder bondens liv, som der undervises i i 3. klasse. undervisningens indhold i skolehaven lærer eleverne at dyrke grøntsager, blomster og bær og at lave mad. Den daglige undervisning tilpasses naturens cyklus og skolehavens behov. Den overordnede plan ser således ud: i det tidlige forår bearbejdes og gødes jorden med biodynamisk kompost. Rudolf Steiner Skolen Kvistgaard ligger på den gamle kvist - gaard Hovedgaard i kvistgaard, nordsjælland. Skolen er ensporet med undervisning fra børnehaveklasse til 12. klasse. Skolegården består primært af grønne arealer, som udstrækker sig mellem såvel gamle som nyere bygninger. bedene tilsås, luges og plejes. tidlige sorter som radiser, rabarber, rucola og salat høstes inden sommerferien og sætter kulør til madpakkerne. Det praktiske arbejde og de mange naturoplevelser er temaer for den teoretiske undervisning og refleksion. Vi taler fx om vækstbetingelser, insekter og småkravl, nedbrydning og kompost, vandets kredsløb, Eleverne vejer en kæmpe squash. Frøene pilles ud og tørres til næste sæson. klimaets betydning for høsten, opbevaring og konservering af råvarerne. i sommerferien skiftes forældre til at passe haven efter en fastlagt plan, og efter sommerferien strutter haven af grøntsager og blomster i alskens farver, og høsten går ind. Der tælles og vejes, klasserne pyntes med buketter, vi laver mad og sylter bær. inden sæsonen er omme, sås jorden til med grøngødning, og der bygges en kompost af plante - affald og dyregødning. Eleverne i 3. klasse planter bønner. didaktiske overvejelser Skolehaven udgør både rammen om og genstanden for læringen. eleverne oplever gennem en sæson at være medskabere og forvaltere af haven, som de ser undergå en forvandling fra den nøgne, farveløse have i foråret til en frodig oase i efteråret. Dette er meningsfuldt, vækker stolthed og tilknytning til et sted og fremmer lysten til at lære. Gennem praktisk handling og refleksion opbygges kundskab. i Rudolf Steiner pædagogikken ses den ideelle læring som en proces, hvor vi skal gribe, før vi kan begribe og forstå det abstrakte.
Eleverne samarbejder om at bage pandebrød, mens syltetøjet af hindbær, solbær og brombær snurrer over bålet. i de naturlige omgivelser og gennem fysisk aktivitet stimuleres et hav af sanser. Sammensatte sanseindtryk stimulerer igen følelser og kognition. Dette skærper vågenheden og hukommelsen. naturlige sanseindtryk vækker det positive følelsesregister og giver velvære gennem afstresning og øget koncentration. Læringen foregår i autentiske omgivelser. Sanseoplevelser i naturen beskrives af Rudolf Steiner som ægte sanseoplevelser, der medvirker til en nuanceret og realistisk virkelighedsopfattelse. Ønsker vi at verden skal udvikles i bæredygtig retning, og at nye generationer handler klogere, end vi har gjort, så er nærkontakt til naturen i barndommen vigtig. Her danner barnet et personligt forhold til naturen, som senere kan motivere til miljøbevidst adfærd. aha-oplevelser erfaringer viser, at havens værdi rækker langt ud over den faktuelle læring om havebrug. For elever, ansatte og besøgende har haven en klar Gule og blå stangbønner høstes. skønhedsmæssig værdi. Skolehaven opfylder for mange elever et udækket behov for at forstå simple sammenhænge i deres egen hverdag og et grundlæggende behov for at have kontakt til jorden. For mange elever er have - arbejde og dyrkning et ukendt fænomen, når de starter i skolehaven. At teen laves af urter fra haven, at kartofler vokser under jorden og har blade over jorden, at én bliver til flere, at de kan plante en jordskok, som så bliver 2 meter høj, at solsikker giver solsikkefrø, bær + sukker=syltetøj osv. er glædesfyldte aha-oplevelser. nye begreber skal læres. Det gælder såvel navne på redskaber og planter, og nogle har aldrig prøvet at grave med en spade før. i uderummet får eleverne andre roller end i klasseværelset. en bogligt svagere elev, bliver i haven ham, som viser sine kammerater, hvordan de skal save. Her er der vældigt brug for den energifulde elev med uro i kroppen, når bedene skal graves. også elever med særlige behov tiltrækkes af aktiviteter i skolehaven. Her udføres opgaverne med lyst og koncentration og vækker stor glæde. Jeg oplever således, at skolehaven har et stort terapeutisk potentiale. udfordringen Den absolutte udfordring ligger i at integrere skolehaven i skolens organisation og at bruge havens potentialer i langt større grad i undervisningen og på flere klassetrin. Der er her brug for en fagkyndig tovholder, som indgår i den daglige organisation og kontakt med lærergruppen, og som kan sætte initiativer i gang og hjælpe andre lærere til i højere grad at bruge havemiljøet. Styrkelse af lærernes havekundskab er relevant for at vække deres lyst til at bruge haven. Dernæst lade skolehaven indgå i lærerplanerne for de forskellige fag og klassetrin og på skoleskemaet. Dette sker ikke fra den ene dag til den anden, men er en nødvendig proces. Marie Leer Jørgensen, Master i Natur, Sundhed og Haver samt udendørspædagog med speciale i skolehaver. Indehaver af firmaet Haver & Sundhed, som rådgiver om skolehaver og om sundhedsfremmende udemiljøer: www.haverogsundhed.dk Marie har designet, udviklet og undervist i skolehaven i perioden fra 2008 til 2012. Legepladsen 4/2012 7
Page 1 and 2: nr. 4. 2012 tema: udeLiv & pædagog
Page 3 and 4: Tekst & foto: Benny Schytte Legepla
Page 5: Pædagogiske aktiviteter Legepladse
Page 9 and 10: Eksempel på børns foretrukne lege
Page 11 and 12: Rigtige redskaber som dolke, save o
Page 13 and 14: Til sidst nåede vi frem til Den go
Page 15 and 16: ybørns baghaver med udgangspunkt i

tema: udeLiv & pædagogik - Dagtilbud-Aarhus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?