Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Stenrev
Der vil i det følgende blive fokuseret på de egentlige stenrev som et naturligt
forekommende og forholdsvis velbeskrevet eksempel på den hårde bund. Stenrev hører til
hårdbundsrev og disse er defineret af Dahl et al. (2003) som ”…et område, som hæver sig
fra den omliggende havbund. Det hårde substrat, hvad enten det er sten, klippe eller af
biogen oprindelse, skal dække mindst 5% af havbundens overflade, og arealet skal have
en størrelse på mindst 10 m 2 …”, mens det hårde substrat defineres som ”geologisk eller
biogent materiale på havbunden, der har mindst 10% af overfladen dækket af
karakteristiske hårdbundsdyr og –planter på et tidspunkt i løbet af et kalenderår”.
Figur 2 Det er i de lysebrune områder (Residualbund på moræne) at den hårde bund og stenrev skal findes
(Kort: GEUS (2000); SNS).
I denne sammenhæng vil vi dog nøjes med at betragte stenrev som hårdbundsrev
bestående af geologisk materiale/sten, som er store nok til, at de ikke flyttes af bølger og
havstrømme. Stenrevene kan således bestå af alt fra grunde af grus til egentlige rev af
store sten med toppe, der rager væsentligt op fra den omgivende, oftest bløde havbund.
De fleste danske stenrev er skabt under den sidste istid, Weichsel istiden (70.000 til
10.000 år siden) (Dahl et al. 2003). Stenrevenes udbredelse i danske farvande har ikke
været systemstisk opmålt gennem tiderne, så vi ved ganske enkelt ikke, hvor stort et areal
de dækker i danske farvande (se figur 2). Der gives dog et forsigtigt skøn på ca. 1.200
km 2 (= 120.000 ha) (Dahl et al. 2003). Dette skøn må dog siges at være meget lavt. Alene
ved en sammenlægning af indberettede arealer svarende til naturtypen ”Rev” i de
12