Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

More documents

Recommendations

Info

Stenrevet Per Nilen består af tætte stenforekomster som løber fra 6m til ca. 11m, hvor substratet efterhånden bliver til sand og grus. Revene i området er karakteriseret ved at have en tæt, flerlaget vegetation siddende på relativt store sten. Nord for Nordre Rønner findes et område på størrelse med en fodboldbane, hvori der på 14-18 m dybde står boblerev. Søjlerne står meget tæt og er på siderne dækket af bl.a. læderkorallen dødningehånd, søanemoner, søpindsvin, mens der på toppen af søjlerne findes tætte forekomster af mange forskellige makroalger. Imellem søjlerne er mange fisk (bl.a. torsk), og ved bunden er hummer og taskekrabber meget almindelige. Spættede sæler kan også ses på uforstyrrede rev og sten i habitatområdet, og farvandene omkring Læsø er et vigtigt levested for marsvin i Kattegat. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Natura 2000-database; www.vragguiden.dk 5. Strandenge på Læsø og havet syd herfor er et stort habitatområde, der dækker 62.547 ha havområde syd for Læsø. Området består af bl.a. Danmarks største egentlige vadehav samt andre lavvandede områder med høj produktivitet. Området er meget vigtigt for især fugle, men i høj grad også for spættet sæl og gråsæl. Flora og fauna på havbunden er meget interessant, da der i området findes sandstensformationer, der udgør et hårdt substrat for makroalger og skjulested og opvækstområde for fisk og andre dyrearter. Bovet-Knotten reservatet findes inden for habitatområdets grænser og er et lavvandet område med udbredte enge af ålegræs, sandbanker og holme. Kilder: Skov- og Naturstyrelsen, Natura 2000-database (skovognatur.dk/natura2000/database/); Skov- og Naturstyrelsen Reservatfolder for Bovet Knotten Vildtreservat 6. Kims Ryg (kaldes også Kims Top) er et habitatområde med stenrev og boblerev i den eksklusive økonomiske zone i det østlige Kattegat mellem Læsø og Anholt. Revet indeholder et stejlt stenbjerg, der med flere toppe rager stejlt op fra den omgivende sandbund, fra 23 til 14 m. Denne form for rev er meget sjælden i Danmark, og revet danner endvidere substrat for en rig algevegetation, hvoraf flere i de dybere dele af revet ikke er almindelige i danske farvande. De store stablede sten danner rige, nicheskabende huler. Revets udstrækning kendes ikke præcist, og man ved ikke, om der findes lignende habitater i det generelle område, men der er på Kims Ryg foretaget dykkerundersøgelser og oversigtsopmåling med ekkolod. Kim’s Ryg ligger i et område i det østlige Kattegat med store dybdeforskelle, dybe render (formentlig med stejle skrænter) og gode strømforhold. I det hele taget findes der meget lidt viden om denne del af Danmarks farvande. Kilder: Skov- og Naturstyrelsen, Natura 2000-database 7. Anholt og havet nord for er et habitatområde som indeholder 11.500 ha af havområdet nord for øen Anholt. Udover, at området er en af de vigtigste lokaliteter for spættet sæl (se figur 19) og gråsæl i Danmark, er området af meget høj kvalitet. I det nordøstlige hjørne af Anholt findes sælreservatet Totten, som indeholder et lavvandet område med sandbanker. Reservatet fortsætter ud i Kattegat, hvor det erstattes af sandrevet Østerrev. Et andet rev, Nordvestrevet, rager ud i Kattegat fra Anholts nordvestlige hjørne. Der er forbud mod færdsel og sejlads i reservatet, men dette gælder dog ikke for erhvervsfiskeri. 32
Øst for Anholt i forlængelse af Anholt østrevet og udenfor habitatområdet findes ”Hesteskoklippen”, som er en markant revdannelse (1,5 x 0,8 km, 5-7 m høj). I umiddelbar nærhed af dette rev fanges meget store mængder jomfruhummer (Krog 1999). Kilder: Krog (1999); Skov- og Naturstyrelsen, Natura 2000-database; Bekendtgørelse om regulering af færdsel på Anholts østspids og det omgivende søterritorium (BEK nr 488 af 25/06/1990); Århus Amt, Natur & Miljø/Hav & Fjord på siden www.aaa.dk Figur 19 Spættet sæl (Phoca vitulina). Foto: © WWF / Jan VAN DE KAM 8. Store Middelgrund ligger i det sydøstligste Kattegat. Det er et 1.594 ha stort habitatområde med en undersøisk banke (en ”grund”) med et stenrev. Stenrevet har en stor udstrækning fra 6,5 til ca. 30 m dybde. Revets udstrækning er ikke systematisk opmålt, men revet har været undersøgt ved hjælp af fjernstyret undervandsvideo samt dykkere. Revet løber i retningen sydøst mod nordvest og består af stenede områder med mellemliggende sandede områder. Bunden består af sten og grus med sand og silt. Der er registreret tætte forekomster af sten ned til 23 m, hvor den dybest undersøgte station ligger. Her observeredes en overordentligt veludviklet algevegetation samt store forekomster af blødkorallen dødningehånd og molboøsters. På revets top fandt man ligeledes en veludviklet vegetation, men i mellemliggende dybder var revet ganske bart, på trods af at stenene udgjorde et velegnet substrat for algerne. Der er af DMU fundet flere indicier på, at dette kan skyldes Gilleleje-fiskeres brug af bundslæbende redskaber på disse dele af revet. Store Middelgrund har status som ”biologisk interessant område”, dvs. et af en række repræsentative områder, hvor bundforhold, dyreliv m.v. er undersøgt og beskrevet, således at områdernes referencestatus er kendt. Der ønskes derfor så lidt menneskeligt indgriben i området som muligt. Områderne er udpeget af den daværende Fredningsstyrelse i 1985. Kilder: Dahl (2005); Skov- og Naturstyrelsen, Natura 2000-database; DFU GIS-Laboratoriet på nettet. 9. Ålborg Bugt er en del af et stort habitatområde, som omfatter Ålborg Bugt i det vestlige Kattegat samt de tilstødende ydre dele af Randers Fjord og Mariager Fjord. Randers Fjord er Danmarks største flodmunding og er et vigtigt område i kraft af, at stavsild samt havlampretter findes her. Begge arter lever i Ålborg Bugt men gyder i vandløb, og begge er i habitatdirektivet nævnt som arter, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte. Ålborg Bugt er et temmeligt lavvandet havområde med vader, dvs. hvis bevæger sig går næsten 20 km ud i bugten, er vandet stadig kun ca. 12 m dybt. Havbunden består af finkornet sand og områdets bundfauna består hovedsageligt af dyndsnegle, dværgkonk, diverse børsteorme, hesterejer, sandorm og sand-, hjerte- og østersømusling. Derudover findes bl.a. blåmuslinger og slikkrebs på vaderne. Alle disse dyr er fødegrundlag for store 33
Page 1 and 2: Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3: Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7: 8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9: 1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69: • Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75: 9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77: 10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79: Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81: Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83:
RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84:
RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?