Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

5. Beskyttelse af havnaturen
5.1 Nationale beskyttelsesområder
Den hidtil mest almindelige måde, hvorpå man i Danmark har beskyttet særligt værdifuld
natur på land og i vand har været at etablere reservater, dvs. afgrænsede naturområder
som via regulering af menneskelige aktiviteter forsøges beskyttet mod forringelse.
Der findes 83 reservater i det undersøgte område, som har det til fælles, at de alle
indeholder større eller mindre lavvandede dele af søterritoriet (se figur 11). Størstedelen
af disse er vildtreservater og er i tidens løb udpeget med hjemmel i jagtlovgivningen,
mens 16 reservater er udpeget som naturreservater med hjemmel i en lov vedrørende
fredning af natur.
5.1.1 Vildtreservater
Den første lovbestemmelse om jagt stammer fra 1521, men har siden gennemgået en hel
del væsentlige ændringer; den har siden 1997 heddet ”Lov om jagt og vildtforvaltning”
(Fog 1998). Vildtreservaterne har bl.a. til formål at beskytte og ophjælpe landets
vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.
Jagtlovgivningen giver mulighed for at indlemme dele af søterritoriet, hvilket i de fleste
tilfælde udgøres af en zone med bredden 50 m fra højeste daglige vandstandslinie, og som
oftest indeholder lavvandede fjorde og vige, hvori fugle kan søge føde i form af bl.a.
ålegræs, blåmuslinger og andre bunddyr.
Der findes flere vildtreservattyper, der
inkluderer havarealer. Byreservaterne (16
i undersøgelsesområdet) har bl.a. til
formål at sikre områder pga. deres
rekreative værdi, da byboere her iagtager
fugle, går ture osv. Der er naturligvis også
et sikkerhedsaspekt indblandet, da loven
heller ikke tillader jagt på søterritoriet i en
afstand tættere på 500m fra arealer med
status som byzone. Trækfuglereservater
(39 i undersøgelsesområdet) er oprettet
for at give trækkende fugle større,
uforstyrrede rastepladser, hvori de kan
opholde sig under deres træk. Ofte er der
Figur 11 Natur- og Vidtreservater. (Kilde: AIS,
AIS-SNS).
tale om større havarealer med permanent eller periodevis jagtforbud, hvori der er
delområder hvor jagt er tilladt. Ynglereservater (11 i undersøgelsesområdet) er oftest
ubeboede holme og øer, som tjener som ynglested for bl.a. andefugle og vadefugle. Disse
områder inkluderer oftest en begrænset del af det tilstødende havområde. Her gælder jagt-
og færdselsforbud på land og på søterritoriet oftest kun i fuglenes rugeperiode.
Sælreservaterne (5 i undersøgelsesområdet) er oprettet for at beskytte bestande af
hovedsageligt spættet sæl men også de mere sjældne gråsæler i danske farvande. Sælerne
opholder sig og yngler på mindre holme, tange, revler og sandbanker, og der er oftest helt
eller delvist adgangsforbud i disse områder, som også inkluderer dele af søterritoriet.
Generelt for ovenstående reservattyper er, at de adgangsbegrænsninger på søterritoriet
som i lovbekendtgørelserne er fastsat, ikke er gældende for bl.a. erhvervs- og
bierhvervsfiskeri.
23