Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

More documents

Recommendations

Info

8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 32 Anbefalede udpegninger til yderligere beskyttelse af havområder ses i hvidt. Blågrøn svarer til eksisterende habitatområder på søterritoriet. Cremefarvet er fuglebeskyttelsesområder. På det underliggende bundtypekort er det i de lysebrune områder at stenrev skal findes. Gul svarer til sand, lysegrøn til sand/mudder og mørkegrøn til dynd/mudder (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS; SNS). I det følgende vil de individuelle anbefalinger blive beskrevet sammen med de væsentligste principper, som ligger til grund for dem. De samlede anbefalinger svarer til en udvidelse af arealet af beskyttede havområder fra de nuværende knap 8% til ca. 14% af de indre danske farvande (se tabellen). Eksisterende marine habitatområder i indre danske farvande og Limfjorden Anbefalede udpegninger og/eller udvidelser i indre danske farvande og Limfjorden Marine habitatområder i indre danske farvande og Limfjorden efter implementering af anbefalinger 60 Antal Havareal beskyttet (ha) Havareal (ha) indre danske farvande og Limfjorden Procent beskyttet 72 631.825 8.250.000 ca. 7,7% 14 542.053 8.250.000 ca. 6,6% ca. 50 1.173.878 8.250.000 ca. 14,3%
8.4.1 Hirsholmene: Hirsholmene indeholder som beskrevet i afsnittet vedrørende de individuelle habitatområder et ualmindeligt artsrigt marint dyre- og planteliv. Stenrev og især boblerev danner grundlag for meget nicherige habitater, som er sjældne i danske farvande. Det anbefales at lukke hele habitatområdet samt den anbefalede udvidelse af beskytteslen for alle former for aktiviteter, der fysisk påvirker havbunden, inkl. fiskeri med bundslæbende redskaber. Dette og den anbefalede udvidelse af området (se figur 33) er baseret på følgende: Figur 33 Hirsholmene (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS). • Hirsholmene har været et videnskabeligt reservat siden 1929. Der findes i forvejen mindre delområder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber samt opankring er forbudt. • Ved Hirsholmene er der en god mulighed for at få hele gradienten fra kysten over de mellemliggende revområder og ud til dybere vand med i et beskyttet område. Dette har stor betydning, da kystområdet ved fastlandet er et opvækstområde for fladfisk, som i øvrigt også opholder sig ved stenrev som juvenile og voksne. Området vil i så fald fungere som et refugium for bl.a. fisk, taskekrabber og hummer, som sandsynligvis vil udvandre og berige fiskeriet i omkringliggende områder. Der er oven i købet et område ved kysten, hvor der i forvejen er forbud mod fiskeri. • Blandt de mange dyr, som lever i, på og omkring sten- og især boblerevene ved Hirsholmene findes arter, som er mobile, og som derfor ofte vil bevæge sig udenfor det eksisterende habitatområde. Dette indikerer naturligvis at det eksisterende habitatområde ikke er tilstrækkeligt stort, hvilket især er gældende for habitatområdets smalle tange med boblerev, der som en forlængelse rager ud i en nordvestlig retning. Hummer og taskekrabber i området skal ikke bevæge sig særligt langt fra deres levesteder, før de befinder sig uden for det beskyttede område på trods af deres relativt begrænsede mobilitet. Der findes ifølge bundtypekort potentielle hårdbundsarealer, som ikke er medtaget i habitatområdet. • Hirsholmene er en meget populær lokalitet blandt sportsdykkere, og der er således gode muligheder for rekreation og for løbende at observere og registrere eventuelle forandringer som resultat af yderligere beskyttelse. Desuden findes store, solide datasæt for området, da det i mange år har været brugt som mål for marinbiologiske universitetskurser. • Området og dets smalle tange foreslås også udvidet af forvaltnings- og sikkerhedsmæssige grunde. Områdets ringe bredde forhøjer risikoen for, at selv små indtrængninger og overtrædelser af områdets grænser og regler vil have en relativt høj påvirkning på områdets indhold. Figur 34 Herthas Flak (Kort: GEUS (2000); AIS- SNS). 8.4.2 Herthas Flak: Herthas Flak indeholder boblerev, samt et ud af blot tre kendte huledannende rev i Danmark. Det anbefales at udvide beskyttelsen af Herthas Flak, således at et større omkransende areal beskyttes som en sikkerhedszone mod fysiske forstyrrelser fra fiskeri og andre aktiviteter (se figur 34). Dette baseres på følgende: • Revets præcise udstrækning kendes ikke, men det formodes at ligge i dybden 9-28 m. Ifølge 61
Page 1 and 2:
Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3:
Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7:
8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9:
1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69: • Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75: 9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77: 10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79: Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81: Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83: RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84: RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?