Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

More documents

Recommendations

Info

4. Det østlige Kattegat – et spændende havområde Kattegat udgør den vigtigste overgangszone mellem Nordsøen og Østersøen (Matthews et al. 1999). Det meste af Kattegat er inden for Danmarks søterritorie et ganske lavvandet farvand med en gennemsnitsvanddybde på 23 m (Svansson 1984 i Matthews et al. 1999). Dog findes der i danske farvande dybere områder i det nordlige og i særdeleshed det østlige Kattegat. I den østlige del af Kattegat findes dybe render, som i nord er i forbindelse med det dybe, saltholdige vand fra Skagerrak, og som bliver gradvist lavere efterhånden som de strækker sig i sydlig retning (se figur 7 og 9). Nordøst for Læsø begynder eksempelvis en over 80 meter dyb rende, som zigzag’er sin vej ca. 45 km i sydøstlig retning, og som til forveksling ligner et flodleje. Som perler på en snor findes flere steder i rendens nordlige halvdel en række ”huller”, hvoraf de fire dybeste er mellem 134 og 151 meters dybe, hvilket er temmeligt usædvanligt for danske havområder. De omkringliggende områder er mange steder kun 20-40 m dybe (Matthews et al. 1999), dvs. at der flere steder i renden forekommer meget stejle skråninger. Hullerne er opkaldt efter tyske forskningsfartøjer: fra nord til syd hedder de således ”Poseidon”-, ”Alkor”-, ”Sagitta”- og Figur 7: Dybdeforhold omkring Læsø- udtræk fra Farvandsvæsenets dybdedatabase (Kort: Farvandsvæsenet). ”Littorina”-Tiefe. Alkor er det største af hullerne. Det er 3,5 km langt og 1 km bredt med en maksimaldybde på 134 m. Denne topografi og disse meget store dybder fremgår ingen steder tydeligt på søkort, men er beskrevet i detaljer af Ulrich (1983) og Ulrich & Eisele (1993) i (Matthews et al. 1999). Der findes dog i området flere ”toppe”, som også kan ses på søkort (f.eks. Groves Flak). En af disse toppe er udpeget som EF-habitatområde (Kim’s Ryg). Hullerne blev opdaget ved et marinzoologisk togt i 1982 og efterfølgende beskrevet af Ulrich (1983), en forsker fra universitetet i Kiel, Tyskland. De tyske havforskere søgte dengang efter hullerne, da disse tilsyneladende er af meget stor betydning for udbredelsen af lyskrebsearten Meganyctiphanes norvegica, eller norsk krill. Matthews et al. (1999) og 18
Saborowski et al. (2000) har ligeledes beskrevet hydrografien i forbindelse med lyskrebsene i hullerne. Det har derimod ikke været muligt at finde informationer i den danske litteratur vedrørende disse områder, og deres tilstedeværelse har vist sig at være en overraskelse for mange af de fagfolk, der for nyligt er rettet henvendelse til (pers. komm.). Farvandsvæsnet har kendt til områderne i nogle år gennem deres kortlægning af Rute T, den mest trafikerede af skibsruterne i danske farvande (se figur 8). Krog (1999) har interviewet fiskere, som har arbejdet i Kattegat gennem mange år og har overført deres viden om eksisterende stenrev og andre hårdbundsarealer i området ved hjælp af tegninger på søkort over Kattegat. Føres disse tegninger fra søkortet direkte og helt umanipuleret over i et digitalt 3D-kort over havbunden i samme område Figur 8: Kortet viser skibsfartsruterne gennem de indre danske farvande, Rød= Rute T (Kilde: Farvandsvæsenet). (Farvandsvæsenet), ser man, at der i høj grad er en overensstemmelse mellem topografien og de af fiskerne udpegede stenrev og hårdbundsområder (se figur 10). Det er således muligt i afgrænsede områder at koble naturtyper til topografien. 19
Page 1 and 2: Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3: Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7: 8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9: 1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69:
• Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71:
8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73:
72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75:
9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77:
10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79:
Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81:
Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83:
RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84:
RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?