Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Naturen i regionen bør opprioriteres ved bl.a. øjeblikkeligt at ophæve denne
tilladelse til råstofindvinding.
• Syd for Læsø findes Danmarks største egentlige vadehav. Området har en høj
produktion og er et vigtigt opvækstområde for fisk og andre dyr samt et vigigt
opholds- og fourageringsområde for spættet sæl, gråsæl og en lang række fugle.
• Sydvest for Læsø findes der isolerede områder med en havbund bestående af
skalgrus, som består af sand blandet med skaller fra muslinger og snegle (pers.
komm. Peter Blanner, WWF). Skalgrus danner grundlag for en unikke
biologiske samfund.
• Der findes flere forskellige bundtyper omkring Læsø: sand, grus, mudder, sten,
boblerev og skalgrus. Hver af disse bundtyper danner grundlag for forskellige
biologiske samfund, hvilket i høj grad bidrager til at gøre hele området omkring
Læsø beskyttelsesværdigt.
• Da dyr kan bevæge sig aktivt fra det ene sted til det andet, og da havstrømme
transporterer dyr og planter med sig, er disse forskellige levesteder omkring
Læsø formentlig ikke økologisk isolerede fra hinanden, dvs. man kan antage, at
de indbyrdes har en økologisk sammenhæng. De vigtige ”blå”
spredningskorridorer mellem områderne, som i dag ikke er beskyttede, bør
inddrages i ét beskyttet område, således at den biologiske mangfoldighed også
kan udvikle sig frit i mellemrummene. Dette koncept indgår desuden i det
danske nationalparkkoncept, hvor havet omkring Læsø p.t. er kandidat til at
blive Danmarks første egentlige marine nationalpark.
• Området omkring Store Middelgrund har i forvejen status som både
habitatområde og ”biologisk interessant område”. Derfor er det nødvendigt at
beskytte et større omgivende areal med et totalt stop for enhver aktivitet, som
kan forårsage fysiske påvirkninger på habitaterne ved Store Middelgrund, dvs.
et totalt stop for bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber.
• I strækningen mellem Læsøs østspids og sydøst herfor langs med den dansksvenske
grænse findes som tidligere beskrevet en meget dramatisk topografi
med relativt store dybder. I det lignende, dybe Kosterområde i Sverige
(Skagerrak) har man gennem tiderne fundet ca. 200 marine arter, som ikke
findes andre steder i svenske farvande (Nielsen et al. 1997 i Nordisk
Ministerråd 2004). Det meget stabile miljø med konstante, lave temperaturer og
en konstant høj saltholdighed (Saborowski et al. 2000 og Matthews et al. 1999)
danner grundlag for en unik og potentielt artsrig fauna på den bløde og hårde
bund nede i dybderne, og det er i sådanne scenarier, at forsigtighedsprincippet
bør spille ind i den marine forvaltning.
• Det anbefalede område grænser op til den dansk-svenske grænse på
søterritoriet. Langs grænsen på den svenske side findes to større Natura
2000-områder, Fladen og Lille Middelgrund. Fladen er en lavvandet,
undersøisk banke (en ”grund”) mellem Læsø og Varberg i Sverige, hvis
sydvestlige del er i forbindelse med Groves Flak, som ligger på den danske
side af grænsen. Lille Middelgrund er ligeledes en grund, som delvis
overlapper den dansk-svenske grænse. Generelt har områderne en utroligt
rig algevegetation med mange sjældne arter, og ved Lille Middelgrund har
man bl.a. fundet hidtil ukendte arter. Disse områder spiller endvidere en stor
rolle som gyde- og opvækstområde for sild og andre fiskearter, og
områderne er meget vigtige fourageringsområder for bl.a. havfugle. Da disse
værdifulde områder ligger meget tæt op ad grænsen eller strækker sig ud
over denne, anbefales det at koordinere forvaltningen af disse områder i
samarbejde med de svenske myndigheder.
71