Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

områdets status som overgangsområde for stenfiskeri ophøre øjeblikkeligt, og
det anbefales at undersøge muligheder for genopretning af stenrevshabitaterne.
• Der findes egentlig både en Broen I og en Broen II i Storebælt og i nærheden
findes også Vengeance Grund. Broen I og II er ifølge Nielsen et al. (1994) to
meget varierede stenrev med et højt stendække, hvilket giver basis for stor
artsdiversitet og dækningsgrad. Et stort antal algearter er registreret både på
Broen I og II, men der er også en del arter, som kun er registreret fra enten
Broen I eller Broen II (Nielsen et al. 1994). Det er således ikke hensigtsmæssigt
kun at udpege Broen II som habitatområde, mens Broen I i sin tid sammen med
Vengeance Grund er blevet udlagt som overgangsområde for stenfiskeri.
Stenfiskeri i området bør ophøre øjeblikkeligt, og det anbefales at undersøge
muligheder for genopretning af stenrevshabitaterne.
• Ligesom israndslinierne i Smålandsfarvandet blev skabt i den seneste istid findes
der også i Storebælt flere israndslinier, som danner markante højdedrag på
tværs. Det er bl.a. ved disse højdedrag, som kaldes et randmorænestrøg, at man
finder groft grus og sten på havbunden (Nielsen et al. 1994). F.eks. ligger
habitatområdet Ryggen i det nordlige Storebælt også på en israndslinie. Det kan
således ikke udelukkes, at der findes andre, evt. dybereliggende stenrev i
Storebælt, som er beskyttelsesværdige.
• Der er således (bl.a. ved indførelse af et forbud mod aktiviteter, som forårsager
fysisk forstyrrelse af havbunden samt øjeblikkelig ophævelse af
overgangsområderne for stenfiskeri) mulighed for effektivt at beskytte et større,
artsrigt havområde, som er repræsentativt og dækkende for flere forskellige
bundtyper i både Storebælt og Smålandsfarvandet. Samtidigt vil man beskytte de
vigtige habitater i området, som man endnu ikke har godt kendskab til.
8.4.8 Sydlige Kattegat: Briseis Flak, Hastens Grund, Schulz Grund:
Det anbefales at samle Briseis Flak, Hastens Grund
og Schulz Grund i et større beskyttet havområde (se
figur 40). Denne anbefaling er baseret på følgende:
• Udover sand og sandet mudder findes der
ifølge bundtypekort væsentlige
forekomster af hårdbundsarealer i det
generelle område. Disse forekomster kan
formodes at bestå af stenrev, eftersom de
tre udpegede habitatområder har stenrev
66
som udpegningsgrundlag.
• De udpegede stenrev er repræsentative for
hårdbundslokaliteter i det sydlige Kattegat.
Ingen af disse udpegede stenrev er
systematisk opmålte. Den manglende
konkrete viden om revenes udstrækning
bør føre til, at man på baggrund af
forsigtighedsprincippet udpeger større
Figur 40 Sydlige Kattegat (Kort:
GEUS (2000); AIS-SNS).
arealer, så man så vidt muligt sikrer, at man får de respektive habitater med i
deres helhed i det beskyttede område. F.eks. er Schulz Grund ikke systematisk
opmålt, men man ved, at der i dybere områder findes tætte stenforekomster. Er
kun dele af en større habitat inkluderet i et beskyttet område risikeres det, at man
afskærer dele, som spiller en rolle i habitatens økologiske funktion, som igen er
afhængig af dybde, saltholdighed, lys, stenstørrelse osv.
• På baggrund af de generelle havstrømme samt bundforhold (ifølge
bundtypekort) formodes det, at der findes en økologisk sammenhæng mellem de