Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

More documents

Recommendations

Info

3.3 Marine planter og dyrs afhængighed af ikke-biologiske faktorer Der findes en positiv sammenhæng mellem artsrigdom og saltholdighed i de indre danske farvande både for makroalger (Nielsen et al. 1995 i Ærtebjerg et al. 1998) og for bunddyr (Josefson & Hansen 2004), og derved danner denne saltholdighedsgradient ramme for markante ændringer i sammensætningen af de biologiske samfund ned igennem Danmarks farvande. 3.3.1 Makroalger Det er ved de oceaniske saltholdigheder (i det nordlige Kattegat og Skagerrak), at man finder flest forskellige makroalger i indre danske farvande (se figur 4). Der er således registreret 283 og 304 arter i henholdsvis det østlige og det vestlige Kattegat. Ved 350 300 250 200 150 100 50 0 Artsantal (søjler) og artsfordeling (cirkler) Kattegat Samsø Bælt, Lillebælt, Storebælt og Øresund Rødalger Brunalger Grønalger Kieler Bugt Farvandet mellem Dragør, Gedser og Ystad Bornholm Figur 4 Det samlede artsantal for makroalger i hovedfarvandsområder. Antallet af arter falder med faldende saltholdighed (Figur: Dahl et al. 2003 efter Nielsen et al. 1995). Bælthavet er antallet af registrerede arter faldet til ca. 260 og i den vestlige Østersø er antallet helt nede på 117 (Nielsen et al. 1995 i Ærtebjerg et al. 1998). De fleste af disse makroalger findes på stenrev. Makroalgevegetationen reguleres også væsentligt af lysintensiteten, hvilket kommer til udtryk i egentlige dybdegrænser for enkelte arters udbredelse (Ærtebjerg et al. 1998). Makroalger vokser i størst mængde i 0-6 meters dybde, og ved 35 m er der ikke længere lys nok til vækst (Køie & Kristiansen 2000). Der er stor forskel på makroalgernes robusthed overfor fysisk påvirkning fra f.eks. strøm eller bølgeslag, hvilket også spiller en rolle for artsammensætningen i enkelte lokaliteter. 3.3.2 Marine dyr Spredning af organismer mellem områder er en vigtig regional proces for opretholdelse af biodiversitet (Rasmussen et al. 2003). De fleste marine bunddyr har tidlige, planktoniske livsstadier, som tilbringer en kortere eller længere periode i vandsøjlen, hvor de med havstrømme spredes til nye områder, som arterne så kan kolonisere. Ved denne form for formering er det alfa og omega, at larverne via havstrømmene transporteres til de rigtige områder på de rigtige tidspunkter, hvor forholdene er gunstige for larvernes overlevelse. Nogle gange kan minimale afvigelser i strømretning, iltforhold, temperatur, saltholdighed eller andre faktorer betyde undergangen for en hel generation af disse bunddyr. Andre dyr har en direkte udvikling, dvs. det færdigudviklede afkom, som oftest ligner de voksne individer, kommer til verden samme sted som de voksne dyr. Ålekvabben har eksempelvis en direkte udvikling, da denne føder levende unger. 16
30 25 20 15 10 5 0 Artsantal Samsø Bælt Lillebælt og Kieler Bugt Moselgrund N Moselgrund S Munkegrund Vodrup Flak Syvmetergrund Vejsnæs Flak Fermern Bælt og Vestlige Østersø Schönheider Pulle Hjelm Bugt Böchner Grund Brunhoved Figur 5 Antal af fastsiddende dyrearter registreret på en række stenrev i Samsø Bælt, i farvandet mellem Ærø og Langeland og endelig mellem Gedser og Møn (Figur: Dahl et al. 2003). Det viste sig ligeledes, at dyrearter i mange fjord- og havområder transporteres dertil med havstrømme fra en slags artspulje-områder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvor saltholdigheden er høj (se figur 6) (Josefson & Hansen 2004). Dette kan have en enorm betydning for lokal og regional spredning af bunddyrearter, ikke mindst ved bundfaunaens genindvandring og rekolonisering i områder, hvori bundfaunaen er blevet skadet af iltsvind (Hansen et al. 2004). Josefson og Hansen (2004) har analyseret mønstre i artsrigdommen i danske farvande med henblik på at finde mulige faktorer, som regulerer den biologiske mangfoldighed i danske fjorde. Det viste sig for bunddyr, som det også er tilfældet med makroalger (Ærtebjerg et al. 1998), at der er en meget tæt kobling mellem saltholdighed og artsrigdom, dvs. at artsrigdommen falder ved faldende saltholdighed (se figur 5). Figur 6 Det skraverede område indikerer, hvor et formodet artspulje-område findes. A-D viser hovedtransportvejene for saltvand fra Skagerrak og Kattegat: A og C står for henholdsvis 27 og 73% af indstrømning af saltvand til Østersøen. (Fra Josefson & Hansen 2004). 17
Page 1 and 2: Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3: Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7: 8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9: 1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67:
områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69:
• Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71:
8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73:
72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75:
9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77:
10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79:
Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81:
Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83:
RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84:
RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ... - WWF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?