Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

Morten Hahn-Pedersen & Marit Jensen 

Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt 

af offshoreaktiviteterne på Nordsøen 

Fiskeri- og Søfartsmuseet/Center for Maritim og Regional Historie 

Esbjerg - januar 2002

© Fiskeri- og Søfartsmuseet, 

Saltvandsakvariet i Esbjerg 

ISBN: 87-90982-01-0 

Fremstilling og ekspedition: 

Fiskeri- og Søfartsmuseet 

Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V 

Telefon: 76 12 20 00 

Telefax: 76 12 20 10 

E-mail: fimus@fimus.dk 

Website: www.fimus.dk 

Produktion: 

Grafisk Trykcenter AS, Esbjerg 

3

FORORD 

Dokumentationen af dansk offshoreindustris historie og udvikling er et fast element i Fiskeri- 

og Søfartsmuseets arbejde såvel som i et flerårigt forskningsprojekt Strukturer under 

forandring - Det maritime Vestjylland efter 1960, der under ledelse af undertegnede udføres 

ved Center for Maritim og Regional Historie, som drives på fifty/fifty-basis af Fiskeri- og 

Søfartsmuseet og Syddansk Universitet Esbjerg. 

Vort hidtidige arbejde har lidt under mangelen på statistiske oversigter over 

offshoreaktiviteternes afledte effekter i Danmark målt på virksomheder, arbejdspladser og 

omsætning. Nær-værende projekt har til formål at tilvejebringe et sådant materiale, som ikke 

blot vil komme museets fremtidige forskning på feltet til gode, men også kunne udnyttes i 

såvel erhvervsmæssige analyser som politisk planarbejde i relation til offshoresektoren. 

Projektets udgangspunkt er en indledende identifikation og registrering, som museet foretog i 

1999 af knap 300 offshorerelaterede virksomheder, der var aktive i Ribe Amt i perioden fra 

omkring 1980 til udgangen af 1999. På denne baggrund gennemførtes nærværende 

undersøgelse i to adskilte projektfaser i tidsrummet fra juli 2000 til december 2001, hvor 

undersøgelsens delresultater forelå i sammenskrevet stand. I forløbet er de oprindelige registre 

over off-shorerelaterede virksomheder i amtet blevet suppleret og justeret via leverandørlister 

fra Amerada Hess, Mærsk Olie og Gas AS samt Statoil - de tre eneste fuldt opererende 

operatørselskaber på dansk Nordsøsokkel i 1999. En efterfølgende spørgeskemaundersøgelse 

blandt 254 offshorerelaterede virksomheder gav en umiddelbar svarprocent på 76, hvilket må 

beteg-nes som særdeles tilfredsstillende, idet tilsvarende undersøgelser i udlandet er 

gennemført med svarprocenter på blot 30. 

Projektgruppen skal her benytte lejligheden til at takke offshorebranchen for den udviste store 

interesse for - og hjælp med - undersøgelsen, som udover det i nærværende publikation præsenterede 

via opfølgende kontakter til samtlige 254 virksomheder - og uddybende interviews 

og nærmere studier af enkelte af disse - har bibragt meget materiale og mange informationer, 

der senere vil finde anvendelse i museale og forskningsmæssige sammenhænge. 

Undersøgelsens to projektfaser er gennemført med økonomisk støtte fra De Frie Erhvervs 

Investeringsfond, Esbjerg Erhvervscenter, Esbjerg Kommune, Ribe Amt, Ribe Amts 

Museumsråd og Statens Museumsnævn, som hermed takkes for velvillig opbakning. 

På projektgruppens vegne 

Morten Hahn-Pedersen 

museumsdirektør 

4

INDHOLD 

Resumé 7 

Undersøgelsens hovedkonklusioner 

1 Indledning 9 

1.1 Undersøgelsens formål og materialegrundlag 

2 Baggrund 15 

2.1 Opbygningen af de danske Nordsøfelter 

2.2 Kulbrinteproduktionens samfundsøkonomiske værdi 

3 Esbjerg - baseby for dansk offshore 21 

3.1 Udviklingen af Esbjerg som baseby 

3.2 Basehavn - årene 1966-1978 

3.3 Olieboom - årene 1979-1985 

3.4 Konsolidering og vækst - årene 1986-2000 

3.5 Offshoresektorens effekt på befolkningsudvikling og ledighed 

4 Offshoreaktiviteternes afledte effekt i Ribe Amt 41 

4.1 Investeringer og operatører på den danske Nordsø 1999/2000 

4.2 Operatørernes leverandører i Danmark og udlandet 1999/2000 

4.3 Karakteristik af offshorevirksomhederne i Ribe Amt 1999/2000 

4.4 Offshoreaktiviteternes afledte betydning i Ribe Amt 1999/2000 

5 Offshoresektorens fremtid 57 

5.1 Reserveopgørelser og prognoser for dansk kulbrinteproduktion 

5.2 Offshoresektorens fremtid i Ribe Amt 

6 Afslutning 65 

6.1 Sammenfatning 

7 Noter 71 

8 Litteratur og kilder 79 

9 Bilag 81 

9.1 - 9.5 Nøgletal: 

9.1 Dansk olie- og gasproduktion 1972-2000 

9.2 Investeringer i efterforskning, feltudbygning og 

feltdrift 1972-2000 

9.3 Offshoretrafik på Esbjerg Lufthavn 1977-2000 

9.4 Offshoretrafik på Esbjerg Havn 1982-2000 

9.5 Offshorerelaterede virksomheder og beskæftigelse i 

Ribe Amt 1979-1999 

9.6 Spørgeskema 

5

9.7 - 9.15 Databeregning af besvarelser på spørgeskema 

9.7 Generel beskrivelse af offshorevirksomhederne 

9.8 Er virksomheden grundlagt i Esbjerg? 

9.9 Er virksomhden grundlagt med henblik på offshore? 

9.10 Er virksomheden filial i en koncern? 

9.11 Tilbyder virksomheden andet end offshoreprodukter? 

9.l2 Har virksomheden offshoreleverancer til udlandet? 

9.13 Virksomhedens antal ansatte i offshoredel? 

9.14 Havde virksomheden vækst i offshorebeskæftigelsen 

1994-1999? 

9.15 Har virksomheden flytteplaner? 

9.16 Alfabetisk oversigt over virksomheder i undersøgelsen 

10 Projektgruppen 106 

6

RESUMÉ 

Undersøgelsens hovedkonklusioner 

På kun knap fire årtier har efterforskning og indvinding af olie og gas fra Nordsøen udviklet 

sig til en industri af stor økonomisk og samfundsmæssig betydning for Danmark. Udviklingen 

tog fart i 1980'erne og accelererede i 1990'erne. Ved årtusindskiftet fandtes på den danske del 

af Nordsøen et samlet produktionssystem omfattende i alt 16 felter, og med 17,7 mio tons olie 

samt godt 7 mia normalkubikmeter gas udgjorde produktionen det dobbelte af Danmarks 

forbrug af sådanne råstoffer. Den danske kulbrinteproduktion har gennem årene ikke blot 

tilført statskassen godt 45 mia kroner i skatter og afgifter, men i de senere år også haft stor 

positiv effekt på nationens betalings- og handelsbalancer. Sidst - men ikke mindst - har den ny 

industri skabt arbejdspladser og omsætning i dansk erhvervsliv. 

Med basebyen Esbjerg er Ribe Amt den danske region, hvor offshoresektoren er mest tydelig. 

Esbjergs udvikling som baseby falder i tre faser med hver deres karakteristika: 

C 1966-1978 - hvor Esbjerg primært havde funktion som basehavn 

C 1979-1985 - hvor Esbjerg oplevede et olieboom, en egentlig offshoresektor etablere- 

des i byen og en begyndende kompetencedannelse gik i gang 

C 1986-2000 - hvor Esbjergs offshoresektor konsolideredes og videreudvikledes til en 

egentlig kompetenceklynge af virksomheder 

Det ligger uden for enhver tvivl, at A.P. Møller og ikke mindst Mærsk Olie og Gas AS har 

været drivkraften i opbygningen af dansk offshorekompetence. I Esbjerg skete de største ryk i 

interaktionen mellem sidstnævnte selskab og lokale virksomheder - først i forbindelse med det 

store olieboom i 1980'erne, men stærkest da Mærsk Olie og Gas AS i 1991 flyttede selskabets 

ingeniørafdeling til byen som led i de store satsninger på udbygning med et nyt teknologisk 

koncept baseret på vandrette boringer, vandinjektion og satellitplatforme i 1990'erne. 

93% af Ribe Amts offshorerelaterede virksomheder ligger i Esbjerg, der ved årtusindskiftet 

talte godt 200 virksomheder, hvis omsætning i større eller mindre grad kom fra Nordsøolien. 

Siden 1979 er antallet af beskæftigede i amtets offshorerelaterede virksomheder blevet mere 

end tidoblet fra minimum godt 200 til godt 2.800 fuldtidsbeskæftigede. Inklusive ansatte hos 

operatører og underleverandører bidrager offshoren ved årtusindskiftet med minimum godt 

3.500 fuldtidsstillinger i Ribe Amt, og væksten i offshoresektoren kan med sikkerhed siges at 

have mere end kompenseret for de stillinger, der i løbet af 1980'erne og 1990'erne er gået tabt 

i området via fiskeriets strukturomlægninger. I 1999/2000 udgjorde den offshoreafledte 

omsætning i Ribe Amt minimum 4,6 mia kroner på årsbasis - ca. det dobbelte af den totale 

omsætning i amtets turismesektor på samme tidspunkt. 

Alt tyder på, at man endnu har toppunktet på kulbrinteproduktionen fra den danske Nordsø til 

gode, og det er ikke urealistisk at forvente fortsat jævn vækst i offshorebranchen i de nærmest 

kommende år. Nordsøens kulbrinter er en udtømmelig ressource, men foreløbig synes det dog 

at vare i al fald endnu en generation, før den danske kulbrinteproduktion må ophøre. Set ud 

fra offshoresektorens betydning i Ribe Amt og Esbjerg Kommune vil det - mens tiderne på 

Nord-søen endnu er gode - dog være klogt at iværksætte initiativer omkring branchens 

fremtid på den anden side af den sidste Nordsøolie. 

7

1 INDLEDNING 

1.1 Undersøgelsens formål og materialegrundlag 

Siden Esbjerg i 1966 blev basehavn for olie- og gasefterforskningen i den danske del af 

Nordsøen, har offshoreindustrien sat sig markante spor i Ribe Amt. På Esbjerg Havn har en 

stadig trafik af forsyningsskibe til og fra felterne på Nordsøen samt lejlighedsvise oplæg af 

borerigge for reparation eller ombygning gjort offshoren særlig synlig. Det samme er tilfældet 

i Esbjerg Lufthavn, hvis heliport er base for daglige helikopterflyvninger med personel 

mellem Nordsø-felterne og Esbjerg. Offshoren har også haft effekt for regionens erhvervsliv 

gennem tilkomsten af en række filialer af store danske og udenlandske offshoreselskaber, 

ligesom der lokalt er opstået en lang række virksomheder, hvis omsætning i større eller 

mindre grad relaterer sig til offshoreaktiviteterne på Nordsøen. 

I Esbjerg er alle enige om, at offshoresektoren betyder meget for by og egn, men når det 

kommer til spørgsmålet om, hvad denne relativt nye industri så har bibragt byen af 

arbejdspladser og omsætning, bliver svarene hurtigt usikre og yderst varierede i deres 

bedømmelser. 

Hovedformålet med nærværende undersøgelse er at dokumentere offshoresektorens udvikling 

og betydning i Esbjerg Kommune og Ribe Amt fra den første spæde start i midten af 

1960'erne og frem til årtusindskiftet og i denne sammenhæng søge opbygget et så solidt 

talmateriale som muligt. 

Undersøgelsen falder i fire hoveddele, hvor følgende spørgsmål søges belyst: 

1. Til en indledning klarlægges hovedlinjerne i opbygningen af den danske 

kulbrinteproduktion på Nordsøen og den samfundsøkonomiske værdi, som denne produktion 

har tilført nationen, søges kort afklaret. Hovedelementerne i denne udvikling vil være de fleste 

bekendt, og skal derfor her blot resumeres som baggrund for den øvrige fremstilling. 

2. Dernæst rettes undersøgelsens fokus mod Esbjergs udvikling som baseby fra starten i 1966 

og frem til årtusindskiftet. Udviklingen søges opdelt i hovedfaser med hver deres 

karakteristika. For hver fase belyses omfanget af offshoreafledte aktiviteter på Esbjerg Havn 

og i Esbjerg Lufthavn samt i Esbjerg-områdets erhvervsliv, og den beskæftigelsesmæssige 

effekt heraf søges klarlagt. Endvidere søges afklaret, hvornår hvilke dele af områdets 

erhvervs- og uddannelsesliv blev engageret i offshorerelateret virksomhed, og endelig 

undersøges det, hvornår og i hvilket omfang udefrakommende firmaer og selskaber nedsatte 

sig i Esbjerg-området for at få del i oliekronerne. Et gennemgående tema i fremstillingen er 

spørgsmålet om, hvornår det lokale erhvervslivs udvikling frem mod dets nuværende status 

som kompetenceklynge i relation til offshoreindustrien for alvor blev sat i gang - og hvad der 

katalyserede 

denne proces. Afslutningsvis undersøges, hvorvidt den lokale offshoresektors vækst gennem 

de sidste to årtier har sat sig spor i konjunkturbetonede faktorer som befolkningsudvikling og 

ledighedstal. 

3. I undersøgelsens tredie hoveddel ses nærmere på offshorens afledte effekt i Ribe Amt ved 

årtusindskiftet. På baggrund af en oversigt over investeringer og operatører på den danske 

Nordsø 1999/2000 belyses den geografiske fordeling af operatørernes leverandører i udlandet, 

Danmark og mere specifikt Ribe Amt, og der kastes endvidere lys over den faktiske 

8

omsætningsfordeling. På denne basis gives en kort karakteristik af offshorevirksomhederne i 

Ribe Amt - og endelig vurderes offshoreaktiviteternes afledte betydning i Ribe Amt ved 

årtusindskiftet med henseende til omsætning og beskæftigelse. 

4. I undersøgelsens fjerde og sidste hoveddel vurderes den danske offshoresektors fremtid set 

i forhold til Energistyrelsens reserveopgørelser og prognoser for fremtidig dansk kulbrinteproduktion. 

På baggrund af denne gennemgang samt opsamling af nærværende undersøgelses 

hoveddel 2 og 3 forsøges afslutningsvis en vurdering af mulighederne for offshoresektoren i 

Ribe Amt på såvel kort som langt sigt. 

Undersøgelsens mange spørgsmål kan kun til en vis grad besvares via den eksisterende 

litteratur og statistik på området. 

I Morten Hahn-Pedersens bog A.P. Møller og den danske olie (København 1997) trækkes 

hovedlinjerne i dansk offshores udvikling op gennem fortællingen om dette selskabs 

væsentlige indsats og betydning på det danske offshoremarked. Opbygningen af de danske 

Nordsøfel-ter følges tæt, og bogen beskriver også hovedlinjerne i den teknologiudvikling, 

som har fundet sted under jagten på olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund. 

Tilsvarende beskri-ver Mogens Rüdigers DONG og energien (København 1998) dette 

statslige distributionsselskabs udvikling og entré på offshoremarkedet. Ingen af de nævnte 

bøger gør imidlertid særlig meget ud af spørgsmålet om, hvorledes de respektive selskabers 

aktiviteter og investeringer på Nordsøen kom til at påvirke den region af Danmark, der blev 

base for kulbrinteeventyret. 

I såvel Storbritannien som Norge er der med arbejder som f.eks. Alex Kemp’s North Sea Oil 

and the Aberdeen Economy in Retrospect (konferencepaper fra Nordsøhistorikerkonferencen i 

Hull, august 1999, p.t. under udgivelse på Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag) og Odd Einar 

Olsen & Jan Einar Reiersen (red.): Svart gull på alles fat? - Oljevirksomhetens regionale 

fordeling (Oslo 1991) forlængst sat fokus på offshorebranchens afledte effekter på enkelte 

regioner, og de nævnte arbejder rummer megen god inspiration, når man skal give sig i kast 

med undersøgelser af tilsvarende karakter. 

For Danmarks vedkommende foreligger kun få publikationer, som specifikt belyser 

offshoreindustriens betydning i en enkelt region. De vigtigste er Villy Søgaard og Inge Sofie 

Sørensens Offshoreaktiviteter på Nordsøen og basebyen Esbjerg (Århus 1983) og Lindy 

Tanvigs Esbjerg - en olieby i Danmark (Esbjerg 1983), men som det fremgår af udgivelsesårene, 

ligger disse undersøgelser på et tidspunkt i forløbet, hvor offshoresektoren først for 

alvor var ved at komme i gang. Inge Sofie Sørensen har siden publiceret artiklen 

“Energiproduktion fra Nordsøen” (Geografisk Orientering 1992, Nr. 4, p. 420ff), og også 

Lindy Tanvig har senere skrevet om offshoren i artiklerne “Olie, gas og havn” (Morten Hahn- 

Pedersen (red.): Esbjerg Havn 1868 - 1993, Esbjerg 1993, p. 153ff ) samt “Danish Offshore 

Labour Recruitment and the Offshore Impact on Esbjerg” (Lars U. Scholl & John Edwards 

(ed.): The North Sea - Resources and Sea Way - Proceedings of the North Sea History 

Conference, Aberdeen 1993, Aberdeen 1996, p. 274ff.), men ingen af disse artikler bringer 

dog væsentligt nyt, idet de primært er baserede på forfatternes undersøgelsesresultater fra 

første halvdel af 1980'erne. 

Ud over disse arbejder findes offshorens betydning i Esbjerg omtalt i mere oversigtsbetonede 

publikationer som Morten Hahn-Pedersen (red.): Esbjerg Havn 1868 - 1993 (Esbjerg 1993), 

Verner Bruhn og Poul Holm: Havneby og storkommune (Esbjergs historie 3 - redigeret af I. 

Stoumann, P.S. Meyer og J. Dieckmann Rasmussen, Esbjerg 1998), Johs. Bredmose 

9

Simonsen: Havn og skibe - Esbjerg 1868-2000 (Esbjerg 2001) samt Morten Hahn-Pedersen: 

Fra viking til borebisse - 50 generationer ved Vadehavet ( Esbjerg 2001). Grundet manglen 

på nyere detailstudier på området, kan værker som de nævnte naturligvis kun beskrive de 

absolutte hovedlinjer i Esbjergs udvikling som offshoreby. I virkeligheden foreligger kun et 

sådant detailstudie, nemlig Morten Hahn-Pedersen: En aktør i Danmarks olieby - historien om 

Henning Kruse og EOS (Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i 

Esbjerg 1999, Esbjerg 2000, p. 91ff.), der beskriver, hvorledes Henning Kruse - en af 

Esbjergs væsentligste aktører på offshoremarkedet - i årene fra 1980 og frem til 1999 har 

opbygget en serie virksomheder i relation til denne branche. 

En af årsagerne til den relativt beskedne litteratur på området kan være den udtalte mangel på 

statistik, som kan anslå nogle hovedlinjer for udviklingen. Mens man i udlandet på flere 

punkter tidligt er begyndt at føre detaljerede statistikker i relation til offshoreindustrien og 

dens afledte effekter, har man i Danmark statistisk alene interesseret sig for faktorer som 

investeringer, produktion, skatter, afgifter og royalties i forbindelse olie- og gasproduktionen. 

Disse statistikker offentliggøres årligt af Energistyrelsen i publikationen Danmarks olie- og 

gasproduktion, som tillige indeholder reserveopgørelser, produktionsprognoser og talrige 

andre nyttige informationer - men absolut intet om de mere afledte effekter af kulbrinteproduktionen 

i henseende til f.eks antallet af involverede virksomheder og heraf skabte 

arbejdspladser. 

Esbjerg Lufthavn og Esbjerg Havn har siden henholdsvis 1977 og 1982 ført statistikker over 

den offshorerelaterede trafik på disse to knudepunkter i forbindelsen mellem land og 

Nordsøfelterne, så på disse punkter var det i forbindelse med denne undersøgelse relativt let at 

danne sig et overblik over i al fald en del af offshorens afledte effekt i området. 

Hovedproblemet var at finde en metode til at få sat tal på områdets virksomheder, 

arbejdspladser og omsætning i relation til offshoren. 

I nærværende projekt tog man i udgangspunktet fat på Esbjerg Offshore Contacts - en art 

branchevejviser udgivet årligt siden 1983 - ud fra en tanke om, at man ad denne vej kunne 

skabe et register over relevante virksomheder. Denne kilde blev desuden suppleret med 

vejvisere, telefonbøger samt diverse avismateriale fra Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiv på 

området. Via dette materiale nåede man op på et samlet register omfattende 296 virksomheder, 

der i løbet af 1980'erne og 1990'erne havde reklameret med offshoreydelser. Det kunne 

i denne sammenhæng konstateres, at omkring 80 af disse virksomheder ikke længere 

eksisterede. 

Spørgsmålet var imidlertid, om en offshorerelateret annonce nu også var ensbetydende med, 

at virksomheden bag annoncen reelt var leverandør til branchen. For en række virksomheder 

kunne det ved sammenligning med f.eks. avisarkivet hurtigt konstateres, at det var tilfældet, 

men langt fra alle virksomheder fandtes i arkivet og i de tilfælde, hvor virksomheden heller 

ikke (længere) fandtes i virkelighedens verden, kunne man ikke længere blot ringe op og 

spørge. Hertil kom spørgsmålet om, hvorvidt man på denne vis nu også fik fat på alle de 

virksomheder, der havde en omsætning i forhold til offshore. Hvis undersøgelsen skulle være 

valid i vurderingen af den offshoreafledte virksomhedsdannelse, beskæftigelse og omsætning 

var ikke blot de åbenbare offshorevirksomheder relevante, men også det lille vaskeri, hotellet 

og hvad man ellers kunne komme i tanke om. Vi måtte derfor også spørge operatørerne, om 

de ville oplyse, hvem de rent faktisk brugte som leverandører af diverse produkter og ydelser. 

Det stod i sammenhængen hurtigt klart, at man via henvendelser til de tre fuldt opererende 

operatører på den danske del af Nordsøen i 1999/2000 - Mærsk Olie og Gas AS, Amerada 

10

Hess og Statoil - ville dække minimum 90% af markedet. Alle de nævnte operatører svarede 

beredvilligt på vor henvendelse og udleverede leverandørlister for 12 måneder i perioden 

1999/2000. Listerne indeholdt navne og adresser på de leverandørvirksomheder, som i løbet 

af perioden havde haft en årsomsætning på 50.000 kr. eller mere med den enkelte operatør. 

Mens listerne fra Amerada Hess og Mærsk Olie og Gas AS omfattede samtlige leverandører i 

såvel Danmark som udland, indeholdt Statoils liste alene oplysninger vedrørende selskabets 

danske leverandører. Samlet blev resultatet af henvendelserne en oversigt på internationalt 

plan over omkring 1.000 leverandørvirksomheder til hovedoperatørerne på den danske 

Nordsø. 

Af disse virksomheder kunne i alt 173 umiddelbart placeres i Ribe Amt. Ved frasortering af 

navnene fra leverandørlisterne rummede vort oprindelige register navne og adresser på 

yderligere 81 tilsyneladende offshorerelaterede virksomheder i Ribe Amt. Disse 

virksomheder blev også indlemmet i det videre arbejde ud fra en betragtning om, at de enten 

kunne være faldet under bagatelgrænsen på minimum 50.000 kroner i årsomsætning med hver 

enkelt operatør eller have leveret til andre operatører i ind- eller udland. I alt var der altså nu 

navne og adresser på 254 virksomheder i Ribe Amt, som enten var eller via annoncering etc. 

forsøgte at blive leverandører til offshorebranchen. 

I et enkelt tilfælde indeholdt leverandørlisten den pågældende operatørs faktuelle omsætning 

med hver enkelt leverandør, men det sagde i sig selv ikke noget om disse virksomheders 

samlede offshorerelaterede omsætning. Næste etape gik derfor ud på at få nærmere 

oplysninger om hver enkelt virksomhed. I de offentlige registre kan man kun se, hvor mange 

ansatte og hvor stor en omsætning en given virksomhed har i alt, men ikke hvor stor en del af 

beskæftigelsen eller omsætningen, som har med offshoreleverancer at gøre. Registrene tager 

desuden udgangspunkt i de juridiske virksomheder, og det fremgår derfor ikke altid, hvilken 

del af virksomheden der er lokaliseret i Ribe Amt. Der var kun en vej, og den bestod i direkte 

kontakt med hver enkelt virksomhed. 

Som kontaktmetode blev valgt spørgeskemaformen, og det i Bilag 9.6 viste spørgeskema blev 

efterfølgende udarbejdet. Spørgeskemaet fylder to A4-sider og indeholder forholdsvis få 

spørgsmål om selve virksomheden, dens omsætning og antal ansatte i perioden 1979-1999 

(1). Spørgeskemaet var bevidst lavet kort og enkelt, så man herved forhåbentlig kunne opnå 

en høj svarprocent. I vinteren 2000/01 blev spørgeskemaerne udsendt til virksomhederne, og 

inden for den fastsatte tidsgrænse var ikke mindre end 76% af skemaerne kommet retur i 

besvaret tilstand. De virksomheder, som ikke havde svaret på de udsendte spørgeskemaer - 

eller som havde udfyldt dem mangelfuldt - blev alle kontaktet pr. telefon eller via personlig 

henvendelse. Der har således været kontakt til samtlige 254 virksomheder, og enkelte 

virksomheder er efterfølgende yderligere blevet kontaktet med henblik på uddybende 

interviews eller aflevering af materiale til senere opbygning af en række case studies af 

udvalgte enkeltvirksomheder. 

På baggrund heraf må nærværende undersøgelses spørgeskemadel karakteriseres som en 

totalundersøgelse snarere end en stikprøve. 

Undersøgelsens 254 virksomheder endte med at blive 215 offshorerelaterede virksomheder. 

Enkelte af virksomhederne fra det oprindelige register kunne frasorteres, fordi det viste sig, at 

de trods annonceinitiativerne ikke var blevet leverandører til offshorebranchen, selv om de 

gerne ville. I andre tilfælde dækkede forskellige firmanavne over samme virksomhed, og 

desuden var der enkelte udenlandske virksomheder, som viste sig kun at have 

proformaadresser i Ribe Amt. Joint venture-selskaber er heller ikke medtaget som 

11

selvstændige virksomheder, kun de firmaer som indgår i aftalen. Undersøgelsens 

virksomhedsbegreb bygger på det, der i den nye lov om Det Centrale Virksomhedsregister 

kaldes “produktionsenheder”, og som tager udgangspunkt i virksomhedens faktiske 

lokalisering og ikke dens juridiske tilhørsforhold. 

Det skal understreges, at de i undersøgelsen opgivne tal for omfanget af offshorerelaterede 

virksomheder, beskæftigelse og hermed forbunden omsætning må opfattes som minimumstal. 

Der er primært tre årsager hertil. For det første afslørede undersøgelsens oprindelige register 

omkring 80 potentielle ikke længere eksisterende “offshorevirksomheder”, hvorom det ikke 

har været muligt at indhente nærmere oplysninger. For det andet er undersøgelsens 

materialegrundlag, som allerede nævnt, baseret på leverandørlister fra dansk offshores tre 

hovedoperatører, som ganske vist dækker minimum 90% af markedet, men ikke det hele. 

Trods inddragelsen af de 81 virksomheder fra undersøgelsens oprindelige register kan der 

være overset nogle, som er faldet under bagatelgrænsen eller som alene har leveret til andre 

operatører, til primærleverandører eller til udlandet. For det tredie opererer nærværende 

undersøgelses beregninger af den afledte effekt alene med omsætningen fra operatørled over 

primær- til underleverandørled, men inddrager ikke de offshorebeskæftigedes privatforbrug 

eller tilsva-rende afledte omsætningsmæssige effekter på andre sektorer af aktiviteterne på 

Nordsøen. 

Afslutningsvis skal bemærkes, at nærværende undersøgelse er baseret på konfidentielle 

oplysninger afgivet til projektgruppen af såvel operatører som de enkelte 

leverandørvirksomheder. Af denne årsag er det i samråd med de involverede parter valgt at 

holde de i forbindelse med undersøgelsen etablerede arkiver lukket for offentlig adgang i en 

periode på 25 år frem til 2026. Materialet vedrørende enkeltvirksomheder vil imidlertid frem 

til 2026 kunne anvendes af Fiskeri- og Søfartsmuseet/Center for Maritim og Regional Historie 

i det omfang, der fore-ligger særlig aftale herom mellem institutionen og den enkelte 

virksomhed. 

12

2 BAGGRUND 

2.1 Opbygningen af de danske Nordsøfelter 

Grundlaget for udviklingen af en dansk offshoreindustri går tilbage til begyndelsen af 

1960'erne. Den 8. juli 1962 fik skibsreder A.P. Møller af den danske stat eneretsbevilling til 

efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Til varetagelse af det 

praktiske arbejde i forbindelse hermed etableredes samme år Dansk Undergrunds Consortium 

(DUC) - et arbejdsfællesskab, der efter en række udskiftninger i partnerkredsen i dag består af 

A.P. Møller, Shell og Texaco. I 1962 stiftede A.P. Møller også Dansk Boreselskab A/S, som - 

udover at skulle varetage A.P. Møllers interesser i DUC - oprindelig var tiltænkt en rolle som 

bindeled mellem DUC og de danske myndigheder. Imidlertid overtog Dansk Boreselskab A/S 

gradvist operatøropgaver og udviklede sig under navnet Mærsk Olie og Gas AS AS til et 

egentligt olieselskab, som siden 1986 blandt andet har stået som eneoperatør for DUC’s 

Nordsøaktiviteter. 

DUC’s efterforskningsaktivitet startede på land, hvor man efter en række forundersøgelser 

indledte den første efterforskningsboring i efteråret 1965. Frem til 1985 gennemførte DUC i 

alt 19 landbaserede efterforskningsboringer, der alle endte med negativt resultat i form af 

“tørre” borehuller. DUC’s søværts undersøgelser i den danske del af Nordsøen faldt derimod 

anderledes positivt ud. Allerede den første offshore efterforskningsboring resulterede i 1966 i 

fundet af det senere Kraka-felt. Inden udgangen af 1971 havde DUC gjort yderligere fund på 

den danske Nordsøsokkel - heriblandt de senere Dan-, Gorm-, Roar- og Tyra-felter. 

Perspektiverne for et dansk olieeventyr i Nordsøen var begyndt at tegne sig, og den 4. juli 

1972 igang-satte DUC produktionen fra Dan-feltet - DUC’s og Danmarks første producerende 

oliefelt. 

På grund af den lave permeabilitet eller gennemtrængelighed i de olieførende kridtlag levede 

Dan-feltets produktion imidlertid slet ikke op til forventningerne. Trods omfattende 

udbygninger i 1975-77 fik DUC først for alvor styr på dette problem efter, at Mærsk Olie og 

Gas AS i 1980'ernes anden halvdel havde introduceret nye metoder i kampen for at fralokke 

de tætte kridtreservoirer deres indhold af kulbrinter. Vanskelighederne med Dan-feltets 

kridtreservoirer var dog ikke A.P. Møllers eneste udfordringer i disse år. Eneretsbevillingen til 

efterforskning og indvinding af kulbrinter fra Danmarks undergrund var allerede i 

begyndelsen af 1970'erne blevet et stridsemne mellem A.P. Møller og den danske regering - 

og oliekriserne medførte en øget politisk fokusering på dansk forsyningssikkerhed og 

energiproduktion, som yderligere skærpede koncessionsstriden. I to tempi beskar regeringen i 

de såkaldte 1976- og 1981-aftaler med virkning fra 1986 A.P. Møllers koncessionsområde til 

blot 2% af det oprindelige areal. Aftalerne bevirkede også, at staten via anlæg af statslige 

rørledninger fik kontrol over de producerede kulbrinter, hvortil der endvidere blev indført 

statslig forkøbsret. Endelig introducerede aftalerne skærpede regler for 

kulbrinteefterforskningen i Danmarks undergrund, der som konsekvens af beskæringen af 

A.P. Møllers koncessionsområde fra 1984 også blev tilgængelig for andre aktører. 

Selv om andre olieselskaber og konsortier nu fandt vej til den danske Nordsøsokkel, var DUC 

fortsat den eneste producent af danske kulbrinter. De indvindingsteknologiske vanskeligheder 

på Dan-feltet krævede store ressourcer, hvilket bevirkede, at DUC først i 1981 fik startet sit 

andet oliefelt, Gorm, mens det første gasfelt, Tyra, som konsekvens af en gassalgsaftale 

mellem DUC og DONG fra 1979 blev sat i drift i 1984. Med Dan-, Gorm- og Tyra-felterne 

havde DUC fået opbygget hovedcentrene i det produktionssystem, som konsortiet i dag har på 

14

Nordsøen. Gennem årene er de tre centre løbende blevet udbygget, ligesom de alle har fået 

tilkoblet mindre satellitfelter, der via rørledninger er forbundet med centerplatformenes 

behandlingsanlæg. Inklusive satellitter råder DUC i 2001 over i alt 13 producerende olie- og 

gasfelter på den danske del af Nordsøen, ligesom DUC sidder på 50% af Lulita-feltet, som 

man sammen med en række andre selskaber satte i drift i 1998. I takt med 

produktionssystemets udbygning er produktionen øget markant. Fra 1973 (Dan-feltets første 

fulde driftår) til 2000 er DUC’s årsproduktion af olie steget fra 134.000 tons til knap 14 

millioner tons, mens det årlige gassalg fra 1985 (Tyra-feltets første fulde driftår) til 2000 er 

vokset fra godt 1 milliard til knap 6,5 milliarder nomalkubikmeter gas. 

Tabel 2.1a 

De danske Nordsø-felter, status 2000 

Feltnavn Operatør Fundet år I drift år 

Dan MOG 1971 1972 

Gorm MOG 1971 1981 

Skjold MOG 1977 1982 

Tyra MOG 1968 1984 

Rolf MOG 1981 1986 

Dagmar MOG 1983 1991 

Kraka MOG 1966 1991 

Regnar MOG 1979 1993 

Valdemar MOG 1977/85 1993 

Roar MOG 1968 1996 

Svend MOG 1975/82 1996 

Harald MOG 1980/83 1997 

Lulita MOG 1992 1998 

Siri Statoil 1995 1999 

Syd Arne Amerada 1969 1999 

Halfdan MOG 1999 2000 

Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, p. 61ff. 

Anvendte forkortelser: MOG = Mærsk Olie og Gas AS, Amerada = Amerada Hess Aps, 

Statoil = Statoil Efterforskning og Produktion A/S. 

Frem til færdiggørelsen af den store Dan F-udbygning i 1987 skyldtes produktionsstigningen 

primært udbygningernes omfang, idet den forventede indvindingsgrad af forekomsterne 

endnu på dette tidspunkt lå på beskedne 7% af den tilstedeværende olie i felterne. Da 

produktionsstigningen primært skyldtes kostbare, kvantitative udbygninger, var 

produktionsprisen pr. enhed relativt høj. Under oliekrisernes høje internationale oliepriser var 

der dog en rimelig margin at operere på, men billedet ændrede sig drastisk, da 

verdensmarkedsprisen på olie i foråret 1986 foretog et voldsomt dyk. For at få en økonomisk 

rentabel produktion måtte DUC’s indvinding effektiviseres. Vandrette, opsprækkede brønde, 

vandinjektion, satellitudbygning med lavprisplatforme og maksimal udnyttelse af eksisterende 

platforme blev kerneelementer i den trinvise udbygningsstrategi, som i 1986 blev udtænkt og 

siden effektivt fulgt op af DUC’s operatør Mærsk Olie og Gas AS. Alene i tiåret fra 1986 til 

1996 opnåede DUC via denne konceptændring en faktor 3 forøgelse af produktionen, 

nedsættelse af produktionsomkostningerne pr. enhed med en trediedel og en gennemsnitlig 

15

øgning af den forventede indvindingsgrad af olie og kondensat fra 7% til 17% af de 

tilstedeværende reserver. Udviklingen er siden fortsat, og på en række af DUC’s danske 

Nordsøfelter opererer man i dag med indvindingsgrader på 30% eller mere (1). 

Siden 1991 har produktionen af olie og gas fra dansk Nordsøsokkel oversteget Danmarks 

forbrug af sådanne råstoffer, og i år 2000 nærmede selvforsyningsgraden sig 200% på basis af 

en samlet årsproduktion på godt 17,7 mio tons olie og godt 7,1 mia normalkubikmeter gas fra 

den danske del af Nordsøen. 

Tabel 2.1b 

Selskaberne bag de producerende felter på den danske Nordsø, status 2000 

DUC-felterne Lulita-feltet Siri-feltet Syd Arne-feltet 

A.P. Møller A.P. Møller Statoil Amerada Hess 

Shell Shell Enterprise Oil DONG 

Texaco Texaco DONG Denerco 

Statoil Phillips Danoil 

DONG Denerco 

Denerco 

LD Energi 

Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, p.61ff. 

Hovedparten af denne udvikling skyldes DUC og operatøren Mærsk Olie og Gas AS, som 

frem til 1998 var alene om den danske kulbrinteproduktion. I 1998 spredtes ejerskabet til 

produktionen ud over DUC-selskaberne, idet man dette år med Mærsk Olie og Gas AS som 

operatør startede produktion fra Lulita-feltet, hvor også Statoil, DONG, Denerco og LD 

Energi havde interesser. Endelig i 1999 blev kredsen af producerende operatører på den 

danske Nordsø øget med yderligere to, idet konsortier med Amerada Hess og Statoil som de 

respektive operatører dette år igangsatte produktion fra henholdsvis Syd Arne-feltet og Sirifeltet 

(2). 

16

2.2 Kulbrinteproduktionens samfundsøkonomiske værdi 

Den samlede værdi af den danske kulbrinteproduktion i år 2000 skønnes af Energistyrelsen at 

udgøre cirka 32,9 mia kroner (3). I 2000 blev produktionen fordelt mellem de deltagende 

selskaber efter de procentsatser, som er opgjort i tabel 2.2a. Fordelingen kan samtidig bruges 

som en tilnærmelsesvis indikation af de enkelte selskabers andel af den samlede 

produktionsværdi. 

For de involverede selskaber handler det naturligvis om at skaffe sig en fornuftig indtjening 

og forrentning af den investerede kapital. De tre partnere i DUC er de selskaber, som i længst 

tid har været engageret i efterforskning og indvinding af kulbrinter fra den danske del af 

Nordsøen. Samlet har DUC haft overskud på dette engagement siden 1988, og i 1996 kunne 

overskuddet efter skatter og afgifter opgøres til omkring 12 mia kroner set på baggrund af 

investeringer, som målt i årets priser løb op i cirka 95 mia kroner (4). 

Tabel 2.2a 

Selskabsmæssig fordeling af olieproduktionen år 2000 

Selskab Procentandel 

Shell 35,7 

A.P. Møller 30,2 

Texaco 11,6 

Amerada Hess 6,9 

DONG 6,3 

Statoil 4,2 

Enterprise Oil Denmark Ltd 2,0 

Denerco Oil A/S 1,6 

Phillips Petroleum Int. Corp. DK 1,3 

Danoil Exploration A/S 0,2 

LD Energi A/S 0,1 

Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, p. 15ff. 

Ser man på samtlige rettighedshaveres totale omkostninger til efterforskning, feltudbygning 

og drift i perioden fra 1963 og frem til 2000, når man et beløb, der i 2000-priser udgør godt 

143 mia kroner. Alene i 1999 udgjorde investeringerne omkring 6,3 mia kroner, og 

Energistyrelsens skøn for år 2000 lyder på et nogenlunde tilsvarende beløb. Der er altså tale 

om meget betydelige investeringer, der for en stor dels vedkommende lægges i Danmark og 

på denne vis kommer såvel dansk erhvervsliv som den danske stat til gode. 

For den danske samfundsøkonomi er olie- og gasaktiviteterne på Nordsøen af umådelig 

værdi. Siden 1995 har den danske handelsbalance for olie og gas været positiv, og i 2000 satte 

overskuddet rekord med ikke mindre end 5,3 mia. kroner. Kulbrinteproduktionen har også en 

positiv effekt på den danske betalingsbalance over for udlandet, idet en del af produktionen 

eksporteres, mens den del, der forbruges i Danmark, fortrænger en ellers nødvendig 

energiimport. Afhængigt af beregningernes basering på scenarier med henholdsvis lave eller 

høje prisforløb skønnes effekten på betalingsbalancens løbende poster alene i 2001 at ligge 

mellem henholdsvis 11-15 mia kroner og 16-20 mia kroner. 

Hertil kommer statens direkte indtægter ved olie- og gasindvindingen. I perioden fra den 

17

danske kulbrinteproduktions start i 1972 og frem til 2000 er den danske statskasse således 

blevet tilført ikke mindre end 45,1 mia kroner fordelt på kulbrinteskat (0,9 mia kr.), 

rørledningsafgift (6,6 mia kr.), produktionsafgift (14 mia kr.) og selskabsskat (23,6 mia kr.) 

(5). 

Mens man - som det fremgår af ovenstående - i dansk statistik har rimelig oversigt over 

kulbrinteproduktion, investeringer, skatter og afgifter samt effekt på handels- og 

betalingsbalancer, så kniber det betydelig mere, når talen falder på den afledte effekt af disse 

Nordsø-aktiviteter målt i forhold til antallet af offshorerelaterede virksomheder og 

arbejdspladser samt den omsætning, der genereres gennem denne virksomhed. Over for dette 

spørgsmål står man statistisk set på bar bund. Set i såvel et politisk som erhvervsmæssigt 

planperspektiv er en sådan mangel på statistisk indsigt lidet hensigtsmæssig - ikke mindst i en 

region som Ribe Amt, hvor offshoreaktiviteterne i løbet af de seneste årtier har sat sig 

særdeles synlige spor i regionens største by, Esbjerg. 

18

3 ESBJERG - BASEBY FOR DANSK OFFSHORE 

3.1 Udviklingen af Esbjerg som baseby 

Da DUC i 1966 stod over for at skulle indlede efterforskningsboringer på Nordsøen, fik man 

brug for en landbase for operationerne offshore. Valget af en sådan base beroede på flere 

faktorer: 

C Den potentielle bases fysiske nærhed til de søværts borelokaliteter 

C Baseområdets tilknytning til en god havn med dybt vand og brede kajer samt 

mulighed for store udendørs lagerområder 

C Baseområdets nærhed til minimum en heliport eller bedre en lufthavn tilknyttet et net 

af ruteflyforbindelser 

C Baseområdets nærhed til værksteds- eller bedre til industrivirksomheder med 

mulighed for klare tekniske hasteopgaver af forskelligt omfang 

C Baseområdets nærhed til et større servicecenter med bymiljø, boliger, 

kontorfaciliterter, kommunikationsmuligheder et cetera 

Grundet behovet for en rimelig fysisk nærhed til borefelterne, var det fra starten klart, at 

DUC’s landbase skulle placeres ved den jyske vestkyst - og valget faldt til sidst på Esbjerg 

efter, at også Lemvig havde været overvejet i sammenhængen (1). 

Esbjergs efterfølgende udvikling som baseby for offshoreaktiviteterne på Nordsøen kan groft 

opdeles i tre perioder med hver deres karakteristika. De tre perioder er: 

Årene 1966-1978, hvor Esbjerg primært havde funktion som basehavn 

Årene 1979-1985, hvor Esbjerg oplevede et olieboom og en egentlig offshoresektor 

etableredes i byen 

Årene 1986-2000, hvor Esbjergs offshoresektor konsolideredes og videreudvikledes 

I det følgende skal udviklingen i hver enkelt af de nævnte perioder kort beskrives. 

20

3.2 Basehavn - årene 1966-1978 

På Nordsøen gjorde DUC i årene fra 1966 til 1978 sine første kulbrintefund, opbyggede Danfeltet 

til produktionsstart den 4. juli 1972 og udbyggede siden feltet med 

indvindingsplatformene Dan-D og Dan-E i årene 1975-1977. 

Offshorebranchen var selvsagt ganske ny i Danmark, og der fandtes ingen danske selskaber 

med erfaring på området. Olieselskabet Gulf, der dengang var partner i DUC, fungerede i de 

første år som konsortiets operatør og havde som sådan et stort ord at skulle have sagt i valget 

af de selskaber, som blev benyttet i forbindelse med DUC’s operationer på Nordsøen. 

Borerigge blev skaffet fra amerikanske selskaber, og helikoptertrafikken med personel til og 

fra felterne blev varetaget af et britisk selskab, der først opererede fra Esbjergs gamle lufthavn 

i Kjersing og siden fra den ny lufthavn, som åbnede i 1971. Det eneste danske element i 

DUC’s første operationsår var forsyningsskibene MAERSK FEEDER og MAERSK 

SUPPLIER, som A.P. Møller i 1967 via den nyetablerede division Maersk Supply havde føjet 

til rederiets aktiviteter (2). 

Esbjergs spæde start som offshorebase var begyndt i sommeren 1966, hvor DUC var kommet 

til byen og havde opslået sit lokale hovedkvarter i en beskeden barak på havnen. Det gamle 

Esbjerg-firma C. Breinholt fik status som base for aktiviteterne. Det lød af mere, end det reelt 

var, for basefunktionen bestod primært i udlejning af barak og pakhusarealer samt lastning og 

losning af udstyr for DUC. 

I de første år var offshoren ikke meget andet end et lidt eksotisk islæt i Esbjergs profil. Selv 

om opbygningen af Dan-feltet og ikke mindst feltets produktionsstart i juli 1972 gav næring 

til de esbjergensiske drømme om olien, var det realistisk betragtet endnu særdeles begrænset, 

hvad aktiviteterne på Nordsøen kastede af sig i byen. DUC’s amerikanske operatør havde 

ladet fremstilling og installation af produktionsanlægget på Dan bero på udenlandske selskaber, 

så Esbjergs rolle i sammenhængen var fortsat alene at være base for DUC’s søgående og 

luftbårne transporter af materiel, forsyninger og mandskab til produktionsplatform og borerigge. 

Bortset fra havn, lodseri og lufthavn høstede kun en halv snes Esbjerg-virksomheder 

gennem leverancer af varer og ydelser et større eller mindre udbytte af aktiviteterne. Inklusive 

hoteller og købmænd var det kendetegnenede for disse virksomheder, at de alle i forvejen var 

etableret i Esbjerg, og at de i princippet leverede det samme til DUC, som de i øvrigt leverede 

til alle andre potentielle kunder. Eneste undtagelse fra denne regel var Esbjerg Brandskole, 

der i 1972 begyndte at tilbyde uddannelseskurser i offshorebrandbekæmpelse og -sikkerhed 

(3). 

Udbygningerne i 1975-77 af Dan-feltets produktionssystem med indvindingsplatformene 

Dan-D og Dan-E ændrede ikke nævneværdigt på dette billede. I forhold til de mellemliggende 

års almindelige drift af produktionsfelt og borerigge på efterforskningsopgaver gav 

udbygningerne nok en øget aktivitet og omsætning, som kom til at involvere yderligere en 

halv snes lokale virksomheder, men også disse firmaers engagement lå på ydelser og 

produkter, som de i forvejen leverede til andre. Det var da fortsat også kun dryp af 

investeringerne på Nordsøen, som faldt i Esbjerg. Forholdet kan til en vis grad illustreres for 

1976. Dette år investerede DUC i alt 557 mio. kr. i Nordsøaktiviteterne fordelt på 372 mio kr. 

til udbygningerne på Dan, 71 mio. kr. til feltets drift og 114 mio. kr. til efterforskning. Til 

sammenligning lagde DUC ifølge konsortiets daværende basemanager, Henning Kruse, på 

månedsbasis omkring 1 mio. kr. i Esbjerg til indkøb af materiel og forsyninger med videre 

(4). 

22

I forbindelse med udbygningerne på Dan skete der dog en række ting, som skulle få betydning 

for den videre udvikling. For det første trak konsortiets amerikanske operatør, Gulf, sig ud af 

DUC-samarbejdet, og med virkning fra årsskiftet 1974/75 blev det A.P. Møller-ejede Dansk 

Boreselskab A/S ny operatør for Dan-feltet (5). For det andet havde A.P. Møller udvidet sit 

serviceudbud og suppleret Maersk Supply med etablering af endnu en ny division, Maersk 

Drilling, som gik ind på markedet for borerigge og i 1975 kunne stille den første dansk-ejede 

jack-up borerig, MÆRSK EXPLORER, til rådighed for arbejdet på Nordsøen. I denne sammenhæng 

etablerede den ny A.P. Møller-division i 1975 kontor og base i Esbjerg For det tredie 

var det efter adskillige diskussioner med DUC-partnerne i 1974 lykkedes A.P. Møller at få 

kontrakt på, at Maersk Air overtog helikoptertjenesten på den danske del af Nordsøen, og med 

henblik på disse operationer etableredes Maersk Air Helicopters, der ligeledes i 1975 nedsatte 

sig med base i Esbjerg. Endelig skete der også forandringer omkring DUC’s base i byen, idet 

de hidtidige barakfaciliteter ved årsskiftet 1977/78 afløstes af en ny og større supplybase i 

Østerhavn. Den ny base, der omfattede betydelige lager- og kontorarealer, var ejet og drevet 

af A.P. Møller-selskabet Danbor Service A/S, der siden også meldte sig på markedet for 

offshorereparation og -vedligehold (6). 

Med tilkomsten af de ny, offshorerelaterede A.P. Møller-selskaber og -divisioner steg det 

direkte danske engagement i Nordsøens olie- og gasaktiviteter, hvis afledte effekter nu også 

blev lidt mere synlige i Esbjerg, hvor man ved udgangen af 1978 kunne opregne omkring 25 

virksomheder med leverancer til DUC. Samtlige virksomheder var danske, og med en andel 

på cirka 80% af samtlige var langt hovedparten lokale firmaer, der i årene siden 1966 havde 

fået DUC som aftager af varer og ydelser inden for områderne transport og spedition, 

håndværk og teknik, catering og forsyning, ejendomsformidling og overnatning samt 

specialuddannelseskurser. Bortset fra sidstnævnte kurser, der blev udbudt af Esbjerg 

Brandskole, var der blandt lokale virksomheder ikke gjort forsøg på at tilegne sig og udbyde 

særlige kompetencer med speciel relevans for offshoresektoren. Det samme gjorde sig 

gældende for udefrakommende firmaer som f.eks. Enmaco Motorer A/S og Furuno Danmark 

A/S, der i første halvdel af 1970'erne havde etableret sig i Esbjerg på grund af mulighederne 

inden for fiskeri og søfart, men som naturligvis også leverede til offshoren, når muligheden 

bød sig (7). Etableringen i Esbjerg af de A.P. Møller-ejede Maersk Drilling og Danbor 

Service i henholdsvis 1975 og 1977/78 stod derfor sammen med Esbjerg Brandskoles 

kursusudbud som perio-dens eneste bestræbelser på opbygning af offshorerelevante 

kompetencer, der kunne tilføre Esbjerg andet og mere end rene basefunktioner for olie- og 

gasaktiviteterne på den danske Nordsø. 

I løbet af de følgende få år ændrede billedet sig. Aktiviteterne på den danske del af Nordsøen 

steg til hidtil usete højder, og i forbindelse hermed søgte både danske og udenlandske 

selskaber til Esbjerg. Lokalt fik stadig flere allerede eksisterende firmaer udbytte af 

ekspansionen i offshoresektoren, ligesom der i Esbjerg nu opstod nye virksomheder, hvis 

etablering tog direkte sigte på mulighederne inden for denne branche. 

23

3.3 Olieboom - årene 1979-1985 

Politisk såvel som i forhold til anlæg og investeringer blev årene omkring 1980 en hektisk tid 

i dansk offshore. Tidens politiske fokus var i høj grad rettet mod Nordsøens 

kulbrinteforekomster og A.P. Møllers bevilling. Den årelange koncessionsstrid mellem den 

danske stat og A.P. Møller nåede sin absolutte kulmination frem mod 1981-aftalen, der blandt 

andet reducerede Eneretsbevillingen til 2% af dens oprindelige areal, introducerede statslig 

forkøbsret til 40% af DUC’s olieproduktion og kontrol over denne via anlæg af statslige 

olierørledninger. Anlægget af disse rørledninger ville selvsagt fordre store investeringer, men 

andre projekter var også undervejs. I 1979 havde DUC med det statsejede Dansk Olie og 

Naturgas (DONG) indgået en aftale om levering af 55 milliarder kubikmeter naturgas over en 

periode på 25 år med leveringsstart den 1. oktober 1984. Gassalgsaftalen blev startskuddet til 

et gigantisk anlægsprojekt, der foruden etablering af et omfattende naturgasnet indebar 

opbygning af nye felter samt ændringer af allerede eksisterende produktionsanlæg på 

Nordsøen. På dette tidspunkt var DUC gået i gang med opbygningen af Gorm-feltet, der gik i 

produktion i 1981, og sideløbende med det store gasprojekt satte DUC i 1982 også det mindre 

Skjold-felt i produktion. Sammen med Dan-feltet skulle Gorm- og Skjold-felterne nu kobles 

på såvel olierørledningerne som naturgasproduktionen, der skulle have det nye Tyra-felt som 

centrum (8). 

I udgangspunktet havde DUC’s ansøgninger i årene 1978-80 vedrørende opbygningen af 

Gorm-, Skjold- og Tyra-felterne været ensbetydende med investeringer estimeret til omkring 

5½ milliard kroner. Til sammenligning havde DUC’s samlede investeringer på Dan-feltet i 

årene 1972-78 i alt beløbet sig til knap 800 millioner kroner. I takt med projekternes 

godkendelse blev det på denne baggrund klart for såvel den internationale oliebranche som 

dansk erhvervsliv, at der var stigende grund til at interessere sig for aktiviteterne på den 

danske del af Nordsøen. Efterhånden, som de enkelte projekter blev udvidet og ændret, steg 

naturligvis også omkostningerne. For DUC’s vedkommende endte den samlede projektmasse 

i en omkostning på omkring 12 milliarder kroner, hvortil kom de statslige investeringer i olie- 

og gasledninger, der i 1983 kunne opgøres til i alt 10½ milliard kroner (9). 

Da de første delentrepriser til Gorm-projektet blev udbudt omkring årsskiftet 1978/79, var der 

ikke andre danske virksomheder end rederierne A.P. Møller og J. Lauritzen, som for alvor 

havde kastet deres interesse på offshorebranchen. Via bevillingserhvervelsen i 1962 var A.P. 

Møller imidlertid allerede i udgangspunktet gået længere, end J. Lauritzen nogensinde gjorde 

(10). A.P. Møller havde i forhold til partnerne i DUC udnyttet den “Køb dansk-klausul”, som 

var blevet introduceret i forbindelse med afklaringen af force majeure-sagen i 1972 (11) til at 

supplere sit udbud af forsyningsskibe med yderligere udbud af rigge, helikoptere, 

basefaciliteter og offshorevedligehold og -reparation, men A.P. Møller ville mere end det. 

Med henblik på senere mulighed for at overtage operatøropgaver havde A.P. Møller siden 

1972 ladet unge danske ingeniører placere hos DUC-partnerne, hvor de kunne samle erfaring 

og opbygge den fornødne danske ekspertise hertil. Ved Dansk Boreselskab A/S’ overtagelse 

af operatørskabet på Dan-feltet i 1975 var man i denne sammenhæng dog endnu ikke nået 

langt nok. Man var derfor fortsat afhængig af ekspertisetilførsel fra såvel partnere som udefra 

kommende konsulenter, og da Gorm- og Tyraprojekterne stod for døren, måtte A.P. Møller 

bøje sig for partnernes krav om, at opbygningen af de store felter gennemførtes via partnerledede 

projektgrupper med direkte reference til DUC’s Operating Committee (OPCOM) (12). 

Modsat A.P. Møller havde dansk industri imidlertid ikke erfaring på offshoreområdet 

overhovedet, og man havde derfor vist sig særdeles tilbageholdende ved udbudene af de første 

24

Gorm-entrepriser omkring årsskiftet 1978/79. Da DUC’s første Gorm-ordrer følgelig gik til 

udenlandske virksomheder, kom der politiske protester med henvisning til “Køb danskklausulen”. 

Klemt mellem politiske krav om dansk deltagelse og hensynet til såvel 

forretningsmæssige interesser som et gnidningsfrit forhold til DUC-partnerne, der med 

henvisning til bl.a. EF’s konkurrenceregler opponerede mod ethvert krav om positiv 

særbehandling af danske virksomheder, iværksatte A.P. Møller i forbindelse med Gorm- og 

Gasprojekterne forskellige initiativer, som kunne medvirke til at øge dansk erhvervslivs 

mulighed for deltagelse heri. Udenlandske selskaber blev gjort opmærksomme på, at der i 

videst muligt opfang skulle anvendes dansk arbejdskraft ved projekterne, og via seminarer og 

rapporter fik danske virksomheder i 1979 og 1980 information om mulighederne for at være 

med. Et af rådene lød på at søge partnerskab med internationale, offshoreerfarne 

virksomheder. Det gav både bedre chancer for at få ordrer til de konkrete projekter og 

mulighed for at få overført teknologisk kompetence og know how, som på sigt kunne sætte 

danske virksomheder i stand til selvstændigt at udføre opgaver ikke blot for den danske 

olieindustri, men også på det internationale offshoremarked (13). 

Også i Esbjerg blev der informeret om offshoreprojekternes muligheder. Esbjerg kommune 

havde nedsat et olie- og gasudvalg, som blandt andet arrangerede et kursus for lokale 

virksomheder i 1981 med den hensigt at skabe kontakt til offshorebranchen og formidle den 

viden, der var nødvendig for at skaffe ordrer til virksomhederne. Kurset var opdelt i tre 

grupper, nemlig jernområdet, elområdet og andet, og til hver gruppe var der indkaldt en 

offshorespecialist, som fortalte om branchens behov og forventninger til potentielle 

leverandører (14). 

På dette tidspunkt var det lokale erhvervsliv imidlertid allerede begyndt at spore sig mere 

målrettet ind på offshorebranchen. I 1979 havde man gennem etableringen af Dogis A/S fået 

den første lokale virksomhed, der var opstået med direkte fokus på udnyttelse af de 

muligheder, som olie- og gasaktiviteterne på Nordsøen måtte give i Esbjerg. Stifterne - 

Henning Kruse og Søren Hygom - havde begge tidligere været tilknyttet DUC’s base i 

Esbjerg og var derfor i besiddelse af både branchekendskab og kontakter, som kunne udnyttes 

i det ny firma. Deres veje skiltes dog allerede i 1980. Søren Hygom fortsatte med Dogis, og 

Henning Kruse stiftede i marts 1980 Esbjerg Oilfield Services A/S (EOS) på basis af en joint 

venture-aftale, som han havde fået i stand med AOC International Ltd. omkring hook uparbejdet 

på Gorm-feltet. Kruses opgave i sammenhængen var at skaffe den fornødne 

kvalificerede arbejdskraft til jobbet, og i løbet af mindre end et år sad Kruse ikke bare på en 

millionforretning, men også med en kvalificeret medarbejderstab, som under Gorm-projektets 

spidsbelastningsperiode talte omkring 600 mand. Det bemandingsmæssige toppunkt for EOS 

blev imidlertid først nået under Gas-projektet, hvor man i et nyt joint venture med AOC 

International fik hook up- jobbet på Tyra-feltet og her beskæftigede op mod 1.000 mand, da 

denne opgave kulminerede. 

Hver for sig skulle Hygom og Kruse blive de helt store entreprenører i den lokale 

offshorebranche, som skød frem i Esbjerg i forbindelse de store Gorm- og Gasprojekter i 

begyndelsen af 1980'erne. I 1981 og 1983 føjede Hygom selskaberne Hytor A/S og Valtor A/S 

til sin aktivitet med Dogis, mens Henning Kruse i løbet af 1981/82 enten selv eller i 

samarbejde med andre grundlagde Esbjerg Vagtskibsselskab A/S (Esvagt), Westcoast Offshore 

Base K/S (WOB), Danmud, Foga Aps, Jutlandia Oil Consult og det såkaldte Saipem Service 

Project - alle selskaber eller joint ventures, der direkte relaterede sig til Nordsøens olie- og 

gasaktiviteter. Med købet af det krakkede Esmadan-værft føjede Kruse desuden 

værftsaktivitet til EOS’ virksomhed, og herudover investerede han i øvrigt i såvel hotel- og 

restaurationsbranchen som i et kommunikationsfirma med offshore som speciale (15). 

25

Foruden EOS havde også et andet Esbjerg-firma, Vølund, fået sine første offshoreerfaringer i 

forbindelse med Gorm-projektet, og dette firma var ligeledes med, da Tyra-projektet løb af 

stabelen. Det samme var bl.a. det københavnske selskab Monberg & Thorsen A/S, der som 

følge heraf nedsatte sig i Esbjerg med underafdelingen MT Services Esbjerg, som blev 

etableret i 1984. Også andre af de danske virksomheder, som fik ordrer under de store 

projekter, fandt det hensigtsmæssigt at etablere afdelinger i Esbjerg i disse år. Eksempler 

herpå er ingeniørfirmaerne Rambøll og Kampsax, Semco, der havde fået ordrer på 

instrumentering i forbindelse med feltopbygningerne samt Hoffmann Coating og Bredero 

Christiani Coaters, som havde til opgave at overfladebehandle de mange rør til olie- og 

gasledningerne. Muligheden for eventuelt at få del i det olieboom, som syntes under 

udvikling, trak også nogle selskaber til Esbjerg. Det gjaldt dels en lille snes danske 

virksomheder med hovedkontor andetsteds, dels internationale offshoreselskaber som f.eks. 

ABB Vetco Gray, Sperry-Sun Drilling Services, Tuboscope Vetco International, Baker Oil 

Tools, Schlumberger Offshore Services og Halliburton (16). 

En del af de nævnte firmaer - nyetablerede lokale såvel som nytilkomne danske og 

udenlandske virksomheder - placerede sig i forbindelse med Esbjerg Havn, men også i byens 

industriområder som bl.a. Sædding og Måde fandt man plads. I industriområderne kunne det 

måske være vanskeligt at skelne mellem et offshorefirma og en hvilken som helst anden 

industrivirksomhed, men på havnen var aktiviteterne synlige. Danbor etablerede en gasbase i 

den nordlige del af fiskerihavnen, hvor også EOS holdt til ved det gamle Esmadan-værft. 

Ved trafikhavnen lå såvel Blue Water Shipping som C. Breinholts CB Supply Base og i 

Dokhavnen fandt man Westcoast Offshore Base - alle firmaer, som i medfør af 1981-aftalen 

gearede sig til at tage imod nye operatører på Nordsøen. På forsyningssiden lå den største 

aktivitet dog i Østerhavn, hvor dels Danbors hovedbase med lager og kontor, dels DONG var 

placeret. Østerhavn var også det sted, hvor de mange rør fra coatingfabrikkerne blev udskibet. 

Selv var de to coatingfabrikker placeret på det område, som havnen siden 1960'erne havde 

opfyldt syd for Vestkraft. Foruden at huse de to coatingfabrikker, der på toppunktet frem mod 

lukningen i 1983 havde omkring 450 mand beskæftiget, husede dette areal også lagerplads for 

de mange rør, der lå stablet i snorlige rækker på hundredevis af meter i 3-4 meters højde (17). 

I takt med de stigende offshoreaktiviteter begyndte Esbjerg Havn også at udbygge med 

henblik herpå. I 1981/82 blev den nordlige ende af Europakaj således anlagt hertil, og længere 

mod sydøst anlagde man langs det opfyldte areal den såkaldte Tauruskaj i 1984/85. Offshoretrafikken 

på Esbjerg havn steg også i denne periode, hvor man dels havde borerigge inde til 

inspektion, reparation og forbedringer, dels havde både forsyningsskibe og rørlægningsskibe i 

konstant fart ind og ud af havnen. Mens man under udbygningen af Dan-feltet i midten af 

1970'erne på årsbasis havde haft en omsætning på omkring 60.000 tons til Nordsøfelterne, lå 

tallet i 1982 (der var det første år, Esbjerg Havn opgjorde denne specielle omsætning) på ikke 

mindre end godt 514.000 tons eller cirka 12% af havnens totale omsætning. 1982 var imidlertid 

et toppunkt, idet størsteparten af de coatede rør gik ud i løbet af dette år. I de følgende år 

fra 1983-85 svingede omsætningen med Nordsøfelterne således mellem godt 172.000 og knap 

188.000 tons svarende til mellem 4,5 og 4,8% af havnens totale omsætning (18). 

I lufthavnen var aktivitetsstigningen på Nordsøen også mærkbar. De synlige spor var Mærsk 

Air’s opførelse af en administrations- og lagerbygning samt en heliport, men aktiviteterne 

kunne absolut også ses på lufthavnens omsætning, idet passagertallet med Mærsk Helicopters 

lyseblå maskiner steg fra knap 10.000 i 1979 til knap 54.000 i 1983, hvor 

udbygningsaktiviteterne på Nordsøen var på sit absolut højeste. I 1984 lå lufthavnens 

passageromsætning med Nordsøen således på godt 47.000 passagerer og i 1985 på “blot” 

26

knap 33.000 folk på fart mellem Nordsøfelterne og land. Men offshoren gav en tid ubetinget 

mere aktivitet i lufthavnen; relativt svingede offshoredelen af lufthavnens totale passagertal 

fra godt 6% i 1979 over 24% i 1983 til knap 15% i 1985. Bortset fra trafikstatistikker og 

indtjening havde offshoren også kontant afkast i form af arbejdspladser, idet lufthavnens antal 

fuldtidsbeskæftigede ved offshore helikoptertrafik fra 1979 til 1984 blev fordoblet fra 4 til 8 

personer (19). 

Også på andre måder gav offshoreaktiviteterne sig til kende i Esbjerg i disse år. Siden 1979 

havde Esbjerg Tekniske Skole udbudt offshorerelaterede specialkurser i el og metal, og i 1984 

etableredes på Fanø Danish Offshore School med tilbud om obligatoriske sikkerhedskurser 

for alle, som skulle arbejde offshore. I Esbjerg blev Esbjerg International School etableret i 

1982 med henblik på de internationale offshorefamilier, som kom til byen. På dette tidspunkt 

drejede det sig om cirka 50 familier med i alt 150 personer, og de udenlandske “oliefruer” 

dannede også en klub, hvor de en gang om måneden mødtes for at udveksle erfaringer eller 

blot have lidt socialt samvær. Ud fra et motto om kontakt som basis for forretning var den nu 

hedengangne Varde Bank primus motor i etableringen af Esbjerg Petroleum Club, hvor 85 

virksomheder - heraf 10 udenlandske - meldte sig (20). 

I Esbjerg følte man, at offshoren gjorde en forskel. Byen og havnen ændrede sig så småt i takt 

med danske og internationale offshoreselskabers ankomst og aktivitetsstigningen på 

Nordsøen. Det samme gjorde sproget. Hvis man ville være med, måtte man tale “offshore’sk”. 

Føromtalte Varde Bank udgav endog en ordbog med forklaring på de mest anvendte 

offshoretermer, men selv i dagligsprog blev “til havs” til “off shore”, “på land” til “on shore”, 

“sandblæsning” til “blasting” og “overfladebehandling” til “coating”, ligesom man med 

selvfølgelighed talte om “supply”, “jack-ups” og mange andre ting i forhold til 

offshoreaktiviteterne på Nordsøen. Skønt Esbjerg i disse år i virkeligheden rummede flere 

vietnamesiske bådflygtninge og fremmedarbejdere fra bl.a. Tyrkiet end engelsksprogede 

offshorefolk, er der ikke tvivl om, at det var kulturpåvirkningen fra sidstnævnte gruppe, der 

tydeligst slog igennem, da fiskerbyen for alvor begyndte at udvikle sig til industriby (21). 

Stigningen i offshoreaktiviteterne på Nordsøen havde således mange afledte effekter i 

Esbjerg, der på denne konto fik et vist internationalt tilsnit, positiv reklame og en øget 

omsætning, som både afstedkom nye virksomhedsetableringer i byen og efterhånden også 

involverede flere og flere allerede eksisterende Esbjerg-firmaer som leverandører til 

offshoreselskaberne. Maskinfabrikker, håndværkere, ejendomsmæglere, bolighuse, 

kontorcentre, beklædningsfirmaer, vaskerier, hoteller, restauranter og mange andre fik 

oliefolket som kunder. Hvor i 1978 kun omkring 25 virksomheder i Esbjerg havde opereret i 

forhold til den ny branche, var tallet ved udgangen af 1985 nået op på mindst 130 (22), og 

offshorekronerne gav arbejdspladser. 

Ifølge Esbjergs daværende erhvervschef, Holger Brinch-Pedersen, havde der frem til efteråret 

1980 kun været 150-200 Esbjerg-familier, som direkte eller indirekte tjente deres levebrød via 

offshoren (23). Nærværende undersøgelse viser, at der blandt DUC’s Esbjerg-leverandører 

allerede i 1979 mindst var 208 fuldtidsbeskæftigede med offshoreleverancer, hvortil kom 

DUC’s egen ni mand store stab på basen samt de af bemandingen på Dan-feltet og 

forsyningsskibene, som måtte have haft bopæl i Esbjerg. Fem år senere var tallet ved 

udgangen af 1984 nået op på 966 fuldtidsbeskæftigede hos leverandørerne samt 124 personer 

i Esbjerg-staben hos Dansk Boreselskab A/S, der dette år tog navneforandring til Mærsk Olie 

og Gas AS. På platformene var bemandingen øget fra 18 i 1979 til 249 i 1984, og både her og 

på forsyningsskibene fandt man også i 1984 Esbjerg-folk, som ikke er inkluderet i det 

minimumstal på 1.090 fuldtids offshorebeskæftigede i Esbjerg, der på baggrund af 

27

nærværende undersøgelse kan opregnes i slutningen af det store olieboom (24). 

Det var i årene fra 1979 til 1985, at Nordsøens offshoreaktiviteter for alvor fik tag i Esbjerg. 

Resultatet var ikke bare et øget lokalt engagement og et deraf følgende øget antal 

offshorerelaterede arbejdspladser, men også en begyndende kompetenceopbygning i forhold 

til den ny industri. Ikke mindst sidstnævnte gav muligheder fremover. 

28

3.4 Konsolidering og vækst - årene 1986-2000 

Det overordnede billede af dansk offshores udvikling i årene fra 1986 og frem til 

årtusindskiftet er præget af konsolidering og vækst. Produktionen af olie fra den danske 

Nordsø steg fra godt 3,6 mio tons i 1986 til godt 17,7 mio tons i 2000, mens gasproduktionen 

i samme tidsrum steg fra 2,1 til 7,1 mia kubikmeter. Fra 1991 var kulbrinteproduktionen fra 

dansk Nordsøsokkel på niveau med det danske forbrug, og i 2000 lå selvforsyningsgraden på 

200% af forbruget. Danmark var kommet med i det eksklusive selskab af 

kulbrinteeksporterende nationer. Tilbage i 1984 var den danske del af Nordsøen blevet åbnet 

for andre selskaber end DUC. Det gav nok umiddelbart større efterforskningsaktivitet, men 

man skulle helt frem til 1999, før der på dansk Nordsøsokkel kom andre producerende 

operatører end Mærsk Olie og Gas AS (25). 

Op gennem tiden med de store projekter havde Mærsk Olie og Gas AS gennem kontinuerlig 

uddannelse af egne medarbejdere arbejdet målrettet på at sikre sig den fornødne kompetence 

til at overtage det fulde operatørskab for DUC. Allerede i 1981/82 havde man de første 

egnede folk placeret på tekniske nøgleposter i organisationen, og da Mærsk Olie og Gas AS 

ved årsskiftet 1985/86 overtog det fulde operatørskab for DUC, skete det som et helt igennem 

dansk opereret olieselskab med egne folk på alle centrale poster. Med denne stab skulle 

Mærsk Olie og Gas AS for alvor kaste sig ud i offshorebranchens udfordringer - ikke blot på 

Nordsøen, men også i det store udland, og det kom gennem årene til at trække mange Esbjergvirksomheder 

med ud på det internationale offshoremarked (26). 

I såvel Danmark som lokalt i Esbjerg havde man regnet med en vis afmatning efter 

gennemførelsen af de store Gorm- og Gasprojekter, men ved indledningen til den 

efterfølgende konsolideringsfase blev både den danske og den internationale olieverden udsat 

for en alvorlig rystelse. Fra slutningen af 1985 opgav OPEC-landene den udbudsbegrænsning, 

som under de årelange “oliekriser” havde holdt oliepriserne oppe, og OPEC kastede nu 

enorme oliemængder ud på det internationale marked. For OPEC var markedsandele blevet 

vigtigere end pris, og i løbet af det næste halve år faldt olieprisen på det internationale marked 

fra knap 30 til cirka 10 dollars pr. tønde for i løbet af efteråret 1986 at stabiliseres på et niveau 

omkring 14-15 dollars pr. tønde. Som følge af olieprisernes fald skar en række olieselskaber 

drastisk ned på deres efterforskningsbudgetter, hvilket førte til kollaps på markedet for 

offshoreborerigge, der blev lagt op i stort tal. Også markedet for forsyningsskibe og talrige 

andre servicefunktioner til offshoresektoren blev mærket af følgerne af olieselskabernes 

nedskæringer (27). Effekten af denne omvendte oliekrise berørte alverdens oliebyer - også 

Esbjerg, hvor eksistensen af en offshoresektor oven i købet alene var knyttet til de 

internationalt set små marginalfelter i den danske Nordsøsokkel. 

Med opbygningen af Dan-, Gorm- og Tyra-felterne havde DUC fået etableret hovedcentrene i 

Nordsøens produktionssystem, og med Skjold havde systemet også fået sit første satellitfelt. 

Da oliepriserne vendte, var DUC-operatøren Mærsk Olie og Gas AS i gang med Dan Fprojektet, 

der i årene 1984-87 og for en omkostning på knap 4 mia. kroner føjede yderligere 

tre konventionelle platforme til Dan-feltet. Olieprisernes nedadgående rutsjetur satte 

imidlertid alvorligt pres på økonomien i de betydelige investeringer, der under de høje 

oliepriser var gjort i opbygningen af hovedcentrene og nu var undervejs på Dan F. For at få en 

økonomisk rentabel produktion måtte man effektivisere indvindingen og få mere olie og gas 

billigere op fra undergrunden. 

Det var denne udfordring, der sammen med erfaringerne fra en midlertidig, men særdeles 

30

effektiv lavprisinstallation på et nyt satellitfelt, Rolf, katalyserede ændringen i DUC’s 

tekniske koncept fra dyre, konventionelle platforme og traditionel indvindingsteknologi til en 

trinvis udbygningsstrategi med vandrette, opsprækkede brønde, vandinjektion, 

satellitudbygning med enkle lavprisplatforme og maksimal udnyttelse af kapaciteten på 

eksisterende platforme. Gennem en række mindre projekter afprøvede og videreudviklede 

Mærsk Olie og Gas AS i de næste år teknikken omkring vandrette boringer og vandinjektion, 

og i 1991 var man rede til de første rigtig store satsninger på disse teknikker. Det kunne ses på 

investeringerne. Trods de betydelige udbygninger med først Dan F og siden også Gorm F 

(1989-91) havde DUC’s investeringer i feltudbygninger i årene 1986-90 i snit ligget på knap 

1,3 mia kroner om året, men fra 1991-2000 steg sådanne investeringer på den danske Nordsø 

til et gennemsnit på godt 3,5 mia. kroner om året. Konkret manifesterede investeringerne sig 

både i udbygning af eksisterende DUC-felter og etablering af ikke mindre end 11 nye felter, 

hvoraf DUC-operatøren Mærsk Olie og Gas AS stod for de ni, mens operatørerne bag de 

sidste to felter var henholdsvis Amerada Hess og Statoil (28). 

I Esbjerg kunne udviklingen på Nordsøen følges gennem blandt andet havnens omsætning. I 

1986 faldt omsætningen med Nordsøfelterne til et absolut lavpunkt på blot 145.000 tons. Selv 

om tendensen herefter var stigende, lå den gennemsnitlige årsomsætning med 

forsyningsskibene frem til 1990 ikke på mere end godt 180.000 tons, mens den i årene 1991- 

97 steg til 289.000 tons i snit for i 1998-99 at ryge helt op på godt 1 million tons på årsbasis. 

Den enorme omsætning i 1998/99 skyldtes dog ikke alene aktiviteterne på den danske 

Nordsø. Tværtimod lå hovedparten af omsætningen på et rørledningsprojekt fra de norske 

felter til det europæiske kontinent. Blue Water Shipping stod for udskibningen af rørene, der 

under opholdet i Esbjerg blev oplagret på det opfyldte areal syd for Østerhavn. Under 

rørlægningsprojektet nåede offshoreomsætningen op på 26% af havnens totale omsætning, 

men det var en ekstraordinær situation. De gennemsnitlige andele på henholdsvis 5% i 1986- 

90 og 7,5% i 1991-97 giver derfor et mere retvisende billede af den effekt, som 

aktivitetsstigningen på den danske del af Nordsøen fra 1991 fik for offshoredelen af den totale 

omsætning på Esbjerg Havn, hvor man i øvrigt i 1992 forlængede Tauruskaj netop med øje 

for offshoresektorens behov (29). 

Også i Esbjerg Lufthavn fik aktivitetsstigningen på Nordsøen fra 1991 mærkbar effekt. 

Grundet bl.a. det afsluttende og mandskabskrævende hook up-arbejde på Dan F oplevede 

lufthavnen ikke på samme vis som havnen konsekvensen af olieprisernes fald i 1986. I såvel 

1986 som 1987 lå antallet af passagerer med helikopterne til Nordsøfelterne på omkring 

38.000 om året. Til gengæld faldt passagertallet i 1988-89 til knap 32.000 i snit, men da hook 

up-arbejdet på Gorm F begyndte i 1990, blev der på ny fløjet omkring 38.000 passagerer frem 

og tilbage mellem Esbjerg og felterne. Mens gennemsnittet for 1986-90 således lå på knap 

36.000 offshorepassagerer om året eller godt 17% af lufthavnens totale passagertal, så 

udgjorde disse tal i perioden 1991-97 på årsbasis godt 48.000 passagerer eller knap 24% af 

den samlede passagertrafik i Esbjerg Lufthavn. Siden 1998 er offshorepassagerernes andel af 

den samlede trafik på lufthavnen yderligere øget. Med et årligt gennemsnit på knap 50.000 

passagerer i 1998-2000 er dette dog ikke udtryk for, at antallet af offshorepassagerer er 

dramatisk forøget. Den øgede andel skyldes derimod, at indenrigsruten mellem Esbjerg og 

København med åbningen af Storebæltstunnelen i 1998 mistede passagerer til DSB og som 

konsekvens heraf blev nedlagt i 2000 (30). Omvendt har dette ikke mindsket 

offshoreflyvningernes betydning for Esbjerg Lufthavn, hvis ruter til skotske Aberdeen og 

norske Stavanger i øvrigt også er betinget af den lokale offshoresektors behov for tæt kontakt 

med disse oliebyer. 

Der var fortsat vækst i antallet af offshorerelaterede virksomheder i Esbjergområdet, men ikke 

på nær samme vis, som man havde set det under olieboomet. Fra 1986-90 steg antallet af nye 

31

leverandørvirksomheder i snit med 5,8 på årsbasis, mens det med 6 nytilkomne firmaer på 

offshoremarkedet om året kun lå en anelse højere i perioden 1991-99. Yderpunkterne 

svingede mellem 1 og 11 nytilkommere i henholdsvis 1988 og 1994. Som man havde set det 

gennem hele Esbjergs tid som offshorebase, var der også i denne periode fortsat veletablerede 

lokale virksomheder, som efterhånden fik oliefolkene som kunder. Et par 

uddannelsesinstitutioner gik mere målrettet ind på markedet, idet Esbjerg Maskinmesterskole 

fra 1986 udbød specialkurser i el, køleteknik og automation, mens Aalborg Universitet 

Esbjerg i 1997 tog skridtet fuldt ud og lancerede en civilingeniøruddannelse i olie- og 

gasteknologi. I modsætning til boomårene 1979-85 var der nu relativt færre virksomheder fra 

andre egne af Danmark, som søgte til Esbjerg for at få del i oliepengene. Derimod så man 

stadig, at offshorespecialiserede selskaber fra primært Norge, Storbritannien og USA 

etablerede sig med filialer i Esbjerg. I tal drejede det sig om en god halv snes selskaber, 

hvoriblandt kan nævnes Unitor Denmark A/S, Transocean Sedco Forex, Dril-Quip, Dyno Oil 

Field Chemicals og BJ Tubular Services A/S. Endvidere så man en række nyetablerede, lokale 

virksomheder, der som en naturlig ting med det samme søgte bl.a. offshorevirksomhederne 

som en del af deres kundekreds, og endelig opstod der i Esbjerg fortsat ny firmaer, der som 

f.eks. Val Controls A/S, Dantorque, Copco A/S eller Dan-Equip A/S blev stiftet med specielt 

sigte på offshoresektorens muligheder. Virksomheder kom og gik, og nogle kan have 

unddraget sig vor opmærksomhed, men sikkert er det dog, at minimumsantallet af 

offshorerelaterede virksomheder i Esbjerg-området steg fra 130 ved udgangen af 1985 til 215 

ved indgangen til det ny årtusinde (31). 

Hvis væksten i antallet af nytilkomne virksomheder kan siges at være moderat i forhold til 

boom-årene, så er det samme ikke tilfældet med henseende til omfanget af fuldtids 

offshorebeskæftigede hos de virksomheder, som mere eller mindre knyttede an til sektoren. 

Ekslusive operatørernes egne folk havde dette tal i 1984 udgjort minimum 966 

fuldtidsbeskæftigede. I årene efter den omvendte oliekrise steg tallet jævnt til minimum 1396 

i 1989 for i forbindelse med aktivitetsstigningen i 1991 på det nærmeste at eksplodere til 

mindst 2467 helårsstillinger i 1994, hvorefter væksten igen lå på et noget jævnere niveau frem 

mod minimum 2838 fuldtidsstillinger ved udgangen af 1999 (32). 

Den største enkeltoperatør på den danske Nordsø, Mærsk Olie og Gas AS, havde ved 

udgangen af 1985 haft 146 ansatte på basen i Esbjerg samt 249 medarbejdere offshore på 

Nordsøen. Frem til udgangen af 1990 steg disse tal relativt jævnt til 190 i Esbjerg og 319 

offshore, men da Mærsk Olie og Gas AS i 1991 indledte den store satsning med udbygning og 

implementering af de nye, men nu afprøvede teknikker med bl.a. vandrette boringer, 

opsprækkede brønde og vandinjektion, ændrede billedet sig. Grundet udbygningerne på 

Nordsøen steg Mærsk Olie og Gas AS’ bemanding i produktionen offshore løbende op 

gennem 1990'erne til 415 pr. 1. januar 2000, men der skete også ting på Mærsk Olie og Gas 

AS’ base i byen. Eftersom udbygningerne skulle foretages i forbindelse med eksisterende 

installationer, hvor der samtidig skulle produceres og udføres vedligeholdsarbejder, anså 

ledelsen i København det for nødvendigt med en tæt kontakt mellem projekterende ingeniører 

og driftsfolkene i Esbjerg. I konsekvens heraf besluttede man at flytte Mærsk Olie og Gas AS’ 

ingeniørafdeling fra København til Esbjerg, hvis bemanding som følge heraf allerede ved 

udgangen af 1991 var nået op på 271 mand. I de følgende år steg bemandingen på Esbjergbasen 

til et toppunkt på 349 medarbejdere i 1995 (33). 

Den internt noget kontroversielle beslutning gav en saltvandsindsprøjtning - både til Mærsk 

Olie og Gas AS’ base i Esbjerg og til byens offshorevirksomheder, som nu fik en betydeligt 

bedre kontaktflade med operatørens ingeniørafdeling. Resultatet blev generelt et gevaldigt 

kompetenceløft for den endnu relativt nye olieby, hvis virksomheder i stadig stigende grad 

32

lev direkte involveret i den fortsatte teknologiudvikling, som fra 1991 og frem til 2000 

fordoblede Danmarks selvforsyningsprocent med kulbrinter fra 100-200%. EOS producerede 

således jackets til bl.a. den første STAR-platform på Dagmar-feltet i 1991, men har 

efterfølgende - ved siden af sine mange andre aktiviteter som f.eks. skibsbygning - også 

produceret de teknisk betydeligt mere komplicerede topsides til såvel danske som 

udenlandske felter. Den seneste topside fra EOS blev i 2001 afleveret til det ny Tyra Sydøstfelt, 

der er et satellitfelt til procescenter Tyra (34). Da DUC i 1992 introducerede det første 

såkaldte bromodul, var det også Esbjerg-virksomheder - nemlig Vølund og Danserv (et 

datterselskab af Danbor), som havde stået for fabrikationen (35). Eksemplerne på sådanne 

samarbejder op gennem 1990'erne er talrige. Her skal blot konstateres, at det gav byens 

virksomheder både kompetence og know how i en sådan grad, at f.eks. EOS, Monberg & 

Thorsen samt Halliburton via joint venture-selskabet Esbjerg Production Services i 1998 fik 

ordre på at drive og vedligeholde den platform, som skulle producere olie og gas fra Syd 

Arne-feltet, hvor Amerada Hess står som operatør. På samme vis drives og vedligeholdes 

Statoils Siri-felt på basis af en driftskontrakt med et joint venture-samarbejde mellem EOS og 

Semco (36). 

Gennem de seneste år har Esbjerg-virksomheder også kæmpet sig ind på markedet for 

ombygning og renovering af borerigge. Maersk Contractors har siden etableringen som 

Maersk Drilling tilbage i midten af 1970'erne udviklet sig til en af verdens største 

rigoperatører med næsten 6.000 ansatte og omkring 50 borerigge verden over. Denne A.P. 

Møller-division har fra starten haft en afdeling i Esbjerg, hvor staben - der ved udgangen af 

2000 talte 200 mand på riggene og 40 på kontoret i Esbjerg - blandt andet styrer de Maerskrigge, 

der opererer på den danske del af Nordsøen. Hos Maersk Contractors var man 

opmærksom på, at Esbjerg i modsætning til f.eks. Aberdeen og en række norske havne havde 

den fordel, at man kunne få boreriggene helt ind til kaj i havnen, når der skulle foretages 

ombygnings- og renoveringsarbejder, og på baggrund af de hermed forbundne logistiske 

fordele har man derfor ofte foretrukket Esbjerg ved sådanne arbejder, som kan løbe op i 

trecifrede millionbeløb. I de seneste år har Maersk Contractors haft flere rigge i Esbjerg, men 

efterhånden som Esbjerg-virksomheder som f.eks. ABB, EOS, MT Services og Semco har 

demonstreret evne til at honorere rigoperatørernes krav om kvalitet og levering til tiden, er 

Esbjergs marked for rigservice blevet udvidet til også at omfatte rigge fra operatører som 

Ensco, Nobel og Transocean (37). 

Rigservice er imidlertid blot et eksempel på, hvorledes Esbjergs offshorevirksomheder i takt 

med tilegnelsen af stadig mere kompetence har fået foden inden for hos udenlandske 

selskaber og nu også leverer varer og ydelser til andre markeder end det danske. Udviklingen 

startede så småt i midten af 1980'erne, hvor f.eks. EOS ved udsigten til aktivitetsnedgang på 

den danske Nordsø efter gennemførelsen af Gas-projektet etablerede en afdeling EOS A/S 

Engineers and Fabricators i Stavanger i forsøg på at få del i det fortsat omfattende norske 

udbygningsprogram. Det norske offshoremarked var imidlertid på dette tidspunkt endnu 

stærkt protektionistisk, og EOS’ norske afdeling lukkede efter kort tid. I slutningen af 

1980'erne blev vilkårerne på det norske marked mere liberale for udenlandske selskaber, og 

gennem det seneste tiår har talrige Esbjerg-firmaer fået opgaver i Norge, der i dag er disse 

virksomheders største enkeltmarked næst efter det danske (38). Desuden er flere af Esbjergs 

offshorevirksomheder fulgt i kølvandet på Mærsk Olie og Gas AS, der ikke mindst i løbet af 

1990'erne i stadig stigende omfang har udnyttet selskabets kompetence i kulbrinteindvinding 

fra tætte kridtformationer til at operere internationalt. Mærsk Olie og Gas AS er i dag aktive i 

bl.a. Tyskland, Storbritannien, Brasilien, Algeriet, Oman, Qatar og Kasakhstan, og i disse 

sammenhænge trækkes på forskellig vis også på de forretningsforbindelser, som selskabet har 

lært at kende i Esbjerg (39). 

33

Med sin status som basehavn for offshoreaktiviteterne, antallet af offshorerelaterede 

virksomheder og disses høje grad af specialiseret kompetence, kan der ikke herske tvivl om, 

at Esbjerg ved årtusindskiftet var mere offshoreby end nogensinde tidligere. 

34

3.5 Offshoresektorens effekt på befolkningsudvikling og ledighed 

Når en ny branche i et enkelt amt gennemløber så markant en vækst, som offshoresektoren 

har gjort det i Esbjerg-området i årene siden 1979, falder det naturligt at undersøge, hvorvidt 

denne vækst på nogen måde skulle have sat sig spor i regionen med henseende til 

konjunkturbetonede faktorer som befolkningsudvikling og ledighedstal. 

I Tabel 3.5a er opgjort, hvorledes såvel Esbjerg Kommunes som Ribe Amts indbyggertal i 

perioden 1979-1999 har udviklet sig i forhold til Danmark som helhed. 

Tabel 3.5a 

Indbyggertal i Danmark, Ribe Amt og Esbjerg Kommune 1979-1999 

År Danmark Ribe Amt % Esbjerg % 

1979 5.111.537 211.492 4,14 79.033 1,55 

1980 5.122.065 212.624 4,15 79.310 1,55 

1981 5.123.989 213.503 4,17 79.694 1,56 

1982 5.119.155 214.104 4,18 80.053 1,56 

1983 5.116.464 215.247 4,21 80.317 1,57 

1984 5.112.130 215.247 4,21 80.534 1,58 

1985 5.111.108 215.405 4,21 80.514 1,58 

1986 5.116.273 215.984 4,22 80.639 1,58 

1987 5.124.794 216.967 4,23 80.825 1,58 

1988 5.129.254 217.973 4,25 81.385 1,59 

1989 5.129.778 218.460 4,26 81.480 1,59 

1990 5.135.409 218.582 4,26 81.504 1,59 

1991 5.146.469 219.173 4,26 81.616 1,59 

1992 5.162.126 219.800 4,26 81.843 1,59 

1993 5.180.614 220.721 4,26 82.334 1,59 

1994 5.196.642 221.368 4,26 82.593 1,59 

1995 5.215.718 221.750 4,25 82.579 1,58 

1996 5.251.027 223.097 4,25 82.905 1,58 

1997 5.275.121 223.335 4,23 82.835 1,57 

1998 5.294.860 223.818 4,23 83.023 1,57 

1999 5.313.577 224.348 4,22 83.036 1,56 

Kilde: Danmarks Statistik - Befolkningsindeks. 

Som det vil fremgå af Tabel 3.5a har Danmarks befolkning som helhed i perioden 1979-1999 

været i konstant vækst med undtagelse af årene fra 1981-1985, hvor der kan konstateres et 

fald i befolkningstallet på knap 13.000 indbyggere. Omvendt har Ribe Amt haft et konstant 

stigende befolkningstal fra 211.492 i 1979 til 223.818 i 1999. Anskuet relativt steg amtets 

befolkningstal fra 4,14 til 4,22% af Danmarks befolkning og nåede sit højeste niveau i årene 

1989-1994 med 4,26%. Også Esbjerg Kommunes indbyggertal er i perioden totalt set vokset 

fra 79.033 i 1979 til 83.036 i 1999. Her har der dog været mindre fald i det nominelle 

befolkningstal i årene fra 1994-95 og 1996-97. Relativt betragtet kulminerede Esbjergs 

befolkningstal i årene 1988-94 med en andel af Danmarks totale befolkning på 1,59%. 

For at vurdere en eventuel effekt i Ribe Amt og Esbjerg Kommune af offshoresektorens 

fremvækst skal resultaterne af nærværende undersøgelse af branchens beskæftigelsestal lige 

gentages. Eksklusive operatørernes egne folk var der i Esbjerg-området i 1979 godt 200 

36

fuldtids offshorerelaterede stillinger. Dette tal var i 1984 steget til knap 1.000 stillinger, i 

1989 til knap 1.400 stillinger og i 1994 til knap 2.500 fuldtidsstillinger, mens der i 1999 

fandtes godt 2.800 fuldtids offshorerelaterede stillinger hos Esbjerg-områdets virksomheder. 

Set i forhold til offshoresektorens fremvækst er årene 1979-94 altså særligt interessante, og 

her kan det konstateres, at vækstraten i både Esbjerg Kommunes og Ribe Amts indbyggertal 

lå markant over tilvæksten i Danmarks befolkning som helhed. Mens Danmarks befolkning 

fra 1979 til 1994 blev øget med 1,64%, steg antallet af indbyggere i Ribe Amt og i Esbjerg 

Kommune i samme periode med henholdsvis 4,46% og 4,31%. 

Omvendt ser det ud efter 1994, hvor væksten i antallet af offshorerelaterede stillinger i 

Esbjerg-området blev jævnere. Fra 1994-99 voksede Danmarks befolkning med 2,25%, men 

nu lå både Ribe Amt og Esbjerg Kommune med henholdsvis 1,35% og 0,54% pænt under 

gennemsnitstilvæksten for landets befolkning som helhed. 

Selvfølgelig kan mange andre faktorer have indvirket på regionens befolkningsudvikling, men 

ud fra de nævnte beregninger synes offshoresektoren og dens mange nye jobs også at have 

haft en vis effekt herpå. 

Amtets offshorevirksomheder er primært lokaliseret i Esbjerg Kommune. For at undersøge 

om offshoresektorens vækst har haft effekt på ledigheden, er i Tabel 3.5b derfor opgjort 

antallet af fuldtidsledige i Esbjerg Kommune og Danmark i årene fra 1979 til 1999. 

Tabel 3.5b 

Antal fuldtidsledige pr. 100 17-66 årige* i Esbjerg Kommune og Danmark 1979-1999 

Esbjerg Kommune Hele Danmark Differens 

1979 6,8 4,9 1,90 

1980 7,9 5,6 2,30 

1981 9,2 7,3 1,90 

1982 9,1 7,9 1,20 

1983 10,0 8,5 1,50 

1984 10,4 8,8 1,60 

1985 9,6 7,7 1,90 

1986 8,1 6,8 1,30 

1987 7,7 6,8 0,90 

1988 9,1 7,4 1,70 

1989 9,3 8,0 1,30 

1990 8,9 8,2 0,70 

1991 9,1 8,9 0,20 

1992 9,9 9,5 0,40 

1993 10,8 10,4 0,40 

1994 9,8 9,9 -0,10 

1995 8,0 8,3 -0,30 

1996 7,2 7,0 0,20 

1997 6,4 6,2 0,20 

1998 5,4 5,2 0,20 

1999 5,1 4,5 0,60 

Kilde: 1979-1983 Danmarks Statistikbank, 1984-1999 Indenrigsministeriets kommunale 

nøgletal. *1979/83 

fuldtidsledige pr. 100 

17-67 årige, 1984/93 


37

17-64 årige, 1994/99 


17-66 årige. 

I årene fra 1979 til og med 1984 steg ledigheden i Danmark generelt fra 4,9 til 8,8%, mens 

ledighedsprocenten i Esbjerg steg fra 6,8 til 10,4%. Herefter fulgte frem til 1987 et par år med 

faldende ledighed i såvel Esbjerg som det øvrige land, men denne tendens afløstes på ny af 

stigende ledighed frem til et toppunkt i 1993 med 10,8% ledighed i Esbjerg og 10,4% i resten 

af Danmark. Efter 1994 har ledigheden været faldende, og i 1999 lå ledighedsprocenten i 

Esbjerg kommune på 5,1%, mens den i det øvrige land var 4,5%. 

Med undtagelse af årene 1994 og 1995 har ledigheden i Esbjerg Kommune gennem hele 

perioden været større end i resten af landet. Det må dog bemærkes, at forskellen mellem 

ledigheden i Esbjerg Kommune og det øvrige Danmark i perioden er svundet markant. 

Interessant er det her at bemærke, at differencen mellem ledigheden i Esbjerg og det øvrige 

Danmark svandt under de store feltudbygninger på Gorm, Skjold og Tyra i årene fra 1980-84, 

hvor bl.a. EOS rekrutterede mange ledige til arbejdet på Nordsøen. Efter disse projekters 

færdiggørelse steg forskellen mellem ledigheden i Esbjerg og Danmark i 1985 igen til 1,9% 

flere ledige i Esbjerg end i det øvrige land. I takt med offshorevirksomhedernes jævne vækst i 

slutningen af 1980'erne fra knap 1.000 til knap 1.400 fuldtidsbeskæftigede halede Esbjerg lidt 

ind på det øvrige Danmark. Med aktivitetesstigningen på Nordsøen efter 1991 og de 

yderligere godt 1.400 ekstra fuldtidsstillinger som herved skabtes i Esbjergs 

offshorerelaterede virksomheder har forskellen mellem ledigheden i Esbjerg og det øvrige 

land i 1990'erne imidlertid været mindre end tidligere set i perioden. 

Også med hensyn til ledighed vil man antagelig kunne pege på flere faktorer, som ud over 

offshoresektoren kan have haft positiv effekt for Esbjerg. Blandt andet kan der være en 

sammenhæng i forholdet mellem Esbjergs faldende ledighedstal og kommunens 

befolkningstilvækst, der siden midten af 1990'erne har ligget under landsgennemsnittet. Med 

hensyn til ledighed er det imidlertid sikkert, at forholdene i Esbjerg kunne have set ganske 

anderledes ud, hvis offshoresektoren ikke havde været her. 

Samtidig med offshorebranchens vækst oplevede byen nogle voldsomme strukturforandringer 

i fiskeriet. Fra 1987 til 1996 blev Esbjergs fiskerflåde reduceret fra 241 til 105 fartøjer, og i 

takt hermed faldt beskæftigelsen om bord på flåden fra 922 fiskere i 1987 til 405 i 1996. 

Reduktionen i fiskerflåden satte sig også spor i land, hvor ikke mindst beskæftigelsen i 

Esbjergs fiskeindustri var markant faldende. Endnu i 1985 beskæftigede fiskeindustrien i 

Esbjerg godt 1.500 mennesker, men i 1995 var dette tal reduceret til blot 700. Særlig markant 

var tilbagegangen i begyndelsen af 1990'erne, hvor alene lukningen af de to store 

filetindustrier Poul Agner Fiskeindustri A/S og Hugo Møgelberg Fiskeindustri A/S sendte 

mere end 500 ansatte på gaden. Set samlet mistede Esbjerg fra midten af 1980'erne til midten 

af 1990'erne således godt 1.300 stillinger i fiskeriet, men til gengæld skabtes i samme periode 

cirka 1.500 ekstra fuldtidsstillinger i Esbjerg-områdets offshorerelaterede virksomheder (40). 

38

4 OFFSHOREAKTIVITETERNES AFLEDTE EFFEKT I RIBE AMT 

4.1 Investeringer og operatører på den danske Nordsø 1999/2000 

Investeringer i efterforskning, feltudbygning og drift af felter på den danske Nordsø 

kanaliseres via operatørerne for de forskellige konsortier og selskaber, som er aktive på 

området. I 1999 og 2000 blev der i forbindelse med olie- og gasaktiviteterne på Nordsøen i alt 

investeret henholdsvis 6,327 og 6,250 mia. kroner. I de nævnte år lå hovedparten af 

investeringerne på feltudbygning, der i 1999 beløb sig til 3,431 mia. kroner og i 2000 til 2,947 

mia. kroner eller henholdsvis 54,2% og 47,2% af totalinvesteringerne. Den næststørste 

investering lå på feltdrift med 2,192 mia. kroner (34,7%) i 1999 og 2,577 mia. kroner (41,2%) 

i 2000, mens efterforskning i 1999 og 2000 udgjorde den mindste investeringspost med 

henholdsvis 704 mio. kroner (11,1%) og 726 mio. kroner (11,6%) (1). 

I alt 13 operatører (jvf. Tabel 4.1a) havde i 1999/2000 tilladelser til at operere på dansk 

Nordsøsokkel. Kun tre af disse - nemlig Mærsk Olie og Gas AS, Amerada Hess og Statoil - 

var i fuld operation, mens de øvrige (i det omfang de var reelt aktive) koncentrerede indsatsen 

om efterforskning. På basis af komplette leverandørlister fra de tre fuldt opererende operatører 

vil man altså i teorien kunne få et indtryk af, hvorledes minimum 90% af investeringerne i 

olie- og gasaktiviteterne på den danske del af Nordsøen fordeles på leverandører i ind- og 

udland. I det følgende skal teorien forsøges omsat til praksis, så langt det inden for de givne 

rammer har kunnet lade sig gøre. 

Tabel 4.1a 

Operatører på dansk Nordsøsokkel 1999/2000 

Operatørnavn Tilladelse 

Mærsk Olie og Gas AS Eneretsbevillingen af 8. juli 1962, 10/89, 

3/90, 7/95, 8/95, 9/95, 4/97, 14/98, 

15/98, 17/98, 5/99 

DONG Efterforskning og Produktion A/S 7/86 (Amalie-delen), 7/86 (Lulita-delen), 

8/89, 1/90, 2/95, 4/95, 11/98, 16/98 

Amerada Hess Aps 7/89, 7/89 (Syd Arne-delen), 1/95, 12/98 

Statoil Efterforskning og Produktion A/S 6/95, 

Norsk Agip AS 1/97, 9/98, 10/98, 1/99 

CLAM Petroleum Danske B.V. 1/98, 2/98 

Marathon Petroleum Denmark Ltd. 3/98 

Phillips Petroleum Int. Corp. Denmark 4/98, 5/98, 6/98 

Enterprise Oil Denmark 7/98 

Kerr-McGee International Aps 8/98 

EDC /Europe) Ltd. 13/98 

Gustavson Associates Inc. 2/99 

The Anschutz Overseas Corporation 3/99 

Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001 - bilag A. 

40

4.2 Operatørernes leverandører i Danmark og udlandet 1999/2000 

De i 1999/2000 fuldt operative operatører, Mærsk Olie og Gas AS, Amerada Hess og Statoil, 

har velvilligt stillet leverandørlister til rådighed for arbejdet med nærværende projekt. 

Med beskedne forskydninger med hensyn til start- og slutmåned omfatter de tre operatørers 

lister i alt 1.016 navne og adresser på leverandører med hvem, man i relation til aktiviteterne 

på den danske del af Nordsøen inden for en periode på 12 måneder i løbet af 1999/2000 har 

haft en omsætning på minimum 50.000 kroner. Ud fra den ansatte bagatelgrænse er alle tre 

lister fuldt dækkende, hvad angår operatørernes danske leverandører, mens de i alt 938 navne 

på listerne fra Amerada Hess og Mærsk Olie og Gas AS tillige omfatter disse selskabers 

udenlandske leverandørvirksomheder. 

Som det vil fremgå af ovenstående giver materialet således et vægtigt grundlag for en 

afdækning af den geografiske fordeling af de virksomheder, som leverer produkter og ydelser 

til operatørernes indsats på dansk Nordsøsokkel. Lad os først se, hvorledes operatørernes 

leverandører fordeler sig geografisk på lande. Dette er vist i Tabel 4.2a. 

Tabel 4.2a 

Geografisk fordeling af operatørernes leverandører på lande 1999/2000 

Land Antal leverandører Relativ procentandel 

Danmark 543 57,9% 

Storbritannien 205 21,9% 

Norge 63 6,7% 

Holland 52 5,5% 

Tyskland 16 1,7% 

Øvrige Europa 26 2,8% 

USA 26 2,8% 

Oversøiske lande i øvrigt 7 0,7% 

I alt 938 100% 

Kilde: Leverandørlister fra Mærsk Olie og Gas AS samt Amerada Hess 1999/2000 

Som det klart fremgår af Tabel 4.2a, er langt hovedparten (knap 58%) af operatørernes 

leverandører lokaliseret i Danmark. Den næststørste gruppe af leverandører (knap 36%) består 

ikke overraskende af virksomheder beliggende i landene omkring Nordsøen, hvor britiske 

virksomheder dominerer billedet med 21,9% af leverandørerne, mens norske og hollandske 

firmaer udgør henholdsvis 6,7% og 5,5% heraf. Blandt de øvrige udenlandske nationer står 

USA med 2,8% for det største kontingent af leverandører. Kendetegnende for de udenlandske 

42

virksomheder med leverancer til olie- og gasaktiviteterne på den danske Nordsø er således, at 

de især er lokaliseret i lande med en tilsvarende industri på egne sokkelområder, og 

hovedparten af de udenlandske leverandører er da også virksomheder med ekspertise på 

offshoreområdet. Selv om de danske leverancer også omfatter know how og 

offshorespecialprodukter, spænder mængden af danske leverandører over et betydeligt 

bredere felt af varer og tjenesteydelser end de udenlandske. 

Fordelingen af operatørernes danske leverandører vil fremgå af Tabel 4.2b. 

Tabel 4.2b 

Geografisk fordeling af operatørernes danske leverandører 1999/2000 

Lokalisering Antal leverandører Relativ procentfordeling 

Københavns Kommune 79 14 % 

Frederiksberg Kommune 5 1 % 

Københavns Amt 138 24% 

Frederiksborg Amt 44 8 % 

Roskilde Amt 10 2 % 

Vestsjællands Amt 8 1 % 

Storstrøms Amt 5 1 % 

Fyns Amt 26 5 % 

Sønderjyllands Amt 6 1 % 

Ribe Amt 173 31 % 

Vejle Amt 23 4 % 

Ringkøbing Amt 5 1 % 

Århus Amt 25 4 % 

Viborg Amt 2 0 % 

Nordjyllands Amt 15 3 % 

I alt 564* 100 % 

Kilde: Leverandørlister fra Mærsk Olie og Gas AS, Amerada Hess og Statoil 1999/2000. 

* markerer, at antallet er justeret i forhold til de leverandører, som er aktive i forhold til 

flere operatører. Til de i Tabel 4.2a nævnte leverandører skal lægges yderligere 78 fra 

Statoil, men flere af disse leverer også til Mærsk Olie og Gas AS og/eller til Amerada Hess. 

Tilsvarende gør sig gældende for leverandører til de to førstnævnte operatører. De angivne 

procentsatser er baseret på afrundede tal. 

To danske regioner skiller sig markant ud som leverandører til offshoresektoren; 

hovedstadsområdet, hvor Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt 

tegner sig for 40% af alle danske leverandører og Ribe Amt, der står for 31% af samtlige 

leverandører i Danmark. 

Naturligvis rummer det bredspektrede og omfattende erhvervsliv i hovedstadsområdet mange 

virksomheder med kompetencer, som efterspørges af operatørerne. Set samlet indicerer 

navnene på leverandørerne i hovedstadsområdet dog, at der her i vidt omfang også er tale om 

leverancer af varer og ydelser af andet end egentlig offshoremæssig karakter. Mens Statoil har 

hovedkvarter på Statoil-raffinaderiet i Kalundborg, har både Amerada Hess og Mærsk Olie og 

43

Gas AS hovedkontorer og heraf afledte driftsomkostninger i hovedstadsområdet. Desuden har 

alle tre operatører mødevirksomhed og hermed forbundne repræsentationsomkostninger i 

København, hvor alle de centrale myndigheder - herunder Energistyrelsen - er placeret. 

Mærsk Olie og Gas AS har i Esbjerg en fast base, som i 1999/2000 talte godt 200 mand. Til 

driften af denne base er naturligvis knyttet leverancer af tilsvarende varer og ydelser som i 

relation til hovedkontoret i København, men herudover er selskabets tilstedeværelse i Esbjerg 

primært forbundet med løsningen af de praktiske opgaver på Nordsøfelterne. Hverken 

Amerada Hess eller Statoil har folk fast stationeret i Esbjerg eller Ribe Amt, men begge 

operatørers felter opereres via driftskontrakter med Esbjerg-virksomheder. Alle tre operatører 

benytter således Esbjerg i relation til offshoreaktiviteterne, og navnene på 

leverandørvirksomhederne i Ribe Amt indicerer da også, at der her er tale om leverancer af 

offshoreprodukter og -ydelser i langt højere grad end i hovedstadsområdet. 

Offshoresektoren er kendt som en særdeles kapitalintensiv branche, hvor der stilles høje krav 

om kvalitet og rettidig levering. Til gengæld er prisniveauet på de efterspurgte 

specialkompetencer og -produkter højt. Derfor vil operatørernes kapitalforbrug være størst i 

de regioner, hvor sådanne kompetencer er til stede, og specialydelser og -produkter kan 

leveres. Den relative fordeling af operatørernes faktuelle omsætning med deres respektive 

leverandører vil på denne baggrund give et mere retvisende billede af såvel kapitalstrøm som 

tilstedeværelsen af eventuelle kompetenceklynger, end man får via oversigter over 

leverandørernes geografiske fordeling og virksomhedsnavnenes indikationer om eventuel 

offshorespecialisering. 

Desværre har kun Amerada Hess opgivet konkrete omsætningstal, men de tegner til gengæld 

et ganske tydeligt og tankevækkende billede, hvilket vil fremgå af Tabel 4.2c. 

Tabel 4.2c 

Relativ fordeling af Amerada Hess’ faktuelle omsætning 1999/2000 

Nation/region Relativ procentfordeling 

total 

Udland 59,9 % 

Danmark excl. Ribe Amt 5,8 % 

Ribe Amt 34,3% 

Total 100% 

Kilde: Leverandørliste fra Amerada Hess - Faktiske omsætningstal med 

enkeltleverandører. 

44

Amerada Hess’ geografiske fordeling mellem danske og udenlandske leverandører er 50/50, 

og blandt operatørens danske leverandører er forholdet nogenlunde tilsvarende mellem 

leverandører i Ribe Amt og leverandører fra den øvrige del af landet. Når man ser nærmere på 

Amerada Hess’ omsætningsfordeling målt på kroner og ører, ændres billedet imidlertid en del. 

Set samlet kommer knap 60% af Amerada Hess’ investeringer specialiserede udenlandske 

offshorevirksomheder til gode, mens tilsvarende virksomheder i Ribe Amt med en 

omsætningsandel på godt 34% sidder på broderparten af de midler, som Amerada Hess 

forbruger i Danmark. Ser man alene på fordelingen af Amerada Hess’ omsætning med danske 

leverandører, ligger 86% af omsætningen i Ribe Amt og kun 14% i den øvrige del af 

Danmark. 

Eftersom Amerada Hess geografisk har en relativt større procentdel af sine leverandører i 

Ribe Amt end både Statoil og Mærsk Olie og Gas AS (2), kan man ikke umiddelbart slutte, at 

den samlede omsætningsfordeling på kroner/ører-basis for alle tre operatører vil ende med en 

tilsvarende høj omsætningsandel i Ribe Amt. Der er dog næppe tvivl om, at Ribe Amt med 

dels basehavnen i Esbjerg, dels en række specialiserede offshorevirksomheder også i det 

samlede billede sidder på en større andel af operatørernes kapitalomsætning med danske 

leverandører, end Tabel 4.2b’s geografiske leverandørfordeling i Danmark umiddelbart lader 

ane. 

Inden det belyses, hvor megen omsætning offshoreaktiviteterne genererer i Esbjerg Kommune 

og Ribe Amt, vil det derfor på sin plads med en kort karakteristik af regionens offshorerelaterede 

virksomheder. 

45

4.3 Karakteristik af offshorevirksomhederne i Ribe Amt 1999/2000 

Operatørernes leverandørlister afslørede 173 virksomheder i Ribe Amt, som leverede 

forskellige varer og ydelser i relation til offshoreaktiviteterne på den danske del af Nordsøen. 

Via årbogen Esbjerg Offshore Contacts, der er udkommet siden 1983, samt diverse telefonbøger 

og vejvisere har vi i forbindelse med nærværende projekt opsporet yderligere 42 aktive 

offshorerelaterede virksomheder i amtet. At disse 42 virksomheder ikke optræder i 

operatørernes leverandørlister for 1999/2000 kan skyldes, at virksomhederne i den 

pågældende periode 

enten er faldet ud på grund af afgrænsningen på minimum 50.000 kroner i årsomsætning pr. 

operatør eller simpelthen har leveret til andre operatører på den danske Nordsø eller i 

udlandet. 

Som nævnt i afsnittet om undersøgelsens formål og materialegrundlag opererede vi 

oprindeligt med 81 potentielle offshoreleverandører ud over leverandørlisternes 173 

virksomheder, og til disse i alt 254 firmaer udsendtes det spørgeskema, som er gengivet i 

Bilag 9.6. Ved den efterfølgende kontakt til samtlige 254 virksomheder kunne 39 sorteres fra 

den videre undersøgelse. Enkelte virksomheder viste sig ikke at være offshoreleverandører, 

idet de trods ihærdig reklameindsats endnu ikke var kommet ind på markedet. I andre tilfælde 

dækkede forskellige firmanavne over samme virksomhed, og endelig viste enkelte navne sig 

kun at dække over rene proformaadresser. 

Totalt set endte vi på denne vis op med 215 offshorerelaterede virksomheder i Ribe Amt, og 

den følgende karakteristik baserer sig på de besvarelser, som virksomhederne har givet på det 

udsendte spørgeskema - enten via returnering af skemaet (193 virksomheder) eller via 

projektdeltagernes efterfølgende direkte kontakt til de virksomheder, der ikke havde besvaret 

skemaet eller udfyldt det mangelfuldt. Den statistiske bearbejdning af besvarelserne er 

gengivet i Bilag 9.7-9.15, hvorfor her kun skal foretages en opsummering af undersøgelsens 

hovedresultater (3). 

Undersøgelsens virksomhedsbegreb bygger på det, der i den ny lov om “Det Centrale 

Virksomhedsregister” kaldes produktionsenheder, som tager udgangspunkt i virksomhedens 

faktiske lokalisering og ikke dens juridiske tilhørsforhold. På denne baggrund fordelte Ribe 

Amts 215 offshorevirksomheder i 1999/2000 sig geografisk, som vist i Tabel 4.3a. 

Tabel 4.3a 

Geografisk fordeling af offshorerelaterede virksomheder i Ribe Amt, 1999/2000 

Kommune Antal virksomheder Relativ fordeling 

Esbjerg 201 93% 

Fanø 2 1% 

Bramming 1 1% 

Ribe 1 1% 

Varde 4 2% 

Vejen 3 1% 

Billund 3 1% 

Total 215 100% 

Kilde: Fiskeri- og Søfartsmuseet offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

46

Som det fremgår af tabellen, var 201 eller 93% af offshorevirksomhederne i Ribe Amt 

lokaliseret i Esbjerg - mere præcist fandtes 51% af amtets offshorerelaterede virksomheder i 

postdistrikt 6700. 

Vurderet ud fra et sammendrag af de 215 firmaers beskrivelser af sig selv, så den typiske 

offshorevirksomhed i Ribe Amt i 1999/2000 således ud: 

C den var beliggende i Esbjerg - postdistrikt 6700 (51%) 

C den fremstillede/leverede produkter til offshoreteknik (51%) 

C den havde under 6 ansatte i virksomhedens offshoredel (72%) 

C den havde 11 til 100 ansatte i alt (50%) 

C den begyndte at levere offshoreprodukter før 1985 (52%) 

C den var grundlagt før 1985 (65%) 

Den typiske offshorevirksomhed er naturligvis en beregningsmæssig konstruktion - altså en 

fiktiv virksomhed, som ikke nødvendigvis findes i virkeligheden - men konstruktionen 

angiver hovedtendenserne i en karakteristik af amtets offshorevirksomheder. 

På tilsvarende vis kan følgende fastslås på basis af gennemsnitsberegninger omfattende alle 

virksomhedskategorier: 

Hovedparten af virksomhederne (96%) var grundlagt i Esbjerg-området eller Ribe Amt. Ved 

vurderingen heraf skal man imidlertid erindre undersøgelsens virksomhedsbegreb, som 

bygger på produktionsenheder og ikke juridiske virksomheder. 

29% af virksomhederne var grundlagt med specielt henblik på offshorebranchens muligheder, 

mens 63% var kommet inden for branchen på et senere tidspunkt. Det største antal 

grundlæggelser med henblik på offshorebranchen fandt man blandt virksomheder, som 

fremstillede og/eller leverede produkter til offshoreteknikken, som havde mange 

offshoreansatte og som var relativt nyetablerede. 

81 eller 38% af virksomhederne var filial i en koncern. Det var især virksomheder, der 

fremstillede/leverede produkter til offshoreteknik, som havde over 100 ansatte både i 

offshoredelen og i alt, og som var grundlagt eller begyndt at producere offshoreprodukter i 

perioden 1980-84, der var filial i en koncern. Af de 81 filialvirksomheder havde godt 10% 

koncernhovedkontor i Esbjerg, mens godt 40% havde deres hovedkontor liggende i 

København og knap 15% i den øvrige del af Danmark. Godt 30% af filialvirksomhederne 

havde hovedkontor i udlandet - heraf 10% i USA, godt 7% i Storbritannien og 5% i Norge. 

Kun få af virksomhederne (11%) satsede alene på offshoresektoren. Her var der især tale om 

virksomheder, som fremstillede/leverede produkter til offshoreteknik, som havde 11-100 

ansatte i offshoredelen eller mellem 1-5 ansatte i alt, og som var etableret eller kommet inden 

for offshorebranchen relativt sent. 89% af virksomhederne tilbød derimod også andet end 

offshorerelaterede varer og ydelser - det var eksempelvis tilfældet med samtlige 

godstransportvirksomheder og alle de ældste virksomheder. 

Knap halvdelen af virksomhederne (43%) leverede også offshorerelaterede varer og ydelser til 

udlandet. De virksomheder, der i denne henseende lå over gennemsnittet, var dem, som 

fremstillede/leverede produkter til offshoreteknik, som havde forholdsvis mange ansatte i 

både offshoredelen og totalt, og som havde været offshoreleverandører forholdsvis længe. 

Norge og Qatar var - i det omfang firmaerne nævnte enkeltlande - de oftest nævnte 

47

estemmelsessteder for virksomhedernes udlandsordrer. 

Ingen af virksomhederne havde planer om at flytte væk fra Esbjerg-området. Kun 3% af 

virksomhederne var i tvivl om, hvorvidt dette kunne blive tilfældet i fremtiden. De få tvivlere 

fandtes i gruppen af virksomheder, som fremstillede/leverede produkter til offshoreteknik, og 

blandt de mindste virksomheder. 

Der synes da også at være tale om en branche i vækst. Kun i 15% af virksomhederne var 

antallet af offshorebeskæftigede faldet i årene siden 1994. 45% af virksomhederne 

rapporterede om uændret offshorebeskæftigelse, og hos 40% af virksomhederne var antallet 

beskæftigede medarbejdere i relation til offshoreaktiviteterne øget gennem de seneste år. 

Væksten var størst blandt mellemstore virksomheder, der fremstillede/leverede produkter til 

offshoreteknik, var forholdsvis nystartede og alene havde ansatte beskæftiget med 

offshorerelateret virksomhed. 

De 215 virksomheder, der er omfattet af denne undersøgelse, beskæftigede i 1999/2000 i alt 

8.120 medarbejdere, hvoraf samlet 2.838 medarbejdere var fuldtidsbeskæftiget i relation til 

virksomhedernes offshorelaterede aktiviteter. Kun 825 medarbejdere var ansat i 

virksomheder, der alene relaterede til offshoresektoren, mens de resterende 2.013 

fuldtidsstillinger fandtes i virksomheder, som også beskæftigede sig med andre områder. 

Specielt i sidstnævnte virksomheder var offshorerelaterede fuldtidsstillinger typisk sammensat 

af brøkdele af flere stillinger, idet eksempelvis det lille vaskeri måske kun havde 0,5 stilling 

og transportfirmaet 2,5 stillinger besat med offshorerelateret arbejde. 

79% af den offshorerelaterede beskæftigelse i Ribe Amt lå ved årtusindskiftet i 

virksomheder, som fremstillede og/eller leverede deciderede offshoreprodukter og -ydelser. 

Blandt andre karakteristika for de af regionens offshorerelaterede virksomheder, der 

beskæftigelsesmæssigt vejede tungest, kan nævnes, at de havde over 100 ansatte i såvel 

virksomhedens offshoredel som i alt, at de var grundlagt og kommet inden for 

offshoresektoren i begyndelsen af 1980'erne, men at de også leverede til andre områder end 

offshoresektoren. 

Mens samtlige virksomheder på spørgeskemaer og via interviews havde givet oplysninger om 

antallet af beskæftigede dels totalt, dels i virksomhedens offshoredel, frigav kun knap 

halvdelen tillige informationer for 1999/2000 om omsætning såvel totalt som i relation til 

virksomhedens offshorerelaterede aktiviteter. Antallet af informationer om omsætning er dog 

stort nok til, at man på denne baggrund kan forsøge en skønsmæssig beregning af offshoreaktiviteternes 

afledte omsætningsmæssige værdi for Esbjerg Kommune og Ribe Amt. 

48

4.4 Offshoreaktiviteternes afledte betydning i Ribe Amt 1999/2000 

For at kunne nå et rimeligt sikkert estimat på offshoreaktiviteternes afledte betydning i Ribe 

Amt, må man på omsætningssiden opdele virksomhederne i produkttyper, oplyst omsætning 

og antal offshoremedarbejdere, og herved nå en gennemsnitlig omsætning pr. 

offshoremedarbejder inden for de forskellige virksomhedsgrupper. Det dermed opnåede 

resultat vil dog ikke være fuldstændigt, idet man efterfølgende må vurdere og tillægge den 

afledte omsætningsmæssige effekt, som aktiviteterne har i forhold til underleverandører i 

området. På beskæftigelsessiden skal man ud over de i det foregående afsnit nævnte 

virksomheder tage højde for operatørernes ansatte i amtet samt den afledte effekt i relation til 

i amtet værende under-leverandører, der naturligvis påvirker ikke blot omsætning, men også 

antallet af reelt offshorebeskæftigede i regionen. 

Den letteste del af denne øvelse er beregningen af den estimerede omsætning hos Ribe Amts 

215 direkte offshorerelaterede virksomheder. 

Inden for de i undersøgelsen anvendte virksomhedskategorier giver regnestykket følgende 

resultat: 

Fremstilling/levering af produkter til offshoreteknik: 

C antal offshoreansatte i alt 2241 

C ansatte med oplyst omsætning 1298,6 = 2.327.460.000 kr 

C omsætning pr. ansat 1.792.300 kr. 

C total omsætning i gruppen 4.016.508.000 kr. 

Produkter til offshoremedarbejdere: 


C ansatte med oplyst omsætning 152,5 = 72.360.000 kr. 

C omsætning pr. ansat 474.500 kr. 

C total omsætning i gruppen 106.288.000 kr. 

Transport af gods: 





Transport af medarbejdere: 





Andet: 



C omsætning pr. ansat 1.381.300 kr. 


I alt resulterer dette regnestykke i følgende omsætning: 

50

Fremstilling/levering af produkter til offshoreteknik 4.016.508.000 kr. 

Produkter til offshoremedarbejdere 106.288.000 kr. 

Transport af gods 158.925.000 kr. 

Transport af medarbejdere 73.600.000 kr. 

Andet 96.691.000 kr. 

Total 4.452.012.000 kr. 

Som allerede nævnt kan denne beregning dog ikke være fuldstændig, idet man må tage højde 

for en vis afledt effekt af den konstaterede omsætning, fordi alle de implicerede virksomheder 

naturligvis også har hver deres underleverandører. Der vil dog være stor forskel på, hvor 

meget hver enkelt virksomhedskategori sender videre i systemet. 

Der er aldrig foretaget forsøg på beregninger af offshoreindustriens afledte 

omsætningsmæssige effekt (4). Groft kan man dog sige, at ingeniørfirmaer, der i 

undersøgelsen er rubriceret under gruppen “Andet”, anvender den største del af omsætningen 

på lønninger af egne medarbejdere og derfor har en afledt omsætningsmæssig effekt i 

nærheden af faktor 1, mens virksomheder som videreformidler offshoreprodukter - i 

undersøgelsen rubriceret under gruppen “Fremstilling/levering af produkter til 

offshoreteknik” - stort set kun beholder et for-tjenstelement til sig selv og i konsekvens heraf 

har en afledt effekt, hvis faktor nærmer sig 2. 

Man kunne på denne baggrund vælge en gennemsnitsbetragtning og anslå den afledte effekt 

til 1½. Dette vil dog heller ikke være dækkende, idet det jo også er af betydning, hvor 

virksomheden sender sine videre ordrer hen - til lokalområdet, til det øvrige Danmark eller til 

udlandet. I nærværende projekt har vi for eksemplets skyld derfor valgt at efterprøve teorien 

ved at gennemgå omsætningen med samtlige underleverandører til en virksomhed, der ud fra 

sine aktiviteter må betegnes som en midterkategori mellem de to ovennævnte yderpunkter. 

Som eksempel er valgt MT Services Esbjerg - et datterselskab af Monberg & Thorsen - der i 

1984 blev etableret i Esbjerg i forbindelse med moderselskabets engagement i tidens store 

olie- og gasprojekter. MT Services var i 1999/2000 involveret i såvel præfabrikation af rør- og 

stålkonstruktioner som serviceydelser og udlejning af mandskab - sidstnævnte bl.a. i relation 

til en driftskontrakt på Syd Arne-feltet. Virksomheden omsatte i 1999/2000 i alt for ca. 60 

mio. kr., hvoraf ca. 40 mio. kr. af omsætningen relaterede sig til offshoreaktiviteter. Af 

virksomhedens i alt 75 ansatte var de 60 beskæftiget i firmaets offshoredel (5). 

MT Services havde i 1999/2000 i alt 177 offshorerelaterede underleverandører og sendte af 

sine offshoreordrer knap 19 mio. kr. videre i systemet - hvilket gav en umiddelbar afledt 

effekt på 1,475, altså tæt på den anslåede middelværdi på 1,5. For at få den reelle værdi af MT 

Services’ virksomhed for Ribe Amt, må man dog se på, hvordan firmaets viderefordeling af 

oliekronerne til underleverandørerne fordelte sig geografisk. 

En sådan beregning er opgjort i Tabel 4.4a. 

Tabel 4.4a 

51

MT Services Esbjerg: Offshorerelateret omsætning med underleverandører 1999/2000 

Lokalitet Antal underleverandører Omsætning Relativ fordeling 

Esbjerg 101 15.356.000 kr. 81,35% 

Ribe Amt 9 198.000 kr. 1,05% 

Jylland 35 2.162.000 kr. 11,45% 

Fyn 9 261.000 kr. 1,38% 

Sjælland 20 849.500 kr. 4,50% 

Udland 3 50.000 kr. 0,27% 

I alt 177 18.876.500 kr. 100,00% 

Kilde: Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/01 - databanken. 

Vurderet isoleret på baggrund af dette eksempel vil den afledte effekt på næste led af underleverandører 

skulle ansættes til 1,39 i Ribe Amt/Esbjerg Kommune og 1,38 i Esbjerg 

Kommune alene (6). 

Den herved udregnede faktor kan dog ikke umiddelbart anvendes i forhold til en udregning af 

den afledte effekt i Ribe Amt af de 215 virksomheders samlede omsætning på knap 4,5 mia 

kr., idet nogle af MT Services’ underleverandører måske allerede optræder mellem disse 

virksomheder. For at undgå eventuelle dobbelttællinger af enkelte virksomheders omsætning, 

må MT Services’ leverandørliste derfor sammenholdes med listen over de 215 offshorerelaterede 

virksomheder i Ribe Amt. En sådan kontrol viser, at 48 Esbjerg-virksomheder og 3 

virksomheder i Ribe Amt med en samlet omsætning på 14.141.500 kr. i forhold til MT 

Services også var at finde blandt de 215 virksomheder på den oprindelige liste. I relation til 

denne liste har MT Services’ liste over underleverandører altså i virkeligheden “kun” tilføjet 

59 virksomheder i amtet, hvis omsætning på 1.412.500 kr. i forhold til MT Services ikke var 

omfattet af udgangsberegningen på knap 4,5 mia kr. På basis af MT Services’ offshorerelaterede 

omsætning på 40 mio kr. giver dette i Ribe Amt en faktor på 1,035 i omsætningsrelationen 

mellem de 215 virksomheder på listen og næste led af underleverandører i amtet, 

hvis omsætning ikke allerede er indregnet i omsætningstallet på foregående side. 

I det omfang MT Services’ eksempel er typisk for virksomhederne på udgangslisten, har 12 

måneders offshoreaktiviteter i perioden 1999/2000 i Ribe Amt altså medført en omsætning på 

godt 4,6 mia kr. på vejen fra operatører over primærleverandører til underleverandører. 

Hertil kommer en yderligere afledt effekt på andre sektorer i regionen, som opstår via de 

offshorebeskæftigedes privatforbrug, skattebetaling med videre. Som nævnt i indledningen er 

der i nærværende undersøgelse ikke gjort forsøg på beregning heraf. 

Det beregnede omsætningstal er naturligvis et skøn, men dog næppe helt skævt. I 1999 blev 

der på dansk Nordsøsokkel investeret godt 6,3 mia. kr. Hvis de øvrige operatører har haft en 

nogenlunde tilsvarende omsætningsfordeling som Amerada Hess, havnede omkring 2,2 mia 

kr. heraf hos operatørernes primærleverandører i Ribe Amt. Da der nu er tale om primærleverandører 

og ikke undersøgelsens samlede felt på 215 virksomheder, må man ud fra MT 

Services’ eksempel regne med en afledt effekt i Ribe Amt på faktor 1,39. Hvis dette eksempel 

holder som gennemsnitsfaktor i primærleverandørleddet, vil omsætningsværdien i amtet med 

faktor 1,39 fra primær- til underleverandører være forøget til 3,1 mia kr. Herudover ved vi, at 

43% af amtets offshorerelaterede virksomheder leverede til udenlandsk offshore. Hvis disse 

leverancer har udgjort blot halvdelen af den omsætning, som primærleverandørerne hentede 

52

på den danske Nordsø, ville den heraf afledte omsætning til og med underleverandørleddet 

(ligeledes med faktor 1,39) have givet andre 1,5 mia kr. - og amtets samlede 

omsætningsværdi af danske og udenlandske offshoreordrer i alt udgøre 4,6 mia kr. 

Ud fra såvel offshorevirksomhedernes geografiske placering i amtet (Tabel 4.3a) som 

eksemplet fra MT Services Esbjerg (Tabel 4.4a) kan det med sikkerhed fastslås, at langt 

hovedparten af denne omsætning lå i Esbjerg kommune. 

Afslutningsvis skal vi se på den offshoreafledte beskæftigelse i Ribe Amt. Til det antal 

fuldtidsstillinger som via spørgeskemaerne kendes fra de 215 “offshorevirksomheder” i amtet, 

skal i første omgang lægges operatørernes ansatte i Esbjerg Kommune/Ribe Amt. Hverken 

Amerada Hess eller Statoil havde i 1999/2000 folk fast stationeret i amtet, så 

operatørbeskæftigelsen omfatter alene 209 ansatte på Mærsk Olie og Gas AS’ base i Esbjerg. 

Hertil kommer cirka 300 beskæftigede hos Danbor Gruppen, som ikke har ønsket at bidrage 

til undersøgelsen med konkrete tal, og yderligere 49 DONG-ansatte på dels anlægget i Nybro, 

dels i Esbjerg. Endelig skal der tages højde for den afledte beskæftigelse hos 

“offshorevirksomhedernes” underleverandører. Her synes det fornuftigt at anvende den faktor, 

som blev uddraget ved frasorteringen af de af MT Services’ underleverandører, der allerede 

indgik i udgangslisten på de 215 “offshorevirksomheder” i Ribe Amt. Ganske vist føjede MT 

Services’ leverandørliste 59 hidtil upåagtede “offshoreleverandører” til i amtet, men MT 

Services’ omsætning med disse virksomheder udgjorde i alt blot 1,4 mio kr. - altså faktor 

1,035 i forhold til MT Services’ offshoreomsætning på 40 mio kr. i 1999/2000. Ligesom 

hovedparten af Ribe Amts offshoreomsætning skal findes blandt de 215 

“offshorevirksomheder”, må det også være her, at man finder langt de fleste offshoreafledte 

fuldtidsstillinger. På denne basis kan den offshoreafledte fuldtidsbeskæftigelse i Ribe Amt, 

som vist i Tabel 4.4b, opgøres til godt 3.500 fuldtidsstillinger (7). 

Tabel 4.4b 

Offshoreafledt fuldtidsbeskæftigelse i Ribe Amt 1999/2000 

Ansatte på Mærsk Olie og Gas AS’ Esbjerg-base 209 

Ansatte hos Danbor Gruppen 300 

Ansatte hos DONG 49 

Fuldtidsbeskæftigede hos 215 “offshorevirksomheder” 2.838 

Subtotal 3.396 

Multiplicering til underleverandørled (faktor 1,035) 3.515 


Det bør pointeres, at opgørelsen angiver et minimumstal, idet der i undersøgelsen ikke er taget 

højde for de offshorebeskæftigedes privatforbrug og lignende yderligere afledte effekter på 

andre sektorer af offshorebranchens tilstedeværelse i regionen. 

Det skal endvidere understreges, at de godt 3.500 fuldtidsstillinger berører et betydeligt større 

antal personer, idet en “fuldtids offshore-medarbejder” i mange virksomheder typisk er 

stykket sammen af brøkdele af flere medarbejderes indsats. 

53

Endelig skal det også bemærkes, at der er tale om fuldtidsstillinger ved virksomheder i 

Esbjerg Kommune/Ribe Amt, men at dette ikke nødvendigvis medfører, at alle stillingerne 

udfyldes af mennesker, som bor i regionen. Alene i Esbjerg Kommune har man en 

nettoindpendling på omkring 5.000 personer (8). Grundet de mange “sammensatte” 

offshorefuldtidsstillinger er det vanskeligt at undersøge, hvor mange pendlere der reelt findes 

blandt de personer, som tilsammen udfylder godt 3.500 årsværk i relation til offshoresektoren, 

men det kan være mange. Dette er specielt tilfældet i de af virksomhederne, der som f.eks. 

EOS, MT Services og Semco i deres organisation har særlige offshore- eller rejseafdelinger, 

hvis medarbejdere typisk arbejder i skift offshore på Nordsøen eller i udlandet et par uger ad 

gangen. For disse medarbejdere betyder nærhed til arbejdspladsen intet, og de kan i princippet 

derfor lige så godt bo i København eller Ålborg som i Esbjerg Kommune eller Ribe Amt. Til 

eksempel kan nævnes, at kun omkring 38% af de ansatte hos EOS i 1999 havde bopæl i 

Esbjerg-området (9). 

Omvendt findes der også eksempler på offshorefolk, som bor i Esbjerg-området, men som er 

ansat hos offshorevirksomheder lokaliseret andetsteds. Her tænkes blandt andet på folk 

forhyret på Maersk Supply’s forsyningsskibe eller nogle af de faste feltarbejdere på Nordsøfelterne. 

Blandt de 200 kontraktansatte feltmedarbejdere hos Mærsk Olie og Gas AS boede i 

1998 således de 56 i Ribe Amt - heraf 31 i Esbjerg Kommune (10). 

Med ovenstående forbehold in mente kan det altså samlet konkluderes, at offshoresektoren i 

1999/2000 i Ribe Amt på vejen fra operatører over primærleverandører til 

underleverandørleddet minimum medførte beskæftigelse til godt 3.500 fuldtidsstillinger og en 

samlet omsætning på omkring 4,6 mia kroner. Set i lyset af at den samlede turismeomsætning 

i Ribe Amt i 1999 udgjorde 2,3 mia kroner (11), er offshoresektorens afledte omsætning i 

amtet imidlertid både imponerende og tankevækkende, og der kan derfor være endog særdeles 

god grund til at se lidt nærmere på denne sektors fremtidsperspektiver 

54

5 OFFSHORESEKTORENS FREMTID 

5.1 Reserveopgørelser og prognoser for dansk kulbrinteproduktion 

Operatørernes investeringer i relation til kulbrinteproduktionen fra den danske del af 

Nordsøen udgør hovedgrundlaget for omsætningen blandt det netværk af leverandører og 

under-leverandører, der sammen med de få danske operatørselskaber udgør den danske 

offshoresektor. I en vurdering af den danske offshoresektors fremtid er opgørelser af 

Danmarks kulbrintereserver og prognoser for landets fremtidige olie- og gasproduktion derfor 

en uomgængelig faktor. 

Energistyrelsen foretager hvert år en opgørelse over de danske olie- og gasreserver. Vurderet 

ud fra Energistyrelsens seneste opgørelse pr. 1. januar 2001 synes der ikke grund til at frygte 

for den danske offshoresektors umiddelbare fremtid. Tværtimod. Mens gasreserverne var 

uændrede, opskrev Energistyrelsen i 2001 oliereserverne med 26% i forhold til styrelsens 

2000-opgørelse. Det var den hidtil største enkeltopskrivning af oliereserverne, som Energistyrelsen 

har foretaget, og Danmarks oliereserver lå med 299 mio. kubikmeter (eller godt 251 

mio tons) samtidig på det højste niveau, som nogensinde er opgjort af Energistyrelsen. 

Op gennem 1990'erne har oliereserverne været opgjort til et rimeligt konstant niveau omkring 

200 mio. kubikmeter, men ikke mindst DUC’s nye Halfdan-felt, der gik i produktion i 2000, 

danner - sammen med en revurdering af reserverne i flere andre felter - baggrund for 

Energistyrelsens markante opskrivning i januar 2001. 

I beregningen af reserverne indgår fire kategorier: 

C Igangværende indvinding - omfatter reserver, der kan indvindes via eksisterende 

produktionsanlæg og brønde 

C Besluttet indvinding - omfatter reserver for hvilke der foreligger en godkendt 

indvindingsplan eller dele af en sådan, men hvor produktion endnu ikke er igangsat 

C Planlagt indvinding - omfatter projekter beskrevet i indvindingsplaner, der er under 

behandling hos myndighederne. Også reserver i fund med positiv 

kommercialitetserklæring omfattes af denne kategori 

C Mulig indvinding - omfatter reserver, der kan indvindes med kendt teknologi som 

f.eks. intensiveret vandinjektion eller øget anvendelse af vandrette brønde 

Reserveberegninger er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed. For hvert felt opereres 

derfor med et sæt reserveværdier - lav, forventet og høj - som udtrykker intervallet for det 

pågældende felts reserver. For f.eks. Halfdan-feltet spænder oliereserverne således mellem 25 

og 60 mio kubikmeter. Den samlede reserveopgørelse er baseret på addition af midterværdien 

eller den forventede reserve for hvert felt eller fundstruktur med positiv 

kommercialitetserklæring. 

Oliereserverne kan sættes i et tidsmæssigt perspektiv ved at beregne forholdet mellem 

reserven og det forrige års produktion. Herved fremkommer det såkaldte 

R(eserve)/P(roduktion)-forhold, som er et mål for, hvor mange år produktionen kan 

opretholdes på et givet niveau. På baggrund af Energistyrelsens seneste reserveopgørelse er 

56

R/P-forholdet 14, hvilket betyder, at en olieproduktion på år 2000 niveau beregningsmæssigt 

ville kunne opretholdes 14 år frem. I praksis vil udbygning af eksisterende eller opbygning af 

nye felter imidlertid bevirke store variationer i den fremtidige produktion, hvorfor 

beregninger af R/P-forholdet ikke kan erstatte egentlige produktionsprognoser. 

På basis af reserveopgørelserne udarbejder Energistyrelsen årligt såvel en 5 års som en 20 års 

prognose: 

5 års prognosen er baseret på samme systematik som reserveopgørelsen, men medregner kun 

projekter til og med kategorien Planlagt indvinding. Til og med 2005 påregner Energistyrelsen 

en rimelig konstant gasproduktion på knap 8 mia normalkubikmeter pr. år samt en 

olieproduktion på 20,6 mio kubikmeter i 2001, 18,9 i 2002, 17,8 i 2003, 16,0 i 2004 og 

endelig 14,8 mio kubikmeter i 2005. 

20 års prognosen, der i princippet alene omfatter olieproduktionen, er som 5 års prognosen 

udarbejdet på grundlag af reserveopgørelsen, men medtager i modsætning til 5 års prognosen 

også produktion under kategorien Mulig indvinding. En sådan prognose giver to forløb for 

olieproduktionen - nemlig dels et planlagt forløb, der i princippet blot er en fremskrivning af 5 

års prognosen, dels et forløb for den mulige indvinding. Mens det planlagte forløb ifølge 

prognosen kulminerer i 2001 med de allerede nævnte 20,6 mio kubikmeter produceret olie, 

forventes det mulige forløb at resultere i en fortsat stigning frem til en årsproduktion på ca. 23 

mio kubikmeter olie i årene 2003-2005, hvorefter produktionen forventes at falde til et niveau, 

der i 2020 vil svare nogenlunde til produktionsniveauet i midten af 1980'erne (1). 

57

Såfremt prognosen holder stik, vil henholdsvis 50% og 75% af de danske oliereserver være 

produceret om ca. 5 og ca. 10 år. Dette forudsætter imidlertid, at der eksempelvis ikke gøres 

nye fund. Som det fremgår af ovenstående, har fundet af Halfdan-feltet i 1999 forrykket 

billedet betydeligt i forhold til prognoserne for blot et par år siden. Også i 2000 og 2001 er der 

gjort nye fund på den danske del af Nordsøen. Således fandt DONG Efterforskning og 

Produktion A/S i 2000 oliefundene Nini og Cecilie henholdsvis øst og vest for Siri-feltet, 

mens Phillipsgruppen i 2001 ved boring på Hejre-1 i den nordlige ende af Central Graven 

anborede en olieforekomst i godt 5 kilometers dybde. Mens Halfdan allerede er i produktion, 

er de øvrige fund i øjeblikket under vurdering, men vigtigt er det, at der i alle de nævnte 

tilfælde er tale om forekomster i lag og strukturer, hvor man for blot få år siden ikke ville 

have forventet at finde olie (2). 

Prognosernes forventede relativt kraftige fald i olieproduktionen kan med andre ord bremses 

via eventuelle nye fund i forbindelse med f.eks. efterforskningsaktiviteterne i den igangværende 

5. udbudsrunde, men også yderligere udvikling af såvel indvindings- som 

efterforskningsteknologien kan bidrage hertil. 3D-seismikken, vandrette boringer og 

vandinjektion er eksempler på nye og forbedrede efterforsknings- og indvindingsteknologier, 

som gennem de senere år har været afgørende for udviklingen af den danske olieproduktion - 

og fremtidens olieproduktion vil naturligvis også kunne påvirkes af dels videreudvikling og 

billiggørelse af eksisterende teknikker, dels udvikling af ny teknik via teknologispring, som i 

sagens natur er vanskelige at forudsige. Indvindingsmulighederne i ikke-anborede strukturer 

udgør sammen med forbedret og/eller helt ny teknologi en yderligere ressource, som i bedste 

fald vil kunne lægges oven i 20 års prognosens produktionstal. Inklusive dette ekstra 

potentiale anslår Energistyrelsen en maksimumårsproduktion på cirka 25 mio kubikmeter olie, 

som - afhængigt af antallet og størrelsen af de gjorte fund - vil kunne holdes nogenlunde 

konstant frem til omkring 2010. Herefter forventes produktionen at falde, så den i 2020 vil 

være på niveau med den danske olieproduktion omkring 1990 (3). 

58

Det siger sig selv, at der i såvel 20 års prognoser som ikke mindst i sidstnævnte beregningstype 

indgår betydelige usikkerheder. Ud over allerede nævnte usikkerhedsfaktorer som 

eventuelle nye fund og eventuel yderligere teknologiudvikling kan nævnes mulige 

forandringer i politiske, juridiske eller operationelle grundvilkår (4), som ikke indgår i 

beregningerne, der forudsætter et produktionsforløb fastsat alene ud fra tekniske 

forudsætninger (5). 

Alle usikkerheder til trods ser det dog ud til, at den danske offshoresektor fortsat har toppen af 

kulbrinteproduktionen fra dansk Nordsøsokkel til gode. Med seks borerigge i arbejde på én 

gang har DUC således i efteråret 2001 nået sit hidtil højeste aktivitetsniveau på den danske 

del af Nordsøen, og frem til udgangen af 2003 har alene dette konsortium planlagt 

investeringer på op mod 12 mia. kroner - heraf godt 8 mia. kroner på det særdeles lovende 

Halfdan-felt. I forening forventes alene DUC’s nye boringer at kunne bidrage med en ekstra 

produktion på noget nær tre gange den nuværende danske årsproduktion af olie samt 

yderligere ca. 10 mia normalkubikmeter gas (6). 

Uanset om produktionstoppen så vil kunne skubbes frem til 20 års prognosens estimat på 

2005, ressourceprognosens estimat på 2010 eller - afhængigt af eventuelle fremtidige fund og 

teknologispring - måske endda længere, vil der under alle omstændigheder være tale om 

indvinding af udtømmelige ressourcer, som en gang vil være opbrugt. 

Man må i denne sammenhæng gøre sig klart, at der i virkeligheden vil være tale om to 

forskellige typer af slutscenarier for olie- og gasindvindingen på den danske del af Nordsøen. 

Hvis produktionstoppen primært holdes oppe alene via fortsat udvikling af 

indvindingsteknologien, vil den afsluttende udfasning af felterne kunne komme til at gå 

hurtigere, end prognoserne i dag forudsiger. Hvis fortsat høj produktion i de nærmest 

kommende år derimod skyldes en kombination af nye fund og forbedret teknologi, kan 

Danmarks æra som kulbrinteproducerende nation i sidste ende komme til at vare længere, end 

det i dag umiddelbart kan forudsiges. 

Som allerede omtalt er der i de seneste år gjort fund i lag og strukturer, som man for få år 

siden ikke troede på i indvindingssammenhæng, og foreløbig tyder alt altså på, at der i det 

mindste i endnu en generation vil være kulbrinter at hente i den danske Nordsøsokkel. 

59

5.2 Offshoresektorens fremtid i Ribe Amt 

For Ribe Amt repræsenterer den lokale offshoresektor ved årtusindskiftet mere end 200 

virksomheder og godt 3.500 fuldtidsbeskæftigede. På årsbasis genereres i regionen en 

offshoreafledt omsætning på omkring 4,6 mia. kroner. Godt 65% af denne omsætning skabes 

via olie- og gasaktiviteterne på den danske del af Nordsøen, mens de resterende 35% hidrører 

fra salg af varer og tjenesteydelser til udenlandsk offshore. 

Efterspørgslen på offshoreprodukter og -ydelser i Ribe Amt er knyttet til både efterforskning, 

feltudbygning og drift af felterne. 

Ser man på Energistyrelsens opgørelse over investeringerne inden for disse tre hovedområder 

i dansk offshore gennem de seneste 30 år, tegner der sig meget forskellige forløb. 

Driftsudgifterne har i perioden gennemgået et stille og roligt vækstforløb frem mod et niveau 

på omkring 2,5 mia. kroner ved årtusindskiftet. Investeringer i feltudbygninger har derimod 

haft voldsomme udsving fra det ene år til det andet. Udbygningsinvesteringerne toppede i 

1982, 1995, 1996 og 1998 med henholdsvis 3,9 mia kroner, 4,1 mia. kroner, 4,2 mia kroner 

og 5,4 mia kroner, mens de f.eks. i både 1987 og 1988 lå under 1 mia kroner. Ved 

årtusindeskiftet lå udbygningsinvesteringerne på knap 3 mia kroner. Også 

efterforskningsinvesteringerne har vist kraftige udsving op gennem perioden, men har 

generelt ligget på et betydeligt lavere niveau end de to andre områder. På efterforskningssiden 

toppede investeringerne i 1985 med knap 1,4 mia kroner, og ved årtusindskiftet udgjorde 

efterforskningsinvesteringerne på den danske Nordsø kun godt halvdelen af dette beløb (7). 

Energistyrelsens tal er alle opgjort i årets priser, men de afslører alligevel tydeligt, at den 

største del af offshoremarkedet gennem årene har været stærkt svingende. Markedets mest 

stabile element - udgifterne til drift af felterne - udgjorde ved årtusindskiftet således kun 

omkring 40% af den totale omsætning på den danske del af Nordsøen. 

Den omsætning, der genereres via olie- og gasindvindingen, har forskellig betydning for 

omfanget af offshorebeskæftigelsen alt efter, hvad ordrerne lyder på. Således er omsætningen 

pr. medarbejder betydeligt større i de af denne undersøgelses virksomheder, der leverer 

offshoretekniske produkter, end i de virksomheder der servicerer de i drift værende felter med 

transport, rengøring, catering og lignende. Derfor vil en omsætningsnedgang på f.eks. 100 

mio kroner i relation til feltudbygning umiddelbart betyde tab af færre arbejdspladser end en 

tilsvarende omsætningsnedgang i forhold til servicevirksomhederne. Omvendt ligger knap 

80% af den offshorerelaterede beskæftigelse og godt 85% af omsætningen hos de af regionens 

offshorevirksomheder, der fremstiller og/eller leverer produkter til offshoreteknik. Selv om 

der naturligvis er leverancer af offshoreteknik til såvel efterforskning og feltudbygning som 

almindelig drift og vedligehold af felterne, er hovedparten af den lokale offshoresektors 

arbejdspladser og omsætning altså undergivet potentielt meget voldsomme markedsudsving. 

De betydelige udsving i investeringerne på Nordsøen stiller store krav til aktørerne på 

offshoremarkedet, som hurtigt skal kunne omstille sig. Mange af virksomhederne i Esbjerg 

Kommune og Ribe Amt har tilsyneladende evnet dette, idet mere end halvdelen af denne 

undersøgelses offshorerelaterede virksomheder har været i branchen i over 15 år. Der er da 

heller ingen af de adspurgte firmaer, som har planer om at kvitte branchen og flytte væk fra 

regionen. Man har derimod søgt at kompensere for udsvingene på det danske offshoremarked 

ved dels at opdyrke potentielle markeder i udlandsk offshore, dels finde afsætningsmuligheder 

uden for offshoresektoren. Ikke mindre end 43% af virksomhederne leverer således i dag til 

60

udenlandske offshoremarkeder - især Norge og Qatar - og hele 89% af virksomhederne 

oplyser, at de også tilbyder andet end offshoreprodukter. Flere af virksomhederne har endda 

udviklet andre produkter, selv om dette ikke var deres oprindelige hensigt. Således var 29% af 

virksomhederne oprindelig grundlagt med henblik på offshoremarkedets muligheder, men kun 

11% af virksomhederne (dog repræsenterende 1/3 af de offshorebeskæftigede) opererer i dag 

alene inden for dette marked. 

Det er afgørende vigtigt, at regionens offshorerelaterede virksomheder vedbliver at være 

opmærksomme på alternative markeder og muligheder. Dette tilbagevendende krav til 

virksomhederne om at omstille sig, kan sammen med branchens høje krav om kvalitet, 

service, sikkerhed og levering til tiden på langt sigt vise sig at blive et af offshoresektorens 

væsentligste bidrag til regionens erhvervsliv. 

Offshoreaktiviteterne har allerede præget områdets erhvervsudvikling betydeligt, idet der som 

nævnt ved årtusindskiftet fandtes over 200 virksomheder med offshorerelaterede ansatte. 

Antallet af offshoremedarbejdere hos denne undersøgelses virksomheder blev i perioden fra 

1979 til 1999 mere end tidoblet fra 208 til 2.838 fuldtidsbeskæftigede, og det samlede antal 

medarbejdere hos disse virksomheder var i regnskabsåret 1999 (1999/2000) i alt 8.120. 

Offshorebeskæftigelsen mindskedes i perioden 1994-99 kun hos 15% af de undersøgte 

virksomheder, mens den var uændret hos 45% og voksede hos 40%. Set i sammenhæng med, 

at toppunktet for den danske kulbrinteproduktion endnu synes at ligge foran branchen, vil det 

på denne baggrund ikke være urealistisk at forvente, at antallet af offshoreansatte også vil 

vokse i de nærmest kommende år. Eftersom 93% af offshorevirksomhederne i Ribe Amt ved 

årtusindeskiftet var lokaliseret i Esbjerg Kommune, vil tilvæksten i medarbejdertallet også 

primært finde sted her. 

Nærværende undersøgelse har vist, at der også i det øvrige Danmark findes virksomheder 

med en betydelig offshorerelateret omsætning. Det kunne overvejes, hvorvidt man - mens 

branchen endnu ikke har nået toppunktet - erhvervspolitisk skulle gøre en ekstra indsats for at 

lokke de stærkeste af disse virksomheder til området og herigennem styrke regionens 

kompetence-opbygning på offshoreområdet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være 

opmærksom på, hvorvidt der i Esbjerg-området er specielle forhold, som kan være en barriere 

for at starte eller tilflytte en virksomhed. Offshoremarkedets store svingninger kan holde 

nogen tilbage fra at investere i flytning, men andre forhold kan også gøre sig gældende. I al 

fald er kun 15% af offshorevirksomhederne i området kommet til efter 1995 (8). 

Når investeringerne i efterforskning og feltudbygninger ad åre ophører, vil det naturligvis ikke 

kunne undgå at få effekt hos regionens offshorerelaterede virksomheder, idet det vil betyde 

bortfald af mere end halvdelen af det marked, der i dag findes på den danske del af Nordsøen. 

Som allerede nævnt har flere af de nuværende virksomheder længe vist sig kapable til at klare 

store udsving, så der må alt andet lige være gode chancer for, at man også vil evne at håndtere 

en fremtidig situation med et svindende offshoremarked. Foreløbig ser det dog ud til, at 

toppunktet på den danske olieproduktion endnu ikke er nået, og hvis man er sig bevidst om 

baggrunden for de to forskellige slutscenarier for den danske olie- og gasproduktion, som blev 

nævnt i det foregående afsnit, vil man allerede under topproduktionen kunne begynde at geare 

sig til en kortere eller længere udfasning af offshoremarkedet på den danske del af Nordsøen 

(9). 

I forbindelse med udfasningsprocessen vil der givet være lokale virksomheder, som vil 

forstærke indsatsen over for udenlandske offshoremarkeder og i denne sammenhæng måske 

flytte ikke bare aktiviteter, men også hovedkontor væk fra Esbjerg-området. Sandsynligheden 

61

for fraflytning vil vel være størst i forhold til de virksomheder, der er filial i en koncern. Dette 

var ved årtusindskiftet tilfældet med 81 eller 38% af regionens offshorevirksomheder. Blandt 

koncernvirksomhederne havde kun godt 10% koncernhovedkontor i regionen, mens godt 40% 

kom fra København, knap 15% fra det øvrige Danmark og resten fra udlandet (10). Hvis man 

til sin tid skal undgå en serie af filialnedlæggelser i Esbjerg-området, er det derfor vigtigt, at 

der tidligt - og mens det endnu går godt på Nordsøen - igangsættes initiativer og tiltag, som 

fortsat vil gøre det attraktivt for disse virksomheder at forblive i området - f.eks. ved at kunne 

trække på det potentiale som en samlet kompetenceklynge af virksomheder vil have i 

henseen-de til udvikling og udnyttelse af alternative anvendelser for offshoreteknologien. 

Rigtigt grebet an kunne det “offshorecenter” i Esbjerg, som er kommet på tale i forbindelse 

med Den jysk-fynske erhvervsredegørelse i 2000 - og som i den lokale debat har været oppe at 

vende flere gange i løbet af det seneste år - på såvel kort som langt sigt vise sig overordentligt 

nyttigt i denne sammenhæng. 

I et sådant offshorecenter kunne regionens offshorerelaterede virksomheder enten alene eller i 

samarbejde med operatørerne og offshoreingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet Esbjerg 

gå sammen om opbygning af særlige kompetenceområder. Det kunne f.eks. dreje sig om 

fortsat udvikling af indvindingsteknologi, som dels kan medvirke til at skubbe 

udfasningstidspunktet på den danske Nordsø, dels afsættes til offshoremarkeder i udlandet - 

men der kunne for den sags skyld også være tale om videreudvikling af mange andre typer af 

offshorerelaterede produkter og serviceydelser til det internationale marked. Der er gennem 

årene opsamlet megen know how og ekspertise blandt de offshorerelaterede virksomheder og 

uddannelsessteder i Ribe Amt, og et andet formål med et offshorecenter kunne være en samlet 

internationalt orienteret markedsføring heraf. 

I forbindelse med udfasningen på bl.a. den danske del af Nordsøen vil der endvidere være 

behov for ekspertise i relation til demontering, fjernelse og skrotning af diverse 

offshoreinstallationer, hvilket også kunne være et fællesprojekt for de virksomheder, som 

måtte indgå i et sådant center (11). 

Endelig - og ikke mindst vigtigt - kunne et offshorecenter være forum for udvikling af ideer 

til, hvordan den akkumulerede viden og kunnen, som er skabt i relation til offshoren, vil 

kunne anvendes på andre felter. Blandt de interessante områder i denne sammenhæng kan 

nævnes offshore vindmølleparker, hvor vindberegning, design, etablering, drift og 

vedligehold samt de med arbejdet forbundne nødvendige kurser i service og sikkerhed i 

mange henseender ligger snublende nær på det, som regionens offshorerelaterede 

virksomheder allerede mestrer. Også udvikling, etablering og drift af teknologi til generering 

af energi via bølger, havstrømme og tidevand kunne være et blandt flere mulige projekter i 

denne forbindelse. 

Offshoresektoren er traditionelt en meget lukket branche, og der skal givetvis nedbrydes nogle 

mentale barrierer for at få realiseret tankerne om et fælles offshorecenter. På den anden side er 

der også tale om en branche, som er vant til såvel omstilling som joint venture-samarbejder - 

og hvad kan være en bedre anledning til et joint venture i stor skala end netop branchens 

videre overlevelse efter, at den sidste olie om forventeligt en generation eller to er hentet op 

fra den danske Nordsø? 

62

6 AFSLUTNING 

6.1 Sammenfatning 

Siden A.P. Møller og partnerne i DUC i midten af 1960'erne indledte olie- og 

gasefterforskning på den danske del af Nordsøen, har offshoresektoren udviklet sig til en 

industri af stor økonomisk og samfundsmæssig betydning for Danmark. 

I 1972 gik Dan - DUC’s og Danmarks første producerende oliefelt - i drift. Efter en række 

indledende tekniske vanskeligheder med at hente olien op fra undergrundens kridtreservoirer 

tog udviklingen fart i 1980'erne, hvor DUC etablerede endnu fire felter på Nordseøn - 

heriblandt felterne Gorm (i drift 1981) og Tyra (i drift 1984), der sammen med Dan blev 

hovedcentrene i konsortiets offshore produktionssystem af olie og gas. Op gennem 1990'erne 

har DUC koblet yderligere ni felter på dette system, der ved årtusindskiftet i alt udgjorde 14 

producerende olie- og gasfelter. Herudover fandtes på den danske del af Nordsøen ved 

årtusindskiftet yderligere to felter - Siri og Syd-Arne - der begge blev sat i drift i 1999 med 

henholdsvis Statoil og Amerada Hess som operatører, mens Mærsk Olie og Gas AS stod som 

eneoperatør for alle DUC’s felter. 

Med basis i dette produktionssystem er strømmen af danskproduceret olie og gas vokset 

betydeligt gennem årene. Fra Dan-feltets første fulde driftsår i 1973 og frem til 

årtusindeskiftet steg olieproduktionen således fra 173.000 tons til 17,7 mio. tons på årsbasis, 

mens gas-produktionen fra det første fulde driftsår på Tyra - Danmarks første gasfelt - i 1985 

og til år 2000 er vokset fra godt 1 mia til godt 7 mia normalkubikmeter. I 1991 svarede den 

danske kulbrinteproduktion til en selvforsyningsgrad på 100% af det danske forbrug af disse 

råstoffer, men i løbet af 1990'erne er produktionen cirka fordoblet, og ved årtusindskiftet lå 

selvforsyningsgraden på omkring 200%. Hovedparten af denne udvikling skyldes en ændring 

af det tekniske koncept for kulbrinteindvinding fra den danske del af Nordsøen. Konceptet, 

der blandt andet baserede sig på en kombination af vandrette boringer, vandinjektion og 

ubeman-dede satellitplatforme, blev udtænkt af Mærsk Olie og Gas AS i forbindelse med den 

om-vendte oliekrise i foråret 1986 og ikke mindst i løbet af 1990'erne fulgt op med massive 

investeringer. 

For Danmark er kulbrinteproduktionen fra dansk Nordsøsokkel værdifuld på flere måder. I 

perioden fra 1972 og frem til 2000 er den danske statskasse blevet tilført godt 45 mia kroner i 

skatter og afgifter af denne produktion. Hertil kommer en positiv effekt på såvel Danmarks 

betalings- som handelsbalance, og sidst - men ikke mindst - har de godt 143 mia kroner, som 

fra midten af 1960'erne og frem til årtusindskiftet er investeret i efterforskning, feltudbygning 

og drift af produktionssystemet på Nordsøen, givet grundlag for etableringen af en ny dansk 

industri, skabt arbejdspladser og genereret omsætning i det danske samfund. 

Et af de steder, hvor de afledte effekter af offshoreaktiviteterne på Nordsøen blev mest 

synlige, var Esbjerg, hvis havn i 1966 blev udset som base for de første 

efterforskningsboringer i den danske Nordsøsokkel. Esbjergs videre udvikling som baseby for 

dansk offshore kan groft opdeles i tre perioder med hver deres karakteristika: 

I årene fra 1966 til 1978 tjente Esbjerg primært som base for DUC’s luftbårne og søgående 

transporter af mandskab, materiel og forsyninger til felterne på Nordsøen. Trods opbygning 

og senere udvidelse af Dan-feltet var offshoren - omend aktiviteten i havn og lufthavn steg en 

smule i forbindelse hermed - i denne periode dog ikke meget mere end et lidt eksotisk islæt i 

63

Esbjergs erhvervsprofil. Hovedparten af de egentlige offshoreaktiviteter hvilede på 

udenlandske selskaber, som også rekvirerede snart sagt alle specialiserede offshoreprodukter 

og -ydelser uden for Danmarks grænser. Bortset fra Esbjerg Brandskole, der i 1972 begyndte 

at udbyde uddannelseskurser i offshorebrandbekæmpelse og -sikkerhed, var der da heller 

ingen af de omkring en snes lokale virksomheder, som i løbet af disse år kom ind som 

leverandører til DUC, der gjorde forsøg på at tilegne sig og udbyde særlige kompetencer med 

speciel relevans for offshoresektoren. I princippet leverede man blot de samme varer og 

ydelser til DUC, som man i forvejen leverede til alle andre, og den offshoreafledte omsætning 

i Esbjerg synes - ud fra de få vidnesbyrd herom at dømme - da også at have været særdeles 

beskeden. 

Mod slutningen af perioden steg imidlertid det danske engagement i offshoreaktiviteterne. I 

1974 overtog det senere Mærsk Olie og Gas AS operatørskabet for Dan-feltet fra det 

amerikanske olieselskab, Gulf, og i relation til A.P. Møllers bestræbelser på at etablere 

kompetente, danske alternativer til de udenlandske selskaber på forskellige offshorerelaterede 

ydelser dannedes Maersk Drilling, Maersk Helicopters og Danbor Service, der alle fik base i 

Esbjerg i årene mellem 1975 og 1978. 

Det var i årene 1979 til 1985, at Nordsøens offshoreaktiviteter for alvor fik tag i Esbjerg. På 

Esbjerg Havn nåede den offshorerelaterede omsætning under naturgasprojektet knap en 

nidobling af den tilsvarende omsætning i midten af 1970'erne, og havnen gennemførte 

udbygninger med henblik på offshoresektorens behov. Også i lufthavnen blev der udbygget, 

og passagertallet med helikopterne til Nordsøfelterne steg fra knap 10.000 i 1979 over et 

toppunkt på knap 54.000 i 1983 til knap 33.000 i 1985. 

I forbindelse med gennemførelsen af de store Gorm- og Tyraprojekter iværksatte A.P. Møller 

forskellige initiativer med henblik på at øge dansk erhvervslivs muligheder for deltagelse heri. 

Resultatet blev, at op mod halvdelen af DUC’s ordrer ved de to projekter gik til danske 

selskaber, hvoraf mange havde fulgt A.P. Møllers opfordring til at søge joint venturesamarbejde 

med offshorerfarne udenlandske selskaber for - ligesom A.P. Møller i relation til 

DUC-partnerne - her igennem at have mulighed for at erhverve kompetence og know how på 

dette særlige område. En del af de danske selskaber, der havde fået ordrer til projekterne, 

etablerede nu afdelinger i Esbjerg, mens andre virksomheder søgte til byen i håb om eventuelt 

at få del i det olieboom, som syntes undervejs. Det gjaldt såvel henved en snes danske 

virksomheder med hovedkontor andetsteds som omkring en halv snes udenlandske 

offshoreselskaber. Også regionens erhvervs- og uddannelsesliv begyndte nu at spore sig mere 

målrettet ind på offshorebranchen. Man så de første lokale virksomhedsetableringer med 

direkte fokus på udnyttelse af de muligheder, som Nordsøens olie- og gasaktiviteter måtte 

kaste af sig i Esbjerg, ligesom der på kursus- og uddannelsesområdet blev igangsat initiativer 

rettet mod offshoresektorens behov. 

Sideløbende med denne begyndende kompetenceopbygning medførte den generelle 

aktivitetsstigning i offshoresektoren imidlertid også, at flere allerede eksisterende Esbjergfirmaer 

nu kom ind som leverandører til offshoreselskaberne. Mens der endnu i 1978 kun 

havde været omkring 25 offshorerelaterede virksomheder i Esbjerg-området, lå tallet ved 

udgangen af 1985 på mindst 130, og antallet af offshorebeskæftigede i regionen var som 

minimum øget fra godt 200 i 1979 til knap 1.100 i 1984. 

Set ud fra en overordnet betragtning har offshoresektoren - også i Esbjerg - været præget af 

konsolidering og vækst i perioden fra 1986 og frem til årtusindskiftet, men der har været 

betydelige udsving undervejs. Den omvendte oliekrise i 1986 førte på den danske del af 

64

Nordsøen i de følgende år til en vis aktivitetsopbremsning, hvis effekt satte sig mærkbare spor 

i den offshorerelaterede omsætning på Esbjerg Havn og i mindre grad Esbjerg Lufthavn. I 

forhold til boomårenes massive tilgang af offshorerelaterede virksomheder steg antallet af nye 

leverandørvirksomheder fra 1986-90 gennemsnitlig med blot 5,8 nytilkommere på årsbasis og 

eksklusive operatørernes egne medarbejdere fandt antallet af offshorebeskæftigede i Esbjergområdets 

erhvervsliv nu også en jævnere stigningstakt fra knap 1.000 i 1984 til knap 1.400 i 

1989. 

Ved årsskiftet 1985/86 var Mærsk Olie og Gas AS blevet eneoperatør for DUC. I forbindelse 

med den omvendte oliekrise udarbejdede dette selskab vedrørende kulbrinteindvindingen fra 

Nordsøen et nyt teknisk koncept, som i de følgende år blev afprøvet og videreudviklet via en 

række mindre projekter. Fra 1991 var man imidlertid klar til store satsninger på det nye 

koncept via udbygning af eksisterende og opbygning af nye felter. Da dette skulle ske 

sideløbende med produktion og almindelig feltdrift, besluttede man at flytte 

operatørselskabets ingeniørafdeling til Esbjerg for at få den tættest mulige kontakt mellem 

ingeniører og driftsfolk. Disse dispositioner fik konsekvens for Esbjerg på to måder. 

For det første opnåede byens deciderede offshorevirksomheder et generelt kompetenceløft via 

den tættere kontakt til operatørens projekterende ingeniører og det stadig mere direkte 

engagement i den fortsatte teknologiudvikling, som fra 1991 og frem til årtusindskiftet 

fordoblede Danmarks kulbrinteproduktion. Resultatet af den øgede lokale kompetence kan 

bl.a. spores via erhvervelse af driftskontrakter på Siri- og Syd-Arne-felterne, positionering på 

det internationale marked for ombygning og vedligehold af borerigge og et øget engagement 

på udenlandske offshoremarkeder, hvor 43% af Esbjerg-områdets virksomheder i dag er 

aktive. Endelig må også etableringen i 1997 af en civilingeniøruddannelse i olie- og 

gasteknologi i Esbjerg ses som udtryk for dette kompetenceløft i regionen. 

For det andet medførte DUC’s udbygningsprogram på Nordsøen massive investeringer og en 

hermed forbundet aktivitetsstigning på Nordsøen, som i allerhøjeste grad blev følelig i 

Esbjerg. På Esbjerg Havn steg den gennemsnitlige offshorerelaterede omsætning på årsbasis 

efter 1991 med 2,5% af havnens totale omsætning i forhold til den tilsvarende andel i årene 

1986-90, og i Esbjerg Lufthavn nåede passagertallet med helikopterne til Nordsøfelterne atter 

op i nærheden af tallene fra boomårenes toppunkt i 1983. I modsætning til boomårene var der 

nu færre virksomheder fra andre egne af Danmark, som søgte til Esbjerg, men endnu en halv 

snes offshorespecialiserede selskaber fra Norge, Storbritannien og USA etablerede filialer her, 

og lokalt opstod der fortsat nye offshorerettede virksomheder, ligesom flere veletablerede 

Esbjerg-firmaer nu kom ind som offshoreleverandører. Med en stigningstakt på gennemsnitlig 

6 nytilkomne virksomheder om året på Esbjerg-områdets offshoremarked efter 1991 øgedes 

antallet af offshorerelaterede virksomheder støt til 180 i 1994 og 215 i 1999. Anderledes så 

det imidlertid ud med disse virksomheders antal af fuldtidsbeskæftigede 

offshoremedarbejdere, som 1989-94 tog et gevaldigt ryk fra knap 1.400 til knap 2.500 for 

herefter kun at vokse med yderligere godt 300 fuldtids offshorebeskæftigede til i alt godt 

2.800 ved årtusindskiftet. 

I den lokale offshoresektors primære vækstår fra 1979 til 1994 lå stigningen i indbyggertallet i 

såvel Ribe Amt som Esbjerg Kommune over landsgennemsnittet, hvorimod stigningstakten 

siden 1994 - hvor antallet af nytilkomne fuldtids offshorestillinger lokalt blev færre - begge 

steder har ligget pænt under gennemsnitstilvæksten for Danmark som helhed. 93% af amtets 

offshorevirksomheder er lokaliseret i Esbjerg Kommune, hvis ledighedsprocent frem til 1990 

i det store hele lå minimum et procentpoint over landsgennemsnittet, men sideløbende med 

1990'ernes aktivitetsstigninger på Nordsøen har ledigheden i Esbjerg nærmet sig 

65

landsgennemsnittet og i midten af årtiet endda ligget under dette. I forhold til såvel 

befolkningsudvikling som ledighedsprocent kan mange andre faktorer naturligvis spille ind, 

men det er tankevækkende, at de voldsomme strukturforandringer i fiskeriet, der fra midten af 

1980'erne til midten af 1990'erne kostede godt 1.300 stillinger i Esbjergs fiskerisektor, på det 

lokale arbejdsmarked blev kompenseret via de cirka 1.500 ekstra fuldtidsstillinger, som i 

samme periode blev skabt i Esbjerg-områdets offshorerelaterede virksomheder. 

Inklusive ansatte hos operatører og underleverandører må antallet af fuldtids 

offshorebeskæftigede i Ribe Amt ved årtusindskiftet vurderes til godt 3.500. Opgørelsen er et 

minimumstal, idet der i nærværende undersøgelse ikke er taget højde for de 

offshorebeskæftigedes privatforbrug og lignende yderligere afledte effekter på andre sektorer 

af branchens tilstedeværelse i regionen. Endvidere skal bemærkes, at de minimum godt 3.500 

fuldtidsstillinger berører et betydeligt større antal personer, idet en “fuldtids 

offshoremedarbejder” i mange tilfælde typisk er stykket sammen af flere medarbejderes 

indsats. Endelig skal bemærkes, at der er tale om fuldtidsstillinger ved virksomheder i Esbjerg 

Kommune/Ribe Amt, men at dette ikke automatisk medfører, at stillingerne er besat med folk, 

som bor i regionen. Der kan være tale om en betydelig indpendling - ikke mindst i forbindelse 

med de virksomheder der i deres organisation har særlige offshore- eller rejseafdelinger. 

På basis af nærværende projekts spørgeskemaundersøgelse blandt Ribe Amts offshorerelaterede 

virksomheder må disses direkte offshoreomsætning ved årtusindskiftet på årsbasis 

ansættes til knap 4,5 mia kroner. En beregning baseret på gennemgang af en enkelt 

virksomheds offshorerelaterede omsætning med underleverandører viser, at virksomhedens 

videre omsætning i denne sammenhæng samlet lå på faktor 1,475, mens den i forhold til Ribe 

Amt lå på faktor 1,390. Når der kompenseredes for de af virksomhedens underleverandører, 

hvis omsætning allerede indgik i ovennævnte beløb på knap 4,5 mia kroner, reduceredes den 

afledte effekt af virksomhedens offshoreafledte omsætning med underleverandører imidlertid 

til en faktor 1,035 i Ribe Amt. Såfremt denne beregning set ud fra en gennemsnitsbetragtning 

holder for undersøgelsens 215 virksomheder, vil den samlede offshoreafledte omsætning fra 

operatører over primærleverandører til underleverandørled i Ribe Amt skulle vurderes til godt 

4,6 mia kroner i 1999/2000. Til sammenligning kan nævnes, at amtets samlede omsætning i 

turismesektoren i 1999 udgjorde 2,3 mia kroner. 

Størrelsen af amtets offshoreafledte omsætning er tankevækkende, men næppe helt galt 

beregnet, når man betænker den position, som offshoresektoren i Ribe Amt vurderet ud fra 

hovedoperatørernes leverandørlister synes at have på det danske offshoremarked. De tre 

hovedoperatører, Amerada Hess, Mærsk Olie og Gas AS og Statoil, sad i 1999/2000 på 

minimum 90% af dette marked. Statoil havde kun opgivet navne på danske leverandører, men 

geografisk fordelte de to øvrige operatørers i alt 938 leverandører sig med godt 42% i 

udlandet og knap 58% i Danmark, og ser man på fordelingen af samtlige tre operatørers i alt 

564 leverandører i Danmark, var ikke mindre end 31% af disse hjemmehørende i Ribe Amt. 

For Amerada Hess’ vedkommende kan man også følge den faktuelle omsætningsfordeling 

med leverandørerne målt på kroner og ører. Heraf fremgår at knap 60% af omsætningen kom 

udenlandske leverandører til gode, mens offshoresektoren i Ribe Amt i 1999/2000 sad på godt 

34% og leverandører i den øvrige del af Danmark på blot knap 6%. Eftersom Amerada Hess 

geografisk havde en relativt større procentdel af sine leverandører i Ribe Amt end både Statoil 

og Mærsk Olie og Gas AS, kan man ikke umiddelbart slutte, at den samlede 

omsætningsfordeling for alle tre operatører vil ende med en tilsvarende høj omsætningsdel i 

Ribe Amt. Der er dog næppe tvivl om, at Ribe Amt også i det samlede billede sad på en større 

andel af operatørernes omsætning med danske leverandører, end den blotte geografiske 

leverandørfordeling lader ane. Til den samlede vurdering af den offshoreafledte omsætning i 

66

Ribe Amt skal så yderligere føjes, at 43% af regionens virksomhederne i 1999/2000 også 

leverede produkter og ydelser til udenlandske offshoremarkeder. 

Ud fra nærværende undersøgelses virksomhedsbegreb, som bygger på produktionsenheder og 

ikke juridiske virksomheder, var godt 200 af disse produktionsenheder grundlagt i Ribe Amt, 

men 81 af dem var filialer i en koncern, hvoraf knap 90% havde koncernhovedkontor uden for 

regionen - hovedsaglig i Danmark, men også i udlandet. Set i forhold til beskæftigelse og 

omsætning var det tankevækkende nok især virksomheder med over 100 ansatte både i 

offshoredelen og i alt, og som virkede inden for den omsætningstunge sektor med fremstilling 

eller leverancer af offshoretekniske produkter og ydelser, der var filialer i en koncern. 

Sammenholdes nærværende fremstillings afsnit 4.3 og 4.4 vedrørende resultaterne af 

virksomhedernes besvarelser på spørgeskemaerne, så lå hovedparten af den offshoreafledte 

omsætning og beskæftigelse i Ribe Amt i 1999/2000 hos virksomheder: 

C der var lokaliseret i Esbjerg Kommune 

C der fremstillede/leverede offshoretekniske produkter og/eller ydelser 

C der havde over 100 ansatte i virksomhedens offshoredel 

C der havde over 100 ansatte i alt 

C der var filialer i en koncern 

C der begyndte offshoreleverancer i perioden 1980-84 

C der blev grundlagt i perioden 1980-84 

C der også leverede offshoreprodukter og -ydelser til udlandet 

C der også leverede til andre områder end offshoresektoren 

I alt beskæftigede de godt 200 virksomheder ved årtusindskiftet mere end 8.100 

medarbejdere, og den offshorerelaterede beskæftigelse androg således kun godt 1/3 af 

virksomhedernes samlede medarbejderstab. 

Med en samlet offshoreafledt beskæftigelse og omsætning i Ribe i 1999/2000 på minimum 

henholdsvis 3.500 fuldtidsstillinger og 4,6 mia kroner er der dog god grund til at interessere 

sig for offshoresektorens fremtidsmuligheder, som i al fald på kort sigt vil være uløseligt 

forbundet med olieproduktionen på den danske del af Nordsøen. 

Ved indgangen til 2001 opskrev Energistyrelsen de danske oliereserver med 26% til i alt knap 

300 mio kubikmeter eller godt 250 mio tons olie. Det er både største enkeltopskrivning og den 

største reserveopgørelse, som nogensinde er foretaget af Energistyrelsen. Baggrunden er ikke 

mindst DUC’s fund af Halfdan-feltet i 1999 og de første produktionsresultater fra feltet i 

2000. Frem til udgangen af 2003 har alene DUC og operatøren Mærsk Olie og Gas AS på 

dansk Nordsøsokkel planlagt investeringer på op mod 12 mia kroner - heraf godt 8 mia kroner 

på det lovende Halfdan-felt. I forening ventes de hermed forbundne nye brønde at kunne 

bidrage med en ekstra produktion på noget nær tre gange den nuværende danske 

årsproduktion af olie samt yderligere ca. 10 mia normalkubikmeter gas. Alt tyder altså på, at 

den danske offshoresektor fortsat har toppen af kulbrinteproduktionen fra den danske Nordsø 

til gode. 

I Energistyrelsens 20 års- og ressourceprognoser er estimeret en produktionstop frem til 

henholdsvis 2005 og 2010, hvorefter produktionen vil begynde at falde til et niveau, som 

omkring 2020 vil svare til produktionsniveauet omkring 1985-90. Prognoseberegningerne 

involverer imidlertid mange usikkerheder om eventuelle nye fund og fremtidig teknologiudvikling 

- og de tager ikke højde for mulige forandringer i politiske, juridiske eller 

67

operationelle grundvilkår for produktionen. Sikkert er det dog, at der er tale om udtømmelige 

ressourcer, som engang vil være opbrugt, men foreløbig tegner det til, at der i det mindste i 

endnu en generation vil være kulbrinter at hente i den danske Nordsøsokkel. 

Set på denne baggrund vil det ikke være urealistisk at forvente en fortsat jævn vækst i Ribe 

Amts offshoresektor i de nærmest kommende år. Den afsluttende udfasningsproces’ varighed 

vil afhænge af, om topproduktionen i de kommende år holdes oppe alene via 

teknologiudvikling eller suppleres af nye fund. Med den viden i bagagen vil der for såvel 

branchen som for myndighederne være tid til omstilling og nye initiativer allerede under 

topproduktionen. 

Når investeringerne i efterforskning og feltudbygning ad åre ophører, vil det ikke kunne 

undgå at få effekt hos regionens offshorerelaterede virksomheder. Gennem mange år har 

branchen vænnet sig til hurtig omstilling på et marked præget af meget store 

investeringsudsving, og der vil være en naturlig risiko for, at de stærkeste virksomheder 

følger offshoreaktiviteterne derhen, hvor markederne til den tid vil være. Dette vil ikke mindst 

gælde de mange filialvirksomheder. 

Ud fra hensynet til arbejdspladser og omsætning gælder det for de lokale og regionale 

myndigheder om at gøre det mest muligt attraktivt for flest mulige af virksomhederne at blive 

i området. Hvis myndighederne i denne sammenhæng ikke skal overhales indenom af 

branchen, skal initiativer i denne retning komme, mens tiderne endnu er gode. Et sådant 

initiativ kunne være etableringen af et offshorecenter i Esbjerg, hvor offshoresektorens lokale 

aktører kunne gå sammen om fælles markedsføring, fortsat udvikling af offshorerelaterede 

teknologier og kompetencer samt sidst - men ikke mindst vigtigt - allerede nu begynde at 

arbejde med ideer til, hvordan disse teknologier og kompetencer eventuelt vil kunne udnyttes 

på andre felter. På denne vis vil der både kunne opbygges et kompetencecenter, som i sig selv 

kan gøre det attraktivt for Esbjergs deciderede offshorevirksomheder at blive i området - også 

når oliejagten ikke længere foregår i den danske del af Nordsøen - og samtidig kan der via 

f.eks. offshore vindmølleparker forhåbentlig sikres fornuftige alternative markeder og 

beskæftigelsesmuligheder for områdets offshoresektor i øvrigt. 

68

7 NOTER 

1 Indledning 

1. Da det allerede i udgangspunktet var åbenbart, at hovedparten af virksomhederne var 

kommet til siden 1979, satte vi - af hensyn til såvel spørgeskemaets omfang som ønsket om 

den højst mulige svarprocent - 1979 som nedre grænse for spørgsmål vedrørende 

medarbejderantal og omsætning. Knap halvdelen af virksomhederne frigav oplysninger om 

omsætning såvel totalt som offshorerelateret for 1999. Da oplysningerne herom for de 

tidligere år dels var væsentligt færre, dels behæftet med usikkerheder vedrørende den 

offshorerelaterede omsætningsdel, har vi af metodiske hensyn i nærværende undersøgelse 

valgt alene at behandle virksomhedernes offshorerelaterede omsætning for 1999. 

2 Baggrund 

1. Morten Hahn-Pedersen: A.P. Møller og den danske olie, København 1997, p. 26ff. 

2. Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, p. 15ff og 73ff. 

3. Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 44. 

4. Morten Hahn-Pedersen: op. cit. København 1997, p. 254. 

5. Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 44ff. 

3 Esbjerg - baseby for dansk offshore 

1. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 69ff, Villy Søgaard og Inge Sofie 

Sørensen: Offshoreaktiviteter i Nordsøen og basebyen Esbjerg, Geografisk Institut/Aarhus 

Universitet 1983, p. 47ff. 

2. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 69ff og 90ff 

3. Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

4. Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 1997, København 1998, p. 72 - bilag G 

og Morten Hahn-Pedersen: “En aktør i Danmarks olieby - Historien og Henning Kruse og 

Esbjerg Oilfield Services A/S”, Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, 

Saltvandsakvariet i Esbjerg 1999, Esbjerg 2000, p. 92ff. Selv om man til den nævnte 

angivelse skal lægge gennemrejsende offshorefolks privatforbrug, fastboende offshorefolks 

privatforbrug og skattebetaling samt de penge som helikopterfirma, forsyningsskibe og 

rigudbyder lagde i Esbjerg, illustrerer forholdet tydeligt, at Esbjerg dengang endnu kun havde 

begrænset direkte udbytte af DUC’s betydelige investeringer på Nordsøen. 

5. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 120ff. Dansk Boreselskab A/S 

overtog ved samme lejlighed operatørskabet for DUC’s efterforskningsboringer på land, mens 

Chevron - der sammen med et andet amerikansk olieselskab, Texaco, var blevet optaget i 

DUC i forbindelse med Nordsøoperationernes start i midten af 1960'erne - overtog 

operatøropgaverne for konsortiets offshore efterforskningsboringer. Chevron havde allerede i 

1970 overtaget Gulfs operatørforpligtelser i den nordøstlige del af Nordsøen. 

6. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 123ff. 

7. Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/01 - databanken. De opgivne tal er at 

betragte som minimumsangivelser, idet den nævnte undersøgelse baserer sig på informationer 

fra virksomheder, der i 1999 var leverandører til bl.a. DUC’s operatør Mærsk Olie og Gas 

AS. Det kan derfor ikke udelukkes, at DUC i perioden 1966-78 blandt sine daværende 

leverandører har haft virksomheder, som ikke længere eksisterer eller ikke længere er 

leverandører. Diverse kontrolopslag i vejvisere og telefonbøger fra denne periode udelukker 

dog tilstedeværelsen i Esbjerg af deciderede offshorespecialiserede virksomheder ud over de i 

teksten nævnte. 


9. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 127-200, Energistyrelsen: Danmarks 

69

Olie- og Gasproduktion 2000, København 2001, p. 97 - bilag F, samt Mogens Rüdiger: 

DONG og energien, København 1998, p. 102 og p. 128. Rüdiger angiver 

anlægsomkostningerne for olierørledningerne til 3,3 mia. kr., mens anlægsomkostningerne for 

naturgasnettet fraregnet finansiering- og administrationsomkostninger ved udgangen af 1983 

opgøres til 7,2 mia kr. Som Rüdiger selv angiver (p. 128) er sidstnævnte opgørelse ikke 

fuldstændig, idet der af det oprindelige ansatte naturgasnet på dette tidspunkt fortsat fortsat 

resterede anlæg af strækningerne fra Hedehusene til Lynge og fra Egtved til Ll. Thorup, som 

blev anlagt henholdsvis 1984 og 1985. 

10. Ole Lange: Logbog for Lauritzen - Historien om Konsulen, hans sønner og Lauritzen 

Gruppen 1884-1995, København 1995, p. 271ff og 349ff. Rederiet J. Lauritzen investerede i 

midten af 1970'erne i boreskibet DANWOOD ICE via et særligt selskab JL Off Shore Drilling 

A/S, som gik i samarbejde med mere rutinerede amerikanere fra selskabet Atwood Oceanics 

Inc., Austin, Texas. Siden fulgte op gennem 1970'erne og 1980'erne andre investeringer - nu 

uden partnerskab med Atwood - i yderligere boreskibe, semisubmersible rigge og jack-up 

rigge. JL’s offshoredivision blev dog aldrig stor på markedet, og da man efter den omvendte 

oliekrise i foråret 1986 kom til at kæmpe med et generelt lavt prisniveau på rigmarkedet, blev 

offshoredivisionen sat til salg og endelig afhændet i 1994. 

11. Da DUC på grund af de dansk-tyske diskussioner omkring sokkelafgrænsningen i 

Nordsøen via en kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag i februar 1969 blev 

udelukket fra at bore i de områder i den sydvestlige del af Nordsøen, som efter 

midterlinjeprincippet ville tilhøre Danmark - og som indeholdt DUC’s hidtil eneste 

kulbrintefund - anlagde DUC af hensyn til tiårsfristen for igangsættelse af produktion af 

kulbrinter - påstand om force majeure over for den danske stat. Vedrørende force majeuresagens 

forløb skal her blot henvises til Morten Hahn-Pedersen: op. cit. , København 1997, p. 

77ff, men samtidig konstateres, at statens endelige betingelse for bevilling af en to års 

forlængelse af efterforskningsfrist var koblet sammen med en særlig “Køb dansk-klausul”, 

hvori forlangtes, at operationerne på Nordsøen skulle have det størst mulige element af dansk 

deltagelse. 

12. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 120ff, 171ff. 

13. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 174ff, p.193ff. Både af hensyn til de 

politiske vilkår for godkendelserne og fordi man også fra A.P. Møllers side gerne så et bredt 

dansk engagement i projekterne, søgte A.P. Møller ved både Gorm- og Gasprojektet at skubbe 

til udviklingen. I forbindelse med Gorm-projektet arrangerede man i samarbejde med 

Industrirådet og Energistyrelsen i 1979 et særligt seminar for udvalgte danske 

erhvervsvirksomheder omkring Gorm-projektets muligheder, og ved Gas-projektets start i 

1980 foranledigede A.P. Møller, at ingeniører fra Dansk Boreselskab og Dansk 

Ingeniørforening i fællesskab udarbejdede rapporten Dansk erhvervsliv og Nordsøen, hvori 

danske erhvervsvirksomheders mulighed for at få del i ordrerne i de de store gasinvesteringer 

blev analyseret. Initiativerne bar frugt. Ud over de allerede nævnte baggrunde for A.P. 

Møllers initiativer, har selskabets planer/ønsker om en fremtidig overtagelse af det totale 

operatørskab for DUC sandsynligvis også spillet en rolle for disse dispositioner, idet Dansk 

Boreselskab alt andet lige ville stå stærkere, hvis man i det danske bagland havde fornøden 

kompetence og ekspertise til at bakke op om operatørens operationer. Ved Gorm-projektets 

afslutning kunne DUC konstatere, at i alt godt 40% af ordrerne var gået til dansk erhvervsliv, 

og ved Gas-projektet gik omkring halvdelen af DUC’s ordrer til danske firmaer. 

14. Lindy Tanvig: Esbjerg - en olieby i Danmark, Esbjerg 1983, p. 57. 

15. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p. 95ff. Umiddelbart kan Henning Kruses 

initiativer i 1981/82 forekomme spredte, men de støttede hinanden indbyrdes. 

Udgangspunktet for Henning Kruses aktivitet var ønsket om at fastholde mest muligt af den 

specialiserede arbejdskraft, som EOS havde fået rådighed over i forbindelse med Gormprojektet, 

så virksomheden var bedst muligt gearet til at kunne give bud på tilsvarende 

70

opgaver ved det meget større Tyra-projekt. Hertil behøvede EOS aktivitetsudvidelser, og de 

kom med etableringen af EOS-værftet på det gamle Esmadan-værfts område i 1981. I 

forlængelse heraf fulgte etableringen af Esvagt, hvor det danskbaserede tilbud på 

vagtskibsservice samtidig medvirkede til at sikre EOS-værftet ordrer på ombygning af 

trawlere til vagtskibe. Via Jutlandia Oil Consult føjede Henning Kruse ikke blot offshore 

konsulentvirksomhed til sit virkefelt, men fik gennem en udvidet kontaktflade også hurtigere 

information om nye mulige opgaver for EOS både på Nordsøen og internationalt. Nordsøen lå 

dog først for, og med etableringen af Foga, Saipem Service Project og Westcoast Offshore 

Base opbyggedes instrumenter til at få del i opgaverne efterhånden, som dels 

naturgasprojektet skred frem, dels flere operatører kom ind på den danske del af Nordsøen. 

Endelig sikredes gennem interesserne i hotel- og restaurationsbranchen samt 

kommunikationsfirmaet rådighed over det nødvendige apparat til at håndtere en øget 

gennemstrømning af oliefolk og adgang til at kommunikere budskabet om Esbjergs gearing 

som olieby ud til omverdenen. 


17. Lindy Tanvig: Olie, gas og havn, Morten Hahn-Pedersen (red.): Esbjerg Havn 1868-1993, 

Esbjerg 1993, p. 153ff., Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - 

databanken. 

18. Morten Hahn-Pedersen og Poul Holm: Den moderne havn - Hovedtræk af Esbjerg Havns 

udvikling efter 1950, Morten Hahn-Pedersen (red.): op. cit., Esbjerg 1993, p. 99ff samt 

Statshavneadministrationen Esbjerg: Årsberetning, årgang1982-1985. Desuden Morten Hahn- 

Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p. 94. 

19. Lindy Tanvig: op. cit., Esbjerg 1993, p. 154, Esbjerg Lufthavn - intern passagerstatistik, 

Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

20. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p.94, Lindy Tanvig: op. cit. Esbjerg 1983, 

p. 57ff, Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

21. Hans Chr. Dahlerup Koch (red.): Offshoreordbog - et opslagsværk om oliebranchens 

sprog, talemåder og slang, Esbjerg 1982, Lindy Tanvig: op. cit., Esbjerg 1983, p. 64ff 


23. Vagn Bro: Esbjerg og olien, Dansk Industri, 1981/3, p. 7. 


Beskæftigelsestallene i Esbjerg kan have været højere, da udbygningsarbejderne i 1983 

kulminerede. Coatingfabrikkerne beskæftigede 450 mand, der blev sendt på gaden, da 

produktionen stoppede i 1. halvår af 1983, men alligevel blev den samlede faste beskæftigelse 

inden for olie- og gasaktiviteterne i sommeren 1983 anslået til ca. 1.250 personer +/- 100, 

hvoraf 8-900 kom fra Esbjerg-området. Hertil kom monteringsarbejdet på Nordsøen, som 

involverede cirka 5.000 mand i sommerhalvåret 1983. Omkring 1.000 mand var beskæftiget 

med administration, 800 med transport og 3.200 med opbygningsarbejdet på platformene 

(Lindy Tanvig: op. cit., Esbjerg 1993, p. 154f). 

25. Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 1997, København 1998, bilag E, 

Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, bilag C. 


27. Morten Hahn-Pedersen: Dansk Nordsøolie i 25 år, M. Hahn-Pedersen (red.): Sjæk’len - 

Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1997, Esbjerg 1998, p. 75ff., 

Christoffer Harvie: Fool’s Gold, London 1994, p. 319ff, Daniel Yergin: The Prize - The Epic 

Quest for Oil, Money and Power, New York 1991, p. 745ff. 

28. Morten Hahn-Pedersen: op. cit, København 1997, p. 212ff., Energistyrelsen: op. cit., 

København 2001, bilag D og F. 

29. Statshavneadministrationen Esbjerg: Årsberetning, 1986-1994, Esbjerg Trafikhavn: 

Beretning og regnskab, 1995 samt Esbjerg Trafikhavn: Virksomhedsregnskab, 1996-1999. 

30. Esbjerg Lufthavn: Intern passagerstatistik. Ved lukningen af indenrigsruten til 

71

København blev Esbjerg Lufthavns stab reduceret fra 45 til 33 ansatte. Med tilkomsten af 

Ryan Airs rute mellem Esbjerg og London og senest Canadian Helicopter Corporations 

prognose på 70.000 offshorepassagerer i 2002 vil lufthavnens bemanding i 2002 atter være 

tilbage på niveauet fra før Københavnsrutens nedlæggelse. Sidstnævnte prognose, der er 

ensbetydende med en stigning på 25-30% i forhold til det hidtidige niveau, vil antagelig også 

medføre en opmanding af helikopterselskabets stab i Esbjerg. Via et britisk datterselskab 

Brintel vandt Canadian Helicopter Corporations i 1999 i konkurrence med bl.a. Maersk 

Helicopters en EU-licitation, som Mærsk Olie og Gas AS havde udskrevet om 

offshoreflyvningerne fra Esbjerg til Nordsøen. For Maersk Helicopters - der i perioder havde 

haft godt 100 ansatte i Esbjerg - betød den tabte licitation lukning og afskedigelse af de 85 

mand, der ved udgangen af 1998 havde indgået i selskabets stab (Maersk Helicopters: 

Bemandingstal 1975-1999). Det nye selskab, der ved Esbjerg-operationerne anvender navnet 

Danish International Helicopters, rykkede ind i Maersk Helicopters tidligere 

administrationsbygning og hangarer, men ansatte i Esbjerg kun omkring 40 mand, idet 

eftersyn, vedligehold og reparationer af selskabets helikoptere blev henlagt til Aberdeen, hvor 

det canadiske moderselskab har sin europæiske hovedbase (Maersk Helicopters: Intern 

bemandingsstatistik 1975-1999 samt JydskeVestkysten 24-4-1999, 25-4-1999, 21-5-1999, 10- 

6-1999, 30-6-1999, 1-7-1999, 27-8-1999, 18-3-2000, 21-12-2000 og 2-12-2001). 


32. Ibid. Opgivelserne må betragtes som absolutte minimumstal - jvf. vurdering af offshorens 

afledte effekt i nærværende undersøgelses kapitel 4.4. 

33. Ibid samt Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 211 og Dansk 

Boreselskab/Mærsk Olie og Gas AS: Interne bemandingslister 1975-2000, samt oplysninger 

fra D. Olsen, Mærsk Olie og Gas AS. 

34. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 230ff, Morten Hahn-Pedersen: op. 

cit., 2000, p. 107ff, JydskeVestkysten 28-3-2001. 


36. JyllandsPosten 13-5-1998 samt Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 

2000/2001 - interviews og optegnelser. 

37. JydskeVestkysten 8-5-1999, 1-12-1999, 11-2-2000, 8-12-2000, 9-2-2001, Ugeavisen 

Esbjerg 5-9-2001 samt Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - 

interviews og optegnelser. Esbjergs logistiske fordele giver også mulighed for at få del i det 

omfattende arbejde, der til sin tid vil være med at demontere og nedbryde de mange olie- og 

gasinstallationer på Nordsøen. Esbjerg erhvervschef, Tom Nielsen, har flere gange pointeret 

vigtigheden af, at man i Esbjerg tidligt begynder at geare sig til også at kunne håndtere 

sådanne opgaver (se f.eks. JydskeVestkysten 11-12-2001). 

38. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p. 104 samt Fiskeri- og Søfartsmuseets 

offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. Vedrørende den protektionistiske norske 

oliepolitik henvises til f.eks. Gunnar Nerheim: En gassnasjon blir til, Norsk Olje Historie, bd. 

2, Oslo 1996, og Helge Ryggvik: Norsk oljepolitik mellom det internasjonale og det 

nasjonale, i Odd Einar Olsen og Francis Sejersted (red.): Oljevirksomheten som 

teknologiutviklingsprosjekt, Oslo 1997, p. 26ff. 

39. Morten Hahn-Pedersen: Mærsk Olie og Gas AS på den internationale scene, Upubliceret 

arbejdspapir, samt JydskeVestkysten 16-10-2000, JyllandsPosten 13-11-2001 samt Fiskeri- og 

Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken samt interviews og optegnelser. 

40. CMRH/IFM: Nyt liv på Esbjerg Fiskerihavn, Esbjerg 1998, p. 3ff. Opgivelserne er alene 

udtryk for, at offshoren skabte flere arbejdspladser, end der blev mistet i fiskeriet. Tallene kan 

ikke læses, som om offshoresektoren pr. automatik opslugte afvandringen fra fiskerisektoren. 

Det vides med sikkerhed, at nogle fiskere søgte over i offshorerelaterede virksomheder som 

f.eks. Esvagts vagtskibe. De mange kvinder i fiskeindustrien fik for de flestes vedkommende 

imidlertid næppe direkte offshorerelateret arbejde. Enkelte kan have fået det i forbindelse med 

72

jobskift til f.eks. Viking Life-Saving Equipment, men flere skiftede dog nok til virksomheder 

som f.eks. Arovit og Vestfrost. Afvandringen i fiskeriet og heraf følgende jobskift er aldrig 

undersøgt nøjere, men det vil i forbindelse med det i indledningen nævnte projekt Stukturer 

under forandring absolut kræve en nærmere undersøgelse. Når det kommer til 

strukturændringer kan i den havnerelaterede del af Esbjergs erhvervsliv også peges på 

Trafikhavnens havnearbejdere, der som følge af først rationaliseringer i forbindelse med 

skibsfartens containerisering og siden trinvist bortfald af omsætningen af bl.a. korn- og 

foderstofprodukter på Esbjerg Havn blev reduceret fra omkring 400 i slutningen af 1960'erne 

til kun knap halvdelen ved årtusindskiftet (Frede Madsen: Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening 

- 100 års jubilæumsskrift 1901-2001, Esbjerg 2001, p. 13). I forbindelse med nærværende 

undersøgelse har man også set på udviklingen af boligmarkedet med henseende til f.eks 

parcelhusbyggeri og prisudvikling på parcelhuse og ejerlejligheder. På dette område fandtes 

ingen tydelig sammenhæng med offshoresektorens vækst - derimod skabte indflydelse fra en 

række andre faktorer et så uklart overordnet billede, at det i nærværende præsententation er 

valgt at se bort fra boligmarkedet som indikator for offshoresektorens eventuelle påvirkning 

på regionens generelle konjunkturudvikling. 

4 Offshoren’s effekt i Ribe Amt ved årtusindskiftet 

1. Energistyrelsen: op. cit, København 2001 - bilag F. 

2. Alle beregninger er foretaget på baggrund af konfidentielle oplysninger afgivet til 

nærværende projekt. Oplysningerne findes i Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiver under titlen 

Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken, der - som nævnt i 

denne rapports indledning - af samme årsag er lukket for offentlig adgang til 2026. Mens godt 

50% af Amerada Hess’ danske leverandører findes i Ribe Amt, er dette kun tilfældet med 

godt 40% af Statoil’s og godt 30% af Mærsk Olie og Gas AS’ leverandører. Som det fremgår 

af Amerada Hess’ eksempel giver leverandørernes geografiske fordeling dog kun en minimal 

indikation af den geografiske fordeling af den reelle omsætning. At dømme ud fra 

leverandørnavnene på listerne fra Statoil og Mærsk Olie og Gas AS synes det imidlertid ikke 

urealistisk, at en tilnærmelsesvis ligeså stor procentdel af den danske del af omsætningen som 

hos Amerada Hess ender i Ribe Amt. 

3. Såvel de besvarede spørgeskemaer som alle efterfølgende statistiske bearbejdninger heraf 

er henlagt i Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

4. Oplyst af Jette Haugaard, Energistyrelsen, februar 2001. 

5. MT Services Esbjerg - besvaret spørgeskema, Fiskeri- og Søfartsmuseets 

offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

6. Leverandørliste fra MT Services Esbjerg 1999/2000, Fiskeri- og Søfartsmuseets 

offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. På Rogaland Research i Stavanger har man set 

på Rosenberg Verfts betydning for det lokale erhvervsliv og beregnet, at værftet i forhold til 

afledt beskæftigelse havde en afledt effekt på faktor 1,59. Rogaland-beregningerne er dog 

foretaget efter en model, som inkluderer både primærleverandører og disses 

underleverandører samt de ringvirkninger, der forårsages i andre sektorer via det forbrug, som 

arbejdstagerne har i de forskellige led (Odd Einar Olsen og Ole Andreas Engen: Rosenberg 

Verft og lokalt næringsliv, Rapport RF-96/176, p. 4ff). Vor beregning vedr. MT Services 

omfatter alene den afledte effekt af denne virksomheds offshoreordrer hos firmaets direkte 

underleverandører i Ribe Amt. Med den beregnede effekt på 1,39 vil de 15,5 mio oliekroner, 

som MT sender videre til underleverandører i Ribe Amt hos disse resultere i yderligere 23 

offshorerelaterede fuldtidsstillinger efter følgende udregning: (antal offshoreansatte hos MT 

Services Esbjerg) 60 x faktor 1,39 = 83,4. For såvel Rogaland Research’s som vore 

beregninger gælder det, at faktoren stiger i takt med øget geografisk område, idet der 

naturligvis herved trækkes flere leverandører/underleverandører ind i beregningerne. Uden 

73

geografisk begrænsning er den samlede effekt af MT Services videre offshoreordrer i vor 

model således 1,475. 

7. Beregningen er udtryk for et bedste skøn. Såfremt man havde lagt effekten for MT Services 

underleverandører i Ribe Amt (1,39) til grund for beregningen af offshorerelaterede 

fuldtidsstillinger, ville tallet være 4.720 fuldtidsbeskæftigede, men en sådan ansættelse ville 

være alt for høj set i forhold til den offshorerelaterede restomsætning på 148 mio kr., som 

ikke allerede lå hos de behandlede 215 offshorerelaterede virksomheder i amtet. Anvendes 

den lavest registrerede omsætning pr. ansat blandt disse virksomheder (kr. 474.500 pr. ansat i 

gruppen Produkter til offshoremedarbejdere) på de resterende 148 mio kr., når man et tal på 

yderligere 312 fuldtidsbeskæftigede ud over de 3.396 hos operatører og de 215 

“offshorevirksomheder” - altså 3.708 offshorerelaterede fuldtidsbeskæftigede i Ribe Amt. 

Disse 3.708 fuldtidsstillinger må - snarere end de ovennævnte 4.720 (beregnet ud fra MT 

Services’ afledte effekt) - stå som den maksimale beskæftigelsesmæssige effekt i Ribe Amt af 

offshoreaktiviteterne på Nordsøen i 1999/2000 - eksklusive den afledte effekt af 

offshorebeskæftigedes privatforbrug etc. Oplysningerne vedrørende ansatte hos Amerada 

Hess, Danbor Gruppen, DONG, Mærsk Olie og Gas AS samt Statoil hidrører fra 

informationsafdelingerne eller ledende medarbejdere ved de enkelte selskaber. 

8. Ifølge Esbjerg Kommunes økonomikontor pendler ca. 12.000 arbejdstagere ind i Esbjerg 

Kommune, mens ca. 7.000 arbejdstagere pendler ud. 

9. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p. 121 - note 28. 

10. Opgørelse fra Mærsk Olie og Gas AS over kontraktansatte feltmedarbejderes bopæl efter 

postdistrikt pr. februar 1998. Disse feltmedarbejdere er ikke inkluderet i opgørelsen over 

Mærsk Olie og Gas AS’ stab på basen i Esbjerg. Mærsk Olie og Gas AS må bl.a. i kraft af 

antallet af DUC-felter på den danske del af Nordsøen antages at veje tungest i billedet. Til 

eksempel viser en tilsvarende opgørelse fra Statoil pr. december 2001, at kun 2 af i alt 37 

kontraktansatte på Siri-feltet havde bopæl i Ribe Amt (Fiskeri- og Søfartsmuseets 

offshoreundersøgelse 2000/01). 

11. Turismens omsætningstal er blandt andet tilgængelige hos Danmarks Turistråd på webadressen: 

www.branchenet.dt.dk. 

5 Offshoresektorens fremtid 

1. Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 30ff. 

2. Energistyrelsen: Energinyt - Nyhedsblad for Energistyrelsen, Nr. 4, Oktober 2001 p. 18-20, 

Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 38ff. 

3. Energistyrelsen: op. cit, København 2001, p. 38ff. 

4. Udviklingen af oliepriserne på det internationale marked er i denne sammenhæng især en 

væsentlig ukendt faktor. Som eksempel kan nævnes, at et politisk motiveret drastisk fald i 

verdens oliepriser næppe vil kunne undgå at indvirke på produktionen fra de i international 

sammenhæng marginale oliefelter på den danske del af Nordsøen, hvor omkostningerne ved 

efterforskning og indvinding ligger betydeligt over tilsvarende landbaserede operationer i 

f.eks. Nordafrika og på Den Arabiske Halvø. Ligeledes vil kursen på US-dollars, der er den 

internationale afregningsenhed på olie, heller ikke være ganske uvæsentlig for udviklingen. 

5. Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 35. 

6. JydskeVestkysten 26-9-2001. 

7. Energistyrelsen: op. cit., København 2001, Bilag F. 

8. De givne oplysninger er hentet fra databehandlingen af de besvarede spørgeskemaer fra de 

godt 200 virksomheder, som har bidraget til undersøgelsen - Fiskeri- og Søfartsmuseets 

offshoreundersøgelse 2000/2001 - databanken. 

9. Jvf. nærværende rapport, kapitel 5.1. 


74

11. Esbjergs erhvervschef, Tom Nielsen, har flere gange været fremme med tanker omkring 

det kommende marked for skrotning af platforme - senest i JydskeVestkysten 11-12-2001. 

Det vil vare en tid endnu, inden det bliver aktuelt at skrotte platforme fra den danske del af 

Nordsøen. Ud fra Energistyrelsens oversigter over enkeltfelters produktion og 

produktionsprognoser (Energistyrelsen: op. cit., København 2001, p. 34, 68 og 73ff) vil 

installationerne på felterne Dagmar og Regnar efter al sandsynlighed være de første, som skal 

demonteres. Disse felter er i dag de dårligst producerende felter på dansk Nordsøsokkel, men 

endnu i efteråret 2001 producerede Dagmar og Regnar henholdsvis knap 250 og knap 500 

tønder olie pr. dag (Venligst oplyst af Leif Nielsen, Mærsk Olie og Gas AS). 

75

8 LITTERATUR OG KILDER 

Bruhn, Verner og Poul Holm: Havneby og storkommune, Esbjergs Historie Bd. 3, redigeret af 

I. Stoumann, P.S. Meyer og J. Dieckmann Rasmussen, Esbjerg 1998 

Bro, Vagn: Esbjerg og olien, Dansk Industri, 1981/3, p.7 

Børsens Virkssomhedsfakta på www.borsen.dk 

Camåe, Ole (red.): Esbjerg Offshore Contacts, diverse årgange 

Danmarks Turistråd: Turismens økonomiske nøgletal på www.branchenet.dt.dk 

Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling og ledighed på www.statistikbanken.dk 

Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion, diverse årgange 

Energistyrelsen: Energinyt - Nyhedsblad for Energistyrelsen, diverse årgange 

Esbjerg Havn: Publicerede årsberetninger og regnskaber, diverse årgange 

Esbjerg Kommune: Vækstplan 2010, Esbjerg 1999 

Esbjerg Lufthavn: Interne passagerstatistikker 

Esbjerg Vejviser, diverse årgange 

Fiskeri- og Søfartsmuseets avisarkiv vedr. offshoreaktiviteter og -virksomheder 

Fiskeri- og Søfartsmuseets offshoreundersøgelse 2000/2001 - databank, interviews og 

optegnelser 

Greens Virksomhedsregister, diverse årgange 

Hahn-Pedersen, Morten (red.): Esbjerg Havn 1868-1993, Esbjerg 1993 

Hahn-Pedersen, Morten: A.P. Møller og den danske olie, København 1997 

Hahn-Pedersen, Morten: Dansk Nordsøolie i 25 år, i M. Hahn-Pedersen (red.): Sjæk’len - 

Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1997, Esbjerg 1998, p. 75ff 

Hahn-Pedersen, Morten: En aktør i Danmarks olieby - historien om Henning Kruse og 

Esbjerg Oilfield Services A/S, i M. Hahn-Pedersen (red.): Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og 

Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1999, Esbjerg 2000, p. 91ff 

Hahn-Pedersen, Morten: Fra viking til borebisse - 50 generationer ved Vadehavet, Esbjerg 

2001 

Hahn-Pedersen, Morten og Poul Holm: Den moderne havn - Hovedtræk af Esbjerg Havns 

77

udvikling efter 1950, i M. Hahn-Pedersen (red.): Esbjerg Havn 1868-1993, Esbjerg 1993, 

p.99ff 

Kemp, Alex: North Sea oil and the Aberdeen Economy in Retrospect, konferencepaper fra 

Nordsøhistoriekerkonferencen i Hull, England, august 1999 (p.t. under udgivelse på Fiskeri- 

og Søfartsmuseets Forlag) 

Koch, Hans Chr. Dahlerup: Offshoreordbog - et opslagsværk om oliebranchens sprog, 

talemåder og slang, Esbjerg 1982 

Købmandsstandens OplysningsBureau A/S på www.kob.dk 

Lange, Ole: Logbog for Lauritzen - Historien om Konsulen, hans sønner og Lauritzen 

Gruppen 1884-1995, København 1995 

Madsen, Frede: Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening - 100 års jubilæumsskrift 1901-2001, 

Esbjerg 2001. 

Mostrup Vejviser Esbjerg Kommune, diverse årgange 

Ribe Amt: Mod år 2000 - Debatoplæg om Ribe Amts regionplan 2000 

Rüdiger, Mogens: DONG og energien, København 1998 

Olsen, Odd Einar & Jan Einar Reiersen (red.): Svart gull på alles fat? - Oljevirksomhetens 

regionale fordeling, Oslo 1991 

Simonsen, Johannes Bredmose: Havn og skibe - Esbjerg 1868-2000, Esbjerg 2001 

Søgaard, Villy og Inge Sofie Sørensen: Offshoreaktiviteter på Nordsøen og basebyen Esbjerg, 

Århus 1983 

Sørensen, Inge Sofie: Energiproduktion fra Nordsøen, Geografisk Orientering 1992, Nr. 4, p. 

420ff 

Tanvig, Lindy: Esbjerg - en olieby i Danmark, Esbjerg 1983 

Tanvig, Lindy: Olie, gas og havn, i M. Hahn-Pedersen (red.): Esbjerg Havn 1868-1993, 

Esbjerg 1993, p. 153ff 

Tanvig, Lindy: Danish Offshore Labour Recruitment and the Offshore Impact on Esbjerg, i 

Lars U. Scholl & John Edwards (ed.): The North Sea - Resources and Sea Way - Proceedings 

of the North Sea History Conference, Aberdeen 1993, Aberdeen 1996, p. 274ff 

Telefonnøglen for Esbjerg, diverse årgange 

78

9 BILAG 

9.1 Nøgletal: Dansk olie- og gasproduktion 1972-2000 

Årstal Olieproduktion Gasproduktion 

Millioner kubikmeter Milliarder normalkubikmeter 

79 

Totalproduktion Salg 

1972 0,11 

1973 0,15 

1974 0,10 

1975 0,19 

1976 0,23 

1977 0,58 

1978 0,49 

1979 0,49 

1980 0,34 

1981 0,87 

1982 1,97 

1983 2,51 

1984 2,70 0,96 0,22 

1985 3,35 2,03 1,06 

1986 4,30 2,77 1,80 

1987 5,41 4,10 2,30 

1988 5,57 5,07 2,27 

1989 6,47 5,33 2,68 

1990 7,00 5,14 2,75 

1991 8,26 5,76 3,51 

1992 9,13 6,20 3,63 

1993 9,72 6,34 4,01 

1994 10,73 6,27 4,33 

1995 10,79 6,32 4,70 

1996 12,09 7,51 5,71 

1997 13,37 9,53 6,96 

1998 13,81 10,28 6,63 

1999 17,36 10,90 6,77 

2000 21,11 11,29 7,11 

Kilder: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 1995, København 1996, Bilag 

E1, Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, Bilag C. 

Differencen mellem tallene for den totale gasproduktion og den solgte naturgas skyldes 

primært, at en stor del af den producerede gas reinjiceres i felterne. Herudover anvendes en 

del som brændstof i relation til produktionen, mens endelig en mindre del afbrændes. I 

2000 blev således 3,32 og 0,62 mia normalkubikmeter gas henholdvis reinjiceret og anvendt 

som brændstof, mens 0,25 mia normalkubikmeter gas blev afbrændt.

9.2 Nøgletal: Investeringer i feltudbygning, feltdrift og efterforskning 

1972-2000 

Årets priser - millioner kroner 

Årstal Investeringer i % Driftsomkostning % Efterforskning % Ialt 

feltudbygning for felterne 

1972 105 64 32 19 28 17 165 

1973 9 7 34 27 83 66 126 

1974 38 22 58 34 76 44 172 

1975 139 43 64 20 118 37 321 

1976 372 67 71 13 114 20 557 

1977 64 19 88 27 176 54 328 

1978 71 28 128 50 55 22 254 

1979 387 63 146 24 78 13 611 

1980 956 72 169 13 201 15 1.326 

1981 1.651 72 402 17 257 11 2.310 

1982 3.948 76 652 13 566 11 5.166 

1983 3.528 65 615 11 1.264 24 5.407 

1984 1.596 38 1.405 33 1.211 29 4.212 

1985 1.953 39 1.677 34 1.373 27 5.003 

1986 1.695 42 1.533 39 747 19 3.975 

1987 908 29 1.560 50 664 21 3.132 

1988 897 31 1.550 54 424 15 2.871 

1989 1.153 34 1.819 55 366 11 3.338 

1990 1.738 41 1.924 45 592 14 4.254 

1991 2.260 42 2.176 40 986 18 5.422 

1992 2.402 44 2.080 38 983 18 5.465 

1993 3.358 55 2.324 38 442 7 6.124 

1994 3.140 55 2.395 42 151 3 5.686 

1995 4.167 63 2.176 33 272 4 6.615 

1996 4.259 59 2.491 35 470 6 7.220 

1997 3.825 54 2.772 39 521 7 7.118 

1998 5.425 66 2.429 29 446 5 8.300 

1999 3.431 54 2.192 35 704 11 6.327 

2000* 2.947 47 2.577 41 726 12 6.250 

Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, Bilag F. 

* Skøn. 

9.3 Nøgletal: Offshoretrafik på Esbjerg Lufthavn 1977-2000 

80

Antal passagerer 

Årstal Passagerer totalt Passagerer offshore % 

1977 155.557 8.990 5.78 

1978 159.281 10.100 6.34 

1979 155.739 9.644 6.20 

1980 152.194 15.299 10.06 

1981 152.207 25.804 16.96 

1982 201.444 31.714 15.75 

1983 222.988 53.951 24.20 

1984 255.094 47.422 18.59 

1985 222.605 32.902 14.78 

1986 203.034 37.173 18.31 

1987 207.844 39.480 19.00 

1988 208.695 31.265 14.99 

1989 199.892 32.240 16.13 

1990 203.669 38.656 18.98 

1991 214.524 49.010 22.85 

1992 208.910 48.858 23.39 

1993 205.372 50.747 24.71 

1994 191.039 42.409 22.20 

1995 194.496 46.711 24.02 

1996 207.774 51.510 24.80 

1997 201.989 48.273 23.90 

1998 129.132 45.310 35.10 

1999 127.071 53.908 42.42 

2000 78.890 50.136 64.27 

Kilde: Esbjerg Lufthavn: Intern passagerstatistik. 

9.4 Nøgletal: Offshoretrafik på Esbjerg Havn 1982-2000 

81

Årstal Totalomsætning Offshoreomsætning % 

tons tons 

1982 4.285.338 514.241 12.0 

1983 4.129.957 185.848 4.5 

1984 3.586.010 172.129 4.8 

1985 4.076.647 187.526 4.6 

1986 3.640.200 145.608 4.0 

1987 3.938.979 161.498 4.1 

1988 3.784.687 181.665 4.8 

1989 3.373.460 192.287 5.7 

1990 3.442.843 223.785 6.5 

1991 3.790.443 314.607 8.3 

1992 4.333.009 333.642 7.7 

1993 3.727.760 309.404 8.3 

1994 3.878.645 224.961 5.8 

1995 4.028.000 245.708 6.1 

1996 3.317.000 311.798 9.4 

1997 4.420.000 282.880 6.4 

1998 3.880.000 1.001.040 25.8 

1999 3.928.000 1.020.643 26.0 

2000 3.550.000 674.980 19.0 

Kilder: Statshavneadministrationen Esbjerg: Årsberetning 1982-1994, Esbjerg Trafikhavn: 

Beretning og regnskab 1995, Esbjerg Trafikhavn: Virksomhedsregnskab 1996-2000. 

9.5 Nøgletal: Offshorerelaterede virksomheder og beskæftigelse i Ribe 

Amt 1979-1999 

82

Årstal Virksomheder Medarbejdere i alt Heraf antal 

offshorerelaterede 

Antal Antal fuldtidsbeskæftigede 

1979 57 825 208 

1984 112 1.802 966 

1989 148 2.413 1.396 

1994 180 4.136 2.467 

1999 212 8.120 2.838 


Tre af undersøgelsens 215 virksomheder opgav ikke medarbejdertal. Da tallene er 

indhentet i vinteren 2000/2001, må oplysningerne om antallet af virksomheder og 

medarbejdere såvel totalt som heraf fuldtids offshorebeskæftigede kunne anses som 

rimeligt sikkert for 1999, mens oplysningerne om de tidligere år - afhængig af karakteren 

af de enkelte virksomheders interne statistikker - kan være behæftet med usikkerheder. 

Under alle omstændigheder vil der dog være tale om minimumstal, idet der - foruden de 

virksomheder som heller ikke opgav medarbejdertal for 1999 - i perioden i øvrigt er sporet 

omkring 80 potentielle offshorerelaterede virksomheder, som ikke længere eksisterer og 

derfor ikke har kunnet opsøges i denne sammenhæng. 

9.6 Spørgeskema 

83

9.7 Databeregning: Beskrivelse af offshorevirksomhederne 1999/2000 

85 

Virksomheder 

(antal) 

Virksomheder 

(procent)

Produkttype 

Produkter til teknikken 

Produkter til medarbejderne 

Transport af gods 

Transport af medarbejdere 

Andet 

Ansatte i offshoredel 

Under 1 ansat 

1 til 5 ansatte 



Over 100 ansatte 

Antal ansatte i alt 





Offshoreår 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 

1995 og derefter 

Etableringsår 

Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Ialt 

I alt 

I alt 

I alt 

I alt 

86 

109 

37 

23 

9 

36 

214 

67 

85 

22 

27 

10 

211 

53 

32 

103 

20 

208 

5 

7 

45 

55 

36 

32 

32 

212 

51 

9 

18 

18 

37 

30 

21 

24 

208 

51 

17 

11 

4 

17 

100 

32 

40 

10 

13 

5 

100 

25 

15 

50 

10 

100 

2 

3 

21 

26 

17 

15 

15 

100 

25 

4 

9 

9 

18 

14 

10 

12 

100

9.8 Databeregning: Er virksomheden grundlagt i Esbjerg-området? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Er virksomheden grundlagt i Esbjerg-området? 

Ja 

(%) 

96 

97 

96 

88 

97 

93 

98 

100 

100 

100 

96 

100 

98 

89 

100 

100 

95 

96 

97 

97 

97 

87 

Nej 

(%) 

3 

3 

4 

13 

3 

8 

1 

0 

0 

0 

4 

0 

1 

11 

0 

0 

2 

4 

3 

3 

3 

Ved ikke 

(%) 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

2 

0 

0 

0 

0 

Antal 

virksomheder 

107 

37 

23 

8 

35 

66 

85 

22 

27 

9 

53 

32 

103 

19 

5 

6 

43 

55 

36 

32 

32


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


94 

100 

94 

88 

100 

100 

100 

96 

I alt 96 3 0 211 

88 

4 

0 

6 

12 

0 

0 

0 

4 

2 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

51 

9 

17 

17 

37 

30 

21 

24

9.9 Databeregning: Er virksomheden grundlagt med henblik på offshore? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Er virksomheden grundlagt med henblik på 

offshore-branchens muligheder? 

Ja 

(%) 

44 

14 

4 

13 

20 

8 

25 

45 

63 

89 

42 

34 

19 

42 

20 

0 

9 

39 

33 

28 

44 

89 

Nej 

(%) 

49 

78 

87 

88 

69 

86 

64 

50 

33 

0 

45 

59 

74 

53 

80 

67 

91 

46 

56 

66 

53 

Både ja og nej 

(%) 

7 

8 

9 

0 

11 

6 

12 

5 

4 

11 

13 

6 

7 

5 

0 

33 

0 

15 

11 

6 

3 

Antal 

virksomheder 

107 

37 

23 

8 

35 

65 

85 

22 

27 

9 

53 

32 

103 

19 

5 

6 

43 

54 

36 

32 

32


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


0 

11 

0 

18 

58 

40 

43 

63 

I alt 29 63 8 210 

90 

100 

89 

88 

82 

19 

47 

48 

33 

0 

0 

12 

0 

22 

13 

10 

4 

51 

9 

17 

17 

36 

30 

21 

24

9.10 Databeregning: Er virksomheden filial i en koncern? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Er virksomheden filial i en koncern? 

Ja 

(%) 

50 

16 

43 

38 

24 

28 

28 

68 

56 

90 

26 

41 

41 

60 

40 

33 

30 

55 

36 

38 

28 

91 

Nej 

(%) 

50 

84 

57 

63 

76 

72 

72 

32 

44 

10 

74 

59 

59 

40 

60 

67 

70 

45 

64 

63 

72 

Antal 

virksomheder 

108 

37 

23 

8 

34 

65 

85 

22 

27 

10 

53 

32 

103 

20 

5 

6 

44 

55 

36 

32 

32


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


25 

33 

24 

39 

65 

33 

43 

38 

I alt 38 62 211 

92 

75 

67 

76 

61 

35 

67 

57 

63 

51 

9 

17 

18 

37 

30 

21 

24

9.11 Databeregning: Tilbyder virksomheden andet end 

offshoreprodukter? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Tilbyder Esbjerg-virksomheden i dag andet end 

offshore-produkter? 

Ja 

(%) 

82 

97 

100 

88 

94 

97 

90 

86 

65 

88 

84 

88 

90 

94 

100 

100 

95 

89 

81 

93 

80 

93 

Nej 

(%) 

18 

3 

0 

13 

6 

3 

10 

14 

35 

13 

16 

13 

10 

6 

0 

0 

5 

11 

19 

7 

20 

Antal 

virksomheder 

104 

36 

21 

8 

34 

63 

82 

22 

26 

8 

50 

32 

102 

17 

5 

6 

41 

54 

36 

30 

30


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


98 

100 

100 

94 

81 

80 

95 

68 

I alt 89 11 203 

94 

2 

0 

0 

6 

19 

20 

5 

32 

49 

9 

17 

17 

36 

30 

19 

22

9.12 Databeregning: Leverer virksomheden offshoreprodukter til 

udlandet? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Leverer Esbjerg-virksomheden offshore- 

produkter til udlandet? 

Ja 

(%) 

54 

19 

38 

38 

36 

17 

39 

86 

62 

100 

32 

50 

41 

71 

60 

67 

33 

64 

50 

19 

27 

95 

Nej 

(%) 

46 

81 

62 

63 

64 

83 

61 

14 

38 

0 

68 

50 

59 

29 

40 

33 

67 

36 

50 

81 

73 

Antal 

virksomheder 

103 

36 

21 

8 

33 

63 

80 

22 

26 

8 

50 

32 

100 

17 

5 

6 

39 

53 

36 

31 

30


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


30 

56 

53 

41 

63 

50 

30 

32 

I alt 43 57 201 

96 

70 

44 

47 

59 

37 

50 

70 

68 

47 

9 

17 

17 

35 

30 

20 

22

9.13 Databeregning: Virksomhedens antal ansatte i offshoredel? 

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 



Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Kun offshore-ansatte 

Ja 

Nej 

I alt 

I alt 

I alt 

I alt 

I alt 

I alt 

Ansatte i 1999/2000 

(Antal) 

2241 

224 

211 

92 

70 

2838 

20 

195 

175 

708 

1740 

2838 

65 

103 

842 

1828 

2838 

20 

50 

658 

1291 

154 

260 

405 

2838 

221 

32 

83 

397 

1206 

138 

244 

504 

2825 

825 

2013 

2838 

* Tabellen viser antal ansatte i offshoredel fordelt på virksomhedstyper 

97 

Ansatte i 1999/2000 

(%) 

9.14 Databeregning: Havde virksomheden vækst i offshorebeskæftigelsen 

1994-1999? 

79 

8 

7 

3 

3 

100 

1 

7 

6 

25 

61 

100 

2 

4 

30 

64 

100 

1 

2 

23 

46 

5 

9 

14 

100 

8 

1 

3 

14 

42 

5 

9 

18 

100 

29 

71 

100

Produkttype 





Andet 


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


17 

14 

9 

25 

12 

17 

8 

18 

23 

20 

19 

16 

13 

11 

0 

29 

14 

25 

14 

13 

0 

Mindskes 

(%) 

98 

Vækstkategorier 

36 

54 

55 

38 

62 

55 

59 

9 

12 

30 

51 

38 

44 

53 

100 

43 

60 

40 

67 

41 

3 

Uændret 

(%) 

48 

32 

36 

38 

26 

29 

33 

73 

65 

50 

30 

47 

44 

37 

0 

29 

26 

35 

19 

47 

97 

Vokser 

(%) 

Antal 

virksomheder 

109 

37 

22 

8 

34 

66 

85 

22 

26 

10 

53 

32 

103 

19 

5 

7 

43 

55 

36 

32 

31


Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


Kun offshoreansatte 

Ja 

Nej 

6 

11 

17 

11 

38 

13 

19 

0 

18 

14 

I alt 15 45 40 211 

* Tabellen viser vækst i offshorebeskæftigelsen 1994-1999 fordelt på virksomhedstyper 

9.15 Databeregning: Har virksomheden flytteplaner? 

Produkttype 





Andet 

99 

68 

78 

44 

39 

30 

60 

29 

9 

24 

49 

26 

11 

39 

50 

32 

27 

52 

91 

59 

37 

Har virksomheden planer om at flytte væk fra 

Esbjerg? 

Nej 

(%) 

96 

100 

100 

100 

91 

Ved ikke 

(%) 

4 

0 

0 

0 

9 

50 

9 

18 

18 

37 

30 

21 

23 

34 

177 

Antal 

virksomheder 

103 

36 

23 

8 

33


Under 1 ansat 











1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 



Før 1965 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 


95 

95 

100 

100 

100 

88 

97 

100 

100 

100 

100 

100 

94 

94 

93 

100 

98 

100 

100 

100 

91 

93 

95 

100 

I alt 97 3 203 

100 

5 

5 

0 

0 

0 

12 

3 

0 

0 

0 

0 

0 

6 

6 

7 

0 

2 

0 

0 

0 

9 

7 

5 

0 

62 

83 

20 

27 

9 

49 

31 

102 

19 

5 

6 

44 

53 

34 

30 

30 

51 

9 

17 

17 

35 

29 

19 

22

9.16 Alfabetisk oversigt over virksomheder i 

undersøgelsen 

A 

ABB Electric A/S, Offshore 

Division 

Bavnehøjvej 12 6700 Esbjerg 

ABB Vetco Gray Denmark Mådevej 37 6700 Esbjerg 

AIR Tax Consulting 

Ellehammers Alle 3.2, 

Postboks 53 

7190 Billund 

AK El-service Nyhavnsgade 18 6700 Esbjerg 

Alslev Rustfri Montage A/S Formervej 4 6800 Varde 

Amets Tryk A/S Falkevej 16 6705 Esbjerg 

Ø 

Avionics Service Center APS Lufthavnsvej 31, Postboks 60 7190 Billund 

AVIS Biludlejning Exnersgade 19 6700 Esbjerg 

B 

B&G Kommunikation A/S Østre Havnevej 2 6700 Esbjerg 

Babcock & Wilcox Vølund A/S 

Baker Oil Tools Danmark 

Bakke Auto A/S 

Falkevej 2 

Håndværkervej 2 

Kvaglundvej 90, Postboks 

2056 

6705 Esbjerg 

Ø 


V 


Ø 

BEE & JAY Services I/S Molevej 22 6700 Esbjerg 

BJ Tubular Services A/S Mådevej 32 6700 Esbjerg 

Blue Water Shipping A/S Tværkaj 2, Postboks 515, 

Trafikhavnen 


Bo Bedre Strandby Plads 7 6700 Esbjerg 

Bon Apartments Darumvej 145 B 6700 Esbjerg 

Bøtkers Tømmerhandel A/S Kvaglundsvej 81 6705 Esbjerg 

Ø 

Bramidan Industrivej 69 6740 Bramming 

BTS Industri Teknik Håndværkervej 38 6710 Esbjerg 

V 

Budstikken Esbjerg Box 188, Frodesgade 143 6701 Esbjerg 

C 

C. Breinholt A/S Toldbodvej 1 6701 Esbjerg 

C. S. Gulvmontering Fanøgade 3 6700 Esbjerg 

C.J. Christensen A/S 

Kvaglundvej 89, Postboks 6705 Esbjerg 

2020 

Ø 

Cafax Nordre Fovrefeldvej 40 6710 Esbjerg 

V 

Carl Backs A/S Malervej 10, Postboks 3049 6710 Esbjerg 

V 

101

Carl Bro A/S, rådgivende 

ingeniører 

Jagtvej 37, 1. 6700 Esbjerg 

Carl Bro A/S Industri & 

Marine 

Susåvænget 1 6700 Esbjerg 

Carl W. Reis A/S VVSinstallatør 

Malervej 14 6700 Esbjerg 

Carlson Wagonlit Travel Borgergade 38 6700 Esbjerg 

CHC Denmark ApS Esbjerg Lufthavn 6705 Esbjerg 

Ø 

COPCO A/S Amerikavej 3 6700 Esbjerg 

COWIconsult Stormgade 2 6700 Esbjerg 

CWO SEMCO MARITIME Brolæggervej 1, Postboks 1 6710 Esbjerg 

V 

D 

Dainsaq A/S Adgangsvejen 1 6700 Esbjerg 

Dan Equip A/S Kogade 1 A, Postboks 209 6701 Esbjerg 

DANBOR Services A/S Kanalen 1 6700 Esbjerg 

Danish Air Transport Esbjerg Lufthavn 6705 Esbjerg 

Ø 

Danish Offshore Safety 

S hool 

Danish Shipmanagement Group 

A/S 

Vangled, Nordby 

Trafikhavnskaj 19 

6720 Fanø 


DANSERV A/S Frankrigskaj 3 6700 Esbjerg 

Dansk Kabel TV A/S Brolæggervej 4 6800 Varde 

Dantorque A/S Limfjordsvej 7 6715 Esbjerg 

N 

Datagruppen Consult Grønvangsalle 2 6600 Vejen 

Den Gamle Toldbod A/S Toldbodvej 1 6701 Esbjerg 

Det Norske Veritas Bavnehøjvej 6 6700 Esbjerg 

DOGIS A/S Måde Engvej 7, Box 138 6700 Esbjerg 

DRIL-QUIP Mådevej 53 6701 Esbjerg 

Dyno Oil Fiels Chemicals Amerikavej 1 6700 Esbjerg 

E 

Em.Z. Svitzer, Svitzer 

Surveys 

Kanalen 3 6700 Esbjerg 

EAR Falkevej 14 6705 Esbjerg 

Ø 

Edvard Bendtsen A/S 

Ejendomsfirmaet Knud 

Skaarup 

Storegade 246 

Kirkegade 11 


Ø 


Electronics Center Strandbygade 71 6700 Esbjerg 

102

Enmaco Motorer A/S Øresundsvej 9 6715 Esbjerg 

N 

Arik Andersen A/S Kvaglundvej 80 6705 Esbjerg 

Ø 

Erik Nielsen & Sønner A/S Darumvej 134 6700 Esbjerg 

ES-bil A/S Exnersgade 15 6701 Esbjerg 

Esbjerg Akkumulator Fabrik Falkevej 11 6705 Esbjerg 

A/S 

Ø 

Esbjerg Brandskole 

Esbjerg Farve- og Lakfabrik 

A/S 

Uglviggårdsvej 3 

Energivej 13 


Ø 


Esbjerg Godstransport ApS Lilebæltsvej 2 6710 Esbjerg 

V 

Esbjerg Havn Hulvejen 1 6700 Esbjerg 

Esbjerg Kølercentral Hededammen 7 6705 Esbjerg 

Ø 

Esbjerg Konfektionsfabrik Glentevej 1 6700 Esbjerg 

Esbjerg Låseteknik APS Helgolandsgade 9 6700 Esbjerg 

Esbjerg Lodseri Vagervej 10-12 6700 Esbjerg 

Esbjerg Lufthavn 

Esbjerg Lufthavns 

restaurant 

John Tranumsvej 

John Tranumsvej 


Ø 


Ø 

Esbjerg Maskinmesterskole Niels Bohrsvej 3 6700 Esbjerg 

Esbjerg Modtagestation I/S Sahara 6 6700 Esbjerg 

Esbjerg Offshoe Base K/S Dokvej 1, Postboks 101 6700 Esbjerg 

Esbjerg Oilfield Services Staget 1, Postboks 1093 6701 Esbjerg 

A/S 

Esbjerg Oiltool A/S 

Håndværkervej 67, Postboks 6710 Esbjerg 

3077 

V 

Esbjerg Production Services Havnegade 62 6700 Esbjerg 

Esbjerg Safety Consult A/S Fiskerihavnsgade 30 6700 Esbjerg 

Esbjerg Taxa Lillebæltsvej 10 6715 Esbjerg 

N 

Esbjerg Tekniske Skole Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg 

Esbjerg Vaskeri I/S Teglværksgade 19 6700 Esbjerg 

ESI Danmark Limfjordsvej 7A 6715 Esbjerg 

N 

ESVAGT Adgangsvejen 1 6700 Esbjerg 

Eurest A/S Esbjerg Lufthavn 6705 Esbjerg 

Ø 

Europack A/S Glarmestervej 9E 6710 Esbjerg 

Expro Denmark A/S 

Måde Industrivej A/S, 

Building D 

103 

V 


Ø 

F 

FFfff 

Fabrikken Asbro ApS Forum Kirkevej 26, Bryndum 6715 Esbjerg 

N

Fanø Kran Service Bavnebjerg 74 6720 Fanø 

Fjord Gardiner Torvegade 26 6700 Esbjerg 

Flyttefirmaet Aarslund ApS Hedelundvej 7 6705 Esbjerg 

Ø 

FOGA ApS Fiskerihavnsgade 30 6700 Esbjerg 

FORCE Instituttet Østre Gjesingvej 5-7 6715 Esbjerg 

N 

Frøkjær Papir Nørregade 71 6700 Esbjerg 

Furuno Danmark A/S H. E. Bluhmesvej 77 6700 Esbjerg 

Fyns Kran Udstyr A/S Fiskebrogade 22 6700 Esbjerg 

G 

Gardit A/S Veldbæk Industrivej 1 6705 Esbjerg 

Ø 

Gimbel A/S Falkevej 7-9 6705 Esbjerg 

Ø 

Grumsen's Maskinfabrik A/S Morsøgade 5 6700 Esbjerg 

Gunnar Lunds Olieservice 

A/S 

H 

Olievej 10-12 6700 Esbjerg 

H. Hoffmann & Sønner A/S Gammelby Ringvej 9 6700 Esbjerg 

H.W. Langballe Fartmervej 1, Askov 6600 Vejen 

Halliburton Denmark A/S Postboks 4060, Storstrømsvej 6715 Esbjerg 

6 

N 

Hans Aa & Sønner ApS Vagervej 5, Ny Havn 6700 Esbjerg 

HH-Consult AS Havnegade 19 6700 Esbjerg 

Hotel Ansgar Skolegade 36 6700 Esbjerg 

Hotel Arnbjerg Arnbjergalle 2 6800 Varde 

Hotel Britannia Torvet 6701 Esbjerg 

Hotel Dagmar Torvet 6760 Ribe 

Hotel Hjerting Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg 

V 

Hydropower A/S Lammefjordsvej 2 6715 Esbjerg 

N 

Hytor A/S Høgevej 8, Postboks 2076 6705 Esbjerg 

Ø 

I 

I.C. Andersens 

vognmandsforretning 

I.S.C. Rådgivende 

Ingeniører A/S 

Morsøgade 17 6700 Esbjerg 

Borgergade 66 6700 Esbjerg 

104

Ibsen Jensen 

Korrosionsbeskyttelse ApS 

Havdigevej 35 6700 Esbjerg 

Ingvard Christensen I/S 

Inter System Transport A/S 

Stenhuggervej 7b 

D. Lauritzens Vej 10 


V 


IVECO Esbjerg A/S Uglvigvej 8 6705 Esbjerg 

Ø 

J 

J. Lauritzens Eftf. A/S Amerikavej 1 6700 Esbjerg 

Jaspers Radio A/S Kongensgade 66 6700 Esbjerg 

Jens Lysholdts Eftf. A/S Fiskebrogade 8 6700 Esbjerg 

Jørgen Kynde, 

Hammeren 10 6715 Esbjerg 

Isoleringsfirma 

N 

Juhl & Ehrhorn D. Lauritzens Vej 12 6700 Esbjerg 

Just & Enemark I/S, v/ 

Harry Enemark 

Fiskerihavnsgade 32 6700 Esbjerg 

Jutlandia Terminal A/S Europakaj, Postboks 151 6700 Esbjerg 

K 

Kampsax Geodan Skolegade 31 6700 Esbjerg 

KE-Burgmann A/S Danmark, 

Ekspansion joint 

Park Alle 34 6600 Vejen 

KJØGX A/S Ingemans Alle 62 6700 Esbjerg 

Kongstad A/S Østre Gjesingvej 19 6715 Esbjerg 

N 

Kruse Elektronik Stenhuggervej 7 6700 Esbjerg 

Kurt Beier A/S Håndværkervej 20 6700 Esbjerg 

Kuwait Petroleum (Danmark) 

A/S 

Auktionsgade 20-22 6700 Esbjerg 

Kværner Danmark A/S Kirkegade 1 6700 Esbjerg 

L 

Leman Containerhavnen 6700 Esbjerg 

LIC Engineering A/S Østergade 4, ST. TH 6700 Esbjerg 

Lloyds Register of Shipping Toldbodvej 1 6700 Esbjerg 

Louis Poulsen & Co. A/S Ringen 1 6700 Esbjerg 

Ludvigsen & Hermann A/S Gammelby Møllevej 18 6700 Esbjerg 

Lumaprint ApS Nygårdsvej 23 6700 Esbjerg 

M-I Danmark ApS Postboks 1095 6701 Esbjerg 

105

M.I.Montage A/S Limfjordsvej 9 

106 


N 

MA-Teknik Gråhedevej 1 7190 Billund 

Madsens Maskinfabrik ApS Morsøgade 15 6700 Esbjerg 

Maersk Contractors Falkevej 2 6705 Esbjerg 

Ø 

Maersk Helicopters Esbjerg Lufthavn 6705 Esbjerg 

Ø 

Maritime Well Services Tværkaj 8 


Danmark 

Ø 

Marius Pedersen A/S 

Brolæggervej 18, Postboks 6710 Esbjerg 

3027 

V 

Marslev Business Service Tarphagevej 43 6700 Esbjerg 

Martin MacArtney ApS Gl. Guldagervej 48, Hjerting 6710 Esbjerg 

V 

Maskinfabrikken Perfect Boven 7, Postboks 1011 6700 Esbjerg 

Medvind Fotografi Bellisvænget 6 6710 Esbjerg 

V 

Mekanisk værksted Ndr. Fovrfeldtvej 44 6710 Esbjerg 

V 

Monberg & Thorsen A/S, MT 

Servi es Esbjerg 

MT EL-PRO, Esbjerg 

Skibselektro 

Sahara 4 

Bådebrogade 1 



Multihus Tobaksfabrikken Gasværksgade 2 6700 Esbjerg 

N 

N.J. Container & 

Trailerservi e 

Havbakken 183 


V 

Nalco Exxon Energy Postboks 175 6701 Esbjerg 

Neptun Apotek Kongensgade 79 6700 Esbjerg 

Niels Winther & Co. ApS Nordre Dokvej 1 , Postboks 

21 


Nordfrost 

Nordisk Solar Compagni A/S 

Malervej 12 

Øresundsvej 12 


V 


N 

Nordsø Elektronik A/S Vesterhavsgade 147 6701 Esbjerg 

O 

O. B. Værktøj & 

Maskinfabrik 

O&J Højtryk A/S 

Jupitervej 

Ørnevej 1 

6800 Varde 


Ø 

OCEAN TEAM Scandinavia AS Vesterhavsgade 56 6700 Esbjerg 

Oil Tool Rental ApS Hammeren 6 6715 Esbjerg 

N 

Ole Holm Kontorcenter 

Sallingsundvej 2, Postboks 6715 Esbjerg 

4024 

N 

Olesen & Jensen AS Ørnevej 1 6705 Esbjerg 

Ø

Olsson & Svarrer, 

Reklamebureau 

Overlæge Jens Langer 

Andersen 

P 

Kirkegade 7 6700 Esbjerg 

Rosenvænget 1 

107 


V 

P.J.Schmidt Kontor Center 

A/S 

Darumvej 141, Postboks 237 6701 Esbjerg 

Palads Hotel Skolegade 14 6700 Esbjerg 

Partner Vestjylland A/S Randersvej 38 6700 Esbjerg 

Pastwa Møbler A/S Sædding Ringvej/Tarphagevej 6710 Esbjerg 

V 

Persolit A/S, Isolering Darumvej 145 C 6700 Esbjerg 

Peter Harbo A/S Olievej 4 6700 Esbjerg 

Petroleum Eng. Services 

Denmark 

PricewaterhouseCoopers, 

St r Jens Jørgen Weise 

Q 

P.O. Box 4034, Storstrømsvej 6715 Esbjerg 

6 

Skolegade 81 

N 


QA Consulting Rolfsgade 75 6700 Esbjerg 

R 

Rambøll Willemoesgade 2 6700 Esbjerg 

Renbuen I/S Ndr. Fovrfeldvej 46 6710 Esbjerg 

V 

Restaurant Kunstpavillonen Havnegade 20 6700 Esbjerg 

Restaurant Pakhuset Galleri Dokvej 3 6700 Esbjerg 

Revisionsfirmaet C. 

Jespersen 

Havnegade 33 6700 Esbjerg 

Roald Lund Skilte A/S Sjællandsgade 39-41 6700 Esbjerg 

Rødgaards Import A/S Darumvej 47, Postboks 329 6701 Esbjerg 

Roland Munch A/S , 

vognmandsforretning 

S 

Grimsbyvej 2 6700 Esbjerg 

Sanistål A/S Ørnevej 3, Postboks 2222 6705 Esbjerg 

Ø 

Scan-PR Norddalsparken 32 6710 Esbjerg 

V 

Scandic Hotel Olympic Strandbygade 3 6700 Esbjerg 

Schack Kemi A/S Toldbodvej 1 6701 Esbjerg 

Schlumberger Offshore 

Tværkaj 2 6700 Esbjerg 

Servi es Dowel 

Score Danmark Østre Gjesingvej 16 6715 Esbjerg 

N 

Seaport Stevedoring K/S Amerikavej 1 A 6700 Esbjerg

Sperry-sun Drilling 

Storstrømsvej 6, Postboks 6715 Esbjerg 

Servi es 

Stenumgaard Ejendomsmægler 

4060 

Pilevangen 5 

N 


V 

Svenning & Pedersen ApS Fiskerihavnsgade 34 6700 Esbjerg 

Søren Hygum, C/O DOGIS A/S Måde Engvej 7 6700 Esbjerg 

T 

T & C Totalkontor Tømrervej 10 6700 Esbjerg 

Teleservice Esbjerg A/S Sallingsundvej 4, Kjersing 6715 Esbjerg 

N 

Transocean Offshore Ltd. Amerikavej 1 6700 Esbjerg 

Tuboscope Vetco 

International 

U 

Måde Engvej 5 6705 Esbjerg 

Ø 

UNISCRAP A/S Darumvej 145 6700 Esbjerg 

UNITALK Telecenter-Esbjerg Sallingsundvej 4, Kjersing 6710 Esbjerg 

V 

Unitor Denmark A/S Dokvej 1 6700 Esbjerg 

V 

Vaskeriet Vestjyden Jyllandsgade 61 6700 Esbjerg 

Val Controls A/S Limfjordsvej 1 6715 Esbjerg 

N 

Valtor Offshore A/S Limfjordsvej 1 6715 Esbjerg 

N 

Vestjydsk Køleteknik Håndværkervej 38 6710 Esbjerg 

V 

Vestjysk Hydraulik A/S Glarmestervej 5, Sædding 6710 Esbjerg 

V 

Vestjysk Teknisk Import A/S Storstrømsvej 31 6700 Esbjerg 

Vestkystens Bogtrykkeri c/o Håndværkervej 44, Postboks 6710 Esbjerg 

Esatryk 

3061 

V 

Vestplan ApS Havnegade 61.1 6700 Esbjerg 

Video Vest Norgesgade 55 6700 Esbjerg 

Viggo Sørensen A/S H.E. Blumesvej 27 6700 Esbjerg 

Viking Life-Saving 

Equipment 

W 

Sædding Ringvej, Postboks 

3060 

108 


V 

West-Marine A/S Fiskerihavnsgade 30 6700 Esbjerg 

Westcoast Tråd og Plader 

ApS 

Krohaven 17, Tarp 6715 Esbjerg 

N

109

10 PROJEKTGRUPPEN 

Morten Hahn-Pedersen (f. 1956): 

Cand. mag. i historie og kunsthistorie fra Aarhus Universitet 1983. Museumsinspektør ved 

Svendborg & Omegns Museum 1983-1988. Siden 1988 direktør for Fiskeri- og 

Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg og fra 1994 desuden forskningslektor ved Center 

for Maritim og Regional Historie. Bestrider en række faglige tillidsposter i såvel Danmark 

som udlandet - bl.a. som medlem af Det videnskabelige Råd for Deutsches 

Schiffahrtsmuseum i Bremerhaven. Har i artikel- og bogform publiceret bredt om nyere dansk 

maritim og politisk historie - herunder om offshoreaktiviteterne på Nordsøen. 

Marit Jensen (f. 1955): 

Cand. scient. i humangeografi fra Aarhus Universitet 1983 samt eksamen i forvaltningsret fra 

Juridisk Institut, Aarhus Universitet 1984. 1984-85 ansat ved Landbrugets Vildtforvaltning, 

Kalø, 1986-88 systemplanlægger ved Århus Kommunes EDB-central og fra 1988-93 geograf 

ved Århus Amts Landskabskontor. Siden 1993 konsulent ved Århus Amts Service- og 

Kvalitetskontor og forestår her bruger- og kvalitetsundersøgelser, hvori indgår spørgeskema- 

og interviewundersøgelser. 2000-2001 frikøbt og i forbindelse med denne undersøgelse 

projektansat ved Fiskeri- og Søfartsmuseet/Center for Maritim og Regional Historie. 

110

Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?