Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Foruden EOS havde <strong>og</strong>så et andet <strong>Esbjerg</strong>-firma, Vølund, fået sine første offshoreerfaringer i<br />
forbindelse med Gorm-projektet, <strong>og</strong> dette firma var ligeledes med, da Tyra-projektet løb af<br />
stabelen. Det samme var bl.a. det københavnske selskab Monberg & Thorsen A/S, der som<br />
følge heraf nedsatte sig i <strong>Esbjerg</strong> med underafdelingen MT Services <strong>Esbjerg</strong>, som blev<br />
etableret i 1984. Også andre af de danske virksomheder, som fik ordrer under de store<br />
projekter, fandt det hensigtsmæssigt at etablere afdelinger i <strong>Esbjerg</strong> i disse år. Eksempler<br />
herpå er ingeniørfirmaerne Rambøll <strong>og</strong> Kampsax, Semco, der havde fået ordrer på<br />
instrumentering i forbindelse med feltopbygningerne samt Hoffmann Coating <strong>og</strong> Bredero<br />
Christiani Coaters, som havde til opgave at overfladebehandle de mange rør til olie- <strong>og</strong><br />
gasledningerne. Muligheden for eventuelt at få del i det olieboom, som syntes under<br />
udvikling, trak <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le selskaber til <strong>Esbjerg</strong>. Det gjaldt dels en lille snes danske<br />
virksomheder med hovedkontor andetsteds, dels internationale offshoreselskaber som f.eks.<br />
ABB Vetco Gray, Sperry-Sun Drilling Services, Tuboscope Vetco International, Baker Oil<br />
Tools, Schlumberger <strong>Offshore</strong> Services <strong>og</strong> Halliburton (16).<br />
En del af de nævnte firmaer - nyetablerede lokale såvel som nytilkomne danske <strong>og</strong><br />
udenlandske virksomheder - placerede sig i forbindelse med <strong>Esbjerg</strong> Havn, men <strong>og</strong>så i byens<br />
industriområder som bl.a. Sædding <strong>og</strong> Måde fandt man plads. I industriområderne kunne det<br />
måske være vanskeligt at skelne mellem et offshorefirma <strong>og</strong> en hvilken som helst anden<br />
industrivirksomhed, men på havnen var aktiviteterne synlige. Danbor etablerede en gasbase i<br />
den nordlige del af fiskerihavnen, hvor <strong>og</strong>så EOS holdt til ved det gamle Esmadan-værft.<br />
Ved trafikhavnen lå såvel Blue Water Shipping som C. Breinholts CB Supply Base <strong>og</strong> i<br />
Dokhavnen fandt man Westcoast <strong>Offshore</strong> Base - alle firmaer, som i medfør af 1981-aftalen<br />
gearede sig til at tage imod nye operatører på Nordsøen. På forsyningssiden lå den største<br />
aktivitet d<strong>og</strong> i Østerhavn, hvor dels Danbors hovedbase med lager <strong>og</strong> kontor, dels DONG var<br />
placeret. Østerhavn var <strong>og</strong>så det sted, hvor de mange rør fra coatingfabrikkerne blev udskibet.<br />
Selv var de to coatingfabrikker placeret på det område, som havnen siden 1960'erne havde<br />
opfyldt syd for Vestkraft. Foruden at huse de to coatingfabrikker, der på toppunktet frem mod<br />
lukningen i 1983 havde omkring 450 mand beskæftiget, husede dette areal <strong>og</strong>så lagerplads for<br />
de mange rør, der lå stablet i snorlige rækker på hundredevis af meter i 3-4 meters højde (17).<br />
I takt med de stigende offshoreaktiviteter begyndte <strong>Esbjerg</strong> Havn <strong>og</strong>så at udbygge med<br />
henblik herpå. I 1981/82 blev den nordlige ende af Europakaj således anlagt hertil, <strong>og</strong> længere<br />
mod sydøst anlagde man langs det opfyldte areal den såkaldte Tauruskaj i 1984/85. <strong>Offshore</strong>trafikken<br />
på <strong>Esbjerg</strong> havn steg <strong>og</strong>så i denne periode, hvor man dels havde borerigge inde til<br />
inspektion, reparation <strong>og</strong> forbedringer, dels havde både forsyningsskibe <strong>og</strong> rørlægningsskibe i<br />
konstant fart ind <strong>og</strong> ud af havnen. Mens man under udbygningen af Dan-feltet i midten af<br />
1970'erne på årsbasis havde haft en omsætning på omkring 60.000 tons til Nordsøfelterne, lå<br />
tallet i 1982 (der var det første år, <strong>Esbjerg</strong> Havn opgjorde denne specielle omsætning) på ikke<br />
mindre end godt 514.000 tons eller cirka 12% af havnens totale omsætning. 1982 var imidlertid<br />
et toppunkt, idet størsteparten af de coatede rør gik ud i løbet af dette år. I de følgende år<br />
fra 1983-85 svingede omsætningen med Nordsøfelterne således mellem godt 172.000 <strong>og</strong> knap<br />
188.000 tons svarende til mellem 4,5 <strong>og</strong> 4,8% af havnens totale omsætning (18).<br />
I lufthavnen var aktivitetsstigningen på Nordsøen <strong>og</strong>så mærkbar. De synlige spor var Mærsk<br />
Air’s opførelse af en administrations- <strong>og</strong> lagerbygning samt en heliport, men aktiviteterne<br />
kunne absolut <strong>og</strong>så ses på lufthavnens omsætning, idet passagertallet med Mærsk Helicopters<br />
lyseblå maskiner steg fra knap 10.000 i 1979 til knap 54.000 i 1983, hvor<br />
udbygningsaktiviteterne på Nordsøen var på sit absolut højeste. I 1984 lå lufthavnens<br />
passageromsætning med Nordsøen således på godt 47.000 passagerer <strong>og</strong> i 1985 på “blot”<br />
26
Change language