Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

Olie- og Gasproduktion 2000, København 2001, p. 97 - bilag F, samt Mogens Rüdiger:
DONG og energien, København 1998, p. 102 og p. 128. Rüdiger angiver
anlægsomkostningerne for olierørledningerne til 3,3 mia. kr., mens anlægsomkostningerne for
naturgasnettet fraregnet finansiering- og administrationsomkostninger ved udgangen af 1983
opgøres til 7,2 mia kr. Som Rüdiger selv angiver (p. 128) er sidstnævnte opgørelse ikke
fuldstændig, idet der af det oprindelige ansatte naturgasnet på dette tidspunkt fortsat fortsat
resterede anlæg af strækningerne fra Hedehusene til Lynge og fra Egtved til Ll. Thorup, som
blev anlagt henholdsvis 1984 og 1985.
10. Ole Lange: Logbog for Lauritzen - Historien om Konsulen, hans sønner og Lauritzen
Gruppen 1884-1995, København 1995, p. 271ff og 349ff. Rederiet J. Lauritzen investerede i
midten af 1970'erne i boreskibet DANWOOD ICE via et særligt selskab JL Off Shore Drilling
A/S, som gik i samarbejde med mere rutinerede amerikanere fra selskabet Atwood Oceanics
Inc., Austin, Texas. Siden fulgte op gennem 1970'erne og 1980'erne andre investeringer - nu
uden partnerskab med Atwood - i yderligere boreskibe, semisubmersible rigge og jack-up
rigge. JL’s offshoredivision blev dog aldrig stor på markedet, og da man efter den omvendte
oliekrise i foråret 1986 kom til at kæmpe med et generelt lavt prisniveau på rigmarkedet, blev
offshoredivisionen sat til salg og endelig afhændet i 1994.
11. Da DUC på grund af de dansk-tyske diskussioner omkring sokkelafgrænsningen i
Nordsøen via en kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag i februar 1969 blev
udelukket fra at bore i de områder i den sydvestlige del af Nordsøen, som efter
midterlinjeprincippet ville tilhøre Danmark - og som indeholdt DUC’s hidtil eneste
kulbrintefund - anlagde DUC af hensyn til tiårsfristen for igangsættelse af produktion af
kulbrinter - påstand om force majeure over for den danske stat. Vedrørende force majeuresagens
forløb skal her blot henvises til Morten Hahn-Pedersen: op. cit. , København 1997, p.
77ff, men samtidig konstateres, at statens endelige betingelse for bevilling af en to års
forlængelse af efterforskningsfrist var koblet sammen med en særlig “Køb dansk-klausul”,
hvori forlangtes, at operationerne på Nordsøen skulle have det størst mulige element af dansk
deltagelse.
12. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 120ff, 171ff.
13. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., København 1997, p. 174ff, p.193ff. Både af hensyn til de
politiske vilkår for godkendelserne og fordi man også fra A.P. Møllers side gerne så et bredt
dansk engagement i projekterne, søgte A.P. Møller ved både Gorm- og Gasprojektet at skubbe
til udviklingen. I forbindelse med Gorm-projektet arrangerede man i samarbejde med
Industrirådet og Energistyrelsen i 1979 et særligt seminar for udvalgte danske
erhvervsvirksomheder omkring Gorm-projektets muligheder, og ved Gas-projektets start i
1980 foranledigede A.P. Møller, at ingeniører fra Dansk Boreselskab og Dansk
Ingeniørforening i fællesskab udarbejdede rapporten Dansk erhvervsliv og Nordsøen, hvori
danske erhvervsvirksomheders mulighed for at få del i ordrerne i de de store gasinvesteringer
blev analyseret. Initiativerne bar frugt. Ud over de allerede nævnte baggrunde for A.P.
Møllers initiativer, har selskabets planer/ønsker om en fremtidig overtagelse af det totale
operatørskab for DUC sandsynligvis også spillet en rolle for disse dispositioner, idet Dansk
Boreselskab alt andet lige ville stå stærkere, hvis man i det danske bagland havde fornøden
kompetence og ekspertise til at bakke op om operatørens operationer. Ved Gorm-projektets
afslutning kunne DUC konstatere, at i alt godt 40% af ordrerne var gået til dansk erhvervsliv,
og ved Gas-projektet gik omkring halvdelen af DUC’s ordrer til danske firmaer.
14. Lindy Tanvig: Esbjerg - en olieby i Danmark, Esbjerg 1983, p. 57.
15. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2000, p. 95ff. Umiddelbart kan Henning Kruses
initiativer i 1981/82 forekomme spredte, men de støttede hinanden indbyrdes.
Udgangspunktet for Henning Kruses aktivitet var ønsket om at fastholde mest muligt af den
specialiserede arbejdskraft, som EOS havde fået rådighed over i forbindelse med Gormprojektet,
så virksomheden var bedst muligt gearet til at kunne give bud på tilsvarende
70