Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

More documents

Recommendations

Info

2 BAGGRUND 2.1 Opbygningen af de danske Nordsøfelter Grundlaget for udviklingen af en dansk offshoreindustri går tilbage til begyndelsen af 1960'erne. Den 8. juli 1962 fik skibsreder A.P. Møller af den danske stat eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Til varetagelse af det praktiske arbejde i forbindelse hermed etableredes samme år Dansk Undergrunds Consortium (DUC) - et arbejdsfællesskab, der efter en række udskiftninger i partnerkredsen i dag består af A.P. Møller, Shell og Texaco. I 1962 stiftede A.P. Møller også Dansk Boreselskab A/S, som - udover at skulle varetage A.P. Møllers interesser i DUC - oprindelig var tiltænkt en rolle som bindeled mellem DUC og de danske myndigheder. Imidlertid overtog Dansk Boreselskab A/S gradvist operatøropgaver og udviklede sig under navnet Mærsk Olie og Gas AS AS til et egentligt olieselskab, som siden 1986 blandt andet har stået som eneoperatør for DUC’s Nordsøaktiviteter. DUC’s efterforskningsaktivitet startede på land, hvor man efter en række forundersøgelser indledte den første efterforskningsboring i efteråret 1965. Frem til 1985 gennemførte DUC i alt 19 landbaserede efterforskningsboringer, der alle endte med negativt resultat i form af “tørre” borehuller. DUC’s søværts undersøgelser i den danske del af Nordsøen faldt derimod anderledes positivt ud. Allerede den første offshore efterforskningsboring resulterede i 1966 i fundet af det senere Kraka-felt. Inden udgangen af 1971 havde DUC gjort yderligere fund på den danske Nordsøsokkel - heriblandt de senere Dan-, Gorm-, Roar- og Tyra-felter. Perspektiverne for et dansk olieeventyr i Nordsøen var begyndt at tegne sig, og den 4. juli 1972 igang-satte DUC produktionen fra Dan-feltet - DUC’s og Danmarks første producerende oliefelt. På grund af den lave permeabilitet eller gennemtrængelighed i de olieførende kridtlag levede Dan-feltets produktion imidlertid slet ikke op til forventningerne. Trods omfattende udbygninger i 1975-77 fik DUC først for alvor styr på dette problem efter, at Mærsk Olie og Gas AS i 1980'ernes anden halvdel havde introduceret nye metoder i kampen for at fralokke de tætte kridtreservoirer deres indhold af kulbrinter. Vanskelighederne med Dan-feltets kridtreservoirer var dog ikke A.P. Møllers eneste udfordringer i disse år. Eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af kulbrinter fra Danmarks undergrund var allerede i begyndelsen af 1970'erne blevet et stridsemne mellem A.P. Møller og den danske regering - og oliekriserne medførte en øget politisk fokusering på dansk forsyningssikkerhed og energiproduktion, som yderligere skærpede koncessionsstriden. I to tempi beskar regeringen i de såkaldte 1976- og 1981-aftaler med virkning fra 1986 A.P. Møllers koncessionsområde til blot 2% af det oprindelige areal. Aftalerne bevirkede også, at staten via anlæg af statslige rørledninger fik kontrol over de producerede kulbrinter, hvortil der endvidere blev indført statslig forkøbsret. Endelig introducerede aftalerne skærpede regler for kulbrinteefterforskningen i Danmarks undergrund, der som konsekvens af beskæringen af A.P. Møllers koncessionsområde fra 1984 også blev tilgængelig for andre aktører. Selv om andre olieselskaber og konsortier nu fandt vej til den danske Nordsøsokkel, var DUC fortsat den eneste producent af danske kulbrinter. De indvindingsteknologiske vanskeligheder på Dan-feltet krævede store ressourcer, hvilket bevirkede, at DUC først i 1981 fik startet sit andet oliefelt, Gorm, mens det første gasfelt, Tyra, som konsekvens af en gassalgsaftale mellem DUC og DONG fra 1979 blev sat i drift i 1984. Med Dan-, Gorm- og Tyra-felterne havde DUC fået opbygget hovedcentrene i det produktionssystem, som konsortiet i dag har på 14
Nordsøen. Gennem årene er de tre centre løbende blevet udbygget, ligesom de alle har fået tilkoblet mindre satellitfelter, der via rørledninger er forbundet med centerplatformenes behandlingsanlæg. Inklusive satellitter råder DUC i 2001 over i alt 13 producerende olie- og gasfelter på den danske del af Nordsøen, ligesom DUC sidder på 50% af Lulita-feltet, som man sammen med en række andre selskaber satte i drift i 1998. I takt med produktionssystemets udbygning er produktionen øget markant. Fra 1973 (Dan-feltets første fulde driftår) til 2000 er DUC’s årsproduktion af olie steget fra 134.000 tons til knap 14 millioner tons, mens det årlige gassalg fra 1985 (Tyra-feltets første fulde driftår) til 2000 er vokset fra godt 1 milliard til knap 6,5 milliarder nomalkubikmeter gas. Tabel 2.1a De danske Nordsø-felter, status 2000 Feltnavn Operatør Fundet år I drift år Dan MOG 1971 1972 Gorm MOG 1971 1981 Skjold MOG 1977 1982 Tyra MOG 1968 1984 Rolf MOG 1981 1986 Dagmar MOG 1983 1991 Kraka MOG 1966 1991 Regnar MOG 1979 1993 Valdemar MOG 1977/85 1993 Roar MOG 1968 1996 Svend MOG 1975/82 1996 Harald MOG 1980/83 1997 Lulita MOG 1992 1998 Siri Statoil 1995 1999 Syd Arne Amerada 1969 1999 Halfdan MOG 1999 2000 Kilde: Energistyrelsen: Danmarks olie- og gasproduktion 2000, København 2001, p. 61ff. Anvendte forkortelser: MOG = Mærsk Olie og Gas AS, Amerada = Amerada Hess Aps, Statoil = Statoil Efterforskning og Produktion A/S. Frem til færdiggørelsen af den store Dan F-udbygning i 1987 skyldtes produktionsstigningen primært udbygningernes omfang, idet den forventede indvindingsgrad af forekomsterne endnu på dette tidspunkt lå på beskedne 7% af den tilstedeværende olie i felterne. Da produktionsstigningen primært skyldtes kostbare, kvantitative udbygninger, var produktionsprisen pr. enhed relativt høj. Under oliekrisernes høje internationale oliepriser var der dog en rimelig margin at operere på, men billedet ændrede sig drastisk, da verdensmarkedsprisen på olie i foråret 1986 foretog et voldsomt dyk. For at få en økonomisk rentabel produktion måtte DUC’s indvinding effektiviseres. Vandrette, opsprækkede brønde, vandinjektion, satellitudbygning med lavprisplatforme og maksimal udnyttelse af eksisterende platforme blev kerneelementer i den trinvise udbygningsstrategi, som i 1986 blev udtænkt og siden effektivt fulgt op af DUC’s operatør Mærsk Olie og Gas AS. Alene i tiåret fra 1986 til 1996 opnåede DUC via denne konceptændring en faktor 3 forøgelse af produktionen, nedsættelse af produktionsomkostningerne pr. enhed med en trediedel og en gennemsnitlig 15
Page 1: Morten Hahn-Pedersen & Marit Jensen
Page 4 and 5: FORORD Dokumentationen af dansk off
Page 6 and 7: 9.7 - 9.15 Databeregning af besvare
Page 8 and 9: 1 INDLEDNING 1.1 Undersøgelsens fo
Page 10 and 11: Simonsen: Havn og skibe - Esbjerg 1
Page 12: selvstændige virksomheder, kun de
Page 17 and 18: 2.2 Kulbrinteproduktionens samfunds
Page 20: 3 ESBJERG - BASEBY FOR DANSK OFFSHO
Page 23 and 24: I forbindelse med udbygningerne på
Page 25 and 26: Gorm-entrepriser omkring årsskifte
Page 27 and 28: knap 33.000 folk på fart mellem No
Page 30 and 31: 3.4 Konsolidering og vækst - åren
Page 32 and 33: leverandørvirksomheder i snit med
Page 34: Med sin status som basehavn for off
Page 37 and 38: fuldtids offshorerelaterede stillin
Page 40: 4 OFFSHOREAKTIVITETERNES AFLEDTE EF
Page 43 and 44: virksomheder med leverancer til oli
Page 45 and 46: Amerada Hess’ geografiske fordeli
Page 47 and 48: Som det fremgår af tabellen, var 2
Page 50 and 51: 4.4 Offshoreaktiviteternes afledte
Page 52 and 53: MT Services Esbjerg: Offshorerelate
Page 54: Endelig skal det også bemærkes, a
Page 57 and 58: R/P-forholdet 14, hvilket betyder,
Page 59 and 60: Det siger sig selv, at der i såvel
Page 61 and 62: udenlandske offshoremarkeder - isæ
Page 63 and 64:
6 AFSLUTNING 6.1 Sammenfatning Side
Page 65 and 66:
Nordsøen i de følgende år til en
Page 67 and 68:
Ribe Amt skal så yderligere føjes
Page 69 and 70:
7 NOTER 1 Indledning 1. Da det alle
Page 71 and 72:
opgaver ved det meget større Tyra-
Page 73 and 74:
jobskift til f.eks. Viking Life-Sav
Page 75:
11. Esbjergs erhvervschef, Tom Niel
Page 78 and 79:
udvikling efter 1950, i M. Hahn-Ped
Page 80 and 81:
9.2 Nøgletal: Investeringer i felt
Page 82 and 83:
Årstal Totalomsætning Offshoreoms
Page 85 and 86:
9.7 Databeregning: Beskrivelse af o
Page 87 and 88:
9.8 Databeregning: Er virksomheden
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
9.11 Databeregning: Tilbyder virkso
Page 95 and 96:
9.12 Databeregning: Leverer virksom
Page 97 and 98:
9.13 Databeregning: Virksomhedens a
Page 99 and 100:
Etableringsår Før 1965 1965-1969
Page 101 and 102:
9.16 Alfabetisk oversigt over virks
Page 103 and 104:
Enmaco Motorer A/S Øresundsvej 9 6
Page 105 and 106:
Ibsen Jensen Korrosionsbeskyttelse
Page 107 and 108:
Olsson & Svarrer, Reklamebureau Ove
Page 109 and 110:
109
show all

Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?