Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
knap 33.000 folk på fart mellem Nordsøfelterne <strong>og</strong> land. Men offshoren gav en tid ubetinget<br />
mere aktivitet i lufthavnen; relativt svingede offshoredelen af lufthavnens totale passagertal<br />
fra godt 6% i 1979 over 24% i 1983 til knap 15% i 1985. Bortset fra trafikstatistikker <strong>og</strong><br />
indtjening havde offshoren <strong>og</strong>så kontant afkast i form af arbejdspladser, idet lufthavnens antal<br />
fuldtidsbeskæftigede ved offshore helikoptertrafik fra 1979 til 1984 blev fordoblet fra 4 til 8<br />
personer (19).<br />
Også på andre måder gav offshoreaktiviteterne sig til kende i <strong>Esbjerg</strong> i disse år. Siden 1979<br />
havde <strong>Esbjerg</strong> Tekniske Skole udbudt offshorerelaterede specialkurser i el <strong>og</strong> metal, <strong>og</strong> i 1984<br />
etableredes på Fanø Danish <strong>Offshore</strong> School med tilbud om obligatoriske sikkerhedskurser<br />
for alle, som skulle arbejde offshore. I <strong>Esbjerg</strong> blev <strong>Esbjerg</strong> International School etableret i<br />
1982 med henblik på de internationale offshorefamilier, som kom til byen. På dette tidspunkt<br />
drejede det sig om cirka 50 familier med i alt 150 personer, <strong>og</strong> de udenlandske “oliefruer”<br />
dannede <strong>og</strong>så en klub, hvor de en gang om måneden mødtes for at udveksle erfaringer eller<br />
blot have lidt socialt samvær. Ud fra et motto om kontakt som basis for forretning var den nu<br />
hedengangne Varde Bank primus motor i etableringen af <strong>Esbjerg</strong> Petroleum Club, hvor 85<br />
virksomheder - heraf 10 udenlandske - meldte sig (20).<br />
I <strong>Esbjerg</strong> følte man, at offshoren gjorde en forskel. Byen <strong>og</strong> havnen ændrede sig så småt i takt<br />
med danske <strong>og</strong> internationale offshoreselskabers ankomst <strong>og</strong> aktivitetsstigningen på<br />
Nordsøen. Det samme gjorde spr<strong>og</strong>et. Hvis man ville være med, måtte man tale “offshore’sk”.<br />
Føromtalte Varde Bank udgav end<strong>og</strong> en ordb<strong>og</strong> med forklaring på de mest anvendte<br />
offshoretermer, men selv i dagligspr<strong>og</strong> blev “til havs” til “off shore”, “på land” til “on shore”,<br />
“sandblæsning” til “blasting” <strong>og</strong> “overfladebehandling” til “coating”, ligesom man med<br />
selvfølgelighed talte om “supply”, “jack-ups” <strong>og</strong> mange andre ting i forhold til<br />
offshoreaktiviteterne på Nordsøen. Skønt <strong>Esbjerg</strong> i disse år i virkeligheden rummede flere<br />
vietnamesiske bådflygtninge <strong>og</strong> fremmedarbejdere fra bl.a. Tyrkiet end engelskspr<strong>og</strong>ede<br />
offshorefolk, er der ikke tvivl om, at det var kulturpåvirkningen fra sidstnævnte gruppe, der<br />
tydeligst sl<strong>og</strong> igennem, da fiskerbyen for alvor begyndte at udvikle sig til industriby (21).<br />
Stigningen i offshoreaktiviteterne på Nordsøen havde således mange afledte <strong>effekt</strong>er i<br />
<strong>Esbjerg</strong>, der på denne konto fik et vist internationalt tilsnit, positiv reklame <strong>og</strong> en øget<br />
omsætning, som både afstedkom nye virksomhedsetableringer i byen <strong>og</strong> efterhånden <strong>og</strong>så<br />
involverede flere <strong>og</strong> flere allerede eksisterende <strong>Esbjerg</strong>-firmaer som leverandører til<br />
offshoreselskaberne. Maskinfabrikker, håndværkere, ejendomsmæglere, bolighuse,<br />
kontorcentre, beklædningsfirmaer, vaskerier, hoteller, restauranter <strong>og</strong> mange andre fik<br />
oliefolket som kunder. Hvor i 1978 kun omkring 25 virksomheder i <strong>Esbjerg</strong> havde opereret i<br />
forhold til den ny branche, var tallet ved udgangen af 1985 nået op på mindst 130 (22), <strong>og</strong><br />
offshorekronerne gav arbejdspladser.<br />
Ifølge <strong>Esbjerg</strong>s daværende erhvervschef, Holger Brinch-Pedersen, havde der frem til efteråret<br />
1980 kun været 150-200 <strong>Esbjerg</strong>-familier, som direkte eller indirekte tjente deres levebrød via<br />
offshoren (23). Nærværende undersøgelse viser, at der blandt DUC’s <strong>Esbjerg</strong>-leverandører<br />
allerede i 1979 mindst var 208 fuldtidsbeskæftigede med offshoreleverancer, hvortil kom<br />
DUC’s egen ni mand store stab på basen samt de af bemandingen på Dan-feltet <strong>og</strong><br />
forsyningsskibene, som måtte have haft bopæl i <strong>Esbjerg</strong>. Fem år senere var tallet ved<br />
udgangen af 1984 nået op på 966 fuldtidsbeskæftigede hos leverandørerne samt 124 personer<br />
i <strong>Esbjerg</strong>-staben hos Dansk Boreselskab A/S, der dette år t<strong>og</strong> navneforandring til Mærsk Olie<br />
<strong>og</strong> Gas AS. På platformene var bemandingen øget fra 18 i 1979 til 249 i 1984, <strong>og</strong> både her <strong>og</strong><br />
på forsyningsskibene fandt man <strong>og</strong>så i 1984 <strong>Esbjerg</strong>-folk, som ikke er inkluderet i det<br />
minimumstal på 1.090 fuldtids offshorebeskæftigede i <strong>Esbjerg</strong>, der på baggrund af<br />
27
Change language