Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>effekt</strong>iv lavprisinstallation på et nyt satellitfelt, Rolf, katalyserede ændringen i DUC’s<br />
tekniske koncept fra dyre, konventionelle platforme <strong>og</strong> traditionel indvindingsteknol<strong>og</strong>i til en<br />
trinvis udbygningsstrategi med vandrette, opsprækkede brønde, vandinjektion,<br />
satellitudbygning med enkle lavprisplatforme <strong>og</strong> maksimal udnyttelse af kapaciteten på<br />
eksisterende platforme. Gennem en række mindre projekter afprøvede <strong>og</strong> videreudviklede<br />
Mærsk Olie <strong>og</strong> Gas AS i de næste år teknikken omkring vandrette boringer <strong>og</strong> vandinjektion,<br />
<strong>og</strong> i 1991 var man rede til de første rigtig store satsninger på disse teknikker. Det kunne ses på<br />
investeringerne. Trods de betydelige udbygninger med først Dan F <strong>og</strong> siden <strong>og</strong>så Gorm F<br />
(1989-91) havde DUC’s investeringer i feltudbygninger i årene 1986-90 i snit ligget på knap<br />
1,3 mia kroner om året, men fra 1991-2000 steg sådanne investeringer på den danske Nordsø<br />
til et gennemsnit på godt 3,5 mia. kroner om året. Konkret manifesterede investeringerne sig<br />
både i udbygning af eksisterende DUC-felter <strong>og</strong> etablering af ikke mindre end 11 nye felter,<br />
hvoraf DUC-operatøren Mærsk Olie <strong>og</strong> Gas AS stod for de ni, mens operatørerne bag de<br />
sidste to felter var henholdsvis Amerada Hess <strong>og</strong> Statoil (28).<br />
I <strong>Esbjerg</strong> kunne udviklingen på Nordsøen følges gennem blandt andet havnens omsætning. I<br />
1986 faldt omsætningen med Nordsøfelterne til et absolut lavpunkt på blot 145.000 tons. Selv<br />
om tendensen herefter var stigende, lå den gennemsnitlige årsomsætning med<br />
forsyningsskibene frem til 1990 ikke på mere end godt 180.000 tons, mens den i årene 1991-<br />
97 steg til 289.000 tons i snit for i 1998-99 at ryge helt op på godt 1 million tons på årsbasis.<br />
Den enorme omsætning i 1998/99 skyldtes d<strong>og</strong> ikke alene aktiviteterne på den danske<br />
Nordsø. Tværtimod lå hovedparten af omsætningen på et rørledningsprojekt fra de norske<br />
felter til det europæiske kontinent. Blue Water Shipping stod for udskibningen af rørene, der<br />
under opholdet i <strong>Esbjerg</strong> blev oplagret på det opfyldte areal syd for Østerhavn. Under<br />
rørlægningsprojektet nåede offshoreomsætningen op på 26% af havnens totale omsætning,<br />
men det var en ekstraordinær situation. De gennemsnitlige andele på henholdsvis 5% i 1986-<br />
90 <strong>og</strong> 7,5% i 1991-97 giver derfor et mere retvisende billede af den <strong>effekt</strong>, som<br />
aktivitetsstigningen på den danske del af Nordsøen fra 1991 fik for offshoredelen af den totale<br />
omsætning på <strong>Esbjerg</strong> Havn, hvor man i øvrigt i 1992 forlængede Tauruskaj netop med øje<br />
for offshoresektorens behov (29).<br />
Også i <strong>Esbjerg</strong> Lufthavn fik aktivitetsstigningen på Nordsøen fra 1991 mærkbar <strong>effekt</strong>.<br />
Grundet bl.a. det afsluttende <strong>og</strong> mandskabskrævende hook up-arbejde på Dan F oplevede<br />
lufthavnen ikke på samme vis som havnen konsekvensen af olieprisernes fald i 1986. I såvel<br />
1986 som 1987 lå antallet af passagerer med helikopterne til Nordsøfelterne på omkring<br />
38.000 om året. Til gengæld faldt passagertallet i 1988-89 til knap 32.000 i snit, men da hook<br />
up-arbejdet på Gorm F begyndte i 1990, blev der på ny fløjet omkring 38.000 passagerer frem<br />
<strong>og</strong> tilbage mellem <strong>Esbjerg</strong> <strong>og</strong> felterne. Mens gennemsnittet for 1986-90 således lå på knap<br />
36.000 offshorepassagerer om året eller godt 17% af lufthavnens totale passagertal, så<br />
udgjorde disse tal i perioden 1991-97 på årsbasis godt 48.000 passagerer eller knap 24% af<br />
den samlede passagertrafik i <strong>Esbjerg</strong> Lufthavn. Siden 1998 er offshorepassagerernes andel af<br />
den samlede trafik på lufthavnen yderligere øget. Med et årligt gennemsnit på knap 50.000<br />
passagerer i 1998-2000 er dette d<strong>og</strong> ikke udtryk for, at antallet af offshorepassagerer er<br />
dramatisk forøget. Den øgede andel skyldes derimod, at indenrigsruten mellem <strong>Esbjerg</strong> <strong>og</strong><br />
København med åbningen af Storebæltstunnelen i 1998 mistede passagerer til DSB <strong>og</strong> som<br />
konsekvens heraf blev nedlagt i 2000 (30). Omvendt har dette ikke mindsket<br />
offshoreflyvningernes betydning for <strong>Esbjerg</strong> Lufthavn, hvis ruter til skotske Aberdeen <strong>og</strong><br />
norske Stavanger i øvrigt <strong>og</strong>så er betinget af den lokale offshoresektors behov for tæt kontakt<br />
med disse oliebyer.<br />
Der var fortsat vækst i antallet af offshorerelaterede virksomheder i <strong>Esbjerg</strong>området, men ikke<br />
på nær samme vis, som man havde set det under olieboomet. Fra 1986-90 steg antallet af nye<br />
31
Change language