Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

Simonsen: Havn og skibe - Esbjerg 1868-2000 (Esbjerg 2001) samt Morten Hahn-Pedersen:
Fra viking til borebisse - 50 generationer ved Vadehavet ( Esbjerg 2001). Grundet manglen
på nyere detailstudier på området, kan værker som de nævnte naturligvis kun beskrive de
absolutte hovedlinjer i Esbjergs udvikling som offshoreby. I virkeligheden foreligger kun et
sådant detailstudie, nemlig Morten Hahn-Pedersen: En aktør i Danmarks olieby - historien om
Henning Kruse og EOS (Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i
Esbjerg 1999, Esbjerg 2000, p. 91ff.), der beskriver, hvorledes Henning Kruse - en af
Esbjergs væsentligste aktører på offshoremarkedet - i årene fra 1980 og frem til 1999 har
opbygget en serie virksomheder i relation til denne branche.
En af årsagerne til den relativt beskedne litteratur på området kan være den udtalte mangel på
statistik, som kan anslå nogle hovedlinjer for udviklingen. Mens man i udlandet på flere
punkter tidligt er begyndt at føre detaljerede statistikker i relation til offshoreindustrien og
dens afledte effekter, har man i Danmark statistisk alene interesseret sig for faktorer som
investeringer, produktion, skatter, afgifter og royalties i forbindelse olie- og gasproduktionen.
Disse statistikker offentliggøres årligt af Energistyrelsen i publikationen Danmarks olie- og
gasproduktion, som tillige indeholder reserveopgørelser, produktionsprognoser og talrige
andre nyttige informationer - men absolut intet om de mere afledte effekter af kulbrinteproduktionen
i henseende til f.eks antallet af involverede virksomheder og heraf skabte
arbejdspladser.
Esbjerg Lufthavn og Esbjerg Havn har siden henholdsvis 1977 og 1982 ført statistikker over
den offshorerelaterede trafik på disse to knudepunkter i forbindelsen mellem land og
Nordsøfelterne, så på disse punkter var det i forbindelse med denne undersøgelse relativt let at
danne sig et overblik over i al fald en del af offshorens afledte effekt i området.
Hovedproblemet var at finde en metode til at få sat tal på områdets virksomheder,
arbejdspladser og omsætning i relation til offshoren.
I nærværende projekt tog man i udgangspunktet fat på Esbjerg Offshore Contacts - en art
branchevejviser udgivet årligt siden 1983 - ud fra en tanke om, at man ad denne vej kunne
skabe et register over relevante virksomheder. Denne kilde blev desuden suppleret med
vejvisere, telefonbøger samt diverse avismateriale fra Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiv på
området. Via dette materiale nåede man op på et samlet register omfattende 296 virksomheder,
der i løbet af 1980'erne og 1990'erne havde reklameret med offshoreydelser. Det kunne
i denne sammenhæng konstateres, at omkring 80 af disse virksomheder ikke længere
eksisterede.
Spørgsmålet var imidlertid, om en offshorerelateret annonce nu også var ensbetydende med,
at virksomheden bag annoncen reelt var leverandør til branchen. For en række virksomheder
kunne det ved sammenligning med f.eks. avisarkivet hurtigt konstateres, at det var tilfældet,
men langt fra alle virksomheder fandtes i arkivet og i de tilfælde, hvor virksomheden heller
ikke (længere) fandtes i virkelighedens verden, kunne man ikke længere blot ringe op og
spørge. Hertil kom spørgsmålet om, hvorvidt man på denne vis nu også fik fat på alle de
virksomheder, der havde en omsætning i forhold til offshore. Hvis undersøgelsen skulle være
valid i vurderingen af den offshoreafledte virksomhedsdannelse, beskæftigelse og omsætning
var ikke blot de åbenbare offshorevirksomheder relevante, men også det lille vaskeri, hotellet
og hvad man ellers kunne komme i tanke om. Vi måtte derfor også spørge operatørerne, om
de ville oplyse, hvem de rent faktisk brugte som leverandører af diverse produkter og ydelser.
Det stod i sammenhængen hurtigt klart, at man via henvendelser til de tre fuldt opererende
operatører på den danske del af Nordsøen i 1999/2000 - Mærsk Olie og Gas AS, Amerada
10