Afledt effekt i Esbjerg Kommune og Ribe Amt - Offshore Center ...

3.2 Basehavn - årene 1966-1978
På Nordsøen gjorde DUC i årene fra 1966 til 1978 sine første kulbrintefund, opbyggede Danfeltet
til produktionsstart den 4. juli 1972 og udbyggede siden feltet med
indvindingsplatformene Dan-D og Dan-E i årene 1975-1977.
Offshorebranchen var selvsagt ganske ny i Danmark, og der fandtes ingen danske selskaber
med erfaring på området. Olieselskabet Gulf, der dengang var partner i DUC, fungerede i de
første år som konsortiets operatør og havde som sådan et stort ord at skulle have sagt i valget
af de selskaber, som blev benyttet i forbindelse med DUC’s operationer på Nordsøen.
Borerigge blev skaffet fra amerikanske selskaber, og helikoptertrafikken med personel til og
fra felterne blev varetaget af et britisk selskab, der først opererede fra Esbjergs gamle lufthavn
i Kjersing og siden fra den ny lufthavn, som åbnede i 1971. Det eneste danske element i
DUC’s første operationsår var forsyningsskibene MAERSK FEEDER og MAERSK
SUPPLIER, som A.P. Møller i 1967 via den nyetablerede division Maersk Supply havde føjet
til rederiets aktiviteter (2).
Esbjergs spæde start som offshorebase var begyndt i sommeren 1966, hvor DUC var kommet
til byen og havde opslået sit lokale hovedkvarter i en beskeden barak på havnen. Det gamle
Esbjerg-firma C. Breinholt fik status som base for aktiviteterne. Det lød af mere, end det reelt
var, for basefunktionen bestod primært i udlejning af barak og pakhusarealer samt lastning og
losning af udstyr for DUC.
I de første år var offshoren ikke meget andet end et lidt eksotisk islæt i Esbjergs profil. Selv
om opbygningen af Dan-feltet og ikke mindst feltets produktionsstart i juli 1972 gav næring
til de esbjergensiske drømme om olien, var det realistisk betragtet endnu særdeles begrænset,
hvad aktiviteterne på Nordsøen kastede af sig i byen. DUC’s amerikanske operatør havde
ladet fremstilling og installation af produktionsanlægget på Dan bero på udenlandske selskaber,
så Esbjergs rolle i sammenhængen var fortsat alene at være base for DUC’s søgående og
luftbårne transporter af materiel, forsyninger og mandskab til produktionsplatform og borerigge.
Bortset fra havn, lodseri og lufthavn høstede kun en halv snes Esbjerg-virksomheder
gennem leverancer af varer og ydelser et større eller mindre udbytte af aktiviteterne. Inklusive
hoteller og købmænd var det kendetegnenede for disse virksomheder, at de alle i forvejen var
etableret i Esbjerg, og at de i princippet leverede det samme til DUC, som de i øvrigt leverede
til alle andre potentielle kunder. Eneste undtagelse fra denne regel var Esbjerg Brandskole,
der i 1972 begyndte at tilbyde uddannelseskurser i offshorebrandbekæmpelse og -sikkerhed
(3).
Udbygningerne i 1975-77 af Dan-feltets produktionssystem med indvindingsplatformene
Dan-D og Dan-E ændrede ikke nævneværdigt på dette billede. I forhold til de mellemliggende
års almindelige drift af produktionsfelt og borerigge på efterforskningsopgaver gav
udbygningerne nok en øget aktivitet og omsætning, som kom til at involvere yderligere en
halv snes lokale virksomheder, men også disse firmaers engagement lå på ydelser og
produkter, som de i forvejen leverede til andre. Det var da fortsat også kun dryp af
investeringerne på Nordsøen, som faldt i Esbjerg. Forholdet kan til en vis grad illustreres for
1976. Dette år investerede DUC i alt 557 mio. kr. i Nordsøaktiviteterne fordelt på 372 mio kr.
til udbygningerne på Dan, 71 mio. kr. til feltets drift og 114 mio. kr. til efterforskning. Til
sammenligning lagde DUC ifølge konsortiets daværende basemanager, Henning Kruse, på
månedsbasis omkring 1 mio. kr. i Esbjerg til indkøb af materiel og forsyninger med videre
(4).
22