Danske Studier 1944

14 JOHANNES THOLLE
Hvem der hader Hyld og planter Pil,
den faar hverken Ro eller Hvil.
Denne 'Agtelse og Respekt for Hylden gjorde, at de Gamle aldrig
gik forbi en Hyld uden at tage Hatten af 43 , og man ansaa det ikke
for godt at krybe i Skjul under en Hyld**. Der er nogen Usikkerhed
overfor, hvad der vilde ske, hvis man lod sit Vand under en Hyld 45 ,
mens det var sikkert, at hvis man lagde sig til at sove under en blomstrende
Hyld, vilde man være død inden næste Morgen 46 . Gik en
Hyld ud, vilde et af Familiens Medlemmer dø 17 , men skød en Hyld
frem under Husets Fodstykke, blev dette udlagt som et godt Tegn 47 .
I Tostrup nær Holbæk holdt man paa, at saa langt Skyggen af en
Hyld naaede, vilde intet kunne trives 47a .
Denne Tro paa Hylden som hellig, er germansk, og den findes
som allerede antydet i Skaane, men gaar ikke op i det øvrige Sverige,
hvad der er mærkeligt 48 , og bl. a. har resulteret i, at man i en i 1939
i Sverige udgivet Bog om Lægeurter 48 ikke har fundet Anledning
til at medtage Hyldebusken.
Troen paa Hylden i Almindelighed har undertiden tilspidset sig i
Troen paa, at en ganske bestemt Begivenhed vilde ske, dersom der
skete det eller det med en ganske bestemt Hyldebusk. En saadan
Hyldebusk, der ikke maatte fældes, kendes bl. a. fra Kregme 48 ; om
en anden Hyld berettes det fra Rønne, at den ragede ind over Meddelerens
Faders Have; efter Ejerens Ønske blev den beskaaret, og
kort efter afgik Naboen ved Døden. Da den nye Nabo senere bad
Hyldens Ejer om at fælde Busken, fik han til Svar, at det turde
han ikke give sig i Lag med 60 , — han mente aabenbart, at Sporene
allerede maatte have skræmt tilstrækkeligt og ønskede ikke Død over
sine Naboer. — Fra Bregninge (paa Taasinge?) berettes, at der var
en Høj med en grim Hyld paa. Ejeren vilde gerne have denne Hyld
ryddet, men var dog betænkelig derved. Tilsidst overvandt han Betænkelighederne
og gav sig ved Naboers Hjælp til at rydde den. Aldrig
saasnart var de imidlertid gaaet i Gang dermed, før der kom
Bud, at 2 Heste var blevet syge. Da de næste Dag atter gravede,
døde Naboens ene Hest, og Folkene var nu besluttede paa ikke at
ville fortsætte Arbejdet. De overtaltes dog dertil og fortsatte; men
da Hylden omsider faldt, var der udbrudt Sygdom blandt Køerne,
og en af dem var allerede død. Derefter blev Arbejdet ikke yderligere