You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
42 BRORSON FICH<br />
dighed at Oehlenschlæger i maj 1804 udsendte en subskriptionsindbydelse<br />
på nogle „Samlinger af den nordiske Middelalders skiønne<br />
Litteratur". Disse samlinger skulde for en væsentlig del bestå af<br />
„islandske Sagaer, dem jeg vil oversætte". Man skulde dog mene at<br />
Oehlenschlæger, inden han avgav et så dristigt løfte, i hvert fald<br />
hade forsøgt at udarbejde en oversættelse. Denne formodning støttes<br />
yderligere af et brev til digteren fra Caspar Bartholin i december<br />
1804, hvor denne fortæller om et besøg hos Fr. Schlegel i Paris (Ungdomser.<br />
ved Bobé, 204); Schlegel nævner i samtalens løb at han<br />
har læst de islandske sagaer, „og heraf tog jeg Anledning til at fortælle<br />
om Dig, at Du tænkte at bearbejde dem, og alt havde giort Begyndelsen".<br />
Det sidste udtryk vil man dog næppe bruge om et blot<br />
løfte om at oversætte dem (om Vaulundurs Saga, som på dette<br />
tidspunkt var skrevet, er der næppe tale, da den ikke bygger på<br />
nogen islandsk saga — men naturligvis foreligger muligheden). Det<br />
kan da også af subskriptionsindbydelsen ses at Oehlenschlæger i hvert<br />
fald har overvejet spørsmålet om oversættelse såpas grundigt, at<br />
han nøje ved hvordan han vil gøre det: „Saaledes vil jeg og, hvad<br />
de islandske Sagaer angaaer, saa nøie og troe som muligt, oversætte<br />
ikke alene Fortællingerne, saavel historiske som blot poetiske, men<br />
Constructionen, Ordføiningen og Udtrykkene; og haaber jeg, at vort<br />
paa de senere Tider noget forkiælede Sprog Intet vil tabe ved at reduceres<br />
til Roden, hvoraf det er udsprungen".<br />
Alt dette bidrager til at fæstne det indtryk at beskæftigelsen med<br />
Velents Saga (som vitterlig blev den eneste saga Oehlenschlæger<br />
nogensinde oversatte) kan henlægges til foråret 1804 (før maj). Men<br />
herved kommer den i tid til at ligge lige op ad udarbejdelsen af Vaulundurs<br />
Saga, som er skrevet i første halvdel af 1804, efter arbejde<br />
med Thors Reise og før rejsen til Langeland. Der er da også visse<br />
— om end meget små — overensstemmelser i indhold og sprog, som<br />
synes at tyde på at Oehlenschlæger virkelig kendte Velents Saga.da<br />
han skrev Vaulundurs. Den mulighed er tænkelig, om end ganske<br />
ubevislig,, at Arendt ved at høre om Oehlenschlægers planer med<br />
Vaulundur har henledt hans opmærksomhed på den behandling af<br />
sagnet som foreligger i Velents Saga. Lighederne er nødvendigvis<br />
ubetydelige, fordi, som Oehlenschlæger selv bemærker,. „Fortællingerne<br />
ligne kun hinanden for saavidt, som det ældgamle Sagn har<br />
givet Anledning til dem begge".