16.07.2013 Views

Danske Studier 1944

Danske Studier 1944

Danske Studier 1944

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

28 JOHANNES THOLLE<br />

i de unge, friske Skud af visse Planter om Foraaret findes et særligt<br />

stort Antal C-Vitaminer, hvorfor et Tilskud af disse er gunstigt for at<br />

modvirke den saakaldte Foraarstræthed, og at der saaledes ogsaa i<br />

de gamle Anvisninger paa at spise de første Hyldeskud (eller Blade)<br />

er nogen Bund i Realiteter, som de ikke kendte 173 .<br />

XI. Trolddom, Forgørelse og Frugtbarhed.<br />

Til de mange gode Egenskaber hos Hylden hører ogsaa dette, at<br />

den hjalp imod Hekseri, Trolddom, Forgørelse og andet lignende,<br />

som voldte Mennesker Ondt, — en Tankegang, der ligger nær ved<br />

Troen paa den gode Fe, Hyldemor, og som derigennem yderligere<br />

har været medbestemmende til, at man saa ofte har plantet Hylden<br />

(jevnf. V). Plantet udenfor Stalddøre mente man, at den skærmede<br />

Kvæget imod Forgørelse 17 , — en Egenskab, der ogsaa tillægges andre<br />

Planter, saasom Flyverøn, Pil m. fl., ligesom en Hyldegren paa en<br />

Fingers Længde bundet til Tøjret hos Kvæget var en god Talisman 143 .<br />

Og naar Husmoderen kærnede Smør, slog hun gerne Kors over Kærnen<br />

for derved at værne Smørret imod Forgørelse og Ødelæggelse;<br />

men lod det desuagtet til, at der var kommet noget i Vejen, maatte<br />

hun have Pinde af Hyld eller Flyverøn tilrede, og disse stak hun da<br />

ind i Kærnen 139 , — og Forgørelsen blev hævet! Ogsaa til Markernes<br />

Afgrøde strakte Hyldens Hjælp sig, — i Østprøjsen satte man Valpurgisnat<br />

Kviste af Hyld paa Markerne og i Vinduerne for at værne<br />

imod Heksene 17 , — herhjemme tog man særlig Vare paa Hørageren.<br />

Thi naar Heksene St. Hans Aften red til Bloksbjerg, var det rimeligt,<br />

om de engang imellem blev trætte, og man troede da om dem,<br />

at de fortrinsvis vilde hvile sig i Hørageren, — enten fordi denne<br />

var særlig blød at hvile i, eller fordi Hørren som hellig Plante var<br />

Heksene særlig imod. Nok er det, at man paa denne Aften „majede"<br />

Hørageren ved at sætte „Majgrene" ned i Ageren, — disse Grene<br />

var i visse Tilfælde af Flyverøn, undertiden ogsaa af Hyld, navnlig<br />

paa Fyn og i Vestsjælland. Man stak 1 Gren ned i hvert Hjørne,<br />

eller i det mindste 3—4 Grene ialt, — paa Fyn satte man dog gerne<br />

3 Hyldegrene, saa de dannede en Trekant 140 . Nogle mente, at Grenene<br />

desuden gjorde den Gavn, at Hørren vilde vokse sig saa lang, som<br />

Hyldegrenene var 141 , og man satte derfor naturligvis lange Grene<br />

ned; andre havde haft bitre Erfaringer, fordi man ikke havde troet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!