Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
18 JOHANNES THOLLE<br />
Jeg skjulte mig under dens Hyld med Svimlen<br />
og vidste som Barn ej bedre Sted.<br />
Ogsaa Joh s. Buchholtz holder af Hylden og lignende Tanker<br />
som i ovennævnte Linjer af Aakjær finder vi udtrykt hos Anker<br />
Larsen i hans i sin Tid som Konkurrenceroman udsendte „De Vises<br />
Sten", hvor Hovedpersonen i Afsnittet „Hos Hylden" gaar ind under<br />
„Hylden ved Kirkegaardsmuren" og sætter sig i dens Skygge. Han<br />
mærker her, hvordan Hylden ligesom staar stille i den bevægelige<br />
Luft, og han „troede næsten, at den gjorde sig Umage for ikke at<br />
gøre Spektakel med Grene og. Blade"; og saa kommer det rent menneskelige<br />
i Følelsen overfor Hylden: „Der var Selskab i den, han var<br />
ikke længere ene ... Han kom den saa nær, som han kunde, og da<br />
han ikke kunde komme længere, begyndte han at nærme sig indvendig<br />
fra. En Ømhed og Hengivenhed, som han ikke kunde føle<br />
saa stærk og uforstyrret for et Menneske, gik fra Hjertet ind til denne<br />
fredelige Hyld". Er der maaske hos Aakjær et Stænk af Hyldeduftens<br />
berusende Virkninger, saa er det hos Anker Larsen Fru<br />
Hyldemor, som er levende tilstede i Hylden, — eller er Hylden selv.<br />
VII. Ofringer.<br />
Det ligger nær, at Almuen har ofret til en Plante, der som Hylden<br />
har været ikke blot hellig, men ogsaa helbredende og beskyttende.<br />
Saadanne Ofringer har været ydet af højst forskellig Art, — men ejendommeligt<br />
nok synes de at være særlig knyttet til Sjælland og Sydsverige<br />
(Skaane), men ikke til Fyn og Jylland, hvorimod man fra<br />
det sydlige Udland kender mange Eksempler derpaa 17 .<br />
Et af de ældste herhjemme opnoterede Eksempler herpaa stammer<br />
fra 1691 og kendes fra Sønderjylland 68 . Naar Bønderne her nødvendigvis<br />
maatte omhugge en Hyld, knælede de ned foran den og blottede<br />
Hovedet, idet de med foldede Hænder sagde: Fru Hyld, giv<br />
mig noget af Dit Træ, saa vil jeg give Dig noget af mit, naar det<br />
vokser i Skovene. En tilsvarende Bøn kendes fra vore Dages Bornholm<br />
og lyder 69 : Hyldefrue, maa jeg tage i dine Skove, saa maa du<br />
tage i mine igen, naar de er udvoksne. Og paa Stevns sagde man,<br />
naar man vilde skære en Hyld ned 32 :. Hyldempr, Hyldemor, tillad<br />
mig at skære din Skov. Og fra Anholt 70 hed det, at den som gravede<br />
en Hyld op og ikke bad om Forlov og ikke lovede at plante en anden
Change language