Danske Studier 1944

34 JOHANNES THOLLE
eller syltede), ligesom man har lavet Hyldebærsuppe, Hyldesirup,
Hyldeøl m. m. deraf 188 — dog har man i mange Egne udelukkende
brugt Hyldebærrene som Sygemad, og mangfoldige Værdier er gaaet
tabt ved, at Hyldebærrene ikke er bleven plukket og udnyttet.
Træet var man i ældre Tid bange for at bruge for ikke at komme
til at forsynde sig imod Hylden (jevnf. V), og man holdt i Jylland
paa, at Hyldetræ ikke maatte anvendes til Møbler; gjorde man det,
tog man noget fra Hyldemor, og hun kunde tænkes at ville hævne
sig 17 . Foruden til Hyldepiber, Fløjter m. m. (se foran) har man dog
dristet sig til at anvende det haarde Ved af de fjorgamle Hyldegrene
eller de ældre Stammer, — eller de er anvendt af (og i) en Tid, hvor
den paagældende Opfattelse ikke har eksisteret. Hyldetræ finder i
vor T,id navnlig Anvendelse til Drejer- og Træskærerarbejder 169 . I
Skytts Herred i Sverige sagde man, at man paa Midsommeraftenen
skulde passe paa at skære et Antal af enten 9 eller 12 Hyldepiber,
og dertil føjede man den Regel, at det var kun Grene af selvsaaede
Hyld, der duede 189a .
Ogsaa til Bifodring kunde man bruge Hylden. Man skulde paa
Benediktes Dag efterse, om Bierne trængte til Foder i Kuberne.
Gjorde de det, skulde man tage en Hyldepind, skrabe og flække
den, samt udtage Marven, — dog saaledes, at der blev et lille Stykke
Marv tilbage ved Enden. I den saaledes behandlede og udhulede
Pind fyldtes der Honning, og denne sattes derefter gennem Flyvehullet
ind i Kuben til Bierne 170 .
XVI. Forskellige sproglige Forhold.
Navnet Hyld, der er kommet af det gammeldanske hyllæ, kendes
baade i Svensk og Norsk, dog bruges nu i Svensk oftere Flader(-b\isken).
En tidligere Antagelse af, at Hollunder i Tysk skulde være afledet
af Frau Holle er atter forladt. løvrigt bruges Flader i Formen Flieder
i Tysk om Syrener. Hyldemarven kaldes i Sønderjylland Perk, Pirk
eller Peddik.
Simon Paulli omtaler Sambuccus Aquatillis, der senere er kaldt
Vandhyld, men nu hedder Snebolle (Viburnum Opulus L.). Med Persillehyld
betegnes en Variation af S. n. L., som bærer hvide Bær og
hvis Blade er meget indskaarne som Persilleblade.
Det er forstaaeligt, at en saa almindelig Plante har faaet sin Plads