AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

AlmenVejledning AC 43 

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > beboerprocessen > inddragelse > værktøjer > litteratur og andre henvisninger 

Beboerdemokratisk Den boligsociale helhedsplan 

proces 02 

- fra et redskab skema A til til bedre skema helhedsplaner 

C


Titel “Vejledning - Beboerdemokratisk proces 02” 

Undertitel fra Skema A til Skema C 

Udgave 

Titel AlmenVejledning 

1. udgave 

A4: Den boligsociale helhedsplan 

Udgivelsesår Undertitel -2008 et redskab til bedre helhedsplaner 

Arbejdsgruppe Udgave 1. Tina udgave Saaby (WITRAZ arkitekter), Olav Kirchhoff (3B), 

ISBN 978-87-992950-3-6 

Line Eriksen (WITRAZ arkitekter), Steen Ejsing (3B) 

Udgivelsesår 

Sparring: 

Redaktion 

Februar 2009 

Jeannette Pagh Tøiberg Schüler (FSB), Torben Trampe (KAB) 

Per Rolf Faurby, Andersson Erik (KAB), D. Præstegaard 

Erik Præstegaard (3B), Niels Haldor Bertelsen (AlmenNet) 

Projektgruppe Per Faurby (projektleder), Christina Stilling Tarnø, 

Illustrationer og Layout Claus NORDBjørton, 

Eva Storm, Jens Møller, Mette Frances Johanneson, 

AlmenNet design 

Fotos 

Støtte 

Produktion 

Fotos 

Claus Lynggaard 

Rune Bæklund 

Witraz Arkitekter 

Landsbyggefonden 

Congo Huset 

Marianne Svolgaard, Karin Peitersen, Annette Sadolin, Colourbox 

Udgiver Grafisk design Claus AlmenNet, Lynggaard Studiestræde 50, 1554 København V 

Produktion Congo Huset/Poul Høegh Østergaard 

www.almennet.dk 

Udgiver AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V 

Eftertryk i uddrag tilladt men kun med kildeangivelsen (bititel, titel) 

www.almennet.dk 

Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelse

indholdsfortegnelse > forord > introduktion >fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler 

Indholdsfortegnelse 

Forord ....................................................................................5 

Indledning ....................................................................................6 

Introduktion ..................................................................................8 

>”Den gode helhedsplan” ......................................................8 

> Godkendelsesprocessen ...................................................10 

> Helhedsplanens faser ........................................................13 

1. Fase 1: Forberedelse – Analyse – Status ...............................14 

> 1.1 Mål for fase 1 ............................................................14 

> 1.2 Igangsætning af processen ......................................14 

> 1.3 Analyse af boligområde ............................................15 

> 1.4 Status .......................................................................17 

2. Fase 2: Vision – Idéudvikling – Konkretisering ........................18 

> 2.1 Mål for fase 2 ............................................................18 

> 2.2 Visionen – det overordnede formål ...........................18 

> 2.3 Indsatsområder .........................................................19 

> 2.4 Idéudvikling ...............................................................20 

> 2.5 Konkretisering af projektidéer ...................................21 

> 2.6 Valg af metoder til måling af effekten ........................22 

> 2.7 Kvalitetssikring ..........................................................22 

> 2.8 Projektkatalog ...........................................................22 

3. Fase 3: Udarbejdelse og tilretning af helhedsplan ..................23 

> 3.1 Mål for fase 3 ............................................................23 

> 3.2 Udarbejdelse af helhedsplanen ................................23 

> 3.3 Forslag til disposition for helhedsplan ......................24 

> 3.4 Tilretning af helhedsplanen .......................................25 

4. Fase 4: Projektorganisation og planlægning af 

gennemførelsen ........................................................26 

> 4.1 Mål for fase 4 ............................................................26 

> 4.2 Styregruppen ............................................................26 

> 4.3 Projektledelsen .........................................................27 

> 4.4 Projektgrupper ..........................................................28 

> 4.5 Følgegruppe .............................................................28 

> 4.6 Afstemning af forventninger ......................................28 

> 4.7 Kommunikation .........................................................28 

> 4.8 Detailplanlægning og projekttilpasning .....................29 

Litteratur og links ........................................................................31 

Bilag: Værktøjer og eksempler....................................................32 

AlmenVærktøj A4-1: Analyse af boligområdet ......................32 

AlmenVærktøj A4-2: Naboskabet.dk ....................................34 

AlmenVærktøj A4-3: Vurderingsskema .................................35 

AlmenVærktøj A4-4: Interessentanalyse ...............................36 

AlmenVærktøj A4-5: Tjekliste ...............................................38 

AlmenVærktøj A4-6: Eksempel på samarbejdsaftale mellem 

boligorganisation og kommune .....41 

AlmenVærktøj A4-7: Dispositionsforslag til partnerskabs- 

/samarbejdsaftale mellem boligorganisationer 

......................................42

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > beboerprocessen > inddragelse > værktøjer > litteratur og andre henvisninger

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler 

Forord 

Vejledningen er udgivet af AlmenNet, en forening af udviklingsorienterede 

almene boligorganisationer. 

Foreningen virker for at fremtidssikre de almene boligorganisationer og de 

almene bebyggelser. Gennem fælles udvikling og læring vil AlmenNet ruste 

de almene boligorganisationer og deres medarbejdere til at gennemføre de 

nødvendige fornyelser. 

I AlmenNet samarbejder medlemmerne om at udvikle gode løsninger på de 

udfordringer, der knytter sig til at fremtidssikre de almene boligafdelinger. 

Det sker via møder og seminarer i netværk – og gennem fælles udviklingsprojekter. 

Denne vejledning er resultatet af et af udviklingsprojekterne. Projektet er 

økonomisk støttet af Landsbyggefonden. 

Vejledningen supplerer de foreliggende vejledninger i AlmenNets A-serie, 

A1 Fremtidsanalyse af ældre almene bebyggelser, A2 Helhedsplanlægning 

og myndighedssamarbejde og A3 Beboerdemokratisk proces 01. 

Landsbyggefondens særlige pulje for støtte til gennemførelse af boligsociale 

helhedsplaner har gjort det naturligt at supplere vejledning A2 Helhedsplanlægning 

og myndighedssamarbejde med en vejledning, der fokuserer 

på den boligsociale opgave. 

I forhold til vejledning A2 har projektgruppen fundet det rigtigt at nedtone 

begrebet ’foreløbig helhedsplan’, der i A2 var rykket meget langt frem i 

procesforløbet, nemlig som afslutning på fase 1. Den fremrykkede foreløbige 

helhedsplan kan være en god idé ved renoverings- og forbedringsarbejder. 

Vejledningen er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere fra en 

række boligorganisationer og en kommune samt repræsentanter for 

Landsbyggefonden, Boligselskabernes Landsforening og sekretariatet i 

AlmenNet. 

Projektgruppe 

Per Faurby, KAB (projektleder) 

Claus Bjørton, Himmerland Andelsboligforening 

Rune Bæklund, Høje-Taastrup Kommune 

Mette Frances Johannesson, Lejerbo, København 

Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus 

Eva Storm, KAB 

Christina Stilling Tarnø, FSBbolig 

Følgegruppe 

Tage Jensen, Boligselskabernes Landsforening 

Jørgen Olsen, Landsbyggefonden 

Erik D. Præstegaard, AlmenNets sekretariat 

Resultaterne af alle AlmenNets udviklingsprojekter kan findes på hjemmesiden 

www.almennet.dk og kan frit bruges af alle.


Indledning 

Denne vejledning er skrevet som en hjælp til de medarbejdere, der har ansvaret 

for at styre processen i forbindelse med udarbejdelse af boligsociale 

helhedsplaner. 

Helhedsplanens tilblivelse er et fælles projekt mellem boligorganisationen 

og kommunen. Processen involverer mange parter – afdelings- og organisationsbestyrelsen, 

lokale ildsjæle, foreninger og institutioner i lokalområdet, 

medarbejdere i boligorganisationen og de kommunale forvaltninger samt det 

politiske niveau i kommunen. 

Ofte er der endda flere forskellige boligorganisationer involveret, fordi man har 

valgt at gå sammen om en fælles indsats i flere afdelinger i et boligområde 

eller en hel bydel. 

Processen skal med andre ord styres og koordineres i forhold til mange parter 

med hver deres beslutningsprocedurer og interne forretningsgange. 

Derfor er det vigtigt, at de to centrale samarbejdspartnere, nemlig boligorganisationen 

og kommunen, sætter sig sammen og skaber en fælles ramme om 

processen. 

Nøglepersonerne i det videre forløb er de konkrete medarbejdere, der har 

ansvaret for at styre og koordinere helhedsplanprocessen i henholdsvis kommunen 

og boligorganisationen. Og det er til dem, denne vejledning primært er 

skrevet. 

Vejledningen er tænkt som et praktisk arbejdsredskab, der kan bruges til at 

tilrettelægge et struktureret, faseopdelt forløb – naturligvis tilpasset de lokale 

vilkår. 

Ved at anvende systematikken i vejledningen kan man blandt andet sikre sig: 

• At alle nøglepersoner har overblik over den samlede proces og deres 

egen rolle i de enkelte faser af processen 

• At der opstilles klare mål for hver fase, så det bliver muligt at styre 

processen frem til den endelige godkendelse af helhedsplanen 

• At arbejdet med helhedsplanen bliver hensigtsmæssigt tilrettelagt i 

forhold til beslutningsprocessen i boligorganisation og kommune 

• At beboere og relevante aktører bliver inddraget i udformningen af 

helhedsplanen 

• At helhedsplanens enkelte indsatser kommer til at spille sammen og 

hver især bidrager til en langsigtet vision for boligområdet 

• At der skabes en stærk projektorganisation til at gennemføre 

helhedsplanen 

• At den nødvendige dokumentation til brug for ansøgningen til Landsbyggefonden 

bliver indsamlet og bearbejdet undervejs 

Alt sammen vigtige forudsætninger for, at der i sidste ende bliver skabt en 

helhedsplan, som har bred opbakning og er i stand til at sætte en positiv udviklingsspiral 

i gang i boligområdet. 

IgAngsætnIng AF processen – en leDelsesBeslutnIng 

Boligorganisationens ledelse skal, allerede inden processen sættes i gang,


gøre sig klart, at en helhedsplan forpligter og involverer boligorganisationen i 

bred forstand. 

Tilskud fra Landsbyggefonden forudsætter nemlig, at boligorganisationen 

også siger ja til at styre indsatsen – organisatorisk, administrativt og økonomisk 

– i tæt dialog med kommunen. 

Derfor skal boligorganisationen sikre, at de nødvendige ressourcer til gennemførelsen 

af helhedsplanen er til stede. 

Boligorganisationen bør også på forhånd overveje, hvor opgaverne bedst 

forankres i organisationen, så de medarbejdere, der organisatorisk og administrativt 

skal sikre gennemførelsen af helhedsplanen, bliver taget i ed undervejs 

i udarbejdelsen af helhedsplanen. 

eVentuelt sAmArBejDe meD eksterne konsulenter 

I nogle tilfælde vælger boligorganisationen at få en ekstern konsulent til at 

bistå ved udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan – enten fordi man 

har svært ved at afse de nødvendige ressourcer til arbejdet, eller fordi man 

ønsker at få tilført en faglig viden, som boligorganisationen ikke selv råder 

over. 

Inden man eventuelt beslutter sig for at tilknytte en ekstern konsulent, skal 

man tænke på, at selve arbejdet med at udforme helhedsplanen også skal ses 

som en læringsproces, der giver boligorganisationen og dens medarbejdere 

nye kompetencer i forhold til de boligsociale udfordringer. 

Det er også i arbejdet med helhedsplanen, at selve fundamentet bliver lagt for 

det efterfølgende samarbejde med kommunen og andre aktører om gennemførelsen 

af helhedsplanen. 

Derfor er det afgørende, at boligorganisationen – hvis man vælger at få konsulenthjælp 

til dele af processen – holder fast i den overordnede styring af 

processen og den direkte dialog med kommunen undervejs. 

På det praktiske niveau viser erfaringerne, at det – som i alle andre samarbejdsrelationer 

– er vigtigt at få afstemt forventningerne på forhånd og at have 

klare spilleregler for samarbejdet. 

Hvis flere boligorganisationer er involveret, er det særligt vigtigt, at der er klare 

aftaler om, hvordan kommunikationen mellem de forskellige parter skal foregå 

undervejs, hvilke ydelser konsulenten skal levere, og hvad boligorganisationerne, 

kommunen og eventuelle andre parter skal bidrage med til processen. 

VIlkårene er ForskellIge 

Det er ikke kun boligorganisationer, der er vidt forskelligt gearet til at løfte opgaverne. 

Det gælder også kommunerne. 

Mange kommuner har efterhånden taget fat om udfordringerne i de udsatte 

boligområder og har påtaget sig opgaven med at koordinere og styre de 

mange kræfter, der skal bidrage til at gennemføre de nødvendige forandringer 

i boligområderne. I andre kommuner er man endnu ikke nået så langt. 

Denne vejledning vil især være en hjælp de steder, hvor der endnu ikke er 

opbygget et mere fast forankret samarbejde mellem boligorganisationerne og 

kommunen om den boligsociale indsats. 

Projektgruppen, januar 2009


Introduktion 

”Den goDe helheDsplAn” 

Her er samlet nogle råd, som er gode at have i baghovedet, når man skal 

arbejde med en helhedsplan. 

Få oVerBlIk oVer processen 

Læg fra starten en tidsplan for hele processen frem til den endelige godkendelse 

af helhedsplanen. Tag på forhånd stilling til, hvordan resultatet af hver 

enkelt fase skal formidles og til hvem. 

skAB Fælles VIDen om BolIgområDet 

Brug god tid i starten af processen på at få skabt et kvalificeret billede af de 

reelle problemer og udfordringer i boligområdet, så alle parter får et fælles 

udgangspunkt for det videre arbejde. 

Start med at få kortlagt og systematiseret al den ’gratis’ viden, som er tilgængelig 

om boligområdet, hvis man bare graver et par spadestik ned – i boligorganisationen, 

i kommunen, hos beboerne selv og hos andre. Og overvej så, 

om der er brug for yderligere undersøgelser og analyser. 

tænk I hele BolIgområDer eller ByDele 

Tag kontakt til andre boligorganisationer med afdelinger i samme boligområde 

eller bydel og undersøg mulighederne for et samarbejde om den boligsociale 

indsats. 

Boligsociale problemer er ’matrikel-overskridende’, og fordelene ved at gå 

sammen om indsatsen er indlysende: Man undgår at sætte næsten identiske 

projekter i gang i samme område, man får frigjort ressourcer til andre projekter, 

og man kan i fællesskab koordinere den samlede indsats med kommunen. 

tænk helheDsorIenteret 

Undgå løsrevne, enkeltstående projekter. Overvej i stedet, hvordan forskellige 

initiativer kan spille sammen og understøtte hinanden.


Husk også på, at helhedsplanen skal tage fat om alle de væsentligste problemer 

- både de problemer, der ligger i selve boligafdelingen og de problemer, 

der har deres rod i lokalområdet (manglende fritidstilbud til børn og unge 

eksempelvis). 

tænk lokAlområDets ressourcer InD I processen 

Husk hele tiden på, at tilskud fra Landsbyggefonden ikke kan og ikke skal løse 

boligområdets problemer alene. Løsningen ligger først og fremmest i de ressourcer, 

der allerede eksisterer i lokalområdet – hos beboerne selv, i foreninger 

og netværk i området, lokale institutioner, andre kommunale aktører m.fl. 

Helhedsplanens fornemste opgave er netop at få de lokale ressourcer til at 

spille sammen. 

Sørg for – allerede i starten af processen – at få lavet en samlet kortlægning af 

ressourcer i lokalområdet, der kan mobiliseres. 

sæt konkrete mål For InDsAtsen – og justér unDerVejs 

Vær omhyggelig med at definere konkrete mål, målbare succeskriterier og 

milepæle, der er egnede til at vurdere fremdriften i de enkelte projekter og 

behovet for eventuelle justeringer. 

Mål, succeskriterier og milepæle er ikke kun nødvendige for at kunne styre og 

måle indsatsen – de er også et krav fra Landsbyggefonden. 

tænk FremtIDen InD I projekterne 

Overvej på forhånd, hvad der skal ske med projekter og aktiviteter, når helhedsplanen 

er slut, og midlerne fra Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten 

videreføres, og hvem skal gøre det? Erfaringerne viser, at ’overlevelseschancen’ 

er størst, hvis projektet fra starten forankres hos dem, der skal 

videreføre aktiviteten. 

skAB goDe rAmmer om Det lokAle engAgement 

Husk, at en helhedsplan skal give mange forskellige beboere mulighed for at 

engagere sig i deres boligområde på forskellige niveauer – som medlem af 

en projektgruppe, som initiativtager til aktiviteter, som frivillig i et projekt, som 

deltager i arrangementer og aktiviteter etc. 

skAB en klAr AnsVArs- og kompetenceForDelIng 

Gør det tydeligt, hvad de enkelte parter i helhedsplanen konkret skal bidrage 

med. Hvordan er ansvars- og kompetencefordelingen – er det klart for alle, 

hvem der beslutter hvad og hvem der skal høres hvornår? Udarbejd eventuelt 

kommissorier for de forskellige beslutningsniveauer i projektorganisationen, 

dvs. projektets styregruppe, projektledelsen, projektgrupper og eventuel følgegruppe. 

gør helheDsplAnen kenDt 

Overvej, hvordan helhedsplanen bedst formidles til beboerne. Som i al anden 

formidling handler det om at sætte sig i modtagerens sted: ”Hvad betyder 

helhedsplanen for mig som beboer, og hvordan kan jeg være med?” 

husk etIkken! 

Hav altid i baghovedet, at en helhedsplan skal kunne tåle at blive læst af enhver 

– beboere, journalister, politikere, alle! 

Helhedsplanen kommer tæt ind på beboerne og hverdagslivet i boligområdet. 

Vær varsom i omtalen af grupper af beboere, som forholdsvis let lader 

sig identificere. Vær også opmærksom på generaliserende formuleringer, der 

kunne tolkes, som om bestemte beboergrupper per definition er ressourcesvage 

eller udgør et problem i boligområdet. Ikke alene risikerer man at 

krænke en hel beboergruppe. Man risikerer også at støde beboere fra sig, der 

ellers kunne være en uvurderlig ressource i helhedsplanen. 

Få eventuelt en udefra kommende til at kigge helhedsplanen kritisk igennem, 

inden den formidles til en bredere kreds.


goDkenDelsesprocessen 

Arbejdet med helhedsplanen skal tilrettelægges i forhold til Landsbyggefondens 

godkendelsesprocedure og i forhold til den interne beslutningsproces i 

henholdsvis boligorganisation og kommune. 

lAnDsByggeFonDens goDkenDelsesproceDure – trIn For trIn 

1. Før hver ansøgningsrunde udsender Landsbyggefonden en ’LBF-orienterer’ 

til samtlige boligorganisationer om fristen for indsendelse af ansøgninger 

2. For at komme i betragtning til støtte skal boligorganisationen indsende en 

foreløbig helhedsplan til Landsbyggefonden via den kommune, hvor afdelingen/boligområdet 

er beliggende 

3. Efter ansøgningsfristens udløb behandler Landsbyggefonden de indkomne 

ansøgninger og kommer herefter med en såkaldt foreløbig udmelding til 

alle ansøgere 

4. De ansøgere, der her modtager et foreløbigt tilsagn om støtte, bliver bedt 

om at bearbejde helhedsplanen efter nærmere retningslinjer fra Landsbyggefonden 

og eventuelt tilpasse budgettet til det foreløbige støttebeløb 

5. Boligorganisationen bearbejder helhedsplanen og indsender – igen via 

kommunen – den endelige helhedsplan til godkendelse i Landsbyggefonden 

inden en fastsat tidsfrist 

6. Landsbyggefonden behandler de endelige helhedsplaner i takt med, at de 

indsendes, og giver herefter et endeligt tilsagn om støtte, hvis helhedsplanen 

lever op til Landsbyggefondens krav 

Man skal regne med, at der som regel går et år eller mere, fra den foreløbige 

helhedsplan indsendes, og til man eventuelt får et endeligt tilsagn om støtte. 

Tilskud fra Landsbyggefonden vil herefter blive udbetalt bagud hvert kvartal i 

helhedsplanens løbetid. 

krAV tIl AnsøgnIngen 

For at Landsbyggefonden kan behandle ansøgningen, skal den indeholde en 

række konkrete oplysninger. 

0 

Ansøgningen består af to dele: 

1. Et særligt ansøgningsskema, som boligorganisations administration 

udfylder. Det indeholder stamdata for afdelingen (opførelsesår, antal 

boliger, lejlighedsstørrelse m.v.) og en række faktuelle oplysninger, der 

tilsammen giver et billede af afdelingens aktuelle situation - beboersammensætningen, 

omfanget af sociale problemer, udlejningssituationen, 

huslejeudviklingen, forekomsten af hærværk og anden kriminalitet, 

bebyggelsens fysiske tilstand og afdelingens økonomiske situation. Hvis 

flere afdelinger indgår i en fælles ansøgning, skal der udfyldes et skema 

for hver afdeling. 

2. Selve helhedsplanen, der udarbejdes i tæt samarbejde med kommunen. 

Helhedsplanen skal indeholde: a) En sammenhængende beskrivelse af 

de konkrete initiativer, som ønskes sat i værk for at opnå en langsigtet 

løsning af de sociale problemer i boligområdet – kombineret med 

en løsning af eventuelle økonomiske og bygningsmæssige problemer i 

den enkelte afdeling. b) En redegørelse for, hvordan indsatsen tænkes 

organiseret. c) Et samlet budget (Landsbyggefonden har udarbejdet et 

særligt budgetskema, som skal anvendes. Skemaet downloades fra 

Landsbyggefondens hjemmeside). 

Til brug for Landsbyggefondens behandling af ansøgningen skal der vedlægges 

Statistiske Nøgletal på Boligområder – de såkaldte KÅS-tal, som boligorganisationen 

bestiller hos Danmarks Statistik. 

Der vedlægges et følgebrev, underskrevet af en repræsentant for boligorganisationen 

og en repræsentant for kommunen. Det skal heraf fremgå, at 

ansøgningen er behandlet i boligorganisationen efter de gældende regler om 

beboerdemokrati, og at kommunalbestyrelsen anbefaler helhedsplanen som 

egnet til at løse de beskrevne problemer. 

Kommunalbestyrelsens anbefaling forpligter samtidig kommunen til at medvirke 

administrativt og eventuelt økonomisk til den sociale og forebyggende 

indsats.


Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan nå at behandle ansøgningen inden 

fristens udløb, kan kommunen indsende ansøgningen med forbehold for kommunalbestyrelsens 

endelige godkendelse. 

Hvis der er indgået samarbejds- eller partnerskabsaftaler mellem flere boligorganisationer 

eller mellem boligorganisationen og kommunen, skal aftalerne 

vedlægges i underskrevet stand. 

lAnDsByggeFonDens krIterIer For støtte 

Landsbyggefonden foretager en samlet vurdering af problemerne i den enkelte 

afdeling og det pågældende boligområde på grundlag af oplysningerne i den 

foreløbige helhedsplan. 

I Landsbyggefondens behandling af ansøgningerne indgår der også en sammenligning 

af de afdelinger og boligområder, som har søgt støtte. 

Landsbyggefonden anvender de statistiske nøgletal for beboersammensætningen 

(KÅS-tallene) som et ’objektivt fingerpeg’ om, hvor problemramt den 

enkelte afdeling/boligområde er sammenlignet med de øvrige ansøgere. 

En problematisk beboersammensætning er dog ikke i sig selv en garanti for at 

få tilsagn om støtte. En række faktorer indgår i Landsbyggefondens vurdering. 

For eksempel tager Landsbyggefonden højde for, at mindre lokalsamfund 

kan være meget påvirket af problemer i små afdelinger, selv om problemerne 

objektivt set er mindre end i de store ’kendte’ afdelinger. Landsbyggefonden 

lægger også vægt på, at der skal være plads til at yde støtte til en forebyggende 

indsats i afdelinger, hvor der endnu kun er begyndende tegn på en 

negativ udvikling. 

Landsbyggefonden kan også prioritere særlige indsatsområder i en ansøgningsrunde. 

I en tidligere runde har Landsbyggefonden for eksempel prioriteret 

helhedsplaner, der har haft særlig fokus på beskæftigelsessituationen i de 

udsatte boligområder. 

Sidst, men ikke mindst, indgår der naturligvis en faglig vurdering af indhold og 

kvalitet i helhedsplanen og en konkret vurdering af behovet for støtte. 

lAnDsByggeFonDens støttemulIgheDer 

Landsbyggefonden administrerer flere forskellige støtteordninger. 

Efter reglerne om tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte 

afdelinger kan der ydes tilskud til: 

• En bred vifte af forskelligartede initiativer, for eksempel kriminalitetsforebyggende 

arbejde blandt børn og unge, sundhedsfremmende aktiviteter, 

integrationsarbejde og imageforbedring 

• Lokal koordinering af den boligsociale indsats, herunder etablering og drift 

af områdebaserede sekretariater 

• Evaluering af indsatsen 

• Midlertidig nedsættelse af huslejen i afdelingerne 

Landsbyggefondens pulje til social og forebyggende indsats må ikke anvendes 

til fysiske forbedringer i afdelingen. 

Hvis der indgår forslag om fysiske arbejder i den samlede helhedsplan – for 

eksempel forbedring af udearealer eller udbedring af byggeskader – kan 

Landsbyggefonden eventuelt yde andre former for støtte. 

Boligorganisationen skal dog være opmærksom på, at Landsbyggefondens 

godkendelse af helhedsplanen i første omgang kun vedrører økonomien til den 

sociale og forebyggende indsats. Der skal altid rejses en særskilt støttesag for 

de fysiske forbedringer, som eventuelt indgår i helhedsplanen. 

Alligevel bør behovet for fysiske forbedringer i afdelingen belyses i den boligsociale 

helhedsplan, om ikke andet så i summarisk form, da bebyggelsens 

fysiske standard og tilstand er et vigtigt element i analysen af bebyggelsens 

position på det lokale boligmarked.

Procedure i forbindelse med ansøgning om støtte til fysiske forbedringer er 

beskrevet i AlmenVejledning A2: ’Helhedsplanlægning og myndighedsarbejde’ 

hVIs mAn Ikke Får tIlsAgn I Første omgAng 

De ansøgere, der får foreløbigt tilsagn om støtte, optages på Landsbyggefondens 

såkaldte hovedliste. Andre ansøgere henvises i første omgang til ventelisten. 

Det indebærer, at de senere kan komme i betragtning til støtte, hvis 

ansøgere på hovedlisten af den ene eller anden årsag udgår eller ikke udnytter 

den foreløbige støtteudmelding fuldt ud. Ansøgere på ventelisten kan også 

forfremmes til hovedlisten ved en senere ansøgningsrunde. 

Enkelte ansøgninger kommer på den såkaldte reserveliste og har meget ringe 

udsigter til støtte inden for en overskuelig fremtid. 

DIspensAtIonsmulIgheDer 

Landsbyggefondens bestyrelse har mulighed for at dispensere for kravet om 

en helhedsplan. Det indebærer, at Landsbyggefonden i begrænset omfang 

også yder støtte til såkaldte nålestiksprojekter. Mens helhedsplaner typisk løber 

over 4 – 5 år, så er nålestiksprojekter korte 1 - 2 årige indsatser, der sigter 

på at løse en afgrænset problemstilling i boligområdet. 

Nålestiksprojekter skal, akkurat ligesom helhedsplaner, udarbejdes i samarbejde 

med kommunen, og Landsbyggefonden stiller de samme krav til lokal 

medfinansiering.


helheDsplAnens FAser 

Arbejdet med helhedsplanen er en faseopdelt proces. 

Anslået tid: Ca. 1-2 måneder 

Ca. 2-3 måneder Ca. 2-3 måneder 

(plus ventetid) 

Fase 1 

ForBereDelse – AnAlyse 

– stAtus 

Der nedsættes en styregruppe, som 

er ansvarlig for hele processen, og en 

projektarbejdsgruppe til at koordinere 

det konkrete arbejde. 

Formål 

At skabe et godt 

grundlag for helhedsplanen 

resultat 

Status for området 

Fase 2 

VIsIon – IDéuDVIklIng 

– konkretIserIng 

Der formuleres en overordnet vision for 

boligområdet, og projektarbejdsgruppen 

koordinerer arbejdet med at udvikle og 

konkretisere de projekter, der skal indgå 

i helhedsplanen. 

Formål 

At udforme en overordnet vision og 

udvikle idéer og projektforslag 

resultat 

Beskrivelse af indsatsområder, 

projektkatalog med beskrivelse af 

udvalgte aktiviteter 

Typisk vil der ikke kun være tale om en fremadskridende proces – der vil ofte 

være behov for at vende tilbage til en foregående fase, og ofte vil dele af arbejdet 

i de enkelte faser foregå sideløbende. 

Fase 3 

uDArBejDelse AF ForeløBIg og 

reVIDeret helheDsplAn 

Projektarbejdsgruppen udarbejder 

foreløbig og endelig helhedsplan, som 

godkendes af styregruppe, boligorganisation 

og kommune inden indsendelse 

til Landsbyggefonden. 

Formål 

At sammenskrive de enkelte elementer 

i helhedsplanen og udarbejde tidsplan 

og budget 

resultat 

Helhedsplan og evt. bevilling fra 

Landsbyggefonden 

Ca. 2 måneder 

Fase 4 

projektorgAnIsAtIon og plAnlægnIng 

AF gennemFørelsen 

Styregruppe og projektarbejdsgruppe 

planlægger, i samarbejde med interessenter, 

indsatsens organisering og 

gennemførelse. 

Formål 

At forberede indsatsens organisering 

og gennemførelse 

resultat 

Projektorganisation og plan for 

gennemførelsen


Fase 1: 

Forberedelse – Analyse – status 

I fase1 af arbejdet med helhedsplanen handler det om få processen sat på 

skinner og at få skabt et kvalificeret billede af boligområdets udfordringer og 

potentialer, så alle parter får et fælles udgangspunkt for det videre arbejde. 

1.1 mål For FAse 1 

• At tilrettelægge processen frem til den endelige godkendelse 

af helhedsplanen 

• At lægge en overordnet tidsplan for processen 

• At etablere en styregruppe 

• At afklare rolle- og opgavefordelingen mellem parterne 

• At analysere boligområdet og identificere udfordringer og 

ressourcer i området - at gøre status 

1.2 IgAngsætnIng AF processen 

Inden arbejdet med den boligsociale helhedsplan kan begynde, er det vigtigt, 

at boligorganisationen og kommunen er enige om processen. Allerførst skal 

man naturligvis sikre sig, at der på ledelsesniveau i kommunen er opbakning 

til at igangsætte arbejdet. 

Derfor bør boligorganisationens ledelse tage initiativ til et indledende møde 

med repræsentanter for kommunen. Her fremlægger boligorganisationen sit 

syn på de problemer og udfordringer, boligområdet står overfor, og de foreløbige 

overvejelser, man har gjort sig om en indsats i området. 

styregruppe 

Når kommunen har givet tilsagn om at medvirke ved udarbejdelse af helhedsplanen, 

bør der nedsættes en fælles styregruppe. 

Styregruppen skal godkende de overordnede rammer for arbejdet med helhedsplanen. 

Undervejs i processen er styregruppens vigtigste opgaver: 

• At sikre beboernes indflydelse 

• At sikre ledelsesmæssig opbakning til helhedsplanen i boligorganisationen 

og kommunen 

• At tage initiativer, der sikrer fremdriften i processen frem til den endelige 

vedtagelse af helhedsplanen 

• At prioritere indsatsområder og projekter 

Den konkrete sammensætning af styregruppen vil naturligvis variere, men den 

bør som minimum bestå af: 

• En repræsentant for afdelingsbestyrelsen, eventuelt en repræsentant for 

organisationsbestyrelsen 

• En ledende medarbejder fra boligorganisationens administration 

• En ledende repræsentant for den eller de kommunale forvaltninger, som 

forventes at skulle bidrage til gennemførelsen af helhedsplanen 

tIDsplAn 

Styregruppen godkender en overordnet tidsplan for den samlede proces og 

de enkelte faser. Tidsplanen afstemmes, dels med beslutningsgangene i boligorganisationen 

og kommunen, dels med Landsbyggefondens ansøgningsfrister. 

rolle- og opgAVeForDelIng 

Den praktiske tilrettelæggelse og styring af processen, indsamling og bearbejdning 

af data osv. bør varetages af en eller flere gennemgående medarbejdere 

fra boligorganisationen og kommunen i fællesskab. De skal hver især 

koordinere processen i forhold til deres respektive baglande. I større helhedsplanprojekter 

vil de udgøre en egentlig projektarbejdsgruppe. 

I boligområder, hvor der allerede foregår et boligsocialt arbejde, vil det være 

naturligt, at den ansatte boligsociale medarbejder eller koordinator har en 

central rolle i koordineringen af processen på lokalt niveau.


Hvis flere boligorganisationer arbejder sammen om en fælles helhedsplan, skal 

det aftales, hvem der er ansvarlig for dialogen med Landsbyggefonden og de 

rent praktiske opgaver i forhold til den fælles styregruppe – mødeindkaldelse, 

referater etc. 

1.3 AnAlyse AF BolIgområDe 

Det er vigtigt for det videre forløb, at beboere, boligorganisation og kommune 

får et fælles billede af boligområdets udfordringer og potentialer. 

Projektarbejdsgruppen bør derfor udarbejde en grundig kortlægning og analyse 

af boligområdet. Gennem analysearbejdet tilvejebringer man samtidig den 

nødvendige dokumentation af boligområdets problemer til brug for ansøgningen 

til Landsbyggefonden. 

Analysearbejdet omfatter: 

• Indsamling og analyse af data om boligområdet 

• Identifikation af væsentlige problemfelter/udfordringer 

• Kortlægning af ressourcer, der kan bidrage til en 

positiv udvikling i boligområdet 

Det kan umiddelbart virke som en stor opgave. Men erfaringerne viser, at det i 

sidste ende betaler sig at bruge god tid på at få kortlagt og analyseret boligområdet 

grundigt. 

InDsAmlIng og AnAlyse AF DAtA om BolIgområDet 

I første omgang handler det om at indsamle og systematisere al den ’gratis 

viden’, som er tilgængelig om boligområdet: 

• Boligorganisationen kan bidrage med stamdata for bebyggelsen og en 

række faktuelle oplysninger, der belyser afdelingens aktuelle situation 

– huslejeudvikling, udlejningssituation, økonomi m.v. 

• Afdelingsbestyrelsen kan bidrage med deres oplevelse af boligområdet 

– eventuelt suppleret af trivselsundersøgelser, naboskabsanalyser m.v. 

(se AlmenVærktøj A4-2).


• Kommunen kan bidrage med tilgængelige statistikker og analyser af sociale 

problemer, beskæftigelsesforhold, børn og unges skolegang og fritidsliv 

m.v. 

• Ejendomskontorets medarbejdere, kommunalt ansatte i området og andre, 

der har deres daglige færden i boligområdet, kan i kraft af deres lokalkendskab 

kvalificere billedet af levevilkårene i området. 

I denne vejledning er der især fokus på den sociale og forebyggende indsats 

i boligområdet. Men man skal være opmærksom på, at Landsbyggefonden 

kræver, at helhedsplanen indeholder forslag til en samlet helhedsorienteret 

løsning af afdelingens sociale, økonomiske og bygningsmæssige problemer. 

I dataindsamlingen og analysearbejdet skal man derfor også ’hele vejen rundt 

om boligområdet’. 

AlmenVærktøj A4-1 er et hjælpeværktøj, som projektarbejdsgruppen kan anvende 

til systematisk indsamling og analyse af relevante data 

IDentIFIkAtIon AF proBlemFelter/uDForDrInger 

Analysen af boligområdet vil identificere en række væsentlige problemfelter og 

udfordringer, som nærmere belyses. Det er vigtigt, at boligorganisationen og 

kommunen er villig til at stille yderligere viden og ressourcer til rådighed for analysearbejdet, 

så der kan skabes et kvalificeret grundlag for det videre arbejde. 

kortlægnIng AF ressourcer 

Tilskud fra Landsbyggefonden kan ikke – og skal ikke – løse boligområdets 

problemer alene. Løsningen ligger først og fremmest i de ressourcer, som allerede 

er til stede i og omkring lokalområdet. Helhedsplanens fornemste opgave 

er netop at koble de lokale ressourcer sammen – og derigennem skabe nye 

muligheder for udvikling. 

Derfor skal projektarbejdsgruppen allerede i denne indledende fase af arbejdet 

med helhedsplanen forsøge at få et overblik over den brede vifte af ressourcer, 

som kan mobiliseres. Man skal prøve at være åben over for alle former for


ressourcer – også selv om de ikke umiddelbart ser ud til at kunne bruges til 

formål, man måske allerede har i baghovedet. 

I ressourcekortlægningen er det praktisk at gruppere ressourcerne, som vist 

her nedenfor. Lav en ultra kort præsentation af hver aktør/ressource. 

Lokale ressourcer: 

• Beboernes egne ressourcer: Lokale ildsjæle, aktive afdelingsbestyrelser, 

formelle og uformelle netværk i lokalområdet 

• Frivillige foreninger i området: For eksempel lokale sportsklubber, musikforeninger, 

kirkelige foreninger, ældreklubber, multikulturelle foreninger og 

beboerforeninger 

• Institutioner i lokalområdet: Bredt forstået - for eksempel småbørnsinstitutioner, 

fritids- og ungdomsklubber, skoler, SFO’ere, kirken, lokalbiblioteket, 

nærpolitiet, lokale virksomheder, kulturelle institutioner i nærmiljøet og 

væresteder af forskellig art 

• Fysiske ressourcer: For eksempel beboerhuse, klublokaler, idrætsanlæg, 

øvefaciliteter, værksteder, grønne anlæg, uudnyttede pladser og tomme 

bygninger i lokalområdet 

Eksterne ressourcer: 

• Kommunale forvaltninger og enheder: For eksempel jobcentre, SSP og 

hjemmeplejen 

• Organisationer og foreninger uden for området 

• Eksterne økonomiske ressourcer: Udover Landsbyggefonden for eksempel 

kommunale tilskudsordninger, statslige puljer, Lokale- og Anlægsfonden og 

private fonde 

Hvis der i forvejen er et boligsocialt arbejde, bør ressourcekortlægningen også 

omfatte eksisterende boligsociale projekter. Også særlige kommunale projekter 

og tværfaglige professionelle netværk i området medtages, så nye tiltag 

kan koordineres med den eksisterende indsats. 

Som supplement til ressourcekortlægningen kan man eventuelt gennemføre 

en traditionel interessentanalyse (se AlmenVærktøj A4-4). Interessentanalyser 

kan eventuelt også indgå senere i processen, når man skal i gang med at konkretisere 

indsatsen og udvikle projekter. 

1.4 stAtus 

Projektarbejdsgruppen sammenfatter analysearbejdet i en kortfattet statusrapport, 

der tegner et overordnet billede af boligområdet og præsenterer de 

væsentligste udfordringer og potentialer. Indsamlet statistisk materiale o.lign. 

kan eventuelt indgå som bilag. 

Statusrapporten forelægges for styregruppen og fungerer som et fælles arbejdsgrundlag 

for det videre arbejde. 

Den grundige analyse af boligområdet skal blandt andet sikre, at initiativerne i 

helhedsplanen kommer til at bygge på reel viden om problemernes omfang og 

karakter – og ikke på formodninger og fordomme. 

Igennem analysearbejdet har man også fået indsamlet den nødvendige dokumentation 

af boligområdets situation til brug for ansøgningen til Landsbyggefonden. 

En række af oplysningerne skal indgå i det særlige ansøgningsskema, 

som skal udfyldes for hver afdeling. Statusrapporten udgør samtidig råmaterialet 

til den baggrundsbeskrivelse, som bør indgå i selve helhedsplanen.


Fase 2: 

Vision – Idéudvikling – konkretisering 

Indtil nu har processen mest handlet om at få kortlagt og analyseret boligområdet. 

De centrale problemstillinger og ressourcer er blevet identificeret. 

Nu bevæger processen sig ind i en ny og spændende fase: Man skal i gang 

med at afklare og beskrive, hvad der skal til for at sætte en positiv udvikling i 

gang i boligområdet. Det er i denne fase, de enkelte elementer i helhedsplanen 

udvikles og gradvist konkretiseres. 


• At udarbejde en vision for boligområdet 

• At fastlægge de centrale indsatsområder i helhedsplanen 

• At inddrage lokalområdets ressourcer i udviklingen af helhedsplanen 

• At generere idéer til projekter 

• At konkretisere de projektidéer, der skal indgå i helhedsplanen 

2.2 VIsIonen – Det oVerorDneDe Formål 

Første trin i konkretiseringen af helhedsplanen består i at udforme en stærk og 

attraktiv vision, som kan motivere mange forskellige kræfter til at engagere sig 

i boligområdets udvikling. 

Visionen er en afgørende milepæl i helhedsplanens tilblivelse. Det er her, man 

formulerer selve de overordnede formål med helhedsplanen. Derfor er det 

vigtigt, at de centrale aktører i lokalområdet bliver inddraget i formuleringen af 

visionen for boligområdet. Styregruppen kan for eksempel holde et visionsseminar, 

hvor man præsenterer statusrapporten og inviterer deltagerne til at 

være med til at tegne et ambitiøst fremtidsbillede af boligområdet. Visionen 

beskriver de kvaliteter, der skal kendetegne boligområdet om 5 år, 10 år eller 

måske længere ude i fremtiden. Hvad vil boligområdet være kendt for? 

Krav til en vision: 

• Visionen skal udtrykke de overordnede formål med helhedsplanen 

og er svaret på, hvorfor boligområdet og kommunen engagerer 

sig i helhedsplanen 

• Visionen skal være egnet til at omsætte til strategi – svaret på, 

hvordan helhedsplanens formål bliver nået 

• Visionen bør udtrykke de værdier, som skal være synlige i boligområdet 

• Visionen skal angive en tydelig retning for boligområdets udvikling 

og hjælpe til at holde indsatsen på ret kurs; også når forudsætningerne 

ændres undervejs 

• Visionen skal være attraktiv og så tilpas rummeligt formuleret, at 

den kan motivere mange forskellige aktører til at engagere sig i 

boligområdets udvikling 

Visionen er styrende for hele den efterfølgende proces. Visionen er afgørende 

for, hvilke indsatsområder helhedsplanen skal beskæftige sig med – og i sidste 

ende, hvilke konkrete projekter og aktiviteter, helhedsplanen vil indeholde. 

Vision 

hVorFor? indsatsområder 

hVordan? 

projekter og aktiViteter


2.3 InDsAtsområDer 

Med visionen har man formuleret, hvorfor helhedsplanen skal gennemføres. 

Nu skal man i gang med at beskrive, hvordan det skal ske. 

Næste trin består derfor i at fastlægge helhedsplanens indsatsområder – de 

hovedtemaer, helhedsplanen skal beskæftige sig med. 

Man bør grundigt overveje, hvor der især er behov for at gøre en indsats for at 

tilføre boligområdet de kvaliteter, som er formuleret i visionen – og derefter koncentrere 

kræfterne om disse udvalgte indsatsområder. Ellers risikerer man i sidste 

ende at stå med en masse små enkeltstående projekter, der ikke spiller sammen 

med den øvrige indsats, og som derfor får en meget begrænset effekt. 

Eksempler på indsatsområder fra forskellige helhedsplaner: 

• Børn og unges fritidsliv 

• Beskæftigelse 

• Sundhed og livskvalitet 

• Imageforbedring 

For at skabe sammenhæng i indsatsen bør der for hvert indsatsområde opstilles 

nogle overordnede mål, som relaterer sig til visionen for boligområdet. 

Eksempler på mål for et indsatsområde (’Børn og unges fritidsliv’): 

• At udvikle nye fritidstilbud, der appellerer til områdets 

børn og unge 

• At øge antallet af børn og unge, der deltager i frivillige 

foreningsaktiviteter 

• At øge antallet af børn og unge, der benytter kommunale 

klubtilbud 

• At støtte udsatte børn og unge i at få sig et fritidsjob 

• At reducere hærværk i boligområdet 

De overordnede mål for et indsatsområde sætter rammerne for de konkrete 

projekter og initiativer, der skal sættes i værk inden for det pågældende 

indsatsområde. 

Når man formulerer mål for en indsats, skal der altid knyttes nogle målbare 

succeskriterier til målet (om formulering af succeskriterier, se også det senere 

afsnit ’Kvalitetssikring af mål og succeskriterier’). 

Nogen foretrækker at definere nogle foreløbige succeskriterier for indsatsområdet 

allerede på dette stadie i processen. Dermed sætter man på forhånd et 

klart ambitionsniveau for de konkrete projekter, som man bagefter skal i gang 

med at udvikle. Modellen indebærer dog, at man senere i forløbet må vende 

tilbage og overveje, om der er behov for at revurdere succeskriterierne, som 

naturligvis skal være realistiske i forhold til den konkrete indsats. 

Andre vælger at definere succeskriterierne for indsatsområdet efter, at man 

har udviklet projekterne. Argumentet er, at det skaber en mere åben og kreativ 

idéudvikling, når projekterne ikke partout skal bidrage til på forhånd fastlagte 

succeskriterier. 

Uanset hvilken rækkefølge man foretrækker at gøre tingene i, så skal der i den 

færdige helhedsplan være klare og utvetydige succeskriterier for hvert indsatsområde.


I eksemplet med ’Børn og unges fritidsliv’ kunne succeskriterierne for 

eksempel være: 

• At der hvert år etableres 3 nye fritidstilbud i samarbejde med børn og 

unge fra området 

• At lokale foreninger hvert år får 20 nye medlemmer blandt børn og 

unge fra boligområdet 

• At medlemsantallet i den lokale fritids- og ungdomsklub er øget med 

20 % efter 1 år og med 30 % efter 3 år 

• At 25 børn og unge fra boligområdet hvert år får sig et fritidsjob gennem 

projektet 

• At der kan registreres et løbende fald i afdelingens udgifter til hærværk, 

som skal være reduceret med 50 % ved helhedsplanens 

afslutning 

Når man længere fremme i processen har beskrevet de konkrete projekter og 

initiativer, der skal sættes i værk, skal man vende tilbage til beskrivelsen af indsatsområdet 

og opstille de vigtigste milepæle for indsatsområdet. Dermed får 

man et overblik over, hvornår de enkelte aktiviteter skal igangsættes i forhold 

til hinanden for at projekterne kan understøtte hinanden bedst muligt. 

2.4 IDéuDVIklIng 

Nu skal man i gang med at udvikle idéer til konkrete projekter inden for hvert 

indsatsområde. 

Det handler om at få aktiveret alle de ressourcer, der på en eller anden måde 

kan bidrage til at sætte en positiv udvikling i gang. Man skal derfor have fat i 

ressourcekortlægningen, som blev udarbejdet i fase 1. 

I eksemplet med indsatsområdet ’Børn og unges fritidsliv’ vil det være oplagt, 

at projektarbejdsgruppen inviterer for eksempel lokale ildsjæle, repræsentanter 

for foreninger i området, afdelingsbestyrelser, klubledere, repræsentanter 

0 

for den kommunale fritidsforvaltning og lokale erhvervsfolk til at udvikle idéer 

sammen. 

De gode og bæredygtige idéer opstår som regel, når man er sammen med 

andre, der også har noget at byde på. Projektarbejdsgruppen skal derfor 

sørge for at tilrette en åben proces, der lader idéerne opstå ud fra alle de ressourcer, 

der er til stede. 

Det ligger uden for denne vejlednings rammer at beskrive, hvordan man helt 

konkret kan tilrettelægge en idéudviklingsproces. Der findes mange gode 

og velafprøvede metoder. Nogen af dem er beskrevet i AlmenVejledning A3: 

Beboerdemokratisk proces. Generelt er det vigtigt, at man på forhånd har 

gennemtænkt hele processen, og at der er én til at styre processen og samle 

op undervejs. 

Der skal være klare aftaler om, hvad der konkret skal ske med de idéer, der 

generes i processen. Hvad er næste skridt? Hvordan formidles idéerne og til 

hvem? Hvem beslutter, hvilke idéer der skal arbejdes videre med? Hvem skal 

være med til at videreudvikle projektidéerne?


2.5 konkretIserIng AF projektIDéer 

Nu skal de projektidéer, der skal indgå i helhedsplanen, konkretiseres så meget, 

som det er muligt på nuværende tidspunkt. 

For at sikre et fortsat lokalt ejerskab til projekterne er det vigtigt, at de parter, der 

skal bidrage med ressourcer, er fælles om at videreudvikle projektidéerne. Projektarbejdsgruppens 

rolle er at koordinere arbejdet og bistå i skriveprocessen. 

Fra en projektidé fødes, og til man står med et endeligt tilsagn om støtte fra 

Landsbyggefonden, vil der ofte være gået mere end et år. I mellemtiden kan 

forudsætningerne have ændret sig – problemerne kan være blevet større eller 

mindre, målgruppen kan have rykket sig, vigtige nøglepersoner i projektet kan 

være blevet skiftet ud etc. 

Derfor skal der altid laves en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter, 

når man til sin tid skal i gang med at planlægge gennemførelsen. 

I forhold til helhedsplanen er kravet, at beskrivelserne af projekterne skal være 

så konkrete, at de er egnede som beslutningsgrundlag i boligorganisationen, 

i kommunen og i sidste ende Landsbyggefonden: Det skal være tydeligt, 

hvad man vil opnå med projektet, og man skal kunne sandsynliggøre, at den 

beskrevne indsats vil give den ønskede effekt. 

Det er en god hjælp – både for én selv og for dem, der skal tage stilling til helhedsplanen 

– at bruge en fast disposition til beskrivelsen af de enkelte projekter. 

Ved at bruge følgende disposition får man de vigtigste elementer med: 

• Problemstilling 

• Mål 

• Aktiviteter 

• Milepæle 

• Succeskriterier 

• Forankring og videreførelse 

proBlemstIllIng 

Start med at beskrive, hvad det er for et problem eller en situation, som projektet 

skal gøre noget ved? Hvorfor er det vigtigt at gøre noget ved problemet? 

Hvem er problemet et problem for? 

mål 

Næste trin består i at beskrive de konkrete mål for projektet – altså hvilken 

virkning, projektet skal have. Husk på, at der altid skal være en tydelig kobling 

mellem projektets mål og de overordnede mål for indsatsområdet. 

Hvis ikke det er helt klart, hvad man egentlig vil opnå med et projekt, er det 

heller ikke muligt at definere den indsats, der er nødvendig. 

Vær derfor omhyggelig med formuleringen af mål. Det kan være en god hjælp 

at opsummere målene i korte, enkle ”at-punkter”. Det tvinger deltagerne i 

processen til at tydeliggøre og præcisere målene – og bidrager dermed også 

til at skabe klarhed over, om der er enighed. 

AktIVIteter 

Næste trin består i at beskrive de aktiviteter, der indgår i projektet, og hvordan 

aktiviteterne fører til de opstillede mål. Altså at forklare skridt for skridt, hvad 

man vil gøre. 

Det kan være en god idé at gennemtænke projektet ved at ’spole baglæns’. 

Tag udgangspunkt i projektets mål – altså de virkninger, projektet skal have. 

Overvej så, hvilke resultater der skal opnås undervejs for, at projektet får den 

ønskede virkning. Og beskriv så de aktiviteter – handlinger – der skal føre til 

resultaterne. Hvem skal medvirke til, at det sker? Hvilke forudsætninger skal 

være til stede for, at det sker (ressourcer, motivation, opmærksomhed ...)? 

På denne måde kan man få et overblik over projektets faser og de ressourcer, 

der er nødvendige for at gennemføre indsatsen – penge, arbejdskraft og 

fysiske rammer.


Man skal søge at undgå, at projektet alene bliver afhængigt af eksterne ressourcer, 

som risikerer at forsvinde på et tidspunkt. Kan arbejdskraft fra lokale 

institutioner for eksempel indgå i projektet? Eller hvad med frivillige? Kan lokaler, 

som benyttes til andre formål, også anvendes af projektet? osv. osv. 

mIlepæle 

Næste trin består i at opstille de vigtigste milepæle for projektet. Milepæle er 

målepunkter, der viser, om projektet skrider planmæssigt frem og er derfor et 

vigtigt styringsredskab. Milepælene skal være entydige og tidsbaserede. 

succeskrIterIer 

Næste trin består i at definere målbare succeskriterier. Til et mål hører altid et 

eller flere succeskriterier, hvor man på forhånd definerer, hvordan og hvornår 

det pågældende mål er nået. Succeskriterier skal ligesom milepælene være 

entydige og tidsbaserede. 

ForAnkrIng og VIDereFørelse 

Endelig bør der i beskrivelsen af projektet indgå overvejelser om, hvad der skal 

ske med aktiviteterne, når projektperioden er slut og eksterne midler fra for 

eksempel Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten videreføres, og hvem 

skal gøre det? Erfaringerne viser, at ’overlevelseschancen’ er størst, hvis projektet 

fra starten forankres hos dem, der skal videreføre aktiviteten. 

2.6 VAlg AF metoDer tIl målIng AF eFFekten 

Når man formulerer mål og succeskriterier, må man nødvendigvis også tage 

stilling til, hvordan man vil måle effekten og hvordan og hvornår man vil indsamle 

data. Man bør generelt vælge nogle simple dataindsamlingsmetoder, 

som man nemt kan overskue, og som man er sikker på, at man har ressourcer 

til at gennemføre. 

Projekter igangsættes desværre ofte uden, at man har foretaget en måling af 

tingenes tilstand før projektets start. Det gør det naturligvis vanskeligt at måle 

effekten af en given indsats. Så vidt muligt bør der altid indgå både en før- og 

en eftermåling. I længerevarende projekter bør man også foretage enkelte må- 

linger undervejs i projektet for at kunne vurdere, om der er behov for at justere 

indsatsen for at få den ønskede effekt. 

Hvis man ikke har lavet en førmåling, vil man ved projektets afslutning være 

tvunget til at rekonstruere tingenes tilstand ved projektets start. Man vil måske 

ubevidst være tilbøjelig til at gøre tingene dårligere, end de egentlig var (og 

dermed effekten bedre end den reelt har været), og vurderingen kan også 

blive farvet af manglende hukommelse, efterrationaliseringer osv. 

2.7 kVAlItetssIkrIng AF mål og succeskrIterIer 

En metode til at sikre sig, at mål og succeskriterier er tilstrækkeligt klare, er at 

benytte den såkaldte SMART-sikring. SMART betyder: 

• Specifikke. Er de forventede mål konkrete og utvetydigt formulerede? 

Er det klart, hvad der skal ske? Hvem skal gennemføre 

målet? 

• Målbare. Kan målet måles? Hvordan ved man, at den ønskede 

ændring er indtrådt? Er målemetoden klar? Og kan målingen 

gennemføres? 

• Accepterede. Er de vigtigste aktører i projektet enige om, at det 

er et godt mål? Er der interessegrupper, der vil modarbejde opfyldelsen 

af målet? 

• Realistiske. Er de nødvendige ressourcer til rådighed? Er det muligt 

at nå målet inden for tidsrammen? Er der en logisk sammenhæng 

mellem mål og midler? Og mellem budget og projektplan? 

• Tidsbaserede. Hvornår skal målet være nået? Er der angivet en 

tidsfrist? Er den opnåelig? 

2.8 projektkAtAlog 

Projektbeskrivelserne samles i et projektkatalog, som godkendes af styregruppen. 

Projektkataloget udgør sammen med visionen og de overordnede 

beskrivelser af indsatsområderne råmaterialet til helhedsplanen.

Fase 3: 

udarbejdelse og tilretning 

af helhedsplan 

Nu er det meste af råmaterialet til helhedsplanen klar – der er formuleret en vision 

for boligområdet, indsatsområder og projekter er beskrevet. 

Tiden er nu kommet, hvor elementerne skal skrives sammen til en helhedsplan, 

der er egnet til godkendelse. 


• At udarbejde en samlet helhedsplan 

• At udarbejde samarbejdsaftaler mellem boligorganisation(er) og kommune 

• At få helhedsplanen godkendt i boligorganisationen, kommunen og Landsbyggefonden. 

3.2 uDArBejDelse AF helheDsplAnen 

Nu skal helhedsplanen skrives sammen og godkendes i boligorganisation og 

kommune, inden den indsendes til Landsbyggefonden. 

Det meste af råmaterialet til helhedsplanen er klar. To vigtige elementer mangler 

styregruppen dog endnu at tage stilling til, nemlig projektets organisering og det 

samlede budget for helhedsplanen. 

Ofte suppleres helhedsplanen af en samarbejdsaftale mellem boligorganisation(er) 

og kommune. Samarbejdsaftalen bør udarbejdes sammen med helhedsplanen, 

så den kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget (se eksempel på 

samarbejdsaftale i AlmenVærktøj A4-6). 

orgAnIsAtIon 

Den overordnede organisationsstruktur skal være på plads, inden helhedsplanen kan 

indsendes til godkendelse. Man skal over for Landsbyggefonden kunne sandsynliggøre, 

at den beskrevne organisation er egnet til at gennemføre og styre indsatsen.


Det forudsætter blandt andet, at man har en styregruppe med reel beslutningskraft, 

at projektledelsen råder over tilstrækkelige ressourcer og at alle 

vigtige interessenter er repræsenteret i en eventuel følgegruppe (se mere i 

Fase 4, Projektorganisation og planlægning af gennemførelsen). 

DetAljerIngsgrAD AF Den ForeløBIge helheDsplAn 

Selv om helhedsplanen i første omgang er at betragte som foreløbig, så bør 

man detaljere helhedsplanen, så vidt som det er muligt. 

Jo mere gennemarbejdet og konkret den foreløbige helhedsplan er, des lettere 

vil det være at rette helhedsplanen til, når man har fået en foreløbig støtteudmelding 

fra Landsbyggefonden. Det vil samtidig forkorte den kommunale 

sagsbehandlingstid, som især i større kommuner kan forlænge processen. 

etIske oVerVejelser 

Formuleringen af helhedsplanen er altid en balancegang: På den ene side skal 

helhedsplanen indeholde den nødvendige dokumentation for de problemer, 

som kendetegner boligområdet. På den anden side skal man også være opmærksom 

på, at man derigennem sætter yderligere fokus på problemerne og 

risikerer at bidrage til stigmatiseringen af området. 

Det er godt at have i baghovedet, at helhedsplanen skal kunne tåle at blive 

læst af enhver – beboere, journalister, politikere, alle! 

Helhedsplanen kommer tæt ind på beboerne og hverdagslivet i boligområdet. 

Vær varsom i omtalen af grupper af beboere, som forholdsvis let lader 

sig identificere. Vær også opmærksom på generaliserende formuleringer, der 

kunne tolkes, som om bestemte beboergrupper per definition er ressourcesvage 

eller udgør et problem i boligområdet. Ikke alene risikerer man at 

krænke en hel beboergruppe. Man risikerer også at støde beboere fra sig, der 

ellers kunne være en uvurderlig ressource i helhedsplanen. 

FormIDlIng AF helheDsplAnen 

Helhedsplanen som sådan er sjældent velegnet til formidling til en bredere 

kreds. Overvej derfor, hvordan helhedsplanen bedst kommunikeres ud til beboere 

og samarbejdspartnere. 

Som regel en det en god idé at udarbejde en kort sammenfatning som oplæg 

til det beboermøde, hvor helhedsplanen skal præsenteres. Som i al anden 

formidling handler det om at sætte sig i modtagerens sted: ”Hvad betyder 

helhedsplanen for mig som beboer, og hvordan kan jeg være med?” 

3.3 ForslAg tIl DIsposItIon For helheDsplAn 

Nedenstående dispositionsforslag kan sammen med tjeklisten i bilag E bruges 

som en hjælp til at udforme helhedsplanen. 

Forord: Det skal bl.a. fremgå, hvem der er ansøger(e). 

Resumé: Skriv et kort resumé af helhedsplanen, som giver udefrakommende 

et hurtigt overblik. Det letter læsningen af helhedsplanen. Tænk også på, at 

beslutningstagere, journalister m.fl. sjældent arbejder sig igennem en helhedsplan. 

Præsenter det vigtigste – baggrund, udfordringer, indsats og forventet 

effekt. 

Baggrund: Med udgangspunkt i analysen og statusrapporten indarbejdes en 

kort beskrivelse af boligområdets samlede situation og de væsentligste udfordringer 

og potentialer (se Fase 1, Forberedelse – Analyse – Status). 

Vision: Her indskrives visionen for boligområdet – de overordnede formål med 

helhedsplanen – som styregruppen i samarbejde med aktører fra lokalområdet 

formulerede (se Fase 2, afsnittet om formulering af vision). 

Indsatsområder: Her beskrives de udvalgte indsatsområder med mål, succeskriterier 

og milepæle, og de vigtigste samarbejdspartnere præsenteres 

(fra Fase 2, afsnittet om indsatsområder). Man bør også beskrive, hvordan 

eksisterende indsatser i området eventuelt bidrager til opfyldelsen af mål for 

indsatsområdet.


Projekter og initiativer: Under hvert indsatsområde indarbejdes beskrivelsen af 

de respektive projekter og initiativer, som skal bidrage til opfyldelsen af målene 

for indsatsområdet (fra Fase 2, projektkataloget). I beskrivelsen af de enkelte 

projekter skal indgå konkrete mål, målbare succeskriterier og milepæle, hvis de 

er formuleret på nuværende tidspunkt. 

Overordnet tidsplan: Med udgangspunkt i milepælsplanen for de enkelte 

indsatsområder udarbejdes der en overordnet tidsplan for helhedsplanen. Det 

skal fremgå, hvornår de vigtigste projekter igangsættes og gennemføres. Man 

skal sørge for, at indsatsen igangsættes i en logisk rækkefølge, der sikrer, at 

de enkelte aktiviteter spiller sammen og understøtter hinanden bedst muligt. 

Man skal også overveje, om der en realistisk sammenhæng mellem den overordnede 

tidsplan og de ressourcer, der er til rådighed. 

Evaluering: Her redegøres der for, hvordan og hvornår man måler på resultaterne, 

hvilke metoder der anvendes og om evalueringen foretages internt eller 

med hjælp fra en ekstern evaluator. 

Organisation: Der indarbejdes en organisationsplan og en beskrivelse af kopetence 

og ansvarsfordeling mellem de forskellige parter (se Fase 4, Projektorganisation 

og planlægning af gennemførelsen) 

Hvis helhedsplanen er et samarbejde mellem flere boligorganisationer, skal 

det også fremgå, hvilken af boligorganisationerne der har det økonomiske og 

administrative ansvar for gennemførelsen af helhedsplanen, herunder personaleledelse. 

Budget: Budgettet skal indeholde forventede indtægter og udgifter og skal 

afspejle de planlagte aktiviteter år for år. 

På indtægtssiden anføres behovet for tilskud fra Landsbyggefonden, den forventede 

lokale medfinansiering samt forventede tilskud fra øvrige bidragydere. 

Landsbyggefonden stiller p.t. krav om lokal medfinansiering på minimum 25 % 

af det samlede budget. Den lokale medfinansiering kan for eksempel komme 

fra boligorganisationens arbejdskapital eller dispositionsfond, via kommunal 

støtte, fra lokale samarbejdsparter, fra de involverede boligafdelinger mv. 

Det er dog ikke et krav, at medfinansieringen udelukkende skal ske i form af 

kontant støtte. Man kan også indregne værdien af lønudgifter til medarbejdere, 

der reelt indgår som arbejdskraft i projekter, og værdien af lokaler, der stilles 

gratis til rådighed for et projekt. Hverken støtte fra statslige puljer eller værdien 

af ordinære driftsopgaver, udført af boligorganisation eller kommune, kan 

indregnes som lokal medfinansiering. 

På udgiftssiden oplistes de forventede udgifter til for eksempel løn og personale, 

projektledelse, administration, aktiviteter, lokaleleje, evalueringer, undersøgelser 

mv. Man skal huske at tage højde for den forventede løn- og prisudviklingen 

i helhedsplanens løbetid. 

Landsbyggefonden har udarbejdet et budgetskema, som skal anvendes. Se 

www.lbf.dk 

Bilag: KÅS-tabeller for de berørte afdelinger, eventuelle samarbejdsaftaler og 

andet relevant materiale (for eksempel ressourcekortlægningen) vedlægges 

som bilag. 

3.4 tIlretnIng AF helheDsplAnen 

I forlængelse af Landsbyggefondens foreløbige støtteudmelding vil boligorganisationen 

modtage Landsbyggefondens krav til bearbejdning af den foreløbige 

helhedsplan 

Budgettet rettes til, helhedsplanen revideres efter Landsbyggefondens anvisninger, 

inden den endelige helhedsplan indsendes, igen via kommunen.

Fase 4: 

projektorganisation og planlægning 

af gennemførelsen 

Nu skal man i gang med at planlægge gennemførelsen af helhedsplanen. 

Ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige beslutningsniveauer 

i projektorganiseringen skal nærmere konkretiseres og beskrives. 


• At fastlægge organisationen for helhedsplanens gennemførelse 

• At planlægge helhedsplanens gennemførelse 

• At lægge en kommunikationsplan 

Organisering handler om at overveje, hvem der skal deltage, hvorfor de skal 

deltage og hvordan de skal deltage. 

Er nogle af projekternes gennemførelse afhængige af et tættere samarbejde 

med kommunen, lokale institutioner, foreninger eller andre for at lykkes? Hvilken 

interesse eller motivation har disse parter for at bidrage til projektet, og 

hvordan kan man imødekomme disse? 

Hvad skal de enkelte parter konkret bidrage med? Hvordan er kompetence- 

og ansvarsfordelingen – er det klart for alle, hvem der beslutter hvad og hvem 

der skal høres hvornår? En mulighed kan være at udarbejde kommissorier 

for de forskellige beslutningsniveauer i projektorganiseringen, dvs. projektets 

styregruppe, projektledelsen, projektgrupper og eventuel følgegruppe. 

4.2 styregruppen 

Kernen i den styregruppe, som har styret processen i forbindelse med helhedsplanens 

tilblivelse, vil typisk fortsætte som styregruppe i gennemførelsesfasen, 

evt. suppleret med væsentlige lokale parter. 

Ved sammensætning af styregruppen er det en fordel at tage udgangspunkt


i den struktur, som giver bedst mening i lokalområdet, men en styregruppe er 

ideelt set lille. ”Tænk stort, organiser småt ”. Det er endvidere vigtigt, at boligorganisationen 

og kommunen stiller repræsentanter til rådighed på ledelsesniveau 

for at sikre reel beslutningskraft. Projektlederen fungerer normalt som 

sekretær for styregruppen. 

hovedopgaverne for styregruppen: 

• Ansætte projektleder og boligsociale medarbejdere 

• Godkende budgetter og sikre at budgettet holdes 

• Levere ressourcer, beslutninger og mandat til projektledelsen 

• Sikre helhedsplanens fremdrift og retning i samarbejde med proprojektlederen • Godkende statusrapporter og strategioplæg 

• Godkende kommunikationsplan 

• Koordinere i forhold til andre projekter og aktiviteter i området 

• Håndtere konfliktsituationer, når projektets interesser kommer på 

tværs af andre interesser 

• Godkende kommissorium 

• Kvalitetssikring og tilsyn 

• Indgåelse af kontrakter og aftaler 

• Målopfyldelse og evaluering 

Det kan endvidere være en fordel at synliggøre de enkelte styregruppemedlemmers 

særlige ansvarsområder for projektet. 

Som modtager af bevillingen fra Landsbyggefonden er det boligorganisationerne, 

som har det overordnede ansvar for projektet. Boligorganisationen 

har et særligt ansvar for ledelse og faglig sparring for projektlederen, at være 

bindeled til boligorganisationens administration og drift og sikre boligorganisationens 

bidrag. 

De boligsociale helhedsplaner berører også en lang række kommunale opgaveområder, 

og kommunen har et særligt ansvar for at sikre de kommunale 

bidrag og bane vejen for nye samarbejdsrelationer i kommunen. Kommunerne 

kan også bidrage til at sikre, at projekternes faglige indhold er i orden. 

Endelig har afdelingen en særlig opgave i at sikre beboernes opbakning til 

helhedsplanens gennemførelse og stille faciliteter til rådighed. 

4.3 projektleDelsen 

Projektledelsen har en central rolle for gennemførelsen af helhedsplanen, 

uanset om der er tale om et mindre projekt med en enkelt projektleder eller om 

et større projekt, der kræver et helt sekretariat. Projektledelsen varetager en 

sekretariatsfunktion for alle projektorganiseringens samarbejdsorganer og har 

det daglige ansvar for projektets planlægning og fremdrift i forhold til at nå de 

overordnede mål. 

Projektledelsen skal have overblik over det samlede projekt, kunne se fremad 

og få øje på hvilke behov, muligheder og problemer der ligger forude. En 

anden vigtig opgave for projektledelsen er koordinering af samarbejdet mellem 

de forskellige parter og at sikre, at alle er informerede og orienterede om egne 

og andres opgaver i projektet. Projektledelsen skal også være fødselshjælper 

for samarbejdet og gribe ind, hvis det går dårligt med samarbejdet. 

projektledelsens ansvar: 

• Daglig og fagligt ansvarlig for projektets gennemførelse 

• Udarbejde kommissorium 

• Konkretisere helhedsplanen, udarbejde aktivitetsplan 

• Planlægge projektets fremdrift 

• Udarbejde budgetter og budgetstyring 

• Løbende opfølgning på projektets mål og drift 

• Sikre det lokale samarbejde 

• Kommunikation og information til relevante parter 

• Personaleledelse såfremt der er flere medarbejdere 

• Sørge for udarbejdelse af statusrapporter 

• Sørge for udarbejdelse af evalueringer


4.4 projektgrupper 

I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter vil der ofte være behov 

for at nedsætte projektgrupper. Den konkrete sammensætning af projektgrupperne 

afhænger naturligvis helt af projektets karakter. Det afgørende er, 

at projektgrupperne bemandes af folk, der har tid til at lægge et stykke reelt 

arbejde i projektet. 

4.5 Følgegruppe 

For at sikre en koordinering af helhedsplanens projekter med andre initiativer 

og aktiviteter i boligområdet kan det være en god idé at etablere en følgegruppe 

med repræsentanter fra f.eks. skole- og institutionsområdet, sundhedsplejersker, 

integrationsområdet, beskæftigelsesområdet, udstationerede 

medarbejdere og gadeplansmedarbejdere, SSP, frivillige foreninger og sports- 

og fritidsforeninger. Det vil selvfølgelig være de lokale forhold, som afgør hvilke 

parter der er repræsenteret i følgegruppen. Projektlederen er normalt sekretær 

for følgegruppen. 

Følgegruppens ansvarsområde: 

• Levere behovsafklaring 

• Give sparring, samarbejde og bakke op om løsninger 

• Sikre projektets kvalitet 

• Koordinering med andre initiativer og indsatser i boligområdet 

• Sikre den lokale forankring af projektet 

4.6 AFstemnIng AF ForVentnInger 

For at undgå for mange uoverensstemmelser i løbet af projektperioden er 

det vigtigt at få afklaret de forskellige forventninger, der, helt naturligt, er til 

helhedsplanens gennemførelse. Man skal gøre sig klart, at indgangsvinklerne 

kan variere meget. For eksempel arbejder kommunens repræsentanter ofte 

målrettet med forskellige målgrupper, hvor en særlig faglig tilgang er nødvendig, 

hvorimod afdelingsbestyrelse/beboere har alle områdets beboere for øje, 

når de igangsætter aktiviteter. 

Der kan være forskellige kulturer, normer og værdier i forskellige institutioner, 

og der kan være uskrevne regler om, hvem der bestemmer hvad og hvilke 

procedurer, der normalt følges ved iværksættelse af aktiviteter i området. 

4.7 kommunIkAtIon 

I et projekt, der strækker sig over flere år, og som involverer en lang række 

aktører, er løbende information om projektets status utrolig vigtig. Nogle har 

måske en forventning om, at der hurtigt vil komme synlige resultater, og de 

har ikke overblik over de formelle regler og procedurer, der skal overholdes 

undervejs. De kan således have svært ved at forstå at projekterne nogle 

gange må vente på godkendelse hos andre myndigheder eller lignende. Det 

er derfor vigtigt hele tiden at synliggøre, hvor projektet står, og hvorfor det 

måske kan opleves som om, projektet står stille i perioder. 

synlige succeser og markeringer 

• Synlige succeser løbende undervejs kan markere, at der sker 

noget, f.eks. et kulturarrangement eller en udstilling. 

• Ved at markere vigtige faser i projektet, f.eks. projektets start og 

projektets afslutning, bliver det synligt for alle, hvor projektet står. 

Det kan være en indvielse af projektlokaler, et borgermøde, en 

konference, en kvarterfest, eller en overdragelsesceremoni, når 

projekterne forankres. 

Et lavt engagement, eller rygtedannelser om at projektgennemførelsen ikke 

fungerer, kan være tegn på manglende kommunikation, eller at kommunikationsformen 

er forkert. En kommunikationsstrategi for projektet kan medvirke 

til, at den nødvendige information gives under hele gennemførelsesfasen,


således at beboere og samarbejdspartnere kan følge med og hele tiden er 

bevidste om deres egen rolle i projektet. 

kommunikationsplan 

• En kommunikationsplan giver bl.a. svar på, hvem der skal inforinformeres, hvad der skal informeres om, hvor ofte der skal informeres, 

hvilke medier der skal informeres gennem, og mål for om 

informationen har været god nok. 

4.8 DetAIlplAnlægnIng og projekttIlpAsnIng 

Helhedsplanen indeholder en tidsplan for projektet. Men der vil være behov for 

en mere detaljeret planlægning af forløbet, når Landsbyggefonden har givet 

tilsagn til projektet. Først da er det muligt at indpasse projektgennemførelsen 

i kommunens og boligområdets øvrige aktiviteter. Tilsvarende indeholder 

helhedsplanen et overordnet budget for projektgennemførelsen, som også 

kan have et behov for en konkretisering. Endvidere skal budgettet indarbejdes 

i boligorganisationens regnskabssystem. 

For at undgå at projekterne bliver forsinket, er det vigtigt at gøre sig nogle helt 

praktiske overvejelser i planlægningen af projektgennemførelsen. Det handler 

bl.a. om, hvordan de enkelte projekter spiller sammen, hvilke forudsætninger 

der skal være til stede for projekterne realisering, og hvad stiller man op, hvis 

forudsætningerne ikke er til stede. Det er vigtigt, at alle de involverede parter 

forstår samspillet og de konsekvenser, det kan have for projektet, hvis koordineringen 

mislykkes. 

God fornøjelse!


0


litteratur og links 

om AnsøgnIngsprocessen: 

Landsbyggefondens hjemmeside www.lbf.dk: 

• Ansøgningsskema social og forebyggende indsats 

• Social og forebyggende indsats vejledning 

• Skitse for budget for boligsociale helhedsplaner 

• Eksempel på budget for boligsociale helhedsplaner 

om projektArBejDe: 

Publikation: 

• ’Power i projekter & porteføljer’, Mette Lindegaard og John Ryding Olsson. 

Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 

Velfærdsministeriets hjemmeside www.social.dk : 

• ’Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder – en guide til kortlægning og 

mobilisering af ressourcer i udsatte bydele’. 

om eFFektmålIng og eVAluerIngsprIncIpper: 

Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk: 

• ’Effektmåling i Integrationsministeriets puljestyring’ om blandt andet forandringsteori. 

Publikation: 

• ’Nye veje i Evaluering’, Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup. 

Academia. 

om Almennet: 

AlmenNets hjemmeside www.Almennet.dk: 

• ’Vejledning i helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde’ 

• ’Vejledning - beboerdemokratisk proces’ 

• ’Almen Vejledning i fremtidsanalyse af ældre almene bebyggelser’ 

om BolIgselskABernes lAnDsForenIng: 

Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside www.bl.dk


AlmenVærktøj A4-1: 

Analyse af boligområdet 

Data Kilder/analysemetoder 

Beboersammensætning 

Anvisning af 

boliger 

Stamdata for 

den enkelte 

boligafdeling 

Afdelingens fysiske 

standard 

og tilstand 

Beboersammensætningen analyseres på baggrund at statistiske 

nøgletal for boligområdet – aldersfordeling, familietyper, 

indkomstforhold, etnisk oprindelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, 

flyttemønstre etc. Statistiske nøgletal, de såkaldte KÅS-tal, 

skal bestilles hos Danmarks Statistik. Vær opmærksom på, at 

statistikken bygger på op til 1½ år gamle oplysninger. Ofte kan 

kommunen supplere med nyere og mere detaljerede data. 

Hvis der er indgået aftale med kommunen om anvisning af 

boliger – boligsocial anvisning, fleksibel udlejning etc. – bør der 

indgå en vurdering af aftalens virkning i den samlede analyse af 

boligområdet. 

Boligorganisationen bidrager selv med stamdata for afdelingen 

(antal boliger, lejlighedsstørrelser m.v.) og en række faktuelle oplysninger 

og vurderinger, der er med til at tegne billedet af afdelingens 

aktuelle situation - huslejeudvikling, udlejningssituation, 

fraflytningsfrekvens, tomgangstab og afdelingens økonomi på 

kort og lang sigt. Nogle kommuner kan supplere med statistiske 

nøgletal, der sammenligner udviklingen i alle almene afdelinger i 

kommunen. 

Eksisterende tilstandsrapporter, vedligeholdelsesplaner, fremtidssikringsanalyser 

etc. bør indgå i en vurdering af, om fysiske 

forbedringer af bebyggelsen skal indgå i helhedsplanen. 


Afdelingens 

konkurrencesituation 

på det 

lokale boligmarked 

Boligområdets 

omdømme/ 

image 

Fraflytning fra 

området 

Skole og fritidsliv 

Landsbyggefonden har udviklet et internetbaseret analyseværktøj, 

som boligorganisationer bl.a. kan anvende til at sammenligne 

huslejeniveauet i én boligafdeling med huslejen i andre afdelinger 

i samme lokalområde eller afdelinger, der er sammenlignelige i 

alder og størrelse. Analyseværktøjet er tilgængeligt via Landsbyggefondens 

hjemmeside www.lbf.dk 

En enkel metode til at få et billede af omverdenens opfattelse af 

boligområdet er at ’google’ boligområdet og herefter systematisere 

positive og negative tilkendegivelser om boligområdet. Boligorganisationens 

eget udklipsarkiv med lokale mediers omtale af 

boligområdet kan også anvendes til formålet. 

Boligorganisationerne registrerer ofte via et spørgeskema, 

hvorfor beboere vælger at flytte. Man bør analysere, om fraflytningerne 

primært skyldes forhold i afdelingen/boligområdet, eller 

om de skyldes ændringer i den enkelte fraflytters livssituation. 

I boligområder, hvor der er særligt fokus på børn og unges 

skolegang og fritidsliv, vil kommunen ofte kunne bidrage med 

relevant statistik, f.eks. om antallet af børn og unge, der benytter 

eksisterende kommunale fritidstilbud i området. Vær opmærksom 

på, at kommunale statistikker oftest bygger på skoledistrikter 

og ikke på boligområder.



Sociale problemer 

Til brug for dokumentationen og analysen af de sociale problemer 

i boligområdet ligger kommunen ofte inde med statistiske 

oplysninger. Udgående og opsøgende kommunale medarbejdere 

– støtte-/kontaktpersoner, hjemmehjælpere, distriktspsykiatrien 

m.fl. – vil kunne bidrage kvalitativt til beskrivelsen af de 

udsatte beboergruppers levevilkår i boligområdet. 

Hærværk Hvis boligorganisationen ikke allerede foretager en systematisk 

registrering af hærværk, bør det ske fremadrettet, da udviklingen 

på hærværkskontoen ofte kan anvendes som en indikator for 

udviklingen i boligområdet. 

Kriminalitet I boligområder, hvor der er fokus på kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse, 

bør man søge at få et reelt billede af omfanget og 

karakteren af kriminalitetsproblemerne. Officielle statistikker når 

sjældent ned på boligområdeniveau, men SSP-samarbejdet kan 

ofte bidrage både med statistiske oplysninger og kvalificerede 

vurderinger af de ungegrupperinger, som er kriminalitetstruede. 

Trivsel og 

tryghed – beboernes 

egen 

oplevelse 

Beboernes egen oplevelse af at bo og leve i området indgår naturligvis 

som et meget vigtigt element i analysen af boligområdet. Beboernes 

opfattelse kan f.eks. afdækkes via samtaler med udvalgte 

beboergrupper (fokusgruppeinterviews) eller egentlige trivsels- og 

tilfredshedsundersøgelser. Landsbyggefonden har økonomisk støttet 

udviklingen af analyseværktøjet naboskabet.dk, som alle frit kan 

anvende til undersøgelser af beboernes oplevelse af deres boligområde. 

Se AlmenVærktøj A4-2 (naboskabet.dk). 


Ressourcer i 

lokalområdet 

Eksisterende 

indsatser 

Der bør gennemføres en systematisk afdækning af lokale ressourcer, 

der kan mobiliseres til gavn for en positiv udvikling 

– beboernes egne ressourcer, frivillige foreninger i området, 

institutioner, fysiske ressourcer – plus de eksterne ressourcer, 

der kan understøtte det lokale engagement. 

Eksisterende indsatser – nuværende boligsociale projekter, særlige 

kommunale tiltag i lokalområdet m.v. – afdækkes for at sikre 

en koordinering med de nye tiltag i helhedsplanen.


AlmenVærktøj A4-2: naboskabet.dk 

Naboskabet.dk er et gratis internetbaseret redskab, der kan anvendes som 

supplement til statistik og andet materiale, der findes om beboerne og boligområdet. 

Det tager temperaturen på beboernes egen oplevelse og kan derfor 

give et anderledes billede af et boligområdes tilstand end f.eks. en analyse 

baseret på KÅS-tal alene. 

Naboskabet.dk kan benyttes til at undersøge og måle på, hvordan det står til 

med beboernes trivsel og tryghed og give idéer til udvikling af det sociale liv i 

boligområdet. Redskabet indeholder spørgeskemaer, rapporter, inspirationskatalog 

og vejledning i, hvordan man gennemfører undersøgelsen. 

Spørgeskemaerne findes til børn, unge og voksne og kan enten besvares 

direkte over internettet af beboerne eller på papir. Voksen-spørgeskemaet er 

oversat til 7 sprog udover dansk. Børne- og voksenskemaer kan besvares 

med oplæsning af både spørgsmål og svar. 

Undersøgelsen måler på 7 temaer: 

- Tilfredsheden med boligområdet 

- Naboskabet i boligområdet 

- Kontakter udenfor boligområdet 

- Det fysiske miljø i boligområdet 

- Trygheden i boligområdet 

- Ressourcer i boligområdet 

- Accepten af forskellighed i boligområdet 

Resultaterne fås i en automatisk rapportform, som både giver et samlet 

overblik og mulighed for at se svarfordelingen på de enkelte spørgsmål. Det er 

også muligt at se forskellige gruppers svar (for eksempel de ældre, personer 

udenfor beskæftigelse, nytilflyttede osv.). Rapporterne er udarbejdet, så de 

kan bruges til en efterfølgende direkte dialog med beboerne om resultaterne. 

Naboskabet.dk findes på www.naboskabet.dk 

Det er gratis at bruge redskabet, men der skal afsættes penge og/eller 

arbejdskraft til tryk, indtastning af spørgeskemaer og opsøgende arbejde i 

området for at få en god svarprocent. Det kan for eksempel være en god idé 

at lade f.eks. studerende aflevere spørgeskemaerne personligt til beboerne. 

Naboskabet.dk er udviklet af KAB og NRO – Rådgivende Sociologer i fællesskab 

og finansieret af Realdania, Landsbyggefonden, Integrationsministeriet 

og Velfærdsministeriet.



Vurderingsskema 

Vurderingsskemaet er et dialogværktøj, som kan anvendes i styregruppen 

eller i en bredere kreds, ved opstartseminarer o.lign. Det kan anvendes som 

udgangspunkt for en dialog om, hvordan forskellige parter oplever og vægter 

forskellige problemers betydning for boligområdet. Vurderingsskemaet er 

ikke en erstatning for analysen af boligområdet, men et supplement, der kan 

anvendes, når man skal prioritere indsatser. 

Vurdering Betydning 

0 Ikke relevant 

1 Ikke noget problem 

2 Et lille problem 

3 Et vist problem 

4 Et stort problem 

5 Et meget stort problem 

hVor højt Vægtes problemet 

sociale forhold 

- Ensidig beboersammensætning 

- Mange beboere mangler beskæftigelse 

- Synlig asocial adfærd, hærværk mv. 

- Ensomhed og social isolation 

- Problemer med misbrug blandt voksne beboere 

- Problemer med misbrug blandt børn og unge 

- Problemer med kriminalitet 

- Manglende tryghed i boligområdet 

- Ringe deltagelse i organiserede fritidstilbud 

- Integrationsproblemer 

- Nabokonflikter 

- 

- 

Fysiske forhold 

- Nedslidte boliger med dårlig standard 

- Grimme og nedslidte bygninger 

- Byggeskader eller andre tekniske problemer 

- Nedslidte og dårligt fungerende friarealer 

- For mange små boliger 

- For mange store boliger 

- Mangel på opholds- og mødesteder 

- Manglende fritidsfaciliteter 

- For stor koncentration af almene boliger 

- 

- 

økonomiske og organisatoriske forhold 

- Huslejeniveau i forhold til det lokale boligmarked 

- Fraflytningsfrekvens 

- Risiko for tomme lejligheder 

- Ringe deltagelse i beboerdemokratiet 

- Ensidig sammensætning af afdelingsbestyrelsen 

- Konflikter mellem bestyrelse og administration 

- Et svagt foreningsnetværk 

- 

- 

byfunktioner 

- Fysisk/mental isolation i forhold til byen 

- Afsides beliggenhed 

- Mangelfuld kollektiv trafikbetjening 

- Manglende indkøbsmuligheder i lokalmiljøet 

- Manglende offentlig service i lokalmiljøet 

- Dårligt fungerende skole og/eller institutioner 

- Manglende tilbud om fritidsaktiviteter i lokalmiljøet 

- Manglende kulturudbud i lokalmiljøet 

- Trafikale og støjmæssige problemer 

- 

- 

andre forhold 

- Dårligt omdømme/imageproblemer 

- Negativ befolkningsudvikling i byen som helhed



Interessentanalyse 

En interessentanalyse kan gennemføres i starten af processen og kan give et 

overblik over hvem, der har en interesse i de enkelte aktiviteter og projekter, 

og hvordan de skal håndteres – afhængig af om deres interesse er positiv eller 

negativ. 

I analysen identificeres ressourcepersoner og eventuelle modstandere af 

projektet. Analysen skal justeres jævnligt, da interessenter kan skifte position 

undervejs, og nye kan dukke op. Analysen kan gennemføres i følgende trin: 

• Identificering af interessenter – Find ud af hvem der bliver berørt af projektet. 

• Sortering af interessenter – Afgør hvem der er vigtig og hvem der er nødvendig 

i forhold til projektets gennemførelse. 

• Oplevede fordele og ulemper for interessenterne – Udvælg de væsentligste 

interessenter og spørg dem gerne selv om deres holdning i stedet for at 

gætte! 

• Strategi for håndtering af interessenten – Vurder hvad der skal gøres i forhold 

til den enkelte interessent og hvornår. 

Interessenter har forskellig karakter, så overvej derfor nøje hvordan inddragelsen 

skal foregå og hvilken kommunikationsmåde der er bedst at anvende. 

Interessenterne kan deles op på følgende måde: 

• Gidsler: Deres medvirken er nødvendig, men de har ingen indflydelse. 

Involveres i så vid udstrækning som muligt. 

• Ressourcepersoner: Deres aktive medvirken er nødvendig, og de har stor 

indflydelse på beslutninger. Involveres så meget som muligt. 

• Grå eminence: De har stor indflydelse på beslutninger, men behøver ikke 

yde en større arbejdsindsats. Høres og tages i ed ved opstart og undervejs. 

• Eksterne interessenter: Deres aktive medvirken er ikke nødvendig, og de 

. 

har ingen indflydelse. Det skal overvåges hvordan de forholder sig til projektet 

undervejs. Eksempelvis pressen.


Skema – Interessentanalyse 

projekt Dato 

Interessent 

Interessenten kan opleve 

følgende FORDELE ved 

projektet 

Interessenten kan opleve 

følgende ULEMPER ved 

projektet 

Samlet vurdering af interessentens 

bidrag/position 

Håndtering af 

interessenten


AlmenVærktøj A4-5: tjekliste 

Tjeklisten kan bruges som et hjælpeværktøj undervejs i udarbejdelsen af helhedsplanen 

og til et sidste kvalitetstjek af helhedsplanen, inden den sendes til 

Landsbyggefonden. 

Følgebrev 

1. Fremgår det af følgebrevet, at 

• Helhedsplanen er behandlet i boligorganisationen 

efter reglerne om beboerdemokrati? 

• Kommunalbestyrelsen anbefaler helhedsplanen 

som egnet til at løse de beskrevne problemer? 

2. Er følgebrevet underskrevet af en repræsentant for boligorganisationen 

og en repræsentant for kommunen? 

Forside/titelblad 

1. Indeholder forsiden: 

• Titel (Helhedsplan for boligområde X)? 

• Periode (200X – 200Y)? 

• Foreløbig/endelig helhedsplan? 

Forord/indledning 

1. Fremgår det, hvem ansøgeren/ansøgerne er? 

2. Fremgår eventuelle foreløbige tilsagn fra Landsbyggefonden? 

Resumé – kort sammenfatning af helhedsplanen 

1. Er der en klar, kortfattet redegørelse (max 2 sider) for 

• Baggrund for ansøgningen? 

• Udfordringer/problemer? 

• Indsats? 

• Mål – forventede resultater? 

• Det ansøgte beløb ? 

2. Giver resumeet en klar fornemmelse af helhedsplanen 

(spørg en kollega)? 

ü 

Baggrund og analyse af boligområdet 

1. Er boligområdet kort og klart beskrevet hvad angår 

• Beliggenhed og boligområdets karakter? 

• Boligernes standard og tilstand? 

• Udlejningssituation? 

• Beboersammensætning (analyse af KÅS-tal)? 

• Sociale problemer? 

• Beboernes trivsel? 

2. Er de væsentligste udfordringer identificeret og beskrevet? 

3. Er områdets ressourcer og potentialer kortlagt og beskrevet? 

Vision 

1. Giver visionen svar på, hvorfor helhedsplanen ønskes sat 

i værk? 

2. Er visionen egnet til at omsætte til strategi? 

3. Indeholder visionen en tidshorisont? 

4. Er visionen attraktiv? 

Indsatsområder 

1. Er helhedsplanens indsatsområder klart beskrevet? 

2. Er der formuleret overordnede mål, milepæle og succeskriterier 

for hvert indsatsområde? 

3. Understøtter målene for det enkelte indsatsområde visionen 

for boligområdet? 

4. Er de væsentligste samarbejdspartnere og deres rolle 

beskrevet? 

5. Er der redegjort for, hvordan andre initiativer/eksisterende 

projekter kan bidrage til opfyldelsen af målene? 

Konkrete projekter og aktiviteter 

1. Er det enkelte projekt klart beskrevet med 

• Mål, milepæle og succeskriterier? 

• Samarbejdspartnere og deres rolle? 

• Eventuel lokal medfinansiering i form af penge, 

arbejdskraft og/eller fysiske ressourcer? 

ü


Er målene for det enkelte projekt SMART-sikrede – Spe- 

2. cifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsbaserede? 

3. Understøtter målene for det enkelte projekt de overordnede 

mål for det pågældende indsatsområde? 

4. Understøtter de enkelte projekter og aktiviteter hinanden? 

Forankring 

1. Er det overvejet, hvor og hvordan det enkelte projekt skal 

forankres ved helhedsplanens afslutning? 

2. Er det overvejet, om det enkelte projekt er afhængig af 

fremtidig økonomisk støtte? 

Evaluering af proces og aktiviteter 

1. Er der redegjort for, hvordan det enkelte projekt evalueres? 

2. Er der redegjort for, hvordan den samlede indsats evalueres? 

3. Er udgifterne til eventuel ekstern evaluering medtaget i 

budgettet? 

Overordnet tidsplan/milepælsplan 

1. Er der redegjort for, hvornår de væsentligste aktiviteter i 

helhedsplanen igangsættes og gennemføres? 

2. Er der en logisk tidsrækkefølge, der sikrer, at de enkelte 

aktiviteter spiller sammen og understøtter hinanden? 

3. Er der en realistisk sammenhæng mellem den overordnede 

tidsplan og de ressourcer, der er til rådighed? 

4. Er der taget tilstrækkelig højde for den tid, det tager at få 

organisationen på plads? 

5. Er der synlige markeringer, der viser projektets fremdrift? 

Organisering 

1. Er der udarbejdet en organisationsplan? 

2. Er der en entydig ansvars- og rollefordeling mellem styregruppen, 

projektledelsen, diverse projektgrupper og en 

eventuel følgegruppe? 

3. Er det klart, hvem der træffer hvilke beslutninger? 

ü 

4. Har styregruppen reel beslutningskraft? 

5. Har projektledelsen de nødvendige ressourcer til rådighed? 

6. Er projektgrupperne bemandet med folk, der har tid til at 

lægge et reelt stykke arbejde i projektet? 

7. Repræsenterer en eventuel følgegruppe de vigtigste interessenter 

i området? 

8. Er der redegjort for, hvilken boligorganisation der har den 

økonomiske og administrative ledelse (ved samarbejdsprojekter)? 

Budget 

1. Er budgettet tilstrækkeligt til at gennemføre de planlagte 

aktiviteter? 

2. Afspejler budgettet de aktiviteter, der planlægges sat i 

værk – år for år? 

3. Er der taget højde for den forventede løn- og prisudvikling? 

4. Er der afsat tilstrækkelige midler til organisering og ledelse 

af indsatsen? 

5. Er der afsat tilstrækkelige midler til evaluering af indsatsen? 

6. Lever budgettet op til Landsbyggefondens krav om medfinansiering? 

7. Er Landsbyggefondens budget-skabelon anvendt? 

Bilag 

1. Er ansøgningen vedlagt alle relevante bilag, herunder 

• KÅS-tabeller for afdelingerne (krav)? 

• Eventuelle samarbejdsaftaler (underskrevet)? 

• Eventuelle trivselsundersøgelser? 

ü


0



eksempel på samarbejdsaftale 

mellem boligorganisation og 

kommune 

Samarbejdsaftale mellem Boligselskabet Hjertensfryd og Bykøbing Kommune 

vedr. helhedsplan for den boligsociale indsats i Lykkeparken 2008 – 2012. 

1. Aftalen er fem-årig og løber fra 1. januar 2008 til 31. december 2012 og 

er baseret på ’Boligsocial helhedsplan – Lykkeparken’, dateret 20. oktober 

2007. 

2. Helhedsplanen har et samlet budget på 4.250.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden 

bidrager med tilskud på i alt 3.050.000 kr., mens kommune og 

boligafdeling hver bidrager 120.000 kr. årligt, svarende til et samlet bidrag 

fra kommune og boligafdeling på 1.200.000 kr. over en fem-årig periode. 

3. Boligselskabet Hjertensfryd varetager administrationen af tilskuddet fra 

Landsbyggefonden og udarbejder årlige regnskaber for den boligsociale 

indsats iht. Landsbyggefondens retningslinjer. 

4. Instruktionsbeføjelsen for ansatte boligsociale medarbejdere, finansieret 

med tilskud fra Landsbyggefonden, ligger i boligselskabets administration. 

5. Der nedsættes en fælles styregruppe med 2 repræsentanter for afdelings- 

bestyrelsen i Lykkeparken, 1 repræsentant for ejendomskontoret i Lykkeparken, 

1 repræsentant for Hjertensfryds administration og 2 repræsentanter 

for Bykøbing Kommune. 

6. Styregruppen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af den boligsociale 

helhedsplan. 

7. Styregruppen træffer beslutning ved konsensus, men fastlægger i øvrigt 

selv sin forretningsorden. 

8. Styregruppen tilser, at der udarbejdes en årlig handlingsplan og – ved årets 

afslutning – et statusnotat for den boligsociale indsats. Statusnotatet beskriver 

og vurderer den gennemførte indsats i forhold til de opstillede mål 

og succeskriterier, ligesom der redegøres for fremdriften i forhold til den 

vedtagne tidsplan. Endvidere indeholder statusnotatet aktuelle oplysninger 

om budget og forbrug samt en redegørelse for, hvordan samarbejdet fungerer. 

Såvel handlingsplan som statusnotat sendes til kommune, afdelingsbestyrelse 

og boligorganisation. På baggrund af statusnotatet holdes der 

en gang årligt et statusmøde mellem boligselskab og kommune på ledelsesniveau. 

For Boligselskabet Hjertensfryd For Bykøbing Kommune 

Underskrift Underskrift



Dispositionsforslag til partnerskabs- 

/samarbejdsaftale mellem flere 

boligorganisationer 

pArter 

Navne og adresser på de boligorganisationer, der indgår aftalen. 

Navne og adresser på de enkelte boligafdelinger. 

VIsIon 

Hvilke fælles visioner har boligafdelingerne for området? Hvad er det overordnede 

formål? 

mål 

Her formuleres kortsigtede og langsigtede mål for samarbejdet. 

Eksempler på mål kan f.eks. være: 

• At der indgås gensidigt forpligtende aftaler om administrativt, 

økonomisk og praktisk samarbejde 

• At udvikle en fælles anvisningspolitik 

• At udveksle og opsamle erfaringer 

• At udvikle en fælles kommunikationsstrategi for intern og 

ekstern kommunikation 

sAmArBejDsopgAVer 

Kan f.eks. være: 

• At samarbejde om den boligsociale indsats 

• At koordinere samarbejdet mellem boligafdelingerne og kommunen 

• At samarbejde omkring løbende driftsopgaver, herunder aftaler med eksterne 

leverandører og håndværkere 

orgAnIsAtIon og sAmArBejDsrelAtIoner 

Her beskrives, hvordan samarbejdet skal organiseres, og der gøres rede for, 

hvordan opgaverne fordeles mellem de enkelte afdelinger og de enkelte boligorganisationer. 

BeslutnIngsproceDure 

Her tages stilling til, hvem der deltager i samarbejdsforummet – administrative 

medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, øvrige beboere. Om man skal vælges 

eller udpeges, og hvem der bestemmer hvad. Om beslutninger skal tages ved 

konsensus, og om der skal udarbejdes en forretningsorden og aftales hvor tit, 

der er behov for at holde møde. 

Det skal beskrives, om der evt. skal indgås særlige projektpartnerskaber, fordi 

parterne indgår i en række specifikke projekter, som enten alle eller kun nogle 

vil forpligte sig til. 

BolIgorgAnIsAtIonernes ForplIgtelser 

Det kan f.eks. være:


• At støtte gennemførelsen af den fælles vision 

• At bestyrelsesrepræsentanter og forretningsførere deltager i 

møder i samarbejdsforummet 

• At støtte de lokale afdelinger i at indgå konkrete projektpartnerskaber 

ADmInIstrAtIon 

Her beskrives, hvem der bidrager med hvilke ressourcer til administrationen 

af samarbejdet. 

økonomI 

Her tages stilling til, hvordan de fælles udgifter til samarbejdet fordeles mellem 

parterne. 

Det beskrives, hvornår der udarbejdes budgetter for drift og aktiviteter, og 

hvem der godkender dem, og der tages stilling til fordeling af udgifter til konkrete 

projekter. 

AFtAlens VArIgheD 

Der gøres rede for aftaleperiode og hvorvidt parterne kan træde ud af aftalen, 

og om nye parter kan træde ind. Desuden beskrives formaliteterne omkring 

en evt. forlængelse af aftalen.


Andre udgivelser fra Almennet 

Alle udgivelser fra AlmenNet kan gratis hentes ned fra www.almennet.dk. 

AlmenhæFter 

AlmenHæfter er skrevet til forretningsførere, inspektører og afdelings- og organisationsbestyrelser 

samt andre med interesse i fornyelse. AlmenHæfter giver 

inspiration, overblik og grundlag for de overordnede beslutninger i fremtidssikringen. 

A Introduktion til fremtidssikringen – Hvordan man kommer i gang (2007) 

A1 Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger – Din vej til fremtiden (2007) 

A2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde (2007) 

A3 Beboerdemokratisk proces – fra idé til godkendt skema A (2007) 

AlmenVejleDnInger 

AlmenVejledninger er skrevet til boligorganisationerne, herunder projektledere 

og konsulenter, som er involverede i at styre og gennemføre analyser, 

planlægning og realisering af fremtidssikringen. AlmenVejledninger give støtte 

til det praktiske arbejde og sætter rammerne for normal god praksis i den 

almene sektor. 

A1 Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger – Din vej til fremtiden (2007) 

A2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde (2007) 

A3 Beboerdemokratisk proces 01 – fra idé til godkendt skema A (2007) 

A4 Den boligsociale helhedsplan – et redskab til bedre helhedsplaner (2009) 

C2 Trinvis fornyelse af almene boliger – en ny renoveringsform mellem 

Råderet og Totalrenovering (2009) 

C3 Beboerdemokratisk proces 02 – fra skema A til skema C (2007)


AlmenVærktøjer 

Til de enkelte AlmenVejledninger kan der være knyttet nogle specifikke værktøjer. 

En opdateret oversigt findes i Værktøjskassen på www.almennet.dk 

AlmenrApporter 

Udviklingsaktiviteter i AlmenNet, som ikke udmøntes i AlmenVejledninger, formidles 

i AlmenRapporter. AlmenRapporterne danner grundlag for den videre 

udvikling i AlmenNet, herunder udvikling af vejledninger, værktøjer og igangsættelse 

af nye projekter. 

AlmenRapport 1 Forslag til uddannelseskoncept for AlmenNet (incl. tre afprøvnings-rapporter) 

(2008) 

AlmenRapport 2 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer – fire 

modeller med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev (2008) 

AlmenRapport 3 Trinvis fornyelse med industriel udvikling (2009) 

AlmenRapport 4 Ny afleveringsproces for byggeri – evaluering af to afprøvninger 

af Bygherreforeningens forslag til før-aflevering (2009)

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > beboerprocessen > inddragelse > værktøjer > litteratur og andre henvisninger

Den boligsociale helhedsplan er boligorganisationens og kommu- 

nens fælles redskab til at fremme en udvikling, som kan være med 

til at skabe gode og velfungerende boligafdelinger med en varieret 

beboersammensætning. 

helhedsplanens tilblivelse er et fælles anliggende mellem boligorga- 

nisation og kommune. processen involverer mange parter og inde- 

bærer således nøje styring og koordinering under hensyn til de for- 

skellige parters beslutningsprocesser og interne forretningsgange. 

Det er derfor vigtigt, at boligorganisation og kommune fra begyndel- 

sen sætter sig sammen og skaber en fælles ramme om processen. 

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan er udarbejdet 

som støtte til de medarbejdere i boligorganisation og kommune, som 

har ansvaret for at styre denne proces og udarbejde den boligsociale 

helhedsplan. Den supplerer således de øvrige AlmenVejledninger 

i A-serien. Vejledningen er tænkt som et praktisk arbejdsredskab, 

der kan bruges til at tilrettelægge et struktureret, faseopdelt forløb 

for den boligsociale helhedsplanlægning. Den indeholder tillige en 

række AlmenVærktøjer, der kan understøtte dette arbejde. 

AlmenNet er en udviklingsforening for fremtidssikring af almene bebyggelser 

ISBN 978-87-992950-3-6

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?