AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

More documents

Recommendations

Info

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler I eksemplet med ’Børn og unges fritidsliv’ kunne succeskriterierne for eksempel være: • At der hvert år etableres 3 nye fritidstilbud i samarbejde med børn og unge fra området • At lokale foreninger hvert år får 20 nye medlemmer blandt børn og unge fra boligområdet • At medlemsantallet i den lokale fritids- og ungdomsklub er øget med 20 % efter 1 år og med 30 % efter 3 år • At 25 børn og unge fra boligområdet hvert år får sig et fritidsjob gennem projektet • At der kan registreres et løbende fald i afdelingens udgifter til hærværk, som skal være reduceret med 50 % ved helhedsplanens afslutning Når man længere fremme i processen har beskrevet de konkrete projekter og initiativer, der skal sættes i værk, skal man vende tilbage til beskrivelsen af indsatsområdet og opstille de vigtigste milepæle for indsatsområdet. Dermed får man et overblik over, hvornår de enkelte aktiviteter skal igangsættes i forhold til hinanden for at projekterne kan understøtte hinanden bedst muligt. 2.4 IDéuDVIklIng Nu skal man i gang med at udvikle idéer til konkrete projekter inden for hvert indsatsområde. Det handler om at få aktiveret alle de ressourcer, der på en eller anden måde kan bidrage til at sætte en positiv udvikling i gang. Man skal derfor have fat i ressourcekortlægningen, som blev udarbejdet i fase 1. I eksemplet med indsatsområdet ’Børn og unges fritidsliv’ vil det være oplagt, at projektarbejdsgruppen inviterer for eksempel lokale ildsjæle, repræsentanter for foreninger i området, afdelingsbestyrelser, klubledere, repræsentanter 0 for den kommunale fritidsforvaltning og lokale erhvervsfolk til at udvikle idéer sammen. De gode og bæredygtige idéer opstår som regel, når man er sammen med andre, der også har noget at byde på. Projektarbejdsgruppen skal derfor sørge for at tilrette en åben proces, der lader idéerne opstå ud fra alle de ressourcer, der er til stede. Det ligger uden for denne vejlednings rammer at beskrive, hvordan man helt konkret kan tilrettelægge en idéudviklingsproces. Der findes mange gode og velafprøvede metoder. Nogen af dem er beskrevet i AlmenVejledning A3: Beboerdemokratisk proces. Generelt er det vigtigt, at man på forhånd har gennemtænkt hele processen, og at der er én til at styre processen og samle op undervejs. Der skal være klare aftaler om, hvad der konkret skal ske med de idéer, der generes i processen. Hvad er næste skridt? Hvordan formidles idéerne og til hvem? Hvem beslutter, hvilke idéer der skal arbejdes videre med? Hvem skal være med til at videreudvikle projektidéerne?
indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler 2.5 konkretIserIng AF projektIDéer Nu skal de projektidéer, der skal indgå i helhedsplanen, konkretiseres så meget, som det er muligt på nuværende tidspunkt. For at sikre et fortsat lokalt ejerskab til projekterne er det vigtigt, at de parter, der skal bidrage med ressourcer, er fælles om at videreudvikle projektidéerne. Projektarbejdsgruppens rolle er at koordinere arbejdet og bistå i skriveprocessen. Fra en projektidé fødes, og til man står med et endeligt tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden, vil der ofte være gået mere end et år. I mellemtiden kan forudsætningerne have ændret sig – problemerne kan være blevet større eller mindre, målgruppen kan have rykket sig, vigtige nøglepersoner i projektet kan være blevet skiftet ud etc. Derfor skal der altid laves en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter, når man til sin tid skal i gang med at planlægge gennemførelsen. I forhold til helhedsplanen er kravet, at beskrivelserne af projekterne skal være så konkrete, at de er egnede som beslutningsgrundlag i boligorganisationen, i kommunen og i sidste ende Landsbyggefonden: Det skal være tydeligt, hvad man vil opnå med projektet, og man skal kunne sandsynliggøre, at den beskrevne indsats vil give den ønskede effekt. Det er en god hjælp – både for én selv og for dem, der skal tage stilling til helhedsplanen – at bruge en fast disposition til beskrivelsen af de enkelte projekter. Ved at bruge følgende disposition får man de vigtigste elementer med: • Problemstilling • Mål • Aktiviteter • Milepæle • Succeskriterier • Forankring og videreførelse proBlemstIllIng Start med at beskrive, hvad det er for et problem eller en situation, som projektet skal gøre noget ved? Hvorfor er det vigtigt at gøre noget ved problemet? Hvem er problemet et problem for? mål Næste trin består i at beskrive de konkrete mål for projektet – altså hvilken virkning, projektet skal have. Husk på, at der altid skal være en tydelig kobling mellem projektets mål og de overordnede mål for indsatsområdet. Hvis ikke det er helt klart, hvad man egentlig vil opnå med et projekt, er det heller ikke muligt at definere den indsats, der er nødvendig. Vær derfor omhyggelig med formuleringen af mål. Det kan være en god hjælp at opsummere målene i korte, enkle ”at-punkter”. Det tvinger deltagerne i processen til at tydeliggøre og præcisere målene – og bidrager dermed også til at skabe klarhed over, om der er enighed. AktIVIteter Næste trin består i at beskrive de aktiviteter, der indgår i projektet, og hvordan aktiviteterne fører til de opstillede mål. Altså at forklare skridt for skridt, hvad man vil gøre. Det kan være en god idé at gennemtænke projektet ved at ’spole baglæns’. Tag udgangspunkt i projektets mål – altså de virkninger, projektet skal have. Overvej så, hvilke resultater der skal opnås undervejs for, at projektet får den ønskede virkning. Og beskriv så de aktiviteter – handlinger – der skal føre til resultaterne. Hvem skal medvirke til, at det sker? Hvilke forudsætninger skal være til stede for, at det sker (ressourcer, motivation, opmærksomhed ...)? På denne måde kan man få et overblik over projektets faser og de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre indsatsen – penge, arbejdskraft og fysiske rammer.
Page 1 and 2: AlmenVejledning AC 43 indholdsforte
Page 3 and 4: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 19: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 23 and 24: Fase 3: udarbejdelse og tilretning
Page 45: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 48: Den boligsociale helhedsplan er bol

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?