AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

More documents

Recommendations

Info

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler Det forudsætter blandt andet, at man har en styregruppe med reel beslutningskraft, at projektledelsen råder over tilstrækkelige ressourcer og at alle vigtige interessenter er repræsenteret i en eventuel følgegruppe (se mere i Fase 4, Projektorganisation og planlægning af gennemførelsen). DetAljerIngsgrAD AF Den ForeløBIge helheDsplAn Selv om helhedsplanen i første omgang er at betragte som foreløbig, så bør man detaljere helhedsplanen, så vidt som det er muligt. Jo mere gennemarbejdet og konkret den foreløbige helhedsplan er, des lettere vil det være at rette helhedsplanen til, når man har fået en foreløbig støtteudmelding fra Landsbyggefonden. Det vil samtidig forkorte den kommunale sagsbehandlingstid, som især i større kommuner kan forlænge processen. etIske oVerVejelser Formuleringen af helhedsplanen er altid en balancegang: På den ene side skal helhedsplanen indeholde den nødvendige dokumentation for de problemer, som kendetegner boligområdet. På den anden side skal man også være opmærksom på, at man derigennem sætter yderligere fokus på problemerne og risikerer at bidrage til stigmatiseringen af området. Det er godt at have i baghovedet, at helhedsplanen skal kunne tåle at blive læst af enhver – beboere, journalister, politikere, alle! Helhedsplanen kommer tæt ind på beboerne og hverdagslivet i boligområdet. Vær varsom i omtalen af grupper af beboere, som forholdsvis let lader sig identificere. Vær også opmærksom på generaliserende formuleringer, der kunne tolkes, som om bestemte beboergrupper per definition er ressourcesvage eller udgør et problem i boligområdet. Ikke alene risikerer man at krænke en hel beboergruppe. Man risikerer også at støde beboere fra sig, der ellers kunne være en uvurderlig ressource i helhedsplanen. FormIDlIng AF helheDsplAnen Helhedsplanen som sådan er sjældent velegnet til formidling til en bredere kreds. Overvej derfor, hvordan helhedsplanen bedst kommunikeres ud til beboere og samarbejdspartnere. Som regel en det en god idé at udarbejde en kort sammenfatning som oplæg til det beboermøde, hvor helhedsplanen skal præsenteres. Som i al anden formidling handler det om at sætte sig i modtagerens sted: ”Hvad betyder helhedsplanen for mig som beboer, og hvordan kan jeg være med?” 3.3 ForslAg tIl DIsposItIon For helheDsplAn Nedenstående dispositionsforslag kan sammen med tjeklisten i bilag E bruges som en hjælp til at udforme helhedsplanen. Forord: Det skal bl.a. fremgå, hvem der er ansøger(e). Resumé: Skriv et kort resumé af helhedsplanen, som giver udefrakommende et hurtigt overblik. Det letter læsningen af helhedsplanen. Tænk også på, at beslutningstagere, journalister m.fl. sjældent arbejder sig igennem en helhedsplan. Præsenter det vigtigste – baggrund, udfordringer, indsats og forventet effekt. Baggrund: Med udgangspunkt i analysen og statusrapporten indarbejdes en kort beskrivelse af boligområdets samlede situation og de væsentligste udfordringer og potentialer (se Fase 1, Forberedelse – Analyse – Status). Vision: Her indskrives visionen for boligområdet – de overordnede formål med helhedsplanen – som styregruppen i samarbejde med aktører fra lokalområdet formulerede (se Fase 2, afsnittet om formulering af vision). Indsatsområder: Her beskrives de udvalgte indsatsområder med mål, succeskriterier og milepæle, og de vigtigste samarbejdspartnere præsenteres (fra Fase 2, afsnittet om indsatsområder). Man bør også beskrive, hvordan eksisterende indsatser i området eventuelt bidrager til opfyldelsen af mål for indsatsområdet.
indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler Projekter og initiativer: Under hvert indsatsområde indarbejdes beskrivelsen af de respektive projekter og initiativer, som skal bidrage til opfyldelsen af målene for indsatsområdet (fra Fase 2, projektkataloget). I beskrivelsen af de enkelte projekter skal indgå konkrete mål, målbare succeskriterier og milepæle, hvis de er formuleret på nuværende tidspunkt. Overordnet tidsplan: Med udgangspunkt i milepælsplanen for de enkelte indsatsområder udarbejdes der en overordnet tidsplan for helhedsplanen. Det skal fremgå, hvornår de vigtigste projekter igangsættes og gennemføres. Man skal sørge for, at indsatsen igangsættes i en logisk rækkefølge, der sikrer, at de enkelte aktiviteter spiller sammen og understøtter hinanden bedst muligt. Man skal også overveje, om der en realistisk sammenhæng mellem den overordnede tidsplan og de ressourcer, der er til rådighed. Evaluering: Her redegøres der for, hvordan og hvornår man måler på resultaterne, hvilke metoder der anvendes og om evalueringen foretages internt eller med hjælp fra en ekstern evaluator. Organisation: Der indarbejdes en organisationsplan og en beskrivelse af kopetence og ansvarsfordeling mellem de forskellige parter (se Fase 4, Projektorganisation og planlægning af gennemførelsen) Hvis helhedsplanen er et samarbejde mellem flere boligorganisationer, skal det også fremgå, hvilken af boligorganisationerne der har det økonomiske og administrative ansvar for gennemførelsen af helhedsplanen, herunder personaleledelse. Budget: Budgettet skal indeholde forventede indtægter og udgifter og skal afspejle de planlagte aktiviteter år for år. På indtægtssiden anføres behovet for tilskud fra Landsbyggefonden, den forventede lokale medfinansiering samt forventede tilskud fra øvrige bidragydere. Landsbyggefonden stiller p.t. krav om lokal medfinansiering på minimum 25 % af det samlede budget. Den lokale medfinansiering kan for eksempel komme fra boligorganisationens arbejdskapital eller dispositionsfond, via kommunal støtte, fra lokale samarbejdsparter, fra de involverede boligafdelinger mv. Det er dog ikke et krav, at medfinansieringen udelukkende skal ske i form af kontant støtte. Man kan også indregne værdien af lønudgifter til medarbejdere, der reelt indgår som arbejdskraft i projekter, og værdien af lokaler, der stilles gratis til rådighed for et projekt. Hverken støtte fra statslige puljer eller værdien af ordinære driftsopgaver, udført af boligorganisation eller kommune, kan indregnes som lokal medfinansiering. På udgiftssiden oplistes de forventede udgifter til for eksempel løn og personale, projektledelse, administration, aktiviteter, lokaleleje, evalueringer, undersøgelser mv. Man skal huske at tage højde for den forventede løn- og prisudviklingen i helhedsplanens løbetid. Landsbyggefonden har udarbejdet et budgetskema, som skal anvendes. Se www.lbf.dk Bilag: KÅS-tabeller for de berørte afdelinger, eventuelle samarbejdsaftaler og andet relevant materiale (for eksempel ressourcekortlægningen) vedlægges som bilag. 3.4 tIlretnIng AF helheDsplAnen I forlængelse af Landsbyggefondens foreløbige støtteudmelding vil boligorganisationen modtage Landsbyggefondens krav til bearbejdning af den foreløbige helhedsplan Budgettet rettes til, helhedsplanen revideres efter Landsbyggefondens anvisninger, inden den endelige helhedsplan indsendes, igen via kommunen.
Page 1 and 2: AlmenVejledning AC 43 indholdsforte
Page 3 and 4: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 23: Fase 3: udarbejdelse og tilretning
Page 45: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 48: Den boligsociale helhedsplan er bol

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?