AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

More documents

Recommendations

Info

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler Man skal søge at undgå, at projektet alene bliver afhængigt af eksterne ressourcer, som risikerer at forsvinde på et tidspunkt. Kan arbejdskraft fra lokale institutioner for eksempel indgå i projektet? Eller hvad med frivillige? Kan lokaler, som benyttes til andre formål, også anvendes af projektet? osv. osv. mIlepæle Næste trin består i at opstille de vigtigste milepæle for projektet. Milepæle er målepunkter, der viser, om projektet skrider planmæssigt frem og er derfor et vigtigt styringsredskab. Milepælene skal være entydige og tidsbaserede. succeskrIterIer Næste trin består i at definere målbare succeskriterier. Til et mål hører altid et eller flere succeskriterier, hvor man på forhånd definerer, hvordan og hvornår det pågældende mål er nået. Succeskriterier skal ligesom milepælene være entydige og tidsbaserede. ForAnkrIng og VIDereFørelse Endelig bør der i beskrivelsen af projektet indgå overvejelser om, hvad der skal ske med aktiviteterne, når projektperioden er slut og eksterne midler fra for eksempel Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten videreføres, og hvem skal gøre det? Erfaringerne viser, at ’overlevelseschancen’ er størst, hvis projektet fra starten forankres hos dem, der skal videreføre aktiviteten. 2.6 VAlg AF metoDer tIl målIng AF eFFekten Når man formulerer mål og succeskriterier, må man nødvendigvis også tage stilling til, hvordan man vil måle effekten og hvordan og hvornår man vil indsamle data. Man bør generelt vælge nogle simple dataindsamlingsmetoder, som man nemt kan overskue, og som man er sikker på, at man har ressourcer til at gennemføre. Projekter igangsættes desværre ofte uden, at man har foretaget en måling af tingenes tilstand før projektets start. Det gør det naturligvis vanskeligt at måle effekten af en given indsats. Så vidt muligt bør der altid indgå både en før- og en eftermåling. I længerevarende projekter bør man også foretage enkelte må- linger undervejs i projektet for at kunne vurdere, om der er behov for at justere indsatsen for at få den ønskede effekt. Hvis man ikke har lavet en førmåling, vil man ved projektets afslutning være tvunget til at rekonstruere tingenes tilstand ved projektets start. Man vil måske ubevidst være tilbøjelig til at gøre tingene dårligere, end de egentlig var (og dermed effekten bedre end den reelt har været), og vurderingen kan også blive farvet af manglende hukommelse, efterrationaliseringer osv. 2.7 kVAlItetssIkrIng AF mål og succeskrIterIer En metode til at sikre sig, at mål og succeskriterier er tilstrækkeligt klare, er at benytte den såkaldte SMART-sikring. SMART betyder: • Specifikke. Er de forventede mål konkrete og utvetydigt formulerede? Er det klart, hvad der skal ske? Hvem skal gennemføre målet? • Målbare. Kan målet måles? Hvordan ved man, at den ønskede ændring er indtrådt? Er målemetoden klar? Og kan målingen gennemføres? • Accepterede. Er de vigtigste aktører i projektet enige om, at det er et godt mål? Er der interessegrupper, der vil modarbejde opfyldelsen af målet? • Realistiske. Er de nødvendige ressourcer til rådighed? Er det muligt at nå målet inden for tidsrammen? Er der en logisk sammenhæng mellem mål og midler? Og mellem budget og projektplan? • Tidsbaserede. Hvornår skal målet være nået? Er der angivet en tidsfrist? Er den opnåelig? 2.8 projektkAtAlog Projektbeskrivelserne samles i et projektkatalog, som godkendes af styregruppen. Projektkataloget udgør sammen med visionen og de overordnede beskrivelser af indsatsområderne råmaterialet til helhedsplanen.
Fase 3: udarbejdelse og tilretning af helhedsplan Nu er det meste af råmaterialet til helhedsplanen klar – der er formuleret en vision for boligområdet, indsatsområder og projekter er beskrevet. Tiden er nu kommet, hvor elementerne skal skrives sammen til en helhedsplan, der er egnet til godkendelse. 3.1 mål For FAse 3 • At udarbejde en samlet helhedsplan • At udarbejde samarbejdsaftaler mellem boligorganisation(er) og kommune • At få helhedsplanen godkendt i boligorganisationen, kommunen og Landsbyggefonden. 3.2 uDArBejDelse AF helheDsplAnen Nu skal helhedsplanen skrives sammen og godkendes i boligorganisation og kommune, inden den indsendes til Landsbyggefonden. Det meste af råmaterialet til helhedsplanen er klar. To vigtige elementer mangler styregruppen dog endnu at tage stilling til, nemlig projektets organisering og det samlede budget for helhedsplanen. Ofte suppleres helhedsplanen af en samarbejdsaftale mellem boligorganisation(er) og kommune. Samarbejdsaftalen bør udarbejdes sammen med helhedsplanen, så den kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget (se eksempel på samarbejdsaftale i AlmenVærktøj A4-6). orgAnIsAtIon Den overordnede organisationsstruktur skal være på plads, inden helhedsplanen kan indsendes til godkendelse. Man skal over for Landsbyggefonden kunne sandsynliggøre, at den beskrevne organisation er egnet til at gennemføre og styre indsatsen.
Page 1 and 2: AlmenVejledning AC 43 indholdsforte
Page 3 and 4: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 21: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 45: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 48: Den boligsociale helhedsplan er bol

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?