AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

More documents

Recommendations

Info

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler 4.4 projektgrupper I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter vil der ofte være behov for at nedsætte projektgrupper. Den konkrete sammensætning af projektgrupperne afhænger naturligvis helt af projektets karakter. Det afgørende er, at projektgrupperne bemandes af folk, der har tid til at lægge et stykke reelt arbejde i projektet. 4.5 Følgegruppe For at sikre en koordinering af helhedsplanens projekter med andre initiativer og aktiviteter i boligområdet kan det være en god idé at etablere en følgegruppe med repræsentanter fra f.eks. skole- og institutionsområdet, sundhedsplejersker, integrationsområdet, beskæftigelsesområdet, udstationerede medarbejdere og gadeplansmedarbejdere, SSP, frivillige foreninger og sports- og fritidsforeninger. Det vil selvfølgelig være de lokale forhold, som afgør hvilke parter der er repræsenteret i følgegruppen. Projektlederen er normalt sekretær for følgegruppen. Følgegruppens ansvarsområde: • Levere behovsafklaring • Give sparring, samarbejde og bakke op om løsninger • Sikre projektets kvalitet • Koordinering med andre initiativer og indsatser i boligområdet • Sikre den lokale forankring af projektet 4.6 AFstemnIng AF ForVentnInger For at undgå for mange uoverensstemmelser i løbet af projektperioden er det vigtigt at få afklaret de forskellige forventninger, der, helt naturligt, er til helhedsplanens gennemførelse. Man skal gøre sig klart, at indgangsvinklerne kan variere meget. For eksempel arbejder kommunens repræsentanter ofte målrettet med forskellige målgrupper, hvor en særlig faglig tilgang er nødvendig, hvorimod afdelingsbestyrelse/beboere har alle områdets beboere for øje, når de igangsætter aktiviteter. Der kan være forskellige kulturer, normer og værdier i forskellige institutioner, og der kan være uskrevne regler om, hvem der bestemmer hvad og hvilke procedurer, der normalt følges ved iværksættelse af aktiviteter i området. 4.7 kommunIkAtIon I et projekt, der strækker sig over flere år, og som involverer en lang række aktører, er løbende information om projektets status utrolig vigtig. Nogle har måske en forventning om, at der hurtigt vil komme synlige resultater, og de har ikke overblik over de formelle regler og procedurer, der skal overholdes undervejs. De kan således have svært ved at forstå at projekterne nogle gange må vente på godkendelse hos andre myndigheder eller lignende. Det er derfor vigtigt hele tiden at synliggøre, hvor projektet står, og hvorfor det måske kan opleves som om, projektet står stille i perioder. synlige succeser og markeringer • Synlige succeser løbende undervejs kan markere, at der sker noget, f.eks. et kulturarrangement eller en udstilling. • Ved at markere vigtige faser i projektet, f.eks. projektets start og projektets afslutning, bliver det synligt for alle, hvor projektet står. Det kan være en indvielse af projektlokaler, et borgermøde, en konference, en kvarterfest, eller en overdragelsesceremoni, når projekterne forankres. Et lavt engagement, eller rygtedannelser om at projektgennemførelsen ikke fungerer, kan være tegn på manglende kommunikation, eller at kommunikationsformen er forkert. En kommunikationsstrategi for projektet kan medvirke til, at den nødvendige information gives under hele gennemførelsesfasen,
indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler således at beboere og samarbejdspartnere kan følge med og hele tiden er bevidste om deres egen rolle i projektet. kommunikationsplan • En kommunikationsplan giver bl.a. svar på, hvem der skal inforinformeres, hvad der skal informeres om, hvor ofte der skal informeres, hvilke medier der skal informeres gennem, og mål for om informationen har været god nok. 4.8 DetAIlplAnlægnIng og projekttIlpAsnIng Helhedsplanen indeholder en tidsplan for projektet. Men der vil være behov for en mere detaljeret planlægning af forløbet, når Landsbyggefonden har givet tilsagn til projektet. Først da er det muligt at indpasse projektgennemførelsen i kommunens og boligområdets øvrige aktiviteter. Tilsvarende indeholder helhedsplanen et overordnet budget for projektgennemførelsen, som også kan have et behov for en konkretisering. Endvidere skal budgettet indarbejdes i boligorganisationens regnskabssystem. For at undgå at projekterne bliver forsinket, er det vigtigt at gøre sig nogle helt praktiske overvejelser i planlægningen af projektgennemførelsen. Det handler bl.a. om, hvordan de enkelte projekter spiller sammen, hvilke forudsætninger der skal være til stede for projekterne realisering, og hvad stiller man op, hvis forudsætningerne ikke er til stede. Det er vigtigt, at alle de involverede parter forstår samspillet og de konsekvenser, det kan have for projektet, hvis koordineringen mislykkes. God fornøjelse!
Page 1 and 2: AlmenVejledning AC 43 indholdsforte
Page 3 and 4: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 23 and 24: Fase 3: udarbejdelse og tilretning
Page 27: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 45: indholdsfortegnelse > forord > intr
Page 48: Den boligsociale helhedsplan er bol

AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?