AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler
gøre sig klart, at en helhedsplan forpligter og involverer boligorganisationen i
bred forstand.
Tilskud fra Landsbyggefonden forudsætter nemlig, at boligorganisationen
også siger ja til at styre indsatsen – organisatorisk, administrativt og økonomisk
– i tæt dialog med kommunen.
Derfor skal boligorganisationen sikre, at de nødvendige ressourcer til gennemførelsen
af helhedsplanen er til stede.
Boligorganisationen bør også på forhånd overveje, hvor opgaverne bedst
forankres i organisationen, så de medarbejdere, der organisatorisk og administrativt
skal sikre gennemførelsen af helhedsplanen, bliver taget i ed undervejs
i udarbejdelsen af helhedsplanen.
eVentuelt sAmArBejDe meD eksterne konsulenter
I nogle tilfælde vælger boligorganisationen at få en ekstern konsulent til at
bistå ved udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan – enten fordi man
har svært ved at afse de nødvendige ressourcer til arbejdet, eller fordi man
ønsker at få tilført en faglig viden, som boligorganisationen ikke selv råder
over.
Inden man eventuelt beslutter sig for at tilknytte en ekstern konsulent, skal
man tænke på, at selve arbejdet med at udforme helhedsplanen også skal ses
som en læringsproces, der giver boligorganisationen og dens medarbejdere
nye kompetencer i forhold til de boligsociale udfordringer.
Det er også i arbejdet med helhedsplanen, at selve fundamentet bliver lagt for
det efterfølgende samarbejde med kommunen og andre aktører om gennemførelsen
af helhedsplanen.
Derfor er det afgørende, at boligorganisationen – hvis man vælger at få konsulenthjælp
til dele af processen – holder fast i den overordnede styring af
processen og den direkte dialog med kommunen undervejs.
På det praktiske niveau viser erfaringerne, at det – som i alle andre samarbejdsrelationer
– er vigtigt at få afstemt forventningerne på forhånd og at have
klare spilleregler for samarbejdet.
Hvis flere boligorganisationer er involveret, er det særligt vigtigt, at der er klare
aftaler om, hvordan kommunikationen mellem de forskellige parter skal foregå
undervejs, hvilke ydelser konsulenten skal levere, og hvad boligorganisationerne,
kommunen og eventuelle andre parter skal bidrage med til processen.
VIlkårene er ForskellIge
Det er ikke kun boligorganisationer, der er vidt forskelligt gearet til at løfte opgaverne.
Det gælder også kommunerne.
Mange kommuner har efterhånden taget fat om udfordringerne i de udsatte
boligområder og har påtaget sig opgaven med at koordinere og styre de
mange kræfter, der skal bidrage til at gennemføre de nødvendige forandringer
i boligområderne. I andre kommuner er man endnu ikke nået så langt.
Denne vejledning vil især være en hjælp de steder, hvor der endnu ikke er
opbygget et mere fast forankret samarbejde mellem boligorganisationerne og
kommunen om den boligsociale indsats.
Projektgruppen, januar 2009