AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler
Man skal søge at undgå, at projektet alene bliver afhængigt af eksterne ressourcer,
som risikerer at forsvinde på et tidspunkt. Kan arbejdskraft fra lokale
institutioner for eksempel indgå i projektet? Eller hvad med frivillige? Kan lokaler,
som benyttes til andre formål, også anvendes af projektet? osv. osv.
mIlepæle
Næste trin består i at opstille de vigtigste milepæle for projektet. Milepæle er
målepunkter, der viser, om projektet skrider planmæssigt frem og er derfor et
vigtigt styringsredskab. Milepælene skal være entydige og tidsbaserede.
succeskrIterIer
Næste trin består i at definere målbare succeskriterier. Til et mål hører altid et
eller flere succeskriterier, hvor man på forhånd definerer, hvordan og hvornår
det pågældende mål er nået. Succeskriterier skal ligesom milepælene være
entydige og tidsbaserede.
ForAnkrIng og VIDereFørelse
Endelig bør der i beskrivelsen af projektet indgå overvejelser om, hvad der skal
ske med aktiviteterne, når projektperioden er slut og eksterne midler fra for
eksempel Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten videreføres, og hvem
skal gøre det? Erfaringerne viser, at ’overlevelseschancen’ er størst, hvis projektet
fra starten forankres hos dem, der skal videreføre aktiviteten.
2.6 VAlg AF metoDer tIl målIng AF eFFekten
Når man formulerer mål og succeskriterier, må man nødvendigvis også tage
stilling til, hvordan man vil måle effekten og hvordan og hvornår man vil indsamle
data. Man bør generelt vælge nogle simple dataindsamlingsmetoder,
som man nemt kan overskue, og som man er sikker på, at man har ressourcer
til at gennemføre.
Projekter igangsættes desværre ofte uden, at man har foretaget en måling af
tingenes tilstand før projektets start. Det gør det naturligvis vanskeligt at måle
effekten af en given indsats. Så vidt muligt bør der altid indgå både en før- og
en eftermåling. I længerevarende projekter bør man også foretage enkelte må-
linger undervejs i projektet for at kunne vurdere, om der er behov for at justere
indsatsen for at få den ønskede effekt.
Hvis man ikke har lavet en førmåling, vil man ved projektets afslutning være
tvunget til at rekonstruere tingenes tilstand ved projektets start. Man vil måske
ubevidst være tilbøjelig til at gøre tingene dårligere, end de egentlig var (og
dermed effekten bedre end den reelt har været), og vurderingen kan også
blive farvet af manglende hukommelse, efterrationaliseringer osv.
2.7 kVAlItetssIkrIng AF mål og succeskrIterIer
En metode til at sikre sig, at mål og succeskriterier er tilstrækkeligt klare, er at
benytte den såkaldte SMART-sikring. SMART betyder:
• Specifikke. Er de forventede mål konkrete og utvetydigt formulerede?
Er det klart, hvad der skal ske? Hvem skal gennemføre
målet?
• Målbare. Kan målet måles? Hvordan ved man, at den ønskede
ændring er indtrådt? Er målemetoden klar? Og kan målingen
gennemføres?
• Accepterede. Er de vigtigste aktører i projektet enige om, at det
er et godt mål? Er der interessegrupper, der vil modarbejde opfyldelsen
af målet?
• Realistiske. Er de nødvendige ressourcer til rådighed? Er det muligt
at nå målet inden for tidsrammen? Er der en logisk sammenhæng
mellem mål og midler? Og mellem budget og projektplan?
• Tidsbaserede. Hvornår skal målet være nået? Er der angivet en
tidsfrist? Er den opnåelig?
2.8 projektkAtAlog
Projektbeskrivelserne samles i et projektkatalog, som godkendes af styregruppen.
Projektkataloget udgør sammen med visionen og de overordnede
beskrivelser af indsatsområderne råmaterialet til helhedsplanen.