AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler
4.4 projektgrupper
I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter vil der ofte være behov
for at nedsætte projektgrupper. Den konkrete sammensætning af projektgrupperne
afhænger naturligvis helt af projektets karakter. Det afgørende er,
at projektgrupperne bemandes af folk, der har tid til at lægge et stykke reelt
arbejde i projektet.
4.5 Følgegruppe
For at sikre en koordinering af helhedsplanens projekter med andre initiativer
og aktiviteter i boligområdet kan det være en god idé at etablere en følgegruppe
med repræsentanter fra f.eks. skole- og institutionsområdet, sundhedsplejersker,
integrationsområdet, beskæftigelsesområdet, udstationerede
medarbejdere og gadeplansmedarbejdere, SSP, frivillige foreninger og sports-
og fritidsforeninger. Det vil selvfølgelig være de lokale forhold, som afgør hvilke
parter der er repræsenteret i følgegruppen. Projektlederen er normalt sekretær
for følgegruppen.
Følgegruppens ansvarsområde:
• Levere behovsafklaring
• Give sparring, samarbejde og bakke op om løsninger
• Sikre projektets kvalitet
• Koordinering med andre initiativer og indsatser i boligområdet
• Sikre den lokale forankring af projektet
4.6 AFstemnIng AF ForVentnInger
For at undgå for mange uoverensstemmelser i løbet af projektperioden er
det vigtigt at få afklaret de forskellige forventninger, der, helt naturligt, er til
helhedsplanens gennemførelse. Man skal gøre sig klart, at indgangsvinklerne
kan variere meget. For eksempel arbejder kommunens repræsentanter ofte
målrettet med forskellige målgrupper, hvor en særlig faglig tilgang er nødvendig,
hvorimod afdelingsbestyrelse/beboere har alle områdets beboere for øje,
når de igangsætter aktiviteter.
Der kan være forskellige kulturer, normer og værdier i forskellige institutioner,
og der kan være uskrevne regler om, hvem der bestemmer hvad og hvilke
procedurer, der normalt følges ved iværksættelse af aktiviteter i området.
4.7 kommunIkAtIon
I et projekt, der strækker sig over flere år, og som involverer en lang række
aktører, er løbende information om projektets status utrolig vigtig. Nogle har
måske en forventning om, at der hurtigt vil komme synlige resultater, og de
har ikke overblik over de formelle regler og procedurer, der skal overholdes
undervejs. De kan således have svært ved at forstå at projekterne nogle
gange må vente på godkendelse hos andre myndigheder eller lignende. Det
er derfor vigtigt hele tiden at synliggøre, hvor projektet står, og hvorfor det
måske kan opleves som om, projektet står stille i perioder.
synlige succeser og markeringer
• Synlige succeser løbende undervejs kan markere, at der sker
noget, f.eks. et kulturarrangement eller en udstilling.
• Ved at markere vigtige faser i projektet, f.eks. projektets start og
projektets afslutning, bliver det synligt for alle, hvor projektet står.
Det kan være en indvielse af projektlokaler, et borgermøde, en
konference, en kvarterfest, eller en overdragelsesceremoni, når
projekterne forankres.
Et lavt engagement, eller rygtedannelser om at projektgennemførelsen ikke
fungerer, kan være tegn på manglende kommunikation, eller at kommunikationsformen
er forkert. En kommunikationsstrategi for projektet kan medvirke
til, at den nødvendige information gives under hele gennemførelsesfasen,