MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

y Miljø y Danmark y 04.10 

M AG A SIN O M N AT U R O G M I L J ø 

Stop spild 

af mad 

Portræt side 20 

4: Luftens Bolsjoj 

16: havmiljøet i Arktis skal beskyttes 

32: Kom tæt på de vilde fugle

f O T O: S C A N P I X 

2 

y Miljø y Danmark y 

MiljøDanmark 

Nummer 4 · August 2010 

Udgiver: 

Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

mim@mim.dk 

Tlf. 33 92 76 00 

Udkommer med 6 ordinære 

numre om året 

Abonnement 68 kr. om året 

Oplag: 14.500 

Hjemmeside: www.mim.dk/ 

udgivelser/miljødanmark 

Redaktion: 

miljoedanmark@mim.dk 

forsidefoto: Ricky John 

Molloy 

ISSN 0903 5907 

Yderligere oplysninger om 

MiljøDanmark på side 43. 

y BISONOKSER y Af ULf JOEL JENSEN y 

Med lidt held kan du støde på en mindre 

flok europæiske bisoner i efterårsferien 

næste år på Bornholm. Lige nu undersøger 

Skov- og Naturstyrelsen nemlig mulighederne 

for at udsætte en gruppe af det 

900 kg tunge dyr i Almindingen. Ifølge skovrider 

Søren friese vil der dog gå minimum 

et års tid, før alle nødvendige tilladelser er i 

hus, og dyrene er hjembragt. 

– Der er mange ting, der skal undersøges, 

før bisonen kan importeres: Vi skal have 

M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 

Abonnementsændringer 

Hvis du flytter eller ønsker 

at ændre dit abonnement, 

så er det Rosendahls-Schultz 

Grafisk Distribution, der skal 

have besked. 

Send et flyttekort til: 

Rosendahls-Schultz Grafisk 

Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller 

send en e-mail til 

distribution@rosendahlsschultzgrafisk.dk 

Ved adresseændring er det 

vigtigt at oplyse både den 

nye og den gamle adresse. 

4: 

Luftens Bolsjoj 

Skov- og Naturstyrelsen arrangerer 

hvert forår og efterår 

guidede ture til sort sol i grænselandet, 

hvor deltagerne bliver 

vidner til det imponerende skue, 

når op mod en kvart million 

stære i perfekt symmetri danser 

ballet på aftenhimlen. 

Bisonen vender tilbage 

valgt den rigtige flok, og alle forhold vedrørende 

dyrenes sundhed skal afdækkes, forklarer 

Søren friese. 

En truet art 

På forhånd ser det lovende ud for et bison 

comeback i Danmark: Almindingen er Danmarks 

femtestørste skovområde – og både 

skovens størrelse og karakter lever fint op 

til de krav, en bisonokse har til sit levested. 

Den europæiske bison er en stærkt truet art, 

8: 

Mor – jeg har fundet en 

politihjelm! 

En stor del af de ting, vi smider 

ud, er i virkeligheden ikke affald 

og kan sagtens bruges af andre. 

Det blev tydeligt demonstreret 

af Store Byttedag i fælledparken 

i København. Arrangementet 

var et led i Miljøstyrelsens 

kampagne Brug mere – 

spild mindre. 

Den sidste danske bison døde for omkring 2.500 år siden i jernalderen. Men nu er den på vej tilbage: 

første skridt på vejen mod fritlevende bisoner i Danmark bliver en indhegning i Almindingen på Bornholm. 

og et dansk genudsætningsprojekt vil dermed 

være et bidrag til bevarelsen af arten. I 

dag lever den europæiske bison vildt i Polen, 

Hviderusland, Ukraine, Litauen og Rusland. 

– I løbet af et års tid vil vi sandsynligvis 

have hentet en mindre flok bisoner fra Polen. 

I første omgang skal de leve i en større 

indhegning i Almindingen, mens vi undersøger, 

hvordan de opfører sig. Og hvis alting 

går efter planen, vil indhegningen senere 

blive fjernet, og dyrene kan bevæge sig helt

16: 

Havmiljøet i Arktis skal 

beskyttes endnu bedre 

Havisen i Arktis forsvinder langt 

hurtigere end forventet. Det 

betyder, at der inden længe vil 

sejle masser af skibe rundt i det 

nordlige ishav. På den baggrund 

mødtes de arktiske miljøministre 

i begyndelsen af juni i 

Grønland – for at sikre havmiljøet 

rundt om Grønland og resten 

af Arktis . 

frit i den bornholmske natur, forklarer 

Søren friese. 

Den planlagte indhegning vil ikke give det 

øvrige dyreliv gener, da den blot kommer til 

at bestå af tre strømførende tråde. Og dem 

kan både råvildt og harer let forcere. Eftersom 

det er vigtigt at sikre den lokale opbakning 

til den nye og meget store øbo, vil 

både de bornholmske jægere, skovejere og 

landmænd blive inddraget i bestræbelserne 

på at finde plads til bisonen på Bornholm. 

20: 

Vær den forandring, du 

ønsker at se i hverdagen 

Portræt: Selina Juul har travlt. 

På under to år har hun skabt 

folkebevægelsen Stop spild af 

mad. Bag sig har hun nu over 

6.000 medlemmer. Med en 

enorm arbejdsindsats og en 

stærk tro på forandring er det 

lykkedes hende at bringe madspild 

langt frem i den offentlige 

debat. 

28: 

Nyt GPS-kort åbner op for 

den danske natur 

GPS-leverandør lancerer et nyt 

topografisk danmarkskort efter 

aftale med Kort & Matrikelstyrelsen. 

Vandrere, lystfiskere og 

folk, der går på GPS-skattejagt, 

er begejstrede. 

Indhold y 

32: 

Kom helt tæt på de vilde 

fugle 

Danmark har fået sit første 

offentlige fotoskjul. Det ligger 

i Hov Vig i Odsherred, der 

er kendt for sit store fugleliv. I 

skjulet kan man komme helt tæt 

på fuglene – og derfor virker 

det som en magnet på fugleentusiaster 

fra nær og fjern. 

Udryddet – men reddet på målstregen 

Den europæiske bison er i dag på IUCN’s rødliste over truede 

arter: Der findes omkring 3.000 individer af arten på verdensplan 

– heraf lever omkring en tredjedel i fangenskab. Men 

faktisk har det været meget værre for bisonen. 

Efter 1. verdenskrig var arten reelt udryddet. De sidste 

knap 1.000 dyr, som primært levede i den polske skov Bialowieza, 

blev dræbt under krigen. Heldigvis havde den russiske 

zar, der havde jagten i Bialowieza, nået at forære cirka 50 

okser til forskellige zoologiske haver umiddelbart før krigen – 

og på baggrund af disse dyr er bestanden langsomt genopbygget. 

I 1929 blev de første dyr genudsat i Bialowieza – og det er 

også herfra, man planlægger at hente en lille flok på 10-15 dyr 

til Bornholm i løbet af et års tid. 

M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 3

f O T O: f O C I 

4 

y SORT SOL y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO: POUL RASMUSSEN y 


Skov- og Naturstyrelsen arrangerer hvert 

forår og efterår guidede ture til sort sol i 

grænselandet, hvor deltagerne bliver 

vidner til det imponerende skue, når op 

mod en kvart million stære i perfekt 

symmetri danser ballet på aftenhimlen. 

MiljøDanmark kiggede med. 

Luftens Bolsjoj


5

6 

y SORT SOL y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO: POUL RASMUSSEN y 

Den enorme sky af fugle spreder sig ud 

og dækker det meste af himlen foran 

os. De fl yver over rørskoven og ud mod 

tilskuerne, der har bevæget sig nogle 

hundrede meter væk fra den lillebitte 

landevej uden for den tyske by Neukirchen. 

Som på kommando slår samtlige 

fugle om i luften, fl yver først et stykke 

østover og så retur mod rørskoven, hvor 

de igen samler sig i en tættere formation. 

En rovfugl dukker op som en lidt 

større silhuet over den enorme fuglefl 

ok. Den dykker ned mod fl okken og 

slår hul på skyen af fugle, så en dråbeformet 

formation på måske 5–10.000 

individer falder mod jorden, drevet af 

rovfuglen over dem. Tilskuerne gisper 

og peger, gestikulerer og jubler. Det er 

lige nu, det kulminerer. Der er sort sol 

over grænselandet. 

Frodigt, frugtbart og fl adt 

Et par timer tidligere begyndte deltagerne 

på aftenens udfl ugt så småt at samle 

sig på en p-plads uden for Tønder. Skovfoged 

Søren Jessen fra Skov- og Naturstyrelsen 

holder mandtal og genner dernæst 

alle op i en ventende bus. Herinde 

tjekker han rutinemæssigt, om passagererne 

har husket deres pas. For selvom 

det er den danske Skov- og Naturstyrelse, 

der inviterer til sort sol over Tøndermarsken, 

så går turen i aften altså til 

Tyskland: Stærene bekymrer sig ikke på 


helt samme vis som os mennesker om 

landegrænserne. 

Bussen bevæger sig langsomt gennem 

det udramatiske landskab. Her er frodigt, 

frugtbart og fl adt. Markerne strækker 

sig som enorme, rektangulære og 

monokrome fl ader på begge sider af 

vejen. Lyset over marsken er diffust 

i den tidlige aften, men trods det lidt 

smådisede vejr kan man se kolossalt 

langt fra den ophøjede position i bussen: 

Landskabets veje er anlagt på de gamle 

diger, og markerne ligger som en følge 

deraf som bløde stryg dybt under os. 

– Vadehavet er et knudepunkt for stærene 

– både efterår og forår: Om efteråret 

samles de her fra hele Skandinavien 

og Rusland. Det handler om at æde, 

så de får fyldt depoterne til den videre 

tur sydpå, hvor de overvintrer i England, 

Holland, Belgien og Frankrig. Og 

omvendt om foråret. Det er simpelthen 

lige her, at timeglasset snævrer ind for 

fuglene – og så er der ideelle betingelser 

for dem, både hvad angår føde med de 

store græsarealer og overnatningsmuligheder 

med de store rørskove, forklarer 

Søren Jessen. 

Han guider os gennem turen sydpå 

med små kulturhistoriske anekdoter og 

udpeger både græssende bramgæs og 

svaner på markerne rundt om os. Men 

først da han efter en halv times kørsel 

gør opmærksom på en lille fl ok stære på 

venstre side af bussen, stiger stemnin- 

Fakta om stære 

og sort sol 

• Der er markant forskel på størrelsen 

af stærefl okke efterår og 

forår: Cirka dobbelt så mange 

stære er på vingerne til sort sol 

om efteråret. 

• fuglene er også vanskeligere at 

lokalisere om foråret end om efteråret. 

• Til gengæld er fl yvningen mere 

spektakulær om foråret, fordi stærenes 

fl yvning er mere vild. 

• Stærene har faste redepladser, 

som de hvert år vender tilbage til. 

Hvis deres afkom fra året før kommer 

før forældrefuglene, fi nder de 

en ny redeplads i nærheden. 

• Stære lever i familiegrupper, og 

når de samles i de gigantiske 

fl okke forår og efterår, orienterer 

de sig i forhold til hinanden via deres 

forskellige ”dialekt”: Stærens 

sang påvirkes nemlig af dens faste 

omgivelser – og kan indeholde elementer 

fra for eksempel trafi kstøj 

eller kirkeklokker. 

• Stærens naturlige fjender fra luften 

er primært spurvehøgen, duehøgen, 

kærhøgen og dværgfalken. 

fra jorden er den truet af ræv, 

mink og mår. 

f O T O: f O C I

gen om bord mærkbart: Alle strækker 

hals og snakken fortættes. Det er tydeligvis 

derfor, folk er kommet: Enkelte 

er kørt til grænseregionen helt oppe fra 

det nordlige Jylland bare for at se naturfænomenet 

sort sol med egne øjne. 

Ingen fører af flokken 

I det nordtyske venter publikum tålmodigt 

på, at stærene skal samle sig. Søren 

Jessen forklarer deltagerne på aftenens 

udflugt, at fænomenet sort sol opstår, 

når stærene hen under aften samler sig i 

gigantiske flokke for at overnatte i marskens 

rørskove: 

– Det giver sikkerhed for rovfuglene, 

at flokken er så stor. Fordi høgen eller 

falken simpelthen ikke kan spotte den 

enkelte stær i vrimlen – og derfor ikke 

har noget at dykke på. Samtidig sidder 

stærene meget tæt på tagrørene. Det er 

ikke usædvanligt, at der kan sidde seks 

eller syv på hver enkelt rør – og det betyder, 

at de bruger mindre energi på at 

holde sig varme i de kolde nætter: Man 

har målt, at temperaturen inde midt i 

flokken kan være helt op til fem grader 

varmere end rundt om den. 

Langt borte ude mod nordvest letter 

en større flok fugle. Den bevæger sig 

samlet på den karakteristiske bølgende 

eller rullende måde hen over himlen. 

Hver enkelt fugl holder sin position 

i den samlede formation og afpasser 

tempoet i forhold til de øvrige. Der er 

ingen leder af en sådan kæmpeflok; alle 

stærene reagerer i stedet synkront på 

kollektivet og føres så at sige frem over 

landskabet af hinandens indbyrdes reaktioner. 

200.000 fugle i luften 

Flokken afsøger rørskoven umiddelbart 

foran dens menneskelige tilskuere. 

Mindre grupper af stære slutter sig hele 

tiden til: De kommer både fra nord og 

syd og ser ud til at flyve durk ind i den 

større og langsommere flyvende flok. 

Heller ikke studeret gennem kikkerten 

ser den store flok ud til på nogen måder 

at åbne sig for de små flokke; den 

absorberer dem blot umærkeligt en for 

en. Pludselig iagttager vi ikke længere 

en stæreflok på 30.000 eller 40.000 individer. 

Der er flere. Mange flere. Søren 

Jessen anslår, at der er omkring 200.000 

stære i luften over Tøndermarsken 

denne aften. Og de er i fuld gang med at 

flyve solen sort. 

De kan høres nu. Både deres kaldesignaler 

og vingernes susen. Som fjerne 

bølgeskvulp bærer vinden lyden af tæt 

på en halv million fuglevinger i konstant 

bevægelse hen over os. De mange 

fugle ligner en stor, organisk, sort sky 

på himlen – og når de alle vender i en 

perfekt synkron bevægelse, forsvinder 

de næsten mod det blå. Når rovfuglene 

nærmer sig flokken, folder den nærmest 

indad omkring sig selv og bliver en 

kompakt og uigennemtrængelig kugle. 

Og når faren er drevet over, breder den 

sig ud igen til en bølgende flade. 

Slutter på få sekunder 

– Stærene overnatter i tagrørene, fordi 

de beskytter dem mod rovdyr på jorden. 

Se det med egne øjne 

Hver forår og efterår arrangerer Skov- og 

Naturstyrelsen i samarbejde med blandt 

andre Dansk Ornitologisk forening 

guidede ture med bus til sort sol. fænomenet 

opleves typisk i marts/april og 

september/oktober – og man skal købe 

billet for at deltage. 

Læs mere på Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside www.sns.dk – søg på ”sort 

sol”. 

Forskellige kattedyr kan ikke klatre op 

og tage stærene, som de kunne, hvis de 

overnattede i træerne, forklarer Søren 

Jessen – og tilføjer, at en stær i naturen 

i gennemsnit lever i syv år, mens rekorden 

for en stær i fangenskab er et liv på 

imponerende 25 år. 

Lyset falder, og mørket trækker sammen 

om os. Fuglene har opført deres 

imponerende luftballet i hen ved tre 

kvarter nu – men med ét er det overstået. 

De er tilsyneladende blevet trætte af 

de tilbagevendende rovfugleangreb og 

trækker nu mod øst. I løbet af ganske få 

sekunder er den gigantiske flok, der før 

fyldte hele himlen foran os ud, reduceret 

til en svag skygge i horisonten. 

Vi tøver lidt. Håber, at flere rovfugleangreb 

vil drive dem tilbage mod os, 

men længere ude i rørskoven har de 

tilsyneladende fundet ro. Vi ser dem 

ikke mere, og i det tiltagende tusmørke 

genner Søren Jessen os retur mod den 

ventende bus. 

Forestillingen er slut. Himlens balletmester 

er gået til ro. 


8 

y BRUG M ERE – SPILD M INDRE y Af JESPER ANDERSEN · fOTO: M I KKEL øSTERGAARD y 

Mor 

– jeg har fundet en politihjelm! 

De lange borde i det store telt er fyldt 

med ting. Bøger som Busters Verden og 

Alberte synger med de små. En stavblender. 

Et mikroskop. DVD’er med 

børnefi lm. En dukkeseng. Et trådløst 

tastatur. Alle tingene står og venter på 

deres nye ejermænd. De koster ingenting, 

men kan tages kvit og frit. Man 

behøver ikke engang at have noget at 

bytte med. Det vigtigste er, at tingene 

ikke bliver til affald. For de fejler ikke 

noget – ud over at være overfl ødige i 

den forrige ejers liv. 

I starten virker det pengeløse kon- 

Seks gode råd: 

Køb kvalitet 

Vælg produkter, der holder i mange år, og 

som kan repareres. De billigste varer er ikke 

altid de billigste på længere sigt. 


En stor del af de ting, vi smider ud, 

er i virkeligheden ikke affald og 

kan sagtens bruges af andre. Det 

blev tydeligt demonstreret på 

Store Byttedag i fælledparken i 

København. Her skiftede man- 

ge ting hænder og fi k nye, glade 

ejermænd. Arrangementet var et led i Miljøstyrelsens 

kampagne Brug mere – spild mindre. 

cept lidt fremmed på de besøgende. 

Lavmælt bliver fænomenet diskuteret 

af fl ere par: ”Kan man købe de her ting? 

Nej, det tror jeg ikke. Nå, ok – så man 

skal have noget at bytte med? Næh, vi 

kan bare tage dem. Tage dem – bare sådan 

uden videre? Ja, det siger de.” Efterhånden 

som idéen går op for folk, bliver 

de mange gratis ting vurderet med nye 

øjne. 

Fra skrot til skat 

Ind i teltet kommer seksårige William 

med sin mor. I hænderne har de poser 

Lad tingene gå videre 

Del, giv, byt, lån, køb brugt, og brug lejeordninger. 

Jo fl ere der bruger tingene, des 

færre ting er der brug for. 

med ting, han ikke leger med mere, og 

som derfor var tæt på at blive til affald. 

Blandt dem er en politihjelm af plastic 

og nogle DVD-fi lm, som William synes, 

han er blevet for stor til. Men i stedet 

for at smide dem ud har familien besluttet 

at give dem videre til andre. Til 

gengæld kan William drage hjem med 

et elektrisk keyboard og en spændende 

historiebog – begge så gode som nye. 

– Jeg synes, byttedagen er en rigtig 

fi n idé. Børn skifter jo præferencer hele 

tiden, men hvor skal man gøre af de 

ting, der bliver valgt fra? Vi har ikke 

Brug igen og igen 

Gamle ølkasser som reoler i børneværelset. 

Vaskede mælkekartoner til nedfrysning af 

fl ydende madvarer. Se på dine brugte ting, 

og tænk: Hvad kan jeg ellers bruge dem til?

tid til selv at arrangere et loppemarked, 

og det virker helt forkert bare at smide 

dem ud. Så hellere lade andre få glæde 

af dem, siger Williams mor Ulla Rathmann. 

Og hun får ret, hurtigere end hun 

aner. Mindre end en halv time senere 

dukker Lau på fem år op. Han får straks 

øje på den sorte politihjelm med den 

skinnende sølvstjerne. Hurtigt tager 

han den på og løber begejstret hen til 

sin mor og spørger, om hun vil købe den 

Køb noget, der aldrig bliver til affald 

Et museumsbesøg, en skovtur eller en middag 

på restaurant skaber meget mindre affald 

end fysiske ting. 

til ham. Da hun svarer, han må få den, 

smiler han så bredt, som hageremmen 

tillader og beholder den på. Og Lau er 

langt fra den eneste, der tager hjem med 

en nyfunden skat – frelst fra forbrændingsanlæggets 

flammer. 

Kaffeposen bliver til brugskunst 

Et andet sted på pladsen har Helene 

og Simone Kristensen taget opstilling 

med skåle og tasker, de selv folder af 

små stykker plastic. De er taget til Store Afrika lavet på denne måde. Og så fik 

> 

Spild mindst muligt 

Undgå at smide spiselige madvarer ud. Sig 

nej tak til reklamer. Brug e-boks.dk, og spar 

papir. Mange bække små giver store affaldsbesparelser. 

Byttedag for at lære andre kunsten. Materialet 

har vi alle sammen adgang til 

i rigelige mængder, for plasticstykkerne 

kan klippes af alt fra kaffeposer til 

slikpapir. Det giver samtidig kunstnerisk 

frihed til at vælge mellem utallige 

farvekombinationer. Man kommer dog 

ikke sovende til de flotte resultater. Det 

kan tage op til 24 timer at folde en stor 

skål. 

– Det startede med, at jeg så tasker fra 

Undgå skadelige stoffer 

Gå efter Blomsten og Svanemærket, når du 

køber ind. Affaldsbekæmpelse handler ikke 

kun om at gøre mængden af affald mindre, 

men også om at begrænse dets konsekvenser 

for miljøet. 


10 

y BRUG M ERE – SPILD M INDRE y Af JESPER ANDERSEN · fOTO: M I KKEL øSTERGAARD y 

jeg lyst til at prøve selv. Plastic fi ndes 

jo alle vegne, og vi smider en masse af 

det ud. Men hvis man bruger det på den 

rigtige måde, er det et slidstærkt materiale 

med en masse designmuligheder. 

Og hvis man – som jeg – er på SU, så er 

tanken om en ny, gratis taske i valgfrie 

farver jo heller ikke at gå af vejen for, 

siger Helene Kaspersen, der skriver 

om sine projekter på adressen 

www.genbrugblirguld.blogspot.com. 

”Der fi ndes ikke skrot” 

I naboteltet kan man møde Brit Jørgensen. 

Hendes foretrukne genbrugsmateriale 

er gummi fra kasserede cykel- og 

traktorslanger. Og der er næsten ingen 

grænser for, hvad hun kan få ud af dem. 

Et af Brit Jørgensens seneste projekter 

er at lave rollespilsudstyr. Hendes 

kreativitet virker nærmest ubegrænset, 

og hun laver sjældent den samme ting 

to gange. Hun har arbejdet med gummi 

i cirka otte år, er i gang med sin tredje 

bog om emnet og afholder masser af 

kurser for både børn og voksne. Hun 

har ikke alene et ganske særligt øje for 

genbrugsmaterialer, men også markante 

holdninger til vores måde at tænke om 

skrot og affald på. 

– Når jeg underviser børn i at lave 

ting af genbrugsmaterialer, så stiller jeg 

store krav til dem. Tingene skal laves 

ordentligt, for hvis man sjusker, mister 

man også fornemmelsen for materialet 

og dets muligheder. Så bliver skrot bare 

ved med at være skrot. Men hvis man 

lærer børn at lave smukke, brugbare 

ting, så er det også en lektion i, at der 

slet ikke fi ndes skrot. I virkeligheden 

fi ndes der kun materialer, siger Brit Jørgensen. 

I 2007 udgav hun bogen ”Gum- 


Både for små og store – børn og voksne – var der 

genbrugsguld at hente, da Miljøstyrelsen i foråret 

arrangerede Store Byttedag over hele landet. 

mi og genbrug”. I 2009 fulgte ”Gummi 

– tasker, kurve og krukker”. Begge kan 

købes på nettet. 

Evig byttedag på internettet 

Midt mellem teltene holder en farvestrålende 

varebil. Storskrald.dk står 

der på siden. Her kan interesserede få 

en snak med folkene bag hjemmesiden 

af samme navn. Det er en slags genbrugsplads 

på internettet, hvor man 

kan avertere med eller søge efter gratis 

genstande. 

Hvis man bor i en kommune, der er 

med i ordningen, er søgningen helt gratis. 

Hvis ikke koster det 10 kroner at få 

oplyst, hvor de ønskede genstande kan 

hentes. Søger man for eksempel på ordet 

rive, kan man se, at en bruger i Køge 

vil forære syv gamle haveredskaber 

væk. Interesserede er altid velkomne på 

www.storskrald.dk. 

Lopperne bakker op 

Rundt omkring på pladsen har mange 

valgt at deltage i Store Byttedag med 

deres egne stande, hvor der handles om 

tingene på almindelig vis. Trods truende 

regnvejrsskyer er publikumsinteressen 

stor, og lopperne har ikke noget 

imod at dele plads med bytteteltet, hvor 

tingene foræres væk. De ser det tværtimod 

som et trækplaster, der trækker 

fl ere folk til. I en af standene står Helle 

Aggerbeck, som siger: 

– Loppemarkeder handler jo ikke 

så meget om at tjene penge, men om 

at komme af med sine ting på en god 

måde. Det gør de i al fald for mig. Vi har 

alle sammen en masse overfl ødige ting, 

som er alt for gode til at blive kasseret. 

Så hellere gøre, hvad der skal til, for at 

andre kan få fornøjelse af dem. Jeg er 

helt ligeglad med om man sælger, bytter 

eller giver væk – bare man ikke smider 

væk! 

Brug mere – 

spild mindre 

På blot 15 år er mængden af affald 

fra husholdninger i Danmark vokset 

med cirka en tredjedel. Den udvikling 

ønsker Miljøstyrelsen at bremse 

og har derfor lanceret kampagnen 

Brug mere – spild mindre. Med seks 

enkle råd og en lang række arrangementer, 

loppemarkeder og byttedage 

over hele landet er det kampagnens 

mål at hjælpe danske borgere 

med at begrænse deres affald. Senere 

på året fokuseres der på madspild 

og jul med mindre spild. 

Læs mere på 

www.brugmerespildmindre.dk.


y SKOVFLÅT y Af RASMUS JøRG ENSEN y 

Mange skovflåter bærer bakterien borrelia, der er farlig for mennesker. Men med få og enkle 

forholdsregler kan du sikre dig og dine børn mod skovflåten og dermed undgå den farlige bakterie. 

Den kan maksimalt blive 1,5 cm lang. 

Alligevel bliver den af flere betegnet 

som Danmarks farligste dyr – og med 

god grund. Cirka hver fjerde skovflåt 

bærer bakterien borrelia, der kan give 

lammelser, meningitis og hjerteproblemer, 

hvis den ikke bliver behandlet i 

tide med antibiotika. Men selvom det 

lyder frygteligt, bør det ikke afholde 

folk fra den danske natur. 

– Skovflåten skal ikke holde folk 

væk fra naturen. Man kan undgå den 

ved at være de steder, hvor den nødigt 

befinder sig som for eksempel solrige 

og varme områder, fortæller biolog og 

naturvejleder Jes Aagaard fra Skov- og 

Naturstyrelsen, og han supplerer: 

– Hvis man skal ud i områder, hvor 

der er sandsynlighed for, at der er skovflåter, 

er det en god ide at tage gummistøvler 

og lange bukser på. 

Undersøg hinanden 

Selvom man følger rådene og bruger 

gummistøvler og lange bukser, kan man 

ikke være helt sikker på, at man ikke 

har fået en skovflåt på sig. Derfor anbefaler 

Jes Aagaard, at man altid undersøger 

hinanden, hvis man har været ude 

i naturen. Og man skal kigge godt efter, 

for den er mellem to og fire millimeter, 

når den bider sig fast. 

– I min familie har vi gjort det til en 

vane, at vi kontrollerer hinanden, når 

vi har været i skoven. Det er blevet til et 

fast ritual, fortæller Jes Aagaard. 

Skovflåten er en mide, der er i familie 

med edderkoppen, og derfor er det 

en fejl, når man kalder den en tæge. En 

skovflåts liv består af tre stadier: larve, 

nymfe og skovflåt. For hvert stadie skal 

den have et måltid for at videreudvikle 

sig. Den får ofte måltidet fra fugle, rådyr, 

mennesker eller mus. Og det er netop, 

når den har fået et måltid fra mus, at 

den kan være farlig. 

På med 

gummistøvlerne 

Kort om skovflåten 

– Når skovflåten suger blod fra en 

mus, er der stor risiko for, at den får boreliabakterien 

overført, da den findes i 

mus. Det er også derfor, at det først er, 

når den er nymfe eller som skovflåt, at 

den er farlig, siger Jes Aagaard og fortsætter: 

– Der er ca. 5.000-6.000, der hvert år 

bliver smittet med borreliabakterien, 

mens der vel er 170 millioner besøg i 

naturen, så risikoen for at blive smittet 

er meget lille. Derfor skal man ikke 

holde sig fra naturen på grund af skovflåten, 

siger han. 

Hvis man finder en skovflåt, der har bidt sig fast, skal man hurtigst muligt 

fjerne den. Det gør man enten med neglene eller med en pincet. 

Man skal dreje, samtidig med at man hiver den ud. Hvis hovedet bliver 

siddende, kan det give en infektion, som man skal være opmærksom på, 

men det har ikke noget med borrelia at gøre. Det er derfor en god idé at 

vaske bidstedet med vand og sæbe. 

Der er størst risiko for, at skovflåten overfører borreliabakterien, hvis 

skovflåten har siddet fast på en i mere end 24 timer. 

Hvis skovflåten ikke bliver opdaget, vil den typisk sidde på et menneske 

en uges tid, inden den slipper. 

Et bid fra en skovflåt vil næsten altid give en hævelse med rødme svarende 

til størrelsen af en 25-øre, men breder rødmen sig, er det tegn på, 

at man er blevet smittet, og derfor skal man kontakte sin læge. 

Læs mere på www.skovognatur.dk 


11

f O T O: P E T E R T H O R N V I G / I M A G E 2 U S E 

12 

y BYUDVIKLING y Af ULf JOEL JENSEN y 

Et billede af fremtidens Sjælland 

De større stationsbyer på Sjælland skal styrkes. Byggeriet – både af boliger og arbejdspladser – 

skal ske tæt på stationerne, og så skal væksten i landzonen begrænses mest muligt. 

Det er hovedpunkterne i en ny frivillig plan for en bæredygtig udvikling af Region Sjælland. 

Det kan lyde en smule selvmodsigende, 

men det harmoniske og stille liv på landet 

– langt fra storbyens larm og bilos 

– er i langt de fl este tilfælde meget mindre 

bæredygtigt og hensigtsmæssigt set 

gennem miljøbriller end dets modstykke: 

Livet i den store by. 

Når det hænger sådan sammen skyldes 

det primært transport og opvarmning: 

Den tætte by er ensbetydende med 

korte afstande, ofte er der gode cykelforhold 

og en effektiv offentlig transport. 

Den tætte bygningsmasse i byen, 

hvor man måske bor i rækkehuse eller 

etageejendomme, er også en mere energieffektiv 

boform end de fritliggende 

parcelhuse – særligt, hvis der er tale om 

nyt byggeri. 

Det er derfor også tanken om vækst 

i stationsbyerne og en kun begrænset 

vækst i landzonen, der er grundlæggende 

i det forslag til Strukturbillede 

2030, der i slutningen af august bliver 

behandlet på et politisk møde i Region 

Sjælland. Strukturbilledet skal give et 

bud på fremtidens byudvikling på Sjælland 

– og hvordan udviklingen af resten 

af Sjælland kan spille sammen med 

udviklingen i Hovedstadsregionen og 

stille regionen stærkere fremover. 

Sammenhæng med hovedstadsområdet 

– Strukturbillede 2030 skal ses som 

en slags naturlig forlængelse af hovedstadsområdets 

Fingerplan. Sjælland 

er karakteriseret ved, at der er mange 


jernbaner – og altså en god og tæt dækning 

med offentlige transportmidler. 

Det vil sige, at der er noget konkret at 

bygge videre på for planlæggerne, forklarer 

Annette Klysner, som er projektleder 

i By- og Landskabsstyrelsen – og 

sammen med Axel Thrige Laursen har 

koordineret samarbejdet om Strukturbillede 

2030. 

90.000 personer fra Sjælland uden for 

hovedstadsområdet pendler dagligt til 

de store arbejdspladser i den centrale 

del af hovedstadsområdet, hvor Finger- 

planen 2007 lægger de overordnede 

rammer for byudviklingen. Fingerplanen, 

Annette Klysner refererer til, er 

den plan for udviklingen af hovedstadsområdet, 

der oprindeligt blev udformet 

lige efter 2. verdenskrig. Principperne 

i Fingerplanen gælder fortsat i dag, og 

den blev senest revideret og fornyet i 

2007. På samme måde skal Strukturbillede 

2030 trække de overordnede 

linjer for byudviklingen på Sjælland i 

de kommende 20 år. 

Strukturbilledet for Sjælland har været 

et stykke tid undervejs: I to år har 

repræsentanter fra Miljøministeriet, 

Trafi kministeriet, de 17 sjællandske 

kommuner, Region Sjælland og Movia 

holdt møder med jævne mellemrum for 

at udarbejde Strukturbillede 2030. 

– Det har været en rigtig god proces, 

hvor alle har været engageret i arbejdet 

og i at drøfte udviklingsspørgsmål. 

Det vil fremme en bæredygtig plan for 

en mere holdbar udvikling af regionen. 

Processen har hele vejen igennem været 

båret af frivillighedsprincippet – og det 

har været vigtigt og godt, fordi man dermed 

i den færdige plan kan tage højde 

for lokale forbehold og sikre en realistisk 

og velfunderet planlægning, fortæller 

Annette Klysner videre. Desuden 

gør de fælles planlægningsprincipper 

det nemt at samarbejde over kommunegrænsen. 

Tre transportkorridorer 

Strukturbillede 2030 indeholder fi re hovedprincipper: 

Dels skal man bestræbe 

sig på at samle byvæksten i de større og 

mest transporteffektive byer på Sjælland. 

Dels skal det sikres, at nye boliger 

og arbejdspladser bliver placerets så tæt 

på byens togstation som muligt. Dels 

skal man bygge energibesparende og 

med større boligtæthed – for eksempel 

rækkehuse eller det der er tættere, frem 

for parcelhuse – ligesom man skal fremme 

cykling og udvikling af gode byrum 

i den enkelte stationsby. Og endelig skal 

man forsøge at begrænse væksten i det 

åbne land. 

– Den største enkeltstående effekt ligger 

helt sikkert i det første princip om 

at samle byvæksten i de større stationsbyer. 

Det er med til at gøre det lettere 

og mere attraktivt at benytte kollektiv 

transport og derved reducere pendling 

i egen bil og udledning af CO2 fra transport, 

understreger Annette Klysner.

Væksten skal ske i de større byer 

Strukturbillede 2030 deler de sjællandske 

byer op i fi re kategorier: A, B, C og 

D. De to første, A- og B-byerne, er de 

større byer som for eksempel Roskilde, 

Holbæk og Næstved (A-byer) samt Sorø, 

Faxe og Korsør (B-byer). De kan med de 

nye principper tiltrække både vækst, 

arbejdskraft og -pladser. 

C-byerne er mindre byer som eksempelvis 

Havdrup, Stege og Præstø, men 

dog med fl ere lokale arbejdspladser og 

udmærkede, men mindre gode offentlige 

transportforhold. D-byerne er de helt 

små landsbyer og det åbne land. 

– Den fremtidige vækst på Sjælland 

skal primært ske i A- og B-byerne. Det er 

den mest bæredygtige udvikling og vil 

på sigt kunne reducere udledningen af 

CO2 og begrænse byudviklingens pres 

på naturen betragteligt. Transportvane- 

undersøgelsen viser, at befolkningen i 

de større stationsbyer på Sjælland kører 

cirka en tredjedel mindre i bil end befolkningen 

i landzonen og de små byer 

uden station, fortæller Annette Klysner. 

Skal nu forankres lokalt 

På nuværende tidspunkt har forslaget 

til strukturbilledet været gennem en 

offentlig høringsproces. Kommunernes 

høringssvar er positive – og næste 

skridt fremad bliver at behandle resultatet 

på et politisk møde i Region Sjællands 

Kommunekontaktråd (KKR) og 

med formanden for Region Sjælland. 

Det sker i slutningen af august. 

Vurdering af klimaeffekter 

Ifølge beregningerne i Strukturbillede 2030 

vil der ske store reduktioner af CO2-udslippet, 

skabt af nybyggeri, hvis planen følges: 

• 15-20 procent, når boligbyggeriet koncen- 

treres i de større stationsbyer (kategori 

A, B – og til dels C). 

• Yderligere 10 procent, hvis boligbyggeriet 

tillige placeres tæt ved stationerne. 

• Yderligere 10 procent, hvis også arbejdspladserne 

koncentreres tæt ved stationerne. 

– Når Strukturbilledet forhåbentligt 

er blevet nikket til i KKR-regi, begynder 

det egentlige planlægningsarbejde 

lokalt. Herefter kan tankerne i Strukturbilledet 

nemlig indarbejdes i kommunernes 

lokale planlægning – og dermed 

ophører Miljøministeriets formelle 

rolle også. Vi deltager selvfølgelig og 

meget gerne i fremtidens koordinerende 

statusmøder, men efter KKR-mødet 

i august er det et lokalt ansvar at føre 

den bæredygtige planlægning ud i livet, 

slutter Annette Klysner. 


13

14 

y KEMIKALIEKONTROL y JACOB BøVING ARENDT y 

De glimter og glitrer. Men selvom de ser flotte ud, kan smykker være fyldt med bly og frigive nikkel 

– stoffer som både kan udgøre en risiko for sundheden og miljøet. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 

har derfor igangsat en kontrolkampagne på årets kræmmermarkeder, livsstilsmesser og festivaler. 

Roskilde festival var første stop. Udover smykkerne er inspektionen på jagt efter hennatatoveringer, 

ulovlige myggemidler og forkert mærket kosmetik. 

Smukke smykker med 

problematisk kemi 

Kemikalieinspektionens kontrol på 

Roskilde Festival var udbytterig. Allerede 

på en af festivalens første dage blev 

en tatoveringsbod lukket, fordi indehaveren 

brugte en ulovlig sort hennafarve, 

der kan fremkalde stærke allergiske 

reaktioner. Og i samtlige smykkeboder 

fandt inspektionen smykker, der afgav 

for meget nikkel eller indeholdt det forbudte 

stof bly. 

Kemikalieinspektionen bruger avanceret 

måleudstyr, de skubber rundt på 

den støvede festivalplads på en tungt 

lastet sækkevogn. Selvom det er hårdt 

og varmt at trille rundt med den tunge 

Vidste du at: 


vogn, mener kemikerne i Miljøstyrelsens 

Kemikalieinspektion, at det er det 

hele værd: 

- Det er ikke småting vi finder. Der er 

nikkelfrigivelse og bly i rigtig mange 

smykker, og den ulovlige hennafarve, 

vi fandt, kan for eksempel fremkalde en 

allergisk reaktion, der i værste fald kan 

være voldsom og kræve indlæggelse. Så 

det giver rigtig god mening at lave de 

her kontroller, siger Flemming Hovgaard 

Jørgensen fra Kemikalieinspektionen. 

Modsat hvad man måske skulle forvente, 

er de handlende venlige og lyt- 

tende, når de får besøg af inspektionens 

kontrollanter, Også den hennatatovør, 

som måtte lukke sin bod efter få dages 

arbejde. 

- De handlende er generelt positive. 

Manden i den lukkede bod på Roskilde 

kunne godt forstå, at boden blev lukket, 

da vi forklarede hvorfor. Han ville 

skaffe en ny ufarlig farve til sine fremtidige 

hennatatoveringer. Vores oplevelse 

er, at reglerne bliver overtrådt, fordi de 

handlende mangler viden om reglerne 

og har for dårlige redskaber til at lave 

egenkontrol. Derfor følger de handlende 

vores råd om, hvordan de eksempelvis 

kan undgå ulovlige smykker fremover, 

siger Flemming Hovgaard Jørgensen, 

der anbefaler, at man køber smykker i 

sølv eller kirurgisk stål, hvis man vil 

undgå nikkelfrigivelse og bly. 

Lynkursus i praktisk kemi 

Miljøminister Karen Ellemann tog lørdag 

turen til Roskilde Festivalen, for at 

følge Kemikalieinspektionens arbejde. 

Ministeren er forbløffet over, at der var 

så store problemer med problematisk 

kemi på festivalen: 

- Der bliver solgt meget billigt skrammel 

fyldt med problematisk kemi, og 

Roskilde festival har et af verdens længste urinaler på 850 meter. Der bliver brugt 3.500 km. 

Tallene er fra 2009 

Miljøminister Karen 

Ellemann fulgte Kemikalieinspektionens 

arbejde på Roskilde 

Festival, hvor de blandt 

andet kontrollerede en 

piercingbod. Fra højre: 

Søren Jakobsen, Karen 

Ellemann og Flemming 

Hovgaard Jørgensen.

I fællesskab med to festivalpiger kunne miljøminister Karen Ellemann hurtigt konstatere, 

at smykket afgav for meget nikkel. 

derfor er kontroller som denne utrolig 

vigtig. Vi skal sørge for, at forbrugerne 

føler sig trygge, uanset om de køber 

deres smykker på Roskilde Festival, på 

et kræmmermarked eller i en butik på 

Strøget. Det smarte ved Kemikalieinspektionens 

rullende laboratorium er, 

at de hurtigt kan kontrollere produkterne 

og samtidig vejlede de handlende 

i, hvad de skal gøre for at sikre, at deres 

produkter hverken skader sundhed eller 

miljø, siger miljøminister Karen Ellemann. 

Karen Ellemann får også et lynkursus 

i kemi i praksis. Mens solen brager 

ned over festivalpladsen, lærer miljøministeren 

at betjene måleapparatet, der 

via en scanner på 10 sekunder kan give 

nøjagtige oplysninger om hvilke metaller, 

der findes i smykkerne. De smykker, 

som indeholder nikkel, kontrollerer 

hun derefter for nikkelafgivelse ved 

hjælp af kontrolvæske og en vatpind. 

Hvis vatpinden bliver lyserød ved kontakt 

med smykket, er det et tegn på nikkelafgivelse 

– og inspektionen udtager 

smykkerne til yderligere undersøgelser. 

Ministeren gnider en vatpind hen 

over et armbånd, og vattet bliver lyserødt 

i løbet af få sekunder. Testsættet 

kan købes på apoteket. To feststemte og 

solbrændte piger følger interesseret arbejdet 

fra sidelinjen, og synes det er foruroligende, 

at der er nikkel i så mange 

af de testede smykker, for som de siger, 

så er det jo ikke ualmindeligt, at man 

køber piercingsmykker på Roskilde Festival. 

Kemikalieinspektionens kontrol 

viser dog, at det typisk er sølv eller kirurgisk 

stål der anvendes til piercingsmykker. 

Heldigvis er Miljøstyrelsen ikke alene 

om at ville beskytte festivalgæster mod 

allergiske reaktioner fremover. Roskilde 

Festival indgår nu et samarbejde med 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 

om at lave en informationsindsats over 

for de forhandlere, der ønsker at have 

en bod på festivalpladsen i 2011, hvor 

Kemikalieinspektionen også vil følge 

op på dette års kontrol. 

Kemikalieinspektionen fortsætter 

kontrollen de kommende måneder på 

festivaler, kræmmermarkeder og livsstilsmesser. 

Initiativet kontrol i øjenhøjde 

er en del af Regeringens Kemikaliehandlingsplan 

og kan følges på 

www.kemikalieinspektionen.dk. 

Cut the crap 

Der blev også tid til at 

give miljøministeren en 

lynrundtur i Danmarks 

femtestørste by Roskilde 

festivalen. Udover 

at stå på Orange Scene, 

fik ministeren et indblik i, 

hvor meget festivalen gør 

for miljøet. for eksempel 

sorteres affaldet i ikke 

mindre end 13 kategorier, 

madaffaldet fra boderne 

hældes i biogasanlæg, og 

i løbet af to år er energiforbruget 

på scenerne 

reduceret med mere end 

50 procent. 

Samtidig har informati- 

onskampagnen Cut the 

Crap forsøgt at øge festivalgæsternesmiljøbevidsthed. 

Andre tiltag gav 

gæsterne mere sved på 

panden: Hvis man trængte 

til afkøling i Roskildepoolen 

midt på festivalpladsen, 

skulle man først 

cykle fem minutter for at 

producere strøm til rensningsanlægget 

– der naturligvis 

også var økologisk 

uden brug af klor. 

toiletpapir. 97 procent af alle plastikkrus fra drikkevareboderne kommer retur via pantboder. 



16 

y ARKTIS y Af JESPER H I M M ELSTRUP y 


Havmiljøet i 

Arktis 

skal beskyttes 

endnu mere

Havisen i Arktis forsvinder langt hurtigere end forventet. Det betyder, 

at der inden længe vil sejle masser af skibe rundt i det nordlige ishav. 

På den baggrund mødtes de arktiske miljøministre i begyndelsen af 

juni i Grønland – for at sikre havmiljøet rundt om Grønland og resten 

af Arktis mod miljøpåvirkninger fra den fremtidige skibsfart. 


18 

y ARKTIS y JESPER H I M M ELSTRUP y 

Klimaforandringerne og den globale 

opvarmning gør, at havisen omkring 

Grønland og i resten af det arktiske 

område smelter. Og det går øjensynligt 

langt hurtigere end først antaget. Hvor 

FNs klimapanel først snakkede om en 

tidshorisont på 40-60 år, så snakker 

man nu om, at store dele af Arktis vil 

være isfrit i sommerperioderne om 

kun 9-30 år. 

På den baggrund mødtes miljøministrene 

i Grønland i begyndelsen af juni 

– for at blive enige om tiltag, der kan 

være på forkant med den udvikling, 

der er i Arktis. Danmark har siden 2009 

haft formandskabet i Arktisk Råd. Mødet 

kom i stand på dansk initiativ. 

– Selvom Arktisk Råd i dag består af 

udenrigsministrene, så er mange af de 

anbefalinger, der kommer fra arbejdsgrupperne 

og som Arktisk Råd vedtager, 

miljørelaterede, derfor er det i miljøministrenes 

interesse at være orienteret 

om arbejdet, da vi skal gennemføre dem 

i det virkelige liv, forklarer miljøminister 

Karen Ellemann. 


Formandskabet varer frem til april 

2011, hvor Sverige overtager. 

Alle dyr bliver påvirket 

Og der er tilsyneladende nok at tage fat 

på. For der er allerede nu kommet langt 

flere skibe i det arktiske område end 

tidligere. I dag er der samtidig masser 

af skibstrafik fra Asien til Nordamerika, 

som går sydover via Afrika. Den rute 

tager lang tid og koster en masse penge. 

Når isen smelter, vil en stor del af disse 

skibe kunne sejle nordover gennem 

Nordvestpassagen og på den måde halvere 

sejltiden. 

På længere sigt vil det jo være sådan, 

at det er den rute, der bliver den bedste 

for skibsrederne, simpelthen fordi den 

vil halvere deres omkostninger. 

Og den forøgede skibstrafik vil uden 

tvivl komme til at påvirke den arktiske 

flora og fauna. Allerede i dag ved vi, at 

dyrearter som hvaler, hvalrosser og havfugle 

bliver påvirket af de mange skibe. 

– Det handler om havfugle og havpattedyr. 

Men også isbjørne bliver påvir- 

ket. Alle dyr, der er i den region, bliver 

påvirket af, at havisen forsvinder, og af 

at der kommer en forøget skibstrafik, siger 

miljøminister Karen Ellemann. 

Frygten for olien 

Men én ting er den forøgede skibstrafik, 

en anden er den øgede risiko for skibsulykker 

og ikke mindst olieudslip i den 

arktiske region, nu hvor forandringerne 

også giver mulighed for øget råstofudvinding 

i området. Den voldsomme 

oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, 

hvor olien siden april er sivet ud og har 

påvirket store dele af den amerikanske 

østkyst gjorde ikke mindst sit til, at miljøministrene 

udtrykte stor bekymring 

over oliekatastrofen i Den Mexicanske 

Golf og de vidtrækkende konsekvenser, 

det vil få for havmiljøet. De fremhævede 

vigtigheden af at samarbejde og 

koordinere ved udnyttelsen af marine 

ressourcer som eksempelvis olie og gas, 

så ulykker forebygges bedst muligt, 

forklarer fuldmægtig i Miljøstyrelsen, 

Charlotte Betina Mogensen.

f O T O S: P O L f O T O 

Arktis Arktis’ areal udgør over 30 millioner kvadratkilometer og er 

en samlet betegnelse for den nordligste del af kloden (i modsætning til Ant- 

arktis, der er den sydligste). Der bor omkring fire millioner mennesker i det 

arktiske område, hvoraf cirka 4/5 er indfødte, oprindelige folk. 

Identifikation af sårbare områder 

Derfor aftalte de arktiske miljøministre 

også, at der skal handles nu. Og at 

det ikke skal gå for langsomt. På mødet 

drøftede miljøministrene blandt andet 

erfaringerne fra Østersøen, hvor landene 

omkring Østersøen i fællesskab 

har udpeget Østersøen som et særligt 

følsomt område. 

– Det handler om at se på, om der 

er der nogle sårbare, marine områder, 

som man kan identificere som særlige 

områder. Og på længere sigt iværksætte 

nogle foranstaltningstiltag via Den 

Internationale Maritime Organisation 

(IMO), så man kan beskytte disse områder 

mod den øgede skibstrafik, forklarer 

Charlotte Betina Mogensen. 

I Danmark er arbejdet med at følge op 

på de forskellige tiltag nu ved at blive 

sat i gang og forventes som en tværministeriel 

proces. 

– Det handler altså om at se på, hvad 

kommer det til at koste – og hvad kommer 

til det at betyde, at man fokuserer 

på nogle områder og ikke på andre. 

Man kan jo ikke udpege alle områder, 

siger Charlotte Betina Mogensen. Der 

bliver nu iværksat konkrete tiltag, så 

anbefalingerne fra Arktisk Råd ikke 

bare forbliver anbefalinger, men faktisk 

bliver anbefalinger, der får ”ophæng i 

de forskellige landes miljøministerier”. 

– Det drejer sig om beskyttelse af havmiljøet. 

Så det handler om at lave nogle 

foranstaltninger og være proaktive, før 

der kommer nogle drastiske ulykker, 

som vi faktisk kunne have forudset. Vi 

ved jo godt, at havisen smelter – og at 

havisen smelter hurtigere end forventet. 

Det er derfor, vi må agere i god tid. Og 

det er det, miljøministrene samlet har 

gjort nu, siger miljøminister Karen Ellemann. 

”Chair Statement” 

Deltagerne på mødet i Grønland understregede 

betydningen af Arctic Marine 

Shipping Assessment (AMSA) 2009, som 

blev godkendt af Arktisk Råd – Tromsøerklæringen 

fra den 29. april 2009, og 

betydningen af opfølgningen af anbefalingerne. 

Det handler blandt andet om; 

Beskyttelse af arktiske mennesker og miljø 

samt identifikation af særligt sårbare 

arktiske marine områder. 

Arktisk Råd 

Arktisk Råd blev oprettet i 1996 og er et 

mellemstatsligt forum bestående af de 

otte arktiske staters regeringer – Canada, 

Danmark/Grønland, Finland, Island, Norge, 

Rusland, Sverige og USA – samt syv oprindelige 

folkeslag. Rådet beskæftiger sig 

med sager af fælles interesse for lande 

og befolkninger i Arktis. Siden april 2009 

har Danmark, Grønland og Færøerne haft 

formandskabet. I 2011 overtager Sverige. 


20 

y PORTRÆT y Af JESPER ANDERSEN : fOTO: RICKY JOHN MOLLOY y 

M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0

30-årige Selina Juul har travlt. På under to år har hun skabt 

folkebevægelsen Stop spild af mad. Bag sig har hun nu over 

6.000 medlemmer, og tallet vokser uge for uge. Med en enorm 

arbejdsindsats og en stærk tro på forandring er det lykkedes 

hende at bringe madspild langt frem i den offentlige debat. 

Vær den forandring, 

du ønsker at se 

i hverdagen 

– Først rydder man et stykke regnskov i Sydamerika, 

fordi det skal bruges til kvægdrift. Så slagter 

man dyrene og flyver kødet hele vejen til Danmark 

og kører det ud i butikkerne – og hvad gør 

vi med det? Vi smider helt op til 20 procent af det 

i skraldespanden. Det er jo ikke bare uetisk – det 

er komplet idiotisk! Selina Juuls øjne lyner, mens 

hun læner sig frem i den komfortable lædersofa. 

Hun griber koppen med grøn te, men sætter den 

fra sig igen, fordi hun alligevel ikke har tid til at 

drikke af den. 

I højt tempo remser hun argumenter op: På blot 

et år smider hver dansker 63 kilo mad ud. En femtedel 

af de fødevarer, vi køber, ender med at blive 

smidt ud. Den kasserede mad koster en almindelig 

familie over 7.000 kroner om året. 

Efter en kort pause spørger hun med eftertryk: 

– Hvordan kan de danske forbrugere hvert år 

smide næsten 700.000 tons mad ud, når vi lever i 

en verden, hvor der samtidig dør over seks millioner 

børn af sult? 

Spørgsmålet bliver hængende i luften, fordi det 

er svært at svare på – også for Selina Juul selv. 

Knaphed på mad 

Selina Juuls skarpe holdninger til madspild har 

blandt andet forbindelse til hendes russiske baggrund. 

Som datter af russiske forældre boede hun 

de første 13 år af sit liv i Moskva. Begge forældre 

var akademikere, og da hendes mor valgte at flytte 

til Danmark, flyttede hun med. 

– I Perestroika-tiden var der tit knaphed på fødevarer, 

og mange af Moskvas butikker stod tomme. 

Det var ikke sådan, at vores familie ligefrem sulte- 

de, men det var der mange andre, der gjorde. Og vi 

havde bestemt ikke mere mad, end vi havde brug 

for. Derfor blev den behandlet med stor omtanke 

og respekt. I Danmark var det helt anderledes. Da 

jeg havde gået i dansk skole i et års tid, kom jeg 

i praktik i bagerbutikken i et supermarked. Hver 

dag skulle jeg smide store poser af usolgt brød 

ud – brød som folk i Moskva ville være lykkelige 

for. Det virkede så forkert, og jeg havde svært ved 

at gøre det. Mine kolleger rystede på hovedet og 

sagde, at sådan var det. Så jeg måtte gøre, som der 

blev sagt. Men følelsen af at gøre noget helt forkert 

blev hos mig, siger Selina Juul. 

Tegn til handling 

Hendes beslutning om at stifte en folkebevægelse 

mod madspild blev truffet i august 2008. Aftenen 

før sad hun på en restaurant med sin kæreste. Parret 

diskuterede miljø, planetens tilstand – og spild 

af fødevarer. Dagen efter offentliggjorde Landbrugsrådet 

nye tal for danskernes madspild: 63 

kilo pr. indbygger. Det var dråben, der fik bægeret 

til at flyde over. Stop spild af mad var en realitet. 

I en hvirvelvind af arbejde kastede Selina Juul sig 

ud i projektet. Hun etablerede en Facebook-gruppe, 

en hjemmeside og tog kontakt til politikere, myndigheder, 

videnskabsfolk, erhvervsledere, kendte 

personligheder inden for dansk gastronomi og 

mange andre. Samtidig passede hun sit arbejde som 

selvstændig illustrator og grafisk designer. 

– Jeg havde opbygget en enorm trang til at gøre 

noget ved de problemer, jeg så – og stadig ser – i 

verden. Det var et personligt opgør med den brug 

og smid væk-mentalitet, der er blevet så indgroet > 


22 


Sådan undgår du madspild 


” Undersøgelser viser, at dårligt emballagedesign kan føre 

til madspild på helt op til 25 procent, fordi det simpelthen 

er for vanskeligt at tømme tuber, kartoner og bøtter helt.” 

i vores måde at leve på. Jeg var en del af den og er 

det for så vidt stadig. Men jeg har besluttet, at jeg 

vil gøre, hvad jeg kan for at slide mig fri af den – 

og for at inspirere andre til at gøre det samme. Det 

var Ghandi, der sagde: ”Vær den forandring, du 

ønsker at se i hverdagen.” Det er mit yndlingscitat. 

Det er præcis sådan, jeg ser på det, siger Selina 

Juul. 

Lodret start 

Det viste sig hurtigt, at budskabet om mindre madspild 

vakte genklang hos mange andre Facebookbrugere. 

På under to måneder voksede bevægelsens 

gruppe til 300 medlemmer. Allerede i slutningen 

af 2008 begyndte flere medier at interessere 

sig for projektet, og i 2009 fulgte mange andre 

trop. 

I dag har Stop spild af mad over 6.000 medlemmer 

og er en anerkendt opinionsdanner på sit felt. 

Bevægelsens venner tæller blandt andet en lang 

række politikere og kendte kokke. Det er stadig Selina 

Juul, der utrætteligt driver bevægelsen fremad, 

og efter eget udsagn er hun kun lige begyndt. 

Målet er at gøre Stop spild af mad til en verdensomspændende 

organisation. 

– Jeg havde ingen anelse om, at projektet ville 

vokse med så stor fart. Det er fantastisk at mærke 

den enorme opbakning i en sag, der betyder så 

meget for mig. Det giver mig en dyb følelse af selvværd 

og mening, som jeg har svært ved at beskrive. 

Da jeg i midten af 2009 blev inviteret til at deltage 

i planlægningen af Miljøstyrelsens store affalds- 

• Tænk over dine behov, og planlæg dine indkøb grundigt. 

• Brug altid indkøbsseddel, så du lettere undgår impulskøb. 

• Køb kun de madvarer, du har brug for. 

• Køb dine varer stykvis, hvis det er muligt. 

• Lad dig kun overbevise af mængderabat, hvis du er sikker på at få maden 

brugt. 

• Tilbered kun den mængde af mad, du/I kan spise. 

• Pak rester godt ind, og stil dem hurtigt i køleskabet eller fryseren. 

• Væn dig til at holde styr på dine madrester, og brug dem i senere måltider. 

• Smid aldrig spiselig mad i skraldespanden. Den kan bruges på et utal af 

måder. 

• Se på madspild som en uetisk handling. Afvis tanken: Pyt – jeg køber 

bare noget nyt. 

kampagne, var jeg lige ved at græde af glæde. 

Det er den slags, der giver energi til at arbejde 

for bevægelsen i mange, mange timer om ugen – 

selvom jeg også skal passe mit arbejde, siger Selina 

Juul. 

Gør som bedstemor 

Rent praktisk ser hun ikke madspild som et svært 

problem at løse. Det kan gøres med lidt ekstra 

omtanke og planlægning i hverdagen. Hvis vi 

alle ændrer nogle få og små vaner, vil den samlede 

konsekvens være kolossal – selv i vores lille 

land. Men det kræver en mentalitetsændring hos 

store dele af den danske befolkning, og det er den 

største udfordring. Her tror Selina Juul hverken på 

løftede pegefingre, fordømmelse eller billeder af 

hungersnød. Stop spild af mad skal i stedet appellere 

til folks fornuft og personlige ansvarsfølelse – 

ikke konfrontere, tvinge eller manipulere. 

– Vores råd er enkle. Planlæg dit forbrug af madvarer. 

Køb ikke mere, end du har behov for. Tilbered 

ikke mere, end du kan spise. Pak rester godt 

ind, og læg dem straks i køleskabet eller i fryseren. 

Vi kommer også med inspiration til, hvordan 

madresterne kan indgå i andre måltider. Foreløbigt 

gennem opskrifter på hjemmesiden, men også 

ved at rejse midler til en kogebog. Nogle vil måske 

mene, vores råd er bedstemoragtige. Men det er, 

fordi bedstemødre tilhører en generation, hvor respekten 

for madvarer stadig er intakt. Det er dén, 

vi skal finde tilbage til – og derfor er bedstemor en 

rigtig god rollemodel, siger Selina Juul. 

Stop spild af mad har også haft held med at 

starte en debat om emballering og mængderabat i 

detailhandelen. Undersøgelser viser, at dårligt emballagedesign 

kan føre til madspild på helt op til 

25 procent, fordi det simpelthen er for vanskeligt 

at tømme tuber, kartoner og bøtter helt. Det får forbrugerne 

til at vælge den nemme løsning og smide 

store rester ud. 

Mængderabatter skaber også problemer, fordi 

de frister mange forbrugere til at købe mere mad, 

end de kan nå at bruge, før den bliver for gammel. 

Derfor har Stop spild af mad opfordret den danske 

detailhandel til at pakke sine varer enkeltvist og 

tilbyde stykrabat i stedet for mængderabat. 

Starten på en ny bølge? 

Bevægelsens første store sejr fandt sted i efteråret 

2008 – kun tre måneder efter den blev startet. >


23


24 M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0

” Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende mentalitets- 

ændring. Kald det globalisering, kald det klimafrygt, kald det en 

modreaktion på den uansvarlighed, der udløste finanskrisen.” 

Inspireret af Stop spild af mad valgte butikskæden 

REMA 1000 at droppe alle mængderabatter i 

sine 164 butikker landet over, hvilket skabte stor 

medieinteresse. Selina Juul gav en lang række 

interviews og blev fra mange sider inviteret til at 

holde foredrag. Blandt andet på flere konferencer 

i forbindelse med COP15. Samtidig bredte diskussionen 

af madspild sig i de sociale netværk. 

I april 2010 bragte Politiken to store artikler om 

madspild baseret på en undersøgelse af forskellige 

emballager. Undersøgelsen blev udført i samarbejde 

med Stop spild af mad. Politiken bad fødevareminister 

Henrik Høegh om at kommentere på 

undersøgelsens resultater, som han fandt helt uacceptable. 

Derfor lovede han at tage initiativ til en 

landsdækkende kampagne på området. Også Forbrugerrådet 

har udtrykt interesse i at gennemføre 

en kampagne mod madspild. Den positive udvikling 

får Selina Juul til at tænke stort om fremtiden. 

– Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende 

mentalitetsændring. Kald det globalisering, kald 

det klimafrygt, kald det en modreaktion på den 

uansvarlighed, der udløste finanskrisen. Vi rider 

stadig på bagkanten af migmigmig-bølgen, men 

Mere om madspild 

• Ifølge Landbrugsrådet smider hver dansker i gennemsnit 

63 kilo madvarer i skraldespanden. 

• 15 til 20 procent af den mad, vi køber, ryger i skraldespanden. 

• Landbrugsrådet estimerer, at Danmark har et samlet 

madspild på 680.000 tons om året. 

• En gennemsnitsfamilie smider madvarer ud for cirka 

7.000 kroner om året. 

• Danske husholdninger står for 89 procent af det samlede 

danske madspild. 

• Omkring en tredjedel af alle verdens madvarer bliver 

produceret direkte til skraldespanden. 

• Det globale madspild er stort nok til at brødføde tre 

milliarder mennesker. 

• 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser 

kan relateres til produktion af fødevarer, der ikke 

bliver spist. 

Selina Juuls blå bog: 

• født i Moskva i 1980. 

• flyttede til Danmark i 1993. 

• Bachelor i grafisk kommunikation, Danmarks 

Medie- og Journalisthøjskole, 2006. 

• Stifter af virksomheden Tegnefabrikken i 

2002, www.tegnefabrikken.dk. 

• frivillig i Greenpeace, 2007 

• Stifter af folkebevægelsen ”Stop spild af 

mad” i 2008, www.stopspildafmad.dk. 

den måde at tænke på vil ikke vare ved. Kampen 

mod madspild er et oplagt sted at starte den langsigtede 

forandringsproces, fordi det er noget, vi 

alle sammen gør – og ved er forkert. Jeg tror ikke, 

vi behøver katastrofer og voldsomme klimaforandringer 

for at indse behovet for at ændre kurs. Vi 

kan lære det i hverdagen, der er lige foran os. Vi 

skal ikke betale os fra det. Vi skal ikke vente på, 

at de andre gør noget. Løsningen ligger i at tage 

personligt ansvar – og den tanke er ved at slå rod i 

mange mennesker, siger Selina Juul. 

Miljøministeren sætter fokus på madspild 

I den aktuelle kampagne Brug mere – Spild mindre, indgår madspild som et vigtigt 

indsatsområde. Kampagnen er en central del af miljøministerens nye Affaldstrategi 

’10, hvor ministeren kommer med sit bud på, hvordan vi i fremtiden både 

kan komme de store affaldsmængder til livs og udnytte ressourcerne i affaldet 

bedre. Det skal ske ved at satse på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier 

til affaldsbehandling. 

Kampagnen Brug mere – Spild mindre strækker sig over hele sidste halvdel af 

2010. formålet er at opfordre forbrugerne til at bruge deres ejendele og fødevarer 

med større omtanke, så mindre går til spilde. Det sker blandt andet gennem 

forklaring af de konsekvenser, som unødvendigt forbrug medfører, og ved at give 

konkrete råd om, hvordan det kan undgås. Både i forhold til køb, brug og bortskaffelse. 

En del af kampagnen handler om madspild, og den går i luften i løbet 

af efteråret. Stop spild af mad har deltaget i planlægningen af dens udformning 

og indhold. 

– Vi har meget store forventninger til miljøministerens kampagne. Den spreder 

de vigtige budskaber med en kraft og i en målestok, det ville tage os flere år at 

matche. Derfor tror jeg, den vil bringe os et stort skridt fremad. De adfærdsændringer, 

vi er ude efter, sker ikke på en nat. Men ved fælles hjælp kan vi få de 

nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere, siger Selina Juul. 

...at tage sin egen medicin: Ingen fødevarer blev unødvendigt kasseret som følge af fotooptagelserne. Rødfisk og tomater blev spist, yoghurten havde 

overskredet holdbarhedsdatoen, mens forsidens salatblade i forvejen var kasseret af producenten. 


26 

K o r t n y t 

På tek n o l o g i s k 

o r k i d é j ag t 


y Af SAJEEV SHANKAR 

GPS-teknologien er i centrum i et 

spændende samarbejde mellem 

Skov- og Naturstyrelsen og Geo- 

Center Møns Klint. 

Halvdelen af Danmarks vilde 

orkidéarter er faktisk samlet 

samme sted, nemlig på Møns 

Klint. De kan dog være svære at 

finde, så hidtil er det hovedsageligt 

botanikere og blomsterspecialister, 

der har haft mulighed for at nyde dem. 

Nu skal almindelige borgere dog også have mulighed for at se de flotte 

blomster. På GeoCenter Møns Klints hjemmeside har man siden juni kunnet 

finde et interaktivt kort med tilhørende GPS-koordinater på 12 af de 

smukke orkidéers voksesteder på Møns Klint. Ved at indtaste koordinaterne 

kan man således gå på jagt efter orkidéerne. 

Læs mere på sns.dk 

m a j f l u e n i fre m g a n g i nordj y l l a n d 

Der kommer flere og flere majfluer i Nordjylland. Det oplyser Miljøcenter 

Ålborg, der overvåger naturen i regionen. 

Majfluernes fremgang er desuden en indikation på, at vandløbene 

er blevet renere, da majfluen er meget sart over for forurening. Biologer 

følger majfluerne med stor interesse, fordi arten er en såkaldt 

nøgleart, der bruges til at beskrive kvaliteten af danske vandløb. 

– fremgangen for majfluen viser, at det virker, når vi gør en indsats 

mod forurening. Det er godt for majfluen og alle de andre planter og 

dyr, som er afhængige af et rent vandmiljø, siger biolog Hans Heidemann 

Lassen fra Miljøcenter Ålborg. 

Majfluen er en blandt 40 danske arter, der tilhører familien af døgnfluer. 

familien har fået sit navn, fordi dyrenes voksne liv kun varer 

ganske få timer eller døgn, som de bruger på at formere sig og lægge 

æg, hvorefter de dør. 

Læs mere på By-og Landskabsstyrelsens hjemmeside blst.dk 



Pressemeddelelser 

fra miljøministeriet 

• Aftale om nationalt testcenter 

31. maj 2010 

• Affaldskampagne: Brug mere – spild mindre 

1. juni 2010 

• Benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd 

i skovene 


• Bisonokser på vej til Bornholm 


• Ellemann vil øge miljøbeskyttelsen i Arktisk 


• Miljøministre tager ansvaret for miljøet 

i Arktisk 


• Danmark hjælper Australien med at destruere 

farligt affald 


• Kronprinsen og miljøministeren tager pulsen 

på naturen 


• Alt affald skal anvendes igen 


• Ellemann brander dansk miljøteknologi i Kina 


• Miljøministeren inviterer danskerne på en tur 

med naturkanonen 


• Kina vil have danske viden om vand 


• Varde Å får 35 nye sving 


• Miljøministeren vil fremme økologisk landbrug 


• flere virksomheder tager ansvar for 

elektronikaffald 


• Skærpede miljøzoner reducerer 

partikelforurening 

1. juli 2010 

• Ny indsats for håndtering af hjortevildt og 

markskader 


• Bedre adgang til natur og fortidsminder 


• Renere luft til europæerne 


• På vej mod 8.000 hektarer ny natur 


• Rotteplan: Nu klapper fælden 


Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst på 

www.mim.dk under nyheder

f O T O: M I K K E L ø S T E R G A A R D 

fu g l e s e n s at i o n På a m ag e r 

for første gang nogensinde blev en orintsejler observeret i Danmark. Den asia- 

tiske fugl kom til syne på fuglereservatet på Vestamager midt i juni måned. 

Biolog og naturvejleder ved Skov- og Naturstyrelsen Jes Aagaard var straks ude 

på stedet for at få et glimt af fuglen. 

– Det er første gang, den er set i Danmark. Normalt lever den i det østlige 

Sibirien og ned over Asien. Den overvintrer i Australien, så den er virkelig kommet 

på afveje, fortæller han. 

Over 150 fugleentusiaster tog de efterfølgende dage ud til reservatet for at 

få et glimt af den meget sjældne gæst. Orintsejleren er kendetegnet ved at 

have meget korte fødder, og den lander desuden aldrig på jorden. Dens føde 

består udelukkende af insekter, som den fanger i luften. 

Læs mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, sns.dk 

B o rg e r e k a n Blive en del af ny t weBPa n e l 

Er det nemt at finde affaldsbekendtgørelsen på mst.dk? Mangler der hands on-manualer til husdyrgodkendelser? 

Og savner du grønne tips om cykling og partikler? I Miljøstyrelsens nye webpanel kan du give din 

mening til kende. Teamleder på mst.dk, Ida Amtoft, fortæller således. 

– Vi knokler hver dag for, at Miljøstyrelsens hjemmeside har den aktuelle miljøinformation og afspejler 

de tilbud, som vores brugere efterspørger. Med vores nye webpanel vil vi gerne skabe en direkte pipeline 

til vores mange besøgende: Hvad ønsker du på mst.dk? Har du idéer og synspunkter til, hvordan Miljøstyrelsen 

arbejder med miljøet? 

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af webpanelet, så læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk 

st o r interesse f o r ”ud i nat u r e n” 

Applikationen Ud i naturen, som Skov- og Naturstyrelsen lancerede i 

maj måned har resulteret i langt flere forespørgsler i Kortforsyningen 

hos Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Alene på den første dag trak den nye applikation cirka én million 

forespørgsler. Siden da er antallet af forespørgsler faldet en smule, 

men alligevel nåede man op på imponerende fem millioner forespørgsler, 

inden der var gået ti dage. 

Det er Skov- og Naturstyrelsen, der står bag Ud i naturen, som er en 

samlet kortbaseret indgang til naturoplevelser i Danmark. 

Med applikationen er det for eksempel muligt at finde nærmeste 

bålplads, snorkelrute og mountainbikerute. Samtidig kan man også få 

et overblik over arrangerede ture, indtaste sin egen rute eller beskrive 

sin bedste naturoplevelse. 

Læs mere på sns.dk og kms.dk 


f O T O: S T I G J E N S E N 

27

f O T O: P O L f O T O 

y DIGITALE KORT y Af JEPPE MATZEN y 

nyt GPS-kort 

åbner op for den danske natur 

GPS-leverandør lancerer et nyt digitalt topografisk 

danmarkskort efter aftale med Kort & Matrikelstyrelsen. 

Vandrere, lystfiskere og folk, der går på GPS-skattejagt, 

er begejstrede over de nye muligheder, kortet giver 

dem i naturen. 



29

30 

y DIGITALE KORT y Af JEPPE MATZEN y 

– åbner op for den danske natur 

Godt nyt for danskere, der færdes i naturen 

med en GPS i hånden, på cykelstyret 

eller i båden: Fremover vil de 

med et blik på GPS’en præcis kunne se, 

hvor på danmarkskortet de befinder sig, 

finde nærliggende skovstier, aflæse højdekurver 

og se vanddybder i søerne. 

Det er GPS-leverandøren Garmin, 

der netop har lanceret det detaljerede 

digitale topografiske kort over Danmark, 

som danskerne kan købe rundt 

omkring i butikkerne og sætte i GPS’en. 

Hidtil har danskerne måttet nøjes 

med digitale GPS-kort, der havde en 

detalje-grad, som et almindeligt bilkort. 

Men efter Garmin har indgået en aftale 

med Kort & Matrikelstyrelsen, kan leverandøren 

nu tilbyde friluftsfolket et 

digitalt kort med et målestoksforhold på 

1:10.000. Den digitale løsning, som har 

fået navnet Topo Danmark, har den fordel, 

at det er muligt at zoome og scrolle 

på kryds og tværs af Danmark. Det fortæller 

Lars Nielsen fra Garmin Sport og 

Outdoor og tilføjer: 

– I vores europæiske nabolande bruges 

landskabskort til GPS i stor stil, 

men i Danmark har vi indtil nu manglet 

elektroniske topografiske kort. Men vi 

har kunnet mærke en stigende efterspørgsel 

og er derfor glade for, at vi har 

fået aftalen i hus med Kort & Matrikelstyrelsen, 

så vi kan imødekomme vores 

kunders ønsker. 

Aftalen er skruet sådan sammen, at 

Kort & Matrikelstyrelsen får en royalty, 

hver gang der sælges et kort. Hos Kort & 

Matrikelstyrelsen fortæller Flemming 

Colstrup om aftalen med Garmin: 

– Vi har leveret vores topografiske 

kort-10 grundkortdatabase til Garmin, 

der derefter har bearbejdet og opdateret 

data til et digitalt kort til deres GPS- 

enheder. Basen består i princippet af alt 

det, som øjet kan se på jordens overflade. 

Men selvfølgelig er der sket en 

udtynding og en generalisering. Alting 

kan ikke være med, for så ville det ligne 

et fastelavnsris. Men kortene tager 

Garmins kunder væk fra asfalten og ud 

i naturen. 

Vandrefolket begejstret 

– De bilkort, vi hidtil har kunnet få til 

GPS’en, er ikke gode nok for os. De viser 

ikke alle søer, skovområder, skovstier 

og hytter. De viser heller ikke, hvis der 


går en kile skov op igennem et bebygget 

område, som det ville være rart at 

gå igennem, fortæller Søren P. Petersen, 

der er turleder og underviser i brug af 

GPS hos Dansk Vandrelaug. Han hæfter 

sig ved, at de nye digitale GPS-kort 

kommer på dvd, og også kan indlæses i 

hjemmecomputeren. 

– Det er meget vigtigt for os turledere, 

at vi også kan indlæse kortet i compute- 

ren og ikke bare i GPS’en. En vandretur 

planlægges nemlig derhjemme på skrivebordet 

ved computeren. Det er her, 

du sidder og fastlægger ruten og kan 

bedømme, hvor høj sværhedsgrad den 

skal have. Når du så har gjort det, kan 

du læse det hele ind på din GPS, som 

du tager med ud på din vandretur, fortæller 

Søren P. Petersen. 

Han peger på, at det ville være godt, 

hvis kortene også havde afmærkede 

vandreruter, som for eksempel Rudersdalruten 

i Rude Skov i Nordsjælland. 

Men har de ikke det, har han også råd 

for det. 

– Det, man gør, er, at man tager sin 

GPS med ud på ruten, og når man er 

hjemme igen, indlæser man data på 

computeren og lægger ruten ud på internettet, 

så andre kan downloade den. På 

den måde kan vi lave et arkiv over de 

forskellige ruter, som vi kan dele. 

Han er sikker på, at vandrefolket vil 

tage imod det nye kort med åbne arme: 

Han har i de sidste år noteret sig en 

markant stigning i interessen for at bruge 

teknologien blandt laugets medlemmer. 

– Da jeg begyndte at bruge GPS tilbage 

i 2004, blev jeg nærmest betragtet 

som en nørd. Men inden for de sidste 

par år er der flere og flere, som tager en 

GPS med på turen, og med de nye kort 

er jeg sikker på, at interessen bliver 

endnu større, fortæller Søren P. Peter- 

sen, der selv har gjort stor brug af GPSkort 

under sine vandreture i Sverige og 

Norge. 

Netop vandrefolket er en af de kundegrupper, 

som Garmin satser på vil investere 

i de nye digitale kort, der kommer 

til at koste omkring 1.500 kroner. Men 

Garmin regner også med, at jægere, 

mountainbikere, sportsfiskere, spejdere, 

ornitologer og de såkaldte geocachere, 

der dyrker skattejagt med en GPS, vil 

være interesserede. 

Nemmere at fange fisk 

Blandt sportsfiskerne vækker de nye digitale 

kort også begejstring. Ifølge Kaare 

Manniche, biolog ved Dansk Sportsfiskerforbund, 

vil det være en stor hjælp for 

de mange sportsfiskere, der sejler ud på 

de danske søer for at sænke krogen ned 

til fiskene. Kortene rummer nemlig også 

dybdekurver over 80 søer i Danmark. 

– Det er et kæmpestort behov, der 

hermed bliver dækket. For vi har rigtig 

mange fiskere, der ringer og spørger, 

f O T O: I S T O C K

skene står nemlig de steder i søen, hvor 

der er geologiske ændringer. I en stor sø 

er det typisk på skrænterne, som ofte 

kan ligge et godt stykke ude i søen. Der 

føler fiskene sig trygge, der gyder de, og 

der skabes de vandstrømme, som fiskene 

godt kan lide, fortæller biologen. 

En undersøgelse fra Fødevareministeriet 

har netop vist, at 600.000 danskere 

f O T O: S C A N P I X hvor man kan skaffe søkort henne. Fi- 

mellem 18 og 65 år fisker mindst en 

gang om året. Blandt dem fisker 25 procent 

i søerne – dog ikke alle fra båd. De 

nye kort vil givetvis øge interessen for 

at fiske på søerne. 

– Det betyder rigtigt meget, at man 

umiddelbart kan finde ud af, hvor man 

kan fange fiskene. Førhen skulle man 

fiske helt vildt meget og længe på en 

sø og kende den rigtig godt, for at finde 

ud af hvor fiskene stod, fortæller Kaare 

Manniche. 

God til skattejagt 

Hos folk, der dyrker geocaching – en 

slags skattejagt – hvor man med en GPS 

i hånden leder efter skatte, som andre 

geocachere har gemt i naturen, har de 

digitale kort også været savnet. Det ved 

geocacheren Poul Steen Hansen alt om. 

Han har selv i løbet af de seneste par 

år tegnet kort, som andre geocachere 

kunne bruge i deres skattejagt. 

– Hvis kortene har den detaljerigdom, 

vi har brug for, vil det være en stor 

hjælp. Så slipper jeg for at tegne flere 

kort. Det er klart, at det er sjovere, hvis 

man har mere detaljerede kort i sin jagt 

efter skattene. Hidtil har mange blot 

gået i retning af et koordinat. 

Geocaching er opstået i USA, men i 

Danmark er der efterhånden flere og 

flere, der dyrker sporten. Konceptet går 

ud på, at geocacheren lægger en skat ud 

i landskabet, som han registrerer, på 

hjemmesiden geo- 

caching.dk. GPS- 

koordinatet skal være 

afmærket, og skattens 

størrelse – for eksempel 

en madkasse med legetøj – 

skal være angivet. Herefter 

kan alle andre geocachere 

lede efter den med deres 

håndholdte GPS. Hvis de 

finder den, er reglen, at de 

lægger en ny skat ud med 

samme værdi, som den de har 

fundet. I alt ligger der lige nu 

omkring 13.000 skatte gemt i 

Danmark. 

– Pointen med geocaching er, at det er 

en god måde at komme ud i naturen på. 

Du har et formål med din tur og kommer 

nye steder hen, som du ikke kendte 

til. Typisk lægger man skatten på et naturskønt 

sted, som man gerne vil vise 

frem for andre geocachere, så på den 

måde får man mange oplevelser i naturen, 

fortæller Poul Steen Hansen. 

Herhjemme er der ingen, som har tal 

på præcist hvor mange, der dyrker 

geocaching. Sportens idé er netop, 

at alle skal kunne være med, og derfor 

har geocacherne ikke villet lave 

en egentlig forening. Hjemmesiden 

geocaching.dk er derfor den eneste 

måde, man kan komme i kontakt med 

andre danske geocachere på. 

På verdensplan er der mere end to 

millioner geocacharere, og Poul Steen 

Hansen regner med, at geocaching vil 

opleve en stigende popularitet også 

herhjemme. Det fortæller udviklingen i 

USA, hvor den første geocaching fandt 

sted i maj 2000 i det øjeblik, begrænsningerne 

på GPS-teknologien, der oprindeligt 

blev udviklet af det amerikanske 

flyvevåben, blev ophævet. 


31 

f O T O: S C A N P I X

y FUGLEFOTOGRAFERING y Af JESPER ANDERSEN · fOTO: M I KKEL øSTERGAARD y 

KOM hELT TÆT PÅ 

DE VILDE FUGLE 

Danmark har fået sit første offentlige fotoskjul. 

Det ligger i Hov Vig i Odsherred, der er kendt 

for sit store fugleliv. I skjulet kan man komme 

helt tæt på fuglene, og derfor virker det 

som en magnet på fugleentusiaster 

fra nær og fjern. 



33

34 

y FUGLEFOTOGRAFERING y Af JESPER ANDERSEN · fOTO: M I KKEL øSTERGAARD y 

Det eneste, vi kan høre, er vindens susen 

i rørskoven. Vi sidder helt stille 

i det lille rum og venter. En blishøne 

kommer svømmende forbi. Den er 

mindre end fire meter væk. Forsigtigt 

lægger amatørfotograf Dennis Olsen 

sit store kamera til rette. Med rolige bevægelser 

trækker han lidt af skjulets camouflagenet 

til side for at få frit udsyn 

gennem den lange telelinse. 

Et par store knopsvaner fejer ind over 

os i tavs majestæt. Tunge plaskelyde bag 

rørskoven fortæller os, at de er landet 

på det åbne vand bag rørene. Så dukker 

et par gravænder op. De zigzagger hen 

over himlen og er væk lige så hurtigt, 

som de dukkede op. Den næste fugl på 

scenen er en skarv fra den store koloni, 

der ligger lidt længere ude i vigen. Den 

flyver helt anderledes. Langsomt og 

målrettet styrer den mod skoven bag os. 

Ingen af fuglene ænser os. De ser bare 

et lille træhus, som de allerede har 

vænnet sig til, selvom det kun har stået 

der siden april. I et par minutter lytter 

vi til en rørspurv, der slår triller et 

sted inde i rørene. Pludseligt stiger den 

lodret op og flyver tæt forbi os – så tæt 

at vi tydeligt kan se dens karakteristiske 

hvide halsbånd. Et sted i det fjerne 

kukker en gøg. Overalt omkring os giver 

fuglelivet sig til kende. En blishøne 

svømmer forbi kun tre-fire meter fra os. 

Blishønen ser man ganske vist tit, men 

det er alligevel anderledes at opleve den 

så tæt på i helt naturlige omgivelser. 

Lettere vej til gode billeder 

Dennis Olsen holder sit kamera klar. 

For kun få dage forinden lykkedes det 


Fotoskjulet er bygget af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med foreningen 

Naturfotografer i Danmark. Byggematerialet er douglasgran fra enhedens 

skovområder i nærheden. Der er plads til to siddende gæster. 

ham fra samme plads at fotografere en 

havørn i flugt. Det var også herfra, han 

fik sit første billede af en rørhøg. Men 

der står også mange andre fugle på hans 

ønskeliste. Hortulan, isfugl, karmindompap, 

natravn, skrigeørn, pirol og 

hærfugl for bare at nævne nogle få. 

Billederne tager han for sin fornøjelses 

skyld, og fordi han kan lide at opholde 

sig i naturen. Men ligesom andre 

amatørfotografer i området, lægger han 

også sine billeder på Rørvig Fuglestations 

hjemmeside www.rfst.dk. På den 

måde er han med til at dokumentere 

det mangeartede fugleliv. Han bruger 

også hjemmesiden til at planlægge, hvor 

han tager hen for at fotografere. Når der 

indløber meldinger om 

sjældne gæster, 

tager han ofte 

af sted med 

et øjebliks 

varsel. 

– For 

mig handlerfuglefotografering 

om 

hele tiden at 

gøre billederne 

bedre og få 

nye arter i kassen. 

Det er både en samling og 

en jagt og masser af store naturoplevelser 

i én skøn blanding. Fotoskjulet gør 

det klart nemmere at tage gode billeder 

– også med et almindeligt kamera. 

Store telelinser som min giver selvfølgelig 

flere muligheder, men man kan 

sagtens starte i det små, når fuglene 

kommer så tæt på som her, siger Dennis 

Olsen. 

Stadig flere fotograferer 

Det lave vand og den varierede natur 

gør Hov Vig til et velegnet opholdssted 

for mange forskellige stand- og trækfugle. 

Her findes alt fra løv-, nåle- og 

rørskov til våde enge og sumpede vadeområder, 

og det er forklaringen på den 

store artsdiversitet. Så fotoskjulet står 

på et velvalgt sted. Det er opstillet nær 

områdets høje fugletårn og på en sådan 

måde, at man kan nå det næsten uset fra 

vandsiden. 

– I de senere år har vi oplevet en 

kraftig stigning i antallet af amatørfotografer, 

der kommer til Hov Vig for at 

tage fuglebilleder. For eksempel er 

vores store skarvkoloni ret velbesøgt. 

Mange af dem spørger 

os, hvordan de kan komme 

tættere på fuglene uden 

at forstyrre. Det er derfor, 

vi har bygget fotoskjulet, 

og det bliver brugt flittigt, 

siger skovløber Palle Graubæk 

fra Skov- og Naturstyrelsen, 

Vestsjælland. 

Han tilføjer, at skjulet ikke er 

forbeholdt fotografer, men at alle 

er velkomne til at bruge det. Selvom 

man ikke fotograferer, kan det være en 

stor oplevelse at se fuglene tæt på. Også 

for kørestolsbrugere, som skjulet ligeledes 

er bygget til at tage imod. 

Scenen skal sættes 

Lige neden for skjulet løber en gammel 

kanal. Faktisk står det lille træhus

f U G L E fOTO: D E N N IS O L SEN 

på pæle ude i den. Lige over for ligger 

et smalt engareal, der om sommeren 

afgræsses af kvæg, så vegetationen 

holdes nede. Det åbne græsareal virker 

tiltrækkende på mange fuglearter, og 

der er planer om at gøre det endnu mere 

attraktivt. 

– Vi snakker om at grave en rende 

mellem kanalen og søen længere ude, så 

fuglene kan svømme derudefra og helt 

ind foran skjulet. Samtidig vil det være 

godt, hvis der lægges nogle store, flade 

sten, for dem kan vadefuglene godt lide 

at stå på, når de ikke går og snadrer i 

det lave vand efter snegle og insekter. 

Med de ændringer tror jeg, vi kan få 

endnu flere arter til at opholde sig lige 

for næsen af os, siger Dennis Olsen og 

smiler ved tanken. 

Du kan finde det ny fotoskjul tæt på fugletårnet i Hov Vig. 

Hvilke fugle kan man opleve fra 

fotoskjulet i Hov Vig? 

Blandt de mest almindelige er: Svaner, gråænder, blishøns, fiskehejrer, 

skarver, toppede lappedykkere og gravænder. Men der er også 

gode chancer for at se sjældnere fuglearter. Rørvig fuglestations 

hjemmeside bliver dagligt opdateret med nye observationer – se 

www.rfst.dk. 

KO R T f R A VA N D R E T U R SfO L D E R E N H OV V I G N A K K E 


36 

y GENANVENDELSE y Af JESPER H I M M ELSTRUP y 

Husholdningsaffald skal 

genanvendes 

Inden 2020 skal vi ifølge EU’s affaldsdirektiv genanvende mindst halvdelen af al vores papir, plast, 

metal og glas fra husholdningsaffaldet herhjemme. Og det mål er faktisk realistisk at nå – forudsat 

at der ikke sker væsentlige ændringer i vores affaldsmønstre, viser beregninger for Miljøstyrelsen. 

Hver eneste gang, du køber en vare, belaster 

du miljøet. 

For varen er fremstillet af både råstoffer, 

forarbejdede materialer, energi 

og vand – alt sammen noget, der tærer 

på klodens ressourcer. Derfor skal vi i 

langt højere grad til at tænke genanvendelse 

når vi smider ud, fordi vi på den 

måde mindsker spildet af ressourcer til 

gavn for alle. 

Derfor vedtog EU-landene for to år siden 

et nyt affaldsdirektiv, der betyder, at 

vi senest i 2020 skal genanvende mindst 

50 procent af materialerne glas, metal, 

papir og plast fra husholdningerne. 

– Affaldsdirektivet har forskellige 

mål for medlemslandene, og et af dem 

er, at man skal nå mindst 50 procent 

genanvendelse af de fi re fraktioner fra 

husholdningerne i 2020. Man har i direktivet 

ønsket at udarbejde regler for 

generelt at øge genanvendelsesniveauet 

i EU, forklarer funktionsleder i Miljøstyrelsen 

Jord og Affald, Jette Skaarup 

Justesen. 

I kølvandet på direktivet har Miljøstyrelsen 

ønsket at fi nde ud af, om det 

mål rent faktisk kan nås med de ordninger, 

vi har i dag – og hvis ikke, hvilke 

tiltag der i givet fald skulle iværksættes? 

– I dag har vi meget godt styr på emballagerne 

via emballagedirektivet, 

men det her handler jo bredere om husholdninger, 

så det gælder for eksempel 

også cykler og aviser, siger Jette Skaarup 

Justesen. 

Hvad er affald fra husholdninger? 

En af udfordringerne har blandt andet 

været simpelthen at få defi neret, hvornår 

noget er husholdningsaffald. 

– Hvad med en jolle? Er det affald fra 

husholdninger? Eller hvad med biler? 


Mængderne stiger 

Tal fra Miljøstyrelsens affaldsstatistikker viser, at hver indbygger i Danmark i 

2008 i gennemsnit producerede 667 kg husholdningsaffald – eller 1.434 kg pr. 

husholdning. Det betyder, at vi samlet set genererede 3,7 millioner tons affald 

fra vores husholdninger, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til 2006. 

Til sammenligning udgjorde den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2008 

15,6 millioner ton, hvoraf 23 procent blev kørt til forbrænding, 7 procent blev 

deponeret, mens 69 procent blev genanvendt. 

Og tallene fra Miljøstyrelsens rapport fortæller, at de samlede affaldsmængder 

inden for metal, træ, plast og metal og glas alle vil stige frem mod 2020 – 

og at den største stigning vil ske inden for metal- og plastområdet, hvorfor det 

er her, de største udfordringer i genanvendelsesøjemed ligger. 

Det er nogle af de ting, der bliver interessante, 

når først man begynder at 

snakke om det, siger Jette Skaarup Justesen. 

Samtidig har man skullet fi nde ud af, 

hvor meget papir, plast, metal og glas, 

der er i husholdningsaffaldet – baseret 

på tal fra Danmarks Statistik. På den 

baggrund har Miljøstyrelsen fået lavet 

en række fremskrivningsmodeller, der 

viser, hvordan affaldet kommer til at se 

ud i fremtiden. 

– Vi ved altså, hvordan det er i dag, 

men med modellerne har vi gjort nogle 

antagelser, der viser, hvordan det ser ud 

i 2020. Vi har fået fremskrevet affaldsmængden 

på baggrund af en forventning 

om en moderat vækst i husholdningernes 

vareforbrug, siger Jette Skaarup 

Justesen. 

Det skal nok gå 

Og selvom der tilsyneladende er nok at 

tage fat på, er konklusionen alligevel, at 

målet om at genanvende 50 procent nok 

skal nås. 

– Det skal nok gå. Men det forudsætter, 

at vi opretholder det niveau, vi i dag 

har opnået på vores indsamlingsordninger. 

I dag sorterer vi jo glas, papir 

og pap – og en del afl everer deres metal 

og plastdunke fra husholdningerne på 

genbrugspladserne. Så som det ser ud i 

dag virker systemet, siger Jette Skaarup 

Justesen. 

Hun tror heller ikke på, at vores affaldsmønstre 

vil ændre sig markant 

i fremtiden. Men det vil forsyningsmængden 

til gengæld. 

– Hvis vi ikke kommer til at have så 

mange aviser for eksempel om ti år, så 

bliver forsyningsmængden mindre. Det 

betyder et væsentligt mindre forbrug af 

papir på den konto, understreger hun. 

Og spørgsmålet er så, hvordan vi som 

almindelige forbrugere kan være med 

til at opfylde målsætningen? 

– Man kan sortere og afl evere sit affald 

i de ordninger, kommunerne tilbyder. 

Det giver muligheder for genanvendelse. 

I princippet skal vi gøre, som vi 

altid har gjort: Vi ligger lige omkring de 

50 procent i genanvendelse, så vi skal 

fortsætte på det nuværende niveau eller 

blive endnu bedre, siger Jette Skaarup 

Justesen.

Affald bestående af de fire materialer glas, metal, papir og plast – angivet i tons 

Materialer Glas Metal Papir Plast Total 

Affaldsmængde i 2005 122.965 138.028 540.209 147.936 949.138 

Affaldsmængde i 2012 126.176 163.863 601.506 203.318 1.094.862 

Affaldsmængde i 2020 147.670 208.190 675.902 237.918 1.269.679 

Absolut ændring 2005 til 2020 +24.705 +70.162 +135.693 +89.982 +320.841 

Relativ ændring 2005 til 2020 20 % 51 % 25 % 61 % 34 % 

Tabellen fortæller om udviklingen i affaldsmængden forårsaget af et forbrug af varer, der 

indeholder ét eller flere af de nævnte materialer. Affald fra varer, der indeholder andre materialer 

end de fire nævnte indgår ikke. 


y BRÆNDEPORTAL y Af JESPER H I M M ELSTRUP y 

Køb dit brænde 

på nettet 

I snart et halvt år har Skov- og Naturstyrelsen solgt 

brænde på nettet, og det er tilsyneladende noget, 

kunderne kan lide. for salget af brænde stiger, og 

derfor kan netbutikken muligvis fremover åbne 

op for salg af andre varer via computeren. 

Der var engang, hvor brænde var noget, man købte ved at 

ringe til den lokale skovfoged og så tage ud i skoven og hente 

det. Sådan er det ikke længere. 

For i dag er dine egne brændestakke nemlig ikke længere 

væk end et par klik på computeren, og dermed er det blevet 

nemmere at købe ind – lige præcis, når det passer dig. 

– For det første er det for at gøre det langt nemmere for folk 

at købe deres brænde i stedet for eksempelvis at kontakte den 

lokale skovfoged. Dernæst handler det om, at vi skal følge 

med tiden og tillige spare nogle penge, siger salgsleder Peter 

Chrois Møller fra Skov- og Naturstyrelsen i Trekantsområdet, 

der har været projektleder ved indførelsen af Skov-og Naturstyrelsens 

netsalg. 

Netbutikken betyder derfor, at de 19 tidligere lokale enheder 

med hver deres kundekreds har skullet ensarte deres produkter 

og indkøbstidspunkter for at skabe et sæt fælles regler. 

– Det er svært at forklare en kunde, at han må noget ét sted 

og så noget andet et andet sted. Derfor har vi aftalt en ensretning 

og forenkling, så reglerne i for eksempel Nordsjælland 

og i Vestjylland nu i dag er de samme, understreger Peter 

Chrois Møller. 

Og skovrider Ole Klitgaard, som har siddet med i styregruppen 

bag netbutikken, tilføjer, at brændeportalen er blevet til i 

et tæt samarbejde mellem mange interne aktører i Miljøministeriet. 

– Vi har trukket på velvillige kræfter i henholdsvis Kort & 

Matrikelstyrelsen og i økonomi- og it-afdelingen i ministeriet. 

Forberedelsen af netsalget er et eksempel på projektarbejdsformen, 

der har fungeret rigtig godt, siger han. 

Du bestemmer selv 

Brændeportalen gik i luften i slutningen af marts, og den er 

let og overskuelig at finde rundt i. Først vælger du et område 

i Danmark, dernæst en skov, og til sidst kan du vælge, om du 

for eksempel ønsker bøg, løvtræ eller nåletræ – hvor langt, 

det skal være og hvilken diameter, det skal have. Brændestakken 

er købt og betalt i det øjeblik, du modtager en mail med 

købskvittering og vognmandskort. 

Og brændet bliver solgt i afregningsprisen kubikmeter fastmasse 

(KFM). Det betyder for ikke-matematikere, at det afregnes 

efter det reelle træindhold eksklusive luft – og ikke efter 

det antal rummeter, den fylder. 

38 M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 

Brænde fra Skov- og Naturstyrelsen 

Skov- og Naturstyrelsen sælger ca. 40.000 KfM brænde om 

året, fordelt i ca. 4.000 stakke. Der omsættes årligt for ca. 

15 millioner kroner brænde – excl. selvskovning og sankning. 

Du kan besøge Brændeportalen via Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside www.skovognatur.dk eller på 

https://secure.mim.dk/sns/webshop/Default.aspx 

– Det betyder, at du kun betaler for det træ, du får. Du betaler 

altså ikke for luften imellem træet, siger Peter Crois Møller. 

På den måde skal du blot tage stilling til, hvor du vil købe 

dit brænde – og så have dit Dankort klar. 

– Det specielle ved vores butik er, at der er én unik vare. 

Når den er taget, så er den vare ikke længere på hylden. Det 

er altså ikke lige som i en skobutik, hvor der er masser af sko 

af den samme slags, siger han og tilføjer, at kunderne primært 

er private detailkunder, små og mellemstore virksomheder. 

For de store grossister er der en særlig ordning. 

Flere kunder end før 

Og kunderne synes tilsyneladende om det nye netkoncept, 

for allerede før sommerferien var der klikket brænde over 

disken for mere end fire millioner kroner 

– De har taget rigtig godt imod det. Og vi har allerede både 

fået ros og forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. 

Derfor arbejder vi nu på en version 2 til næste brændesæson, 

hvor vi har fået forbedret en række ting. Vi tænker også på 

at udvide konceptet lidt, så man kan købe andre ting, siger 

salgslederen. 

Samtidig viser det sig, at salget af brænde i år er stegt med 

omkring syv procent i forhold til sidste år. 

– Så resultatet er, at vi faktisk har tiltrukket flere kunder 

i år, end vi plejer. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver fremtidens 

måde at købe brænde på, siger Peter Chrois Møller. 

f O T O: P O L f O T O

y Udgivelser y fra Miljøministeriet y 


www.mim.dk 

Affaldsstrategi ’10 

Alt affaldet skal i fremtiden enten genbruges, 

genanvendes eller omdannes til energi. Sådan 

lyder hovedbudskabet i Affaldsstrategi ’10. Hver 

dag året rundt producerer vi danskere 42.353 tons 

affald, eller hvad der svarer til 4.235 skraldebiler. 

Det bliver til en kø af skraldebiler på 35 kilometer 

– hver dag. Affaldsstrategien, der gælder til og 

med 2012, kommer med bud på, hvordan vi i fremtiden 

både kan komme de store affaldsmængder 

til livs og udnytte ressourcerne i affaldet bedre. 

Der skal satses på affaldsforebyggelse og på udvikling 

af miljøteknologier til affaldsbehandling. 

Miljøministeriet 2010 

Vækst og miljø – hånd i hånd 

Samspillet mellem 

virksomheder 

og myndigheder 

inden for miljøområdet 

skal udvikles. 

Det sikrer, 

at vi får vækst i 

vores virksomheder 

uden at 

det går ud over vores 

miljø og natur. Det er konklusionen i pjecen ’Vækst 

og miljø – hånd i hånd’, som DI og Miljøstyrelsen 

udgiver sammen. I pjecen præsenteres de initiativer 

Miljøstyrelsen og DI er enige om. Initiativerne 

grupperer sig inden for fi re hovedområder (grønne 

forretningsområder, fysisk planlægning, miljøadministration 

og miljøteknologi), der sammen giver 

både ’sorte og grønne tal’ på bundlinjen. 

Miljøministeriet 2010 

By- og Landskabsstyrelsen 

www.blst.dk 

Vejledning om detailhandelsplanlægning 

Planlovens bestemmelser om planlægning for detailhandel 

får nu sin egen vejledning, der bl.a. skal 

give kommunernes planlæggere det bedst mulige 

udgangspunkt for at fremme et varieret butiks- 

udbud i Danmarks 

byer. Vejledningen 

beskriver beskriver baggrunden 

baggrunden 

for lovens bestemmelser. 

Blandt andet 

hvordan butikker i 

bymidterne – i modsætning 

til butikker 

placeret uden for 

byerne – fremmer 

levende og varierede byer. Centralt placerede 

butikker har samtidig den fordel, at de er mere tilgængelige 

for gående, cyklende og kollektiv trafi k. 

BLST 2010 

Screening for 

kloralkaner i 

sediment 

En potentielt 

kræftfremkaldende 

miljøgift i form af 

såkaldte klorerede 

paraffi ner fi ndes 

kun i meget lave 

koncentrationer i 

danske fjorde og 

søer. Det viser en screening af vandmiljøet, som 

By- og Landskabsstyrelsens har bedt Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet om at 

gennemføre for at vurdere, om stofferne udgør 

et muligt problem, der skal følges i natur- og 

miljøovervågningen 

DMU, BLST 2010 

Redegørelse om 

arealanvendelsen 

på danske havne 

De danske havne 

arbejder med planer 

om at udvikle godt 

8 mio. m2 nye 

havnearealer de 

kommende år. Det er 

en af konklusionerne 

i en fælles redegørelse 

om havnearealer, som transportministeren og 

miljøministeren i dag offentliggør. Redegørelsen 

peger også på, at selvom der nu og her ikke er 

mangel på havnearealer, så er der brug for at 

tænke langsigtet, hvis byplanlægningen skal sikre 

erhvervshavnenes interesser på kort og lang sigt. 

Med udsigt til en fordobling af godsmængderne på 

længere sigt, skal hensynene til transportbehovene 

veje tungt, når havnens fremtidige udvikling 

planlægges. 

Transportministeriet, BLST 2010 

Rapport om pla- 

cering af et nationationalt testcenter 

for vindmøller 

ved Kallesmærsk 

Hede 


Ellemanns rapport 

om placering af et 

nationalt testcenter 

til folketingets miljøordførere. 

Rapporten beskriver Kallesmærsk Hede, 

som oppositionen ønskede at få nærmere belyst, 

fordi stedet oprindeligt blev foreslået af vindmølleindustrien. 

forslaget blev i sin tid afvist på grund 

af nærheden til et Ef-fuglebeskyttelsesområde og 

forsvarets øvelsesområde. 


Rapport om 

placering af et 

nationalt testcenter 

for vindmøller 

ved 

Ringkøbing Fjord 


Ellemanns rapport om 

området ved Ringkøbing 

fjord, som oppositionen 

ønskede at 

få nærmere belyst efter anbefaling fra Danmarks 

Naturfredningsforening. foreningens forslag blev 

i sin tid afvist på grund af nærheden til Stauning 

Lufthavn, og fordi det ville kræve ekspropriation 

af mange boliger. 



39

40 

y UDG IVELSER 

Landbrugsdrift 

og beskyttelse af 

særlige arters 

yngle- og rasteområder 

EU-direktiver har 

stigende betydning 

for dansk naturbeskyttelse 

og 

dermed også for de 

aktiviteter der kan 

påvirke vores natur. Den store vandsalamander, 

markfi rbenet og hasselmusen skal sammen med 

36 andre dyrearter beskyttes bedre. Det betyder 

at lovgivningen på nogle områder er ændret, 

hvilket har betydning for hvordan landbruget 

fremover skal tilrettelægge deres aktiviteter, så 

levevilkårene for dyrene ikke forringes. Denne 

publikation er udarbejdet i et samarbejde mellem 

Videncentret for Landbrug og Miljøministeriet med 

henblik på at gøre det nemmere for lodsejere at 

forvalte deres arealer på en måde, der bedst muligt 

sikrer beskyttelsen af yngle- og rastestederne 

for de såkaldte bilag IV-arter 

VFL, BLST 2010 

Skov- og Naturstyrelsen 

www.skovognatur.dk 

Adgangsvejledningen 

Rammerne for, hvad man må og ikke må i naturen, 

er beskrevet i adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven 

og adgangsbekendtgørelsen. Reglerne 

gælder kun i naturen og ikke i bymæssig bebyggelse. 

Denne adgangsvejledning sætter lidt fl ere 

ord på lovens tekst og giver en række konkrete 

eksempler. Vejledningen, der er digital, er bygget 

op omkring en matrix, hvor man kan klikke 

sig rundt og få oplyst de regler, som gælder for 

adgang til stranden, privat skov, offentlig skov, 

udyrkede arealer og veje og stier i det åbne land. 

Se mere på www.skovognatur.dk/Ud/Adgang/ 

Hvormaajegfaerdes/Adgangsvejledning.htm 

SNS 2010 


God praksis for 

skovarealer med 

fl agermus 

folketinget vedtog i 

juni 2009 en ny lov, 

der trådte i kraft 1. 

oktober 2009. Loven 

omhandler beskyttelse 

af yngle- og 

rasteområder for en 

lang række dyrearter, 

heriblandt arter der generelt er almindelige og 

udbredte i Danmark, men som skal beskyttes da 

arterne er truet på europæisk niveau. 

Alle fl agermusarter i Danmark er omfattet af denne 

beskyttelsesbestemmelse og fordi mange af 

fl agermusenes yngle- og rasteområder er tilknyttet 

skov, er der et særligt behov for information 

om, hvad beskyttelsen betyder for skovejerne og 

hvordan skovejere kan bidrage til beskyttelsen. 

På den baggrund har Skov- og Naturstyrelsen i 

dialog med Skovforeningen udarbejdet ’God praksis 

for skovarealer med fl agermus’. Vejledningen 

giver eksempler på hvordan skovdriften kan tilrettelægges 

uden at komme i konfl ikt med lovens 

beskyttelsesbestemmelser. 

SNS 2010 

Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

Idékatalog til affaldsforebyggelse 

Kataloget indeholder idéer til initiativer om forebyggelse 

af affald, som kan igangsættes af 8 forskellige 

aktører: detailhandlen, kontor og service, 

industri, bygge og anlæg, borgerne, kommuner, 

sygehuse og staten. Kataloget omtaler mere end 

100 forskellige idéer til øget affaldsforebyggelse, 

som forhåbentlig kan inspirere til handling blandt 

de forskellige aktører. Idéerne er for hver aktør 

opdelt i en række emner, og der er medtaget 

eksempler på både indenlandske og udenlandske 

tiltag fra de seneste år. Desuden indeholder kataloget 

en række affaldsforebyggelsesidéer fra en 

workshop, der blev afholdt i august 2009. 

Miljøprojekt 1319, 2010 

MST 2010 

Forundersøgelse af madspild i Danmark 

Udenlandske undersøgelser viser, at der i alle led 

af produktion, fremstilling og distribution, tilberedning 

og servering af mad sker et spild af mad, 

som kunne være spist. Dette projekt afdækker, 

hvad vi ved om madspild i Danmark, og hvilke data 

vi mangler for at kunne sige noget mere præcist 

om potentialerne for at forebygge madspild. 

Undersøgelsen har omfattet fem aktører: fødevareproducenter, 

engroshandel, detailhandlen, 

storkøkkener og husholdninger. Undersøgelsen 

konkluderer, at der umiddelbart er behov for 

opdaterede data for mængden af madaffald og 

madspild fra alle 5 aktører – for især husholdninger 

og storkøkkener er det vigtigt for at kunne 

bestemme forebyggelsespotentialet. 



Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter 

Regeringen planlægger at indføre et kilometerbaseret 

kørselsafgiftssystem, der skal dække 

hele landet. I arbejdsnotatet beskrives mulige 

støjeffekter som følge af kørselsafgifterne. Støjen 

kan falde hvis vejtrafi kken falder i byerne, eller 

hvis trafi kken begrænses om natten. Omvendt kan 

støjen stige, hvis trafi kken spredes fra store veje 

ud på mindre veje eller hvis morgenmyldretiden 

øges i natperioden – det vil sige før kl. 07. 

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 3, 2010 


Miljøstyrelsens tilsynsplan 

Miljøstyrelsen har i mange år ført tilsyn på en række 

forskelligartede områder. Tilsynsforpligtelserne 

spænder fra tilsyn med stoffer og produkter, over 

forskellige mærknings- eller certifi ceringsordninger, 

forsøgsudsætninger og meget mere. formålet 

med tilsynsplanen er, at Miljøstyrelsen lever op 

til de tilsynsforpligtelser, som styrelsen er pålagt 

ifølge en række bekendtgørelser, og at tilsynsindsatsen 

gennemføres kompetent ud fra en samlet 

prioritering og planlægning. 

Orientering fra Miljøstyrelsen 2, 2010 

MST 2010

Opfølgning på kortlægning af jordforurening 

i børneinstitutioner 

Der er i efteråret 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse 

i samtlige regioner omkring 

blandt andet kortlægning, indsats og strategier 

i forhold til jordforurening på børneinstitutioner. 

Derudover er der foretaget interviews med 

udvalgte kommuner omkring kommunernes rådgivning 

af børneinstitutioner med forurenet jord 

eller mistanke herom. Rapporten viser, at regioner 

og kommuner gør et stort arbejde for at opspore 

jordforurening i børneinstitutioner. 



Life Cycle Assessment of Biogas from 

Separated slurry 

The environmental aspects of biogas production 

based on pre-treated slurry have been investigated 

in a life cycle perspective. The pre-treatment 

consists of concentrating the slurry using a 

separation technology. Significant environmental 

benefits, compared to the status quo slurry management, 

can be obtained for slurry, especially 

regarding reductions of the contributions to 

global warming, but the results depend to a large 

extent on the efficiency of the separation technology. 

Adding separation after the biogas plant can 

contribute to a more efficient management of the 

phosphorus. 

Environmental Project No. 1329, 2010 


Variationer i poreluftens forureningsindhold 

Der er udført modelsimuleringer af forureningskoncentrationen 

af flygtige stoffer i poreluften 

under huse. formålet har været at forbedre viden 

om, hvilke faktorer der har størst indflydelse 

på variationen af forureningskoncentrationen i 

poreluften. 



Kortlægning og sundhedsmæssig 

vurdering af kviksølv i energisparepærer 

og lysstofrør 

Energisparepærer er en af de mest effektive 

løsninger, der er tilgængelig i dag for at forbedre 

Sådan bestiller og finder du publikationer: 

mim.schultzboghandel.dk 

Tlf. 70 12 02 11 

E-mail: info@mim.dk 

* Publikationen findes også som trykt udgave 


f O T O: M I K K E L ø S T E R G A A R D 

41

y UDG IVELSER 

energieffektiviteten for boligbelysning – men 

energisparepærer og lysstofrør indeholder 

små mængder af grundstoffet kviksølv, der er 

sundhedsskadeligt. Miljøstyrelsen har med dette 

projekt undersøgt, hvilke typer af energisparepærer 

og lysstofrør, der fi ndes på det danske marked 

til privat brug, og hvilke mængder kviksølv de 

indeholder. På baggrund heraf er der foretaget en 

vurdering af sundhedsrisikoen, hvis en energisparepære 

eller et lysstofrør går itu hos forbrugeren. 

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter 

104, 2010 


Hvis…* 

En sparepære, der går i stykker, frigiver små 

mængder kviksølvdampe. Kviksølvet i en pære 

udgør ikke en umiddelbar sundhedsrisiko. Men du 

bør for en sikkerheds skyld følge Miljøstyrelsens 

gode råd, hvis uheldet er ude. 

MST 2010 – gratis folder 

y Miljø y Danmark y 

Sæt kryds: 

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark. 

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre. 

Ja tak, send min skole, mit fi rma eller min organisation et sæt på 30 blade 

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms. 

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Rosendahls-Schultz Grafi sk 

Distribution, som står for salg mv. af MiljøDanmark. 

Navn: 

Stilling: 

firma/Inst.: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

42 M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 

Pæredygtig adfærd hvis en sparepære 

går itu 

9 ud af 10 danskere har sparepærer i deres hjem, 

men størstedelen rydder forkert op, når sparepæren 

går itu. Derfor har Miljøstyrelsen lanceret 

kampagnen ”Pæredygtig adfærd”, der skal ruste 

danskerne til at passe bedre på både sig selv og 

miljøet. 

www.paeredygtig.dk 


Brug mere – spild mindre 

Hver dansker producerer gennemsnitligt 667 kg 

affald om året. Det vil sige at hver enkelt af os 

hvert år smider mere end et halvt ton affald ud 

som dagrenovation, storskrald og haveaffald. 

Ved at bruge vores ting mere og længere kan vi 

begrænse affaldsmængderne. Helt konkret kan 

man fx reparere og opfriske sine ting i stedet for 

at købe nyt, købe genbrug, købe god kvalitet og 

bytte med andre. Derfor hedder Miljøstyrelsens 

nye kampagne ”Brug mere – spild mindre”. 

Læse mere på www.brugmerespildmindre.dk 

Miljønyt.dk 

I denne 56. udgave af Miljøstyrelsens elektroniske 

nyhedsbrev kan man blandt andet læse om 

Miljøministeriets Informationscenter (MIC), om 

Store Byttedag, som er en del af Miljøstyrelsens 

kampagne ”Brug mere – spild mindre” og om 

Kun 

68,pr. 

år 


Miljøministeriets 

Informationscenter 

Strandgade 29 

+++ 3226 +++ 


Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 

Miljøstyrelsens webpanel, hvor brugerne kan 

tilkendegive deres mening om mst.dk 

Læs mere på www.miljoenyt.dk 

MST 2010 nr. 56 

Kort & Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 

Aktuel information om de danske havne 

og broer 

På www.danskehavnelods.dk fi ndes informationer 

om danske erhvervs- og lystbådehavne samt 

om vej- og jernbanebroer i de danske farvande. 

Informationerne opdateres ugentlig. 

Søkort og nautiske publikationer distribueres af 

Iver C. Weilbach & Co. A/S: 

www.weilbach.dk 

Lovstof 

• Lov om et testcenter for store vindmøller ved 

østerild. Lov nr. 647 af 15. juni 2010 

• Lov om havstrategi. Lov nr. 522 af 26. maj 2010 

• Lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Lov nr. 483 

af 11. maj 2010 

• Bekendtgørelse om defi nition af lettere forurenet 

jord. Bkg. nr. 554 af 19. maj 2010 

• Bekendtgørelse om visse krav til emballager. 

Bkg. nr. 478 af 5. maj 2010 

Bestil abonnement på 

MiljøDanmark ved at: 

• kontakte 

info@mim.dk 

• ringe på tlf. 70 12 02 11 

• eller brug kuponen her på 

siden. 

Abonnementsændringer 

Send et fl yttekort til: 

Rosendahls-Schultz Grafi sk 

Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller send en 

e-mail til distribution@ 

rosendahls-schultzgrafi sk.dk 

Husk at oplyse både den 

nye og gamle adresse.

Nye regler fra EU 

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere 

information klik ind på www.europa.eu.int/eurlex/da/index.html. 

Her er der bl.a. mulighed for at 

se de sidste tre måneders udgaver af EF-tidende, 

hvor ovennævnte regler offentliggøres, samt 

fi nde gode søgemuligheder. 

Aktivstoffer 

Om ændring af bilag I til Rådets direktiv 91/414/ 

Eøf for så vidt angår udvidet anvendelse af aktivstoffet 

penconazol 

Kommissionens direktiv 2010/34/EU af 31. maj 

2010 

Gebyrer 

Om gebyrer til Det Europæiske Kemikalieagentur 

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets 

forordning (Ef) nr. 1272/2008 om klassifi cering, 

mærkning og emballering af stoffer og blandinger 

Kommissionens Forordning (EU) Nr. 440/2010 af 


Biocider 

Om etablering af et register over biocidholdige 

produkter 

Kommissionens afgørelse af 21. maj 2010 

Bestil abonnement 

6 blade for kun 68 kroner 

Natur og miljø debatteres 

fl ittigt – og ofte 

stormfuldt. MiljøDanmark 

følger op, går bagom og 

går i dybden. MiljøDanmark 

bringer nyheder, 

reportager, portrætter 

og baggrundsartikler om 

natur og miljø i Danmark. 

Guide til yderligere 

oplysninger 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

fi nder du bl.a. for hver 

artikel i de enkelte numre en 

guide til yderligere oplysninger. 

y Miljø y Danmark y 02.10 

M AG A SIN O M N AT U R O G M I L J Ø 

REACH 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets 

forordning (Ef) nr. 1907/2006 om registrering, 

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger 

for kemikalier (REACH) 

Kommissionens forordning (EU) Nr. 453/2010 af 


Affald 

Om ændring af bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (Ef) nr. 1013/2006 

om overførsel af affald som følge af de ændringer, 

der er vedtaget ved OECD-Rådets beslutning 

C(2008) 156 

Kommissionens forordning (EU) Nr. 413/2010 af 


Luftforurening 

Om Bulgariens ansøgning om beskyttelsesforanstaltninger 

med hensyn til undtagelse fra forpligtelser 

i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 2001/80/Ef om begrænsning af visse 

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 

Kommissionens afgørelse af 4. maj 2010 

Illegale 

ferieminder 

Læs side 4 

ULOVLIGT 

10: Personligt ansvar i fokus 

20: Akademiker på vildveje 

28: Danmarks Højdemodel afslører 

ukendte fortidsminder 

I nr. 3/2010 kan du bl.a. læse om: 

• Il Biondo 

• Strandede havpattedyr 

• Skovture på nettet 

• forebyggelse af skibskatasrofer 

• Skærpede miljøzoner 

• Ulovlig bundmaling 

I nr. 2/2010 kan du bl.a. læse om: 

• Illegale souvenirs 

• Danmarks nye miljøminister 

• Danskvand på kinesisk 

• En akademiker på vildveje 

• Ukendte fortidsminder 

• færre kemikalier i hverdagen 



Højbro Plads 4 


Redaktion: miljoedanmark@mim.dk 

tlf. 72 54 42 98 

MiljøDanmark dækker emner fra: 

• Miljøstyrelsen 

Skov- og Naturstyrelsen 

• 

• 

• 

Kort & Matrikelstyrelsen 

By- og Landskabsstyrelsen 

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære 

numre om året ca. den 1. februar, 1. april, 

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december. 

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis 

udtryk for Miljøministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale. 

Brug af citater tilladt med kildeangivelse. 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre 

og se guides til yderligere oplysninger. 

Ansvarshavende: 

Direktør Lars Hindkjær 

redaktion 

• Redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98, 

caeng@mst.dk 

• Redaktionssekretær Ulf Joel Jensen, 

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk 

• Journalistpraktikant Sajeev Shankar, 

tlf. 72 54 42 07, mail: sajsh@mst.dk 

• Udgivelser og lovstof: Jesper Schmidt, 

tlf. 72 54 44 59, jesch@mst.dk 

• Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk 

• Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk og 

fotograf Mikkel østergaard, tlf. 40 16 15 14, 

mikkelostergaard@image.dk 

• Tryk: Rosendahls-Schultz Grafísk, 

miljøcertifi ceret (ISO 14001). 

En redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner følger MiljøDanmark: 

Jacob Lybek, Skov- og Naturstyrelsen; 

Chris Hammeken, Kort & Matrikelstyrelsen; 

Thomas Hag og Michael Borg Rasmussen, 

Miljøministeriets Departement. 

Redaktion afsluttet den 16. juli 2010 


43

y hVALFEBER y Af ULf JOEL JENSEN y 

Da Danmark 

blev ramt af hvalfeber 

I juni 2010 forvildede en 24 tons tung finhval sig ind i Vejle fjord. Her ud- 

åndede den under enorm opmærksomhed fra borgerne og ikke mindst 

medierne. Midt i orkanens øje befandt den lokale afdeling af Skov- og 

Naturstyrelsen sig. 

Det hele starter den 16. juni om morgenen. 

Skovrider Ole Livbjerg Klitgaard bliver kontaktet 

midt i en medarbejderudviklingssamtale af en 

af sine medarbejdere: Der er en stor hval i fjorden. 

Ole sender en mand ned på stranden for 

at blive klogere på situationen – men klokken 

bliver 22 om aftenen, før han tager hjem igen. 

Hvalfeberen er startet. 

Hvalen skal have lov at dø 

– I de næste fem dage bliver der skrevet i alt 

1.196 artikler om hvalen i landets aviser. Selv 

har jeg besvaret mere end 100 mails om hvalen 

og mange flere telefonopkald. Både Ritzau og 

TV Avisen ringer hver dag til mig for seneste 

nyt. Til sidst bliver det en næsten surrealistisk 

oplevelse; vores medarbejdere kan faktisk ikke 

træde ud af deres bil nede på stranden, uden 

at være direkte i fjernsynet, fortæller Ole Klitgaard. 

Den første dag i det, der skal blive en ualmindelig 

hektisk halv uge bliver brugt på at 

sikre koordinering mellem parterne i beredskabet 

for strandede havpattedyr. Desuden bliver 

der lagt en mediestrategi – og så ellers besvaret 

spørgsmål fra borgere og henvendelser fra 

pressen. 

– Noget af det bedste, vi gør, er at træffe en 

tidlig principbeslutning om, at hvalen skal have 

lov til at dø en naturlig død. Det gør Skov- og 

f O T O: A S G E R T H YG E P E D E R S E N 

Naturstyrelsen i samråd med biologer og andre 

eksperter allerede torsdag, siger Ole Klitgaard, 

som forklarer, at militæret senere også bliver 

hørt, fordi eneste alternativ til en naturlig død 

reelt er at aflive hvalen med panserværnsraketter. 

Det bliver vurderet for farligt, da finhvalen 

ligger meget tæt på Vejle by. 

Vejle som verdens navle 

Igennem torsdagen og fredagen tager både 

medie- og borgerinteressen til. Byen rammes 

af et regulært trafikkaos, da det, der virker 

som halvdelen af landets befolkning, vil se det 

enorme, døende dyr med egne øjne. 

– I hele forløbet har vi en vagthavende fra 

Skov- og Naturstyrelsen på stranden fra omkring 

syv morgen til ni aften. Dels observerer 

de hvalens adfærd og sikrer, at de mange mennesker 

ikke opfører sig upassende og kommer 

inden for afspærringsbøjerne. Og dels forklarer 

de borgerne om strandingen, hvalen og baggrunden 

for de beslutninger, der er truffet om 

dens skæbne, forklarer Ole Klitgaard. 

Da weekenden kommer, er det tydeligt, at 

hvalen er på sit yderste. Dens vejrtrækning 

bliver hurtigere, og søndag morgen bekræfter 

både zoologer og til sidst en specialdyrlæge fra 

DTU’s veterinærinstitut, at hvalen er død. 

Efter en uge som verdens navle bliver det hverdag 

i Vejle igen. 

PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup 

Magasinpost UMM 

ID-nr. 42296

MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?