Nyhedsformidling mellem ansatte - Forsvarskommandoen

Der var Ikke noget med fløjlshandsker og venlige toner. Soldaterne fik til opgave
at forstyrre og de blev behandlet som de urolige elementer, de også spillede helt
op til at give sig ud for. Håndjern, strips og "fu tog" det ved man, hvad er.
der vil prøve at blande os med demonstranterne
for at skabe en del ravage.
Vi mødtes ved Spinderihallerne i Vejle,
inden vi bevægede os mod rådhuset for
at deltage mere aktivt.
Der blev så lavet en del ballade og
hærværk og politiet blev underrettet.
Politiets opgave blev så at prøve, at forhindre
os i at komme ned til rådhuset og
deltage i den anmeldte demonstration.
De skulle afskære os vejen og "omrute"
os ned til banegården og så få os af sted
mod Fredericia.
Efter en instruks og et par røverhistorier
kørte vi ind til Spinderihallerne,
som skulle være centrum for dagens
optøjer.
Da vi ankom, fordelte vi hurtigt de
opgaver, vi havde fået, såsom hvem
der smider med stenene, og hvem der
snakker med politiet, hvis de prøver at
tage kontakt.
Vi fandt ud af, hvordan vi præcist skulle
forholde os i forhold til omgivelserne og
så var vi ellers klar. Vi skulle igennem
samme tur otte gange, da der var otte
gruppeførere, der skulle ”eksamineres”
i at løse en sådan opgave.
Vi havde en del ventetid mellem de otte
omgange, hvor vi skulle i kontakt med
politiet. Den ventetid brugte de politifolk,
der var censorer på stedet, til at
fortælle os røverhistorier og fremvise
våben og ammunition.
Da øvelserne gik i gang og politiet endelig
ankom, skulle vi lade som om, at
vi lavede hærværk. Vi havde kasteskyts
i hænderne og var ellers i højt humør.
Politiet tog så kontakt til os og prøvede
at forklare os, at vi ikke måtte deltage
i den demonstration, da vi havde lavet
hærværk og havde kasteskyts med.
Vi skulle bevæge os ad en omvej mod
banegården og de ville følge os på vej.
Dette tog vi selvfølgelig ikke så pænt, vi
stak af ved første givne lejlighed. Da vi
var løbet et stykke, stoppede vi op og
begyndte på de vilde optøjer - de kunne
jo ikke bare sådan bestemme over os.
6 TELEGRAFEN
Hvad politiet dog skal stå model til
Vi kastede brosten (tillavede skumgummiklodser
red) efter dem, sårede en af
dem og fik dem tvunget til at "sidde op"
i deres køretøjer og køre væk med den
sårede kollega.
Efter de var væk, og glæden var total,
troede vi sejren var vores. Dog blev det
kun en kortvarig glæde, de kørte kun et
stykke væk for at omorganisere sig. De
kom hurtigt stormende tilbage, omringede
os og anholdt alle mand.
Så måtte vi ned at sidde og vi røg én efter
én i håndjern og blev sat i ”futtog”.
Denne opsætning gennemførte vi otte
gange, alle gange med lidt forskellige
udfald, alt efter hvordan den enkelte
gruppefører handlede og agerede.
Det var en utrolig spændende og oplevelsesrig
dag, hvor vi fik et lille men
godt indblik i, hvad de kære betjente
bliver udsat for, når de ikke udskriver
fartbøder.
Vicepolitikommissær Anne Marie Algreen-Ussing
skrev efterfølgende til
bataljonen: ”Tak for sidst og tusind tak
for ”lån” af soldaterne. Det var et super
godt job, de ydede begge dage.
Der er også stor ros til soldaterne fra
gruppeførerne og de øvrige politifolk.
Soldaternes indspil gjorde øvelserne
meget realistiske, det er dejligt med figuranter,
der er loyale overfor opgaven.
Jeg håber, at vi må trække på jeres hjælp
en anden gang”?
Rosen er hermed videregivet og det
anbefales at støtte igen, såfremt muligheden
findes.
Alle de værnepligtige fik nøje intrukser i, hvordan de skulle chikanere og tirre politistyrken.
De gik o te omgange mod politiet, da der var o te gruppeførere, der alle
skulle evalueres og eksamineres individuelt.
En god øvelse for politiet, men også for soldaterne, der også kommer gennem
tilsvarende uddannelse i RIOT-kontrol før en evt. udsendelse i mission.
Færdig blad 4.indd 6 6/23/2011 12:29:31 PM