Huseftersyn

Sagsnummer 2013/000473 

april 2013 

Udbudsmateriale 

For 

Ribevej 32 

6500 Skrydstrup

Side 2 af 153

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

udbyder i offentligt udbud 

Fritliggende parcelhus 

Ribevej 32 

6500 Skrydstrup 

Velbeliggende villa opført i 1935. Boligarealet udgør ifølge BBR 122 m². Herudover er 

der en mindre fritliggende garage. 

Grundarealet udgør ifølge tingbogen 1205 m². 

Ejendommen er beliggende i landzone. 

Side 3 af 153

Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste. 

Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket 

kuvert mærket ”Tilbud vedrørende Ribevej 32” således at tilbuddet er Forsvarets 

Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring 

tirsdag d. 25. juni 2013 kl. 12:00. Samme dag kl. 12:30 vil der for de bydende være 

mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. 

Side 4 af 153

Side 5 af 153

Side 6 af 153

Side 7 af 153

Side 8 af 153

BILAGSFORTEGNELSE 

Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 11 

af statens faste ejendomme 

Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 17 

Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 23 

Bilag 3a Tegninger s. 27 

Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 33 

Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 45 

Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 51 

Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema s. 57 

Bilag 8 Tilstandsrapport s. 69 

Bilag 8a Tilbud på ejerskifteforsikring s. 97 

Bilag 10 Energimærke s. 117 

Bilag 11 Skødeudkast s. 147 

Bilag 12 Tilbudsblanket s. 151 

Side 9 af 153

Side 10 af 153

Bilag 1 

Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. 

januar 2010 om salg af statens faste 

ejendomme 

Side 11 af 153

Side 12 af 153

Cirkulære om salg af statens faste ejendomme 

CIR nr 7 af 25/01/2010 

Offentligt udbud 

§ 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i 

budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske 

efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette 

cirkulære. 

Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i 

lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af 

bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af 

loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens § 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om 

undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast 

ejendom, finder § 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når 

salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. 

Tilbudsblanket og annoncering 

§ 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med 

oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af 

budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges 

bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i 

tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 

§ 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af 

lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes 

hensigtsmæssigt. 

Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan 

rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud 

angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret 

vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at 

denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere 

angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. 

Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. 

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller 

en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve 

ejendomsformidlingsvirksomhed. 

§ 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette 

cirkulære. 

Side 13 af 153

Afgivelse af tilbud 

§ 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket 

»Tilbud på matr.nr. . . . .«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. 

Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om 

størrelsen af tilbuddene. 

Vurdering af tilbuddene 

§ 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om 

institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om 

institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, 

om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. 

Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, 

meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. 

Overbud 

§ 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem 

højestbydende meddelelse om 

1) størrelsen af de fem højeste bud, 

2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 

3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. 

Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling 

med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. 

Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af 

supplerende tilbud gælder reglerne i §§ 5 og 6. 

Sikkerhed m.v. 

§ 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af 

deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller 

afslået i medfør af § 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved 

erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. § 14. 

Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er 

bundet af sit bud, indtil accept foreligger. 

Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, 

inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, 

skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, 

deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt 

bank, sparekasse eller forsikringsselskab. 

Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte 

udgifter til etablering af sikkerheden. 

Side 14 af 153

Accept af tilbud 

§ 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg 

skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. 

Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for 

bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis 

salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige 

ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 

mill.kr. 

Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et 

fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter § 8 i lov 

om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der 

kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. § 12. 

Krav mod staten 

§ 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse 

noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis 

institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog § 8, stk. 4. 

Undtagelser 

§ 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden 

statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. 

Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 

§ 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes 

anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig 

med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. 

Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette 

findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har 

været foretaget offentligt udbud. 

§ 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal 

da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. 

Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 

§ 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af 

fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er 

bestemt for beboelse for køberen. 

§ 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om 

tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. 

Side 15 af 153

Ikrafttræden m.v. 

§ 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der 

iværksættes fra og med denne dato. 

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste 

ejendomme. 

Finansministeriet, den 25. januar 2010 

Claus Hjort Frederiksen 

/ Mogens Pedersen 

Side 16 af 153

Bilag 2 

Særlige salgsvilkår 

Side 17 af 153

Side 18 af 153

Særlige salgsvilkår 

for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 

320, Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup, beliggende Ribevej 32, 6500 Skrydstrup. 

1. Generelt: 

Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. 

januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære 

er vedlagt som bilag 1. 

Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse 

af tilbud skal acceptere. 

2. Beskrivelse af ejendommen: 

Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 320, Skrydstrup Ejerlav, Skrydstup, 

med et grundareal på 1205 m² , samt de på grunden værende bygninger. 

Oversigtskort vedlægges som bilag 3. 

3. Ejendommens data: 

Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyst servitut vedlægges som bilag 4. 

BBR- ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. 

Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6 

Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 7 

Tilstandsrapport H-13-01894-0013, tilbud på ejerskifteforsikring, energimærke og Eleftersyn 

vedlægges som bilag 8, 8A , 9 og 10. 

4. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: 

Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende. 

Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at 

ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber 

at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. 

Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører 

ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. 

Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning 

fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 

5. Overtagelse: 

Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder 

har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers 

regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter 

fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling 

af skatter og afgifter m.v. 

Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, 

hvis saldo berigtiges kontant. 

Side 19 af 153

6. Købesummen: 

Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 

7. Ansvarsfraskrivelse: 

Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber 

skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, 

hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets 

ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af 

skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens 

bundforhold samt forurening af grunden. 

Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende 

undersøgelser. 

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betaler halvdelen af den præmie, der 

fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 8A. I den 

forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 8 og 

oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/køber ikke overfor sælger kan 

påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have 

været nævnt i tilstandsrapporten. 

8. Øvrige vilkår: 

Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber 

med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast 

tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og 

andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. 

Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og 

forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste 

byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets 

rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. 

Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle 

udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og 

refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i 

bilag 11. 

Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, 

som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres 

mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal 

lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder 

efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 

6 måneder efter overdragelsen. 

Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

særligt fremhæve at; 

- den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen 

har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, 

- tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, 

- den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, 

Side 20 af 153

- ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre 

salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg 

ikke tiltrædes. 

Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i 

BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. 

9. Tilbud: 

Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i 

en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende Ribevej 32” til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, 

Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser 

skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 25. juni 

2013 kl. 12.00. Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl. 12.30, hvor der er adgang 

for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. 

Side 21 af 153

Side 22 af 153

Bilag 3 

Oversigts- og Matrikelkort 

Side 23 af 153

Side 24 af 153

Kort over vejforsyning 

Vejforsyning omkring matr.nr. 320, Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup 

Oplysninger om vejforsyning er indhentet d. 7. februar 2013. 

Signaturforklaring vedr. vej-/stistatus: 

Offentlig 

Privat fælles 

Privat/almen 

Matrikelnummer 

Kortet viser med farvemarkering de veje og stier, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, private fælles eller 

private/almene. Status for veje/stier uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysning om disse. 

Side 25 af 153

Side 26 af 153

Bilag 3a 

EB-plan uddrag 

Side 27 af 153

Side 28 af 153

Side 29 af 153

Side 30 af 153

Side 31 af 153

Side 32 af 153

Bilag 4 

Tingbogsattest og tinglyste servitutter 

Side 33 af 153

Side 34 af 153

TINGBOGSATTEST 

Udskrevet: 15.01.2013 08:38:40 

EJENDOM: 

Adresse: Ribevej 32 

6500 Vojens 

Samlet areal: 

1205 m2 

Heraf vej: 

0 m2 

Appr.dato: 11.11.1111 

Landsejerlav: 

Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup 

Matrikelnummer: 0320 

Areal: 

1205 m2 

Heraf vej: 

0 m2 

Retskreds: 0041 

ADKOMSTER 

DOKUMENT: 

Dokument type: 

Skøde 

Dato/løbenummer: 26.06.1954-906818-41 

OVERFØRT: 

Overført fra gammelt system: 

Ja 

ADKOMSTHAVERE: 

Navn: 

Forsvarsministeriet 

Ejerandel: 1 / 1 

KØBESUM: 

Kontant købssum: 

Købesum i alt: 

28.750 DKK 

28.750 DKK 

TILLÆGSTEKST: 

Tillægstekst 

ifølge flere skøder 

HÆFTELSER 

Der findes ingen hæftelser på ejendommen 

Side 35 af 153 

15.01.2013 08:38:40 Side 1 af 3

SERVITUTTER 

DOKUMENT: 


Prioritet: 1 


Anden Servitut 

OVERFØRT: 


Ja 


Tillægstekst 

Dok om flyveplads mv, 

DOKUMENT: 


Prioritet: 2 



OGSÅ LYST PÅ: 

Antal: 306 

OVERFØRT: 


Ja 


Tillægstekst 

Dok om adgangsbegrænsning mv, Vedr 1008 

Skrydstrup, se matr. 727 Haderslev 

SE AKT: 

41_HAD_727 

DOKUMENT: 


Prioritet: 3 




15.01.2013 08:38:40 Side 2 af 3

OGSÅ LYST PÅ: 

Antal: 332 

OVERFØRT: 


Ja 


Tillægstekst 

Dok om byggelinier mv, Vedr 1008 Skrydstrup. Se akt 

41_FRE_2 

ØVRIGE OPLYSNINGER 

EJENDOMSVURDERING: 

Ejendomsværdi: 

660.000 DKK 

Grundværdi: 

114.500 DKK 

Vurderingsdato: 01.10.2011 

Kommunekode: 0510 

Ejendomsnummer (BBR-nr.): 017828 

INDSKANNET AKT: 

Filnavn: 

41_SKR_320 


15.01.2013 08:38:40 Side 3 af 3

Side 38 af 153

Side 39 af 153

Side 40 af 153

Side 41 af 153

Side 42 af 153

Side 43 af 153

Side 44 af 153

Bilag 5 

BBR-ejermeddelelse 

Side 45 af 153

Side 46 af 153

Haderslev Kommune 

Data og Information 

BBR-Meddelelse 

(Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) 

Afsender 

Haderslev Kommune Data og Information 

Rådhuscentret 7, 6500 Vojens 

Modtager: 

Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: 

510 17828 15-01-2013 

Ejendommens beliggenhed: 

Ribevej 32 (vejkode: 991), 6500 Vojens 

Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. 

Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr. 74 34 06 00 eller e-mail-adressen: bbr@haderslev.dk 

Oplysninger om grunde 

Adresse: Ribevej 32 (vejkode: 991), Skrydstrup, 6500 Vojens 

Vand & afløb 

Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) 

Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg 

Matrikelnr. 

Ejerlav 

320 SKRYDSTRUP, SKRYDSTRUP 

Oplysninger om bygninger 

Bygningsnr.: 1 

Adresse: Ribevej 32, Skrydstrup (vejkode: 991), 6500 Vojens 

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 

Matrikelnr.: 320 

Ejerlav: SKRYDSTRUP, SKRYDSTRUP 

Opførelsesår: 1935 

Antal boliger med køkken: 1 

Materialer 

Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) 

Tagdækning: Tegl 

Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) 

Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 

Bebygget areal 85 Samlet bygningsareal 85 Samlet boligareal 122 

heraf affaldsrum i terræn 0 heraf udvendig efterisolering 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 

heraf indbygget garage 0 Kælder 8 Samlet erhvervsareal 0 

heraf indbygget carport 0 heraf kælder m/loft < 1,25 8 Adgangsareal 0 

heraf indbygget udhus 0 Tagetage 37 Andet areal 0 

heraf indbygget udestue 0 heraf udnyttet 37 Antal etager u. kælder & tagetage 1 

Overdækkende arealer 0 Lukkede overdækninger 0 Åbne overdækninger 0 

Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) 

Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr 

Opvarmningsmiddel: Naturgas 

Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed 

Adresse: Ribevej 32 (vejkode: 991), Skrydstrup, 6500 Vojens 

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 

Samlet areal: 122 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) 

Areal til erhverv: 

0 m2 

Bolig areal: 

122 m2 

Andet areal: 

0 m2 

Fællesareal: 

0 m2 

Åben overdækning/udestue: 

0 m2 

Lukket overdækning/udestue: 

0 m2 

Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) 

BBR 

Ejendommens beliggenhed: Side 47 af 153 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: 

Ribevej 32 (vejkode: 991), 6500 Vojens 510 17828 15-01-2013 1/2

Antal værelser: 5 

Antal toiletter: 1 

Antal badeværelser: 1 

Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) 

BBR 

Ejendommens beliggenhed: Side 48 af 153 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: 

Ribevej 32 (vejkode: 991), 6500 Vojens 510 17828 15-01-2013 2/2

Din pligt som ejer 

Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne 

om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger 

til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger 

Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i 

kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i 

overensstemmelse med de registrerede forhold. 

Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register 

samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos 

Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. 

Du bør være særligt opmærksom på: 

• Opførelsesår 

• Om- og tilbygningsår 

• Bebygget areal 

• Antal etager 

• Samlet boligareal 

• Samlet erhvervsareal 

• Areal af udnyttet tagetage 

• Areal af udestue 

• Tagdækningsmateriale 

• Energiforsyning 

Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom 

på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med 

ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. 

BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. 

De 3 vigtigste er: 

Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, 

der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. 

Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden 

oplyses dette. 

En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af 

hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. 

Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. 

Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. 

Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at 

orientere sig i reglerne på forhånd på www.bbr.dk. 

Arealerne på BBR-meddelelsen 

Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. 

De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene – læs mere på www.bbr.dk. 

Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens 

udbredelse set oppefra. 

Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. 

Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i 

bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. 

Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. 

Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. 

Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. 

Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet 

medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelsesrum. 

Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at 

boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. 

Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. 

Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR’s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. 

Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. 

Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. 

Vejledning til BBR-meddelelse 

Vers. 1.4 

Side 49 af 153

Oversigt over BBR-oplysninger 

Anvendelse 

Helårsbeboelse 

• Stuehus til landbrugsejendom. 

• Fritliggende enfamiliehus 

• Række-, kæde- eller dobbelthus 

Etageboligbebyggelse Kollegium. 

• Døgninstitution 

• Anden bygning til helårsbeboelse. 

Produktions- og lagerbygninger i 

forbindelse med Landbrug, industri, 

offentlige værker o.lign. 

• Landbrug, skovbrug, gartneri, 

råstofudvinding m.v 

• Industri, fabrik, håndværk m.v. 

• El-, gas-, vand- eller varmeværker, 

forbrændingsanstalter m.v. 

• Anden bygning til landbrug, industri 

m.v. 

Handel, kontor, transport og service 

• Transport- og garageanlæg, stationer, 

lufthavne m.v 

• Kontor, handel, lager, herunder 

offentlig administration. 

• Liberalt erhverv 

• Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og 

anden service virksomhed. 

• Andet bygning til transport, handel 

m.v. 

Institutioner og kultur 

• Biograf, teater, erhvervsmæssig 

udstilling, bibliotek, museum, kirke og 

lign. 

• Skole, undervisning og forskning 

Hospital, sygehjem, fødeklinik, 

offentlige klinikker m.v. 

• Daginstitutioner m.v. 

• Anden institution. 

Fritidsformål 

• Sommerhus. 

• Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset 

fra sommerhus. 

• Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. 

• Kolonihavehus. 

• Anden bygning til fritidsformål. 

Mindre bygninger til garageformål, 

opbevaring m.v. 

• Garage til et eller to køretøjer. 

• Carport. 

• Udhus. 

Toilet og afløb 

Toiletforhold 

• Antal vandskyllende toiletter i 

bolig- eller erhvervsenhed. 

• Vandskyllende toilet udenfor 

enheden. 

• Anden type toilet udenfor 

enheden eller intet toilet i 

forbindelsen med enheden. 

Badeforhold 

• Antal badeværelser i enheden 

• Adgang til badeværelser 

• Hverken badeværelser eller 

adgang til badeværelser. 

Køkkenforhold 

• Eget køkken (med afløb og 

kogeinstallation) 

• Adgang til fælles køkken 

• Fast kogeinstallation i værelse 

eller på gang. 

• Ingen fast kogeinstallation. 

Materialer 

Ydervæggenes materiale 

• Mursten (tegl, kalksten, cementsten). 

• 

• 

Letbeton (lette bloksten, gasbeton). 

Fibercement, asbest (eternit el. lign). 

• 

• 

• Fibercement, asbestfri 

r 

• Bindingsværk (med udvendigt synligt • 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

træværk). 

Træbeklædning 

Betonelementer (Etagehøje 

betonelementer) 

Metalplader 

PVC 

Glas 

Ingen 

Andet materiale 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Afløbsforhold 

Tagdækningsmateriale 

• Built-up (fladt tag, typisk tagpap). 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Tagpap (med taghældning). 

Fibercement, herunder asbest (bølge 

eller skifereternit) 

Cementsten 

Tegl 

Metalplader (bølgeblik, aluminium, 

o.lign.) 

Stråtag 

Fibercement (asbestfri) 

PVC 

Glas 

Andet materiale 

Asbestholdigt materiale 

• Asbestholdigt ydervægsmateriale. 

• Asbestholdigt 

tagdækningsmateriale. 

• Asbestholdigt ydervægs- og 

tagdækningsmateriale. 

Kilder til bygningens materialer. 

• Oplyst af ejer. 

• Oplyst af teknisk forvaltning. 

• Oplyst af andre. 

• Bygningen er maskinelt oprettet. 

• Oplyst og kontrolleret af teknisk 

forvaltning. 

Kilde til bygningsarealer 




• Bygningen er maskinelt oprettet. 

• Oplyst og kontrolleret af teknisk 

forvaltning. 

Energi og vandforsyning 

Varmeinstallation 

• Fjernvarme/blokvarme 

• Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr 

• 

Ovne (Kakkelovne, kamin, 

• brændeovn o. lign.) 

• Varmepumpe 

Centralvarme med to 

fyringsenheder (fast brændsel 

• og olie eller gas) 

• Elovne, elpaneler 

• Gasradiator 

• Ingen varmeinstallation 

Blande (kræver specifikation på 

enhedsniveau) 

Opvarmningsmiddel 

• Elektricitet 

• Gasværksgas 

• Flydende brændsel (olie, 

petroleum, flaskegas) 

• Fast brændsel (kul, brænde mm.) 

• Halm 

• Naturgas 

• Andet 

Supplerende varme 

• Ikke oplyst 

Varmepumpeanlæg 

Ovne til fast brændsel 

(brændeovn o.lign.) 

Ovne til flydende brændsel. 

Solpaneler 

Pejs 

Gasradiator 

Elovn, elpaneler 

Biogasanlæg 

Andet 

Bygningen har ingen supplerende 

varme. 

Afløbskoder gammelt kodesæt: 

Kodesættet benyttes for eksisterende 

forhold, ved enhver ændring skal nyt 

kodesæt benyttes 

• Afløb til offentligt spildevandsanlæg. 

• Afløb til fælles privat 

spildevandsanlæg. 

• Afløb til samletank. 

• Afløb til samletank for toiletvand og 

mekanisk rensning af øvrigt 

spildevand. 

• Mekanisk rensning med 

nedsivningsanlæg (med tilladelse). 

• Mekanisk rensning med 

nedsivningsanlæg. 

• Mekanisk rensning med privat 

udledning dir. til vandløb. 

• Mekanisk og biologisk rensning. 

• Udledning direkte uden rensning til 

vandløb, søer eller havet. 

• Andet 

Afløbskoder nyt kodesæt: 

Der er indført temmelig mange nye 

afløbskoder i BBR. De nye koder skal 

benyttes ved alle fysiske ændringer i 

afløbsforholdene på en ejendom. 

Kommunen har dog også ret til på eget 

initiativ at konvertere koden, uden der er 

sket fysiske ændringer i forholdene. 

Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, 

således at det vigtigste kriterium er om 

ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller 

om ejendommen ligger i det åbne land. 

Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, 

inddeles efter om spildevandet (typisk fra 

køkken, bad og toilet) ledes ned i samme 

kloak som regnvandet (overfladevandet 

fra tage og befæstede arealer) eller om 

de behandles hver for sig. 

Ejendomme, der ligger i det åbne land, 

inddeles efter den måde spildevandet 

behandles. Der er i BBR mulighed for at 

registrere, hvilke renseklasser det lokale 

renseanlæg overholder. Renseklassen 

kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er 

en forkortelse for organisk stof, P for 

Phosphat og S for Sulphat. OP betyder 

så, at rensningen både omfatter organisk 

stof og Phosphat, osv. 

Det er ikke altid, at alle bygninger på en 

ejendom har ens afløbsforhold. I så fald 

kan forholdene registreres individuelt på 

den enkelte bygning. 

En fuldstændig oversigt over afløbskoder 

i BBR og en vejledning hertil kan findes 

på www.bbr.dk. 

Andet 

Boligtype 

• Egentlig beboelseslejlighed 

• Blandet erhverv og bolig med 

eget køkken 

• Enkeltværelse 

• Fællesbolig eller 

fælleshusholdning 

• Sommer-/fritidsbolig 

• Andet 

Offentlig støtte 

• Almen familiebolig 

• Støttet privat udlejningsbolig 

• Støttet privat andelsbolig 

• Almen ungdomsbolig 

• Støttet privat ungdomsbolig 

• Almen ældrebolig 

• Almen plejebolig 

Midlertidig 

oprettelse/fuldførelse 

• Ikke midlertidig oprettet. 

• Midlertidig oprettet. 

• Midlertidig fuldført. 

Fredning 

• Fredet iht. til 

bygningsfredningsloven. 

• Som 1 men med tinglyst 

bevaringsbestemmelser jf. 

lovens § 15. 

• Tinglyst bevaringsdeklaration 

men, bygningen ikke fredet. 

• På middelalderlige 

bygningsdele er der tinglyste 

fredningsbestemmelser. 

• Indeholder middelalderlige 

bygningsdele. 

• Bygningen og den 

umiddelbare omgivelser fredet iht. til 

bygningsfredningsloven. 

• Som 6, men med tinglyst 

bevaringsdeklaration. 

• Bevaringsværdig 

• Medtaget i registrant, 

bevaringsplan mm. 

Ejerforhold 

• Privatperson(er) eller 

interessentskab. 

• Almennyttigt boligselskab 

• Aktie-, anparts- eller andet 

selskab 

• Forening, legat eller 

selvejende institution 

• Privat andelsboligforening 

• Kommunen 

(beliggenhedskommune) 

• Kommunen (anden 

kommune) 

• Regionskommune 

• Staten 

• Andet, moderejendom for 

ejerlejligheder 

Vandforsyning 

• Alment vandforsyningsanlæg 

• 

• 

• 

• 

• 

(tidligere offentligt) 

Privat, alment 

vandforsyningsanlæg 

Enkeltindvindingsanlæg 

(egen boring) 

Brønd 

Ikke alment 

vandforsyningsanlæg 

(forsyner < 10 ejendomme) 

Ingen vandforsyning 

Kilde til bygningsarealer 




• Bygningen er maskinelt 

oprettet. 

• Oplyst og kontrolleret af 

teknisk forvaltning. 

Vejledning til BBR-meddelelse 

Vers. 1.4 

Side 50 af 153

Bilag 6 

Ejendomsvurdering og skatteattest 

Side 51 af 153

Side 52 af 153

Afsender: SKAT 

Ejendomsvurdering 

Christian X's Vej 22 

6100 Haderslev 

Modtager/ejer 

510 

Ejendomsvurdering 

Henvisningsnummer 

Ejendommens registernummer 

Matr. nr. 

SKRYDSTRUP 320 

Vurderet areal 

Ejendommens beliggenhed 

Ribevej 32 

1.205 m² 

SKATs telefonnr. 

Udskrevet 

Oplysninger til brug for forsendelsen 

510 017828 

72 22 18 18 07/02-2013 

Bunke 03 C Vmt 1 

Ejendommen er ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2009 vurderet sådan: 

Benyttelse 

01 - Beboelsesejendom med 1 lejlighed 

Ejendomsværdi 700.000 kr Grundværdi 127.700 kr 

Grundværdi, fritaget efter §7 

127.700 kr 

KMD OGJM7230 2.udg. 06.2010 

Vurderingen er foretaget i henhold til vurderingsloven, hvorefter 

den samlede ejendom vurderes til den kontante handelsværdi 

pr. 1. oktober 2009. Grunden skal vurderes, som om den 

var ubebygget. Endvidere tages der stilling til ejendommens 

benyttelse samt til om en nyopført ejerbolig er færdigbygget. 

Hvis der er sket ændringer på ejendommen, er tidligere års 

vurderinger omberegnet til brug for ejendomsværdiskatte- og 

grundskatteberegningen. Det følger af vurderingslovens §6, 

jf. §9, stk. 1, §13, stk. 1, samt §33, stk.1 og stk. 12-18. 

Vurderingen er foretaget på grundlag af konstaterede handelspriser 

ved ejendomssalg frem til 1. oktober 2009. Prisudviklingen 

mellem 1. oktober 2009 og udsendelsen har derfor ingen 

indflydelse på vurderingen. Alle vurderinger kan ses på Internettet 

(www.vurdering.skat.dk) efter den 15. april 2010. 

Grundværdien er fastsat på grundlag af oplysninger i kommunens 

register om ejendommens areal og arealets planlagte 

anvendelse i henhold til kommune- og lokalplaner mv. 

Ejendomsværdien er bl.a. fastsat på grundlag af oplysninger i 

kommunens Bygnings- og Boligregister (BBR). Det er ejerens 

Områdeoplysninger 

Grundværdiområde 

Anvendelse i henhold til kommuneplanlægning mv. 


ansvar, at oplysningerne er korrekte. Er der fejl i oplysningerne, 

skal du kontakte kommunens BBR-myndighed. 

Den standardpris, som indgår i beregningen af ejendommens 

værdi, er fastlagt på grundlag af analyser af priserne på solgte 

ejendomme i området. 

Vurderingen kan være påvirket af særlige forhold, der kun gælder 

for den enkelte ejendom. Er forhold af væsentlig betydning 

for værdien ikke allerede medtaget ved vurderingen, skal du 

kontakte SKAT. 

Der er sendt meddelelse om vurderingen ud til alle, der har ejet 

ejendommen i løbet af 2009. 

Har du spørgsmål til vurderingsmeddelelsen, kan du ringe til 

SKAT på ovennævnte telefonnummer. 

Du kan klage over vurderingen. Klagen skal være begrundet og 

sendes til SKAT på ovenstående adresse senest 3 måneder fra 

modtagelsen af denne skrivelse. Hvis SKAT er enig i klagen, 

genoptages sagen. Er SKAT ikke enig i klagen, bliver den 

sendt videre til afgørelse i vurderingsankenævnet. 

Side 

1 af 2

SPECIFIKATIONER 

Grundværdi 

______________________________________________________________________________________ Beløb 

Kvadratmeterpris 1205 m² à 106 kr 127.730 kr 

Grundværdi afrundet 

_________________ 

127.700 kr 

Bygningsværdi _______________________________________________________ ____________ Antal m² _________________ 

Etageareal Bebygget areal 85 m² x 100 % 85 m² 

Udnyttet tagetage 37 m² x 10 % 4 m² 

Kælderareal 8 m² x 15 % 1 m² 

Vægtet etageareal ____________ 90 m² 

_______________________________________________________ ____________ Beløb pr. m² _________________ Beløb 

Værdiberegning Standardpris for området 6.000 kr 

Bebygget areal : 85 m² 450 kr 

Bygningsværdi pr. m² 

____________ 6.450 kr 

Bygningsværdi 90 m² x 6.450 kr _________________ 

580.500 kr 

_______________________________________________________ Ejendomsværdi 

____________ _________________ Beløb 

Grundværdi 

Bygningsværdi 

Beregnet værdi i alt 

Ejendomsværdi afrundet 

127.700 kr 

580.500 kr 

708.200 kr 

_________________ 

700.000 kr 

Du kan klage over vurderingen, hvis resultatet ikke svarer til dit skøn over 

ejendommens handelsværdi. 

KMD OGJM7002 1. udg. 05.2000 

Side 54 af 153

Modtager 

Ejendommens beliggenhed: 

Matrikelbetegnelse: 

Ejendomsværdi 

Fradrag i grundværdi for forbedringer 

Del af grundværdi der beskattes i anden kommune 

Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom - 2013 

Specifikation 

Haderslev Kommune 

Ejendomsskattekontoret 

Rådhuscentret 7 

6500 Vojens 

Grundværdi 

B 

Fritagelse for grundskyld til kommunen 

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi 

EKSPEDITION: 

Mandag - onsdag kl. 9 - 15 

Torsdag kl. 9 - 17 

Fredag kl. 9 - 13 

E-MAIL: ejendomsskat@haderslev.dk 

YDERLIGERE INFORMATION SE BAGSIDEN 

Udskrevet den: 

07/02-2013 

Debitornummer: 

Moms-nr.: 

Kommunenr.: 

xxx xx xxxxxx xx xx 510 017828 

Vurderet areal: 

29189757 

Vurderingsår: 

Ribevej 32 1205 2011 (01/10-2011) 

SKRYDSTRUP, SKRYDSTRUP 320 

660.000 114.500 

114.500 

545.500 

Stuehusgrundværdi 

Grundskatteloftværdi 

Beløb 

Ejendomsnr.: 

Fritaget dækningsafgiftspligtig forskelsværdi 

KOMMUNE 

promille af grundlag 

Dækn.afg. af grundværdi 12,180 : 114500 01/01-31/12 1394,61 

Dækn.afg. af forskelsv. 8,750 : 545500 01/01-31/12 4773,13 

ROTTEBEKÆMPELSE 2013 7,95 

JORDFLYTNINGSGEBYR 2013 3,93 

Billetten er sendt elektronisk til EAN nr: 5798000201781 

Side 01 af 01 

Heraf moms 

KMD OGCG0001 6. udg. 10. 2012 

Hvis ejendommen er tilmeldt betalingsservice, vedlægges indb.kort ikke 

MERVÆRDIAFGIFT/MOMS, er beregnet med 25%: 

Afgiften af de enkelte rater kan for momsregistrerede først 

medregnes som indgående afgift på faktureringstidspunktet. 

Rate 

Forfaldsdato Sidste rettidige indb.dag Fakturadato 

Ratebeløb 

Moms beløb 

Såfremt det forfaldne beløb ikke er betalt senest sidste rettidige 

indbetalingsdag, søges det inddrevet ved udlæg. 

Ved for sen indbetaling påløber renter og evt. gebyr, 

som sædvanligvis opkræves på næste års skattebillet. 

I ALT 

6179,62 0,00 

01 01/02-2013 20/02-2013 3089,82 01/02-2013 0,00 

02 01/08-2013 20/08-2013 3089,80 01/08-2013 0,00 


Renter beregnes fra forfaldsdato. Oplysninger om renter og restgæld 

for lån vil blive videregivet til SKAT.

Oplys venligst ejendomsnummeret ved henvendelse til kommunen. 

Ved evt. spørgsmål til ejendomsskattebilletten rettes henvendelse til: 

Haderslev Kommune, telefonnr. 74 34 34 34 

Vedr. gebyr for administration af jordflytning: 

Gebyret skal dække de udgifter, kommunen har i forbindelse med administration af jord fra forurenede områder. 

Alle ejendomme i Haderslev Kommune pålægges gebyret, da alle har fælles interesse i beskyttelse 

af drikkevandsressourcer. 

Vedr. skorstensfejningsbidrag: 

Skorstensfejermester 

Adresse 

Telefon 

Mail 

Område 

Finn Nielsen 

Ole Rømers Vej 28 

6100 Haderslev 

74 52 57 54 

haderslev@skorstensfejeren.dk 

Haderslev, Aarøsund, Bramdrup, 

Diernæs, Halk, Hejsager, Hoptrup, 

Kelstrup, Marstrup, Moltrup, Starup, 

Vilstrup, Øsby 

Bent Kurth 

Herrestedtoft 6 

6520 Toftlund 

74 83 02 55 

bent@kostogstige.dk 

Bevtoft, Hammelev, Jegerup, 

Over Jerstal, Skrydstrup, Styding, 

Vedsted, Vojens 

Svend Jensen 

Gl. Tingvej 7 

6630 Rødding 

74 84 14 62 

svend-sko@sol.dk 

Enderupskov, Fole, Gabøl, Gram, 

Kastrup, Nustrup, Skibelund, Tiset, 

Vester Lindet, Arnum, Højrup 

Orla Nielsen 

Tingvej 5 

6070 Christiansfeld 

74 56 12 43 

fejerfrafeld@nielsen.dk 

Bjerning, Fjelstrup, Hjerndrup 

Maugstrup, Oksenvad, Sommersted 

Indbetaling: 

Du kan betale ejendomsskat via betalingsservice, på posthuset, i banken eller via netbank til Danske Bank, 

reg.nr. 0994, kontonr. 4810481048. Husk at oplyse ejendomsnummeret. Er du tilmeldt betalingsservice, bliver 

beløbet automatisk trukket fra din bankkonto og overført til Haderslev Kommunes konto, og du modtager 

derfor ingen indbetalingskort. Du kan melde ejendomsskattebilletten til betalingsservice via netbank eller ved 

henvendelse til din bank med indbetalingskortet. 

Renter: 

Hvis du ikke betaler ratebeløbet til tiden, tillægges der 0,50 % i rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. 

Hvis du ikke betaler de skyldige renter, bliver rentebeløbet overført til 1. rate på din ejendomsskattebillet for 

det følgende år. 

Rykkergebyr: 

Vi tillægger desuden et gebyr på 250,00 kr., hvis det bliver nødvendigt at udsende en rykker. 

Hvis du ikke betaler gebyret, bliver beløbet overført til 1. rate på din ejendomsskattebillet for det følgende år. 

Lån: 

Hvis du modtager pension eller efterløn, kan du søge om at få et kommunalt lån til betaling af grundskyld. 

Henvend dig til Borgerservice på telefonnr. 74 34 34 34 eller e-mail opkraevning@haderslev.dk 

E-Boks: 

Sig farvel til papirarkivet 

Tænk, hvis du slap for besværet med sortering og arkivering af lønsedler, ejendomsskattebilletter, 

vurderinger m.m., der hvert år kommer med posten. Det kan du, hvis du tilmelder dig e-boks. Al post og 

vigtige dokumenter får du tilsendt elektronisk direkte i din e-boks. 

Tilmelding kan ske på www.e-boks.dk 

KMD OGCG5102 7. udg. 10. 2012 

Side 56 af 153

Bilag 7 

Kommunalt oplysningsskema 

Side 57 af 153

Side 58 af 153

Ribevej 32 

6500 Vojens 

Rapport købt 7. februar 2013 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Følgende oplysninger mangler forsat at blive 

leveret til din rapport: 

• Kortlagt jordforurening 

Vi sender en emails/SMS så snart alle 

oplysninger er indhentet. I mellemtiden 

kan du se din rapport med de oplysninger 

som allerede er hentet. 

Side 59 af 153

Læsevejledning 

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Læsevejledning 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Ejendomsdatarapporten indeholder oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med ejendomshandel. 

Oplysningerne indhentes fra offentlige registre, og ved at købe Ejendomsdatarapporten undgår du at skulle 

henvende dig til mange forskellige myndigheder for at få oplysningerne. 

En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet bag 

ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre eller hos offentlige myndigheder om den pågældende 

ejendom. Dette dokument giver et resumé af oplysningerne i ejendomsdatarapporten. En oplysning i resumeet 

kan enten indeholde det samlede svar på et spørgsmål eller henvise til et bilag. Bilagene kan hentes sammen 

med resumeet, men de uddybende og detaljerede svar findes i den ejendomsdatarapport, du kan læse online. 

Nedenfor kan du se en liste over de bilag, der kan hentes, sammen med resumeet af din 

ejendomsdatarapport. 

Hvis der på dette dokument står ”Ikke komplet rapport”, betyder det, at resumeet bygger på en 

Ejendomsdatarapport, som endnu ikke har modtaget svar fra samtlige registre eller myndigheder. Når alle svar 

er modtaget, vil ejendomsdatarapporten få status som ”Komplet”. Det betyder også, at du kan hente et nyt og 

komplet resume. Når man har bestilt en ejendomsdatarapport, får man besked pr e-mail/SMS, når rapporten 

er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar fra kommunerne vedrørende enkelte oplysninger. Der arbejdes 

på at nedbringe svartiden. 

I dette resume er der bagerst en kort forklaring til de enkelte oplysninger. Yderligere oplysninger og 

kontaktoplysninger til relevante myndigheder findes i selve ejendomsdatarapporten. 

Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendomsejeren eller en, der har fået en 

fuldmagt fra ejeren Der kan derfor være oplysninger, som ikke fremgår af resumeet. 

Følgende bilag kan hentes: 

• BBR-meddelelse 

• Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har fuldmagt fra ejer) 

• Vurderingsmeddelelse 

• Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har fuldmagt fra ejer) 

• Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har fuldmagt fra ejer) 

• Energimærke 

• Kort over vejforsyning 

• Jordforureningsattest 

• Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har fuldmagt fra ejer) 


Side 2 af 10

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Ejendommen 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Ejendommen 

Ejendommens adresse:................................................................ Ribevej 32, 6500 Vojens 

Matr.nr......................................................................... 320 Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup 

Grundareal..................................................................................................1205 m² 

Ejendomsnummer:.........................................................................................017828 

Kommune:.................................................................................... Haderslev Kommune 

Ejerforhold:....................................................................................................Staten 

Enhedens samlede areal:..................................................................................... 0 m² 

Antal værelser:......................................................................................................0 


Side 3 af 10

Resume 

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Resume 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Bygninger 

BBR-meddelelsen 

Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?......................................................... Nej 

Energimærkning 

Hvad er ejendommens energimærke?.......................................................................... G 

Tilstandsrapport 

Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?............................................................. Ja 

Elinstallationsrapport 

Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?....................................................... Ja 

Byggesag 

Er der igangværende byggesag for ejendommen?......................................................... Nej 

Byggeskadeforsikring 

Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?..........................Nej 

Olietanke 

Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?............................................ Nej 

Økonomi 

Ejendomsskat (grundskyld) 

Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?........................................ 6.167,74 kr. 

Ejendomsskattebillet 

Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?....................................................... Ja 

Ejendoms- og grundværdi 

Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering?................................... 660.000 kr. 

Vurderingsmeddelelse 

Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?..................................................... Ja 

Forfalden gæld til kommunen 

Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed 

overtages af køberen?.......................................................................................... Nej 

Huslejenævnssager 

Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?........... Nej 

Arbejderbolig 

Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?...............................................................Nej 

Jordrente 

Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?................................................................ Nej 

Statstilskud efter stormfald 

Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?..........................Nej 

Planer 

Zonestatus 

Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?.................................................... ukendt 

Lokalplaner 

Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?........................................Nej 

Varmeforsyning 

Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?.............................. Ja 


Side 4 af 10

Vejforsyning 

Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?..................................... Se bilag. 

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Resume 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Kommunale anlægsprojekter 

Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller 

medfører en udgift?..............................................................................................Nej 

Vand 

Aktuelle afløbsforhold 

Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?..Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg 

Aktuel vandforsyning 

Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?......... Ingen vandforsyning registreret 

Spildevandsplan 

Er der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) vedtagelser, der vil ændre ejendommens 

afløbsforhold?.................................................................................................... Nej 

Grundvand - Drikkevandsinteresser 

Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?.....................................Ja 

Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder 

Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?.......................................Nej 

Jordforurening 

Jordforureningsattest 

Findes der jordforureningsattest for ejendommen?...........................................................Ja 

Kortlagt jordforurening 

Er der kortlagt jordforurening for ejendommen?.............................................................Nej 

Lettere jordforurening 

Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?........................... Nej 

Natur, skov og landbrug 

Fredskov 

Er ejendommen pålagt fredskovspligt?....................................................................... Nej 

Majoratsskov 

Er der noteret majoratsskov på ejendommen?.............................................................. Nej 

Beskyttet natur 

Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?...............................Nej 

Internationale naturbeskyttelsesområder 

Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?...... Nej 

Landbrugspligt 

Er ejendommen pålagt landbrugspligt?.......................................................................Nej 

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) 

Er ejendommen omfattet af MVJ-aftaleområder?........................................................... Nej 

Naturperler 

Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?........................................Nej 

Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) 

Er der SFL-områder på ejendommen?....................................................................... Nej 

Bygge- og beskyttelseslinjer 


Side 5 af 10

Skovbyggelinjer 

Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?....................................................Ja 

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Resume 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Sø- og åbeskyttelseslinjer 

Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?.................................... Nej 

Kirkebyggelinjer 

Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?..................................................Nej 

Klitfredningslinje 

Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?................................................ Nej 

Strandbeskyttelseslinje 

Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?........................................ Nej 

Beskyttede sten- og jorddiger 

Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?.................................................. Nej 

Miljøsag 

Miljøsag 

Er der igangværende miljøsag på ejendommen?........................................................... Nej 


Side 6 af 10

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 

Om oplysninger i 

ejendomsdatarapporten 

IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 



BBR-meddelelsen 

BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og 

Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen, 

også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBR-meddelelsen ligger 

hos ejeren af ejendommen. 


Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et 

gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent. 


En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. 

Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. 

Byggesag 

En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis). 

Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets 

omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres ikke 

i BBR. 

Byggeskadeforsikring 

Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i 

forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde 

også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af 

byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn. 

Olietanke 

Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne stammer 

typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i 

sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. 

Ejendomsskat (grundskyld) 

Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to 

seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den 

samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. 

Ejendomsskattebillet 

En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.), som 

ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der 

opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via 

ejendomsskattebilletten. 

Ejendoms- og grundværdi 

Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for 

forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal 

ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. 

Vurderingsmeddelelse 

Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter 

ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for 

ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober 

hvert andet år i ulige år. 

Forfalden gæld til kommunen 

Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er 

kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld, restance 

eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme. 


Side 7 af 10

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 



IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Huslejenævnssager 

I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private 

lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som modtages i 

nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx om 

huslejens størrelse. 

Arbejderbolig 

Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet 

forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. 

Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen. 

Jordrente 

Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens 

kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen. 

Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum. 

Statstilskud efter stormfald 

Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet som 

følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. 

Zonestatus 

Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være 

forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. I landzone skal der fx søges om landzonetilladelse 

ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse 

af arealer. 

Lokalplaner 

En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Grundejerne 

må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan – efter 

nabohøring – dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

Varmeforsyning 

Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller 

fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om 

eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el). 

Vejforsyning 

Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som 

vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Status 

for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. 

Kommunale anlægsprojekter 

Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet 

anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved 

ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. 

Aktuelle afløbsforhold 

Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er ”Se detaljeret 

besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. 

Aktuel vandforsyning 

Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment 

vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er ”Se detaljeret besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, 

som kan ses online. 

Spildevandsplan 

Her oplyser kommunen, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre 

ejendommens afløbsforhold. 

Grundvand - Drikkevandsinteresser 

Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af 

drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på 

ejendommen. 


Side 8 af 10

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 



IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder 

Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende 

indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på 

ejendommen. 

Jordforureningsattest 

Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne 

dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening. 

Kortlagt jordforurening 

Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2) 

i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten. 

Lettere jordforurening 

Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. 

Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret viden 

om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under ”Anden viden”. Hvis ejendommen er omfattet af 

lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. 

Fredskov 

Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende 

det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den 

langsigtede skovdyrkning. 

Majoratsskov 

Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ophæve 

majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven. 

Beskyttet natur 

Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven § 3. Hvis ejendommen 

er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for anvendelse af 

arealerne på ejendommen. 

Internationale naturbeskyttelsesområder 

Internationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og 

Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale beskyttelsesområder, 

kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. 

Landbrugspligt 

Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha (20.000 m²). Når en ejendom er 

noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige 

regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med 

landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. 

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) 

MVJ-aftaleområder er områder med flerårige tilsagn om miljøvenlig drift, som er givet i henhold til ordninger 

under Landdistriktsprogrammerne. Hvis ejendommen er omfattet af MVJ-aftaleområde, kan der være 

begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. 

Naturperler 

Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor 

særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være 

begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. 

Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) 

Særligt følsomme landbrugsområder er udpegede områder, hvor miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan 

anvendes til beskyttelse af naturen og miljøet. Hvis der er særligt følsomme landbrugsområder på 

ejendommen, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. 

Skovbyggelinjer 

Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for 

private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Inden for byggelinjen er der forbud mod at 

bygge. 


Side 9 af 10

Ribevej 32 

6500 Vojens 


sektion 



IKKE 

KOMPLET 

RAPPORT 

Sø- og søbeskyttelseslinjer 

Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og 

spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, 

dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. 

Kirkebyggelinjer 

Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres 

bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. 

Klitfredningslinje 

Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og Vesterhavet. 

Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko 

for sandflugt. 

Strandbeskyttelseslinje 

I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m 

eller mindre fra kysten. Inden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som 

fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. 

Beskyttede sten- og jorddiger 

Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. 

Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. 

Miljøsag 

Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, 

der behandles i kommunen efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om 

vandforsyning. 


Side 10 af 10

Bilag 8 


Side 69 af 153

Side 70 af 153

Huseftersyn 

Tilstandsrapport for ejendommen 

Sælger: 

Forsvarets Boligforvaltning 

Adresse 

Ribevej 32 

Postnr. 

6500 

Dato 

25-01-2013 

HE nr. 

1894 

By 

Vojens 

Udløbsdato 

25-07-2013 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 

Kommunenr./Ejendomsnr. 

510-17828 

Matrikel/Ejerlav: 

320 Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup 

Internt sagsnummer 

101598 

Indhold 

Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 

Tilstandsrapport for ejendommen 6 

Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 

Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 12 

Sælgers oplysninger om ejendommen 14 

Bygningskonstruktioner - oplysninger til 

ejerskifteforsikring 

18 

Besøg www.boligejer.dk 

Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden 

www.boligejer.dk. På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om 

huseftersynsordningen. 

Side 71 af 153


HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Vigtige oplysninger om huseftersyn 

Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for 

at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. 

Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, 

men du kan finde meget mere information om huseftersyn på 

hjemmesiden www.boligejer.dk/huseftersyn. Huseftersyn bliver 

udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og 

Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige 

repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at 

give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige 

skader. 

Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års 

erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, 

og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. 

Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har 

en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i 

tilstandsrapporten i mindst 5 år. 

Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager 

udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type – og altså ikke 

et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som 

er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som 

skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved 

hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle 

hustypebeskrivelse, som er vedlagt. 

Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport 

Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og 

forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den 

sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så 

tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. 

Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede 

bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og 

sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af 

beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din 

klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. 

Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på 

www.husklage.dk eller ved at ringe til nævnet på tlf. 33 92 29 

00. Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel 

slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 

6 måneder. 

Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de 

bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at 

blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil 

bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis 

frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et 

gratis ekstra eftersyn af din ejendom. 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 

HE-sekretariatet 

Gregersensvej 


Tre vigtige ting, du skal vide om 

rapporten: 

• En tilstandsrapport er en 

skadesrapport 

Den bygningssagkyndige foretager 

en visuel gennemgang af huset. 

Ved gennemgangen anvendes en 

systematisk metode, som afdækker 

synlige skader eller forhold, som kan 

udvikle sig til skader. Du får ikke 

oplysninger om ejendommens 

generelle vedligeholdelsesstand eller 

om f.eks. forventet restlevetid for 

bygningsdele. Tilstandsrapporten 

kan derfor ikke sammenlignes med 

en ”varedeklaration”. 

• Omfatter synlige skader 

Der kan være skjulte skader, som 

den bygningssagkyndige ikke har 

mulighed for at finde. Eftersynet 

handler om synlige forhold ved 

huset, som har givet - eller senere 

kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen 

kan beskytte mod 

omkostninger til skader, som ikke er 

synlige. 

• Høj karakter er ikke nødvendigvis 

det samme som høj udgift 

Der er ikke en direkte sammenhæng 

mellem den karakter, som den bygningssagkyndige 

giver en skade og 

prisen på at udbedre skaden. Der 

kan være skader, som hurtigt og 

billigt kan udbedres, men som bliver 

alvorlige for huset, hvis der ikke 

gøres noget. Alvorlige skader får en 

høj karakter (K2 eller K3), uanset om 

de er billige eller dyre at udbedre. 

Den sagkyndige kan også bruge 

karakteren UN. Denne karakter skal 

forstås som en advarselslampe, der 

tændes. Her er noget, som kræver en 

nærmere undersøgelse, end eftersynet 

har mulighed for. 

Postboks 141 

DK-2630 Taastrup Side 2 af 19


HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Til dig, der skal købe 

Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den 

fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. 

Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige 

en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de 

skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har 

fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers 

oplysninger om ejendommens tilstand. 

Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor 

alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne 

er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor 

meget det vil koste at udbedre en skade. 

Sådan foregår et huseftersyn 

Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart 

kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, 

men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor 

kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan 

opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. 

Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? 

Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer 

bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. 

være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. 

Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, 

der kan udvikle sig til en skade. 

Her er en liste med eksempler på 

forhold, som den bygningssagkyndige 

ikke holder øje med: 

• El- og vvs-installationernes funktion 

• Sædvanligt slid og normal 

vedligeholdelsesstand 

• Småting, som ikke påvirker 

bygningens brug eller værdi særlig 

meget 

• Bygningens placering på grunden 

• Bygningens planløsning 

• Bygningens indretning 

• Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer 

• Udendørs svømmebassiner og 

pumpeanlæg 

• Markiser og baldakiner 

• Installationer uden for bygningerne 

• Bygningens æstetik og arkitektur 

• Bygningens lovlighed (bortset fra 

åbenlyse overtrædelser af 

bygningslovgivningen) 

Karaktersystemet 

Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der 

kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt 

forholdet er: 

• Kosmetiske skader (KO) 

• Mindre alvorlige skader (K1) 

• Alvorlige skader (K2) 

• Kritiske skader (K3) 

• Bør undersøges nærmere (UN) 

Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, 

som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, 

og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. 

Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske 

for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis 

nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen 

på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis 

fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Tillæg og allonger til tilstandsrapporten 

Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget 

kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af 

tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, 

som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke 

en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af 

huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke 

indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede 

bygningssagkyndige. 

En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - 

oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten 

og er derfor omfattet af huseftersynet. 

En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, 

som er 6 måneder. 

Eleftersyn 

Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten 

også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes 

ejerskifteforsikring. 

Læs mere om dette på hjemmesiden 

www.boligejer.dk/tilstandsrapport_eleftersyn 

Om ejerskifteforsikring 

• Ejerskifteforsikringen kan sikre dig 

mod større udgifter til bl.a. skjulte 

skader. Men husk: Du får ikke 

erstattet gammelt med nyt – 

størrelsen på en eventuel erstatning 

afhænger af bygningens alder. Dette 

vil være beskrevet i detaljer i 

tilbuddet på ejerskifteforsikring. 

• Udgifter til mindre skader, 

vedligeholdelse samt udbedring af 

almindeligt slid og ælde må du 

normalt selv betale for. 

• Forhold, der er anført i 

tilstandsrapporten eller 

elinstallationsrapporten, er ikke 

dækket af ejerskifteforsikringen, 

medmindre forholdet er klart forkert 

beskrevet. Ejerskifteforsikringen 

dækker heller ikke forhold, der er 

normale for husets type og alder. 

Du kan læse mere om ejerskifteforsikring 

på www.forsikringsoplysningen.dk. 

Ejerskifteforsikring 

Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis 

der er udarbejdet en tilstandsrapport. 

Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså 

grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en 

ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til 

udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en 

rapport eller ej. 

Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker – men det 

fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. 

Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for 

dækningens omfang. 

Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du 

skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers 

forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. 

Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit 

oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er 

højere. 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Til dig, der skal sælge 

Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om 

bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af 

samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår 

hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og 

tegn på skader. 

Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter 

huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den 

bygningssagkyndige. 

Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en 

autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din 

ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en 

elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på 

hjemmesiden: www.boligejer.dk/tilstandsrapport_eleftersyn 

Du skal præsentere tilstandsrapporten og 

elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om 

en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. 

Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige 

sælgeransvar. 

Du kan kun blive fritaget for ansvaret, 

hvis du opfylder følgende tre 

punkter: 

• Den bygningssagkyndige har 

udarbejdet eller fornyet 

tilstandsrapporten mindre end seks 

måneder før den dag, hvor køberen 

modtager rapporten. 

• Der er udarbejdet en 

elinstallationsrapport mindre en 12 

måneder før den dag, hvor køberen 


• Du fremskaffer et tilbud på en 

ejerskifteforsikring og tilbyder at 

betale halvdelen af præmien. 

• Du sikrer dig, at køberen er klar over, 

at dit 10-årige sælgeransvar er 

bortfaldet. 

Du skal dog være klar over, at du 

som sælger fortsat kan komme til at 

hæfte for: 

• Forhold uden for bygningen (f.eks. 

forurenet jord) 

• Ulovligheder (f.eks. bygninger eller 

bygningsdele, der er opført i strid 

med gældende regler) 

• Hvis du bevidst eller groft uagtsomt 

har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse 

med huseftersynet (f.eks. 

ved at fortie skjulte skader, du har 

kendskab til) 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Tilstandsrapport for ejendommen 

Ejendommen besigtiget: 24-01-2013 

Starttidspunkt: 08:30 Sluttidspunkt: 10:15 

Vej: Ribevej 32 Postnr.: 6500 By: Vojens 

Sælger: 

Navn: Forsvarets Boligforvaltning 

Vej: Haregade 34 , Postnr.: 1022 By: København K 

Telefon: Mobiltlf.: E-mail: 

Følgende materiale forelå: 

BBR-ejermeddelelse af: 21-01-2013 

Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen ifølge registre. Energimærke: 100125905 

Andre bygningsoplysninger: 

Der forelå ikke bygningstegninger ved besigtigelsen. 

Bygningsbeskrivelse: 

Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: 

Hustype: 

Murermesterhus/Bedre Byggeskik 

Tagets restlevetid: 

Det har ikke været muligt at slå tagets restlevetid op i tabellen, fordi... 

Note: 

tagets alder er ukendt. 

Forventet restlevetid for bygningens tag 

Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale 

om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. 

Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind 

og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. 

Bygnr. Bygn. Anvendelse 

Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder 

BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, 

hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er 

ikke den bygningssagkyndiges ansvar. 

Bemærkninger 

Opført år Etager ud over 

kælder og 

tagetage 

Bebygget areal 

m2 

Udnyttet 

tagetage 

m2 

Brutto etageareal 

m2 

Total Kælder Bolig Erhverv 

1 A Beboelse 1935 1 65 8 37 102 0 

2 B Beboelse - tilbygning 1935 1 20 0 0 20 0 

3 C Garage/udhus - 1 27 0 0 0 0 

1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ¨ ý 

Ja Nej Bygning 

2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? 

Tagene er is- og snedækket på besigtigelsestidspunktet og kan ikke synes fra ydersiden. 

ý ¨ 

ABC 

Skunke i hovedhuset er ikke tilgængelig p.g.a. tilmalede og tillimede skunklemme. 

Spærkonstruktionen på baghuset er skjult af parallelbeklædning. 

Der er ikke adgang til krybekælder uden destruktive indgreb. 

Kvisttaget kan ikke synes p.g.a. højde fra terræn. 

3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? ý ¨ 

AB 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Punkterede termoruder/energiruder kan ikke altid konstateres, fordi dette er afhængig af 

lys- og temperaturforhold på besigtigelsestidspunktet. Der tages derfor forbehold for evt. 

punkterede termoruder/energiruder. 

4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det 

ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? 

¨ 

ý 

5. Er der afvigelser i forhold til BBR? 

(Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til 

BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). 

Garage/udhus er ikke registreret i BBR. 

ý ¨ 

C 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Registrering af bygningens tilstand 

Karakterer: 

HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at 

udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. 

Ingen bemærkninger 

IB 

Kosmetiske skader 

Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. 

Mindre alvorlige skader 

Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. 

Alvorlige skader 

Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. 

Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. 

Kritiske skader 

Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. 

Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. 

Bør undersøges nærmere 

Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. 

Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. 

K0 

K1 

K2 

K3 

UN 

Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. 

En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. 

Bygn.: Karakter: Registrering og note: 

A Beboelse 

A. Primære bygningsdele 

1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 

1.1 Tagbelægning/rygning K3 Der hvor tagfladen kan ses er der konstateret kraftig overfladeslidtage på tagstenene 

Note: Der er risiko for fugttransport via tagstenene ind i tagrummet 

1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Der er nedbrydning i udvendig træværk ved kvisttaget 

1.7 Kviste K2 Der er begyndende blødhed i træbeklædning ved kvisten 

K2 

Der er slip ved elastisk fuge mellem kvistbeklædningen og kvistvinduet 

1.8 Spær og lægter K1 Spær og lægter er gamle fugtskjolder og der er tegn på gamle borebilleangreb 

1.10 Undertage/understrygning K3 Der er revnedannelse og stedvis udfalden understrygning i tagrummet og der er 

lysindfald flere steder 

Note: Der er risiko for fygesne og fugtindtrængning. 

Understrygning med mørtel skal jævntligt gennemgås og vedligeholdes 

1.16 Bemærkninger til skorsten K2 Der er løse og udfaldne fuger på skorstenen samt revne i skorstenen mod øst 

2. Ydervægge 

2.1 Facader/gavle K2 Der er stedvis revnedannelser i murede gesimser og der er mindre materialeudfald 

under tagstenene 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Registrering af bygningens tilstand - fortsat 


K1 

K1 

Der er revnedannelser i pudsede facader over og under vinduer 

Pudsede facader er med algebegroning 

3. Vinduer og døre 

3.3 Fuger K2 Der er stedvis slip ved elastiske fuger omkring vinduerne 

4. Fundament/sokler 

4.2 Sokkel K2 Der er spredte revnedannelser i sokkelpuds og stedvis sokkelpuds med reduceret 

vedhæftning på facader og gavle samt et lidt større område med afslået sokkelpuds 

ved karnapvinduet 

5. Kældre/krybekældre/terrændæk 

5.2 Vægge K2 Der er opfugtning og afskallende samt løs puds på kældervægge 

Note: Fugt i kældre er almindelig forekommende i mange ældre huse p.g.a. at ældre 

huse ofte ikke er forsynet med kapilarbrydende lag under kældergulv og ikke er 

forsynet med fugspærre i kældervæggene, der kan derfor ske optrængning af fugt i 

murværk, men skaden forværes af at der også står vand på kældergulvet. 

6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 

6.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Elastiske fuger ved flisebeklædning i vindueslysning i badeværelset er revnede 

B. Sekundære bygningsdele 

7. Gulvkonstruktion og gulve 

7.1 Gulvkonstruktioner K3 Der står vand på kældergulvet 

Note: Der er risiko for fugtskader i gulv og omkringliggende konstruktioner 

8. Indervægge/skillevægge 

8.1 Indvendige vægge K2 Der er misfavninger og skimmel på sydgavlen i hjørnerne ved skunkvæggene i de to 

værelser i tagetagen 

Note: Der er på besigtigelsestidspunktet ikke målt forhøjet fugt. Skaden skønnes at 

være forårsaget af kuldebroer evt. tidligere møblering (huset er ikke møbleret på 

besigtigelsestidspunktet) 

9. Lofter/etageadskillelser 

9. Ingen bemærkninger 

10. Indvendige trapper 

10.2 Konstruktion K1 Balustre ved trappegelænder til 1. sal skal eftergås 

C. Installationer 

11. VVS-installationer 

11.3 Afløbsinstallationer K3 Afløbsrør under fyret i kælderen er utæt 

B Beboelse - tilbygning 



1.1 Tagbelægning/rygning K2 Metaltagfladernes overflade behandling skaller af ved spærfod/tagrende og det om 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 



forventes at der ligeledes er afskalninger og evt. rustdannelser under sneen. 

2. Ydervægge 

2.1 Facader/gavle K2 Der er revnedannnelser og løs puds under vinduer mod vest 

K1 

Pudsede facader er med algebegroning 


3.2 Vinduer K2 Der er stedvis slip ved elastiske fuger omkring vinduerne 






6.3 Fuger K1 Fuge mellem gulv og kantflise i bryggers er revnet 



7.2 Belægninger K1 Der er kantskader på fliser ved trappetrin og til køkkenet 


8.1 Indvendige vægge K1 Der er misfarvninger og lidt opfugtning på skillevæg ved siden af bagdøren 







11.1 Vandinstallationer K2 Vandhane ved køkkenvask i bryggers sidder løs og vandhanen drypper 

C Garage/udhus 



1.2 Tagfald K1 Fald på eternittag er mindre end fabrikantens krav til min. fald 

Note: Dette kan give anledning til utætheder 

1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Der er nedbrydning i vindskeder og sternbrædder 

1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagrende og tagnedløb er ikke samlet 

Note: Der er risiko for utilsigtet opfugtning af træbeklædningen 

1.8 Spær og lægter K2 Der er nedbrydning i yderste lægte ved tagrenden og der er begyndende nedbrydning 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 



i spærender ved tagrenden 

2. Ydervægge 

2.1 Facader/gavle K2 Der er løs samt manglende hjørnebeklædning mod nord 









Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen 

Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 


1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 5 2 X 

2. Ydervægge 3 2 

3. Vinduer og døre 2 

4. Fundament/sokler 1 

5. Kældre/krybekældre/terrændæk 1 X 

6. Vådrum (badeværelse, toilet og 

bryggers) 


7. Gulvkonstruktion og gulve 1 1 X 

8. Indervægge/skillevægge 1 1 X 

9. Lofter/etageadskillelser X 

10. Indvendige trapper 1 


11. VVS-installationer 1 1 

Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 

Boligen er traditionelt opført og vedligeholdelsesstanden er middel. Der må regnes med istandsættelse før normal vedligeholdelse kan 

påregnes. 

2 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Karakterer: 

IB: Ingen bemærkninger 

K0: Kosmetiske skader 

K1: Mindre alvorlige skader 

K2: Alvorlige skader 

K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre 

bygningsdele 

UN: Bør undersøges nærmere 

(Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, 

omfang og konsekvenser altid afklares) 

En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. 

HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, 

mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. 

Beskikket bygningssagkyndig: 

Navn: Mona Alslev 

Firma: Botjek Sydvestjylland 

Vej: Kronprinsensgade 32 Postnr.: 6700 By: Esbjerg 

Telefon: 75124311 Mobiltlf.: 20914311 Telefax: 

Email: mal@botjek.dk 

Rapportdato: 25-01-2013 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Sælgers oplysninger om ejendommen 

Til sælger: 

Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en 

tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men 

som en sælger normalt vil have kendskab til. 

Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger 

på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse 

m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. 

Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det 

gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har 

kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. 

Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den 

bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det 

skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. 

Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være 

spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. 

Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om 

forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. 

Til køber: 

Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være 

opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. 

være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. 

Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 

0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 

0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? 

Ja Nej Ved 

ikke 

0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? ¨ ¨ ¨ 

1. Generelle oplysninger 

1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? 

I hvilken periode har du boet på ejendommen? 

1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet 

tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af 

bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? 

¨ ¨ ¨ 

Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? ¨ ¨ ¨ 

1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? ¨ ¨ ¨ 

1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 

2. Tage 

- kælder/krybekælder/ventileret hulrum? ¨ ¨ ¨ 

- yder- og indervægge/skillevægge? ¨ ¨ ¨ 

- vinduer/døre? ¨ ¨ ¨ 

- lofter/etageadskillelser? ¨ ¨ ¨ 

- gulve? ¨ ¨ ¨ 

- tage ¨ ¨ ¨ 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 

2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? ¨ ¨ ¨ 

2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder 

¨ ¨ ¨ 

eller afskallinger)? 

2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? ¨ ¨ ¨ 

2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? ¨ ¨ ¨ 

Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 

2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? ¨ ¨ ¨ 

3. Yder- og indervægge/skillevægge 

3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? ¨ ¨ ¨ 

¨ ¨ ¨ 

3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet 

inventar? 

4. Fundamenter/sokler 

4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? ¨ ¨ ¨ 

4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? ¨ ¨ ¨ 

4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? ¨ ¨ ¨ 

Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? ¨ ¨ ¨ 

5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 

5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? ¨ ¨ ¨ 

5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? ¨ ¨ ¨ 

5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke 

¨ ¨ ¨ 

gulvafløb)? 

5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede 

hulrum? 

¨ ¨ ¨ 

5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? ¨ ¨ ¨ 

5.6 Er der en grundvandspumpe? ¨ ¨ ¨ 

6. Gulve 

6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af 

tæpper, møbler eller andet inventar? 

¨ ¨ ¨ 

6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? ¨ ¨ ¨ 


7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? ¨ ¨ ¨ 

¨ ¨ ¨ 

7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan 

åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte 

over for nedbør)? 


8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? ¨ ¨ ¨ 

9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 

9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller 

opstigende kloakvand)? 

Ja Nej Ved 

ikke 

¨ ¨ ¨ 

9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? ¨ ¨ ¨ 


10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? ¨ ¨ ¨ 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 

10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) 

udført af personer uden autorisation? 

Ja Nej Ved 

ikke 

¨ ¨ ¨ 

10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? ¨ ¨ ¨ 

10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? ¨ ¨ ¨ 

10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? ¨ ¨ ¨ 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: 

Andet: 

Dato Underskrift - ejer/sælger 

¨ Sælger var til stede 

¨ Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet 

Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: 

Ejendommen er ejet af Forsvarets Boligforvaltning, der er derfor ikke afgivet sælgers oplysninger, da ejer har ingen eller ringe kendskab til 

ejendommen og ejendommens fejl og mangler. 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 

Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om 

ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller 

konstruktionsudformning. 

Bygn.: 

Uddybende oplysninger: 


Kommentar A Konstruktioner og bygningsdele over 3,3 meters stigehøjde registreres kun 

visuelt fra terræn/loft 

Sadeltag 

Ensidigt fald A på kvist 

Hanebåndspær 

Bjælkespær A på kvist 

Taghældning - >35 grader 

Tagbelægning - Betonsten 

Tagbelægning - Tagpap/tagduge A på kvist 

Skorsten - Muret 

Ensidigt fald 

Taghældning - 1-15 grader 

Tagbelægning - Metalplader 

Ensidigt fald 

Taghældning - 1-15 grader 

Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader 

A 

A 

A 

A 

A 

B 

B 

B 

C 

C 

C 

2. Ydervægge 

Hulmur 

Formur - Tegl/kalksandsten 

Formur - Murværk med puds 

Bagmur - Tegl/kalksandsten 

Bagmur - Let pladekonstruktion 

Hulmur 

Formur - Tegl/kalksandsten 

Formur - Murværk med puds 

Bagmur - Tegl/kalksandsten 

Træ 

Formur - Træ 


Plast 

Plast 

Metal 

A 

A 

A 

A 

A 

B 

B 

B 

B 

C 

C 

A 

B 

C 


Teglsten 

Teglsten 

Andet; Type: C Punktfundamenter 

A 

B 


Terrændæk 

Kælder 

A 

A 



Gregersensvej 


Postboks 141 



HE nr. 

1894 

Lb. nr. 

H-13-01894-0013 


Version 7.0 

Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 

Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om 

ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller 

konstruktionsudformning. 

Bygn.: Uddybende oplysninger: 

Krybekælder 

A 

Muret i blok- eller teglsten 

A 

Ingen adgang til krybekælder 

A 

Terrændæk 

B 

Støbt i beton 

B 

Terrændæk 

C 

Andet; Type: C Betonfliser 


Vægkonstruktioner, organisk 

Vægkonstruktioner, uorganisk 

Gulvkonstruktioner, uorganisk 

A 

A 

A 


Gulv på strøer eller bjælker 

Væg-til-væg tæppe 

Tæppe på beton 

Andet; Type: A Vinyl 

Klinkegulv på beton 

A 

A 

A 

B 


Inder-/skillevægge - Murværk 

Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion 

A 

A 


Kommentar A Gipslofter 

Kommentar B Gipslofter 



Gas/centralvarme 

Gulvvarme; Type: A El-varme 

Gas/centralvarme 

A 

B 



Gregersensvej 


Postboks 141 


Version 1.0 - 1. maj 2012 

HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE 

Murermesterhus/Bedre Byggeskik 

Opført i perioden: ca. 1910-1940 

VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører 

Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom 

på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget 

hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have 

slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at 

være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. 

I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige 

skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske 

forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. 

Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret 

i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. 

Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt – især 

OBS-punkterne – så du ved, hvilke forhold der typisk må 

forventes ved den pågældende hustype. 

Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse 

kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. 

Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget 

andre typer af bygningsændringer – f.eks. tilbygning 

af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke 

omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den 

oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, 

at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den 

udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. 

Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om 

det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken 

må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at 

være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være 

udtjent. 

Du bør desuden være opmærksom på informationen 

på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke 

mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. 

Side 90 af 153


KONSTRUKTION 

Fundament 

Murermesterhusets kælderydervægge (fundamenter) og kældergulv er støbt af beton og 

er uden isolering. 

Mange kældervægge i ældre huse er støbt direkte mod jord. Kælderydervægge støbt i 

forskalling er undertiden fugttætnet udvendigt med asfalt og mørtel. 

Kælderdækket er hævet et stykke over jorden. 

Etageadskillelser/ 

gulve 

Etageadskillelserne er som oftest træbjælkelag med trægulve. Der er lerindskud (ler indlagt 

på forskallingsbrædder mellem bjælkerne i træbjælkelaget) i bjælkelaget. På undersiden 

af bjælkerne er et loft udført af forskallingsbrædder med rørvæv og puds. Der er ingen 

isolering. Bjælkelaget er dimensioneret til udnyttelse af etagerne til beboelse. 

Trægulvene er oftest udført med almindelige gulvbrædder af fyr. 

Vægge 

En del murermesterhuse er udført med hulmur med faste bindere (mursten, der forbinder 

den ydre del af ydervæggen med den indre del) som ydervæg. 

Der er normalt massivt murværk omkring vinduerne. 

De seneste huse i perioden kan være udført med bindere af ståltråd (siden midten af 

1930’erne). 

Det udvendige murværk står som blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling) 

eller kan være pudset. Indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge, slaggepladevægge 

eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. 

Tag 

Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på 

bagsiden af tagstenene). Der er ingen isolering omkring de udnyttede loftsrum. 

Tagkonstruktionen er udført som sadeltag/høj rejsning (45-60 graders taghældning) og 

afvalmede gavlpartier (skrå tagflade med fald mod husgavl). 

Overgange mellem tagfladerne og lodrette ydervægge er som regel udført som opskalket 

tag på små murede gesimser (dvs. de nederste rækker tagsten har lidt mindre hældning, 

fordi de ligger på et vandret liggende, fremstående bånd af mursten under tagrenden) 

med synlige tagrender og nedløb, der ofte er af zink. 

Installationer 

Huset er oprindeligt opført med indlagt vand, afløb, el og gas og med centralt placeret kakkelovn. 

Installationerne er normalt udskiftede. 

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 

Side 91 af 153


OBS-PUNKTER 

Fundament/gulve 

Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede 

pletter på betongulvet. 

På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, 

afskallende lag). Dette skyldes fugt, der trænger igennem væggen. 

Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre ”kælderlugt”. 

Vægge 

De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament/kældergulv mangle 

fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. 

I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre 

mørkfarvning*. 

På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige 

vindueslysninger, dørhuller og hushjørner, som kan medføre mørkfarvning*. 

Tag 

Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller 

hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. 

Tagkonstruktionen er som regel uisoleret. 

Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækninger), 

hvor regn og sne kan trænge ind. 

Hvis tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige uudnyttede 

tagrum/skunkrum (tagrum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen) samt 

understrygningen. 

Vedligehold 

Hustypen kræver almindelig vedligeholdelse. Vær opmærksom på mørtelfugerne mellem 

de buede rygningssten (øverste sten som forbinder de to tagflader). 

Det kan være nødvendigt at renovere den indvendige side af et tegltag ved understrygning 

og udbedring/montering af bindere til at fastholde tagstenene. Det kan endvidere 

være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendig og udvendig. 

Andre punkter 

Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. 

Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal 

være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. 

De fleste murermesterhuse har en muret gesims (vandret liggende fremstående bånd af 

mursten under tagrenden), som var en del af denne tids tegn på håndværksmæssig tradition 

og kvalitet. Gesimsen sikrer, at vand og sne holdes fri af facaden. 

*) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte 

støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. 


Side 92 af 153


Generel beskrivelse af kloaksystemer 

Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige 

kloaksystem for de angivne perioder, herunder 

hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad 

den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må 

forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige 

forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. 

store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør 

udført i dårlig kvalitet. 

Kloaksystemet – eller afløbssystemet – fra en ejendom 

består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), 

stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen 

er den del af et kloaksystem, der er beliggende 

i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. 

Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som 

befinder sig på grunden. 

Kloaksystemer fra før 1920 

Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede 

lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere 

en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev 

der normalt ikke kloakeret på landet. 

De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, 

som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt 

ingen eller kun ringe restlevetid. 

Kloaksystemer fra 1920 til 1970 

Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført 

af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene 

blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret 

pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I 

slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. 

De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen 

af perioden også udbredt til ejendomme på landet. 

Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. 

I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev 

mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i 

stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene 

tilsluttes afløbsinstallationerne. 

Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er 

levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. 

For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer 

med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke 

efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset 

restlevetid. 

Kloaksystem fra 1970 til nu 

I denne periode blev afløbsinstallationer – både rør og 

brønde – typisk udført i plast. I starten af 70’erne blev 

rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev 

afløst af fastsiddende gummiringe. 

Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor 

materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført 

nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet 

krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set 

betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. 

Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der 

bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i 

septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden 

omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere 

minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg 

i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det 

ledes videre til vandløb, grøfter m.v. 

Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og 

efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte 

omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. 

Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er 

rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være 

en betydelig restlevetid for kloaksystemet (50-100 år). 


Side 93 af 153


Radon i danske huse 

Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt 

●● 

Hvad er radon? 

Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan 

løses nemt og billigt 

● ● Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, 

der kan trænge ind i huset fra undergrunden. 

● ● 350.000 huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. 

● ● Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det 

kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, 

og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af 

lungekræft om året. 

● ● Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 

gange større for rygere end for ikke-rygere. 

●● 

●● 

●● 

●● 

Måler du over 100 Bq/m 3 , anbefaler Energistyrelsen, at 

radonniveauet nedbringes. 

Ved radonniveauer mellem 100-200 Bq/m 3 , anbefaler 

Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via 

forbedringer af ventilation samt tætning af revner i 

fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. 

Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3 , kan det være 

nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. 

etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem 

under bygningen). 

Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog 

stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem 

gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima 

end resten af huset, og kælderrum er derfor først 

og fremmest beregnet til opbevaring – ikke til beboelse. 

●● 

●● 

●● 

●● 

●● 

●● 

Hvor kommer radon fra? 

Radon kommer fra jorden under huset. 

Din boligs stand og konstruktion har betydning for, 

hvor meget radon der er i dit hus. 

Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og 

sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, 

ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer 

i fundamenter m.v. 

Radonkortet 

På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden 

af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor 

stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen 

vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3 . 

Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for 

at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig 

alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko 

for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. 

Hvad gør jeg ved det? 

Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit 

hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). 

●● 

●● 

●● 

●● 

●● 

Læs meget mere på www.radonguiden.dk 

Du kan på www.radonguiden.dk læse meget mere om 

radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan 

du kan reducere radonniveauet i dit hus. 

Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og 

straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. 

Radonsikring er lovkrav i nybyggeri 

I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet 

om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført 

efter 1998, er det således opført med radonsikring. 

Selvom dit hus er opført efter 1998, kan være for høje radonniveauer 

i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. 

Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift 

i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, 

der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, 

er gennembrudt. 

I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, 

at kravet om radonsikring skal sørge for, at 

radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. 

Ejeren af et hus, der er opført efter x. juni 2010, har således 

krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m 3 . 

Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, 

at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3 . 


Side 94 af 153


Radonkort 

Andel af husstande med over 200 Bq/m 3 . 

Lav 

Høj 

0 % 

0,3 % 

1 % 

3 % 

10 % 

30 % 


Side 95 af 153

Side 96 af 153

Bilag 8 A 

Tilbud på ejerskifteforsikring 

Side 97 af 153

Side 98 af 153

K Ø B E R H J Æ L P 

MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING 

fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice 

i samarbejde med Botjek Esbjerg 

30-01-2013 

Ribevej 32, 6500 Vojens 

Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig 

Om denne side 

Ejendommen 

Vigtige 

forudsætninger 

Denne side giver dig en række nyttige oplysninger om tilstandsrapport, eltjek, 

energimærke samt tilbud på ejerskifte- og husforsikring. Blanketten er alene et 

supplement – og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning i forbindelse med 

køb af fast ejendom. 

Det er oplyst, at ejendommen er beliggende på adressen ovenfor, at kontantprisen er sat 

til kr. 0 (heraf off. grundværdi kr. 0). Boligarealet er 122 m2. 

Oplysningerne i dette skema er samlet afgørende for alle tilbud og priser, der er vist 

nedenfor. Kontakt derfor straks vores HOTLINE, hvis du finder fejl eller mangler. Se tlf. 

og mail nedenfor. 

Tilstandsrapporter og Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten udføres begge efter 

Elinstallationsrapporter 

("El-tjek") 

huseftersynsordningen jf. "Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 

m.v.". 

Samlet giver rapporterne en professionel og neutral gennemgang af boligens synlige 

skader og elinstallationernes tilstand. Huseftersynet er frivilligt, men skal udføres, hvis du 

som sælger vil undgå at hæfte i 10 år for skjulte skader ved boligen. Huseftersynet er 

også en forudsætning for at kunne få tilbud på/tegne en ejerskifteforsikring. 

Tilstandsrapportens formål er at beskrive i hvilket omfang, bygningens fysiske tilstand er 

ringere end tilstanden i tilsvarende, intakte bygninger af samme alder. Tilstandsrapporter 

udarbejdes på baggrund af en visuel gennemgang af bygningens synlige og alment 

tilgængelige bygningsdele. Tilstandsrapporter afdækker synlige skader, der nedsætter 

bygningens funktion eller værdi nævneværdigt. Endvidere afdækkes tegn på skader eller 

fysiske forhold, der giver en nærliggende risiko for, at der vil kunne udvikles en skade. 

Tilstandsrapporten er gyldig i 6 måneder. 

Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en 

elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både hovedhus og evt. garager, udhuse 

og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Elinstallatøren gennemgår 

elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens 

elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Rapporten er gyldig i 12 måneder efter 

udførelsen. 

Der er udarbejdet en tilstandsrapport og et eltjek af en bygningssagkyndig udenfor 

samarbejdet mellem Dansk Boligforsikring og Willis. Vi kan derfor ikke give dig yderligere 

oplysninger her, og må blot henvise til rapporterne. 

Energimærke 

Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning jf. "Lov om fremme af 

energi- og vandbesparelser i bygninger vandbesparelser i bygninger". 

Enenergimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkningen består af to dele, dels en vurdering af boligens energiudgifter (fx til 

olie, gas, fjernvarme, el og vand) og dels et besparelsesforslag, der viser hvilke 

forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen. En energimærkning af en 

helårsbolig gælder som udgangspunkt i 10 år. De fleste bygninger, der anvendes til 

beboelse, skal energimærkes ved salg. De væsentligste undtagelser er sommerhuse, 

kolonihaver og fritliggende bygninger under 60 m2 i etageareal. 

Side 99 af 153


Ejerskifteforsikring tilbydes af Dansk Boligforsikring. 

Hvis sælger skal frigøres for sit ellers 10-årige mangelsansvar, skal sælger – udover en 

tilstandsrapport og eltjek - tilbyde køber en 5 årig ejerskifteforsikring, der dækker skjulte 

skader, fejl og mangler. Forsikringsdækningen skal følge lovens minimumskrav, og 

sælger skal samtidig tilbyde at betale halvdelen af forsikringspræmien. 

Baseret på oplysninger om ejendommen (se ovenfor) og tilstandsrapporten HE/LB: 

H-13-01894-0013 samt elinstallationsrapport nr: 44969 har vi beregnet nedenstående, 

endelige og BINDENDE tilbud. Gældende forsikringsbetingelser W.1.1.13. Tilbudet er 

gældende til 30-10-2013. Dette tilbud er dog afgivet, før ejendommens salgspris er 

kendt/oplyst. Tilbudet er derfor givet med den klare forudsætning, at ejendommens 

salgspris (kontantprisen) fradraget grundværdien (den off. vurdering af sidstnævnte) 

IKKE må overstige 6 mio. kr. I så fald bortfalder tilbudet uden varsel. 

Forhold (skader) beskrevet i Tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten er undtaget 

fra ejerskifteforsikringen. Dette følger af lovgivning herom. Se i øvrigt også 

forsikringsbetingelserne. 

Side 100 af 153

Alle præmier nedenfor er for 5 eller 10 år, betales én gang for hele perioden, og 

opkræves hos køber, dog tidligst 21 dage før overtagelse/rådighed af ejendommen 

beliggende Ribevej 32, 6500 Vojens. 

Priser på ejerskifte - 

forsikring 

(Sæt x for at købe) Selvrisiko 5 års forsikring 10 års forsikring 

BASIS 


(Dækker jf. lovens 

minimumskrav) 

5000 kr. pr. skade 

- og 35.000 kr. i alt i 

løbetiden 

10.740 kr. 13.740 kr. 

Udvidet 

Ejerskifteforsikring 10.000 kr. pr. skade 

(dog 5.000 kr. ved 14.420,00 kr. 19.006,00 kr. 

Dækker som basisdækning) 

Basis samt 

- og 35.000 kr. i alt i 

ulovlig bygnings - løbetiden 

indretning, 

installationer, 

funktionsduelighed, 5.000 kr. pr. skade 15.158 Kr. 19.706 Kr. 

miljøforhold, kloak - og 35.000 i alt i 

m.v. 

løbetiden 

Uanset dit valg af ejerskifteforsikring ovenfor, refunderer sælger dig halvdelen af 

minimums forsikringspræmien. Har sælger fremlagt tilbud via dette system – og som vist 

ovenfor - andrager refusionsbeløbet således 50% af 10.740 kr. (dvs. 5.370,00 kr.). Har 

sælger evt. fremlagt et andet tilbud, er det 50% af præmien heri, der vil være afgørende 

for refusionen til dig. 

For ejendommen gælder, at ejerskifteforsikringen er påført forbehold som følge af 

bestemte fysiske forhold konstateret ved gennemgang af tilstandsrapporten: 

Særlig undtagelse: 

Særlig undtagelse: 

Da der er konstateret revner/sætningsrevner dækker forsikringen ikke sætningsskader, 

herunder skader på ejendommens fundament, terrændæk, sokkel og vægge, . 

Forsikringen omfatter ikke ejendommens tagflader, der ikke er besigtiget af den 

byggesagkyndige jf. tilstandsrapporten side 6 punkt 2). 

Er du det mindste i tvivl om rækkevidden af ovenstående undtagelse(r) bør du søge 

professionel hjælp hos din advokat eller ejd. mægler. 

Bemærk at den fulde forsikringspræmie som vist i skemaet opkræves hos dig som køber 

i forbindelse med din overtagelse af ejendommen. Sælgers refusion sker så 

efterfølgende og typisk i forbindelse med refusionsopgørelsen. 

Yderligere informa - 

tion og hjælp 

WILLIS HOTLINE. Har du generelle spørgsmål til oplysningerne på disse sider, kan du 

kontakte Willis HOTLINE på tlf. 88 13 96 00, mandag til fredag 09.00 – 16.00. Du kan 

også skrive til os på ejerskifte@willis.dk eller med alm. post på adressen Willis 

Forsikringsservice I/S, Tuborgvej 5, 2900 Hellerup, att.: Ejerskifte 

TEGNING AF FORSIKRING: Køberhjælp i udfyldt og underskrevet stand bedes 

afleveret/sendt til Willis,Tuborgvej 5, 2900 Hellerup 

Side 101 af 153

Underskrift ved 

begæring af 

forsikring 

Med min/vor underskrift nedenfor bekræftes, at jeg/vi som køber af ejendommen 

beliggende Ribevej 32, 6500 Vojens, ønsker at oprette de med (X) afkrydsede 

forsikringer. Jeg/vi bekræfter jf. forsikringsaftaleloven endvidere rigtigheden af samtlige 

ovenstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er gjort bekendt med, at 

forsikringsdækningens omfang alene afgøres af den endelige policetekst, og ikke af 

resuméet ovenfor. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages 

fortrydelsesret. Jeg er bekendt med, at ejerskifteforsikringen SKAL sættes i kraft inden 

jeg/vi får rådighed over (nøgle til boligen). 

Med min underskrift giver jeg samtykke til, at Willis Forsikringsservice og de med os 

samarbejdende forsikringsselskaber kan udveksle kundeoplysninger til brug for vor 

fælles administration og rådgivning. Af forsikringsbetingelserne beskrives hvilke 

oplysninger, der kan videregives. Som forsikringstager har du selvfølgelig mulighed for at 

se egne oplysninger. 

(købers underskrift) 

© Willis Forsikringsservice I/S, 2000-2013 

Side 102 af 153

Nedenstående udfyldes af forsikringstager (ejendommens køber): 

Vedr. ejendommen beliggende 

Ribevej 32, 6500 Vojens 

Ejendommens faktiske kontantpris (angives i kr.): 

Ejendommens grundværdi (angives i kr.): 

Købers navn(-e) (anvendes ved opkrævning): 

Købers nuværende adresse: 

Postnr. og by: 

Købers tlf. (dagtimerne): 

Hvornår skal forsikringen træde ikraft (angiv dato): 

(Denne dato må senest falde på rådighedsdatoen) 

Tilstandsrapport (angiv HE- og løbenummer): 

Dato for tilstandsrapportens udarbejdelse (angiv dato): 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

Såfremt husforsikring ønskes tegnet, angives også: 

Nuværende forsikringsselskab og police nr.: 

Køber 1 fødselsdato: * 

Køber 2 fødselsdato: * 

_________________________ 

_________________________ 

_________________________ 

* fødselsdatoen kan være rabatgivende 

Ved anvendelse som begæring: Med min underskrift bekræftes det, at jeg/vi som køber af ovenfor angivne 

ejendom ønsker at oprette de med X angivne forsikringer. Jeg/vi bekræfter endvidere jf. forsikringsaftaleloven 

rigtigheden af samtlige venstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den 

fulde 14 dages fortrydelsesret. Ejerskifteforsikringen SKAL sættes ikraft inden du/I får rådighed over 

(nøgle til) boligen. 

Side 103 af 153

E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G 

Almindelige Forsikringsbetingelser nr. W.1.1.13 

1. Sikrede 

2. Forsikringens dækningsomfang 

3. Hvilke forhold er dækket 

4. Undtagelser fra dækning 

5. Erstatningsberegning 

6. Følgeudgifter 

7. Regres og anden forsikring 

8. Selvrisiko 

9. Forsikringstiden 

10. Anmeldelse af skaden 

11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 

12. Ankenævn 

13. Lovvalg og værneting 

14. Fortrydelse 

15. Behandling af personoplysninger 

16. Udvidet dækning 

Forsikringsbetingelserne opfylder kravene i Lov nr. 1142 af 28. september 2007 om forbrugerbeskyttelse 

ved erhvervelse af fast ejendom med senere ændringer. 

Side 104 af 153

Almindelige 

forsikringsbetingelser 

nr. W.1.1.13, side 2 

1. Sikrede 

Sikret er alene forsikringstageren i egenskab af køber og 

ejer af den i policen anførte ejendom. Forsikringstager er 

den, der har indgået aftalen om forsikringen med Dansk 

Boligforsikring A/S. 

2. Forsikringens dækningsomfang 

2.1 

Forsikringen omfatter alle bygninger på ejendommen, 

medmindre andet fremgår af policen. 

Forhold der knytter sig til dækningen i pkt. 3.1, og 3.2 er 

dog ikke omfattet af forsikringen, hvis det af 

tilstandsrapporten fremgår, at bygningen ikke er 

undersøgt af den bygningssagkyndige og forhold, der 

knytter sig til dækningen i pkt. 3.3. er ikke omfattet af 

forsikringen, hvis det af el-installationsrapporten 

fremgår, at bygningen ikke er undersøgt af den 

sagkyndige, der har undersøgt el-installationerne. 

Hvidevarer omfattes af forsikringen, såfremt de udgør en 

del af bygningen. 

2.2 

Forsikringen omfatter ikke udendørs svømmebassiner 

og dertil hørende pumper og installationer, markiser, 

baldakiner, antenner eller andre forhold som ikke er 

omfattet af huseftersynet, for eksempel indretninger 

udenfor selve bygningen, såsom vandstik, omfangsdræn, 

faskiner og kloakanlæg. Forhold udenfor bygningerne er 

ikke omfattet af forsikringen. 

3. Hvilke forhold er dækket 

3.1 

Forsikringen dækker udbedring af aktuelle skader samt 

fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende 

risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. 

Ved ”skade” forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, 

revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske 

forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi 

eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende 

intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. 

Manglende bygningsdele kan være en 

skade. 

Ved ”nærliggende risiko for skade” forstås, at der 

erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke 

sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder 

eller andre forebyggende foranstaltninger. 

3.2 

Forsikringen dækker: 

udbedring af manglende eller væsentligt nedsat 

funktion af vvs-installationer i eller under de 

forsikrede bygninger (til yderside af bygningens 

fundament) 

lovliggørelse af vvs-installationer i den/de 

forsikrede bygninger såfremt disse var ulovlige 

på udførelses- / opførelsestidspunktet og på 

tidspunktet for anmeldelsen af forholdet. 

3.3 

Forsikringen dækker: 

 

 

udbedring af manglende eller nedsat funktion 

af elinstallationer i eller på de forsikrede 

bygninger. 

lovliggørelse af elinstallationer i eller på de 

forsikrede bygninger såfremt disse var ulovlige 

på udførelses- / opførelsestidspunktet og på 

tidspunktet for anmeldelsen af forholdet. 

3.4 

Forhold under 5000 kr. er ikke omfattet af forsikringen 

og kan ikke anmeldes. 

3.5 

Dækningen er betinget af: 

- at forholdet er til stede ved henholdsvis 

tilstandsrapportens og elinstallationsrapportens 

udarbejdelse, eller er opstået efter disse rapporters 

udarbejdelse, men inden købers overtagelse af 

ejendommen og 

- at skaden konstateres og anmeldes i forsikringstiden. 

3.6 

Ved dækningsberettigende forhold i henhold til dette 

pkt. 3 dækker forsikringen desuden: 

3.6.1 Forøgede byggeudgifter i forbindelse med 

udbedring af et dækningsberettigende forhold, 

når udbedringen nødvendiggør en væsentlig 

forandring af bygningen eller bygningsdelen, og 

forsikringstageren kan dokumentere, at 

vedkommende har fået afslag fra 

myndighederne på en ansøgning om 

dispensation fra de relevante krav i henhold til 

bygningslovgivningen, bygningsreglementet 

eller 

stærkstrømsbekendtgørelsen. 

Erstatningen for forøgede byggeudgifter kan i 

alt udgøre indtil 20% af den beskadigede 

bygnings nyværdi, dog maksimalt 1,3 mio. kr. 

3.6.2 Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk 

bistand i forbindelse med konstatering og 

afdækning af et dækningsberettigende forhold. 

Dækning forudsætter, at udgifterne afholdes 

efter forudgående aftale med 

forsikringsselskabet. 

3.6.3 Rimelige og nødvendige merudgifter til 

genhusning i op til 12 måneder, hvis 

udbedringen af et dækningsberettigende 

forhold gør huset ubeboeligt. 

4. Undtagelser fra dækning 

Forsikringen dækker ikke: 

4.1 

- Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller 

elinstallationsrapporten, medmindre forholdet er 

klart forkert beskrevet. Et forhold anses for klart 

forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende 

eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke 

på grundlag af den pågældende rapport har haft 

mulighed for at tage forholdets reelle karakter, 

omfang eller betydning i betragtning. 

Side 105 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 3 

4.2 

- Bygningens funktionsforhold (planløsning, 

indretning m.v. og almindelig brugbarhed i øvrigt) 

eller lovlighed i henhold til byggelovgivning, 

servitutetter eller offentligretlige forskrifter 

medmindre disse er dækket efter pkt. 3.2 og 3.3, 

samt æstetiske og arkitektoniske forhold, medmindre 

der som følge af dette forhold er indtrådt en skade, 

eller der er en nærliggende risiko for, at en skade på 

det forsikrede vil opstå, jf. pkt. 3.1. 

4.3 

Forhold vedrørende bygningsdele eller installationer, 

hvis det er anført i tilstandsrapporten eller 

elinstallationsrapporten, at den pågældende 

bygningsdel eller installation skønnes at være gjort 

utilgængelig for den bygningssagkyndige eller den 

sagkyndige, der har gennemgået el-installationerne. 

4.4 

- Forhold, som det godtgøres, at køberen havde kendskab 

til før forsikringsaftalens indgåelse. Det gælder 

dog ikke i forhold til skader, der ikke er omtalt i 

tilstandsrapporten, men som afdækkes ved teknisk 

revision, og som inden forsikringsaftalens indgåelse, 

kommer til køberens kendskab ved modtagelse af 

teknisk revisors rapport. 

4.5 

- Forhold, som køberen enten har fået dækket i 

henhold til en garanti eller har undladt at kræve 

dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold 

der er dækket af en anden forsikring. 

4.6 

- Forhold, der alene består i sædvanligt slid eller 

bygningens manglende vedligeholdelse, medmindre 

der som følge af det pågældende forhold er sket 

skade eller nærliggende risiko for skade på det 

forsikrede, jf. pkt. 3.1. 

4.7 

- Forhold, der alene består i udløb af bygningsdelens, 

konstruktionens eller materialets sædvanlige levetid. 

4.8 

- Fejlagtig angivelse i tilstandsrapporten af den 

forventede restlevetid for bygningens tag. 

4.9 

- Følgeskader, der er forårsaget af forhold, som køberen 

på grundlag af oplysninger i tilstandsrapporten 

eller elinstallationsrapporten burde have udbedret, 

hvis følgeskaden i så fald ikke var opstået. 

4.10 

- Forhold, der er opstået efter, at udbedring af et 

tilsvarende forhold er blevet dækket, hvis forsikringstageren 

i forbindelse hermed blev gjort opmærksom 

på, at et tilsvarende forhold kunne opstå igen, hvis 

årsagen til forholdet ikke blev udbedret eller fjernet. 

4.11 

- Forsikringstagerens individuelle ønsker om en særlig 

anvendelse af ejendommen eller det forhold i sig selv, 

at en bygningsdel består af et andet materiale end 

beskrevet i tilstandsrapporten eller 

elinstallationsrapporten. 

4.12 

- Forhold under 5000 kr. 

5. Erstatningsberegning 

5.1 

Erstatningen beregnes som nyværdierstatning. 

5.2 

Erstatningen fastsættes til det beløb, som det efter 

priserne på skadesdagen vil koste at reparere, genoprette 

eller genopføre det beskadigede ved brug af samme 

byggemåde og på samme sted. 

5.3 

Der afskrives i erstatningssummen som følge af slid og 

ælde i overensstemmelse med de afskrivningstabeller, 

der er vedlagt som bilag A. 

5.4 

Det samlede erstatningsbeløb som udbetales, kan ikke 

overstige den kontante købesum for ejendommen med 

fradrag af den offentligt fastsatte grundværdi ved 

forsikringens ikrafttræden. Dog erstattes udgifter i 

henhold til pkt. 3.6.2 og 3.6.3 udover 

forsikringssummen. 

5.5 

Dansk Boligforsikring A/S udbetaler kun erstatning, hvis 

det pågældende forhold udbedres eventuelt ved 

genanskaffelse eller udskiftning med noget tilsvarende. 

Erstatningen forfalder til udbetaling, når der er ført bevis 

for erstatningens anvendelse. 

Erstatningskravet bortfalder i det omfang der ikke inden 

3 år fra selskabets opgørelse af erstatningen, er ført bevis 

for erstatningens anvendelse i henhold til dette pkt. 5. 

5.6 

Forskelle af kosmetisk art, herunder farveforskelle mellem 

det erstattede og de resterende genstande erstattes 

ikke. 

5.7 

Eventuelt værditab af ejendommen er ikke dækket. 

6. Følgeudgifter 

Istandsættes eller bygges ikke til samme anvendelse, 

betales kun erstatning for genhusning jfr. pkt. 3.6.3. for 

det tidsrum, der ville medgå til at sætte det beskadigede i 

samme stand som før skaden. 

Sikrede har pligt til at medvirke til, at skaden udbedres 

hurtigst muligt. Skyldes en indtruffet forsinkelse, forhold 

som sikrede, har indflydelse på, betales det derved forøgede 

tab ikke. 

Side 106 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 4 

7. Regres og anden forsikring 

7.1 

Såfremt Dansk Boligforsikring A/S dækker en skade, 

indtræder selskabet i samtlige sikredes rettigheder mod 

bygningssagkyndig, tidligere ejere/sælgere, bygherren, 

ansvarlig entreprenør, håndværkere, leverandører samt 

andre tredjemænd. 

7.2 

Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet 

selskab bortfalder dækningen. Har dette selskab taget 

forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, 

hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, 

gælder samme forbehold nærværende forsikring, således 

at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne. 

8. Selvrisiko 

Ved enhver dækningsberettiget skade gælder der en 

selvrisiko på 5000 kr. pr. skade. 

Den samlede selvrisiko udgør maksimalt kr. 35.000,- i 

forsikringstiden. 

9. Forsikringstiden 

Forsikringen træder i kraft på den dag, der er anført på 

policens forside samt når præmien er indbetalt. 

Forsikringen ophører uden varsel på den i policen 

nævnte ophørsdato eller ved ejerskifte forinden. 

Er forsikringen tegnet for 5 år, kan aftalen – efter 

eventuel fornyet besigtigelse af ejendommen – forlænges 

med yderligere 5 år, under forudsætning af at 

ejendommen er tilstrækkeligt vedligeholdt. 

Forsikringen ophører ved ejerskifte. 

10. Anmeldelse af skaden 

Ethvert forhold, der kan medføre erstatningskrav, skal 

hurtigst muligt skriftligt anmeldes til: 

Dansk Boligforsikring A/S 

Bysøplads 1 

4300 Holbæk 

www.danskboligforsikring.dk 

Anmeldelse af en skade kan foretages via selskabets 

hjemmeside under punktet „anmeld en skade“ 

Der bør ikke foretages udbedring, nedrivning eller 

fjernelse af det beskadigede før Dansk Boligforsikring 

A/S har fået mulighed for at vurdere det anmeldte 

forhold, herunder foretage besigtigelse. Dog bør skaden 

bedst muligt begrænses eller afværges, for at begrænse et 

evt. tab. Kontakt evt. selskabet for rådgivning. 

11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 

11.1 

Præmien betales på en gang for den aftalte periode. 

Præmieafgift til staten betales i henhold til Lov om afgift 

af skadesforsikrings regler og opkræves sammen med 

præmien. 

11.2 

Willis Forsikringsservice I/S foranlediger at præmieopkrævningen 

fremsendes til forsikringstager til 

betaling. 

11.3 

Ved ejerskifte i forsikringstiden, ristorneres præmien 

som nævnt nedenfor: 

0-1 år 40 % af præmien 





5- år 0 % af præmien 

Ovennævnte ristornering sker på samme måde, uanset 

om forsikringen er tegnet for en fem- eller tiårig periode. 

Sikrede skal snarest muligt underrette selskabet om 

ejerskiftet. Underretningen skal dog ske senest 6 

måneder efter overtagelsesdagen. 

11.4 

Præmien opkræves via indbetalingskort. 

Betales præmien ikke senest den på opkrævningen 

anførte sidste rettidige betalingsdag, sender Willis 

Forsikringsservice I/S en erindringsskrivelse, der 

indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen 

ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny 

anført betalingsdag. 

Betales præmien fortsat ikke, sender Willis 

Forsikringsservice I/S restancemeddelelse, hvori konsekvensen 

af den manglende betaling er anført. 

11.5 

Gebyrer kan opkræves til hel eller delvis dækning af 

omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, 

inkasso, udbetalinger, dokumenter, oversigter, genparter 

og fotokopier samt besigtigelser, ekspeditioner og 

ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. 

Priserne er enten fast eller beregnes som en procentsats 

/ timesats. Beregningsmetoderne kan kombineres. 

Prisernes fremgår af selskabets prisliste, der kan ses på 

www.danskboligforsikring.dk eller oplyses på forespørgsel. 

I bestående forsikringsaftaler kan gebyrer indføres af 

omkostnings-, indtjenings- eller markedsmæssige årsager. 

Forhøjelse af gebyrer sker med én måneds varsel til den 

første i en måned. Ændringerne offentliggøres på 

www.danskboligforsikring.dk. 

Side 107 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 5 

12. Ankenævn 

Opstår der uoverensstemmelse mellem forsikringstageren 

og Dansk Boligforsikring A/S, og har 

forsikringstageren ikke opnået et tilfredsstillende 

resultat efter fornyet henvendelse til Dansk 

Boligforsikring A/S, kan forsikringstageren klage til 

Ankenævnet for Forsikring. 

Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på 

et særskilt klageskema og der skal betales et gebyr, som 

fastsat af Ankenævnet for Forsikring. 

Klageskema og oplysninger om gebyrindbetaling kan fås 

ved henvendelse til Dansk Boligforsikring A/S, 

Ankenævnet for Forsikring, Forsikringsoplysningen eller 

Forbrugerrådet. Ankenævnets vedtægter kan fås ved 

henvendelse til Ankenævnet. 

De relevante adresser er: 

- Dansk Boligforsikring A/S 

Bysøplads 1, 4300 Holbæk 

Telefon: 59 49 88 44 

www.danskboligforsikring.dk 

- Ankenævnet for Forsikring 

Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V 

Telefon: 33 15 89 00 (mellem kl. 10.00-13.00) 

www.ankeforsikring.dk 

- Forbrugerrådet 

Fiolstræde 17, 1017 København K 

Telefon: 77 41 77 41 

www.fbr.dk 

- Forsikringsoplysningen 

Amaliegade 10, 1256 København K 

Telefon: 33 43 55 00 (mellem kl. 10.00-16.00) 

www.forsikringsoplysningen.dk 

13. Lovvalg og værneting 

Nærværende forsikringsaftale er underlagt dansk ret. 

Eventuelle tvister vedrørende forsikringsaftalen henhører 

under de danske domstole. 

denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, af De 

sender brevet inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem 

bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende 

brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. 

Underretning om at De har fortrudt aftalen, skal gives til 

enten Willis Forsikringsservice I/S eller Dansk 

Boligforsikring A/S på en af nedenstående adresser: 

Willis Forsikringsservice I/S DanskBoligforsikring A/S 

Tuborgvej 5 Bysøplads 1 

2900 Hellerup 4300 Holbæk 

15. Behandling af personoplysninger 

Til brug for tegning af forsikringen er der hos 

forsikringstageren og/eller dennes rådgiver indhentet 

oplysninger om navn og adresse på både sælger og køber 

af ejendommen, samt andre oplysninger, herunder 

oplysninger om ejendommens kontantpris og offentlige 

vurdering. 

De indhentede oplysninger behandles af Willis 

Forsikringsservice I/S (databehandler) på vegne af 

Dansk Boligforsikring A/S (dataansvarlig). Oplysninger 

videregives til den dataansvarlige samt til samarbejdspartnere, 

herunder ingeniørfirmaer med henblik 

på at udforme et forsikringstilbud, tilstandsrapporter, elinstallationsrapporter 

og energimærker samt indgå 

forsikringsaftaler. De registrerede oplysninger kan 

desuden videregives og anvendes til udformning af 

tilbud på eventuelle nye relevante forsikringsprodukter. 

Hvis der anmeldes forhold under forsikringen, bruges og 

videregives oplysningerne til samarbejdspartnere 

(herunder eksterne konsulenter og rådgivere, kommuner 

og andre offentlige myndigheder, samt håndværkere) i 

forbindelse med behandling og vurdering af de anmeldte 

forhold. 

Den registrerede kan til enhver tid anmode Willis 

Forsikringsservice I/S om indsigt i de registrerede 

oplysninger i henhold til Persondatalovens bestemmelser 

herom, og den registrerede har ret til straks at få 

rettet eventuelle ukorrekte oplysninger. 

14. Fortrydelse 

I henhold til lov om visse forbrugsaftaler har De 

fortrydelsesret. 

14.1 Fortrydelsesfristen 

Fortrydelsesfristen er fjorten dage. Fristen regnes fra 

den dag, hvor De har fået forsikringsbetingelserne i 

hænde. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor 

De har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen 

er indgået, hvis De har fået forsikringsbetingelserne i 

hænde før dette tidspunkt. Hvis De f.eks. modtager 

forsikringsbetingelserne mandag den 1., har De en frist 

til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en 

helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, 

den 5. juni, kan De vente til den følgende hverdag. 

14.2 Hvordan fortryder De? 

Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette 

forsikringsselskabet om, at De har fortrudt aftalen. Gives 

Side 108 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 6 

16. Udvidet dækning 

Såfremt det fremgår af policens forside er forsikringen 

udvidet til at dække følgende: 

16.1 

Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen 

(byggelov og dertil hørende offentligretlige 

forskrifter som for eksempel bygningsreglement) hvis 

ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet 

. 

Manglende overholdelse af producentanvisninger, 

vejledninger, SBI anvisninger, By-Erfa blade etc. er ikke 

en ulovlig bygningsindretning, medmindre overholdelse 

af sådanne anvisninger er et krav i medfør af 

bygningslovgivningen. 

Det er en betingelse for dækning at dispensation ikke 

kan opnås hos myndighederne. 

Undtagelser til pkt. 16.1: 

a) Ulovlige terrændækskonstruktioner (herunder 

kapillarbrydende lag) dækkes kun hvis 

betingelserne for dækning under pkt. 3.1 også 

er opfyldt. 

b) Forhold vedrørende manglende lofthøjde. 

Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, 2, 3.4-3.6, 4-7 og 9-15 

gælder tillige for dækningen under dette pkt. 16.1. 

16.2 

Hvis der er et dækningsberettiget forhold omfattet af betingelsernes 

punkt 3 eller 16.1 i bad/toiletrum, kan forsikringstager 

i samarbejde med Dansk Boligforsikring 

A/S vælge at få udskiftet ubeskadigede fliser/klinker i 

pågældende bad/toiletrum i et afgrænset areal svarende 

til gulv eller vægge afhængig af, hvor skaden forefindes, 

mod en egenbetaling på 50 % af udgifterne hertil. 

Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, 3.4-3.6, 4, 5 (dog ikke 

5.4), 6, 7 og 9-15 gælder tillige for dækningen under 

dette pkt. 16.5. 

16.6 

Forsikringen dækker lovliggørelse af ulovlige stik- og 

kloakledninger i jorden udenfor bygningen. Stik- og 

kloakledninger er ulovlige, hvis de ikke opfylder lovkravene 

på udførelses- / opførelsestidspunktet. 

Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, 3.4-3.6, 4, 5 (dog ikke 

pkt. 5.3), 6, 7 og 9-15 gælder tillige for dækningen under 

dette pkt. 16.6. 

Der afskrives i erstatningssummen som følge af slid og 

ælde under dette pkt. 16.6 således: 

Alder (antal år) Erstatning (%) 

0 100 

5 92 

10 84 

15 76 

20 68 

25 60 

30 52 

35 44 

40 36 

45 28 

50 20 

16.7 

For den udvidede dækning gælder den selvrisiko, som 

fremgår af policens forside. 

16.8 

For den udvidede dækning gælder en 

maksimalerstatning i forsikringens løbetid på kr. 

500.000,- før fradrag af selvrisiko. 

16.3 

Hvis der er et dækningsberettiget forhold omfattet af betingelsernes 

punkt 3 eller 16.1 på sanitet i bad/toiletrum, 

kan sikrede i samarbejde med selskabet vælge at få 

udskiftet ubeskadiget sanitet i pågældende bad/toiletrum, 

hvor skaden forefindes, mod en egenbetaling på 

50 % af udgifterne hertil. 

16.4 

En forudsætning for dækning under pkt. 16.2 og 16.3 er, 

at det ikke er muligt at anskaffe fliser/klinker eller 

sanitet, der er identisk med det/de beskadigede. 

16.5 

Forsikringen dækker forurening af grunden, opstået før 

overtagelsesdagen, hvis miljø- myndighederne eller 

andre myndigheder har meddelt sikrede påbud om 

oprensning eller afværgeforanstaltninger, med op til kr. 

250.000 i forsikringsperioden, når erstatning for disse 

følger ikke opnås fra anden forsikring fx miljøforsikring. 

Hvis erstatning fra anden side ikke når op på kravet, 

betaler selskabet differencen, dog max. kr. 250.000 i 

forsikringstiden. 

Side 109 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 7 

Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele 

Side 110 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 8 

Bilag A 

Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele 

En erstatning i henhold til ejerskifteforsikringen skal som udgangspunkt beregnes som en nyværdierstatning, medmindre 

der er tale om en bygningsdel omfattet af dette bilag. 

For de bygningsdele, der er omfattet af dette bilag (det drejer sig om tagdækning og inddækning, undertagkonstruktion, 

vinduer og yderdøre, vægkonstruktion, gulvkonstruktion og vandsystem), er i tabel 1 angivet en række forskellige 

byggematerialer (venstre kolonne) samt afskrivningstabel A-M (højre kolonne). 

Består en tagdækning f.eks. af naturskifer, skal afskrivningstabel A anvendes, mens afskrivningstabel E skal anvendes, hvis 

et vindue består af plast. 

Det er den samlede udgift til udbedring af den beskadigede bygningsdel, herunder udgifter til arbejdsløn og materialer mv., 

som afskrivningen foretages på. 

Består en bygningsdel af et byggemateriale, der ikke er indeholdt i tabel 1, skal erstatningen for skade på den pågældende 

bygningsdel beregnes som en nyværdierstatning. 

Nedenstående tabeller finder alene anvendelse ved beregning af erstatning, når der foreligger et dækningsberettigende 

forhold. 

Tabel 1: 

Bygningsdel 

Afskrivningstabel 

Tagdækning og inddækning 

- naturskifer Tabel A 

- tegl, vingetagsten, røde Tabel B 

- tegl, falstagsten Tabel B 

- tegl, glaserede teglsten Tabel B 

- kobbertag Tabel C 

- betontagsten Tabel D 

- eternitbølgeplader med asbest Tabel D 

- eternitskifer med asbest (ved taghældning på mere end 35 grader) Tabel D 

- tegl, vingetagsten, gule og brune Tabel F 

- tegltagsten med fugesystem Tabel F 

- betontagsten med fugesystem Tabel F 

- stål- og aluminiumtag, belagt (ved taghældning på mere end 10 grader) Tabel F 

- zinktag Tabel F 

- aftrækshætter, inddækninger samt skot- og tagrender (metal) Tabel F 

- aftrækshætter, inddækninger samt tagrender (plast) Tabel F 

- eternitskifer med asbest (ved taghældning under 35 grader) Tabel G 

- stråtag Tabel G 

- træspån (ubehandlet) Tabel G 

- stål- og aluminiumtag, belagt (ved taghældning under 10 grader) Tabel H 

- tagpap (ved taghældning over 10 grader) Tabel H 

- tagdækning med stenlag Tabel H 

- eternitbølgeplader uden asbest Tabel I 

- eternitskifer uden asbest Tabel I 

- tagpap (ved taghældning under 10 grader) Tabel I 

- plastplader, flere lag (UV-stabiliseret) Tabel J 

- plastplader, 1 lag (UV-stabiliseret) Tabel L 

Side 111 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 9 

Undertagkonstruktion 

- fast undertag af brædder/krydsfinér med belægning (lukket tagdækning) Tabel D 

- fast undertag af brædder/krydsfinér med belægning (åben tagdækning) Tabel F 

- frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (lukket tagdækning) Tabel F 

- frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (åben tagdækning) Tabel H 

- frithængende lette banevarer af filt eller film (lukket tagdækning) Tabel H 

- frithængende lette banevarer af filt eller film (åben tagdækning) Tabel K 

Vinduer og yderdøre 

- hårdt træ (løvtræ, tropiske træarter og kernetræ af fyr) Tabel A 

- metal Tabel A 

- blødt træ og metal Tabel D 

- plast Tabel E 

- blødt træ, vakuum-imprægneret Tabel F 

- tagvinduer, blødt træ, metalinddækninger Tabel F 

- blødt træ, ikke vakuum-imprægneret Tabel H 

Vægkonstruktion 

- murværk (tegl) Tabel A 

- naturstensfacader (granit) Tabel A 

- bindingsværk inklusiv tavl Tabel A 

- brædder og konstruktionstræ (høvlet, behandlet) Tabel A 

- porebeton (med overfladebehandling) Tabel B 

- beton Tabel C 

- naturstensfacader (marmor, sandsten) Tabel D 

- murkroner og læmure (metal- og steninddækning) Tabel D 

- eternit med asbest Tabel D 

- metal Tabel D 

- facadeglas Tabel D 

- træpladebeklædning (behandlet) Tabel E 

- vindskeder og sternbrædder (med metalinddækning) Tabel E 

- porebeton (uden overfladebehandling) Tabel F 

- vindskeder og sternbrædder (behandlede) Tabel F 

- konstruktionstræ, savskåret (ubehandlet) Tabel G 

- puds på tegl Tabel G 

- puds på minraluld Tabel H 

- vindskeder og sternbrædder (trykimprægneret) Tabel H 

- murkroner og læmure (rulleskifte) Tabel I 

- eternit uden asbest Tabel I 

- vindskeder og sternbrædder (ubehandlet) Tabel J 

- puds på træ Tabel J 

Side 112 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 10 

Gulvkonstruktion 

- massive trægulve Tabel B 

- lameltrægulve Tabel E 

- linoleum Tabel G 

- vinyl, laminat og kork Tabel I 

- tæpper og nålefilt Tabel J 

- gulvmaling og lakering Tabel M 

Vandsystem 

- afløbsinstallationer (støbejern og plast) Tabel D 

- rørinstallationer, brugsvand (kobber, rustfrit stål og plast) Tabel D 

- rørinstallationer, varme (stål og plast) Tabel E 

- radiatorer, støbejern Tabel E 

- rørinstallationer, brugsvand (varmforzinket stål) Tabel G 

- kedler, støbejern (olie/brænde) Tabel G 

- radiatorer, pladejern Tabel H 

- kedler, pladejern (olie/brænde) Tabel H 

- varmtvandsbeholdere (forråd) Tabel H 

- varmevekslere (opvarmning) Tabel H 

- solfangere, plade Tabel H 

- vandvarmere (el) Tabel I 

- varmtvandsbeholdere (gennemstrømning) Tabel I 

- kedler, væghængte (gas) Tabel J 

- kedler, kondenserende (olie) Tabel J 

- varmepumper Tabel J 

- solfangere (vakuum) Tabel J 

Side 113 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 11 

Tabel A: Tabel D: 

Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 

30 år 100 pct. 24 år 100 pct. 

60 år 93 pct. 32 år 93 pct. 

90 år 78 pct. 40 år 78 pct. 

120 år 63 pct. 48 år 63 pct. 

150 år 48 pct. 56 år 48 pct. 

180 år 38 pct. 64 år 37 pct. 

210 år 34 pct. 72 år 30 pct. 

240 år 30 pct. 80 år 23 pct. 

270 år 26 pct. Mere end 80 år 20 pct. 

300 år 22 pct. 

Mere end 300 år 

20 pct. 

Tabel B: Tabel E: 


30 år 100 pct. 21 år 100 pct. 

45 år 94 pct. 28 år 93 pct. 

60 år 82 pct. 35 år 78 pct. 

75 år 70 pct. 42 år 63 pct. 

90 år 58 pct. 49 år 48 pct. 

105 år 46 pct. 56 år 37 pct. 

120 år 37 pct. 63 år 30 pct. 

135 år 30 pct. 70 år 23 pct. 

150 år 23 pct. Mere end 70 år 20 pct. 

Mere end 150 år 20 pct. (lameltrægulve dog 0 pct.) 

Tabel C: Tabel F: 


30 år 100 pct. 18 år 100 pct. 

40 år 93 pct. 24 år 93 pct. 

50 år 78 pct. 30 år 78 pct. 

60 år 63 pct. 36 år 63 pct. 

70 år 48 pct. 42 år 48 pct. 

80 år 37 pct. 48 år 37 pct. 

90 år 30 pct. 54 år 30 pct. 

100 år 23 pct. 60 år 23 pct. 

Mere end 100 år 20 pct. Mere end 60 år 

20 pct. (aftrækshætter, inddækninger 

samt tagrender (plast) dog 0 pct.) 

Side 114 af 153

Almindelige 


nr. W.1.1.13, side 12 

Tabel G: Tabel K: 


15 år 100 pct. 6 år 100 pct. 

20 år 93 pct. 8 år 93 pct. 

25 år 78 pct. 10 år 78 pct. 

30 år 63 pct. 12 år 63 pct. 

35 år 48 pct. 14 år 48 pct. 

40 år 37 pct. 16 år 37 pct. 

45 år 30 pct. 18 år 30 pct. 

50 år 23 pct. 20 år 23 pct. 

Mere end 50 år 20 pct. (linoleum dog 0 pct.) Mere end 20 år 20 pct. (tæpper og nålefilt dog 0 pct.) 

Tabel H: Tabel L: 


12 år 100 pct. 4,5 år 100 pct. 

16 år 93 pct. 6 år 93 pct. 

20 år 78 pct. 7.5 år 78 pct. 

24 år 63 pct. 9 år 63 pct. 

28 år 48 pct. 10,5 år 48 pct. 

32 år 37 pct. 12 år 37 pct. 

36 år 30 pct. 13,5 år 30 pct. 

40 år 23 pct. 15 år 23 pct. 

Mere end 40 år 20 pct. Mere end 15 år 0 pct. 

Tabel I: Tabel M: 


9 år 100 pct. 3 år 100 pct. 

12 år 93 pct. 4 år 93 pct. 

15 år 78 pct. 5 år 78 pct. 

18 år 63 pct. 6 år 63 pct. 

21 år 48 pct. 7 år 48 pct. 

24 år 37 pct. 8 år 37 pct. 

27 år 30 pct. 9 år 30 pct. 

30 år 23 pct. 10 år 23 pct. 

Mere end 30 år 20 pct. (vinyl, laminat og kork dog 0 pct.) Mere end 10 år 0 pct. 

Tabel J: 

Alder indtil 

Erstatning 

7,5 år 100 pct. 

10 år 93 pct. 

12,5 år 78 pct. 

15 år 63 pct. 

17,5 år 48 pct. 

20 år 37 pct. 

22,5 år 30 pct. 

25 år 23 pct. 

Mere end 25 år 

20 pct. 

Side 115 af 153

EJERSKIFTEFORSIKRING 

Produktblad 

Rev.: 3/2012 

Om Dansk Boligforsikring og 

Willis Forsikringsservice 

Willis Forsikringsservice tilbyder udvalgte 

ejendomsmæglere, advokater og 

bygningssagkyndige at tegne ejerskifteforsikringer i 

Dansk Boligforsikring. Willis Forsikringsservice har 

sammen med nævnte samarbejdspartnere udviklet 

forsikringen, således at den giver den typiske 

boligkøber en meget favorabel kombination af 

dækning og pris. Som køber af fast ejendom bør 

man altid søge professionel vejledning. 

Hvad dækker en ejerskifteforsikring? 

Ejerskifteforsikringens dækning defineres af Lov 

om Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast 

ejendom m.v. - I nævnte lov findes opstillet en 

basisdækning, som ubetinget skal opfyldes af alle 

ejerskifteforsikringer uanset forsikringsselskab. 

Herudover tilbyder de fleste forsikringsselskaber 

mod merpris udvidelser, hvorved ejendommens 

køber stilles væsentligt bedre, end hvad loven som 

minimum foreskriver. 

Basisdækningen dækker udbedring af aktuelle 

skader på bygningen tilstede ved overtagelsen 

samt fejl ved huset, der giver nærliggende risiko for 

skade. Ved vurderingen om der er tale om en 

”skade” tages udgangspunkt i husets 

opførelsestidspunkt, og de regler, der var 

gældende på det tidspunkt. Forholdet skal også 

nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed 

nævneværdigt i sammenligning af andre 

ejendomme af samme alder og konstruktion. 

Desuden dækkes el- og vvs-installationer, der var 

ulovlige på opførelses-/udførelsestidspunktet samt 

manglende eller væsentligt nedsat funktion på 

overtagelsestidspunktet af sådanne installationer. 

Tilstandsrapporten og el-installationsrapporten for 

ejendommen indgår som en del af 

forsikringsbetingelserne. Forhold, som findes klart 

beskrevet i rapporterne, er dermed ikke omfattet af 

ejerskifteforsikringen, idet lovens forudsætning er, 

at køber har haft mulighed for at vurdere disse 

forinden sit køb – evt. kræve et afslag i 

købesummen – eller helt undlade at handle. 

Sælgers ansvar – og forpligtelser 

Som udgangspunkt kan en sælger af fast ejendom 

gøres ansvarlig for fejl og mangler i op til 10 år. 

Sælger kan dog frigøres herfra, hvis sælger 1) har 

fået udarbejdet en tilstandsrapport og elinstallationsrapport, 

2) tilbyder køber en 

ejerskifteforsikring, 3) tilbyder at betale halvdelen af 

den tilbudte forsikringspræmie og 4) oplyse køber 

om retsvirkningen af tilbuddene. Opfylder sælger 

disse betingelser, kan køber kun (undtaget herfra 

er dog svig m.v.) rette sine mangelskrav mod en 

ejerskifteforsikring – og selvsagt kun, hvis køber 

har valgt at tegne en sådan. Sælgers 

ansvarsfritagelse gælder altså, hvad enten køber 

tegner forsikringen eller ej. Sælger skal i øvrigt 

betale halvdelen af den præmie, der fremkommer 

af sælgers eget tilbud, uanset om køber vælger den 

eller en helt anden ejerskifteforsikring, der kan 

være både dyrere eller billigere. 

Lovens krav til selvrisiko 

Ved enhver dækningsberettiget skade skal køber 

betale selvrisiko. Loven foreskriver, at denne (for 

2012) højst kan udgøre 5.000 kr. pr. skade – og 

ydermere at køber i alt højst kan betale 50.000 kr. i 

selvrisiko i forsikringens samlede løbetid (5 år). 

Forhold under 5.000 kr. indgår ikke i den samlede 

selvrisiko og kan derfor ikke anmeldes under 

forsikringen. 

Selvrisiko hos Dansk Boligforsikring 

Willis Forsikringsservice og Dansk Boligforsikring 

har forbedret minimumsbetingelserne, således at 

den maksimale selvrisiko for forsikringen udgør 

35.000 kr. i alt. 

Udvidet forsikring med særlige fordele 

Langt de fleste købere vælger mod en mindre 

mérpræmie at tegne en udvidet ejerskifteforsikring. 

Med Willis Forsikringsservice og Dansk 

Boligforsikring er køber godt stillet, idet den 

udvidede forsikring indeholder nogle af markedets 

bedste ekstradækninger, bl.a. ulovlige 

bygningsindretninger, dækning af kloak- og 

stikledning på grunden, miljøforhold på grunden (op 

til 250.000 kr.) og kosmetisk dækning i bad/toilet. 

Selvrisikoen for den udvidede ejerskifteforsikring er 

kun 10.000 kr. pr. skade og 35.000 kr. i alt. Du kan 

også mod merpris få nedsat selvrisikoen yderligere 

til kun 5.000 kr. pr. skade og 35.000 kr. i alt. 

Den maksimale erstatning under den udvidede 

dækning i hele forsikringens løbetid er 500.000 kr. 

før fradrag af selvrisiko. 

Forsikringens løbetid 

Både basisdækningen og den udvidede 

ejerskifteforsikring løber i 5 år. Du kan mod merpris 

forlænge perioden til 10 år. Forlængelsen kan 

tegnes med det samme – eller inden udløbet af det 

5’te år under forudsætning af tilstrækkelig 

vedligeholdelse af ejendommen. 

Nye 

Fortrydelse, skader og evt. klage 

Du har 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du 

modtager forsikringspolicen. Ønsker du at klage 

over forsikringen, kan dette ske til selskabet selv – 

eller til Ankenævnet for forsikring. Får du en skade, 

skal denne anmeldes hurtigst muligt til Dansk 

Boligforsikring. Se alle praktiske detaljer i din police 

– eller kontakt Willis Forsikringsservice eller Dansk 

Boligforsikring. Husk at dette produktblad ikke er en 

police. Ved skade er alene policen gældende. 

HOTLINE 

Willis Forsikringsservice’s HOTLINE er åben 

mandag til fredag klokken 09.00 til 16.00: 

Tlf. 88 13 96 00 

Fax 88 13 96 01 

Mail: ejerskifte@willis.dk 

Leverandør af ejerskifteforsikring 

er Dansk Boligforsikring A/S 

Side 116 af 153

Bilag 9 

Energimærke 

Side 117 af 153

Side 118 af 153


SIDE 1 AF 6 

Energimærkning for følgende ejendom: 

Adresse: Ribevej 32 

Postnr./by: 

6500 Vojens 

BBR-nr.: 510-017828 

Energimærkning nr.: 100125905 

Gyldigt 5 år fra: 30-06-2009 

Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Firma: BRIX & KAMP A/S 

Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. 

Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. 

Beregnet varmeforbrug 

Energimærke 

• Udgift inkl. 

moms og afgifter: 

29500 kr./år 

Lavt forbrug 

• Forbrug: 

3768 m³ naturgas 

Energimærket angiver varmeforbrug under standard 

betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til 

rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. 

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke 

om måden den bruges på eller om vinteren var kold 

eller mild 

Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det 

faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. 

Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i 

boligens energimærke" på www.energitjenesten.dk. 

Højt forbrug 

Kan det blive bedre? 

Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det 

mere attraktivt ved salg. 

Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. 

Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" 

Forslag til forbedring 

Årlig 

besparelse i 

energienheder 

Årlig 

besparelse i 

kr. 

Skønnet 

investering 

Tilbagebetalingstid 

1 Efterisolering af dæk over kælder. Øvrigt 

terrændæk opbrydes og nyt etableres. 

2 Hulmurene efterisoleres med indblæsning af 

mineraluldsgranulat. 

425 m³ Naturgas , 

23 kWh el 

1090 m³ Naturgas , 

60 kWh el 

3370 kr. 96385 kr. 28.6 år 

8640 kr. 31857 kr. 3.7 år 

3 Efterisolering af skunkvægge. 290 m³ Naturgas 2300 kr. 17976 kr. 7.8 år 

Bemærk: 

Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. 

Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, 

forbrugsvaner m.m. 

Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel 

mere energi end konsulenten har beregnet. 

Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. 

Side 119 af 153


SIDE 2 AF 6 




Der kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere 

fjernvarme. 

Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: 

Investering = 100.000 kr. Besparelse = 20.000 kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. 

Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af 

besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv 

varmekilde og isolering. 

Samlet besparelse - her og nu 

Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: 

• Samlet besparelse på varme: 14100 kr./år 

• Samlet besparelse på el: 200 kr./år 

• Besparelser i alt: 14300 kr./år 

• Investeringsbehov: 146200 kr. 

Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. 

Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. 

Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. 

Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. 

Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer 

vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. 

Alle beløb er inklusive moms. 

Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D 

Til sammenligning: 

For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. 

Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. 

Energiforbedring ved ombygning og renovering 

Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. 

Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde 

betale både for isolering og det nye tag. 

Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i 

huset. 

Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større 

ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 

og 7.4. 

Side 120 af 153


SIDE 3 AF 6 




Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: 

Forslag til forbedring 

Årlig besparelse 

i energienheder 

Årlig besparelse 

i kr. 

4 Efterisolering af vandret loft og skråvægge. 17 m³ Naturgas 140 kr. 

5 Udskiftning af vinduer og døre. 125 m³ Naturgas 1000 kr. 

Energikonsulentens konklusion og kommentarer 

Bygningen er opført i 1935 og er et fritliggende enfamiliehus. 

Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 2, samt informationer fra besigtigelsen. 

Bygningens energimærke er udregnet til et ”G” med et beregnet forbrug på i alt 344,1 kWh/m2/år. 

Bygningens transmissionstab ekskl. vinduer og døre er udregnet til 31,3 W/m2. 

Bygningen vurderes normal tæt. 

Der er ikke rekvireret tegningsmateriale på bygningerne til brug ved energimærkningen. Konstruktionerne og 

opbygningen er derfor i høj grad vurderet ud fra erfaring med de pågældende konstruktionstyper fra 

opførelsestidspunktet. 

Alle rum var tilgængelige ved besigtigelsen. 

Der er ikke foretaget aflæsninger af varmeforbruget, og derfor er der under oplyst forbrug indtastet det 

beregnede forbrug. 

Energikonsulentens bygningsgennemgang 

Bygningsdele 

• Tag og loft 

Status: 

Taget er tagsten på hanebåndspær. 

Loft til uudnyttet tagrum vurderes med 200 mm isolering. 

Skråvægge vurderes til at være et lag brædder med 50 mm isolering. 

Skunkvægge vurderes til at være et lag brædder med 50 mm isolering. 

Flunkvægge vurderes ligeledes til at være et lag brædder med 50 mm isolering, og tag over 

kviste er et zinktag, som vurderes til at have 100 mm isolering. 

Forslag 3: 

Vandret og lodret skunk efterisoleres med 250 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på 

eksisterende isolering. 

Forslag 4: 

Vandret loft efterisoleres med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende 

isolering. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende 

energipriser. 

Side 121 af 153


SIDE 4 AF 6 




• Ydervægge 

Status: 

Ydervæggene vurderes opbygget som 300 mm hulmur uden hulmursisolering. Dog er der i 

stuen etableret indvendig efterisolering med en gipsplade. Her er dog en tydelig markering af 

kuldebroen stadigvæk, og det anbefales derfor at efterisolere alle ydervægge. 

Forslag 2: Hulmurene isoleres med indblæst mineraluldsgranulat kl. 38. 

• Vinduer, døre, ovenlys mv. 

Status: 

Vinduer og døre er alle nyere plast-vinduer med termoruder. 

Forslag 5: 

Vinduer og døre udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er 

kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. 

• Gulve og terrændæk 

Status: Gulve i stueetagen er parketgulve på strøer over 8 m2 kælder. Der vurderes at være med 50 

mm isolering. Resten af gulvet er betongulv, som vurderes uden isolering. 

Forslag 1: 

Gulv mod kælder efterisoleres på undersiden af dækket med 150 mm mineraluldsisolering, og 

fastholdes med forskalling. Loft afsluttes med plademateriale. 

Øvrigt terrændæk demonteres og bortskaffes. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med 

min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og 

udførelsen. 

• Kælder 

Status: 

Der er 8 m2 kælder under huset, der benyttes til fyrrum. 

Ventilation 

• Ventilation 

Status: 

Der er naturlig ventilation. 

Varme 

• Køling 

Status: 

Der er ingen køling. 

• Varmeanlæg 

Status: 

Bygningen opvarmes med Naturgas, som kommer fra etablissementet. Gasfyr er af typen 

Valliant med 24 kW. 

• Varmt vand 

Status: 

Det varme vand produceres i kedel-uniten i en 120 liters varmtvandsbeholder. 

• Fordelingssystem 

Status: 

Fordelingssystemet er et 2-strengs Side 122 fordelingssystem af 153 

med radiatorer.


SIDE 5 AF 6 




• Automatik 

Status: 

Der er radiatortermostater på alle radiatorer. 

Oplyst varmeforbrug 

• Udgifter inkl. moms og afgift: 

• Forbrug: 

29466 kr./år 

3768 m³ naturgas/år 

• Aflæst periode: 01-01-2008 - 01-01-2009 

Bygningsbeskrivelse 

• Opførelsesår: 1935 

• År for væsentlig renovering: 

• Varme: 

• Supplerende opvarmning: 

Naturgas (m³) 

Ingen 

• Boligareal i følge BBR: 122 m² 

• Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² 

• Opvarmet areal: 122 m² 

• Anvendelse ifølge BBR: 

120 | Enfamiliehus 

• Kommentar til BBR-oplysninger: 

Det samlede boligareal er 122 m2 fordelt med 85 m2 i stueplan og 37 m2 på 1. sal. 

Det bebyggede areal er 85 m2. 

Energipriser 

• Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 7.82 kr./m³ 

Fast afgift på varme: 0 kr./år 

El: 

2 kr./kWh 

Vand: 

35 kr./m³ 

Side 123 af 153


SIDE 6 AF 6 




Hvad er energimærkning? 

Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare 

energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. 

Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke 

må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. 

Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. 

Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, 

www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. 

Yderligere oplysninger 

Forbehold for priser 

Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene 

iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering 

af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. 

Klagemulighed 

Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang 

rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en 

afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan 

indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger 

samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. 

Læs mere 

www.sparenergi.dk 

Energikonsulent 


Adresse: Badehusvej 18 9000 Aalborg Telefon: 98 12 78 66 

E-mail: 

mb@brixkamp.dk 

Dato for 

bygningsgennemgang: 19-02-2009 

Energikonsulent nr.: 103205 

Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. 

Side 124 af 153

Bilag 10 

Eleftersyn 

Side 125 af 153

Side 126 af 153

Eleftersyn 

Elinstallationsrapport for ejendommen 

Sælger 


Adresse Ribevej 32 

Postnr. og by 

6500 Vojens 

Dato 25.01.2013 

Udløbsdato 25.01.2014 

Autoriseret 

elinstallatørvirksomhed 

Botjek Eltjek ApS 

Søndergade 43, 1. sal 

8700 Horsens 

Tlf.: 70261199 

Lb.nr. 44969 

Indhold 

Vejledning om elinstallationsrapporter .................................................. 2 

Sammenfatning af eleftersyn ................................................................ 7 

Gennemgang af bygningens elinstallationer......................................... 9 

Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed ...................................... 20 

Side 127 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER 

Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et 

eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille 

eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet 

hos en bygningssagkyndig. 

Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en 

tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, 

som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal 

underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for 

det normale 10-årige sælgeransvar. 

Vigtige oplysninger om 

elinstallationsrapporter og eleftersyn 

Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at 

vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og 

ejerskifteforsikring. 

Her får du en kort introduktion og et hurtigt 

overblik 

Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer 

og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både 

"hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er 

elinstallationer. 

Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. 

Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere 

elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig 

ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige 

perioder. 

Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den 

autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og 

den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. 

Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og 

formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt 

billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og 

lovlige. 

Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager 

udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på 

udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der 

gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være 

opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt 

efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. 

Tre vigtige ting, du skal vide om 

elinstallationsrapporten 

1. En elinstallationsrapport er en 

beskrivelse af manglende eller nedsat 

funktion ved elinstallationerne og af 

ulovlige forhold ved elinstallationerne 

Elinstallatøren foretager en visuel 

gennemgang af husets elinstallationer og 

åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne 

for at se, hvad der er bagved. 

Ved gennemgangen anvendes en systematisk 

metode, som kan afdække ulovlige forhold og 

funktionsfejl ved elinstallationerne, som på 

kort eller længere sigt kan indebære risiko for 

personskade eller brand. 

Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil 

kunne påvirke elinstallationernes funktion, 

hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer 

sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en 

vurdering af, om elinstallationerne er 

tidssvarende. 

Elinstallationsrapporten kan ikke 

sammenlignes med en varedeklaration på 

husets elinstallationer. 

2. Omfatter synlige skader 

Der kan være skjulte skader, som 

elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. 

Eleftersynet handler primært om ulovlige 

forhold ved bygningens elinstallationer, som 

kan indebære risiko for personskade eller 

brand. Ejerskifteforsikringen dækker 

omkostninger til at udbedre ulovlige 

elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er 

omtalt i elinstallationsrapporten. 

3. Høj karakter er ikke nødvendigvis 

det samme som høj udgift 

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem 

den karakter, som elinstallatøren giver en 

installation eller en installationsdel, og prisen 

på at få gjort elinstallationen lovlig og 

funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold 

eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan 

udbedres, men som kan indebære alvorlig 

risiko for personskade eller brand, hvis der 

ikke gøres noget. 

Dato: 25.01.2013 Side 2 af 20 

Side 128 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke 

tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis 

husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne 

ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år 

siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise 

sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der 

bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. 

Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. 

Denne karakter skal forstås som en 

advarselslampe, der tændes. Her er noget, 

som kræver en nærmere undersøgelse, end 

eleftersynet har givet mulighed for. 

Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en 

ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med 

gennemgangen af bygningens elinstallationer eller 

elinstallationsrapporten i mindst 5 år. 

Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med 

elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af 

Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at 

elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens 

medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din 

ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen 

for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens 

elinstallationer. 

Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på 

www.boligejer.dk/elinstallationsrapport 

Hvis du er utilfreds med din 

elinstallationsrapport 

Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et 

professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er 

funktionsdygtige og lovlige. 

Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, 

funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten 

giver et forkert indtryk af elinstallationerne. 

Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, 

Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både 

købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet 

af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog 

forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til 

Ankenævnet. 

Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på 

www.el-vvs-anke.dk eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon 87 41 

77 90 på hverdage mellem kl. 10 og 12. 

Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan 

undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for 

cirka 6 måneder. 

Dato: 25.01.2013 Side 3 af 20 

Side 129 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Til dig, der skal købe 

Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere 

elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. 

Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en 

elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og 

stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang 

bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. 

Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om 

elinstallationernes funktionsdygtighed. 

Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i 

elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller 

alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne 

gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, 

hvor meget en udbedring vil koste. 

Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige 

forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan 

medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren 

er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker 

ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som 

et K1- eller K2-forhold. 

Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er 

ikke en garanti. 

Sådan foregår et eleftersyn 

Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man 

umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle 

aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der 

bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan 

der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, 

og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. 

Hvad kigger elinstallatøren efter? 

Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt 

andet 

• kontrollere eltavler 

• foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere 

• kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag 

• kontrollere lavvoltsinstallationer 

• kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering 

• kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med 

spændingsførende dele. 

Her er en liste med eksempler på 

forhold, som elinstallatøren ikke 

holder øje med: 

• bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt 

slid og ælde, som er normalt for en 

elinstallation med den pågældende alder, 

og som ikke påvirker elinstallationernes 

funktionsdygtighed nævneværdigt 

• dele af elinstallationen, der var 

utilgængelige 

• elinstallationer uden for selve bygningen 

• hårde hvidevarer 

• andre brugsgenstande 

• om elinstallationen er tidssvarende 

Karaktersystemet 

Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller 

hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, 

hvor alvorligt forholdet er: 

• IB – Ingen bemærkninger 

• K0 – Praktisk eller kosmetisk mangel 

• K1 – Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart 

er farligt, og som ikke påvirker 

funktionsdygtigheden 

• K2 – Ulovligt forhold, som på længere sigt 


brand og/eller manglende eller mangelfuld 

funktionsdygtighed i en mindre og 

afgrænset del af installationen 

• K3 – Ulovligt forhold, som umiddelbart eller 

på kort sigt kan indebære risiko for 

personskade eller brand og/eller 

manglende eller mangelfuld 

funktionsdygtighed i en væsentlig eller 

omfattende del af installationen 

• UN – Bør undersøges nærmere 

Dato: 25.01.2013 Side 4 af 20 

Side 130 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Elinstallationsrapportens gyldighed 

Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. 


Du skal være opmærksom på, at der ud over 

elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at 

der kan tegnes ejerskifteforsikring. 

Læs mere om dette på www.boligejer.dk/tilstandsrapport 


Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der 

er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. 

Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv 

betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad 

enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport 

eller ej. 

Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det 

fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. 

Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens 

omfang. 

Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal 

betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers 

forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er 

dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis 

præmien til det nye forsikringsselskab er højere. 

Om ejerskifteforsikring 

• Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod 

større udgifter til blandt andet udbedring af 

skjulte ulovlige elinstallationer. 

• Du må normalt selv betale for udgifter til 

udbedring af mindre forhold ved 

elinstallationerne, som ikke umiddelbart 


brand, vedligeholdelse samt udbedring af 

almindeligt slid og ælde. 

• Forhold, der er beskrevet i 

elinstallationsrapporten eller i 

tilstandsrapporten, er ikke dækket af 

ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet 

er klart forkert beskrevet. 

Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke 

forhold ved elinstallationer, der er normale i 

ældre huse. 

Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på 

www.forsikringsoplysningen.dk 

Dato: 25.01.2013 Side 5 af 20 

Side 131 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Til dig, der skal sælge 

Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i 

bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. 

Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste 

overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. 

I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens 

elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da 

installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende 

eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. 

Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter 

gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten 

fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten 

grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, 

for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om 

elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte 

elinstallatøren for at få det afklaret. 

Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen 

med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver 

købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. 

Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige 

sælgeransvar. 

Du kan kun blive fritaget for 

ansvaret, hvis du opfylder 

følgende fire punkter: 

• Elinstallationsrapporten er udarbejdet 

mindre end 1 år før den dag, hvor køberen 


• Du har også fået udarbejdet 

tilstandsrapport. 

• Du fremskaffer et tilbud på en 

ejerskifteforsikring og tilbyder at betale 

halvdelen af præmien. 

• Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 

10-årige sælgeransvar er bortfaldet. 

Du skal dog være klar over, at du 

som sælger fortsat kan komme til 

at hæfte for: 

• forhold uden for bygningen (for eksempel 

elinstallationer ved fritstående 

havebelysning) 

• hvis du bevidst eller groft uagtsomt har 

givet ukorrekte oplysninger i forbindelse 

med eleftersynet (for eksempel ved at 

fortie funktionsmangler, du har kendskab 

til). 

Hvad bruges oplysningerne til? 

Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som 

administreres af Sikkerhedsstyrelsen. 

Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens 

kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også 

indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. 

Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. 

Dato: 25.01.2013 Side 6 af 20 

Side 132 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Sammenfatning af eleftersyn 

Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN 

1. sal Gang 4 0 0 0 0 0 

1. sal Badeværelse 3 0 2 0 0 0 

1. sal Soveværelse 4 0 0 0 0 0 

1. sal Børneværelse 1 4 0 0 0 0 0 

1. sal Børneværelse 2 4 0 0 0 0 0 

1. sal Loftrum 0 0 0 0 0 0 

Stuen Eltavle 10 0 0 0 0 0 

Stuen Bryggers 2 0 2 0 0 0 

Stuen Køkken 4 0 0 1 0 0 

Stuen Stue 4 0 0 0 0 0 

Stuen Entre 4 0 0 0 0 0 

Stuen Gang 4 0 0 0 0 0 

Stuen Uden på bygningen 2 0 0 0 0 0 

Stuen Sekundært rum i gavl 1 0 0 0 0 0 

Stuen Sekundært rum ved eltavle 2 0 1 0 0 0 

Stuen Indbygningslamper ved køkkenet 0 0 0 1 2 0 

Kælder Sekundært rum 2 0 0 0 0 0 

Øvrige Garage 2 0 0 0 0 0 

Øvrige Uden på bygningen 1 0 0 0 0 0 

Generelt – 4 0 1 0 0 0 

Forklaring af karakterer 

Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: 

• IB – Ingen bemærkninger 

• K0 – Praktisk eller kosmetisk mangel 

• K1 – Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden 

Dato: 25.01.2013 Side 7 af 20 

Side 133 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

• K2 – Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller 

mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen 

• K3 – Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller 

manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen 

• UN – Bør undersøges nærmere 

Dato: 25.01.2013 Side 8 af 20 

Side 134 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Elinstallationens tilstand 

1. sal 

Gang 

Spørgsmål Svar Karakter Note 

Er der det krævede antal 

stikkontakter? 

Er der fremført beskyttelsesleder 

til stikkontakter og andre 

tilslutningssteder? 

Er der dåser bag stikkontakter og 

afbrydere, og er de installeret 

korrekt? 

Er der dåser over lampeudtag, 

og er de installeret korrekt? 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Hvad har været adskilt? – 

Badeværelse 


Er der den krævede 

stikkontakt? 

Er der fremført 

beskyttelsesleder til 

stikkontakter og andre 


Er der dåser bag stikkontakter 

og afbrydere, og er de 

installeret korrekt? 

Er der dåser over 

lampeudtag, og er de 


Er fastmonterede og 

stationære brugsgenstande 

(fx vaskemaskine og 

tørretumbler) forbundet til 

beskyttelseslederen? 

Er installationen og 

brugsgenstande korrekt 

placeret i forhold til 

beskyttelsen mod vand? 

Ja 

Ja 

Nej K1 Aflastning mangler 

Nej K1 Aflastning mangler 

Ikke 

relevant 

Ja 

Hvad har været adskilt? – Stikkontakt ved væg ved dør 

Dato: 25.01.2013 Side 9 af 20 

Side 135 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Soveværelse 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Hvad har været adskilt? – Stikkontakt ved ydervæg 

Børneværelse 1 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Hvad har været adskilt? – Lampeudtag midt i loftet 

Stikkontakt ved væg til venstre for dør 

Dato: 25.01.2013 Side 10 af 20 

Side 136 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Børneværelse 2 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 


Loftrum 









og afbrydere? 




Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 


Dato: 25.01.2013 Side 11 af 20 

Side 137 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Stuen 

Eltavle 


Er tavlen let tilgængelig for 

betjening? 

Er tavlekapslingen intakt? 

Er tavlen opmærket korrekt? 


lysgrupper? 

Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller 

HFI-afbryder)? 

Fungerer fejlstrømsafbryderen 

korrekt ved kontrolmåling? 

Slår fejlstrømsafbryderen fra ved 

påvirkning af testknappen? 

Er hele installationen beskyttet 

mod indirekte berøring? 

Er der anvendt sikringer 

svarende til elinstallationen? 

Er der en virksom 

jordforbindelse? 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Dato: 25.01.2013 Side 12 af 20 

Side 138 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Bryggers 
















(fx vaskemaskine og 

tørretumbler) forbundet til 


Ja 

Ja 

Nej K1 Aflastning mangler i forfradåser 

Nej K1 Aflastning mangler i forfradåser 

Ikke 

relevant 

Hvad har været adskilt? – Lampeudtag ved ydervæg 

Dato: 25.01.2013 Side 13 af 20 

Side 139 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Køkken 








Er stikkontakterne fordelt på 

to lysgrupper? 









(fx komfur og 

opvaskemaskine) forbundet til 


Ja 

Ja 

Ikke 

relevant 

Ja 

Ja 

Nej K2 Køleskab er ikke forbundet til beskyttelseslederen 

Hvad har været adskilt? – Afbryder og stikkontakt ved væg ved dør 

Lampeudtag midt i loftet 

Indbygningslampe ved vask 

Stue 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 


Stikkontakt ved ydervæg 

Dato: 25.01.2013 Side 14 af 20 

Side 140 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Entre 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 


Gang 









korrekt? 



Ja 

Ja 

Ja 

Ja 


Uden på bygningen 






Er brugsgenstande (fx 

lamper) forbundet til 


Har det elektriske materiel 

den korrekte kapslingsklasse? 

Ja 

Ikke 

relevant 

Ja 

Hvad har været adskilt? – Lampeudtag ved væg ved dør 

Dato: 25.01.2013 Side 15 af 20 

Side 141 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Sekundært rum i gavl 









og afbrydere? 




Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ja 


Sekundært rum ved eltavle 









og afbrydere? 




Ikke 

relevant 

Ja 

Ja 

Nej K1 Afstand mellem loft og dåse er for stor. 


Dato: 25.01.2013 Side 16 af 20 

Side 142 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Indbygningslamper ved køkkenet 


Er belysningsarmaturer 

anvendt og placeret korrekt jf. 

fabrikantanvisning? 

Er ledningssamlinger 

foretaget korrekt? 

Er loftet ved lamperne fri for 

brandtilløb? 



tilslutningsstederne / 

lamperne? 

Nej K2 Armaturer er ikke placeret korrekt jf. fabrikantens anvisninger. 

Nej K3 Samledåse på armatur er gået i stykker på grund af varme, 

derved er der risiko for kortslutning. Derudover er der anvendt 

forkert ledningsmateriel. 

Nej K3 Der er kraftig tegn på brandtilløb på armatur og ledninger. 

Ikke 

relevant 


Kælder 

Sekundært rum 









og afbrydere? 




Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ja 

Ja 


Dato: 25.01.2013 Side 17 af 20 

Side 143 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Øvrige 

Garage 









og afbrydere? 




Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ja 

Ja 


Uden på bygningen 






Er brugsgenstande (fx 

lamper) forbundet til 


Har det elektriske materiel 

den korrekte kapslingsklasse? 

Ikke 

relevant 

Ikke 

relevant 

Ja 


Besøget 

Elinstallationen gennemgået: 23.01.2013 

Gennemgangen foretaget af: Dennis Mathiasen(Tlf. 52133223) 

Starttidspunkt: 08:30 

Sluttidspunkt: 9:45 

Dato: 25.01.2013 Side 18 af 20 

Side 144 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Spørgsmål Svar Note 

Var der adgang til alle rum? Ja – 

Blev alle rum gennemgået? Ja – 

Generelt 


Er al materiel fastgjort? 

Ja 

Er der låg på dåser og rosetter? Nej K1 Der var flere dåser eller rosetter der manglede låg 

Er der anvendt korrekt 

ledningsmateriel som fast 

installation? 

Er installationen beskyttet mod 

mekanisk overlast? 

Er samlinger anbragt i dåser? 

Ja 

Ja 

Ja 

Dato: 25.01.2013 Side 19 af 20 

Side 145 af 153

Eleftersyn 

Lb.nr. 

44969 


Version 1.0 

Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed 

Spørgsmål Svar Note 

Fungerer hele elinstallationen? Ja – 

Stemmer sælgers oplysninger om 

funktionsdygtigheden overens med 

gennemgangen 

Nej 

Ingen oplysninger 

Stamoplysninger 

Boligen 

Adresse Ribevej 32 

Postnr. og by 

6500 Vojens 

Opført år 1935 

Samlet 

bygningsareal 

Særlige 

oplysninger 

om 

ejendommen 

85 

Største dele af installationer er delvis udskiftet i omkring midten/slutningen af 1990 'erne . 

Boligens ejer 

Adresse Arsenalvej 55 

Navn 

Postnr. og by 

Email 


9800 Hjørring 

fbe@hes12@mil.dk 

Telefon 41964209 

Dato: 25.01.2013 Side 20 af 20 

Side 146 af 153

Bilag 11 

Skødeudkast 

Side 147 af 153

Side 148 af 153

Ejerlav: Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup 

Matr. nr. 320 

Beliggende: Ribevej 32, 6500 Skrydstrup 

Anmelder: 

E N D E L I G T S K Ø D E 

Undertegnede Forsvarsministeriet v/Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sælger, 

skøder og endeligt overdrager herved ejendommen matr.nr. 320, Skrydstrup Ejerlav, 

Skrydstrup beliggende Ribevej 32, 6500 Skrydstrup til medunderskrevne………………..…………………………. 

Ejendommen afhændes efter afholdelse af et offentligt udbud. Vilkårene for nærværende 

handel fremgår af udbudsmaterialet (identificeres med dato og journalnummer) for ejendommen, 

som køber har accepteret. Af disse vilkår fremgår det blandt andet at: 

Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af køber med 

de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder 

alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger 

samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. 

Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og 

forpligtigelser hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder respekt af 

tinglyste byrder og servitutter, hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen. 

Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at køber skal acceptere, 

at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af 

erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse 

omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, 

herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold 

samt forurening af grunden. 

Ejendommen overtages af køber den……….…… 2013 

Købesummen udgør kontant kr. ………………….….... 

København, den 

Som sælger: 

Forsvarsministeriet 

V/ Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste 

……………………………….. 

Som køber: 

…………………………………. 

Side 149 af 153

Side 150 af 153

Bilag 12 

Tilbudsblanket 

Side 151 af 153

Side 152 af 153

TILBUDSBLANKET 

Undertegnede 

Navn 

Stilling 

:________________________________________________________________ 

:________________________________________________________________ 

Adresse :________________________________________________________________ 

CPR/CVR:_______________________________________________________________ 

Telefon :________________________________________________________________ 

tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

at købe den af Staten tilhørende ejendom matr.nr. 320, Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup, 

beliggende Ribevej 32, 6500 Skrydstrup. 

Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne 

i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens 

faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. 

Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår 

vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3 - 12, som er nøje gennemlæst. 

Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede 

tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter d. 21. juni 2013 på Forsvarets 

Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside www.forsvaret.dk/fbe har undersøgt, 

om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne 

tillæg. 

På de anførte vilkår tilbyder undertegnede en kontantpris på ______________________ 

kr. 

skriver kroner_________________________________________________________00/100, 

Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af 

bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver 

er bundet af mit tilbud som anført § 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er 

forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets 

Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at man vil indstille mit tilbud til accept. 

_____________________ den / 2013 

______________________________________ 

Tilbudsgiver/køber 

Side 153 af 153

Huseftersyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?