Kofoedsminde - Region Sjælland

1
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Anmeldt tilsyn
Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Indhold
1. Om tilsynet og tilsynsbesøget
2. Om tilbuddet
3. Påbud, anbefalinger i forbindelse med tilsynsbesøget
4. Tilbuddets eventuelle tilbagemelding
5. Tilsynets vurderinger: fysiske rammer
6. Tilsynets vurderinger: pædagogisk praksis og metode
7. Tilsynets vurderinger: Botræning, egenomsorg og tilbuddet sundhedsfaglige praksis
8. Tilsynets vurderinger: Personaleforhold
1.1. Tilsynsbesøget er
udført af
Socialafdelingen, Region
Sjælland
1.2. Procedure for
tilsynsbesøg og
opfølgning
1.3. Metode og
datagrundlag
Dataindsamlingen finder sted
før, under og efter
tilsynsbesøget
1. Om tilsynet og tilsynsbesøget
Tilsynskonsulent
Niels Bjerregård
Tilsynskonsulent
Stine Larsen
Tilsynskonsulent
Janne Kryger
Tilsynet er varslet 4 uger før tilsynsbesøget og sker med afsæt i Den Sociale
Servicelov bestemmelser og de fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud.
Indenfor 4 uger efter tilsynsbesøget, udarbejdes der en tilsynsrapport, som
tilbuddets ledelse får i høring. Høringsfristen har en varighed af 2 uger. Efter
høringsperiodens afslutning lægges tilsynsrapporten på Region Sjællands
hjemmeside:
http://www.regionsjaelland.dk/Social/Tilsyn/Tilsyn/Sider/Tilsynsrapporter.aspx
Tilsynsrapporten indeholder en samlet vurdering af tilbuddet, hvor fokus er på
eventuelle påbud samt anbefalinger.
Såfremt tilbuddet har fremsendt et høringssvar, er dette indarbejdet i den
endelige udgave af tilsynsrapporten, der er tilgængelig på Region Sjællands
hjemmeside.
Tilsynets vurderinger (herunder påbud og anbefalinger) er et resultat af
forskellige former for dataindsamling før, under og efter tilsynsbesøget:
Desk research
Observationer
Dokumentgennemgang med tilbuddets personale
Samtaler med beboere, pårørende, ledelse, medarbejder og eventuelle
andre relevante informanter
I forbindelse med nærværende tilsynsbesøg er tilsynets vurderinger baseret på
1

2
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
1.4. Tilsynsbesøgets
forløb
Hvad fandt sted på
tilsynet (observation,
rundvisning og samtaler)
og hvem deltog i samtaler
1.5. Tilsynsbesøgets
fokus
1.6. Grundlag for
tilsynets påbud og
anbefalinger
følgende data:
o De seneste anmeldte og uanmeldte tilsynsrapporter
o www.kofoedsminde.dk
o Servicedeklaration 2012
o Driftsaftale 2012
o Referat af seneste dialogmøde mellem Socialafdelingen i Region Sjælland og
Kofoedsmindes ledelse
o Individuelle planer og dagbogsnotater på to beboere
o Tilbuddets retningsgivende dokumenter: Den Danske Kvalitetsmodel på det
sociale område.
o Procedurer og politikker m.v. som er fremsendt af Kofoedsmindes ledelse,
forud for tilsynsbesøget
o Tilbudsportalen
o VENUS på Kofoedsminde (hæfte)
o Værdier på Kofoedsminde (hæfte)
o Avoiding harrasment and violence (hæfte)
Samt tilsynsbesøget se nedenfor.
Desuden har tilsynet og Kofoedsmindes ledelse været i mailkoorspondance
omkring forvaltning af udgangstilladelse, hvor forstanderen har sendt et udkast
til et notat om udgangsbekendtgørelse og teamledernes ansvar – se bilag 1.
Under hver enkelt af tilsynsrapportens tematiske afsnit, vil det fremgå hvilke
data der ligger til grund for tilsynets vurderinger.
Åbningsmøde med forstander, viceforstander og teamleder på Højbo 2 og Højbo 3
Rundvisning på Højbo 2 og Højbo 3
Samtale med to beboere
Samtale og dokumentgennemgang med tre medarbejdere
Samtale og tilbagemelding til forstander, viceforstander og teamleder på Højbo 2 og
Højbo 3
Dokumentation af den pædagogiske praksis – med særligt fokus på individuelle
planer.
Der gives påbud, når tilsynet vurderer:
At lovgivningen er overtrådt.
At tilbuddet ikke følger Region Sjællands retningslinjer, politikker eller
procedurer.
Det er et krav at tilbuddets ledelse, inden høringsfristen afslutning, fremsender
en handleplan til tilsynet, hvor det beskrives, hvordan de påbudte forhold
bringes i orden. Tilsynet videregiver handleplanen til den fagansvarlige
konsulent, der vil følge op på den fremsendte handleplan.
Der gives anbefalinger, når tilsynet vurderer:
At korrigerende indgriben kan forhindre at mindre problemer udvikler
sig til større.
2

3
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Tilbuddets navn og adresse
Kofoedsminde
Højbovej 9
4970 Rødby
At tilbuddet ikke formår at leve op til de retningsgivende dokumenter
tilbuddet har udarbejdet som en del af deltagelsen i den Danske
Kvalitetsmodel på det sociale område.
2. Om tilbuddet
Telefon: 54 61 08 00
E-mail:
kofoedsminde@regionsjaelland.dk
www.kofoedsminde.dk
Forstander: Hans Christian
Hansen
Viceforstander: Flemming Lund
2.1. Beskrivelse af tilbuddet Beskrivelse af Kofoedsminde ifølge servicedeklarationen 2012:
Kofoedsminde er den eneste sociale boform i Danmark med sikrede
afdelinger til voksne domfældte udviklingshæmmede lovovertrædere, der
har begået personfarlig kriminalitet.
Kofoedsminde løser en væsentlig og vanskelig samfundsopgave, som
kræver stor grad af loyalitet internt og til de sociale og retslige
myndigheder.
Kofoedsminde ligger på Sydlolland i Rødbyhavn, Lolland Kommune, nær
skov og strand. Der er adgang til indkøbsmuligheder og offentlig transport.
Kofoedsminde består af syv sikrede afdelinger, fordelt i tre selvstændige
bygninger med i alt 34 pladser. Der bor mellem tre og seks beboere på hver
afdeling. De sikrede afdelinger har pansrede glasruder, dobbeltsluser ved
udgangene og dobbelte låsesystemer.
De fleste beboere har eget værelse med bad og toilet, der er enkelte
værelser med fælles bad og toilet.
Derudover er der indrettet fem lejligheder på sikret afdeling, fortrinsvis til
beboere med et meget langt ophold. Der er fælles køkken og opholdsrum,
og mulighed for adgang til have.
Bygningerne med have, og dele af værkstedspladserne samt skolen, er
sikret med sikkerhedshegn.
3

4
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Kofoedsmindes åbne pladser anvendes til udflytning fra det sikrede system.
Domfældte udviklingshæmmede der har en såkaldt kombinationsdom og
som har behov for ophold tæt på det sikrede system, kan også anvende de
åbne pladser.
2.2. Målgruppe Målgruppen ifølge servicedeklarationen for Kofoedsminde 2012:
Domfældte voksne udviklingshæmmede der har begået personfarlig
kriminalitet.
• Udviklingshæmmede der på grund af personfarlig kriminalitet skal
anbringes i varetægtssurrogat, eller som af retten anbringes i surrogat til
mentalobservation, i begge tilfælde på sikret afdeling
• Domfældte udviklingshæmmede, der retssikkerheds- og
behandlingsmæssigt ikke kan placeres andre steder, og som har dom til
sikret afdeling.
De fleste af beboerne er selvhjulpne og klarer selv hverdagens gøremål,
med socialpædagogisk støtte og vejledning.
2.3. Seneste tilsynsbesøg Anmeldt tilsyn september 2011
3. Samlet vurdering, påbud og anbefalinger
3.1. Samlet vurdering Tilsynets overordnede vurdering er:
at beboerne på Kofoedsminde får den hjælp, som de har ret til
efter loven og efter de beslutninger, som regionsrådet har truffet.
3.2. Påbud
at den sundhedsfaglige og pædagogiske indsats på Kofoedsminde
er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig vis.
Tilsynet har dog to anbefalinger, se neden for.
Der gives ingen påbud
3.3. Anbefalinger Tilsynets anbefaling i forhold til udgangsbekendtgørelsen og forvaltning
af udgangstilladelse på Kofoedsminde.
(afsnit 6.8. Samfundsliv, herunder beboernes mobilitet,
beskæftigelse/uddannelse og fritidsaktiviteter):
Beboerne er i deres ret til at vide på hvilket grundlag, der bliver givet eller
nægtet udgangstilladelse. Derfor skal grundlaget være en del af de fælles
husregler som er gældende for alle beboere på Kofoedminde.
Tilsynet anbefaler derfor:
4

5
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
4.1. Handleplan for
eventuelle påbud og
anbefalinger
at man på Kofoedsminde indskriver grundlaget for
udgangstilladelse i husreglerne for beboerne. Dette grundlag
findes i afsnittet: Retningslinje, vurdering og planlægning for alle
udgange på Kofoedsminde (som det er formuleret i notatet: Notat
om udgangsbekendtgørelsen og teamledernes kompetence – se
bilag 1).
Anbefalingen gives på baggrund af vicestatsadvokatens tilbagemelding om
udgangsbekendtgørelsen og forvaltning af udgangstilladelse på
Kofoedsminde (se afsnit 6.8).
Tilsynets anbefaling i forhold til dokumentation af delmål i den
individuelle plan (afsnit 6.4. Dokumentation og vidensdeling):
Tilsynet vurderer, at man på Kofoedsminde kan optimere
dokumentationen af delmålene yderligere i den individuelle plan ved at
synliggøre metode og succeskriterier i de enkelte delmål for beboeren.
Tilsynet anbefaler derfor:
at de individuelle planer indeholder en klar indikation af, hvad der
er metode og hvad der er succeskriterierne for det enkelte delmål.
Det kunne f.eks. være ved særskilte afsnit med henholdsvis metode
og succeskriterier som overskrifter.
4. Tilbuddets tilbagemelding
Kofoedsminde tager tilsynsrapporten til efterretning.
Tilbagemelding fra Kofoedsminde vedrørende 1. anbefaling:
”at man på Kofoedsminde indskriver grundlaget for udgangstilladelse i
husreglerne for beboerne.”
Kofoedsminde er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at grundlaget for
udgangstilladelsen indskrives i husregler for beboerne.
Kofoedsminde vil derfor inden udgangen af første kvartal 2013 sikre at
grundlaget for udgangstilladelsen indskrives i husregler for beboerne.
Tilbagemelding fra Kofoedsminde vedrørende 2. anbefaling:
”at de individuelle planer indeholder en klar indikation af, hvad der er
metode og hvad der er succeskriterierne for det enkelte delmål. Det kunne
f.eks. være ved særskilte afsnit med henholdsvis metode og succeskriterier
som overskrifter.”
Kofoedsminde er enig i at de individuelle planer kan opkvalificeres ved at
præcisere hvad der er metode og hvad der er succeskriterierne for det
enkelte delmål.
Kofoedsminde vil derfor inden udgangen af første kvartal 2013 indarbejde
5

6
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
dette i ”Skrivevejledning til individuel plan.
Hans Christian Hansen
Forstander
5. Tilsynets vurderinger af
Fysiske rammer mv.
5.1 Fysiske rammer Tilsynet var på rundvisning på afdelingerne Højbo 2 og Højbo 3. De fysiske
rammer er præget af at have haft beboere, som har været hårde ved
faciliteterne og fællesarealerne fremstår derfor slidte og uden hygge.
5.2 Forholdsregler ved
brand
6.1 Pædagogisk ledelse
Værdier i forhold til den
pædagogiske indsats
Beboerne beskriver også faciliteterne som uden hygge og fortæller, at der
mangler møbler: sofaerne og borde er gået i stykker, der efterlyses også et
bordfodboldbord som der har været tidligere, men beboerne har fået at
vide, at intet vil ske, før at maleren har malet rummene. Dette vil ske inden
jul.
Tilsynet fremlægger for ledelsen ovenstående observationer og beboernes
fremlæggelse omkring processen for at få frisket fællesarealerne op.
Ledelsen bekræfter, at der først skal males før der sker noget mere.
Tilsynets vurdering
Tilsynet opfordrer, ledelsen til at prioritere opgaver omkring vedligeholdelse
af faciliteter i afdelingerne, således at beboerne har lyst til at opholde sig i
rummene.
Ikke aktuelt i det pågældende tilsyn.
Tilsynets vurdering
6. Tilsynets vurderinger af
Pædagogisk praksis og metode
Der er på Kofoedsminde udarbejdet et værdihæfte; Værdier på
Kofoedsminde, 2012. Hæftet er blandt blevet til på P-møder, det vil sige at
hæftet er et resultat af et fælles arbejde for ledelsen og medarbejderne.
Tilsynet spørger medarbejderne om hæftet og de udtrykker, at det er
værdier, der ligger på rygraden, men at hæftet er brugbart, hvis man er ny.
Tilsynet spørger til et par af værdierne f.eks., hvordan humanistisk livssyn
som værdi omsættes i den daglige pædagogiske praksis. Både
medarbejderne og ledelse fortæller, at man kigger på det hele menneske
6

7
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
6.2 Målgruppe og aktuel
beboersammensætning
6.3 Kerneydelsen: metode
og praksis
og ikke på, hvad det er de har begået af kriminalitet. Det fremhæves,
hvordan man skal finde det positive ting, de kan inden for rammerne, som
de har. Samtidig er det også vigtigt at behandle beboerne med respekt og
ikke ved at udøve magt.
I forhold til værdien; anerkendelse beskriver medarbejderne, hvordan de
ikke taler ned men nærmere op til beboerne. Det handler om, at give
beboerne succeser. En medarbejder giver som eksempel, at hun ikke er så
god til at lave mad og derfor spørger beboerne om de ikke vil hjælpe.
Beboerne bliver stolte og glade over at kunne bidrage.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
Medarbejderne fortæller om en målgruppe svarende til den beskrevne i
servicedeklarationen for Kofoedsminde (se afsnittet: Om tilbuddet). De
fortæller yderligere, at der i de seneste år er kommet en ny gruppe af
beboere, som er bedre fungerende, yngre eventuelt med anden etnisk
baggrund og i forhold til intellekt er de på grænsen til normalområdet og
har da ofte også begået sig i miljøer med normaltbegavede. De har typisk
svært ved at læse, skrive og regne og har gerne en overbygning på deres
udviklingshæmning som ADHD og/eller autisme. Det fælles for alle
beboerne på Kofoedsminde er stadig, at de er meget behovsstyret.
Tilsynet spørger til om det har været nødvendigt at blive ”klædt på” til den
nye opgave, hvortil medarbejderne svarer at det ikke har været
nødvendigt. Den nye beboergruppe er kommet hen ad vejen og
medarbejdergruppen har også ændret sig.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
På Kofoedsminde arbejder man ud fra en rogivende pædagogik; low
arousal og relationspædagogik (se hæftet: Venus – på Kofoedsminde).
Medarbejderne fortæller om, hvordan de i det daglige arbejde gør brug af
den rogivende pædagogik (i daglig tale blot low arousal) ved ikke at gå ind i
en konflikt men derimod fjerne det, som man kan stresse en beboer f.eks.
en medarbejders tilstedeværelse. Desuden er man bevidst om ikke at stille
for store krav til beboerne fra medarbejdernes side, men derimod at
tilrette kravene efter beboerens behov og formåen. En medarbejder
fortæller også om, hvordan hun bevidst arbejder med relationer ved f.eks.
gennem madlavning at skabe kontakt til beboerne. Samtidig er
medarbejderne også klar på at skelne mellem professional/privat/personlig
i forhold til egen person, da ting man har sagt, kan blive brugt som trusler.
Medarbejderne fortæller yderligere, at de har en klar funktionsfordeling
baseret på medarbejdernes individuelle kompetencer, som afspejler sig i
hverdagen. For eksempel skal den skriftansvarlige have tid til at arbejde
med de individuelle planer, mens omsorgsmedarbejderen tager sig af
7

8
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
6.4 Dokumentation og
vidensdeling
Den individuelle plan
Dokumentation i bosted
systemet
beboerne.
Tilsynet fremhæver overfor ledelsen, at medarbejdergruppen har en stor
viden om brugen af de pædagogiske metoder i deres daglige arbejde.
Desuden er der en klar bevidsthed om funktionsfordelingen mellem
medarbejderne. Tilsynet bemærker yderligere, at det giver mening for
medarbejderne at arbejde ud fra de to primære pædagogiske tilgange og at
det er vigtigt at fastholde denne enkelthed, da det giver medarbejderne ro
omkring det, de gør. Ledelsen bekræfter dette og fortæller, at det har
været en lang proces (VENUS projektet) som nu har givet gevinst og nu er
ved at overgå til ”drift”.
Beboerne fortæller, at de oplever, at de ikke altid får hjælp, når de beder
om det eventuelt fra en bestemt medarbejder. De oplever også at
medarbejderen ikke kommer selvom personen har sagt, at der vil gå 5 – 10
minutter. Medarbejderne fortæller, at beboerne er informeret om, at man
har lavet en opgavefordeling blandt medarbejderne, som betyder, at man
ikke kan få hjælp af alle medarbejdere. Medarbejderne giver udtryk for, at
det altid er muligt at tale med en medarbejder, men at det ikke altid er
muligt at tale med en specifik ønsket medarbejder.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at man på Kofoedsminde arbejder velfunderet og
målrettet med de pædagogiske metoder i forhold til kerneydelsen samt at
funktionsfordelingen hos medarbejderne giver klarhed i den daglige praksis
omkring udførelsen af kerneydelsen. Tilsynet opfordrer til, at
medarbejderne giver beboerne klar besked om, hvem, der står til rådighed
for samtale og eventuelt anden aktivitet på en given dag.
Inden tilsynsbesøget har tilsynet fået udleveret det retningsgivende
dokument for individuelle planer, to individuelle planer samt
dagbogsnotater fra bosted på to udvalgte beboere.
Det retningsgivende dokument indeholder:
En beskrivelse af den individuelle plans forløb i forhold til en
beboer
En skabelon for den individuelle plan
En beskrivelse af arbejdsgang og ansvarsfordeling i teamet omkring
udarbejdelsen af den individuelle plan
Det juridiske grundlag
Det aftalemæssige grundlag
De to individuelle planer indeholder fyldestgørende beskrivelser af de to
beboere og deres forhold (stamoplysninger, psykologiske udredninger,
helbred, økonomi, medicin m.m.) samt selvstændige afsnit om
kommunikative ressourcer og brugerinddragelse.
I afsnittet Mål og metoder i de udleverede individuelle planer beskrives,
hvordan man arbejder med den enkelte beboer i forhold til
8

9
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
relationspædagogik og eventuelt low arousal. Derefter beskrives målene
for beboerne. Det fremgår ikke tydeligt, at den individuelle plan er opdelt i
mål og delmål som ellers beskrevet i det retningsgivende dokument i afsnit
8 (det overordnede mål for alle beboere på Kofoedsminde er forebyggelse
af kriminalitet). De udvalgte mål/delmål i den individuelle plan har en
sammenskrevet beskrivelse, der indeholder dels metode til, hvordan målet
opfyldes (metode), dels hvornår målet er opfyldt (succeskriterier). Det vil
sige, at der ikke er en specifik opdeling af metode og succeskriterier i den
individuelle plan.
Medarbejderne viser tilsynet den individuelle plan i bosted og tilsynet
spørger til dokumentation for et par delmålene i bosted. Delmålene bliver
ikke registreret i bosted. De udleverede dagbogsnotater omhandler notater
om f.eks. aftaler, hygiejne, PN medicin, socialt samspil og umiddelbart ikke
noget omkring arbejdet med delmål.
Medarbejderne fortæller, at de bruger personalemøder, almindelig snak i
hverdagen og dagbogen på bosted til at dele viden og dette også bidrager
til den individuelle plan. Desuden er der en skriftansvarlig som sørger for,
at få formuleret den endelige individuelle plan færdig, således at man
sikrer en ensartet kvalitet i dem alle.
Både medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at bosted er et brugbart og
godt redskab i forhold til dokumentation af det pædagogiske arbejde.
Medarbejderne giver udtryk for, at bosted er en integreret del af deres
hverdag og at bosted er et rigtigt godt redskab, især jo mere man putter
ind, så kan man bruge det på kryds og tværs. Ledelsen fremhæver også,
hvordan bosted skal bruges til at lave udtræk, der giver anledning til
refleksion for derefter at føre til handling.
Ved gennemgangen af bosted bemærker tilsynet en anvendelig opsætning
af bosted, der er blandt andet:
særskilte faneblade for kommunikation og brugerinddragelse
(uddybes i afsnit 6.5 og 6.6)
løbende risikovurderinger af hver beboer (uddybes i afsnit 6.9)
registrering af medicinudlevering og utilsigtede hændelser
Desuden fortæller medarbejderne, hvordan de bruger bosted fra første dag
en beboer er ankommet til Kofoedsminde i forhold til at registrere
observationerne, der bliver gjort i de første tre måneder som en vigtig del
af afdækningen af nye beboere.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at man på Kofoedsminde arbejder struktureret med de
individuelle planer både i forhold til arbejdsgang og i udarbejdelsen af
disse. Tilsynet vurderer, at de beskrivende afsnit og de selvstændige afsnit
om kommunikative ressourcer og brugerinddragelse i de individuelle planer
er brugbare i det pædagogiske arbejde i forhold til den enkelte beboer.
Tilsynet fremhæver initiativet med den skriftansvarlige som eksemplarisk
9

10
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
6.5. Afdækning og udvikling
af beboernes
kommunikative ressourcer
praksis i sikringen af kvaliteten i de individuelle planer.
Samtidig vurderer tilsynet i forhold til afsnittet; Mål og metoder, at
metodeafsnittet afspejler en klar faglig tilgang til beboerne i forhold til de
anvendte pædagogiske metoder. Målene i målafsnittet er relevante i de
udleverede individuelle planer, men at målene i deres udformning er
beskrivende og mindre konkrete i forhold til metode og succeskriterier. I det
retningsgivende dokument er angivet, hvordan delmålene (som de kaldes i
det retningsgivende dokument) skal evalueres. Det var yderligere ikke
muligt at finde dokumentation af praksis på delmålene i bosted, hvilket dog
heller ikke står i det retningsgivende dokument, at man skal gøre.
Anbefaling
Tilsynet vurderer dog også, at man på Kofoedsminde kan optimere
dokumentationen af delmålene yderligere i den individuelle plan ved at
synliggøre metode og succeskriterier i de enkelte delmål for beboeren.
Tilsynet anbefaler derfor:
at de individuelle planer indeholder en klar indikation af, hvad der
er metode og hvad der er succeskriterierne for det enkelte delmål.
Det kunne f.eks. være ved særskilte afsnit med henholdsvis metode
og succeskriterier som overskrifter.
Desuden opfordrer tilsynet Kofoedsminde til at gøre brug af bostedsystemet
til en systematisk dokumentation af delmålene.
I det retningsgivende dokument; Kommunikation; Afdækning, omsætning
og udvikling af beboernes kommunikative ressourcer beskrives hvordan
man arbejder med dette i forhold til beboerne, som en del af udredningen
af en borger og hvordan det er en del af den individuelle plan, hvor det er
et selvstændigt afsnit (Kommunikative ressourcer). Kommunikation er
yderligere et selvstændigt faneblad i bosted.
I de udleverede individuelle planer er en afdækning af verbale, sociale og
psykiske ressourcer beskrevet fyldigt og med anvisninger til, hvordan man
skal forholde sig til beboeren i forhold til dennes kommunikative
ressourcer.
Ved demonstrationen af bosted viser medarbejderne opbygningen af
fanebladet Kommunikation, hvor der ude i højre side er vejledninger til,
hvordan man dokumenterer de kommunikative ressourcer, hvilket
medarbejderne udtrykker, er en stor hjælp i forhold til at huske, hvad man
skal have for øje.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at man på Kofoedsminde arbejder med beboernes
kommunikative ressourcer på et veldokumenteret og reflekteret grundlag,
hvor man formår at omsætte observationer og erfaringer i afdækningen af
ressourcer til en faglig pædagogisk praksis i forhold til den enkelte beboer.
10

11
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Tilsynet vurderer, at Kofoedsmindes brug af bosted i dokumentationen af
beboernes kommunikative ressourcer er eksemplarisk praksis.
6.6. Brugerinddragelse Det retningsgivende dokument indeholder følgende definition:
Med brugerinddragelse mener vi på Kofoedsminde at inddrage beboeren i
så mange områder af beboerens liv som muligt. Derved gives beboeren så
stor indflydelse på eget liv som muligt. Ved at inddrage beboeren viser vi
respekt og inkluderer beboeren muligheden for at blive hovedperson i eget
lig og dermed får et bedre selvværd.
Medarbejderne fortæller også, at brugerinddragelse er noget, de gør
meget ud af i forhold til den enkelte beboer og vedkommendes muligheder
for dette. Derfor afholder man et interview efter en spørgeguide med
beboeren for at afdække; hvor meget kan han magte og i hvilket omfang?
Spørgeguiden er også indskrevet som vejledning i forhold til
brugerinddragelse i bosted, hvilket medarbejderne giver udtryk for er en
stor hjælp.
Tilsynet spørger beboerne om de bliver inddraget i udformningen af den
individuelle plan. Den ene beboer fortæller, at han har sagt, hvad han
ønsker, mens den anden beboer ikke har været der længe nok til at have
været med.
I forhold til indflydelse på egen hverdag afholdes der beboermøder
Beboerne fortæller dog, at de ofte bliver aflyst og at de har forsøgt at
komme med ønsker til nye møbler m.m. på fællesarealerne (se afsnit 5.1
om fysiske rammer), men, at det må vente til december, det vil sige flere
måneder efter at ønsket første gang er blevet fremsat. Beboerne oplever
derfor ikke at der bliver lyttet til deres ønsker og at det derfor kan være lige
meget at sige noget.
Desuden fortæller medarbejdere og ledelse, at beboerne har indflydelse på
de små ting i hverdagen f.eks. måltiderne, hvornår man kan hente
cigaretter osv.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at man generelt på Kofoedsminde lever op til den nævnte
definition af brugerinddragelse ved arbejdet med de individuelle planer, det
retningsgivende dokument samt registreringen i bosted. Dokumenterne og
samtalerne afspejler, at der arbejdes seriøst og målrettet med
brugerinddragelse i forhold til den enkelte beboer og dennes muligheder for
at yde indflydelse på eget liv, trods de særlige omstændigheder ved at være
på en sikret institution.
I forhold til praksis omkring brugerinddragelse ved beboermøder opfordrer
tilsynet til, at man på Kofoedsminde imødekommer beboerne i en grad,
hvor de føler, at de bliver taget alvorligt og at man i øvrigt prioriterer at
afholde beboermøderne.
11

12
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
6.7. Pårørendesamarbejde Der er var ingen pårørende som ønskede at deltage i en samtale med tilsynet.
6.8. Samfundsliv, herunder
beboernes mobilitet,
beskæftigelse/
uddannelse og
fritidsaktiviteter
Hverdagsliv
Beskæftigelse
Fritid
Udgangstilladelse
Ledelsen fortæller, at det er en prioriteret at pleje netværk og familie for
beboerne. Dette understøttes blandt andet ved, at Kofoedsminde betaler
transport for beboerne to gange om året på en af afdelingerne.
En af beboerne fortæller også om, hvordan han ofte besøger sin kusine.
Medarbejderne fortæller at man på baggrund af et ønske fremkommet af
en pårørendeundersøgelse, nu inviterer til større arrangementer (julefest
og sommerfest). På den vis understøtter Kofoedsminde de pårørendes
mulighed for at dele erfaringer og dermed skabe netværk for de
pårørende.
Ledelsen oplyser desuden er der en gæstebolig til rådighed, der koster 300
kr. pr. døgn, som pårørende kan benytte sig af.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
Tilsynet talte med beboerne om, hvordan det er at bo på Kofoedsminde og
deres hverdag generelt.
Hverdagsliv
Den ene beboer udtrykker, at det er fucked op at bo her, det vil sige at
være på den lukkede, men det er ellers stille og roligt.
Beboerne fortæller, der er respekt for hinanden, hvis nogen siger noget til
én, så siger man noget igen. Desuden er det også almindeligt at invitere
hinanden på kaffe.
Tilsynet spørger til, hvordan en almindelig dag forløber. Den ene beboer
fortæller, at han har det fint med hans faste daglige rutine, hvor han fodrer
duer, lukke dem ind og ud osv.. Desuden laver han ofte mad til de andre
beboere, som han selv har købt ind.
Beskæftigelse
Den anden beboer benytter sig ikke af beskæftigelsesmulighederne på
Kofoedsminde. Han fortæller, at det ikke kan svare sig at lave noget på
værkstedet, da det bliver modregnet i bistanden.
Både medarbejdere og ledelse fortæller, at de er gået ind i et tættere
samarbejde med udviklingscenteret (Kofoedsmindes beskæftigelsessted).
Samarbejdet skal støtte beboerne i deres beskæftigelse og dermed styrke
kulturen omkring at komme af sted på arbejde blandt beboerne. På sigt er
det intentionen, at en medarbejder fra boenhederne skal blive og være
med beboerne i beskæftigelse hele dagen. Desuden er man også begyndt
at invitere medarbejdere fra udviklingscenteret med til handleplansmøde,
hvilket medarbejderne giver udtryk for kunne give god mening at fortsætte
med fremadrettet.
12

13
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Begge beboere giver udtryk for, at der er forskel på de to afdelinger, hvor
der er mere ro og hygge på Højbo 2 end på Højbo 3. Medarbejderne
bekræfter, at der pt. bliver brugt meget energi på en beboer Højbo 3,
hvilket kan have indflydelse på, hvordan stemningen er, men samtidig også
at de hjælper hinanden på tværs af afdelingerne i forhold til at aflaste og til
faglig sparring.
Fritid
Beboerne fortæller om aktiviteter som Lalandia, fodbold, klub og
træningscenter, hvor der er maskiner, men ingen håndvægte.
I weekenderne er den ene beboer en gang imellem på de ture,
Kofoedsminde arrangerer, mens den anden beboer fortæller, at det ikke
kan svare sig at stå op før sent f.eks. kl. 13 – 15, hvis ikke der er personale
nok. Der sker ikke så meget på afdelingen.
Medarbejderne bliver spurgt om det kan være rigtigt, at der sker mere på
den ene afdeling end den anden og de fortæller, at det godt kan være at
der er en anden stemning - mere ro og hygge på Højbo 2. Der er meget
fokus på en enkelt beboer, som tidligere nævnt, på Højbo 3.
Udgangstilladelse
I samtalen med beboerne giver den ene udtryk for en oplevelse af, at
udgangstilladelsen ikke håndhæves ens for alle. Han forstår ikke altid
baggrunden for at han ikke har udgangstilladelse til at besøge andre på
Kofoedsminde.
Tilsynet spørger ledelsen om, hvordan det forholder sig i forhold til
ovenstående og de bekræfter, at det tæller som udgang at besøge andre
beboere i en anden afdeling. Kompetencen omkring udgangstilladelse er
lagt ud til afdelingslederne. Tilsynet og ledelsen har en samtale om,
hvordan en udgangstilladelse kan forvaltes i forhold til beboerne, og
tilsynet vægter, at det er vigtigt, at der er ens regler for alle beboere.
Efterfølgende har tilsynet og ledelsen været i mailkoorespondance omkring
forvaltning af udgangstilladelse, hvor forstanderen har sendt et opdateret
udkast af forholdsreglerne omkring udgangstilladelse. Tilsynet har
yderligere været i dialog med vicestatsadvokaten, hvis tilbagemelding lyder
således:
Jeg kan vanskeligt se, at retningslinjer for beboernes færden inden for
Kofoedsminde kan fastsættes direkte med hjemmel i bestemmelser i
udgangsbekendtgørelsen.
Dog er det muligt, ifølge vicestatsadvokaten:
[…] at Kofoedsminde […] fastsætter husreglerne med en henvisning til
udgangsbekendtgørelsen helt generelt, idet udgangsbekendtgørelsen jo giver
adgang til at træffe afgørelse vedrørende færden inden for institutionens
13

14
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
område.
Det vil sige, at beboerne skal være bekendt med, hvad der lægger til grund
for at give eller nægte udgangstilladelse. Dette grundlag findes i afsnittet:
Retningslinje, vurdering og planlægning for alle udgange på Kofoedsminde,
som det er formuleret i det tilsendte notat:
- at der altid er et konkret mål for udgangen,
- at der umiddelbart inden udgangen foretages en nøje vurdering af
beboerens psykiske tilstand, særligt med henblik på, at vurdere
forsvarligheden ved gennemførelse af udgangen
- at beboeren ledsages af en eller flere medarbejder fra
Kofoedsminde, og ledsageren altid har beboeren under konstant
opsyn
- at medarbejderen medbringer tændt opladt mobiltelefon
- at beboeren ikke indtager alkohol eller euforiserende stoffer før
eller under udgangen
- at beboeren afholder sig fra, at begå fornyet kriminalitet i
forbindelse med udgangen
- at såfremt turen ikke forløber som planlagt eller beboeren rømmer
at der straks, sker underretning til det lokale politi og
Kofoedsminde
(Bilag 1: Notat om udgangsbekendtgørelsen og teamledernes kompetence.)
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at beboerne er i deres ret til at vide på hvilket grundlag,
der bliver givet eller nægtet udgangstilladelse. Derfor skal grundlaget være
en del af de fælles husregler som er gældende for alle beboere på
Kofoedminde.
Tilsynet anbefaler derfor:
at man på Kofoedsminde indskriver grundlaget for
udgangstilladelse i husreglerne for beboerne. Dette grundlag
findes i afsnittet: Retningslinje, vurdering og planlægning for alle
udgange på Kofoedsminde (som det er formuleret i notatet: Notat
om udgangsbekendtgørelsen og teamledernes kompetence – se
bilag 1).
Anbefalingen gives på baggrund af vicestatsadvokatens tilbagemelding om
udgangsbekendtgørelsen og forvaltning af udgangstilladelse på
Kofoedsminde.
14

15
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
6.9. Risikovurdering og
magtanvendelse
Tilsynet vurderer yderligere, at beboerne på Kofoedsminde trives, men at
dagene kan være lange pga. de givne begrænsninger. Tilsynet opfordrer
derfor ledelsen på Kofoedsminde til at fastholde det nye initiativ omkring
støtte til beboernes virke i Kofoedsmindes beskæftigelse, til trods for det
manglende økonomiske incitament.
Kofoedsminde er ved at færdiggøre det retningsgivende dokument for
magtanvendelse.
Medarbejderne fortæller, at magtanvendelser behandles på P-møder hver
anden uge, hvor man taler om episoden og hvad der eventuelt kunne have
været anderledes. Desuden er det fast procedure, at de implicerede mødes
og taler om episoden, som bliver nedskrevet til brug i et eventuelt videre
forløb.
Kofoedsminde har faste daglige procedurer for risikovurdering ved
metoderne BVC (Brøset Violence Tjecklist) og SOAS-R (Staff Observation
Aggression Scale – Rivsed).
BVC bruges i overlap tre gange om dagen, hvor personalet vurderer hver
enkelt beboers adfærd i forhold til en udarbejdet profil, der beskriver
beboerens normaltilstand.
SOAS-R anvendes ved hændelser og egentlige beboeraggressioner og
bruges til at registrere og dokumentere, når det har fundet en episode
sted.
BVC og SOAS-R findes i bosted for den enkelte beboer.
Medarbejderne og ledelsen fortæller om, hvordan risikovurderingerne er
en del af det pædagogiske arbejde i forhold til at nedtrappe konflikter
f.eks. ved at fjerne det, som en beboer bliver stresset og negativt påvirket
af. De løbende vurderinger er derved forebyggende i forhold til at undgå
konflikter og yderligere magtanvendelser.
Desuden går alle medarbejdere med alarm.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at procedurerne omkring magtanvendelse og
risikovurdering er en indarbejdet almen praksis hos medarbejderne i deres
daglige arbejde. Tilsynet fremhæver, at risikovurderingerne ved BVC og
SOAS-R er aktive værktøjer, der forebygger konflikter og magtanvendelser
og yderligere støtter den pædagogiske praksis i forhold til den enkelte
beboer.
15

16
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
7.1. Medicinhåndtering og
utilsigtede hændelser
7. Tilsynets vurderinger af
Botræning, egenomsorg og tilbuddets sundhedsfaglige praksis
Tilsynet spørger medarbejderne om medicinhåndtering og de fortæller om,
hvordan medicin registreres i bosted og hvis ikke det er muligt, lægger man
en seddel til den næste, der kan komme i bosted. Medarbejderne
udtrykker at der er stor respekt omkring medicingivning.
Den medicinansvarlige har yderligere fortalt om, hvordan man håndterer
utilsigtede hændelser omkring medicin, så der er ingen tvivl om, hvordan
dette håndteres. Desuden er den medicinansvarlige ofte rundt og sparrer
omkring medicingivning.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
7.2. Beboerøkonomi Beboerne fortalte, at de selv styrer deres økonomi. Den ene beboer styrer
også selv sine kostpenge.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
7.3. Misbrug Tilsynet taler med beboerne om stoffer på Kofoedsminde og de har
forskellige udmeldinger omkring tilgængeligheden af stoffer, men siger, at
der er stoffer alle vegne og at det er nemt at få fat på. Særligt når der er
hash på Kofoedsminde, er der mange alarmer, der går.
Tilsynet taler med medarbejderne om misbrug blandt beboerne og
medarbejderne fortæller at hashmisbruget er steget med den nye yngre
målgruppe og det er en temadag om emnet i samme uge som
tilsynsbesøget.
Medarbejderne fortæller, at det er vanskeligt at forholde sig til de
dilemmaer, der er i forhold til beboerne og misbrug, da man er underlagt
serviceloven i sit arbejde og beboerne ved godt, hvad medarbejderne må
og ikke må. Der er et par af beboerne, der har behandling som en præmis i
deres dom.
Medarbejderne fortæller, at man har fokus på, hvad der er misbrug og
hvad der er forbrug i arbejdet med at håndtere misbrug. Hvis der er
mistanke om misbrug hos en beboer, bliver dette italesat uden løftede
pegefingre. Der er et par stykker, der er gået i behandling frivilligt, hvilket
foregår eksternt. Ledelsen er opmærksom på, at medarbejderne skal
klædes på til opgaven og de har derfor planlagt temadagen med
konsulenter fra Platangården, som er starten på et længere forløb, der skal
munde ud i klare retningslinjer for, hvordan misbrugsproblematikken
håndteres ud fra et forebyggende perspektiv.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
16

17
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
7.4. Rygelovgivning Beboerne ryger på værelset og udenfor. Personalet ryger udenfor.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
7.4. Rengøring Tilsynet bemærker under omvisningen, at der er beskidte paneler, hvilket
de gør ledelsen opmærksom på og derefter har snak om vigtigheden af at
opretholde en høj rengøringsstandard, når mange færdes samme sted.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har intet at bemærke.
8. Tilsynets vurderinger af
Personaleforhold
8.1. Kompetenceudvikling I det retningsgivende dokument beskrives, hvordan man arbejder med
udvikling af kompetencer og funktionsbeskrivelser, der beskriver centrale
overordnede funktioner et job har. Desuden beskrives, hvordan man
løbende afdækker, hvilke kompetencer, der skal være til stede for at løse
Kofoedsmindes opgaver.
Medarbejderne fortæller, hvordan der løbende bliver uddannet
medarbejdere til forskellige fagområder samt at der yderligere holdes
fælles temadage f.eks. om konflikthåndtering, misbrug. De oplever, at der
bliver lyttet til uddannelsesønsker samt ønsker til temaer.
Medarbejderne beskriver, hvordan man har forskellige funktioner i
medarbejdergruppen, hvilket har indflydelse på, hvem der gør, hvad i
forhold til beboerne og det administrative arbejde. Ledelsen fortæller, at
det er et af resultaterne af VENUS projektet, som satte fokus på, hvordan
den faglige indsats har indflydelse på arbejdsmiljøet og det er det som nu
bærer frugt.
Tilsynet spørger medarbejderne omkring afholdelse af MUS og en
medarbejder har været til to MUS samtaler på 7 år, mens en anden aldrig
har været til en samtale. Dog oplever medarbejderne at de altid kan
komme til teamlederen og have en uforpligtende samtale og at man derfor
aldrig brænder inde med noget. Ledelsen er opmærksom på, at der skal
tilbydes MUS samtaler årligt.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at der på Kofoedsminde er et velfungerende system for
kompetenceudvikling og faglig udvikling, og at medarbejderne oplever, at
man bliver imødekommet omkring ønsker til uddannelse og yderligere
temadage, selvom der ikke systematisk finder MUS sted. Tilsynet vil dog
opfordre ledelsen til at tilbyde medarbejderne en MUS samtale om året,
som de er forpligtet til.
17

18
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
8.2 Arbejdsmiljø
Sygefravær
Forbyggende
foranstaltninger i
forhold til særligt
belastende beboere
Daglig ledelse
Tilsynet spørger ledelsen om sygefraværet, som de fortæller, er på ca. 6 %
samt at der et mønster i forhold til de hårdest belastede afdelinger, lige nu
er det Højbo 1 og 3, der er hårdest ramt. Ledelsen fortæller yderligere, at
de ved sygemeldinger har et fast forløb på 90 dage med omsorgssamtaler,
hvilket medarbejderne også omtaler positivt; der bliver taget hånd om en
medarbejder, hvis der har været særlige episoder.
Tilsynet spørger ledelsen, hvordan man sætter ind i forhold til de mest
belastende beboere. Ledelsen fortæller at de skriver til det psykiatriske
system, så snart de kan se, at det er mere end de kan klare, da de ikke har
kompetencer til at tvangsmedicinere, hvilket kan være et problem. Under
forløbet bliver medarbejderne rokeret rundt i husene for at aflaste dem,
desuden er særlige problemstillinger altid på dagsordenen til P-møder.
Tilsynet spørger til, om de sætter hurtigt nok ind, hvortil ledelsen svarer, at
der er medarbejdere, som tøver for længe i forhold til politianmeldelser
eller magtanvendelser, fordi man er bange for at der kommer mange
registreringer. Ledelsen opfordrer medarbejderne til at gøre sig forbehold
og politianmelde, hvis man føler sig truet. Desuden understreger ledelsen,
at det er vigtigt, at der er tillid i gruppen til at man gør det rigtige.
Alt i alt oplever medarbejderne, at teamlederen er tæt på deres hverdag og
derfor oplever, hvad der sker i det daglige; han lytter meget til os og der er
ikke noget, der er forbudt at sige. Der er ingen kontakt til forstander og
viceforstander, man ser dem, men det er teamlederen, man bruger, hvis
man har brug for en leder.
Tilsynets vurdering
Tilsynet vurderer, at der er et velfungerende omsorgssystem, hvis en
medarbejder har været udsat for en særlig belastende episode samt at man
i ledelsen er opmærksom på vigtigheden af at handle på sådanne episoder.
18

19
BILAG 1
Anmeldt tilsyn på Kofoedsminde d. 12. og 13. november 2012
Udkast! Notat om udgangsbekendtgørelsen og teamledernes kompetence
Udgangstilladelse til personer på sikret afdeling på Kofoedsminde administreres efter
udgangsbekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004.
Rødbyhavn, den 23. november 2012.
Regionsrådet, Region Sjælland har uddelegeret kompetencen til at give ledsaget udgang til beboerne op til
tre timer dagligt til Kofoedsmindes forstander.
Forstanderen har uddelegeret dette ansvar til teamlederne i de enkelte boafsnit.
Teamlederen har således kompetence til at tiltræde eller afvise en anmodning om ledsaget udgang med en
eller flere medarbejdere.
Udgangen må højst have op til tre timers varighed indenfor samme døgn.
Udgangen starter det tidspunkt beboeren forlader afdelingen og slutter når beboeren er hjemme på afdelingen
igen.
Besøg på eksempelvis en anden sikret afdeling på Kofoedsminde, indenfor institutionens område, defineres
som udgang.
Beboernes udgang i forbindelse med beskæftigelse indgår ikke som en del af de 3 timer.
For at en planlagt udgang kan finde sted er det en forudsætning at der er tilstrækkeligt med personale til
rådighed. Er der ikke tilstrækkeligt personale til rådighed aflyses udgangen eller udskydes til et senere
tidspunkt hvor der er nok personale.
Retningslinje, vurdering og planlægning for alle udgange på Kofoedsminde
- at der altid er et konkret mål for udgangen,
- at der umiddelbart inden udgangen foretages en nøje vurdering af beboerens psykiske tilstand,
særligt med henblik på, at vurdere forsvarligheden ved gennemførelse af udgangen
- at beboeren ledsages af en eller flere medarbejder fra Kofoedsminde, og ledsageren altid har
beboeren under konstant opsyn
- at medarbejderen medbringer tændt opladt mobiltelefon
- at beboeren ikke indtager alkohol eller euforiserende stoffer før eller under udgangen
- at beboeren afholder sig fra, at begå fornyet kriminalitet i forbindelse med udgangen
- at såfremt turen ikke forløber som planlagt eller beboeren rømmer at der straks, sker underretning til
det lokale politi og Kofoedsminde
Teamlederen er ansvarlig for at der altid sker underretning til viceforstanderen for Kofoedsminde, såfremt en
hver form for udgang ikke forløber som aftalt. Viceforstanderen informerer videre til forstanderen på
Kofoedsminde.
Hans Christian Hansen
Forstander
Kofoedsminde
19