Klart vand i Limfjorden

FOTO: MORTEN RASMUSSEN/BIOFOTO
❙ LIMFJORDEN ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙
Omsider kan miljøforskerne se sikre, positive tegn på fremgang i
Danmarks største fjord. Det betyder, at mange års anstrengelser for
at mindske forureningen med næringssalte nu endelig har båret frugt.
Klart vand i Limfjorden
– Her i foråret var der en kanon god sigtdybde
i fjorden.
Citat civilingeniør Svend Åge Bendtsen,
Vandmiljøkontoret, Nordjyllands
Amt.
Historien om det klare vand slog godt
igennem i de nordjyske medier, og det er
Bendtsen glad for:
– I forbindelse med de to første vandmiljøplaner
blev miljømyndighederne
kritiseret, fordi man ikke kunne se nogen
effekt af de indgreb, der skulle mindske
mængden af kvælstof i fjorden. Men planerne
har virket, effekten har bare været
forsinket. Derfor vil vi meget gerne fortælle
den positive historie om, at fjorden
26 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
har det bedre nu. Også selvom det klare
vand i år ikke er en typisk situation.
Størsteparten af vandet i Limfjorden er
vand, som er trængt ind fra Nordsøen.
– Netop i år er vandet tilsyneladende
ikke kommet nede fra de tyske floder,
hvor der udledes store mængder næringsstoffer,
men fra den centrale del af Nordsøen.
Samtidig var sidste år et meget tørt
år. Det betød, at der ikke blev vasket så
mange næringsstoffer ud af landbrugsjorden
omkring fjorden som normalt.
Med andre ord skyldtes det meget klare
vand dette forår et sammenfald af to heldige
vejrmæssige fænomener. Der kan
sagtens gå 10-15 år, inden man ser en til-
svarende situation en gang til, siger
Svend Åge Bendtsen.
To nye rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser,
DMU, dokumenterer
imidlertid, at livet i fjorden vitterligt har
fået bedre betingelser. Først og fremmest
er belastningen med næringsstoffer faldet,
og der er færre alger og dermed klarere
vand. Til gengæld er der endnu ingen
forbedring i udbredelsen af ålegræs,
som er nøglen til forbedring af mange af
dyrenes tilstand i og omkring fjorden, og
der er fortsat udbredte problemer med
iltsvind.
– De positive effekter i form af færre
alger og klarere vand skyldes både faldet

i fosfor og faldet i kvælstof. Fosfor er den
begrænsende faktor for algevæksten om
foråret, mens kvælstof er begrænsende
om sommeren. Der har været en forsinkelse,
fra foranstaltningerne blev sat i
værk, men i dag er effekterne entydigt
positive, siger en af forfatterne til de to
rapporter, seniorforsker Stiig Markager,
Danmarks Miljøundersøgelser.
Rapporterne ”Limfjordens miljøtilstand
1985 til 2003” og ”Limfjorden i 100 år”
findes begge på hjemmesiden for Danmarks
Miljøundersøgelser: www.dmu.dk
Muslingeskraber
frem for åleruse
Limfjorden er i dag hjemsted for et stort og stigende
fiskeri efter blåmuslinger og i de senere år også østers,
som har fået bedre betingelser på grund af de stigende
temperaturer.
I 1950 var der ca. 900 erhvervsfiskere i Limfjorden, overvejende bundgarnsfiskere,
der især gik efter ål og fladfisk. Siden er bestandene af
konsumfisk gået stærkt ned. I dag er det ikke muligt at ernære sig af
fiskeri efter ål og fladfisk i Limfjorden.
Regelmæssigt fiskeri med skraberedskaber efter blåmuslinger begyndte
i 1940’erne, og specielt efter 1980 er der hvert år landet betydelige
mængder.
Blåmuslinger lever af at filtrere vandet for plankton. Derved fjerner
muslingerne næringsstoffer og er med til at holde vandet i fjorden rent.
Fiskeriet efter muslinger er nøje reguleret af Fiskeridirektoratet under
Fødevareministeriet
gennem udstedelse
af licenser.
Landingerne af
blåmuslinger har de
sidste godt ti år ligget
nogenlunde stabilt
omkring 75.000
tons. Dog var landingerne
markant
mindre i 2005, nemlig
kun 45.000 tons. I
2004 blev der landet
ca. 70.000 tons til
en værdi af ca. 80
millioner kroner. Den
lave fangst i 2005
skyldes, at bestanden
over de seneste
ti år er halveret.
Samtlige licenshavere
for muslinger
kan også få licens til
skrabe østers hver
anden uge med en
specielt udviklet
østersskraber. Også
østersfiskeriet er nøje reguleret af Fiskeridirektoratet.
Østersfiskeriet har især fået betydning i de allerseneste år på grund af
et varmere klima. I 2002 landedes mere end 500 tons, og de to seneste
år har fangsten ligget på ca. 850 tons. Værdien af østersfangsten var i
2004 ca. 21 millioner kroner.
Læs mere om fangst af skaldyr på www.skaldyrcenter.dk
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
FOTO: SCANPIX/HENNING BAGGER
27

❙ LIMFJORDEN ❙ AF MORTEN ANDERSEN ❙
Limfjordens miljø før og nu
Limfjordsfiskeri fra en såkaldt sjægt – som det foregik i sidste halvdel af 1800-tallet.
Fosfor er faldet
Tilførslerne af fosfor er faldet med omkring
870 tons pr. år eller 70 procent fra 1985 til
1992. Det skyldes især vedtagelsen af Vandmiljøplan
I i 1985, som førte til, at spildevandet
fra byerne omkring fjorden siden er
blevet renset.
– Hvad angår fosfor, betyder de effektive
rensningsanlæg, at det i dag er landbruget,
der er den største kilde. Det betyder igen, at
koncentrationen varierer i forhold til regnmængden.
Når det regner mere, bliver der
skyllet mere fosfor ud i fjorden. Heldigvis ser
det ud til, at fosforoverskuddet fra markerne
bindes godt til lerpartikler. Det mindsker
problemet. Det store spørgsmål er så, om
lerjorden har et mætningspunkt, så fosforen
begynder at lække ud, når man overskrider
den grænse, siger Stiig Markager og tilføjer:
– Det vil være en katastrofe, for i så fald
kan investeringerne i rensningsanlæg nærmest
vise sig at være spildt.
28 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
Kvælstof er faldet
Tilførslerne af kvælstof er bragt ned med ca.
4.000 tons om året. Det svarer ca. til 20 procent.
Reduktionen sætter ind omkring 1995
og fortsætter frem til 2003. Årsagen er begrænsninger
og ændringer i forhold til landbruget
som en følge af Vandmiljøplan II i
1991. Nu modtager fjorden ca. 18.000 tons
kvælstof årligt.
– Hvad angår kvælstof, vil miljøtilstanden
antageligt blive lidt bedre, hvis man forestiller
sig, at udledningerne bliver holdt fast på det
nuværende niveau, men forbedringen vil nok
gå langsomt, siger Stiig Markager.
Beregninger fra DMU tyder på, at Limfjorden
har en tålegrænse på 10.000 tons kvælstof
om året. Beregningerne bygger på analyser
af overvågningsdata de sidste 20 år og på
historiske tal for fiskeriet i fjorden. Tilbage i
starten af det 20. århundrede, da koncentrationen
af næringssalte begyndte at stige, så
man i starten en entydigt positiv effekt for fiskeriet.
Fjorden blev så at sige gødet, så den
kunne rumme en større mængde plante- og
dyreliv, inklusive spisefisk. Men på et tidspunkt
nåede man en grænse – i 1950’erne –
hvor de fortsat stigende mængder næringsstoffer
ikke gav mere liv i fjorden. Tværtimod
røg fjordens fiskeri ind i et stejlt dyk, som er
fortsat helt op til vore dage.
Indtrængning af saltvand
Selv nok så gode foranstaltninger, der betydeligt
reducerer tilførslen af næringsstoffer,
kan ikke forhindre, at der i perioder vil opstå
iltsvind i fjorden. Indimellem forekommer der
indbrud af saltvand fra Nordsøen. Det indtrængende,
salte vand er tungere end brakvandet
i fjorden og lægger sig derfor som et
jævnt lag ud over bunden. Hvis den indtrængende
mængde netop er stor nok til, at der
kan dannes et bundlag på en halv til en hel
meter, opstår der meget let problemer. Når
bundens dyr og planter har opbrugt ilten i
det tunge lag af indtrængt havvand, opstår
der iltsvind. De to lag blandes nemlig ikke, så
livet på bunden kan ikke få glæde af ilten
højere oppe i vandsøjlen.
– Blandt andet derfor kan man ikke garantere,
at et bestemt, lavt niveau af næringsstoffer
sikrer fjorden mod iltsvind, understreger
seniorforsker Stiig Markager fra DMU.

FOTO UDLÅNT AF LIMFJORDSMUSEET
Iltsvind er på retur
En af årsagerne til, at fjordfiskeriet i Limfjorden
er blevet ved med at falde helt frem
til i dag, er hyppige iltsvind, som stadig er
et problem trods de lavere udledninger af
næringssalte.
– Desværre er det jo ikke nok, at man slipper
for at have problemer med iltsvind en
gang hvert 10.-15. år, når vejret arter sig heldigt,
siger Svend Åge Bendtsen, Nordjyllands
Amt. Han uddyber:
– Selvom belastningen er reduceret ganske
meget, ligger den fortsat lidt for højt i forhold
til, hvad fjordens økosystemer kan omsætte.
Den situation løser ikke sig selv. Man er nødt
til at gøre mere. Samtidig er det et spørgsmål,
om man er nødt til at reducere til et lavere
niveau end den egentlige tålegrænse i
en periode for at opnå balance. En af de
ting, vi venter med spænding på, er at se en
forbedring i udbredelsen af ålegræs. Vores
undersøgelser viser, at der lever dobbelt så
mange fisk i områder med ålegræs i forhold
til sandbund.
Spørger man seniorforsker Stiig Markager,
Danmarks Miljøundersøgelser, er den største
barriere for at genoprette balancen i Limfjorden,
at der stadig jævnligt forekommer udbredt
iltsvind:
– Ud over at iltsvind går hårdt ud over bundens
dyreliv – inklusive for eksempel muslinger,
som er af stor økonomisk interesse i dag
– så er det et dobbelt problem, fordi fjordbunden
i de ramte områder frigiver næringsstoffer
til vandsøjlen.
– Samtidig fører iltsvind til dannelse af
svovlbrinte i bunden. Svovlbrinte er den forbindelse,
der giver sediment fra danske indre
farvande en krads lugt som rådne æg.
– Svovlbrinte er hård ved ålegræsset. Vi
ved, at ålegræs har en vis evne til at modstå
svovlbrinte. Planten udskiller selv ilt fra sine
rødder. Denne ilt oxiderer svovlbrinte i de
nære omgivelser. Men over et vist niveau kan
planten ikke følge med. Så trænger der svovlbrinte
ind i rødderne, og planten bukker under.
Det er altså enten-eller. Formentlig er
det de hyppige iltsvind, som er den væsentligste
årsag til, at vi stadig ikke har set en
forbedring i ålegræssets udbredelse, selvom
tilførslen af næringsstoffer er faldet. En medvirkende
årsag er, at der godt kan være en
pulje af organisk stof gemt i fjordbunden,
som det kan tage måske helt op til 20-30 år
at få afviklet.
En mere eksotisk fjord
Uanset hvor godt vi lykkes med at begrænse forureningen af
Limfjorden, vil den aldrig få den samme fordeling af arter som
før i tiden.
I sommermånederne er temperaturen i Limfjordens overfladevand steget
med 1,5-2,0 grader over de seneste 25 år.
– Det varmere klima og andre faktorer har bragt nye algearter og fisk til
fjorden, siger Svend Åge Bendtsen, Vandmiljøkontoret, Nordjyllands Amt.
– For eksempel har vi fået sargassotang, som har udkonkurreret andre arter
af brunalger, bl.a. sukkertang. Med nye arter er der jo altid en risiko for,
at de bliver en plage, som bjørnekloen for eksempel er det på land. Men indtil
videre er der heldigvis
ikke noget, der
tyder på, at de nye
arter bliver til gene i
Limfjorden.
I forbindelse med
undersøgelser af fjordens
alger sommeren
2005 blev der registreret
to nye arter af
rødalger. Den ene –
dusktang – blev opdaget
første gang i
Danmark i 1961 og har siden bredt sig meget. Arten kommer fra Middelhavet
og bliver 50-60 cm. Den anden og noget mindre art – japansk havlyng – er
helt ny i danske farvande. Formentlig er arten kommet til europæiske
farvande med skibes ballastvand. I store dele af fjorden blev der fra midten
af juni 2005 desuden observeret en speciel planktonart, der har det latinske
navn Noctiluca scintilans. Det er den art, der laver morild i vandet. Ved bevægelse
i vandet udsender den et blåligt lys, som kan ses om natten.
Handlingsplan
inden nytår 2007
Hyppigheden af iltsvind i Limfjorden vil blive lavere, jo mere man bringer udledningen
af næringsstoffer ned, siger seniorforsker Stiig Markager fra Danmarks
Miljøundersøger og fortsætter:
– Det kan vi sætte tal på, ligesom vi kan sætte tal på, hvad det vil koste
at bringe udledningerne ned i forskellig grad. Det er så op til politikerne at
afveje omkostninger mod fordelene for miljøet og derudfra vælge, hvilken
fjord de vil have.
Dét spørgsmål skal politikerne i de tre berørte amter – Nordjyllands Amt,
Ringkjøbing Amt og Viborg Amt – tage stilling til i december. Derved kan amterne
overlade en færdig handlingsplan for Limfjorden til staten og kommunerne,
som overtager ansvaret for fjordens miljøtilstand, når kommunalreformen
træder i kraft ved årsskiftet.
De tre amter omkring Limfjorden arbejder på at lave en handlingsplan for
fjorden. På hjemmesiden www.limfjord.dk kan man se en række dokumenter,
som indgår i arbejdet med handlingsplanen. Selve handlingsplanen ventes
at blive vedtaget i december.
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
FOTO: NORDJYLLANDS AMT
29