Søgbar version

Der er i samfundet som helhed en voksende
forståelse af, at enhver uddannelse forældes i
den forstand, at den virksomhed, den sigter
imod, hurtigt forandres. På adskillige områder
har man indset, at omskoling eller efteruddannelse
i et vist omfang bliver nødvendiggjort af
udviklingen, fortrinsvis ved produktions- eller
anden arbejdsomlægning. Også inden for undervisningsfeltet
har man i forbindelse med
skiftende love indset nødvendigheden af omskoling
og efteruddannelse af underviserne.
Imidlertid har udviklingen inden for undervisnings-
og forskningsfeltet i de senere år vist
sig at foregå i et stedse hurtigere tempo, enhver
ændring i de grundlæggende skoleuddannelser
har medført større krav også til underviserne i
alle højereliggende uddannelser, og efteruddannelsesbehovet
og -kravet er øget dermed. De
stedfundne ændringer af lovgivningen og undervisningen
for folkeskolen har således ikke
blot medført øget efteruddannelsesbehov hos
folkeskolens lærere, men har tilligt; med ændringerne
i læreruddannelseslovene øget kravene
til seminariernes lærere.
Et kendetegn for udviklingen inden for alle
uddannelsesområderne har været et voksende
krav om specialisering. Det oprindelige krav om
en alsidig uddannelse også for seminariernes lærere
er nu afløst af et krav om langt mere dybtgående
indsigt og viden inden for et enkelt eller
nogle få fag for hver seminarielærers vedkommende.
Det er naturligt i denne forbindelse
at nævne den udvikling, forskningen inden
for det enkelte fagområde medfører. Nye forskningsmetoder,
nye synspunkter og resultater
fører til omvurderinger inden for alle fagområder.
Ingen nok så godt uddannet lærer vil nu
eller i fremtiden kunne nøjes med det fond af
kundskaber, han besad ved afslutningen af sin
uddannelse, men må til stadighed følge med i
sit fags udvikling. Denne har ikke alene betyd-
KAPITEL 5.
Efteruddannelse af seminarielærere
ning for undervisningens konkrete indhold,
men for hele dens anlæg og sigte, ligesom det
enkelte fag påvirkes af udviklingen inden for
åndslivet som helhed og af samfundsudviklingen.
Med den voksende specialisering vokser
også kravet om kommunikation inden for det
enkelte fag og mellem de forskellige fag; en
betingelse herfor er kendskab til det sprog, der
anvendes, og også dette udvikler sig og forandres
fra år til år.
Hertil kommer, at der fra den pædagogiske
og psykologiske forskning meddeles resultater,
der får betydning for den praktiske tilrettelæggelse
af undervisningen også i andre fag. Nye
målsætninger inden for undervisningen kan
gennemføres på flere måder, men for at skaffe
lærerne så gode midler i hænde som muligt til
løsningen af deres arbejdsopgaver er det en
nødvendighed, at de til stadighed orienteres om
nye metoder og hjælpemidler.
Også under en rolig udvikling vil enhver lærer
trænge til regelmæssig genopfriskning af
sine kundskaber, sine arbejds- og undervisningsmetoder,
ligesom motivering til beskæftigelse
med nye områder og muligheder for udveksling
af synspunkter med kolleger (såvel inden
for samme fag som udenfor) er af væsentlig
betydning.
Det anførte gælder for enhver lærer, uanset
den uddannelsesform han har med at gøre.
Desuden gælder det generelt, at jo bedre uddannelse
en lærer fra begyndelsen har, des større
mulighed har han for at holde sig å jour med
udviklingen, ved selvstudium og gennem deltagelse
i kurser. En god uddannelse gør således
ikke efteruddannelse overflødig, men er en af
de nødvendige betingelser for dens gennemførelse.
En række forhold gør sig specielt gældende
for seminarielærere.
Det forhold, at seminarielærerne ikke blot
23