Søgbar version

More documents

Recommendations

Info

Bilag 3 UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVALG VEDRØRENDE SEMINARIELÆRERNES UDDANNELSE. UNDERUDVALGET FOR FAGET SLØJD Til Udvalget Som svar på udvalgets skrivelse af 28/2 1969 vedr. uddannelse af seminarielærere i faget sløjd kan udvalget afgive følgende udtalelse: For at en lærer er fuldt kvalificeret til seminarielærervirksomhed i faget sløjd og til virksomhed som lærer ved de to anerkendte sløjdlærerskoler, må det anses for påkrævet, at vedkommende har gennemgået: 1) Lærereksamen med sløjd som liniefag eller tilsvarende uddannelse ved en af de anerkendte sløjdlærerskoler. 2) To års undervisningspraksis. 3) En videregående uddannelse på mindst 500 timer som årskursus ved en af de anerkendte sløjdlærerskoler, - se neden for. 4) Det pædagogiske kandidatstudium med sløjd som speciale ved Danmarks Lærerhøjskole. Specialet etableres med særligt henblik på folkeskolens undervisning i faget sløjd. ad 3) Den videregående uddannelse. Uddannelsen kan afsluttes med en eksamen, som suppleret med læsning af pædagogisk og n Axel Neubert Komm, lærer H. Troensegaard Sem. lektor H. Lykke Andersen Sem.lektor 20. januar 1970. psykologisk litteratur i et omfang som anført i Danmarks Lærerhøjskoles studieplan for det pædagogiske kandidatstudium, er adgangsgivende til dette studium. Uddannelsen har følgende hovedindhold: a) Didaktik og metodik. b) Aktivitetsstudier. c) Basisstudier, - omfattende dels pædagogisk forskning vedrørende faget, dels eksempelvis almuekunst, husflid og håndværk. d) Formstudier. e) Tegnestudier. f) Værktøjs- og materialestudier. g) Teknikstudier. Det må anses for påkrævet, at fagkonsulenter og fritidskonsulenter for faget sløjd har gennemgået den under 1) og 3) anførte uddannelse. Ovenstående forslags punkt 3) er at opfatte som en rammeplan, der senere må nøjere udformes gennem en forhandling mellem Danmarks Lærerhøjskole og fagets repræsentanter. Aksel Sørensen Sem.lektor Keld Pedersen Sløjdinspektør
UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVALG VEDRØRENDE SEMINARIELÆRERNES UDDANNELSE Underudvalget for faget formning Til Udvalget Som svar på udvalgets skrivelse af 28. februar 1969 vedrørende uddannelse af seminarielærere i faget formning kan undertegnede afgive følgende udtalelse: For at en lærer kan være kvalificeret til seminarievirksomhed i formning, må følgende uddannelse anses for ønskelig: 1. Lærereksamen med formning som liniefag 2. To års praksis 3. En videregående formnings-faglig uddannelse på ca. 600 timer i form af et årskursus 4. En pædagogisk overbygning på ca. 400 timer, tilrettelagt som et to-årigt studium, hvor første år giver en basisviden inden for almen-psykologisk og almen-pædagogisk stof m.m., - og andet år er et formningsteoretisk specialstudium. ad 3) Den formningsfaglige videreuddannelse bør være ret fleksibel med tilvalgsmulighe- Bilag 4 Den 31. januar 1970. der indenfor karakteristiske hoveddiscipliner som maling, grafik, skulptur, keramik, teater m. fl. Det må anses for ønskeligt, at dette arbejde følges op af formningsdidaktiske betragtninger, der nøje knyttes til den pågældende disciplin. Ligeledes vil det være formålstjenligt at knytte den enkelte disciplins historie til det praktiske arbejde. I en periode arbejdes der således eksempelvis med: grafikens historie, praktisk arbejde med grafik og didaktiske overvejelser om grafikens anvendelighed og værdi i en skolesituation. - Hele dette stof - eller dele deraf - vil kunne være en egnet videreuddannelse for folkeskolens lærere. Kurset kan slutte med en prøve. Det er vor opfattelse, at en sådan videregående faglig undervisning ikke kan henlægges til hverken kunsthåndværkerskole, kunstakademi - incl. den kunstpædagogiske afdeling - eller anden fagskole, hvor det professionelle sigte er et andet end det, der er aktuelt for en seminarieformningslærer.
Page 1 and 2: BETÆNKNING VEDRØRENDE UDDANNELSES
Page 3: Indholdsfortegnelse side Kap. 1. Ud
Page 6 and 7: Sløjd: Lærer Axel Neubert. Sløjd
Page 8 and 9: teoretiske studier og på praksis b
Page 10 and 11: sen som mag. art. i almindelig og s
Page 12 and 13: 12 sesskolen, jfr. læreruddannelse
Page 14 and 15: lig større krav til seminarielære
Page 17 and 18: stads- og de øvrige store byområd
Page 20 and 21: KAPITEL 4. Supplerende uddannelse f
Page 22 and 23: Danmarks Lærerhøjskole, hvis medv
Page 24 and 25: skal meddele en faglig undervisning
Page 26 and 27: getterede driftsudgifter for stats-
Page 29 and 30: UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVALG VE
Page 31: ø betyder øvedage å 3 timer. Und
Page 35 and 36: DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMI K
Page 37 and 38: UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVALG VE
Page 39 and 40: af undervisningen foretages under k
Page 41 and 42: V. Undervisningspraksis. Kandidaten
Page 43 and 44: Lov om uddannelse af lærere til fo
Page 45 and 46: d) karaktergivning og censur. Stk.
Page 47 and 48: Stk. 5. Lov nr. 220 af 11. juni 195
Page 49 and 50: Statskonsulenten fører personligt
Page 51 and 52: ningsministeriet beskikket fagkyndi
Page 53 and 54: Bilag 11 Antallet af pædagogiske p
Page 55 and 56: Til de 4 ugentlige timer i 5. og 6.
Page 57 and 58: sociale proces, som finder sted ind
Page 59 and 60: Personlighedsudviklingen og puberte
Page 61 and 62: modenhed. Samspillet mellem udvikli
Page 63: med andre interesserede højere læ
Page 66 and 67: mulighed for, at der skabes en inte
Page 68 and 69: Bilag 17 Maj 1968. Forslag til vide
Page 70 and 71: Bilag 18 SEMINARIERNES MUSIKLÆRERF
Page 72 and 73: Sammenlagt teoretiske og praktiske
Page 74 and 75: et med praktik ved øvelsesskoler (
Page 76 and 77: ud til seminariernes lærere, som u
Page 78 and 79: uddannelse, hvor seminarielærerne
Page 80 and 81: Bilag 23 DANSKE STUDERENDES FÆLLES

Søgbar version

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?