Februar 2007 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

slutning
Derhjemme var mine venner ved at
udfylde deres missionspapirer, mens andre
vendte hjem fra deres mission og fortalte
med begejstring om, hvordan det var at være
missionær. Deres øjne strålede, hver gang de
talte om det, og Ånden var meget stærk. Jeg
fik også et ønske om at tage på mission, for
jeg ville gerne opleve det samme. Men jeg var
bange for, at hvis jeg valgte at tage på mission,
så ville min fodbolddrøm aldrig blive
realiseret, fordi jeg ville komme ud af form og
træning. Jeg havde et overvældende ønske
om at blive professionel spiller; jeg havde
udskudt studier og arbejde for udelukkende
at fokusere på den drøm.
Når jeg var ude på mine fodboldrejser,
havde jeg altid et eksemplar af
Mormons Bog med mig. Jeg elskede
profeternes ord, deres livsstil, deres
urokkelig efterlevelse af budene og
det eksempel, de var for folket. Jeg
skammede mig over, at jeg ikke var
et godt eksempel for de andre spillere
og ikke satte Gud før alt andet. Nogle gange
forsøgte jeg at fortælle om min tro, men de
andre sagde bare: »Lad os nu nyde turen.
Glem dog alt det ævl. Lad os have det sjovt!«
Jeg begyndte at blive irriteret over al den sladder,
uhæderlighed og andre dårligdomme,
som var en del af fodboldtilværelsen. Mange
Da min
kaldelse kom,
samledes hele
familien derhjemme.
Vi var alle meget
begejstrede. Så
ringede telefonen.
Det var min
fodboldagent. Han
havde gode
nyheder.
LIAHONA FEBRUAR 2008 9