16.07.2013 Views

Februar 2007 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Februar 2007 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Februar 2007 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ILLUSTRERET AF ROGER MOTZKUS<br />

Samtale<br />

med far<br />

KJERSTEN JOHNSON<br />

Vi havde netop spist <strong>af</strong>tensmad i mine<br />

bedsteforældres hus, og jeg legede<br />

med mine fem små brødre udenfor,<br />

da min far kom ud og kaldte på mig.<br />

Når ens far kalder på en på den måde, er<br />

man selvfølgelig altid bange for, at man har<br />

gjort noget galt. Så jeg traskede hen til ham<br />

og mumlede: »Ja, far?«<br />

Til min overraskelse spurgte han: »Har du<br />

lyst til at køre en tur med mig på motorcykel?«<br />

Mine øjne må være blevet så store som<br />

golfbolde, da jeg hurtigt svarede: »Ja, selvfølgelig<br />

har jeg det.«<br />

Kort efter førte min far an, da vi på hver sin<br />

motorcykel kørte ned ad en sti, som snor sig<br />

gennem den majestætiske skov, der omgiver<br />

vores hus, og derefter fører op over en bakketop.<br />

Mens vi kørte, var jeg så begejstrede, at<br />

jeg knap kunne holde gashåndtaget i ro. Et<br />

par gange måtte min far bede mig om at sætte<br />

farten lidt ned.<br />

Mine tanker vandrede, mens vi kørte. Jeg<br />

spekulerede på, hvorfor jeg havde fået særbehandling,<br />

når mine brødre ikke fik det. Da<br />

vi nåede bjergtoppen, sagde min far: »Det<br />

her ser ud til at være et godt sted at holde et<br />

lille hvil.« Så vi parkerede motorcyklerne og<br />

satte os på nogle sten med udsigt ud over<br />

skoven. Vi sad begge stille et øjeblik og nød<br />

skønheden omkring os. Da jeg kiggede hen<br />

på min far, bemærkede jeg hans eftertænksomme<br />

blik, og jeg vidste, at der var noget i<br />

vente.<br />

Han og jeg havde aldrig rigtig talt meget<br />

sammen. Jeg tror, at han havde svært ved at<br />

udtrykke sig over for andre end min mor. Så<br />

<strong>af</strong>brød han mine tanker og sagde: »Kjersten,<br />

din mor og jeg har talt sammen, og vi mener,<br />

at du nu er moden nok til at høre nogle flere<br />

detaljer om vores ægteskab og familie.« Af de<br />

ord han brugte og den måde, han sagde dem<br />

på, kunne jeg forstå, at han havde planlagt<br />

denne samtale i længere tid.<br />

Hans stemme var blid, da han begyndte:<br />

»Din mor og jeg mødte hinanden på brandstationen,<br />

hvor jeg var i lære som brandmand,<br />

og hun arbejdede på kontoret. Vi<br />

begyndte at gå ud sammen, og jeg blev klar<br />

over, at hun var anderledes end de andre<br />

unge kvinder, jeg tidligere var gået ud med.<br />

Jeg var så glad for<br />

at køre en tur med<br />

min far. Vi kom til at<br />

tale sammen på en<br />

måde, som vi aldrig<br />

tidligere havde gjort.<br />

LIAHONA FEBRUAR 2008 19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!