Download PDF - Finansforbundet

Banker mister 

fodfæste 

På kort tid er en række banker i ind- 

og udland faldet, og flere har bevæget 

sig faretruende nær kanten 

Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43 

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008

Banker mister 

fodfæste 

På kort tid er en række banker i ind- 

og udland faldet, og flere har bevæget 

sig faretruende nær kanten 

Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43 

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008

nyheder Konsolideringen er i fuld gang 

Leder Sektor i bølgegang 

en ærgerlig ridse i lakken It-integrationen af Sampo Bank gav Danske Bank skrammer 

Bankernes overskud falder 28 procent Analyse af de 20 største bankers halvårsregnskaber 

de kollapser i et hjørne Dårlig ledelsesstil har ifølge stressekspert stor betydning for stress 

globalt Fanden tager de sidste 

Usikkerheden giver mig et kick Gudny Eysturoy elsker udfordringerne i en fremmed kultur 

de flittige penge i finansbanken Klumme om bankhistorie 

et skridt mod bedre sagsbehandling Ny uddannelse styrker Finansforbundets sagsbehandling 

spørgehjørnet Opsigelse på grund af helbredet 

medlemsservice Finanssektorens Feriefonds huse i 2009 

medlemsservice Reserver en aften til Peter Mygind 

medlemsservice Nyt fra IT-klubben 

medlemsservice Seniorrejser 

medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer 

ramt på seLvføLeLsen 

28-31 

Tillidsmand skriver dagbog fra 

Roskilde Bank 

tema: 

rådgiver 

eLLer sæLger 

32-41 

De fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle sælge 

bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets 

rundspørge til over 3.200 rådgivere. 

miLLioner 

at hente i 

personLig 

Branding 

57-63 

indhold 

Folk, der bevidst arbejder med deres synlighed 

på arbejdspladsen, får mere i løn og 

bedre karrieremuligheder 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2008, 17. årgang • Næste nummer 7. november 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys 

Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen 

(DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Christian Kjær ck@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet. 

dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag den 16. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke 

nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium 

05 

07 

14 

20 

25 

43 

44 

47 

48 

50 

51 

52 

53 

54 

56 

Finans oktober 2008 3

Foto: Tao Lytzen 

4 Finans oktober 2008 

Nyheder 

a-kassen på vej ind i fUsion 

Både bestyrelsen i FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fælles A-kasse) og bestyrelsen i AAK (Akademikernes A-kasse) har 

nikket ja til at undersøge mulighederne for et øget strategisk samarbejde 

mellem de to a-kasser. Og dermed er første skridt mod 

det, som meget vel kan ende med en fusion og dannelsen af landets 

tredjestørste a-kasse med cirka 208.000 medlemmer, taget. 

”Rent forretningsmæssigt giver det god mening at slå de to akasser 

sammen. Sammen har vi forudsætningen for at blive Danmarks 

bedste a-kasse, som samtidig er blandt de billigste,“ siger Kent 

Petersen, næstformand i Finansforbundet og formand for FTF-A. 

A-kasserne har i de seneste år fået mange nye opgaver og er 

pålagt at arbejde meget mere intenst på, at arbejdsløse medlemmer 

kommer i job. Men der er ikke fulgt flere penge med opgaverne. 

Samtidigt melder færre danskere sig i a-kasser. Ydermere er der 

åbnet for konkurrence fra a-kasser, der nu kan optage medlemmer 

uden at skele til fagforeninger og jobfunktioner. 

fortsat tiLLid tiL Bankerne 

Kun tre procent af befolkningen har overvejet at hæve 

sparepengene og finde en mere sikker bank til at passe 

på dem, viser en Gallup-undersøgelse blandt knap 

1.100 danskere over 18 år, som Berlingske Business 

har fået lavet i begyndelsen af september. 

medarBejdere rystede over eBh 

Banks koLLapsom toBak 

Selv om banken nedskrev 100 millioner ekstra 10 dage forinden, kom 

det bag på de 265 medarbejderne i ebh bank, at likviditeten var så 

hårdt presset, at banken mandag den 22. september måtte opgive sin 

selvstændige eksistens. 

”Medarbejderne har været meget stille i dag. Ingen ved, hvordan den 

konkrete situation vil se ud om et halvt eller et helt år, og om de har et 

job til den tid eller ej”, fortæller fællestillidsmand Villy Thomsen til Nyhedsbrevet 

Finans samme eftermiddag. 

Villy Thomsen glæder sig over, at der ikke er varslet nogle afskedigelser 

endnu. I de to afdelinger af ebh bank i Århus og København med 

henholdsvis fire og ti medarbejdere er utrygheden dog stor, ifølge fællestillidsmanden. 

”Det bedste der kan ske for os i den nuværende situation er, at vi får 

solgt datterselskaberne, så vi kan få nogle penge i kassen, og derefter 

kan vi måske fusionere med en eller flere lokale banker her i Nordjylland 

eller med en større bank”, vurderer Villy Thomsen.

konsoLideringen 

er i fULd gang 

Nykredits købstilbud på Forstædernes Bank og Handelsbankens 

ditto på Lokalbanken har sat ny skub i konsolideringen i finanssektoren. 

Medarbejderne i de berørte banker tager godt imod de nye ejere 

Mandag den 15. september fik 800 bankansatte 

nyheden om, at de får ny arbejdsgiver. 

Nykredit har budt godt 1,8 milliarder kroner 

for Forstædernes Bank (105 kroner per 

aktie, svarende til en overkurs på 79,5 procent 

i forhold til lukkekursen om fredagen), og 

Handelsbanken har budt 810 millioner kroner 

for Lokalbanken (300 kroner per aktie, svarende 

til en overkurs på 135 procent i forhold 

til lukkekursen fredag den 12. september). 

På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis 

den 7. og 9. oktober skal aktionærerne 

i de to banker tage stilling til tilbuddene. 

De knap 600 medarbejdere i Forstædernes 

Bank har ifølge fællestillidsmand Olav Brusen 

Barsøe taget godt imod bankens nye situation. 

”Folk er glade for, at det er Nykredit, når det 

skulle være. Fordi vi i forvejen har et godt forretningssamarbejde 

med dem. Vi har også et 

indtryk af, at de har en rigtig god personalepolitik 

og behandler de ansatte godt. Bekymringerne 

om fremtiden er væk. Nu kan vi holde 

os til det, vi er gode til. Pension, investeringer, 

bolig og erhverv. Jeg håber, vi kan overbevise 

90 procent af aktionærerne om, at det er et 

lige så godt tilbud for dem, som det er for os 

medarbejdere. Det er jeg overbevist om, at det 

er“, siger Olav Brusen Barsøe. 

Nykredit har meddelt, at man ikke umiddelbart 

har planer om afskedigelser i forbindelse 

med købet af Forstædernes Bank. 

Samme melding er kommet fra Handelsbanken, 

og i Lokalbanken er stemningen blandt 

medarbejderne ifølge fællestillidsmand Steen 

Brodersen også overvejende positiv. 

”Jeg tror, de fleste medarbejdere modtog 

nyheden med blandede følelser, men da de 

havde sunket en gang og tænkt nærmere 

over det, virkede de til at være godt tilfredse. 

Umiddelbart betyder Handelsbankens opkøb 

ingen ændringer for medarbejderne. Vi beholder 

vores job, og der røres ikke ved filialerne“, 

siger Steen Brodersen. 

Finansforbundets formand, Allan Bang, 

glæder sig over, at de to opkøb i sektoren 

ifølge de foreløbige meldinger ikke vil koste 

arbejdspladser. 

”Uanset at udsigten i øjeblikket er fin for 

medarbejderne, så er Finansforbundet rustet 

til tænderne, så vi kan tage imod henvendelser 

og yde den hjælp, som vores medlemmer 

kan få behov for. For det er trods alt en stor 

begivenhed, at ens virksomhed får ny ejer“, 

siger han og tilføjer: 

”Det forlyder, at Forstædernes Bank selv 

har bedt Nykredit om et købstilbud. Det tyder 

jo på, at ledelsen i Forstædernes Bank har 

Fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe, Forstædernes Bank. 

været sit ansvar voksent og i rette tid erkendt, 

at banken ikke kunne klare sig alene. Netop 

derfor har den bevaret værdi nok til at være 

attraktiv for en køber“. 

Med Nykredits og Handelsbankens overtagelser 

af henholdsvis Forstædernes Bank 

og Lokalbanken rundes et halvt dusin i år, og 

på knap fire år har der været 43 fusioner og 

overtagelser i bankverdenen. Og den udvikling 

vil fortsætte, uanset hvor længe den 

nuværende finansuro varer, vurderer bankekespert 

Bjarne Jensen fra BJ Consult. Fusionsbølgen 

skyldes dog ikke kun finanskrisen. 

”De små pengeinstitutter spændes hårdere 

og hårdere for rent administrativt. Samtidig 

søger medarbejderne i højere grad derhen, 

hvor der er flest muligheder for udvikling i 

jobbet“, siger han./BV + MDA + CJO 

nyheder 

Finans oktober 2008 5 

Foto: Territorium

nyheder 

sydBank fik BanktreLLeBorg tiL spotpris 

Uafhængig revisorrapport hæver prisen per aktie fra 59 til 93 kroner, hvilket Sydbank accepterer at betale 

Sydbank betalte 59 kroner per aktie, da de i 

løbet af en hektisk weekend i januar overtog 

bankTrelleborg, men reelt burde beløbet være 

93 kroner per aktie, konkluderer revisorerne 

Henrik Priskorn fra Deloitte og Mogens Andersen 

fra Beierholm, som var blevet bedt om at 

undersøge, om prisen på banken var rimelig. I 

deres rapport skriver de videre, at de ikke har 

”fundet grundlag for entydigt at antage, at 

’krisen’ var af en sådan karakter og omfang, at 

det var udelukket at skabe en fornøden tidsramme 

til at afsøge andre muligheder for løsning 

af bankens situation, end den valgte“. 

Finanstilsynet, der spillede en aktiv rolle i 

sUnde ansøgere 

foretrækkes 

60 procent ud af 986 adspurgte ledere vil fortrinsvis 

ansætte personer med en sund livsstil, 

viser en rundspørge fra Lederens Hovedorganisation. 

Den tendens bekymrer flere fagforeninger. 

Finansforbundets næstformand, Kent 

Petersen, advarer om, at flere grupper risikerer 

at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. 

”Det ser man jo allerede. Har du et fysisk, 

psykisk eller socialt handicap, kommer du til at 

stå udenfor. Nu kommer sundhed oveni, så de, 

der ikke lever sundt, kan nu også sorteres fra. 

Det betyder, at antallet af personer på overførselsindkomster 

potentielt kan stige“, siger han 

til Økonomisk Ugebrev. 


Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg, afviser, 

at der var tid til at finde andre løsninger. 

”Jeg må klart afvise revisorernes formodning 

om, at der kunne have været længere tid 

til at finde en løsning. Revisorerne har ikke de 

nødvendige forudsætninger for at udtale sig 

om dette spørgsmål. De har heller ikke indsigt 

i det fulde beslutningsgrundlag i weekenden op 

til mandag 21. januar“, skriver vicedirektør i 

Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen i en pressemeddelelse. 

Sydbank har accepteret at betale den ekstra 

regning på 38 millioner, så de små aktionærer 

får 93 kroner i stedet for 59 kroner per aktie. 

over 500 på 

seniordeLtid 

Omkring ni procent af de i alt 6.500 

medarbejdere over 58 år i finanssektoren 

har valgt at gå på seniordeltid, viser 

en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

De 58-årige har ret til at 

få nedsat arbejdstiden til 80 procent 

af fuldtidsbeskæftigelsen, for de 60-årige 

kan den sænkes til 70 procent, mens 

medarbejdere på 62 år har ret til at få sænket 

arbejds-tiden til 60 procent af den 

normale fuldtidsbeskæftigelse. 

”Af hensyn til medarbejderne i Region Sjælland 

tager vi skønsmændenes vurdering til efterretning. 

De har haft et hårdt år, og en længere 

retssag er det sidste, de og vi behøver. Men vi 

er ikke enige i, at den kurs er den rette for aktierne 

i bankTrelleborg. Mente vi det, havde 

vi indløst aktierne til den kurs i januar“, siger 

Sydbanks administrerende direktør, Carsten 

Andersen. 

De små aktionærer i bankTrelleborg er utilfredse 

med revisorernes afgørelse og har valgt 

at indbringe den for retten. Skønsmandsrapporten 

kan læses på fondenforbanktrelleborg.dk 

/CJO 

nyt tiLtag mod 

Bank-røverier 

Nordea har med succes indført en særlig cashin/cash-out 

maskine, som forhindrer bankrøvere 

i at få store beløb med sig. 

”Vi har installeret i 28 filialer rundt om i landet, 

som på grund af deres beliggenhed kan være 

særligt udsatte for røveri. Maskinen kan maksimalt 

udbetale 10.000 kroner, hvorefter der går 

ti minutter, før man kan få den til at udbetale et 

tilsvarende beløb, og det vil ingen bankrøver 

vente på“, siger sikringschef Jørgen Vang Pedersen 

fra Nordea til Nyhedsbrevet Finans. 

Finansrådets Sikringsudvalg overvejer nu, 

om man skal anbefale alle pengeinstitutter at 

installere cash-in/cash-out maskinen i særligt 

røveriudsatte filialer. 

Foto: Stig Stasig

sektor i BøLgegang 

Askedigelsen Af en tredjedel Af medArbejder stAben i sAxo bAnk sender 

sAmmen med konsolideringer og opkøb den finAnsielle sektor ud i 

rørte vAnde. når stAbiliteten skAl genskAbes, hAr virksomhederne 

også et ledelsesAnsvAr for At tAge hånd om medArbejderne. 

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen 

ver 300 mennesker, som har bidraget til 

SaxoBanks stejle vækst og til det resultat, der 

er samtidig med annonceringen af massefyringerne 

blev proklameret som ’det bedste nogensinde’, blev 

for nylig bedt om at pakke deres ting. Det skete ikke, fordi der 

var noget i vejen med deres præstationer og var ifølge direktør 

Eric Rylberg heller ’ikke nogen økonomisk nødvendighed’. 

Det kan ikke andet end at forekomme besynderligt, at en virksomhed, 

der kan fremlægge så imponerende resultater, vælger at fyre en tredjedel af medarbejderstaben. Forklaringen kan kun findes 

på ledelsesgangen, hvor man øjensynligt har ladet virksomheden vokse hurtigere, end den kunne bære. Men ledelsesansvar 

handler om andet end at tjene penge på den korte bane. Det handler i høj grad også om at sikre en fornuftig virksomhed og arbejdsplads 

på længere sigt, og heri ligger naturligvis også et afgørende ansvar for at tage hånd om medarbejderne. 

Fyringsrunden i Saxo Bank kommer i en tid, som på mange andre områder er turbulent for den finansielle sektor. Der er ingen tvivl 

om, at det opsving, der gennem de seneste år har ramt sektorens virksomheder, klinger af. Det har betydet opkøb og alvorlige problemer 

for en række banker. Og det har også skabt mistillid i likviditetsflowet og givet sektorens image ridser i lakken. 

Når skuden skal rettes op og stabiliseres, har hele sektoren et ansvar for, at det sker på fornuftig vis. I andre banker sidder der sikkert 

medarbejdere, som er usikre på fremtiden efter de konsolideringer, der sandsynligvis også vil medføre effektiviseringer. De skal nu 

rådgives, vejledes og for nogles vedkommende også til at finde nye jobs. Det er nu, at de medarbejdere har brug for, at arbejdsmarkedet 

også fungerer i mindre gode tider. 

Her skal den danske model vise sit værd. Det betyder, at organisationerne og virksomhederne også skal tage deres del af ansvaret 

for, at omstruktureringer sker på forsvarlig vis – ikke mindst i forhold til medarbejderne. I Finansforbundet følger vi nøje udviklingen, 

har beredskabet på plads og vil holde virksomhederne fast på deres ledelsesansvar over for medarbejderne. Det gælder også i dårlige 

tider og er helt afgørende for at genskabe stabiliteten. 

leder 


nyheder 


en ny finansieL verdensorden 

På facaden lignede Børsen i New York sig selv tirsdag den 

16. september, men inden i skælvede den – dagen efter to 

af de største investeringsbankers fald. Lehman Brothers 

gik konkurs, mens Merrill Lynch blev opkøbt af Bank of 

America. Der vil blive født en ny finansiel verdensorden efter 

i dag“, sagde Peter Kenny, adm. dir. i Knight Capital 

Group, der administrerer for 1.000 mia.lliarder dollar aktier 

hvert kvartal, om situationen. 

Foto: Scanpix

sort septemBer i sektoren 

Fem store finansvirksomheders sammenbrud i USA og Storbritannien på 11 dage bringer hele sektoren tæt på en 

nedsmeltning. Bush-regeringens redningsplan, som kan løbe op i mere end 700 milliarder dollar, giver nyt håb 

Mandag den 15. september var begivenhedsrig 

herhjemme med to bankovertagelser (se 

side 5), men i USA var den ikke mindre dramatisk, 

da finanshuset Lehman Brothers indgav 

konkursbegæring, og da Merril Lynch bukkede 

under for nedskrivninger for 52 milliarder dollar 

og blev opkøbt af Bank of America. 

Ugen forinden var realkredit-giganterne 

Fannie Mae og Freddie Mac blevet nationaliseret 

(se side 41), og dagen efter – tirsdag den 

16. september – blev forsikringsselskabet AIG 

reddet fra konkurs af den amerikanske centralbank 

Den internationale finanssektor var i chok, 

og aktierne styrtdykkede. Verdens centralbanker 

enedes hurtigt om at træde til med den 

største fælles aktion nogensinde. Torsdag den 

18. september meddeles det, at den amerikanske 

centralbank åbner op for, at de øvrige centralbanker 

fra Europa, Japan, England, Canada 

og Schweiz kan pumpe 180 milliarder dollar 

ind i lånemarkedet. 

otte store krak på seks måneder 

Bear Stearns: Investeringsbanken gik konkurs 

15. marts. Dagen efter overtog JP Morgan den 

for 240 millioner dollar, hvilket er mindre end 

en tiendedel af selskabets markedsværdi. 

Countrywide Financial: USA’s største udlåner 

af boliglån blev købt af Bank of America i juni, 

da selskabet var ved at kollapse. 

indy Mac Federal Bank: Banken indgav konkursbegæring 

11. juli, og den amerikanske stat 

overtager den. 

Og dagen efter - fredag den 19. september – 

åbnede USA’s finansminister, Henry Paulson, så 

op for en tohovedet redningsplan, der en gang 

for alle kan sætte en stopper for finansmarkedernes 

nedtur. Den todelte plan har centralbanken 

the Fed som ankermand. Ud over 

at ville købe værdipapirer udstedt af realkreditinstitutterne 

Fannie Mae og Freddie Mac samt 

the Feds boliglånsafdelinger tilbage så er Fed 

klar til at låne banker penge til ”højkvalitets-, 

garantistillede kommercielle papirer fra pengemarkedsfonde“. 

Hele idéen er at få spyttet store mængder 

kapital ud i det hungrende pengemarked og 

få de vigtige pengemarkedsfonde, der låner 

bankerne penge på kort sigt, tilbage i gear. I 

weekenden 20.-21. september sendte det 

amerikanske finansministerium det første konkrete 

udkast til kongressen, hvor der bedes 

om 700 milliarder dollar. Det usædvanlige tiltag 

– at staten træder til med hjælp i et af verdens 

mest kapitalistiske samfund – er blevet mødt 

Fannie Mae og Freddie Mac: Den 7. september 

overtog den amerikanske regering de to 

realkreditinstitutter, der begge var hårdt ramt 

af subprime-krisen. 

Merrill lynch: Den 14.september blev Merrill 

Lynch overtaget af Bank of America for 40 milliarder 

dollar. 

lehman Brothers: Investeringsbanken indgiver 

konkursbegæring 15. september, og den 

engelske bank Barclays overtager investerings- 

med kritik fra flere sider. Præsident George 

W. Bush forsvarede indgrebet i en tv-transmitteret 

tale med ordene: 

”Dette er et afgørende øjeblik for USA’s 

økonomi. I vor nations historie har der været 

øjeblikke, som har krævet, at vi stod sammen 

på tværs af partipolitiske skel for at imødegå 

store udfordringer. Dette er et sådant øjeblik“. 

Kort før deadline på Finans sluttede en æra 

på Wall Street, da det blev meddelt, at de to 

store tilbageværende investeringsbanker Morgan 

Stanley og Goldman Sachs omdannes til 

almindelige banker. 

De to banker bliver med den nye status 

tvunget til at tage imod indlån og underlægges 

det samme tilsyn fra den amerikanske centralbank 

som resten af landets pengeinstitutter. I 

første omgang består den væsentligste forandring 

dog i, at Morgan Stanley og Goldman 

Sachs nu får samme adgang til at låne penge 

i centralbanken. /CJO 

delen for 1,7 milliarder dollar. Lehman Brothers 

beskæftigede næsten 26.000 på verdensplan. 

American international Group, AiG: Forsikringsselskabet 

modtager 16. september et toårigt 

lån på 85 milliarder dollar af the Fed til 

gengæld for, at staten overtager 80 procent 

af selskabets aktiekapital. 

hBoS: Storbritanniens største udlåner af boliglån 

overtages 18. september af Lloyds TSB 

Group. Prisen er 12,2 milliarder pund. 

nyheder 


nyheder 

Landsmøde 

i en krisetid 

250 delegerede udstikker rammerne for Finansforbundets arbejde i de 

kommende år på landsmødet i Aalborg fra den 21.-24. oktober 

De seneste ni måneders dramatiske udvikling 

i den danske bankverden – Sydbanks overtagelse 

af bankTrelleborg, Roskilde Banks endeligt 

og senest Nykredits og Handelsbankens 

opkøb af henholdsvis Forstædernes Bank og 

Lokalbanken – vil formentlig fylde en del i debatten, 

når Finansforbundet holder landsmøde 

fra den 21.-24. oktober i Aalborg Kongres & 

Kultur Center. 

Men hovedudfordringen for de 250 delegerede 

fra forbundets 10 kredse bliver at udstikke 

de politiske retningslinjer, forbundet skal arbejde 

efter i de kommende år. 

Hovedbestyrelsen har formuleret 10 overordnede 

indsatsområder og indstillet dem til 

vedtagelse på landsmødet. Blandt andet, at 

rigsrevisionen skaL se 

på finanstiLsynet 

Flere eksperter har kritiseret Finanstilsynet for 

at have forholdt sig for passivt i forhold til Roskilde 

Bank. Sandsynligvis derfor har de politisk 

udpegede statsrevisorer bedt Rigsrevisionen 

om at undersøge Finanstilsynets rolle i forbindelse 

med det mest opsigtsvækkende bankkrak 

i nyere tid. 

”Rigsrevisionen skal være velkommen til at 

komme på besøg herovre. Vi føler, at vores 

samvittighed er ren. Vi er en offentlig institution, 

og det er de betingelser, som vi arbejder 

under“, siger vicedirektør i Finanstilsynet Peter 

Sylvest Larsen til Berlingske Business. 


”medlemmerne oplever værdi ved medlemskab 

af Finansforbundet“, at ”skabe størst mulig velfærd 

for vore medlemmer på et sammenhængende 

og socialt afbalanceret arbejdsmarked“, 

og ”at sikre forbundets gennemslagskraft og 

resultater gennem synlighed og en tydelig politisk 

profil“. 

Hovedbestyrelsen skal efterfølgende vurdere 

hvilke emner, der skal arbejdes med i de 

politiske ansvarsområder. 

Hvervning og rekruttering af nye medlemmer 

bliver der dog helt sikkert mere fokus på 

fremover. 

”Vi har haft en pæn medlemsfremgang i 

de senere år som følge af væksten i sektoren 

generelt, men vores organisationsprocent er 

eU UforBeredt på stort 

Bankkrak 

Den internationale fagforening for finansansatte, 

UNI Finance Global Union, som har Finansforbundets 

formand, Allan Bang, som præsident, 

taler varmt for at indføre et centralt 

europæisk finanstilsyn, som kan være et troværdigt 

beredskab, i tilfælde af at en stor europæisk 

bank skulle blive smittet af de livstruende 

problemer, der har ramt en række store amerikanske 

banker. Men både EU-Kommissionen og 

EU's medlemslande afviser ifølge Berlingske 

Business ideen. 

alligevel svagt faldende. Derfor finder vi det 

nødvendigt at sætte ind med mere målrettede 

tiltag for at tiltrække flere medlemmer – især 

blandt unge og akademikere“, forklarer Finansforbundets 

formand, Allan Bang. 

Landsmødet ventes at vedtage en gennemgribende 

modernisering af forbundets vedtægter, 

og at medlemskontingentet forbliver uændret 

225 kroner (for heltidsansatte) per måned. 

Og så vil Allan Bang samt de to næstformænd, 

Kent Petersen og Michael Budolfsen, 

blive genvalgt uden modkandidater. 

Du kan følge med i landsmødet på finansforbundet.dk 

fra tirsdag den 23. oktober /CJO 

stressede mænd 

i Livsfare 

Stressede mænd har en 30 procent højere 

risiko for at dø for tidligt sammenlignet 

med mænd, som ikke er stressede. Det viser 

en ny undersøgelse fra Statens Institut 

for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. 

De stressede mænd har især en større 

risiko for at dø af luftvejslidelser (som for 

eksempel rygerlunger), ulykker, og selvmord. 

Mænd under 55 år, der er stressede, 

har desuden en mere end to gange forøget 

risiko for at dø af hjertesygdom.

diaLog på tværs af grænser 

Danske Bank-koncernen indgår global rammeaftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder 

Danske Bank-koncernen og UNI har netop indgået en 

global rammeaftale om de fundamentale arbejdstagerrettigheder 

i alle koncernens selskaber – nationale og internationale. 

Aftalen dækker 24.000 medarbejdere i 12 lande, 

og Danske Bank lover endvidere at gøre sit bedste for, at aftalens 

principper også kommer til at gælde for virksomheder, 

som koncernen har ourtsourcet eller i fremtiden vil outsource 

opgaver til. Derudover gælder principperne også for 

virksomheder, der ønsker at være samarbejdspartnere med 

Danske Bank. 

Udgangspunktet er Danske Banks respekt for medarbejdernes 

ret til at organisere sig, anerkendelse af kollektive 

forhandlinger og ønsket om at udbygge de gode relationer 

til de faglige organisationer i alle de lande, hvor banken er 

repræsenteret. 

De faglige repræsentanter er glade og stolte over den 

aftale, det er lykkedes at indgå med banken. 

”Overliggeren er sat højt med denne aftale. Og jeg regner 

med, at det bliver en løftestang, så vi kan få lige så høje 

standarder i de aftaler, som vi nu skal i gang med at forhandle 

i hus“, siger Allan Bang, der ud over at være formand for 

Finansforbundet også er præsident for UNI Finance Global 

Union. Som sådan forventer han i den kommende periode 

at indlede forhandlinger om omkring ti lignende aftaler i 

den finansielle sektor på verdensplan. 

”Aftalen er også en rigtig god lejlighed til at vise resten af 

verden, at den nordiske model med samarbejdet og dialogen 

mellem parterne kan vise vejen, og måske vil den ikke rykke 

noget særligt for medarbejderne i Danmark, men for medarbejdere 

i for eksempel de baltiske lande er det en stor 

landvinding“. siger Allan Bang. 

Og ikke mindst formand for Danske Unions Per Alling Toubro 

er glad for at få en international aftale, der klart og tydeligt 

slår Danske Unions’ position som forhandlingspart fast. 

”Det er af værdi for medlemmerne, men ikke mindst ikkemedlemmer 

kan nu se betydningen af at være medlem af 

en faglig organisation. 

UNI Global Union har et mål om 50 aftaler inden 2010./ET 

nyheder 

Fra venstre ses: Larry Broderick, Allan Bang, Lars Mørch, Philip Jennings, Bent Jespersen og Per Alling Toubro. Foto: Stig Stasig 


XXX nyheder 

saxo Bank Bag årtiets største fyringsrUnde 

Saxo Bank er klar til at afskedige 340 ud af 1.000 medarbejdere i Danmark efter den bedste indtjeningsmåned 

nogensinde i den 16 år gamle investeringsbank. ”Det er dybt bekymrende, hvis det er måden, man skal være 

arbejdsgiver på i fremtiden”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen 

Saxo Bank er ikke sendt til tælling af finanskrisen som 

mange andre danske banker i disse uger. Investeringsbanken, 

der blev grundlagt i 1992 af Kim Fournais 

og Lars Seier Christensen, er nemlig ikke afhængig 

af lånefinansiering. Tværtimod er banken nærmest 

i topform ifølge pressechef Kasper Elbjørn. 

”September har været den bedste måned nogensinde. 

År til dato andrager driftsresultatet før skat 

cirka 310 millioner kroner. Det er en væsentlig fremgang 

i forhold til sidste år”, siger han til borsen.dk. 

Alligevel varslede Saxo Bank mandag den 22. september 

den største fyringsrunde i den danske finanssektor 

siden årtusindskiftet, som vil ramme omtrent 

miLLiardhjæLp tiL trængte Banker 


hver tredje af de medarbejdere, der har været med til 

at skabe det flotte resultat. 

”Det forekommer besynderligt, at man finder det 

nødvendigt at fyre hver tredje medarbejder, når man 

kan prale af så fine resultater”, siger næstformand i 

Finansforbundet Kent Petersen. 

Efter deadline på Finans har Saxo Bank og Finansforbundet 

mødtes for at forhandle om antallet af fyringer 

og vilkår for fratrædelserne. Kent Petersen 

finder det positivt, at Saxo Bank indtil videre signalerer, 

at man ønsker at vise ansvarlighed i forhold til 

afskedigelsesprocessen. 

Finansforbundet står klar med blandt andet juri- 

disk bistand, jobformidling og socialrådgivning til de 

medlemmer, der bliver berørt af fyringerne. 

En stor del af Saxo Banks medarbejdere er – helt i 

tråd med ledelsens stærkt liberale og fagforeningsfjendske 

synspunkter - ikke organiseret i fagforeninger. 

Finansforbundet organiserer omkring 80 procent 

af de ansatte i finanssektoren, men i Saxo Bank er tallet 

under 20 procent. Og endnu færre er medlem af 

de finansansattes a-kasse FTF-A. På finansforbundet. 

dk kan du læse mere om forbundets beredskab ved 

fyringer. /CJO 

Danmarks Nationalbank rækker de danske banker en hjælpende hånd i form af en kæmpeauktion over skatkammerbeviser. Hjælpeaktionen består i, at de danske 

banker kan købe skatkammerbeviser for op til 25 milliarder kroner – normalt afholdes auktionerne kun over skatkammerbeviser for encifrede milliardbeløb, skriver 

business.dk. 

Salget af skatkammerbeviser er grundlæggende en måde for staten at skaffe likviditet på og en sikker måde for bankerne at anbringe likviditet på. Men i denne 

situation har staten ikke behov for likviditet, og man skulle tro, at bankerne heller ikke havde behov for at sætte likviditet ind i Nationalbanken. 

Skatkammerbeviserne er så sikre papirer, at bankene kan belåne dem og dermed skaffe sig mere likviditet, end de skal binde i Nationalbanken. Nationalbankerne 

i de fleste lande omkring Danmark har allerede ekstraordinært tildelt bankerne skatkammerbeviser - senest Sverige i sidste uge - for at give de trængte banker en 

god belåningsmulighed. 

Foto: Territorium

oskiLde Bank 

sUnder sig 

30 ud af 650 medarbejdere har sagt deres job op i banken siden 11. juli 

Siden Nationalbanken den 11. juli stillede en likviditetsgaranti 

for Roskilde Bank, har bølgerne gået højt i 

banken og ikke mindst i medierne. Pressedækningen 

af banken har været massiv. Der har været stillet 

spørgsmålstegn ved bankens ledelse, kundeforhold, 

kreditpolitik og rådgivning. Så det har været nogle 

hårde dage i banken. Ikke mindst for medarbejderne, 

som dagligt har forsøgt at navigere i det oprørte hav. 

Reaktionerne har været forskellige. Flere medarbejdere 

har taget imod bankens tilbud om psykologhjælp. 

Og indtil videre har langt størstedelen af medarbejderne 

valgt at blive og ride stormen af. Siden 

den 11. juli har 33 ud af de 650 medarbejdere forladt 

skibet, hvoraf tre er vendt tilbage igen. 

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø 

Mønttæller med indbygget sikringsboks 

CTcoin Danmark A/S 

Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 

www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk 

”Nogle medarbejdere er blevet ansat i andre banker, 

andre i andre brancher. Jeg tror, de medarbejdere, 

der kom tilbage, fandt ud af, at de havde overreageret 

lidt. Hvorvidt de fratrådte stillinger skal genbesættes, 

eller om vi skal omrokere medarbejdere, må 

vi vurdere”, forklarer Roskilde Banks administrerende 

direktør, Søren Kaare-Andersen. 

Søren Kaare-Andersen afviser, at de fratrådte 

medarbejdere har taget kunderne med sig. Han påpeger, 

at bankens kundefrafald er fordelt blandt de 

ansatte. 1.800 ud af bankens godt 103.000 kunder 

har opsagt deres engagementer i banken. Og 900 

overførselsanmodninger ligger og venter. Modregnet 

en kundetilgang på 600 nye kunder i samme periode 

Sikringsboks til sække eller kar 

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet 

· Reduceret støjniveau 

· Undgå daglig tømning med sikringsboks 

· Separat aflåsning 

· Dansk design 

CTcoin Penguin 

ENKEL 

BETJENING 

For kunder og 

personale 

Sække til sortering 

nyheder 

er det samlede kundefrafald på 2.100 kunder fra den 

11. juli 2008 og frem til september. 

”Med den erfaring, jeg har, må jeg sige, at det ikke 

er noget højt tal. Det er nådigt sluppet. Med den meget 

presseomtale ville det være naturligt, at der var 

tale om en mere markant kundetilbagegang. Det har 

vi ikke haft. Det tyder på, at vi har trofaste kunder. 

Men selvfølgelig ophører kundetilbagegangen ikke 

lige med det samme”, siger Søren Kaare-Andersen. 

/BV 

Læs side 28-31 


dAnSke BAnk i FinlAnd 

Danske Banks image som en bank med en højeffektiv it-platform fik skrammer, 

da it-integrationen af Sampo Bank kollapsede i dagene efter påske, og 28.000 kunder 

forsvandt. I dag ville vi teste systemerne endnu mere, før vi kastede os ud i noget 

tilsvarende, erkender HR-direktør Lars Mørch 

Sneen ligger tæt udenfor, og temperaturen kæmper en forgæves 

kamp om at komme op på plusgrader i Ylivieska, der 

ligger omkring 500 km nord for Finlands hovedstad, Helsinki, 

i det, de lokale selv kalder ”in the middle of nowhere“. Inde 

i Sampo Banks afdeling, der netop har fået en ny blå facade i 

Danske Banks design i stedet for den normale røde, begynder 

varmen at trænge sig på, i takt med at frustrationerne hos 

både kunder og medarbejdere stiger. Det er tirsdag den 25. 

marts tidligere i år. Første åbningsdag efter den store integration 

af Danske Banks it-system til Sampo Banks brugerflade. 

Telefonerne kimer i en konstant rytme, computerne vil 

ikke, som medarbejderne vil, og kunderne forstår ikke, hvorfor 

deres kontokort ikke virker. 

Midt i kaos står Frank Fredslund Nielsen og forsøger at 

hjælpe sine finske kolleger i Sampo Bank med at forstå og 

bruge det nye it-system, der er kommet til i påsken. 

”Jeg kan sagtens se det fra de finske medarbejderes synspunkt. 

At sidde i en afdeling ude midt i ødemarken, og så 

kommer der en bank, der køber dem og siger, at nu skal de 

være blå i stedet for røde og i øvrigt bruge et helt nyt system, 

som de på det tidspunkt oplever som en forringelse. Når så 

systemet går ned oveni, er der ikke noget at sige til, at de 


En ærgerlig 

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Ricky Molloy m.fl 

i lakken 

er frustrerede og måske kniber en tåre i ny og næ. For det 

var da et kæmpe pres, de var udsat for“, siger Frank Fredslund 

Nielsen i dag. 

Den 37-årige seniorerhvervsrådgiver i Danske Bank i 

Roskilde er en af de omkring 310 Danske Guides, der er 

udstationeret i Finland for at hjælpe deres nye finske kolleger 

med at forstå og bruge Danske Bank-koncernens it-system. 

Største opkøb 

Danske Bank fyldte meget i medierne, i dagene efter at opkøbet 

af Sampo Bank blev offentliggjort i november 2006. 

Købet blev af flere analytikere set som en klog beslutning 

på den lange bane, om end købsprisen var noget høj. Omkring 

30 milliarder danske kroner måtte banken smide på bordet 

for at få foden inden for bankmarkedet i Finland og dermed 

lukke et hul, der længe har naget Danske Bank. 

Købsprisen på 30 milliarder kroner blev med flere længder 

koncernens største investering til dato og en af de største 

foretaget af nogen dansk virksomhed overhovedet. Ifølge 

ordførende direktør for Danske Bank Peter Straarup var det 

dog alle pengene værd, da Sampo Bank på det tidspunkt sad 

på en markedsandel på 15-20 procent i Finland. Samtidig

var Sampo Bank den næststørste erhvervsbank i Finland, og 

desuden havde banken 33 filialer i Baltikum og en enkelt i 

Rusland. I alt betød overtagelsen af Sampo Bank 158 ekstra 

filialer til Danske Bank og med dem i omegnen af 4.600 nye 

medarbejdere. 

Travl påske 

Fra den dag, hvor Danske Bank overtog nøglerne til Sampo 

Bank, arbejdes målrettet med at integrere den nye del af 

familien. Medarbejdere på forskellige plan lærer hinanden at 

kende på tværs af landegrænserne, og især på it-området 

arbejdes der på at få det hele på plads til den endelige 

indlemmelse, der rent teknisk effektueres ved overførslen af 

Danske Banks it-platform til Sampo Bank i påsken 2008. 

For selvom Sampo Bank får lov at beholde navnet, skal facadens 

design og farve ændres, så det ligner Danske Banks, 

ligesom it-systemerne, med alt hvad der dertil følger, også 

skal være ens. 

Med en så stor og kompleks it-operation er det nødvendigt 

at hente mange nye it-medarbejdere ind til projektet. 

Opgaven er så stor, at der skal afvikles 20.000 undervisningsdage 

før påske. Omregnet betyder det, at hver enkelt guide 

skal igennem et 60-timers undervisningsprogram for at blive 

klar til at tage imod kunderne i dagene efter påsken. 

Frank Fredslund Nielsen deltager i undervisningen i Bella 

Center i København i dagene op til afrejsen til Finland. Han 

glæder sig til at komme af sted. Han har nok en forventning 

om en hektisk og travl hverdag, men forventer ikke, at han 

rent arbejdsmæssigt skal være på i omkring ti til tolv timer 

dagligt. 

Da de to irske banker, National Irish Bank og Northern Bank 

blev overført til Danske Banks it-system, gik det smertefrit. 

Derfor går banken med høj selvtillid og optimisme ind til opgaven 

med at migrere Sampo Bank til it-platformen. 

nedbruddet 

Det begynder godt med at få overført data. Faktisk bedre og 

glattere, end Danske Bank har prøvet det før. Derfor står de 

involverede medarbejdere mandag aften den 24. marts og 

tænker, at det næsten er for godt til at være sandt. Alt er gået ➼ 



fakta: 

En ærgerlig 

godt i det år, der er gået, siden nøglerne til Sampo Bank 

blev overleveret. Medarbejderne har det fint med hinanden 

på tværs af landegrænser, og nu er dataoverførslen også 

gået, som den skal. 

Det viser sig at være for godt til at være sandt. 

For på første åbningsdag efter påsken, tirsdag den 25. 

marts, dukker flere forskellige problemer op. 

Omkring 17.000 kunder oplever, at de ikke kan bruge 

deres kontokort. Samtidig går bankens hjemmeside ned. 

Mange af kunderne bruger netop hjemmesiden til at komme 

ind på deres netbank, så de kan ikke betale regninger, overføre 

penge til andre konti eller tjekke deres saldo. 

Finland er det land i Norden, hvor brugen af netbank er 

mest udbredt blandt kunderne. Hver fjerde af Sampo Banks 

kunder bruger aktivt netbanken, mens det hos Danske Bank 

i Danmark til sammenligning kun er 42 procent. Derfor er det 

svært uheldigt, at det netop er en funktion på hjemmesiden, 

der leder kunderne videre til netbanken, den er gal med. 

det gik galt for danske Bank i Finland: 


i lakken 

➼ 

› Hjemmesiderne havde kun begrænset funktionalitet i de første to uger 

› En del kunder oplevede problemer med at logge ind i netbanken 

› Problemer med kontokort i de første uger især 

› Sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at de 

fleste kort ikke virkede i butikker og pengeautomater 

”Faktum er, at systemerne skal virke – det står ikke rigtig til 

diskussion. Så kan vi begynde at argumentere stolpe op og 

ned om, at næsten alle systemer fungerede optimalt. Men 

vi havde altså nogle fejl og mangler på centrale systemer de 

første dage, hvorfor det gik, som det gjorde. Men det er jo 

ikke godt nok, når kunderne ikke kunne bruge deres kontokort 

eller komme ind på deres netbank“, siger direktør og chef 

for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch, 

der stod i spidsen for integrationen. 

I forlængelse af integrationen af den nye it-platform bliver 

Sampo Bank ramt af yderligere problemer, da IBM’s netværk i 

Danmark bryder sammen den 9. april. Kunder som Carlsberg 

og A.P. Møller-Mærsk mærker det, og Danske Bank, som 

har outsourcet al drift af it-systemerne til IBM, bliver i den 

forbindelse hårdt ramt. Det gør bestemt ikke de finske kunder 

mindre trætte af situationen. 

Fægter med arme og ben 

I afdelingen i Ylivieska begynder kaosset at komme under 

nogenlunde kontrol et par dage efter anden påskedag. Det er 

ikke her, at de mest rasende kunder kommer. Frank Fredslund 

Nielsen oplever kunder, der har tilbagelagt 100 kilometer i 

det snedækkede landskab for at komme til banken. De fleste 

børster sneen af frakken og venter pænt, til det bliver deres 

tur til at sætte sig ned i stolen ved skranken. Tålmodighed har 

de fleste af dem nok af. 

Alligevel bliver luften til tider tyk af frustration. De finske 

medarbejdere har svært ved at forklare kunderne, hvordan de 

nye systemer fungerer, for de har selv svært ved at finde ud af 

dem. Kunderne forstår heller ikke noget, så Frank Fredslund 

Nielsen løber i pendulfart rundt fra medarbejder til medarbejder 

for at slukke brandene:

”Nogle af medarbejderne er opgivende og kaster tingene fra 

sig, mens andre prøver at finde nogle smutveje. Jeg følte, at 

de, der skulle instruere deres kunder i systemerne, ikke kendte 

dem godt nok. Når så kunderne heller ikke tager imod 

den undervisning, de faktisk var blevet tilbudt, opstår der et 

hul, hvor hverken kunder eller medarbejdere er godt nok 

uddannede til at benytte systemet. Og så fægter de med 

arme og ben“. 

Forud for selve migrationen i påsken har Danske Banks 

it-afdeling kørt flere end 50.000 testkørsler. Alligevel viser 

det sig ikke at være nok. 

”Vi skulle have testet det noget bedre. Når man har haft 

de problemer, vi havde, giver det simpelthen ikke mening at 

sige, at vi var godt nok forberedte“, siger Lars Mørch. 

It-forstyrrelserne koster kunder. Der gættes blandt medierne 

på alt fra 15.000 til 30.000 tabte kunder. Ifølge Peter 

Straarup ligger tallet på 28.000 tabte kunder. Ud af de 1,2 

millioner kunder, Sampo Bank havde i forvejen, er det ikke 

en særlig stor procentdel. Men det til trods ærgrer det Peter 

Straarup, at kunderne vælger at forlade banken: 

”Jeg er ked af hver eneste mistede kunde, uanset hvor 

mange det drejer sig om. Vi blev simpelthen straffet for vores 

udfald, og at vores service ikke var god nok“. 

Sprogproblemer 

Vakuus og hakkemus. – Det er bestemt ikke ligetil at finde 

rundt i de finske finansgloser. Oven i de tekniske problemer, 

der skaber mange frustrationer blandt kunderne og ikke 

mindst medarbejderne i afdelingen i Ylivieska, oplever Frank 

Fredslund Nielsen en sprogbarriere, der er svær at komme 

igennem. Det gør arbejdet med at få medarbejderne til at lære 

systemet at kende endnu sværere, end han regnede med. 

”det ville være det sAmme, hvis 

Audi lAver en bil, som bliver solgt 

hos en forhAndler og efterfølgende 

kører rundt ude på vejen. i det 

sekund bilen går i stå på vejen, vil 

det være svært for Audi At kende 

til problemet. på sAmme måde kendte 

vi ikke til problemet, dA vi blev 

konfronteret med det“. 

Direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation Lars Mørch 

Et af Frank Fredslund Nielsens argumenter for at melde sig til 

tjeneste som Danske Guide er at blive bedre til engelsk, men 

det viser sig, at de finske kollegers engelskkundskaber lader 

noget tilbage at ønske. 

”Der var to-tre stykker, man kunne føre en rigtig samtale 

med. Så var der en blød mellemvare og en tre-fire stykker, 

man praktisk talt ikke kunne snakke med på engelsk“. 

Heller ikke på svensk er det muligt at kommunikere med de 

finske medarbejdere. Dermed bliver Frank Fredslund Nielsens 

opgave med at lære Danske Banks system fra sig endnu 

sværere, og i dag peger han på netop sproget som noget af 

det vanskeligste ved hans fjortendages mission i Finland. 

”Det går fra dansk til engelsk til finsk. Der smutter til at 

begynde med lidt, når jeg skal oversætte til engelsk, og mere, 

når de skal oversætte fra engelsk til finsk. Den sprogbarriere 

er markant, men det er altså også en dobbeltoversættelse. 

Det er dømt til at mislykkes“, siger han. 

På pressemødet for offentliggørelsen af Danske Banks 

halvårsregnskab erkendte Peter Straarup da også, at sproget 

har været et vanskeligt problem ved integrationen af koncernens 

it-platform: 

”Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår. 

Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi 

havde forudset“. 

kritisk finsk presse 

Danske Bank bliver udsat for megen kritik fra den finske 

presse. Værst er det, da kontokortene ikke virker i pengeautomaterne. 

Banken havde sendt nye kort ud til kunderne 

for at afløse gamle kort, der ikke så ud til at være udløbet, når 

man kiggede på dem. Ikke alle kunder har opdaget, at de skal 

bruge deres nye kort i stedet, og derfor kan de ikke få penge 



En ærgerlig 

ud af automaterne. Banken har en opfattelse af, at der ikke 

er nogen problemer. 

Pressen er ikke dog sen til at kritisere banken for at tage 

for let på sagen. Det forstår Lars Mørch godt: 

”Hvis vi havde vidst, at der var et reelt problem for så 

mange kunder, så havde vi beklaget situationen og fortalt, at 

vi ville forsøge at løse det hurtigst muligt. Men i det øjeblik 

vores mand i Finland udtaler sig, kender han ikke problemets 

omfang. Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som 

bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt 

ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være 

svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte 

vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det“. 

Efter tre ugers tid forstummer kritikken dog, da banken er 

kommet rundt om de fleste af de problemer, der var opstået. 

Derfra bliver det nemmere at udtale sig korrekt og beklage 


i lakken 

➼ 

”i lyset Af de Alvorlige udfordringer, 

som AktiemArkedet hAr 

været igennem i 2008, hAr dAnske 

bAnks it-problemer i finlAnd 

kun hAft en beskeden rolle, om 

end situAtionen nAturligvis ikke 

hAr bidrAget positivt“. 

Aktieanalytiker Christian Hede, Jyske Bank 

eventuelle problemer. Og det gør flere af bankens topfolk. 

”Man må jo sige undskyld, når man skaber problemer for en 

anden part. Det har jeg gjort. Det har vores øverste chef gjort. 

Det har vores it-direktør gjort. Og det har vores øverste chef 

i Finland gjort løbende. Og det er på sin plads, for vi er da kede 

af de problemer, vi har skabt for nogle af kunderne“, fortæller 

Lars Mørch. 

Svækket på den korte bane 

Frank Fredslund Nielsen hører også kritikken, selvom det 

var svært at følge med i medierne med de lange arbejdsdage, 

der ofte følges af en eller anden aktivitet med kollegerne i 

aftentimerne. 

”Det var da ikke sjovt med den kritik. Men jeg tror dog, 

at de ting, der blev skrevet, først går op for dem, efter at 

vi har forladt dem. De første fjorten dage efter påsken 

var der så meget kul på, og der skete så mange nye ting 

for dem med brandslukning og de nye systemer, at de skød 

det i baggrunden i første omgang“, forklarer han. 

Støjen og kritikken, der følger it-problemerne, påvirker også 

Danske Banks position på aktiemarkedet og slår nogle skår i 

koncernens image. Skaden er dog større i Finland end i resten 

af finansverdenen, mener aktieanalytiker Christian Hede fra 

Jyske Bank: 

”I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har 

været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland 

kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis 

ikke har bidraget positivt. Danske Banks image som en bank 

med en højeffektiv og skalerbar it-platform har lidt en vis 

skade. Den direkte effekt af dette findes i Finland, mens den 

imagemæssige skade for fremtidige investorer er vanskelig 

at måle“.

Christian Hede vurderer, at Danske Bank i dag er kommet sig 

oven på påskens it-forstyrrelser. Men for at den dyre 

investering i Sampo Bank ikke skal være forgæves, er det 

nødvendigt, at banken får skabt troværdighed hos kunderne. 

”Danske Bank har efterhånden styr på it-siden i Finland, 

men hele problematikken har utvivlsomt svækket banken 

på især den korte bane. På trods af at man har lært af problemerne, 

ville Danske Bank nok helst have været dem foruden. 

På det finske marked er det fremover vigtigt for Danske Bank 

at levere en god og pålidelig vare. Kundernes tillid kan kun 

genopbygges via god service og gode produkter“, siger han. 

loyale medarbejdere 

På trods af en presset tid med utilfredse kunder og meget 

overarbejde er der ikke personaleflugt blandt de finske medarbejdere. 

”Sygefraværet blandt vores medarbejdere oppe i Finland er 

lavere end det gennemsnitlige sygefravær i den finansielle 

sektor i Danmark. Vi ville ikke i en så stor organisation have 

et sygefravær på kun 2,5 procent, hvis det hele var ved at 

vælte. Men om hver enkelt medarbejder har fået 100 procent 

den opbakning, de skulle have i alle situationer, vil jeg ikke 

en koLd dUkkert 

For Frank Fredslund Nielsen har dagene i Finland sat dybe 

spor. Når han tænker tilbage på de fjorten dage i afdelingen i 

Ylivieska, er det dog ikke problemerne med it-systemet, der 

stå klarest for ham. Det er i stedet følelsen af at komme så 

tæt på de nye kolleger på fjorten dage og de mange oplevelser, 

han havde med dem i og uden for afdelingen. Især uden 

for. Her har han blandt andet været ude at svømme i et bassin 

med nul graders koldt vand, kørt på snescooter, været i kota 

– en finsk hytte – og riste pølser til fællessang i skoven med 

kollegerne, en tur til den russiske grænse med andre Danske 

Guides og selvfølgelig en tur i sauna, som de rent faktisk har 

en af i bankens afdeling i Ylivieska. 

”vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår. 

det hAr vi måttet sAnde, At det vAr et større problem, 

end vi hAvde forudset“. 

Ordførende direktør Peter Straarup 

skrive under på. Men jeg vil skrive under på, at vi har forsøgt 

at give den support og støtte, vi synes, vi har haft mulighed 

for at give dem“, siger Lars Mørch. 

Som kompensation for de hårde dage i marts og april har 

medarbejderne blandt andet fået penge til middage med 

deres nærmeste samt en bonus for anstrengelserne. Oven i 

den udeblevne personaleafgang har banken haft nemt ved 

at tiltrække nye medarbejdere. 

”Det har ikke været noget problem at rekruttere nye 

medarbejdere. Faktisk står vi over for at skulle reducere personalet 

i Finland for at trimme forretningen“, fortæller Peter 

Straarup. 

I kølvandet på problemerne i Finland har koncernen for nylig 

meddelt, at man ikke ønsker at integrere Danske Banks itplatform 

over på de nye afdelinger i Baltikum. 

Derfor er det uvist, hvornår koncernens næste store itintegration 

skal sættes i søen. Men når det sker, vil Danske 

Bank sørge for at teste systemerne til bevidstløshed. 

”Hvis vi stod og skulle lave sådan en sag i morgen, og jeg 

fik spørgsmålet, om vi ville gøre det på samme måde igen, 

ville jeg svare nej. – Vi ville være nødt til at teste en ekstra 

gang, fortæller Lars Mørch. n 


hAlvårSreGnSkABer 

Bankernes overskUd 

faLder 28 procent 

På et år er mere end hver fjerde overskudskrone i de danske banker forsvundet under 

uroen på de finansielle markeder. Det er en samlet tilbagegang på 5,4 milliarder kroner 

for landets tyve største banker og sparekasser. Flere af dem holder kun skindet på næsen, 

fordi ekstraordinære indtægter fra branchens salg af Totalkredit pynter på bundlinjen 

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist 

Bankernes overskud er på rutsjetur fra de tidligere rekordår 

i 2006 og 2007. Det samlede overskud efter første halvår 

er 5,4 milliarder kroner mindre end året før, fremgår det af 

Finans’ undersøgelse af de tyve største bankers og sparekassers 

koncernregnskaber for årets første seks måneder. 

Stort set alle virksomhederne går tilbage i forhold til året før, 

og samlet set er deres overskud skrumpet med 28 procent, 

når man ser bort fra den krakkede Roskilde Bank. 

Ved udgangen af første halvår 2007 havde de tyve banker 

og sparekasser et resultat før skat på 19,2 milliarder kroner, 

men i dette halvår var overskuddet reduceret til kun 13,8 

milliarder kroner. På baggrund af halvårsrapporterne, og med 

Roskilde Bank ude af billedet, er situationen dog ikke helt 

så slem, som Finanstilsynet for nylig gav indtryk af, da 

det oplyste, at det samlede overskud før skat i alle landets 

pengeinstitutter var halveret i forhold til året før. Og ifølge 

en bankekspert viser halvårets tal da også, at bankerne og 

sparekasserne stadig tjener penge på deres kerneydelser. 

”Den basale bankforretning holder stadig niveauet. Det, 

der giver kløene, er kursreguleringer på bankernes likvide 

midler og nedskrivningerne“, siger Bjarne Jensen, som via 

sin rådgivningsvirksomhed følger banksektoren tæt. 

Det kniber med at placere bankernes frie midler i aktier 

og obligationer på en måde, som giver overskud. To banker 

har haft så uheldige investeringer, at det har resulteret i 

negative tal på bundlinjen efter årets første seks måneder. Det 

er Almindelig Brand Bank og Lån og Spar Bank, som begge 

peger på uroen på de finansielle markeder som den primære 

årsag til deres underskud. 

Totalkredit hindrer underskud 

Men i virkeligheden er det flere af top tyve–virksomhederne, 

der har underskud i kassen. For salget af bankernes fællesejede 

realkreditselskab, Totalkredit, har nemlig pyntet på 


bankernes bundlinjer. ”Pengene, som flere af bankerne har 

tjent på deres Totalkredit-aktier, er en ekstraordinær indtægt 

på kursreguleringerne, som luner godt i kassen her og nu. Men 

skal man se på den enkelte virksomheds evne til at tjene 

penge, så bør man holde det tal ude af regnskabet. Derfor 

er faldet i resultatet før skat i virkeligheden større“, siger 

Bjarne Jensen fra BJ Consult. 

Faktisk har yderligere tre banker slet ikke tjent penge på 

driften i første halvår, når man trækker engangsindtægterne 

fra Totalkredit-salget ud af bankernes regnskaber: Sparekassen 

Kronjyllands overskud på 3,8 millioner kroner skrumper 

til et underskud på 41 millioner kroner. Fionia Bank går fra 

et overskud på 25,8 millioner kroner til et underskud på 

3,8 millioner. Mens Arbejdernes Landsbank går fra et plus 

på 56 millioner til et minus på 35 millioner, når avancen fra 

Totalkredit trækkes fra. 

Hele 12 ud af de 20 virksomheder i undersøgelsen har 

indtægtsført avancen for salget af Totalkredit til Nykredit. 

Af de tolv bankers samlede resultat før skat er det 825,3 

millioner, som stammer fra årets aftale om Nykredits overtagelse 

af Totalkredit. 

dårlige lån koster 

Ud over kursreguleringerne har bankerne i dette halvår tabt 

flere penge på nedskrivninger på udlån. Den økonomiske 

opbremsning sætter sine spor hos kunderne, og det betyder, 

at bankerne forventer, at flere låntagere ikke kan betale deres 

lån tilbage. 

Konkret har de tyve banker måttet udgiftsføre 1,7 milliarder 

kroner i forventede tab på udlån og andre tilgodehavender. 

I forhold til regnskabstallene i første halvår 2007 har 

nedskrivninger barberet 2,2 milliarder kroner af de tyve 

banker og sparekassers overskud. Igen er Roskilde Banks 

nedskrivninger ikke med i opgørelsen. Den insolvente banks

eSulTAT Før SkAT nedSkrivninGer 

Mio. kr. 1. Halvår 08 1. Halvår 07 Tab ift. 2007 Tab i procent 1. Halvår 08 1. Halvår 07 Tab ift. 2007 

Danske Bank 7.774,0 10.062,0 -2.288,0 -22,7 -1.114,0 -5,0 -1.109,0 

Nordea Bank Danmark 2.219,0 3.049,0 -830,0 -27,2 -96,0 0,0 -96,0 

Jyske Bank 1.054,0 1.201,0 -147,0 -12,2 -118,0 4,0 -122,0 

Sydbank 858,0 1.177,0 -319,0 -27,1 13,0 270,0 -257,0 

FIH Erhvervsbank 418,4 796,8 -378,4 -47,5 -27,7 10,1 -37,8 

Spar Nord Bank 339,6 465,1 -125,5 -27,0 0,0 78,1 -78,1 

Nykredit Bank 267,0 545,0 -278,0 -51,0 -33,0 -3,0 -30,0 

Forstædernes Bank 44,3 223,5 -179,2 -80,2 -95,1 -9,4 -85,7 

Amagerbanken 258,5 253,1 5,4 2,1 -10,5 -2,0 -8,5 

Fionia Bank 25,8 171,3 -145,5 -84,9 -132,9 -5,2 -127,7 

Arbejdernes Landsbank 56,0 119,4 -63,4 -53,1 6,1 25,1 -19,0 

Sparbank 98,7 136,3 -37,6 -27,6 -51,2 -22,5 -28,7 

Alm. Brand Bank -220,0 113,0 -333,0 -294,7 -3,8 41,8 -45,6 

Vestjysk Bank 131,8 148,9 -17,1 -11,5 -13,1 9,8 -22,9 

Ringkjøbing Landbobank 263,0 251,0 12,0 4,8 -9,4 18,5 -27,9 

Sparekassen Kronjylland 3,8 152,6 -148,8 -97,5 -15,6 -2,8 -12,8 

Lån og Spar Bank -5,6 21,4 -27,0 -126,2 10,1 14,8 -4,7 

Sparekassen Sjælland 61,9 117,4 -55,5 -47,3 -30,3 10,2 -40,5 

A/S Nørresundby Bank 60,7 93,8 -33,1 -35,3 -15,8 4,5 -20,3 

Sparekassen Himmerland 96,4 148,2 -51,8 -35,0 1,4 23,3 -21,9 

I alt 13.805,4 19.245,8 -5.440,5 -28,3 -1.735,8 460,3 -2.196,1 

Kilde: Bankernes og Sparekassernes halvårsrapporter. 

Roskilde Bank indgår ikke opgørelsen. 

Nedskrivninger: positive tal er indtægtsførte nedskrivninger, negative tal er nedskrivninger - omkostninnger 

jeg vil forvente, At nyAnsættelserne går i stå. og jeg 

tror også, At mAn vil begynde At diskutere, om genbesæt- 

telser Af stillinger er nødvendige. selvfølgelig vil der 

ikke være tAle om blodbAd og nye prikkerunder“ 

Bjarne Jensen, BJ Consult 

➼ 


hAlvårSreGnSkABer 

➼ 


BAnkerneS ForTjeneSTe På ToTAlkrediT 

Mio. kr. Indtægtsført 

avance 

Korrigeret resultat før skat 

Jyske Bank 337,0 717,0 

SparNord 93,0 246,6 

Forstædernes Bank 28,0 16,3 

Amagerbanken 33,0 225,5 

Fionia Bank 29,6 -3,8 

Arbejdernes Landsbank 91,3 -35,3 

Sparbank 41,0 57,7 

Vestjysk Bank 39,0 92,8 

Ringkjøbing Landbobank 32,2 230,8 

Sparekassen Kronjylland 44,7 -40,9 

A/S Nørresundby Bank 32,0 28,7 

Sparekassen Himmerland 24,5 71,9 

I alt 825,3 

nedskrivninger i 1. halvår er med 3,6 milliarder kroner mere 

en dobbelt så store som de tyve største bankers tilsammen. 

Flere af top tyve-virksomhederne har ligesom Roskilde 

Bank måttet afskrive på kunder, der har lånt penge til ejendomsprojekter. 

Men til trods for den økonomiske opbremsning 

og det hårdt pumpede ejendomsmarked er der faktisk 

fem af de tyve banker og sparekasser, som helt har undgået 

tab på dårlige lån i årets første seks måneder. Det er Sydbank, 

Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån og Spar Bank 

og Sparekassen Himmerland, der helt har undgået at udgiftsføre 

nettotab på udlån og andre tilgodehavender. For alle virksomhederne 

i undersøgelsen gælder dog, at de i forhold til 

første halvår 2007 har tabt penge på kontoen for nedskrivninger 

på udlånsporteføljen. 

Personalebesparelser forude 

Med de røde tals tilbagevenden til bankernes og sparekassernes 

bundelinjer er det nu tid for bankledelserne til at gå 

udgifterne igennem med en tættekam for at finde mulige 

besparelser, mener Bjarne Jensen. 

”Det er klart, at bankerne nu også vil kigge på omkostningerne. 

Jeg vil forvente, at nyansættelserne går i stå. Og jeg 

tror også, at man vil begynde at diskutere, om genbesættelser 

af stillinger er nødvendige. Selvfølgelig vil der ikke være tale 

om blodbad og nye prikkerunder, men flere af bankerne skal 

jo kunne forsvare deres forretning over for aktionærerne, og 

man kan ikke have ressourcer gående rundt, som ikke længere 

har noget at lave. Af en banks samlede omkostninger udgør 

personaleudgifterne jo cirka 60 procent“, siger han. 

Ud over omkostningerne er det ifølge bankeksperten også 

vigtigt at kigge på indtægterne med nye øjne. I en situation 

med likviditetsbegrænsninger er det ikke længere nok at 

kigge på de mulige indtægter her og nu. Forretninger skal også 

give overskud om et år, når funding-omkostningerne måske 

er steget yderligere. Det gælder om at bruge likviditeten på 

de forretninger med de største marginaler. 

”Bankerne og bankbestyrelserne må gå i tænkeboks og 

kigge på, hvad det er, der giver indtægt. Og så kan det godt 

være, at man skal vælge de forretninger fra med de laveste 

marginaler. Det kan være, det er bedre at sige til nogle af 

sine kunder, at vi er i gang med en sanering af balancen, så vi 

kan ikke længere tilbyde de favorable priser, vi tidligere har 

gjort. Også selv om det er store kunder, der er vant til at få 

rabat“, siger Bjarne Jensen. n

INVESTERINGSMULIGHEDER, NÅR KRISEN KRADSER 

Søger du ny inspiration til rådgivning på investeringsområdet, så er centrets 

årlige Investeringsseminar den 4. - 5. november 2008 det helt rigtige sted. 

De traditionelle markeder for obligationer, aktier og valuta er sat i fokus, men 

samtidig kigger vi på alternative muligheder som Hedge-fonde og råvarer. 

Kom og hør anerkendte eksperters bud på udviklingen i krisetider, og hvor vi 

skal investere midlerne de kommende år. 

Når krisen kradser, er det rart at kende sin risiko - derfor udbyder vi nu kurset: 

Strukturerede produkter den 19. november 2008. 

Vi sætter aktuelt fokus på denne kategori af produkter, hvor vi blandt andet ser 

på værdiansættelse, afkastforventninger og porteføljemuligheder. 

Læs mere på www.finansudd.dk 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

STreSS 

”dAnskerne kAn ikke blive 

meget mere effektive og produktive”.

de fLeste 

koLLapser 

i et hjørne 

Dårlig ledelsesstil har den største betydning for stress og mistrivsel på arbejdspladsen, 

hvor medarbejderne vender frustrationerne indad, så de bliver syge af stress. Daglig leder af 

Center for Stress Thomas Milsted mener, at stress bedst bekæmpes ved, at vi arbejder mindre 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy 

Det ku’ være så godt – og så’ det faktisk skidt. 

Føljetonen om den højspændte vækst handler ikke kun om, 

at ingen medarbejder tør sige, at han er stresset, så vi først 

opdager det, når han pludselig kollapser i et eller andet hjørne 

af kontoret. Det handler i høj grad om rigtig dårlig ledelsesstil. 

”En leder, som ikke formår at anerkende og skabe trivsel 

for sine medarbejdere, giver stress“, lyder det fra Thomas Milsted, 

terapeut og daglig leder af Center for Stress og forfatter 

til bogen ”Trivsel“, som udkom i foråret. 

Ifølge Thomas Milsted, som har beskæftiget sig med stress 

de seneste 15 år, påvirker en dårlig leder rigtig mange 

mennesker i lange perioder af medarbejdernes arbejdsliv – 

og såmænd også af deres privatliv. Derfor bliver det et alvorligt 

problem, hvis man vil skabe trivsel på en arbejdsplads, 

at ledere har forskellige holdninger til stress. 

”Mange ledere har den opfattelse, at stress er noget individuelt, 

som vi kan afhjælpe ved hjælp af værktøj, så medarbejderne 

kan håndtere stress. Hvis der mangler hænder, 

begynder man at træne de ressourcer, medarbejderne har, 

ved hjælp af coaching. Det svarer til, at du skal bage brød, 

men mangler gær, og så begynder du at coache melet. Det 

hænger bare ikke sammen. Enten må du skaffe mere gær 

eller acceptere at få mindre brød“, forklarer Thomas Milsted. 

Han mener, at det er direkte farligt, hvis ledernes tilgang 

til stress på en arbejdsplads ikke er funderet på faktuel viden 

om stress, men baseret på holdninger. 

”Alle kommer galt af sted, hvis en leder lader det være op til 

den enkelte at gøre noget ved sin stress. Eller hvis stress 

opfattes som et svaghedstegn, kan en medarbejder ikke være 

sikker på konsekvenserne ved at melde sig syg med stress“, 

siger Thomas Milsted og tilføjer, at mange ledere glemmer, 

at når der er et magtforhold, hvor de bestemmer og kan 

fyre folk, kan der aldrig være et ligeværdigt forhold. 

Hvis lederen ikke desto mindre tror, at de har et ligeværdigt 

forhold, betyder det, at de lader det være op til medarbejderne 

selv at komme, hvis der er et problem. 

”En leder må forstå, at medarbejdere gør sig rigtig mange 

overvejelser, før de kommer og fortæller, hvis de har stress. 

Langt de fleste bliver nødt til bare at kollapse i et eller andet 

hjørne på kontoret, for så kan de ikke gøre mere“, siger Thomas 

Milsted, der vil gøre det obligatorisk for ledere at få 

faktuel viden om stress. 

overlevelseskamp 

”Stress er ikke noget, man bliver ven med. Det svarer til at 

blive ven med sin aids. Det har ingen mennesker det fint med. 

På samme måde er stress et problem, du ikke skal have. Hvis 

ledelsen ikke selv har viden om, hvad stress er, må de søge 

hjælp hos nogen, som har forstand på det“, mener Thomas 

Milsted. 

Fra forskningen ved vi, at folk faktisk ikke opfanger stresssignalerne 

i kroppen. Mange gange opfattes de som et kick. 

➼ 


STreSS 

➼ 

Det betyder, at de går længere tid med deres stress, så det på 

et tidspunkt bliver meget mere dramatisk og voldsomt, og når 

de en dag kollapser, kan de være meget sværere at få på benene 

igen. 

Stress er et urgammelt system, der gennem livets udvikling er 

opstået som en særlig evne hos især organismer med et veludviklet 

nervesystem. Denne specielle evne skal – ved enhver ydre 

trussel – igangsætte en række psyko-fysiologiske aktiviteter med 

henblik på at få os til at reagere på en hensigtsmæssig måde 

og dermed forhindre os i at blive slået ihjel eller komme slemt til 

skade. 

”Man skal passe på med at have den positive tilgang til stress, 

fordi der er intet godt ved stress. Du skal regne med, at stress 

er en overlevelsesmekanisme, men det giver ikke mening at aktivere 

sit overlevelsessystem, når det ikke er en overlevelseskamp, man 

er i gang med“, forklarer Thomas Milsted. 

de store stress-faktorer 

Ud over ledelsesstil er utryghed ifølge arbejdsmiljøforskningen en 

meget stor stressfaktor. 

Tidspres er en stressfaktor, der handler om at have for meget at 

lave og være for få til at klare det. Endelig er der ubalance mellem 

arbejdsliv og familieliv. 

”De fire ting er en grød, man bliver ved med at gå uden om. Man 

forholder sig ikke reelt til tidspres og ledelsesstil, og man gør ikke 

folk trygge, når forandringer bliver brugt som motivationsfaktor, som 

man gør“, siger Thomas Milsted og tilføjer, at det er lidt komplekst, 

hvordan ubalancen opstår. 

Her må man se på, at mange medarbejdere på arbejdspladsen 

har et ambitionsniveau langt ud over, hvad arbejdsgiveren forlanger. 

Ifølge Thomas Milsted er tidspresset et spørgsmål om at være 

opmærksom på, hvad man lukker ind i organisationen. Ofte er visionen 

simpelt hen for ambitiøs i forhold til den virkelighed, der skal 


”hvis der mAngler hænder, begynder mAn 

At træne de ressourcer, medArbejderne hAr, ved hjælp Af coAching. 

det svArer til, At du skAl bAge brød, men mAngler gær, og så 

begynder du At coAche melet. det hænger bAre ikke sAmmen. enten må du 

skAffe mere gær eller Acceptere At få mindre brød“. 

bære visionen frem. Også meget store organisationer tager bare 

ind og presser ressourcerne. 

”Det er jo dårlig stil. Det er, fordi trivsel ikke ligger øverst på 

listen – det gør overlevelse i den store konkurrence“. 

Thomas Milsted giver i sin bog ”Trivsel“ mange anvisninger på, 

hvad der fører til god trivsel, og at ikke alle har samme værdier. 

Hvad nogle trives med, gør andre ikke. Men hvis en mening i arbejdet 

skal være en fællesnævner, så er anerkendelse det også for den, 

der vil være en god leder: 

”Problemet er, at trivsel ikke bare er fravær af stress, men 

noget mere. En leder undgår ikke stress gennem at anerkende sine 

medarbejdere, men han får skabt trivsel ved at anerkende sine 

medarbejdere. Hvis han ønsker, at medarbejderne trives, så arbejdspladsen 

kan fastholde medarbejderne, så sygefraværet falder, så 

effektiviteten øges, er anerkendelse ekstremt vigtigt. Også fordi 

det er med til at fortælle medarbejderne, om de lever op til deres 

forpligtigelser, for det kan man godt være i tvivl om“, tilføjer Thomas 

Milsted. 

Work smarter 

Rigtig mange ledere mener at kunne se, at stress skyldes uhensigtsmæssige 

og ineffektive arbejdsgange, og det kan der gøres noget 

ved, hvorefter de kaster sig ind i sagen under et slogan som ”work 

smarter, not harder“. Her vil man typisk forsøge sig med forskellige 

amerikanske ledelsesteorier om Lean, coaching, NLP, story-telling 

med videre, som vi ikke engang gider oversætte til dansk. Grundholdningen 

er typisk, at på denne virksomhed mangler vi måske 

ressourcer, men det er et grundvilkår, så vi må gøre bedre brug 

af dem, vi har. 

”Danskerne kan ikke blive meget mere effektive og produktive“, 

siger Thomas Milsted og uddyber: 

”Jeg har ikke noget imod Lean, hvis det bruges til at gøre arbejdsgange 

mere effektive og perfekte, men det kan ikke bruges til at

educere stress, alene fordi det i høj grad øger intensiteten. Ud fra 

et synspunkt om trivsel er mit største ankepunkt, at selv om de 

amerikanske management-greb sikkert fungerer fint i USA, så har 

vi en helt anden medarbejderkultur i Danmark. Vi har ansvarsbevidste 

og meget pligtopfyldende medarbejdere. Indfører du systemer, 

der skal imødegå, at du ikke er pligtopfyldende og ansvarsbevidst, 

er det at betragte som en hån mod medarbejderne“. 

Tilbage til 37 timer 

I tider, hvor folk arbejder mere og mere, opstår der et ønske om, 

at arbejdspladsen tager sig af flere ting. For tiden er mange virksomheder 

godt på vej ind i medarbejdernes privatliv, under henvisning 

til at det hele skal hænge sammen. Derfor kommer virksomhederne 

med gode råd og løftede pegefingre for at sikre sig at 

have velfungerende medarbejdere, der ikke bukker under for stress. 

Men den tendens bryder Thomas Milsted sig ikke om: 

”Man får skabt et afhængighedsforhold, som er skævt i forhold 

til at være medarbejder på en arbejdsplads, fordi det bliver pludse-lig 

lukrativt, når arbejdspladsen tager sig af madlavning, rensning 

af tøj og arrangerer fester. Omvendt er mange familiemennesker 

ved at bryde sammen, og mange børn er stort set ikke sammen 

med deres forældre, så der mangler et nærvær, og dermed opstår 

ideen om at hjælpe familien med at købe ind og lave mad. Men 

hvis folk bruger hjælpen til at være flere timer på jobbet, er vi lige 

vidt“, siger Thomas Milsted og tilføjer: 

”Arbejdet er ikke tilstrækkeligt for at have et fuldt liv, så derfor 

ser jeg hellere, at virksomheden får lavet nogle gode regler for at 

få sendt folk hjem, så ingen arbejder mere end 37 timer om ugen. 

Jeg foretrækker, at vi hjælper folk til en identitet, så man ikke kun 

er i kraft af sit arbejde“. n 

FlexFinans ® 

– den rigtige vej til rådgiverjobbet 

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor 

bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller 

salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden 

erhvervsuddannelse? 

– Så er FlexFinans ® den bedste og mest målrettede 

uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis 

merit for allerede opnået erhvervskompetence, 

og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. 

Med fx bankprofil får du kompetencer inden for 

bolig, investering, pension og personforsikringer. 

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent. 

Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans ® 

er med i overenskomsten med Finansforbundet. 

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, 

så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på 

tlf. 3370 1000. 

Du finder datoer og yderligere information på 

www.finansraadet.dk/kurser 


dAGBoG 

Ramt på 

selvfølelsen 

Af Kirsten Lund Foto: Stig Stasig 

Magasinet Finans har bedt Kirsten Lund, tillidsmand i Roskilde 

Banks filial i Lyngby, om at skrive dagbog over begivenhederne 

på hendes arbejdsplads fra søndag den 24. august, hvor 

Nationalbanken overtog banken, og fire uger frem 

Uge 35 

Forestil dig nytårsaften, champagnen er på køl, fjernsynet tændt, og der er nedtælling til 

midnat. Alle gæsterne er på plads, klar til at hoppe ned fra sofabordet, stolene, og hvad 

har vi. Og da rådhusklokkerne begynder at ringe, toner en mand frem på skærmen og 

meddeler, at nytårsaften er aflyst, udsat på ubestemt tid, og at det for resten er vores 

egen skyld!! 

Ret præcist sådan var det søndag aften, da meddelelsen om vores nye ejere blev givet 

først til bankens ledergruppe og tillidsfolk og via medierne til resten af medarbejderne. 

Stemningen var ellers forventningsfuld elektrisk, summen i krogene og det ene vildere 

bud på, hvem køberne var, fulgte alle de foregående vilde bud. Vi var SÅ klar til at kaste 

os over budskabet om vores nye ejere, og så blev festen altså bare aflyst. 

Skuffelse og vantro, men først og fremmest en MASSIV stilhed fulgte budskabet om, 

at gode købere var sprunget fra i 11. time på grund af vores bøger. Det var næsten ikke 

til at bære. Nogle kunne se det positive i budskabet, andre virkede desillusionerede, og 

andre igen nærmest vrede. Jeg tilhørte de sidste, tænkte, at det her var dråben, og at 

jeg fremover ikke kunne se mine kunder i øjnene og fortælle dem, at jeg var o.k. 

Mandag morgen var som at være pakket ind i en dyne. Vi er efterhånden så vant til 

at svare kunderne, der ikke kan følge med i, hvad der sker med deres bank, at det kører 

på rutinen. Men en vis metaltræthed sætter ind, når det er tredje gang på seks uger, at vi 

skal til at forklare, at ”vi altså er her endnu, og banken skal nok åbne igen til normal tid“. 

Metaltrætheden var gennemgående i de kolleger, som jeg talte med i løbet af dagen. 

Skam, flovhed og ”nu har jeg altså fået nok“ var ord, som jeg hørte en del gange i løbet af 

dagen, og de ringede også i mit eget hoved. En kollega var flov over at have solgt Roskilde 

Bank-aktier til sine nærmeste i familien, en anden synes ikke, at hun kunne dele logo 

og arbejdsplads med en flok mennesker, som havde formøblet fem milliarder kroner, og 

sådan havde alle medarbejdere, jeg talte med, vist mest lyst til at trække stikket ud og 

rejse sydpå. 

I de følgende dage faldt der lidt ro over situationen. Hovedkontorets stabsfunktioner 

virkede som de mest kampklare, en vis beslutsomhed bredte sig på gangene i Algade, 

og det virkede, som om stabene rykkede sammen, spændte hjelmen og tog en dyb indånding. 

Derimod var stemningen i filialerne ude omkring stadig meget trykket. Bekymringen 

for kundeflugt og dermed også risikoen for, at ens job kunne forsvinde, og de nu 

fuldstændig desillusionerede aktionærer i lange baner er i mine øjne også nok til at tage 

pippet fra enhver. Det, som fylder derude, var spekulationer om, hvordan filan det kan lade 

28 Finans oktober 2008

➼ 


dAGBoG 

det seneste år i roskiLde Bank 

Roskilde Bank er i Finanstilsynets 

søgelys 

for at have høj udlånsvækst. 

Banken afviser 

høj risiko. 

20. 09.07 

➼ 

25.10.07 

sig gøre at smide så mange penge væk på så kort tid, og spekulationer 

om hvor mange kolleger der havde valgt at sige op, og derved 

hvor mange kunder der kunne tænkes at forsvinde den vej rundt. 

Uge 36 

Det er mit indtryk her ti dage efter, at business as usual endnu ikke 

helt er på plads. Jeg var på kursus med en kollega, som almindeligvis 

er en meget rolig, glad og smilende ung kvinde. Jeg var rystet over, 

hvor vred hun stadig var, hvor massiv følelsen af svigt var hos hende 

og egentlig også hos de andre deltagere på vores interne kursus. 

Det er mit indtryk, at de ansatte i høj grad har taget det her personligt, 

det er ikke bare deres arbejdsplads, der bliver ramt, men også 

deres selvfølelse, faglige stolthed og for manges vedkommende en 

stor del af det fundament, som deres liv og identitet bygger på. 

Det pudsige er, at der faktisk ikke er mange medarbejdere, der taler 

om, hvor mange penge de selv har mistet på deres aktier, selvom en 

stor del af medarbejderne har temmelig mange aktier i foretagendet. 

Måske skyldes en del blufærdighed, at man ikke taler om den slags 

med kolleger, men det er mit indtryk, at det egentlig ikke fylder voldsomt 

meget lige nu. 


Roskilde Bank nedskriver 

med 229 millioner kroner i 

fjerde kvartal af 2007, 

mens der i årets første tre 

kvartaler var tale om en 

nettonedskrivning på 38 

millioner kroner. 

Roskilde Bank vokser markant. I de første ni måneder 

har banken oplevet en vækst i kunder på 

15.000. Det har ført til en stigning i udlån på 10 

milliarder kroner til 30 milliarder kroner, en fremgang 

på 46 procent i forhold til de første tre 

kvartaler af 2006. 64 procent af udlånsvæksten i 

årets første ni måneder kommer fra nye kunder. 

Indlån steg til 18 milliarder kroner eller 56 procent. 

15.01.08 

Det internationale kreditvurderingsbureau 

Moody’s sænker sin kreditvurdering 

af Roskilde Banks finansielle styrke 

til C- fra C. Derudover sænker Moody’s 

sin vurdering af de langfristede indskud 

fra A1 til A2. Det betyder, at det bliver 

sværere for Roskilde Bank at refinansiere 

sine lån 

24.04.08 

01.07.08 

Regnskabet for 1. kvartal viser en fortsat 

kundetilgang og stigning i basisindtægterne, 

men også et minus på beholdningsindtjeningen 

som følge af uro på aktiemarkederne. 

Banken nedskriver med 53 

millioner kroner i første kvartal, men forventningerne 

til hele 2008 fastholdes på 

610-620 millioner kroner efter nedskrivninger. 

Roskilde Bank får en historisk likviditetsgaranti 

hos Nationalbanken under 

betingelse af, at den fortsat arbejder 

på et helt eller delvist salg af banken. 

Den finansielle sektor dækker via Det 

Private Beredskab likviditetstræk op 

til 750 millioner kroner – herefter går 

Nationalbanken ind. 

03.07.08 

10.07.08 

Frygten for flere nedskrivninger 

sænker Roskilde 

Banks aktier med 

7,41 procent til 150 

kroner per aktie. Dermed 

har banken siden 

nytår mistet over halvdelen 

af sin markedsværdi. 

11.07.08 

Moody’s sænker endnu en 

gang sin rating af bankens 

langfristede indskud fra 

A3 til A2. Det skyldes 

bankens meddelelse om, 

at nedskrivninger på udlån 

bliver markant større end 

hidtil ventet. 

12.07.08 

Roskilde Banks værdi er barberet ned med 

7,4 milliarder. Da Roskilde Bank-aktien i april 

2007 toppede med kurs 677, var banken 

samlet 8,5 milliarder kroner værd. Da Nationalbanken 

gik ind, var markedsværdien nede 

på 1,2 milliarder kroner, og kort efter fondsbørsens 

åbning var den endog nede på en 

værdi på blot 0,8 milliarder kroner. 

Jeg trænger ærlig talt til en PAUSE nu. En pause fra bankkriser, økonomiske 

kriser, kreditkriser, og hvad har vi ellers. Allerhelst ville jeg 

bare passe mit arbejde, mine kunder og gøre det, som jeg nu er god 

til. Back to normal, lad mig nu bare rådgive, for det er det, jeg er ansat 

til. Lad mig slippe for at skulle forklare, hvordan jeg har det, og hvordan 

banken har det. Lad mig i stedet forklare, hvordan økonomien 

har det, og hvordan kassekreditten har det. Heldigvis har jeg to fridage 

nu, hvor eneste opgave er at kontakte Finansforbundet i forbindelse 

med valg af medarbejderrepræsentanter til den nye bestyrelse 

og følge op på et par småting i forbindelse med min rolle som 

tillidsmand. JUBIIIII, jeg glæder mig. 

Uge 37 

Næsten alle vores afdelinger har gjort brug at tilbuddet om at få 

en psykolog på besøg og snakke tingene igennem teamvis med dem. 

Tilbuddet kom fra vores HR-afdeling og blev i første omgang sendt til 

filialcheferne, men der kom først rigtig gang i butikken, da tilbuddet 

blev lagt på vores intranet. 

Det er mit indtryk, at en vis beslutsomhed er ved at brede sig 

blandt medarbejderne, sådan en ”nu gør vi altså det her“-agtig hold

U-Kommissionen godkender Nationalbankens 

likviditetsgaranti 

til Roskilde Bank og udrydder 

spekulationer om, hvorvidt 

statsstøtten skulle være i strid 

med EU-reglerne. 

16.07.08 

31.07.08 

Moody’s er igen ude med kniven 

og sænker sin vurdering 

af Roskilde Banks finansielle 

stabilitet fra -C til til D. Banken 

er nu det mindst kreditværdige 

pengeinstitut i Norden. 

Vrede aktionærer finder 

sammen. 

22.08.08 

Roskilde Bank opfylder ikke lovens 

krav om solvens. Nationalbanken 

og Det Private Beredskab 

overtager bankens 

aktiver og gæld, efter at ingen 

andre købere har meldt sig på 

banen. 

24.08.08 

Da ingen købere har 

meldt sig - og en 

ekstern revisionsrapport 

viser tab på 

yderligere en milliard 

kroner, henvender 

Roskilde Bank sig til 

Nationalbanken. 

25.08.08 

ning. Selv nogle af de kolleger, som hang mest med skuffen tidligere, 

lader til at have meldt sig ind i kampen igen. 

Vi har brugt en del tid på at kontakte vores kunder endnu en gang 

og fortælle dem, at vi altså stadig er her, og at vi regner med at blive 

hængende et pænt stykke tid endnu. Reaktionerne er heldigvis overvejende 

positive, og det giver også de hårdt prøvede rådgivere lidt 

selvtillid igen. 

Her hvor jeg sidder i Lyngby er der temmelig stille. Som ny afdeling 

med relativt få kunder så er arbejdet med at skaffe nye kunder 

på bøgerne gået lidt i stå. Med et nødlidende boligmarked i ryggen så 

vælter forretningerne desværre ikke ind af sig selv mere. Det giver 

så anledning til spekulationer om omkostningsminimering i banken, 

det bliver til et spørgsmål om, hvornår det sker, og ikke et spørgsmål 

om, hvis det sker, sådan som jeg forstår mine kollegers tankegang. 

Derudover har vores nye kreditstrategi set dagens lys. Det blev 

en lille stram sag, helt forventeligt, men tiltag af den art giver altid 

anledning til mange spørgsmål og usikkerheder. Den skal selvfølgelig 

prøves af i den nærmeste fremtid, men jeg spekulerer da lidt over, 

hvad konsekvenserne ved overtrædelse er fremover. Er der hold i 

Søren Kaares udmelding om, at man vil blive skudt, hvis man over- 

Som konsekvens af Nationalbankens 

overtagelse 

af Roskilde Bank nedjustererkreditvurderingsfirmaet 

Moody’s atter sin 

vurdering af Roskilde 

Banks finansielle stabilitet 

fra D til E. 

26.08.08 

Af halvårsrapporten fremgår det, at Roskilde 

Bank i første halvår har været tvunget til at 

foretage nedskrivninger på 3,6 milliarder. 

Heraf tegner individuelle lån, det vil sige enkeltstående 

låneforhold, sig for 3,3 milliarder 

kroner. Roskilde Bank får forlænget Finanstilsynets 

frist for at opfylde kravet til solvens 

frem til 2. september. 

29.08.08 

Aktierne i Roskilde Bank suspenderes. Aktierne i banken lukkede i 

81,5 kroner, hvilket gav Roskilde Bank en markedsværdi på 1 milliard 

kr. Nationalbankens direktør, Niels Bernstein, omtaler på et 

pressemøde bankens kreditpolitik som ”lemfældig”. Danske Bank, 

Nykredit og Nordea stiller hver to erfarne kreditmedarbejdere til 

rådighed for oprydningen af Roskilde Bank. Roskilde Bank fyrer 

fem medarbejdere først og fremmest i bankens erhvervsafdeling 

01.09.08 

Konkurrencestyrelsen 

godkender 

Nationalbankens 

redningsplan og 

overtagelse af 

Roskilde Bank. 

træder sine beføjelser, eller kan mindre gøre det? Som tillidsmand 

finder jeg sikkert tids nok ud af det. 

Uge 38 

Øv. Mandagens meddelelse om, at Forstædernes Bank står til at blive 

overtaget af Nykredit, var lidt ligesom at få smidt en våd klud i 

hovedet. Man sidder tilbage med en ret flad og slatten fornemmelse. 

Vi tænker, at det lige så godt kunne have været os. Så vi sidder alle 

sammen med en følelse af, at vi er blevet lidt snydt. At det så lige 

skulle blive Forstædernes Bank, som vi måske altid har set som en 

slags ”lillebror-bank“ i forhold til Roskilde Bank, og som i øvrigt har 

nogle af de samme kunder, gør det ikke nemmere at forstå. Det er 

lidt, som om vi tog skraldet for noget, som de og andre også er en 

del af. Samtidig kan man ikke undgå at tænke på – hvad er der så 

tilbage til os? Hvordan er det lige, at fremtiden tegner sig for os? 

Jeg må indrømme, at humøret er ved at være ret slidt. Det er 

meget svært at blive ved med at tro på, at situationen bliver bedre, 

at blive ved med at bevare optimismen. Men på næste mandag 

kommer psykologen så til min afdeling. Jeg glæder mig til at kunne 

skælde ud og komme ud med mine frustrationer. n 

Roskilde Bank får 

for anden gang 

forlænget fristen 

til at opfylde lovenssolvenskrav. 

02.09.08 

16.09.08 

For tredje gang 

får Roskilde 

Bank forlænget 

solvensfristen til 

den 21. oktober. 


TEMA: rådGiver eller SælGer? 

Både Bankens 

og kUndens mand 

Langt de fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle 

sælge bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets 

rundspørge til over 3.200 rådgivere. Hvis den enkelte rådgiver føler sig fanget i 

en interessekonflikt, vil vedkommende næsten altid tage kundens parti 


Illustrationer: Mikkel Henssel

➼ 



de fLeste tager 

kUndens parti 

Mere end hver fjerde rådgiver oplever at stå i et dilemma mellem at være kundens rådgiver 

og bankens sælger, viser en rundspørge blandt mere end 3.000 privatkunderådgivere, som 

Finansforbundet har foretaget. I tilfælde af interessekonflikt rådgiver flest ud fra kundens 

interesser frem for bankes ønske om mere salg 

Myten om bankrådgiveren, der i virkeligheden er en sælger, 

der i bankens interesse stopfodrer kunderne med finansielle 

produkter, er en myte. 

Det viser en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse 

blandt 3.229 tilfældigt udvalgte medlemmer af Finansforbundet, 

der har rådgivning af privatkunder som en væsentlig 

del af deres arbejdsområde. 

Undersøgelsen bekræfter, at bankrådgiverne forsøger at 

leve op til ansvaret om at rådgive deres kunder bedst muligt. 

For et stort flertal gælder, at de i tilfælde af interessekonflikt 

mellem rådgivning og salg vælger at rådgive ud fra kundens 

interesse. Ifølge undersøgelsen har 28 procent af rådgiverne 

oplevet en interessekonflikt inden for det sidste år. 

Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, er glad 

for undersøgelsen, der slår fast, at der er grund til at have stor 

respekt for, hvordan medarbejderne tackler deres rolle: 

”Det er glædeligt for os, at rådgiverne tager deres faglighed 

og rolle meget alvorligt. Det er en forsvindende lille del, 

der rådgiver til ugunst for kunderne og til fordel for virk- 


Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

somhederne. Medarbejderne er utroligt loyale over for deres 

kunder. Men på den anden side er det meget utilfredsstillende, 

at 28 procent i løbet af et år kommer i en situation, 

hvor de er tvunget til at tage stilling i et dilemma. Det er 

hverken bankerne, kunderne eller medarbejderne tjent med”, 

siger Michael Budolfsen. 

Af undersøgelsen fremgår, at fem procent af rådgiverne 

siger, at de har oplevet, at de har tilsidesat kundens interesse 

og taget bankens parti, selv om det har stillet kunden 

dårligere. 

I Finansrådet hæfter underdirektør Susanne Dolberg sig 

ved, at det reelt er meget få kunder, der lider skade: 

”Hvis man ser på tallet i forhold til antallet af rådgivninger, 

så er det kun 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger, 

hvor interessekonflikten får negativ konsekvens for 

kunden. Ikke noget stort tal. De medarbejdere, der sidder 

over for kunderne, er sig deres opgave bevidst. De er klar 

over, at de har en rådgivningsfunktion, og at der også er salg 

i deres job”, understreger Susanne Dolberg. 

”sAlgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. det må være en bevidst 

strAtegi frA bAnkens side At påvirke den enkelte medArbejder i det dilemmA, 

som medArbejderen befinder sig i, fordi mAn med sAlgsmål ikke belønner 

god rådgivning, men mAn belønner øget sAlg“. 

Lars Bo Langsted, professor ved Aalborg Universitet

Bevidst handling 

Ikke desto mindre er det næsten en tredjedel, der har oplevet 

konflikten. Til gengæld er det en bevidst handling og altså ikke 

en fejl, når rådgiveren giver et råd, der stiller kunden dår- 

 

ligere til fordel for banken, forklarer professor i erhvervsret 

ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted: 

”Men der 

er ogsånogle, der ikke tænker så meget over, om 

der er en konflikt, når de forsøger at sælge deres produkter så 

 

godt som muligt. Undersøgelsen er netop, hvordan oplever en 

bankrådgiver det selv, og ikke en objektiv undersøgelse af, 

hvor tit de har en konflikt. Det er en subjektiv undersøgelse”, 

 

siger han og forklarer: 

 

”De, der reflekterer over situationen, er næsten hver tredje. 

 

Det er mange og bekræfter, at dobbeltrollen giver problemer. 

En sælger nede i Fona oplever ikke den konflikt, fordi han er 

ansat som sælger, og han bliver ikke lanceret som rådgiver. 

 

Han klandres ikkefor ikke at henvise til produkter i en anden 

butik”, siger Lars Bo Langsted og understreger, at rådgivning i 

 

 

banken altid er med den begrænsning, at det er inden for bankens 

sortiment: 

 

 

”Det er et grundlæggende problem med rådgivertitlen, at 

 

man kun kan vælge inden for sit eget sortiment. Men man er 

 

ikke rådgiver forstået som uafhængig rådgiver, der kan sige, 

du får det bedste produkt i banken overfor. Det er et centralt 

 

dilemma i deres jobfunktion, og det er vanskeligt at bebrejde 

den enkelte rådgiver, hvad de sælger. Det er noget, banken 

 

bestemmer”, siger Lars Bo Langsted og tilføjer: 

 

”Salgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. Det må 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

være en bevidst strategi fra bankens side at påvirke den 

enkelte medarbejder i det dilemma, som medarbejderen befinder 

sig i, fordi man med salgsmål ikke belønner god rådgivning, 

men man belønner øget salg”. 

konflikt hver eneste dag 

Forbrugerrådets økonom, Carsten Holdum, som selv har en 

fortid i bankverdenen, mener, Finansforbundets undersøgelse 

tegner et meget fint billede af verden set med en bankrådgivers 

øjne: 

”Det er i rådgivning, at medlemmerne har deres hjerte. At 

få lavet gode løsninger for folk giver dem selvforståelse og 

glæde ved arbejdet”, siger Carsten Holdum og fortsætter: 

”Der, hvor det går galt, er, når kunden tror, at de har mere 

med en rådgiver end en sælger at gøre, som deres arbejdsgiver 

gerne vil have. Den slags sager ser vi hele tiden i Forbru- 

 

gerrådet. Derfor siger jeg, at den objektive konflikt er i hvert 

eneste rådgivningsforløb. I alle sager skal der findes en løsning, 

der i en grad tilgodeser banken og i en grad tilgodeser kunden. 

I hver eneste sag overvejer rådgiveren, hvor mange penge 

skal banken tjene på det her arrangement. Hvilken rente vil jeg 

sætte på det rentespænd, der forhandles. Det er her, Forbrugerrådet 

ønsker at få klare linjer”, siger Carsten Holdum. 

 

 

Men oplever rådgiverne selv, at de først og fremmest er 

 

sælgere eller rådgivere? De er cirka delt 

på midten mellem 

dem, som siger ”begge dele”, og dem, som siger, at de mest er 

rådgivere. Næsteningen ser sig selv som overvejende sælgere, 

viser undersøgelsen. n 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

➼ 



saLgspres 

styrer rådgiverne 

Stort set alle er underlagt en eller anden form for salgsmål, 

viser Finansforbundets undersøgelse af sælger-/rådgiverrollen 

Hver eneste dag balancerer en bankrådgiver på den grænse, 

der adskiller salg fra rådgivning. En afgørende faktor for, 

hvordan udfaldet bliver, kommer fra salgspresset. Rådgiverne 

bliver hele tiden presset, ikke til at være sælgere, men til at 

sælge. Derfor har Finansforbundets undersøgelse af rådgiversælgerrollen 

set på, hvor stort salgspresset egentlig er på 

rådgiverne, og hvilke former det tager. 

Virksomhederne kan iværksætte en lang række aktiviteter 

som salgsmål, salgskonkurrencer, bonusordninger og så videre, 

der kommer til at virke som pres på rådgiverne for at sælge 

mere. 

Næsten 90 procent af rådgiverne er underlagt en eller 

anden form for salgsmål. Således har 57 procent personlige 

salgsmål, og 86 procent har kollektive salgsmål for deres 

afdeling eller team. Undersøgelsen viser også, at rådgivere 

med individuelle salgsmål er mere tilbøjelige end andre til 

at opleve interessekonflikter mellem rådgivning og salg. 

”Undersøgelsen viser, at der er et misforhold mellem de 

ansatte, som gerne vil være rådgivere, og deres arbejdsgivere, 

som hellere vil have, at de skal være sælgere. Det er derfor, 

der er indført forskellige incitamentsstrukturer. Stort set alle, 

viser undersøgelsen, er omfattet af direkte eller indirekte incitamentsordninger 

eller salgskonkurrencer. Og det virker utroligt 

handlingsstyrende, at man har en chef, der hver dag spørger 

til, hvor meget man har solgt, og hvor dagens sælger 

popper op på skærmen”, siger økonom Carsten Holdum, der 

kritiserer, at bankerne bruger salgsfremmende ordninger: 

”Det handler sjældent om særligt mange kroner for den 

enkelte rådgiver, men banken styrer medarbejderne meget 

ved hele tiden at fokusere på salget”, siger Carsten Holdum, 

der også mener, at den enkelte står utroligt svagt, når han 

skal kæmpe mod ledelsen med risiko for at få en fyreseddel. 

Står for skud 

Ifølge undersøgelsen får knap halvdelen af rådgiverne deres 

personlige salgsresultat offentliggjort på arbejdspladsen, og mere 

end tre fjerdedele af rådgiverne deltager i salgskonkurrencer. 


Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Det er der intet galt i, mener underdirektør i Finansrådet 

Susanne Dolberg: 

”Banken skal jo drives som en erhvervsvirksomhed, og derfor 

er man nødt til at have salgsmål. Jeg opfatter det ikke som 

et forsøg på at styre selve rådgivningen”, siger Susanne Dolberg, 

der til gengæld opfordrer ledelserne i bankerne til at 

bruge undersøgelsens resultater som et ledelsesværktøj: 

”Resultaterne kan være et godt redskab for bankledelsen 

på den måde, at de medarbejdere, der har indflydelse på de 

mål, der er sat for dem, og som har gode samarbejdsvilkår i 

afdelingen, de håndterer situationen bedre, ligesom de føler 

sig mindre stressede”. 

Pointen er klar i undersøgelsen: De rådgivere, som har individuelle 

salgsmål, er mere tilbøjelige til at opleve interessekonflikter 

mellem salg og rådgivning. 

Det er det, Forbrugerrådet gerne vil have på det rene. 

”Det ses af undersøgelsen, at rådgiverne helst vil være 

ordentlige rådgivere, og arbejdsgiveren helst vil have en sælger, 

og rigtig mange kunder tror, at rådgiveren tager deres 

parti. Det er også derfor, at rådgiverne må stå for skud, når 

den tillid svigtes“, mener Carsten Holdum. n 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

➼



jeg kan se mine 

kUnder i øjnene 

For to år siden valgte finansrådgiver Bettina Aabenhus at skifte 

arbejdsgiver, og det er et valg, hun er glad for. Hun kom fra et 

større pengeinstitut til en mindre lokalbank, hvor teamet er i 

centrum, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem 

den enkeltes resultater og aflønningen, hvor kunden bliver set 

i sin helhed, og der derfor ikke er kampagner for enkeltprodukter, 

og hvor medarbejderne selv er med til at formulere 

målene. 

”Som bankmedarbejder i dag vil du altid risikere at komme i 

et dilemma, for selvfølgelig skal der sælges. Du har brug for 

rygrad, moral og faglighed, uanset, hvor du er ansat. Men der 

er meget stor forskel på det pres, du bliver udsat for.”. 

I Djurslands Bank føler Bettina Aabenhus, at hun har fundet 

den arbejdsplads, der bedst passer til hendes egne værdier. 

””’Team, tryghed, trivsel”’ er en af bankens officielle værdier, 

og de er det også i praksis. Der bliver kun målt på os som 

team, og vi har ledelsens fulde opbakning til ikke at presse 

kunderne til produkter, de ikke har behov for. Derfor er der 

selvfølgelig heller ikke kampagner og konkurrencer, som jeg 

har oplevet i andre pengeinstitutter. Her kan jeg se mine kunder 

i øjnene og stå inde for det, jeg gør.”. 

Bettina Aabenhus vurderer også, at det er den tilgang, der 

er holdbar på lang sigt. 

”Vi lever jo af kundernes tillid, og den holder ikke til kanonsalg.”. 


Stærke værdier i Djurslands Bank beskytter ifølge Bettina Aabenhus medarbejderne 

i banken mod at presse produkter ned i halsen på kunderne 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Godt kendskab til kunderne 

I Djurslands Bank er der også kun en månedlig opfølgning og 

ikke den ugentlige, som Bettina Aabenhus har oplevet tidligere. 

Og det er mål, som medarbejderne har været med til at 

sætte. Hvert team har en bannerfører på de fire områder: 

bolig, pension, investering og forsikring, som op til de årlige 

budgetter kommer med udspil til teamets mål. 

”Ledelsen ser selvfølgelig på teamenes udspil i en sammenhæng, 

og den vurderer så, om der overordnet er balance i 

budgettet, og hvordan det hænger sammen med markedssituationen. 

På den baggrund kan de enkelte mål blive justeret 

lidt, men grundlæggende bliver der lyttet til os. Og derefter er 

det helt op til os selv, hvordan vi tilrettelægger vores aktiviteter 

for at nå målene. Det er ”’frihed til ansvar”’,”, siger Bettina 

Aabenhus. 

De eneste krav, der gennemsyrer organisationen, er, at den 

enkelte bankrådgiver skal kende sine kunder godt, at den 

objektive rådgivning skal tage udgangspunkt i det kendskab, 

og at man skal komme hele sin kundeportefølje igennem på et 

år. 

”For mig har det været en omvæltning. Men bestemt en 

omvæltning til det bedre,”, siger Bettina Aabenhus. n

sLikposer er 

en skændseL 

Nogle steder bliver rådgiverne forført af bonus, slikposer og vin til afdelingen. 

Andre steder er bonusordninger bandlyst 


I Jyske Bank er ledelsen klar i mælet: Nej!, siger direktør Anders 

Dam, hvis en områdedirektør bringer emnet bonusløn på 

banen. 

”Det bliver skudt ned med det samme”, fortæller formand 

for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch. Men selvom der ikke er 

bonusordninger i Jyske Bank, oplever Haggai Kunisch et øget 

salgspres. 

”Der er helt klart kommet større fokus på salg i de seneste 

år. Det sker i kraft af, at der bliver fulgt op på den enkelte og 

på områder. Hermed vil ærekære medarbejdere selvfølgelig 

lægge sig i selen for at få solgt bankens produkter. Det sker 

dog i den tydeligt kommunikerede kontekst, at der skal være 

kvalitet i salget, og at det skal baseres på, at kundernes behov 

er afdækket”. 

Haggai Kunisch opsummerer på denne måde: ”Rådgiverne er 

blevet gjort bevidste om, at salg er en vigtig del af opgaven”. 

ingen lån til aktiekøb 

Også salg af bankens egne aktier er man varsom med. Jyske 

Bank er et af de danske aktieselskaber, der har flest små aktionærer 

– omkring 250.000. Banken har altid haft en politik 

om at sælge bankens aktier til kunderne. Men i de seneste år 

har ledelsen indskærpet, at kunder skal gøres opmærksom på, 

at banken har en egeninteresse, og at der ikke bliver rådgivet 

om bankens aktier. Lån til indkøbet kommer ikke på tale. 

Ønsket om mere salg bliver jævnligt taget op i medarbejderudvalg/SU 

og bestyrelsen, men diskussionerne foregår i en 

god tone, baseret på den gensidige enighed om, at bonusordninger 

er bandlyst. 

”Det er uhyre sjældent, at jeg hører om kolleger, der har 

proppet produkter i halsen på kunderne”, siger Haggai 

Kunisch. 

Slik og båthorn 

Laila Busted, formand for Kreds Øst, har i den seneste måned 

haft finanskrisen tæt inde på livet med kollapserne i bankTrelleborg 

og Roskilde Bank og de stores overtagelse af Lokalbanken 

i Nordsjælland og Forstædernes Bank. 

Hun ser på sælger-/rådgiverproblematikken med stor 

alvor. For hende er det åbenbart, at salget er løbet løbsk i 

mange pengeinstitutter, og tilsyneladende er medarbejderne i 

den grad blevet suget ind af salgstankegangen, at de mister 

evnen til at se objektivt og kritisk på salget. 

”Der er jo snart sagt ingen grænser for de midler, der bliver 

brugt til at få salget i vejret, lige fra individuelle bonusordninger 

til båthorn, når et salgsmål er rundet, over slikposer, 

weekendophold, middage og vin til afdelingen. Det er en 

skændsel, der i sidste ende har sit udspring i den internationale 

konkurrence og ledelsernes aktieoptionsordninger, der 

boner ud med millioner, hvis vækstmålene bliver nået”. 

For Laila Busted er det eneste middel mod galskaben, at 

”det er uhyre sjældent, At jeg hører om 

kolleger, der hAr proppet produkter i 

hAlsen på kunderne”. 

Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds 

medarbejderne holder fast i deres faglighed, personlige stolthed 

og etik, står sammen og melder fra, når der sker noget, de 

ikke vil være med til. 

”Som individ skal du være umenneskelig stærk, og du risikerer 

dit job, hvis du står imod, når hele kulturen er gearet til 

salg og bonusordninger, og når virksomhederne begynder at 

ansætte sælgere uden finansuddannelse”, siger Laila Busted. 

Hun har i de sidste måneder set eksempler på medarbejdere, 

der har mistet alt. Job, opsparing og det sociale netværk 

i lokalområdet. 

”Jeg tror ikke, de har følt en interessekonflikt mellem at 

være sælger og rådgiver, for i mange tilfælde har de jo selv 

investeret i de samme papirer, som de har solgt til kunderne. 

De har ladet sig forføre af ledelser, der burde vide bedre”. 

I de situationer, hvor alarmklokkerne ringer, vil formanden 

for Kreds Øst opfordre til, at man bruger tillidsmanden og det 

faglige system. 

”Vælg dem, og brug dem til at stille de kritiske spørgsmål i 

samarbejdsudvalg og bestyrelser. Det er det, de er der til”. n 

➼ 



væk med 

individUeL BonUs 

Finansforbundet er parat til at få afskaffet alle de individuelle salgsmål og bonusordninger 


”Rådgivernes stigende fokus på salg er et ømtåleligt spørgsmål, 

som ofte bliver dyrket i avisernes spalter, og som mange 

har meget stærke meninger om. Som regel baseret på enkeltsager, 

hvor der berettes skrækhistorier om, hvordan kunder er 

kommet i økonomisk uføre på grund af en grådig bankansat – 

der angiveligt var mere sælger eller sågar pusher end rådgiver. 

Der er lavet analyser af, hvordan kunderne ser på det, og 

arbejds-giverne er blevet spurgt, men der var sjældent nogleen, 

der interesserede sig for, hvordan den enkelte bankmedarbejder 

oplevede det,”, siger Michael Budolfsen, næstformand 

i Finansforbundet, om baggrunden for, at 

Finansforbundet valgte at få foretaget en analyse af sælger-/ 

rådgiverproblematikken. 

Det er en analyse, der giver en række klare anvisninger på, 

hvad der kan gøre jobbet, arbejdsmiljøet og bankernes image 

bedre. 

En af de store psykologiske knaster i spillet om medarbejdernes 

loyalitet er individuelle bonusordninger. Og de skal 

ifølge Michael Budolfsen simpelt hen afskaffes. Jo før jo 

bedre. 

”Heldigvis kender vi ikke til provisionslønninger, hvor der er 

en direkte sammenhæng mellem salg og aflønning, men de 

individuelle bonusordninger er slemme nok, og de hænger jo 

slet ikke sammen med, hvordan arbejdet i en filial foregår. Her 

spiller medarbejderne sammen. Der er nogle i forreste linje, 

som klarer de hurtige dag til dag-forespørgsler, så er der rådgiverne, 

og endelig er der medarbejderne i back office, som 

skal sørge for, at alle aftalerne kommer endeligt på plads, og 

dokumenterne er i orden. Hvis ikke det samspil fungerer, hvis 

medarbejderen i forreste linje ikke opfanger et kundebehov, 

og hvis der er kludder i den efterfølgende dokumentation, 

stagnerer forretningen hurtigt. Derfor er det eneste rigtige at 

belønne hele teamet.” 

Mål sætter man selv 

En anden mærkesag for Michael Budolfsen er, at den enkelte 

medarbejder selvfølgelig selv skal være med til at sætte sine 

mål. 


”Det er sundt og motiverende med mål, men kun hvis du selv 

har været med til at sætte dem. Ledelsesudstukne mål forstærker 

dilemmaet og er ikke en sektor værdig, der fremhæver 

medarbejderne som sin vigtigste ressource. Alle psykologiske 

undersøgelser viser, at det ikke fungerer, hvis du ikke 

selv har indflydelse – se bare på, hvordan man træner sportsudøvere 

på eliteplan. De ville ikke flytte sig mange meter, hvis 

ikke deres egen motivation var drivkraften. Og jeg har absurde 

eksempler på, at fx en seniorrådgiver er blevet klandret for 

ikke at sælge nok pensionsordninger. Han kunne så gøre sin 

leder opmærksom på, at hele hans portefølje af kunder var 

over 55 år og dermed ikke kunne tegne nye pensionsordninger.” 

Det er medarbejderen, der kender sine kunder, og derfor 

ved, hvad der er realistisk at nå, understreger Michael Budolfsen. 

dilemmaer stresser 

”Og så er der endeligt problemet med arbejdsmiljøet. Undersøgelsen 

viser klart, at en medarbejder, der gang på gang 

sættes i et dilemma, bliver belastet og ramt af stress i meget 

højere grad, end den medarbejder, der selv er med til at formulere 

målene.” 

Tilsyneladende er der et paradoks mellem, at flere og flere 

pengeinstitutter er ved at indse, at individuelle bonusordninger 

er af det onde, samtidig med at mange medarbejdere 

føler, at salgspresset vokser. 

Michael Budolfsen vurderer, at det hænger sammen med 

det væld af nye produkter, der har set dagens lys i de seneste 

år. 

”På den ene side er det vældig godt med den kreativitet, 

der er med til at skabe produkter, der afdækker kundens behov 

mere fleksibelt, end man er i stand til med få, standardiserede 

produkter. Og i den sammenhæng er det i orden at øge fokus 

på salget, samtidig med at man udvikler medarbejdernes faglighed, 

så de bliver inspireret til at bevæge sig ud i alle hjørnerne 

af produktpaletten. Men det kræver lydhørhed og 

respekt for kompleksiteten fra arbejdsgivernes side.” n


pak jeres ting 

– det er sLUt 

globalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix 

Beskeden til de ansatte i Lehman Brothers i 

London var enkel og direkte mandag den 15. 

september, da den 158-årige institution opgav 

at finde en redning. 

”Det er slut. Find jer et nyt job og kom videre”, 

sagde Christian Meissner, der bare en 

uge tidligere var udnævnt til at styre Lehman 

Brothers i Europa. 

Og de var nødt til at parere ordre. Verden 

over samlede de ansatte hurtigt deres ejendele 

i papkasser og plastikposer og forlod kontorerne. 

Ikke bare uden job, men mange uden løn og 

opsparing, og alle uden bonusser og gratialer, 

der normalt blev udbetalt i aktier – nu fuldstændigt 

værdiløse. Nogle hæfter endda for de 

penge, de har brugt på deres firmakort. Financial 

Times beretter, hvordan nogle var så opsatte 

på at minimere deres tab, at de hamstrede 

kaffe og chokoladebarer for deres forudbetalte 

kantinekort. Lehman havde næsten 26.000 

ansatte på verdensplan. 


en ny verdensmagt 

”Når naboen mister jobbet er det 

en recession. Når du selv bliver 

arbejdsløs, er det en depression“ 

Harry S. Truman (USA's præsident fra 1945 til 1953) 

Mellemøsten flyder over med penge, selvtillid 

og ambition, skriver ugemagasinet Time. Senest 

har den statskontrollerede fond Mubadala 

Development Company fra Abu Dhabi investeret 

i GE (General Electric), og fonden satser på 

at blive en af de 10 største investorer i GE, der 

har været et stærkt symbol på amerikansk 

forretningsmæssig overlegenhed. 

GE og Mubdala har i den forbindelse sammen 

givet tilsagn om at investere otte milliarder 

dollar i et joint venture, der skal sælge finansielle 

produkter i Mellemøsten. For kort tid 

siden ville det have afstedkommet et ramaskrig 

i USA, men nu er kritikken forstummet. 

Som de siger i Wall Street: Likviditet er som 

ilt – man tænker kun over, hvor meget man 

skal bruge den, når den er væk, og hvis der er 

én ting, disse oliestater er i besiddelse af, så er 

det likviditet. 

den, der Ler sidst, 

Ler Bedst 

Rygtet går, at medarbejderne i Dresdner Kleinwort, 

Dresdner Banks investment bank, kaldte 

rivalen Commerzbank for ”Comedy Bank“. Det 

holdt de op med, da forsikringsselskabet Allianz 

opgav at få noget godt ud af købet fra 2001 og 

solgte Dresdner Bank videre til Commerz Bank 

for 9,8 milliarder euro. Købet har gjort Commerz 

Bank til Tysklands største detail-bank, når 

det handler om antal af filialer. 

Et af rationalerne bag købet er muligheden 

for store synergier og besparelser, læs: Fyringer. 

Op mod 9.000 ansatte står til at miste deres 

job. Det kommer især til at gå ud over medarbejderne 

i Dresdner Kleinwort, der har været 

årsag til nedjusteringer for fem milliarder kroner 

i løbet af kreditkrisen. Det er her, omkring 2.500 

af de forventede afskedigelser vil blive foretaget, 

skiver Reuters. Det er der ingen grund til at 

grine af, hverken først eller sidst. Og hvem ved 

nu om dage, hvem der bliver den sidste?

fanden tager de sidste 

Den amerikanske regerings redning af Fannie Mae og Freddie Mac kommer 

til at koste de amerikanske skatteydere i omegnen af 200 milliarder dollar 

Fannie Mae og Freddie Mac lyder som to 

gamle alkoholikere i en forfalden rønne med 

huller i taget. Efter 18 måneder med konstante 

fald i de amerikanske huspriser har 

associationen noget på sig – bortset fra at 

der, som de fleste efterhånden vil vide, er tale 

om USA’s største realkreditinstitutter. 

I september trådte den amerikanske regering 

til i en redningsaktion, der er verdenshistoriens 

største nationalisering. En redningsaktion, 

som alle økonomiske kommentatorer har været 

enige om at kalde nødvendig. Da udviklingen 

går hurtigt i disse uger, er det mest ufarlige at 

starte med et historisk tilbageblik. 

Fannie Mae, eller mere officielt Federal 

National Mortgage Association blev stiftet i 

1938 af præsident F. D. Roosevelt oven på den 

økonomiske krise for at skaffe amerikanere 

med beskeden indkomst billige boliglån. 

Freddie Mac kom til i 1970 for at give Fanny 

konkurrence og stadig med den fornemme 

målsætning at yde billige boliglån. Nu var det 

især soldater fra Vietnam-krigen, der var målgruppen. 

Deres opgave er at købe realkreditlån fra 

bankerne, ”pakke“ dem og sælge dem til investorer 

verden over. 

Fannie er den største, Freddie nummer to på 

markedet. Tilsammen står de for boliglån på i 

alt 6.000 milliarder dollar. Det er halvdelen 

af boligudlånene i USA, og hvad der svarer til 

næsten 43 procent af USA’s BNP. 

Det var privatejede aktieselskaber, der opererede 

med statsgaranti. Måske kan det forklare, 

at selskaberne ydede alt for ukritiske 

lån og investerede i risikofyldte subprimelån. 

Den aggressive politik begyndte i 1999, 

da den nytiltrådte direktør for Fannie Mae, 

Franklin Raines, erklærede, at han ville fordoble 

aktionærernes udbytte. 

Det seneste år er det dog gået stik modsat 

for de to finansielle kæmper, som ifølge Wall 

Street Journal har tabt 14 milliarder kroner i 

perioden. 

De økonomiske eksperter funderer stadig 

over, hvad redningsaktionen kommer til at 

betyde for markedet. 

Måske kan det stabilisere faldet i huspriserne. 

Der er stadig mange ”hvis’er“, når eksperterne 

udtaler sig. Nogle antyder - ikke at vi 

har set bunden - men at den nu er til at se herfra, 

og de modigste vover endda at tale om lys 

for enden af tunnelen. Men der er stadig jokere 

som fx stigende arbejdsløshed og stigende 

oliepriser, der presser økonomien og dermed 

huspriserne. 

Under alle omstændigheder er gættet, at 

redningsaktionen kommer til at koste de amerikanske 

skatteydere i omegnen af 200 milliarder 

dollar. Aktionærerne står formentlig til 

at miste deres penge, og ledelsen er blevet 

skiftet ud. 

Derimod er obligationsejerne, som overvejende 

er udenlandske banker og centralbanker, 

holdt skadesløse, og det er nok her, hele 

pointen med redningsaktionen kommer for 

dagen: En skyldnernation som USA har ikke råd 

til at træde långiverne over tæerne, og det 

kunne have uoverskuelige konsekvenser, hvis 

en masse banker blev revet med i faldet. Fannie 

Mae og Freddie Mac har tilsammen en gæld på 

i omegnen af 1.000 milliarder dollar. 

Nu ser det ud som om, regeringerne har sat 

prop i pengekassen. Sektoren må selv træde til. 

Som Financial Times skriver: Sådanne indgreb 

skal skys som pesten. Regeringer skal redde 

det finansielle system – ikke de enkelte institutter. 

Og aktionærerne har lært lektien på 

den hårde måde. Det er naivt at forvente, at 

gevinsterne er private, men tabene skatteydernes./ET 


evenTyrjunkie 

Nogle folk vælger at springe i elastik ud fra en bro. Andre 

springer ud med faldskærm. For syv år siden tog den dengang 

38-årige færøske Gudny Eysturoy springet fra Danmark til 

Oslo i fire år og siden til Hongkong i tre år, hvor hun landede 

på begge ben i en tysk bank. Hun sprang efter personlige 

udfordringer. 

”Bare det at få lov til at kunne stå på egne ben og teste 

sig selv. Det er i bund og grund det, det handler om. Man tager 

af sted, men aner ikke, hvor man lander henne. Jeg er eventyrlysten 

og er blevet afhængig af udfordringer. Usikkerheden 

giver mig et kick, ligesom andre får det af at springe ud i 

faldskærm. Min faldskærm er en eller anden tro på, at jeg 

nok skal lande. Jeg bliver bare nødt til at gøre det“, fortæller 

Gudny. 

I Hongkong trådte Gudny ind i en ny og mere larmende 

verden. Fyldt med mennesker. På gaden, i korridorerne og 

i elevatorerne. Der var liv overalt. Grænseoverskridende på 

flere punkter. Daglig kropskontakt med fremmede. Og en 

konstant pendlen mellem lande og tidszoner. Hongkong, Kina, 

Vietnam, Singapore og Europa. I jobbet, hvor Gudny kontaktede 

nordiske virksomheder i regionen for at markedsføre 


Usikkerheden 

giver mig et 

kick 

For syv år siden tog en eventyrlysten Gudny Eysturoy springet til en bank i 

udlandet. De første fire år i Oslo og de næste tre år i Hongkong, hvor hun dagligt 

krydsede landegrænser og tidszoner. I år kom hun hjem til Nordea i Danmark. 

Men hun befinder sig stadig et sted mellem Hongkong og København 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium 

banken og dens servicer. Fra kundebesøg i Shanghai og Beijing 

til telefonmøder til London og Berlin. Veninderne var fra alle 

verdens hjørner. England, Australien, Tyskland, Belgien, Indonesien 

og Thailand. Danmark var sat på standby. Og familiefødselsdage 

foregik igennem telefonen. 

Gudny har det godt med larmen i sit liv. Første gang hun flyttede 

var som teenager med sine forældre og to søstre fra 

Færøerne til Danmark: 

”Vi færinger er vant til at søge væk. Vant til, at familier 

bliver adskilt, fordi nogle skal til Danmark for at få en uddannelse, 

ud at sejle eller andet. At tage afsked med folk er 

velkendt. Længsel er velkendt. Det taler færinger ofte om“. 

dansk ledelsesstil i særklasse 

Gudny tog til Hongkong for at få udfordret sin danske 

vinkel på verden. Og det fik hun. Samtidig med hun fik en 

større forståelse for, hvad der var særligt dansk. Hvad det 

ville sige at leve i et demokrati, og hvad det betyder ikke 

at have politikere og ledere, som repræsenterer en. 

Den største forskel, hun oplevede på at arbejde i en dansk 

og en udenlandsk bank, var ledelsesformen.

➼

evenTyrjunkie 

➼ 

”I Skandinavien og i særdeleshed Danmark er vi meget antiautoritære. 

Vi har en meget flad organisationsstruktur, hvor 

der er en vis ligestilling mellem chefen og medarbejderne. Folk 

føler sig meget ansvarlige og er i stand til at tage egne initiativer 

og ansvar og komme med ideer. Der er en åben dialog 

med cheferne, som godt er klar over, de ikke ved alt og ikke 

skal vide alt. 

Den nordiske ledelsesstil er noget, som adskiller os fra 

resten af verden. Det, bemærkede jeg, da jeg kom til Hong- 

Kong“. 

I banken oplevede Gudny en udpræget kontrolkultur, som 

stadig sidder i baghovedet i dag. 

”Hver dag fik chefen en rapport over alle de mails, vi sendte 

ud. Med indhold og det hele. Det tænker man helt klart over. 

Der er noglr ting, man ikke skriver. Ens telefonregning blev 

tjekket for private samtaler, og så fik man en regning på 

dem“. 

Tilbage til stilheden 

I dag efter syv år på farten er Gudny tilbage i Danmark. I april 

gjorde hun faldskærmen klar igen og landede på dansk grund. 

Fire måneder senere satte hun sine ben som kunderådgiver i 

Nordeas eksport- og projektfinansieringsafdeling i København. 

Men hun føler ikke helt, at hun er landet endnu. 

”Mentalt er jeg stadig på rejse. Den mentale rejse er meget 

længere end flyrejsen fra Hongkong til København. Det går for 

hurtigt, vil jeg sige. Jeg er stadig et sted imellem Hongkong 

og København“. 

I København er det dejligt, at luften er ren, og himmelen 

klart blå. Det er den sjældent i Hongkong på grund af forureningen. 

Men stilheden er svær at vænne sig til. Larmen er væk. 

Kampen for pladsen på fortovet og i elevatoren er væk. Det 

samme er den daglige kontakt til de nyerhvervede venner. 

Pludselig eksisterer grænser og tidszoner igen. Både de fysiske 

og de mentale. Og nu er det vennerne og ikke familien, 

Gudny mødes med i telefonen. Det tager tid at vænne sig til. 

”Man plejer at sige, at det tager et halvt år at komme på 

plads fysisk, at få indrettet sig med en lejlighed, møbler, tv 

osv. At det tager knap et år, før man har etableret en form for 

omgangskreds, netværk. Det tog sådan set et år for mig i 

Hongkong. Man får nogle venner hen af vejen, men det tager 

tid. Typisk bliver man venner med folk, som også er udstationeret“. 

I Hongkong fik Gudny få kinesiske venner. Det ærgrer 

hende, fordi det betyder meget for hende at være en del af 

den kultur, hun befinder sig. Hun insisterer på ikke at være 


udstationeret som turist. Men det var svært at komme ind på 

livet af kineserne. For Gudny var Hongkong meget segregeret 

mellem europæerr og kinesere. Og det kunne også mærkes på 

jobbet. Kontakten med de kinesiske kolleger på arbejdspladsen 

var god. Men når frokosten skulle spises, ville kineserne 

helst holde sig for sig selv. Så holdt integrationen ikke længere. 

Travl kultur 

I Nordea i Danmark får Gudny stadig det internationale perspektiv 

med igennem sit arbejde. Hun taler med danske virksomheder, 

som henvender sig til banken for at søge finansiering 

til eksport til primært tredjeverdenslande. Den skriftlige 

kommunikation er på engelsk. Men samtalerne med kollegerne 

på dansk. Og her pendler Gudny stadig imellem dansk og 

favoritten engelsk. Når det gælder arbejdstiderne, er hun heller 

ikke landet helt. Hun har før taget sig i at tage en tur på 

Strøget efter arbejdet, fordi det er for mærkeligt at komme 

hjem kl. fem eller seks om aftnen, når man er vant til at komme 

hjem mellem syv og ni. 

”I Danmark er man ligeglad med, om chefen er der. Man 

kan gå, når klokken er fire, uden at nogen løfter et øjenbryn. 

De fleste andre steder i verden bortset fra Skandinavien går 

man typisk ikke fra sit kontor eller skrivebord, før chefen er 

gået. Omvendt går chefen heller ikke, før det er sent. For man 

skal ikke tro, han ikke bestiller noget. Det er tåbeligt, så sidder 

man og venter på hinanden, mens man prøver at se ud, som 

om man laver noget. Kulturen er, at man altid er ’very busy’ og 

bliver på kontoret længe“. 

Personligt føler Gudny, at hun har rykket sig rigtig meget 

ved at prøve at bo og arbejde i udlandet. 

”Jeg er blevet mere målrettet og har fået mere ben i næsen, 

ingen tvivl om det. Min ’comfort zone’, troen på at jeg nok skal 

klare det, er blevet markant større - fra at være en håndboldbane 

til at være en fodboldbane. Man finder ud af, at man kan 

meget mere, end man forestiller sig, når man bare sidder derhjemme. 

Og jeg har ikke haft de fjerneste betænkeligheder 

ved at tage ud. Man kan altid få en billet hjem igen, værre er 

det ikke”. 

Og faldskærmen bærer Gudny stadig rundt på. Hun ved 

aldrig, hvornår hun får brug for den igen. ”Jeg er tricket af det 

ukendte. Det uvisse. Jeg vil ikke have, at tingene kører efter et 

fast skema eller nogle rutiner. Jeg er nærmest omvendt. Jeg 

vil gerne have tingene uden for rammen hele tiden. Hvis det er 

for meget inden for rammen, får jeg klaustrofobi. Jeg føler mig 

fortrolig med at være på usikker grund“. n

arkivet 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

de fLittige penge 

i finansBanken 

Pengeinstitutterne lever gerne et stille liv uden de store armbevægelser. 

En undtagelse var Finansbanken med den karismatiske Alex Brask Thomsen ved roret 

Klassens ballademager. Det sorte får i flokken. Begge talemåder passer 

udmærket på Alex Brask Thomsen og hans Finansbanken, hvis man 

spørger den etablerede bankverden. Det er nu 50 år siden, Finansbanken 

slog dørene op til et stykke særegent bankhistorie. 

Brask Thomsen åbnede Finansbanken i 1958, som han drev fra sin 

formandsstol i Schweiz. Selvom Finansbanken var liden af størrelse til 

at begynde med, skulle den snart give genlyd, så det rungede. Med 

kreativ og pågående markedsføring, som Brask Thomsen selv stod for, 

påberåbte han sig alverdens opmærksomhed med slogans som ”De flittige 

penges bank” eller ”Dovne penge? Gi’ dem Finansbank!”. Det 

var en højst usædvanlig måde at reklamere for en bank på dengang, 

hvor den finansielle sektor var meget konform og konservativ. 

Men det stoppede ikke her, for konkurrenterne fik gerne en drillende 

hilsen med. Eksempelvis da Finansbanken åbnede sin første filial på 

Amager, hvor Amagerbanken stod stærkt. I annoncen for åbningen 

lød det: ”Nu bli’r renten go’ på Amar’bro”. 

Et andet eksempel er åbningen af en filial i Åbyhøj, som kom til at 

ligge i en naboejendom til en sparekasse, der havde sit slogan ”Spørg 

Sparekassen” bøjet i neon på husmuren. Hvorfor Finansbanken opsatte 

et reklameskilt med direkte svar hertil: ”... men brug en bank”. 

Sådan får man ikke gode venner i den finansielle sektor, men det så 

Brask Thomsen stort på. Den stærkt udadvendte form gjorde banken 

populær og resulterede i en stærk vækst. Ikke mindst på grund af bankens 

høje indlånsrenter, der fik kunderne til at strømme til, og nogle 

årlige generalforsamlinger, der fyldte KB Hallen til bristepunktet. 

Ser man bort fra den høje indlånsrente, satsede Finansbanken mest 

på nicher i finansverdenen. Blandt andet specialiserede man sig i pantebreve. 

Det blev en lukrativ forretning i en tid, hvor familien Danmark 

byggede parcelhuse, og byggebranchen var rødglødende. 

En anden niche fandt banken i udenlandske kunder, der godt kunne 

lide bankens høje indlånsrente og evnen til at holde bankhemmeligheder 

for sig selv. For at opdyrke det udenlandske marked udnævnte man 

i 1966 prins Peter af Grækenland til æresformand i Finansbanken. Han 

skulle skabe kontakterne ude i verden, hvilket i høj grad lykkedes. I 

1972 kom 54 procent af bankens indlån fra udenlandske indskydere. 

Knap så populære gæster i Finansbanken var Banktilsynet. Til Brask 

Thomsens store fortrydelse var de jævnligt på besøg i hovedsædet på 

Vesterbrogade. Rygterne gik, at Finansbanken finansierede højst tvivlsomme 

foretagender, også nogle, hvis aktiviteter lå på den tvivlsomme 

side af lovens grænser. 

Højdepunktet i denne henseende blev den meget omtalte bagmandsrapport 

i 1973, som ramte Finansbanken hårdt moralsk, men 

slet ikke på indlånet. Folk bekymrede sig tilsyneladende ikke om lyssky 

forretninger. 

I 1980 solgte Brask Thomsen ret overraskende Finansbanken til 

Jyske Bank. Inden sin død i 2005 blev han – igen – landskendt, da han 

i 1992 tilbød Københavns Kommunes gabende tomme pengekasse 

250 millioner kroner, hvis de til gengæld omdøbte Nørrebrogade til 

Alex Brask Thomsens Gade. Det ville kommunen ikke, men til gengæld 

kunne Brask Thomsen se tilbage på et virke i bankverdenen, der satte 

sine tydelige aftryk og forandrede bankernes måde at agere på i offentligheden. 

n 

BAnkhiSTorie 


MedleMSServiCe 

Næstformand, Kent Petersen. 

et skridt mod Bedre 

sagsBehandLing 

sagsBehandLerens 10 BUd 

› Sagsbehandleren rådgiver inden for eget fagområde og kan henvise til 

yderligere rådgivning hos andre relevante rådgivere. 

› Sagsbehandleren udviser loyalitet over for dig og overholder sin tavshedspligt. 

› Sagsbehandleren rådgiver dig professionelt uden at lade sig påvirke af 

sin personlige opfattelse. 

› Sagsbehandleren varetager dine interesser uafhængigt af andre interesser. 

› Sagsbehandleren anerkender din ret til selvbestemmelse vedrørende 

forhold, som du har råderet over. 

› Sagsbehandleren sikrer, at du forstår rådgivningen, bl.a. ved at stille 

kontrolspørgsmål og ved at benytte et forståeligt mundtligt og skriftligt 

sprog. 

› Sagsbehandleren sikrer sig, at sagen er fuldt belyst. 

› Sagsbehandlerens beskriver lovens muligheder og bestemmelser. 

› Sagsbehandleren rejser berettigede krav, hvis du ønsker det. 

› Sagsbehandleren overholder frister og orienterer dig om dem. 

(Kilde: Finansforbundets principper for god sagsbehandling) 


Finansforbundet lancerer efter 

nytår en ny uddannelse for sagsbehandlere, 

som er målrettet tillidsmænd og 

kredsbestyrelsesmedlemmer. Målet er 

at give behandlingen af medlemmernes 

sager et kvalitetsløft 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Som den første fagforening har Finansforbundet indført Union 

Governance – principper for god fagforeningsledelse. Til god 

fagforeningsledelse hører sagsbehandling af en høj kvalitet, 

og derfor har forbundet vedtaget og implementeret en 

række retningslinjer for god sagsbehandling. 

Næste skridt i rækken er en decideret sagsbehandleruddannelse, 

som henvender sig til tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer, 

som behandler sager, hvor medarbejdere 

afskediges, får advarsler eller på anden vis kan være 

på kollisionskurs med arbejdsgiveren. 

”Det handler om at kvalitetssikre sagsbehandlingen i 

Finansforbundet, så man som medlem får den bedst mulige 

service, uanset om man går til sin tillidsmand, sin kreds eller 

til sekretariatets jurister med sin sag“, siger Kent Petersen, 

næstformand i Finansforbundet. 

Han forventer stor efterspørgsel fra tillidsmænd og kredse 

på sagsbehandleruddannelsen, hvor første hold begynder til 

januar. 

På uddannelsen præsenteres deltagerne for værktøjer og 

metoder til: 

- at afdække medlemmets opfattelse af sagen, samt ønsker 

og behov 

- at indsamle og dokumentere relevant data 

- at klarlægge sit mandat 

- at kortlægge sagens processuelle forløb; herunder de fagretlige 

regler.

Der veksles mellem teorioplæg og cases, hvor man arbejder 

intensivt med juridiske problemstillinger inden for arbejdstid, 

løn, ansættelsesforholdets ophør, vilkårsændring samt ligebehandling 

og forskelsbehandling. 

Samtidig får deltagerne vendt blikket indad i forhold til at 

arbejde loyalt med medlemmets ønsker inden for rammerne 

af rådgivningen, og gennem forskellige kommunikationsøvelser 

trænes blikket for at få hele sagen belyst. 

en uddannelse på flere niveauer 

Niels J. Ellegaard, som er tillidsmand i Sparekassen Faaborg, 

ser frem til den nye uddannelse. ”Jeg tror, vi er mange tillidsmænd, 

som har siddet en del år på posten, som godt kunne 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

trænge til et ’brush up’-kursus i sagsbehandling. Der er ingen 

tvivl om, at man som tillidsmand vil have gavn af at tage 

uddannelsen. Jeg fornemmer, at der er flere sager at tage sig 

af ude i virksomhederne nu end for et par år siden, fordi mange 

flere medarbejdere føler sig presset“, siger Niels J. Ellegaard, 

som også er næstformand i Kreds Syd og medlem af Finansforbundets 

hovedbestyrelse. 

Sagsbehandleruddannelsen kan tages på flere niveauer. På 

det højeste niveau afslutter man ddannelsen med en opgave, 

som skal bestås. Består man, er man kvalificeret til på vegne af 

Finansforbundet at behandle mere juridisk komplicerede sager, 

for eksempel afskedigelsessager. n 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



spørgehjørNet 

Modregning i erstatning 

for tab af erhvervsevne 

Arbejdsskadestyrelsen har forhøjet mit tab af 

erhvervsevne med yderligere 15 procent på 

grund af en arbejdsskade, som jeg har været 

ude for. 

Det drejer sig om 50.400 kroner, og erstatningen 

er udbetalt med tilbagevirkende kraft. 

Da jeg er på offentlig førtidspension, siger 

kommunen nu, at de har krav på hele beløbet. 

Kan det være rigtigt? 

Venlig hilsen Jane Olsen 

Svar 

Nej, det er ikke rigtigt. Godt, du tjekker 

det!Kommunen har krav på at få betalt et 

beløb tilbage svarende til det, som kommunen 

har udbetalt for meget i førtidspension. Da en 

offentlig førtidspension bliver reguleret på 

baggrund af andre indtægter, ville din førtidspension 

fra kommunen have været mindre i 

den periode, som erstatningen dækker. 

Førtidspensionen skal kun nedsættes med 

30 procent af indtægten, der ligger ud over 

en særlig beløbsgrænse. Herudover skal der 

betales skat. 

Så du har et stort beløb til gode. 

Venlig hilsen ente Knudsbøl, socialrådgiver 

Betaling for overarbejde 

til deltidsansat 

Jeg er ansat i finanssektoren, under Standardoverenskomsten 

og har fem ugers ferie + 

overarbejde. Min ansættelse er på deltid med 

en ugentlig arbejdstid på 30 timer fordelt på 

fire dage og en ugentlig fridag. 

En gang imellem sker det, at jeg alligevel må 

arbejde over og inddrage min fridag helt eller 

delvist. Jeg er i tvivl om, hvordan dette honoreres. 

Kan I hjælpe med det? 

Venlig hilsen Sabine Abildgaard Andersen 

Svar 

Dit spørgsmål reguleres i Standardoverenskomstens 

§ 20, dvs. regler for overarbejde i 

arbejdstidsniveau 1. Her står der, at arbejdstid 

ud over den aftalte arbejdstid honoreres med 

din timeløn + 50 procent for de første tre 

timer og derefter med din timeløn + 100 procent. 

For arbejde på lørdage, søndage og helligdage 

har du ret til timeløn + 100 procent. 

I arbejdstidsniveau 1 er det dog mest 

almindeligt, at overarbejde afspadseres. 

Skal du afspadsere, gives der for de første 

3 timers overarbejde 1:1½, og for resten samt 

for lørdage, søndage og helligdage 1:2. 

Du skal være opmærksom på, at du efter 

reglerne i Standardoverenskomstens § 20 

ikke kan beordres på overarbejde på din fridag. 

Det skal ske på frivillig basis. 

Med venlig hilsen 

Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig 

Opsigelse på grund 

af helbredet 

En af mine kollegaer, som påtænker at sige op 

(sygemeldt i øjeblikket), er blevet gjort 

opmærksom på fra sin læge, at der findes en 

Skriv til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at 

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der 

vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

formular omkring sygdom, som siger noget 

om, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet 

blot ikke for den pågældende arbejdsgiver. 

Kan I give mig en nærmere forklaring på 

dette? 

Venlig hilsen P. Nielsen 

Svar 

Man kan godt opsige et job uden karantæne, 

hvis opsigelsen skyldes helbredet. Der skal en 

lægelig vurdering indover, og til dette brug er 

der udarbejdet en særlig standardlægeattest. 

Lægeattesten kan rekvireres hos FTF-A. 

Lægeattesten bruges til at dokumentere, at 

der ved det konkrete arbejde er opstået helbredsmæssige 

problemer, eller at allerede 

konstaterede problemer forværres. 

Det vil være en betingelse for at acceptere 

opsigelsen som en gyldig grund (dvs. uden 

karantæne), at din kollega, inden opsigelsen, 

forgæves har forsøgt at få andet arbejde på 

arbejdspladsen. Dette under forudsætning af, 

at en omplacering på arbejdspladsen kunne 

have fundet sted. 

Hvis lægeattesten beskriver nogle meget 

generelle helbredsmæssige begrænsninger, 

kan FTF-A blive i tvivl om din kollegas rådighed 

for arbejdsmarkedet. I så fald vil FTF-A 

skulle foretage en rådighedsvurdering af din 

kollega med henblik på afdækning af, om disse 

helbredsmæssige problemer er så omfattende, 

at hun ikke vil kunne være til rådighed 

for arbejdsmarkedet. 

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten 

i Finansforbundet

finanssektorens 

feriefonds hUse 2008 

Den 9. oktober 2008 kl. 8.30 åbnes for udlejning af Finanssektorens 

Feriefonds huse i 2009 via Finansforbundets hjemmeside 

www.finansforbundet.dk, og fra den 16. oktober 

2008 kan du også ringe. 

Udlejningen gælder følgende perioder: 

Sommerhusene: Uge 7 + 8 samt fra uge 14 til og med uge 22. 

Mellempris: Uge 7, 8, 15 og 16. 

Boligen på Bornholm samt lejlighederne i København: Uge 1 til 

og med uge 22. 

Lejebeløbet skal indbetales, når du har modtaget vor bekræftelse 

på leje af feriebolig. 

Mulighed for udlejning til pensionister 

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et 

feriehus, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge det. 

Vigtigt 

Da det ofte er tilfældet, at flere medlemmer booker den 

samme feriebolig med få minutters mellemrum, kan du ikke 

vide dig sikker på at have fået den ønskede feriebolig. Det er 

Finansforbundet, der skal markere huset som optaget, og 

derfor kan der gå lidt tid, inden du kan se huset markeret som 

optaget på hjemmesiden. Modtager du ikke et brev inden en 

uge, har en anden fået booket først. 

EBElTOFT EBElTOFT EBElTOFT BORNHOlM 

Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Hasle Marina 31 

Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11 Mellempris 

ekskl. el 

Lavpris 

ekskl. el 

Bornholm Hasle Marina 31 * Kr. 1.900 kr. 1.600 

Odsherred Engsvinget 5 * Kr. 1.700 kr. 1.400 

Odsherred Højby lyngvej 29 Kr. 1.300 kr. 1.000 

Ebeltoft Øreflak 11 A Kr. 1.700 kr. 1.400 

Ebeltoft Stenagervej 57 A Kr. 1.900 kr. 1.600 

Ebeltoft Stenagervej 57 C * Kr. 1.900 kr. 1.600 

Ålbæk Urfuglevej 18 Kr. 1.500 kr. 1.200 

Ålbæk Oksevej 61 * Kr. 1.800 kr. 1.500 

Ålbæk Musvågevej 15 Kr. 1.700 kr. 1.300 

Ålbæk Musvågevej 176 Kr. 1.800 kr. 1.500 

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller 

fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14 

Hel uge inkl. el 

Uge 7 og 8 

Halv uge inkl. el 

København V Gasværksvej 13, 1. th. * Kr. 2.800 kr. 1.400 

København NV Frederiksborgvej 17, 1.th. * Kr. 2.800 kr. 1.400 

*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen 

MedleMSServiCe 


a jour 

MEDDElElSER 

NYHEDER 

SERVICETIlBUD 

ReseRvéR en aften til PeteR Mygind 

Hvordan skaber du det gode liv? I november måned 

holder Finansforbundet gratis aftenarrangementer 

for medlemmer under 35 år. Her sætter vi fokus på 

at skabe sammenhængskraft mellem arbejdslivet og 

det øvrige liv. Peter Mygind deler sine personlige 

erfaringer med gode og dårlige dage og giver råd til, 

hvordan du skaber mere kvalitet i dit liv. 

”Det er muligt at gå glad på arbejde hver eneste 

dag – det kræver bare en lille indsats”, siger han. 

Vi skuer også mod fremtiden og ser på hvordan 

vi forestiller os sektorens tendenser og udfordringer 

i år 2015. 

Hvis du ikke vil gå glip af et forrygende og underholdende 

arrangement, så sæt kryds i kalenderen på 

én af følgende datoer: 

Aalborg 10. nov. 

Århus 18. nov 

København 19. nov. 


forBUndet BetaLer dUsør for 

opkLaring af røveri 

I løbet af kort tid i juli og august bleve der begået tre banlkrøverier mod henholdsvis 

Nørresundby Bak i Tylstrup, spar nord i Nibe og Øster Brønderslev Sparekasse i Øster 

Brønderslev. Efterfølgende gik Nordjyllands Politi ud og efterlyste vidner, der kunne 

føre til opklaring af røveriet og signalerede, at en dusør kunne hjælpe med opklaringen. 

Derfor besluttede Finansforbundet i lighed med lignende situationer tidligere at 

finansiere en dusør på 75.000 kroner i samarbejde med de tre berørte banker. For nylig 

er bankrøveriere opklaret, og dusøren er derfor ved at blive udbetalt til de vidner, 

som hjalp politiet på sporet. 

Du kan finde tidspunkter og adresser for arrangementerne 

på www.finansforbundet.dk/ung, hvor du 

også kan tilmelde dig. 

kort med gode råd om 

stress 

BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet for kontor og 

finans) har lanceret 11 kort om stress, som indeholder 

gode råd om, hvordan den enkelte medarbejder 

kan forebygge og håndtere stress i hverdagen. 

Materialet udgør FOKA´s igangværende projekt 

om stress. Kortene giver gode råd om, hvordan du 

kan blive bedre til at tilrettelægge din arbejdstid 

hensigtsmæssigt, søge hjælp fra dine kollegaer og 

chef samt spise hensigtsmæssigt, så du får den 

rette energi til at varetage arbejdet. Er der nogle af 

kortene, som rammer dig, passer godt til én af dine 

kollegaer eller blot er tankevækkende, kan de rives 

ud, hænges op eller foræres væk. 

På www.arbejdsmiljoweb.dk/kortstress kan du læse 

mere og bestille kortene.

ejseLegater UddeLes 

sidst i oktoBer 

I sidste nummer af Finans fremgik det, at legaterne 

fra Finansforbundets Rejsefond næste gang uddeles 

sidst i april. Det er ikke korrekt. Næste uddeling finder 

sted sidst i oktober 2008. Finansforbundets 

Rejsefond kan søges af alle medlemmer, der har 

behov for støtte til studier her i landet eller i udlandet 

med relation til arbejdet i sektoren. Sidste frist 

for skriftlig ansøgning er den 14. oktober. 

kUrser i kompetenceafkLaring 

Finansforbundet har i samarbejde med henholdsvis 

Markman og Futurecom udviklet to nye kurser, som 

dels kan hjælpe dig med at afklare hvilke kompetencer, 

du har udviklet gennem dit arbejdsliv, og dels 

kan hjælpe dig videre i din karriere, enten inden for 

virksomheden eller i en helt ny retning 

Personprofil, motivation og strategi (i samarbejde 

med Markman) vil give dig inspiration og viden 

til at finde ud af, hvad der motiverer dig jobmæssigt. 

Der arbejdes med personlige strategiværktøjer, og 

kurset hjælper dig med at udarbejde en personlig 

handleplan. 

Kurset afholdes den 15.-16. november 2008 

i Jylland. 

Prisen er kroner 4.500. For medlemmer kroner 

3.000. 

dit eget kompetencekort (i samarbejde med 

Futurecom) tager udgangspunkt i dit liv, og der 

arbejdes med kompetenceafklaring på en nærværende 

måde. Du vil møde en coach, der bl.a. introducerer 

dig til MBTI profil analysen. Kurset har fire 

faser: 

• uddybende samtale om din personprofil 

• muligheder for dig på baggrund af dine kompetence 

og værdier 

• udvikling og rammesætning om din fremtidige 

karriere 

• virkeliggørelsen af dine planer med en coach. 

Kurset afholdes 22.-23. november 2008 

på Sjælland. 

Prisen er kroner 6.200. For medlemmer kroner 

4.100 

Tilmeld dig hurtigt på finansforbundet.dk. 

Yderligere information fås hos Steen Jensen, Peter 

Weng eller Morten Stick i Finansforbundet 

NYT FRA 

IT-KLUBBEN 

It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle 

sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer 

arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse 

for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. 

IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med 

interesse for it kan deltage i aktiviteterne. 

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN 

DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE 

OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. 

• Har du tilmeldt dig IT-klubbens spændende 

medlemsmøder i oktober og 

november? 

Ellers kan det stadig nås på www.finansforbundet/it. 

• 6. oktober kan du i Fredericia høre 

Peter Lund Madsen fortælle om 

hjernen 

• 5. november kan du i Ballerup høre 

Kasper Moth-Poulsen fortælle om 

nanoteknologi og molekylær elektronik 

• 10. november kan du i Aalborg høre 

Morten Bay fortælle om it-gadget og 

ungdommens brug af it 

• Lær at bygge din egen hjemmeside 

med IT-klubben! 

IT-klubbens medlemstilbudsafdeling 

udbyder nu for første gang et spændende 

weekendkursus i opbygning af 

simple hjemmesider. 

Kurset har til formål at give medlemmer 

grundlæggende færdigheder inden for 

opbygning af simple hjemmesider med 

nogle af de gratis værktøjer, der findes til 

fri afbenyttelse. Kurset giver generel viden 

og færdigheder inden for grafik og billeder 

til internettet. Efter kurset vil deltageren 

kunne oprette sin egen hjemmeside 

og have lært at vedligeholde den og tilpasse 

sine egne billeder til at lægge ud på 

internettet. 

Kurset gennemføres i weekenden den 22. 

og 23. november 2008. Du kan læse mere 

samt tilmelde dig til kurset på www.finansforbundet.dk/it. 

Der er begrænset deltagerantal til kurset. 

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet 

– så skynd dig, hvis du gerne vil 

lære at opbygge din egen hjemmeside!

SeniorrejSer 

tag tiL opera 

i verona 

Finans Senior Rejser har efterhånden bestået i fem år, omkring 470 

personer har deltaget på vore rejser, og destinationerne har været 

mange. 

Specielt Kina har været en stor succes med en hel del rejser til 

Beijing og Yangtze-floden. 

Vi har ligeledes haft rejser til Sydafrika, Mexico, Vietnam, Toscana, 

Thailand, USA, og i Jjanuar 2009 New Zealand. 

Alle seniorer, der er medlem af Finansforbundet, kan deltage på 

vore rejser. Der må tages ledsager med, det være sig ægtefælle, en 

ven eller et par gode venner. 

Man skal bare melde sig, når vi annoncerer, som vi gør to gange 

årligt i bladet Finans. 

Derudover kan man blive optaget i vort mail-kartotek – det har 

allerede 615 personer gjort. De får, cirka 10 dage før vi annoncerer 

rejser, tilsendt samtlige rejsebeskrivelser på de annoncerede rejser 

og får ligeledes tilsendt rejser, som vi ikke annoncerer i Finans. 

Der er ingen forpligtelser forbundet med mail-kartoteket, så 

ønsker du at blive optaget, så sendt en mail med påskrift. 

Finans Senior Rejser til Gunner Schmidt, gunnerlisbet@post.tele.dk. 

Finans Senior Rejser planlægger for sommeren 2009 én eller to rejser 

til de store opera-forestillinger i Verona, hvor hver aften mere 

end 20.000 tilhørere lader sig rive med og begejstres over nogle af 

verdens skønneste stemmer under Italiens mørke himmel. 

Vi ved, at operaerne Aida, Carmen, Barberen i Sevilla og Tosca vil 

være på repertoiret. 

Rejser gennemføres både som 3-dages og 4-dages rejser med 

henholdsvis én eller to opera-forestillinger. 

Yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding fås hos: 

Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mail: gl.hvidegaard@ 

mail.dk. 

new ZeaLand i janUar/feBrUar 2009 

Denne rejse er annonceret tidligere, men skulle du være interesseret, 

så kan yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding. fås hos 

Gunner Schmidt, Ttlf. 74 76 14 00 eller gunnerlisbet@post.tele.dk. 


Specialrejse med Finans Senior Rejser 

Tag med til Beijing og Xian 

Oplev storslåede seværdigheder i Beijing, besøg kinesiske 

landsbyer og se den enestående terrakotta-hær i Xian 

- Med dansk rejseleder, 9 dage 

På denne rejse med Finans Senior Rejser og 

Albatros Travel kommer vi til at vandre på Den 

Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds 

Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den 

kinesiske kultur. I Xian ser vi terrakotta-hæren, 

som anses for det 20. århundredes største arkæologiske 

fund. 

Selv om Kina endnu er præget af sin tusinde år 

gamle kultur, trænger den moderne verden sig 

nu for alvor på i hastigt tempo. I Beijings centrum 

kan vi følge, hvordan store højhuse nærmest 

springer op af jorden langs de brede strøg, men 

vi oplever også de bagvedliggende maleriske 

”hutonger” – smalle krogede gader og stræder, 

hvor små lave gårdhavehuse nærmest læner sig 

op af hinanden. Vi besøger vi en landsby i nærheden 

af Den Kinesiske Mur og én i omegnen af 

Xian. 

Vi bor centralt på gode turistklassehoteller og har 

dansk rejseleder på turen. 

Dagsprogram 

Dag 1 Afrejse fra Kastrup omkring aftenstid. 

Dag 2 Ankomst Beijing, besøg ved Himlens 

Tempel. 

Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Den 

Forbudte By, Sommerpaladset og Peking 

Opera. 

Dag 4 Den Kinesiske Mur, lokal landsby og 

nattog til Xian. 

Dag 5 Ankomst til Xian, besøg på medicinmarked, 

terrakottahæren, landssby og 

”Hot Pot”-aftensmad. 

Dag 6 Den Store Vildgås Pagode, by-muren, 

muslimsk kvarter og Tang-teater. 

Dag 7 Tai Chi-morgengymnastik, tid på egen 

hånd og fly til Beijing. 

Dag 8 Tid på egen hånd og Peking And. 

Dag 9 Hjemrejse til København med ankomst 

sidst på eftermiddagen. 

Afrejse 7. maj 2009 Kr. 13.990,- 

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.490,- 

KINA 

Xian 

Beijing 

Prisen inkluderer 

Shanghai 

Flyrejse København - Beijing 

t/r med SAS. 

Forplejning om bord. 

Alle flyskatter og-afgifter. 

Dansk rejseleder. 

Transport, udflugter og 

entréer jf. programmet. 

Ophold på gode turistklassehoteller. 

Helpension på nær frokost 

dag 7 og 8 og middag 

dag 7. 

Bestilling af rejse og 

specialprogram: 

Finans Senior Rejser 

Alex Wagner 

Tlf. 43 64 75 14 

hanne.alex.wagner@4syd.dk 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning


Det Vilde Vesten 

En odyssé gennem det vestlige USA’s fantastiske 

nationalparker og de berømte storbyer 

- Med dansk rejseleder, 15 dage 

Rejsen gennem “Det Vilde Vesten” rummer hele 

det amerikanske paradoks af underskøn, næsten 

uberørt natur, gigantiske storbyer med skyskrabere 

og et væld af forlystelser og underholdning. 

USA’s nationalparker byder på fantastiske natur- 

oplevelser, og til sidst må man opgive at sammenligne 

Grand Canyon, Bryce, Zion og 

Yosemite og blot konstatere, at ingen billeder 

kan leve op til virkeligheden. 

Vi kører gennem nogle af Amerikas mest øde og 

storslåede naturområder i staterne Californien, 

Arizona, Utah og Nevada. På rejsen oplever vi 

besynderlige og betagende naturfænomener, 

klodens varmeste og mest ugæstfrie ørken, verdens 

største slugt, enestående klippeskulpturer, 

røde ørkener, saltsøer samt storbyernene Los 

Angeles og San Francisco. 

”Det Vilde Vesten” er en solid rejse på gode 

hoteller med pæne, rummelige værelser og alle 

faciliteter. Morgenmad på hotellet er inkluderet i 

rejsens pris. 

Dagsprogram 

Dag 1 Afrejse. 

Dag 2 San Francisco. 

Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria. 

Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los 

Angeles. 

Dag 5 Los Angeles. 

Dag 6 Los Angeles, Calico og Laughlin. 

Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon. 

Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce 

Canyon. 

Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og 

Las Vegas. 

Dag 10 Las Vegas. 

Dag 11 Death Valley og Visalia. 

Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og 

San Francisco. 

Dag 13 San Francisco. 

Dag 14 San Francisco og afrejse. 

Dag 15 Ankomst til Danmark. 

Afrejse 19. maj 2009 Kr 18.990,- 

Tillæg for enkeltværelse kr. 4.990,- 

CALIFORNIEN 

San Francisco NEVADA 

Yosemite N.P. 

UTAH 

Visalia 

Bryce Canyon N.P. 

Santa 

Maria 

Death 

Las Vegas 

Zion 

Valley Laughlin 

Grand 

Los Angeles 

Canyon N.P. 

Stillehavet 

ARIZONA 


Fly København - San 

Francisco t/r. 

Alle skatter og afgifter. 

Indkvartering i dobbeltværelse 

(tillæg for enkeltværelse). 

Morgenmad dagligt. 

Velkomstmiddag dag 2. 

Udflugter og entréer jf. 

dagsprogram. 





Gunner Schmidt 

Tlf. 74 76 14 00 

gunnerlisbet@post.tele.dk 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 


Drømmekrydstogt i Middelhavet 

Luksuskrydstogt til Middelhavslandenes kulturperler i samarbejde 

med Finans Senior Rejser - 14 dage, med dansk rejseleder 

Barcelona - Rom - Athen - Izmir - Alexandria - Valletta - Barcelona 

På dette klassiske krydstogt følger vi Middelhavets 

kystlinje. Med start i den moderne storby 

Barcelona sejler vi østpå mod de klassiske kulturbyer 

Rom, Athen, tyrkiske Izmir og det eksotiske 

Alexandria, hvor der er mulighed for at komme 

på udflugt til Pyramiderne ved Giza. 

Dette er en rigtig Albatrosrejse, hvor vi både besøger 

den europæiske civilisations vugge og ser 

vidt forskellige eksempler på moderne bykultur. 

Vi flyver fra København til Barcelona, hvor vi går 

om bord på Norwegian Jade, der skal være vores 

hjem de næste 12 nætter. 

Vi krydser over Middelhavet til Italien og lægger 

til i Civitavecchia, hvorfra der er mulighed for 

at komme på udflugt til Den Evige Stad, Rom. 

Derefter går turen syd om den italienske støvle 

og til Grækenlands hovedstad Athen, som emmer 

af antikken med sine mange seværdigheder 

fra oldtiden. Næste stop er tyrkiske Izmir, hvor vi 

oplever en smag af orientens mystik. 

Sidste del af turen indeholder et besøg i egypriske 

Alexandria. Fra denne imponerende storby 

på det afrikanske kontinent er der ikke langt til 

reminiscenserne fra endnu en fremtrædende 

oltidskultur. Sidste stop inden vores hjemsejse er 

Malta midt i det dybblå Middelhav. 

Dagsprogram 

Dag 1 København-Barcelona, Spanien 

Dag 2 Barcelona og afsejling 

Dag 3 Over Middelhavet 

Dag 4 Civitavecchia (Rom) 

Dag 5 På havet mod Athen 

Dag 6 Athen (Piraeus), Grækenland 

Dag 7 Izmir, Tyrkiet 

Dag 8 På havet mod Egypten 

Dag 9-10 Alexandria. Egypten 

Dag 11 På havet mod Malta 

Dag 12 Valletta, Malta 

Dag 13 På havet mod Barcelona 

Dag 14 Barcelona og hjemrejse 

Afrejse 28. marts 2009 kr. 13.990,- 

Tillæg for enkeltværelse/-kahyt kr. 4.790,- 

Sidste frist for tilmelding 15. november 2008 

Barcelona 

Rom 

Valletta 


Athen 

Izmir 

Alexandria 

Fly København - Barcelona 

t/r med Spanair. 

Alle flyskatter og -afgifter, 

havneskatter og -afgifter. 

Transport med bus lufthavn 

- hotel - skib - lufthavn i 

Barcelona. 

Velkomstmiddag i Barcelona. 

1 nats ophold på turistklassehotel 

i Barcelona i 

dobbeltværelse 

(inkl. morgenmad). 

Sightseeing i Barcelona i 

forbindelse med transport 

til skib. 

12 nætters/13 dages krydstogt 

med Norwegian Jade 

med ophold i valgte kahytskategori, 

helpension på 

krydstogtet. 





Kaj Lund-Hansen 

Tlf. 97 82 19 36 

kajl-h@vip.cybercity.dk 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 


Ledige og seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er 

for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står 

andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne 

er for seniorer i det pågældende område, 

hvis der ikke står andet i annoncen. 

netvæRk noRdjylland 

koncert med sissel kyrkjebø 

Vi mødes til middag i Papegøjehaven, hvorefter der er koncert 

i Aalborg Kongres & Kultur Center med Sissel Kyrkjebø, en af 

Nordens største sangstjerner. 

Tid: Lørdag den 1. november kl. 17.15 

Sted: Restaurant Papegøjehaven 

Pris: Gratis 

Frist: Fredag den 24. oktober 

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, 

ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 

Billetterne tildeles efter først til mølle-princippet 

netvæRk Midtjylland 

en tilfreds arbejdsmand – Peter viskinde 

Han er ikke uddannet til noget som helst. Alligevel lever han af 

musikken og af at male billeder og handler med ejendomme. Ejendomshandlen 

betragtes som en forretning og et åndehul for indehaveren. 

Udgangspunktet er, at Peter Viskinde har beskæftiget sig 

med det, han gerne ville. Hvis han skal give et godt råd, så er det, 

at man skal gøre det, man er bedst til – og så er det alligevel løgn, 

som han fortæller, for det var ikke altid superfedt at køre taxa. 

Men pointen er, at man skal gribe chancen, når den er der. Buffet 

kl. 18.00 – senere koncert med musikeren Peter Viskinde 

Tid: Fredag, den 17. oktober kl. 17.30 

Sted: Best Western Hotel Schaumburg 

Nørregade 26, 7500 Holstebro 

Pris: Gratis – evt. ledsager kr. 500,- 

Frist: 10. oktober 2008 

Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro 

tlf.: 9742 9811/ 25214345 (bedst kl. 17-18) 

mail: Bente@Vasenti.dk 

senioRgRuPPen fyn 

før-julemøde 

Vi starter med kaffe og kringle. 

Derefter får vi besøg af den farverige foredragsholder konstabel 

Brian Møller Lange, Haderslev, der vil fortælle om sine oplevelser i 

”Fremmedlegionens tjeneste”, hvor han var i 15 år. Endvidere lidt 

om jul under fremmede himmelstrøg. Herefter vil vi nyde Frimurerlogens 

store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk 

underholdning. Eftermiddagskaffe og overraskelser. 

Programmet slutter ca. kl. 15.15. 

Tid: Fredag den 28. november kl. 9.45 

Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense 

Pris: Medlemmer kr. 65,-. Ledsager kr. 265,-. 

Frist: Mandag den 24. november 

Tilmelding: Lis Larsen: 6616 1413 

J.E. Jørgensen: 6616 4484 

H. Weber Jeppesen: 6597 4325 

Ingvard Petersen: 6594 2119 

Carl Ove Olsen: 6611 8158 

senioRgRuPPen viboRg 

juletur med b&o- teknologi og herregårdsromantik 

Efter morgenkaffe i Skive kører busserne til Struer Museum, hvor 

vi i fire hold ser den nyindviede afdeling med B&O-produkter gennem 

75 år. Herefter går turen til det nyrestaurerede herregårdsmuseum 

og kulturcenter Nørre Vosborg med rundvisning. 


Vi slutter udflugten med sen frokost (drikkevarer for egen regning) 

og eftermiddagskaffe på Ulfkjærhus Kro i Ulfborg. 

Eventuel orientering om udlandstur forår 2009. 

Tid: Tirsdag 25. november 

Sted: Thisted Havn kl. 7.00 

Vilsund Strandhotel kl. 7.10 

Nykøbing Rutebilstation kl. 7.30 

Skive Rutebilstation kl. 8.00 

Viborg, Stadionhallen kl. 7.30 

Pris: Medlemmer kr. 100 - ledsager kr. 200 

(betales på turen) 

Frist: Tirsdag 11. november 

Tilmelding: Carl Garder, c_garder@yahoo.dk, tlf. 2010 9000 

Asger Høgholm, hoeg@holm.mail.dk, 

tlf. 9792 6480 

senioRgRuPPen vestsjælland 

nu ruller bowlingkuglerne igen 

Så er det tid for bowling, og vi skal i år til Mega Bowl, Mellemvang 

5, Holbæk. 

Vi mødes kl. 12.50, hvor vi bowler 1 time, hvorefter der på 

manges opfordringer serveres stegt flæsk med persillesovs, 

herunder præmieoverrækkelse, og så slutter vi af med en kop 

kaffe. Hjemme igen 17.00-18.00. 

Tid: Torsdag den 20. november 

Busafgang: 11.15 Slagelse Busterminal 

11.45 Sorø, Ehlers Supermarked 

12.15 Ringsted Busterminal 

Pris: Medlemmer kr. 100,- og ledsager kr. 200,- 

Frist: Søndag den 19. oktober 2008 

Tilmelding: Bjarnold Hermansen 

Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk 

Mail: Hermsen@os.dk, Tlf. 59 46 26 27 

jeg tilMeldeR Mig aRRangeMentet: 

netværk nordjylland 

Koncert med Sissel 

Kyrkebjø, 1. november 

netværk Midtjylland 

En tilfreds arbejdsmand 

– Peter Viskinde, 

17. oktober 

Seniorgruppen Fyn 

Før-julemøde, 

28. november 

Seniorgruppen viborg 

B&O-teknologi og herregårdsromantik, 

25. november 

Seniorgruppen 

vestsjælland 

Bowling, 20. november 

Påstigning Slagelse ___ 

Påstigning Sorø___ 

Påstigning Ringsted ___ 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Kontakttelefon 20. november, mobiltelefon 26 14 26 17. 

Betaling vedlægges tilmeldingskuponen i check eller indsættes på 

konto 3208-3208729454 (husk at anføre HELE kontonummeret). 

Husk at anføre påstigningssted. 

KUPON med afkrydsning Slagelse, Sorø eller Ringsted.s 

e 

n 

senioRgRuPPen fRedeRiksboRg 

besøg i naverhulen i Helsingør 

Vi besøger Naverhulen i Helsingør. Navere er/var jo berejste håndværkere, 

så besøget vil være en rejse i svundne tider, krydret med 

gode historier og anekdoter, under rejsen serveres kaffe med blødt 

brød samt en bivogn. 

Når rejsen er til ende, serveres Skipperlabskovs med en enkelt øl 

og derefter harmonika underholdning og for at holde stemmerne 

intakte bydes der på gløgg og æbleskiver. 

Tid: Onsdag den 26.november 11,00 

Sted: Sct. Annagade 21 Helsingør 

Pris: kr. 100/kr. 220 for ledsager 

Frist: 1. november 

Frist: max. 40 (medlemmer har fortrinsret) 

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31 

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012 

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til 

ovennævnte eller betaling via netbank, reg.nr. 2418 kto.nr. 6877 

6188 79, med oplysning om afsendernavn/tlf.nr. 

Eventuelt afbud på dagen bedes givet på mobiltlf. 2855 0271. 

Refusion må ikke forventes. 

senioRgRuPPen Ribe 

julearrangement 

Vi holder julefrokost på Skovpavillonen, Vestergade 23, Holsted. 

Der vil være musik ved og dans til Bjarne Hansens toner. Arrangementet 

slutter kl. 16.30. Bussen kan ikke køre de sidste 200 m 

gennem skoven til pavillonen, så tag travesko med. 

Tid: 27. november kl. 12.30 

Busafgang: Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/18.00 

Esbjerg Museumsplads kl. 11.00/17.30 

Korskroen kl. 11.30/17.00 

Pris: Kr. 150,- og ledsager kr. 300,- drikkevarer er for 

egen regning 

Frist: 13. november 2008 

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. 

Mail: midtfenner@stofanet.dk 

Betaling: Check, kontant eller til konto i Nordea 2430 

6266790293 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

Seniorgruppen 

Frederiksborg 

Besøg i Naverhulen i Helsingør, 

26. november 

Seniorgruppen ribe 

Julearrangement, 

27 november

personLig Branding 

LæS SidE 58 


FinAnSjoB 

miLLioner at hente 

i personLig Branding 

Bankfolk går glip af tilbud om bedre stillinger, fordi de ikke bevidst arbejder med 

deres synlighed. Forstår du at markedsføre et personligt brand, er der til gengæld 

bedre løn og betydelige karrieremuligheder i vente, mener eksperter 

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild og Martin Dam Kristensen. 

Millioner af kroner i øget livsløn og tilbud om bedre stillinger. 

Det er typiske konsekvenser, hvis du bevidst arbejder, og lykkes, 

med at brande dine bedste kompetencer over for kolleger 

og chefer. 

”Som almindelig bankansat kan en vellykket branding af din 

egen person betyde, at du kan hente et par millioner mere i løn 

over et arbejdsliv”, siger ledelsesrådgiver Peter Horn, der 

blandt andet er forfatter til bøgerne ”Personlig branding” og 

”Brænd igennem”. 

Og endnu vigtigere end lønnen peger han på de karrieremuligheder, 

der åbner sig for bankansatte, der bevidst arbejder 

med deres synlighed og gennemslagskraft. 

”For at få tilbudt en bedre stilling er det ikke nok at gøre sit 


arbejde godt. Over for kolleger og chefer er det nødvendigt at 

synliggøre, at man gør et godt job. Ellers bliver du ikke bemærket 

og kommer dermed ikke i betragtning til bedre stillinger”, 

siger Peter Horn. 

Ifølge Peter Horn har alle, som vil gøre en form for karriere, 

brug for at brande eller synliggøre sig på arbejdspladsen. Forskellige 

karrierer har dog forskellige behov for at brande sig. 

Ønsker man blot en bedre forhandlingsposition til lønforhandlingerne, 

kan det være nok at gøre sig synlig et par gange op til 

forhandlingerne. Går man derimod målrettet efter en karriere 

med tilbud om bedre stillinger, skal man konstant arbejde med 

sit personlige brand. 

trøffeLsvinet 

Henrik Husted Knudsen fra Danske Capital 

er en af Europas bedste til at støve billige aktier 

op. Et godt menneskekendskab er en af 

hemmelighederne, siger han 

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Personlig varedeklaration 

Uanset hvad man vil have ud af sin personlige branding, anbefaler 

Peter Horn at udarbejde en personlig varedeklaration. En 

varedeklaration, der indeholder de ti ting, som er vigtigst for 

dig. På den måde får du skabt et øjebliksbillede af, hvad du 

indeholder. 

”Du er nødt til at gøre dig klart, hvad du har af ressourcer. 

Hvad du har at byde ind med. Din varedeklaration kan indeholde 

dine arbejdsmæssige kompetencer, din psyke, din sociale 

indstilling til andre mennesker og dit intellekt”, forklarer Peter 

Horn. 

Herefter må den ambitiøse personlige brander kigge på 

varedeklarationen og ud af de ti punkter finde sin spidskompetence. 

”De fleste mennesker har en del ting, de er gode til - og så 

har de én ting, de er suveræne til. En spidskompetence, hvor 

Han har slået dem alle. De engelske, franske, schweiziske og tyske fonde. 

Hans job er at få milliarder til at yngle, og over de seneste fire år har porteføljemanageren 

for en række europæiske fonde i Danske Capital, Henrik 

Husted Knudsen, været blandt de bedste i Europa i netop den disciplin. 

På baggrund af de seneste års resultater er hans personlige brand 

meget stærkt. Han er kendt for at finde frem til de europæiske aktier, der 

fremadrettet vil klare sig bedre end markedet. Og den 38-årige porteføljemanager 

peger selv på sin pragmatiske tilgang til aktiemarkedet som 

årsag til succesen. 

”Det kræver både en evne til at knuse nogle tal og hive det rigtige ud 

af de tal, du knuser, og så koble det til nogle trends. Men det kræver i 

lige så høj grad menneskekendskab, fordi vi møder ekstremt mange mennesker, 

der leder de virksomheder, vi overvejer at investere i. Vi skal så 

sandelig også vurdere de personer, der skal føre virksomhedens mål ud 

de er bedre end de fleste”, siger Peter Horn og peger på, at 

det er denne spidskompetence, man med fordel kan begynde 

at brande sig på. 

”Det kan være, du er rigtig god til at få kunder til at befinde 

sig godt. Eller du kan sidde i backoffice, hvor du er god til at 

støbe nogle kugler, som andre så kan fyre af. Eller du kan være 

suveræn til at lave økonomiske analyser“, eksemplificerer 

Peter Horn. 

Når man over for kollegerne skal synliggøre, hvad man er 

god til, er det ifølge ledelsesrådgiveren vigtigt, at det ikke 

tager form af pral. Bedre er det, hvis man kan lægge det, man 

har gjort godt, frem som erfaringer, man har gjort sig. Erfaringer, 

der eventuelt kan bruges af kollegerne. På den måde bliver 

det gode arbejde synligt for kolleger og chefer. Og samtidig 

har man været en god holdspiller, ved at kollegerne måske 

kan bruge de erfaringer, man har gjort. 

”det er meget vigtigt for dig, 

At du får etAbleret nogle 

AmbAssAdører, nogle tilhængere. nogle, 

der tAler pænt om dig. på den måde 

bliver du løftet Af Andre”. 

Ledelsesrådgiver Peter Horn 

i livet”, siger Henrik Husted Knudsen, der sætter en tyk streg under, 

at han ikke er alene om de flotte resultater. ”Det er bestemt ikke nogen 

oneman-forretning. Det er i den grad teamarbejde”, pointerer han og sender 

en del af hæderen i retning af sine 14 nærmeste kolleger. 

På chefniveau er man dog ikke i tvivl om, hvad Henrik Husted kan. 

”Jeg plejer at sige, at han er et af vores trøffelsvin“, griner porteføljemanagerens 

nærmeste chef, Henrik Fænøe og sammenligner dermed sin 

medarbejder med dyret, der er kendt for at finde de allerbedste trøfler en 

halv meter nede i jorden. 

”Henrik har virkelig næse for at støve de billigste aktier op. Han er 

rigtig, rigtig god, en af de allerbedste i branchen. Og når vi har folk som 

Henrik Husted og andre dygtige porteføljemanagere, betyder det også, at 

Danske Capital bliver et sted andre gerne vil arbejde”. n 

➼ 


FinAnSjoB 

➼ 

”Det er meget vigtigt for dig, at du får etableret nogle ambassadører, 

nogle tilhængere. Nogle, der taler pænt om dig. På 

den måde bliver du løftet af andre. Og hvis der skal findes 

en ny leder, er du måske den første, der kommer i spil, fordi 

alle samstemmende siger, at du gør det rigtig godt – fordi 

du har været i stand til at påvise, at du har de egenskaber, 

der skal til”, siger Peter Horn og understreger, at det ikke 

nytter at forsøge at snyde sig til et godt personligt brand. 

”Hvis du iklæder dig lånte fjer og siger, du kan ting, du 

ikke kan, bliver du hurtigt afsløret”, siger han og påpeger, 


at det netop er derfor, man i varedeklarationen finder ud af, 

hvor man er suveræn. 

Sociale kompetencer 

Selvom de arbejdsmæssige kompetencer er gode at brande 

sig på, kan din sociale adfærd være lige så givende for dine 

løn- og karrieremuligheder. 

”Det er vigtigt at vise, at du er en social spiller, der også vil 

lade andre få muligheder. Det er et positivt signal at arbejde 

sammen med andre, der har samme mål om at komme frem. 

”en god måde At sørge for sin gennemslAgs- 

krAft på er ved At være fuldt ud fokuseret 

på den, mAn tAler med. bAre sådAn en ting 

som At rette sig op i stolen, i stedet for At 

sidde tilbAgelænet, er Af stor betydning 

for, hvordAn du bliver opfAttet“. 

kUnderne 

jagter verner 

Med et dybt engagement i alt, hvad han deltager i, 

har formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea 

i Horsens skabt sig et brand som en lokal ildsjæl 

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk 

Kommunikationstræner Berrit Kvorning 

Det er områdechefen, der tager initiativet. Initiativet til et årligt væddemål 

mellem ham og formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea i Horsens. 

Og væddemålet – det går på, om Verner kan skaffe flere end 100 kunder 

til Nordea i Østjylland i løbet af året. ”Og områdechefen taber hvert år”, 

siger den 53-årige formueforvalter med et smil. 

Verner Sørensen er en af de bankansatte, der med et stort engagement 

i alt, hvad han beskæftiger sig med, har formået at skabe sig et stærkt brand

Selvom det kan føre til, at det er din kollega, der får det job, du 

umiddelbart havde tænkt dig at blive forfremmet til, kan det 

vise sig, at der ligger et endnu større job ude i horisonten, som 

passer dig endnu bedre. Det skader ikke dit personlige brand 

at træde et skridt tilbage”, mener Peter Horn, der ligeledes 

fraråder spidse albuer. 

Kommunikationstræner Berrit Kvorning er enig i, at de 

sociale kompetencer og den enkeltes fremtoning er vigtige i 

forhold til at slå igennem med sit personlige brand. Hun peger 

på, at det er af overordentlig stor betydning at vise kolleger, 

chefer og kunder, at man holder fokus og er til stede, når man 

taler med netop dem. 

”En god måde at sørge for sin gennemslagskraft på, er ved 

at være fuldt ud fokuseret på den, man taler med. Bare sådan 

en ting som at rette sig op i stolen, i stedet for at sidde tilbagelænet, 

er af stor betydning for, hvordan du bliver opfattet. 

Når vi taler sammen, så læser vi hinandens kropssprog. Vi 

læser den rynkede pande og den vigende øjenkontakt. Men 

det handler om at være tilgængelig og nem at komme i kontakt 

med”, siger Berrit Kvorning og understreger, at det netop 

er sådanne sociale færdigheder, der gør forskellen, når stillinger 

skal besættes, og nye ledere skal findes. 

i såvel banken som i lokalsamfundet. Hans evner til at få nye kunder hænger 

således nøje sammen med hans respekt for hver enkelt kundes situation. 

”Ofte har de tidligere rådgivere ikke spurgt dybt og bredt nok ind til kundernes 

liv. Man har ofte ikke talt med dem om deres drømme og om deres 

forældres og børns økonomiske situation”, siger Verner og forklarer, at der 

for mange familier ofte ligger en fordel i at planlægge et generationsskifte. 

Med rådgivning i den retning er det ofte en hel familie, der skifter til 

Verner og Nordea - og ikke blot den enkelte kunde, der i første omgang 

henvendte sig. At han hvert eneste år kan vinde sit væddemål med områdechefen, 

skyldes også, at han uden for banken har en kæmpe kontaktflade 

i form af en mangeårig post som formand for ungdomsafdelingen i Stensballe 

Idrætsklub, ligesom han i sit rejseselskab, ”Verners Sportsrejser” sender 

horsensianerne ud i verden til såvel Formel 1, fodboldlandskampe og på 

vinture. 

Ligesom Peter Horn mener hun, det handler om at finde sine 

bedste sider frem og synliggøre sig på dem. 

”Gennemslagskraft handler om, at folk kan få øje på, hvem 

du egentlig er. Og det kan de kun, hvis du selv kender dine 

stærke sider. Hvis du kan identificere dit eget bedste ’jeg’, så 

kan du også fintune det, så andre kan få øje på det”, siger Berrit 

Kvorning, der har undervist ledere samt personale med 

kundekontakt i blandt andet Jyske Bank og Finanstilsynet. 

Hun peger på, at mange desværre ofte lader deres bedste 

’jeg’ sløre til af dårlige vaner, hvorfor de ikke udnytter deres 

potentiale hverken menneskeligt eller arbejdsmæssigt. 

”I et livslangt lønforløb betyder det rigtig mange penge, 

om du er troværdig og autentisk og lykkes med din gennemslagskraft”, 

siger Berrit Kvorning, der ligeledes mener, det er 

lettere at få bevilget for eksempel efteruddannelse, hvis du er 

synlig på din arbejdsplads. n 

Verner understreger, at det ikke er ham selv, der opsøger de nye kunder. 

”Men når man for eksempel sidder til en fest eller i bussen på vej til 

landskamp, så opstår der ofte en situation, som gør det muligt at sige, at 

kunden måske kunne drage fordel af at gøre på en bestemt måde med sin 

økonomi. Og så stritter ørerne jo på folk. Og da er der så nogle, der selv 

henvender sig til mig bagefter”. 

Også kollegerne oplever Verners store engagement. 

”Med Verner foregår alting i superhurtigt tempo. Og han er lynhurtig til 

at uddelegere opgaver, når der er noget, han gerne vil have igennem. Så 

løber vi andre med tungen ude ad munden for at følge med”, griner pensionsmedarbejder 

Jette Vang, der er nær kollega til Verner. 

”Men det er samtidig utrolig interessant at arbejde sammen med ham, 

fordi man kan se, det giver resultater. Det giver udvikling i hele afdelingen”. 

➼ 


FinAnSjoB 

personLig Branding 

kræver tid 

Ønsker du at skabe dig et seriøst personligt brand, er det noget, 

der tager meget af din tid, mener ledelsesrådgiver Peter Horn 

Af Christian Kjær cj@finansforbundet.dk 

Op mod 20 procent af din tid. Så meget kræver det, hvis du vil 

arbejde bevidst med personlig branding og tilmed gøre det 

ordentligt. ”Til gengæld får du så foræret en masse den anden 

vej. Hvis du markerer dig som en dygtig person, bliver du også 

opsøgt af chefer, der måske vil have en lederkandidat, eller af 

kolleger, der vil trække på din viden. På den måde, får du vendt 

spillet om, så du får rettet et spotlight på dig – som betyder, 

at andre gerne vil arbejde sammen med dig på forskellige 

niveauer og i forskelliget regier”, forklarer ledelsesrådgiver 

Peter Horn. 

Han peger på, at de fleste skal bruge et par år på at komme 

så langt. 

”Det tager et par år at brænde igennem med dit personlige 

brand. I filialer kan du godt brænde igennem før, men hvis 

du skal brænde igennem i en større organisation, så tager 

det altså tid. Og det kræver, at du er meget vedholdende”. 

Brænd igennem via kunstforeningen 

Hvis ens personlige varedeklaration indeholder aktiviteter 

uden for jobsammenhæng, kan man med fordel brande sig 

på dette også. For eksempel hvis man er aktiv inden for velgørenhed 

eller i den lokale sportsklub. Ligeledes kan det være 

en fordel at være aktiv inden for andre områder end de 

arbejdsmæssige i banken. 

”Flere banker har en kunstforening, som man kan markere 

sig i. Det kan også være, du kan være med til at arrangere 

nogle konferencer eller seminarer. Det ligger ud over det, 

man forventer af dig, og det giver plusser - og styrker dermed 

dit brand”, siger Peter Horn, der mener, den slags aktiviteter 

er vigtige på et moderne CV. 

”Et CV skal i dag være fremadrettet og handle om, hvad 

man er for en person. Hvilke resultater har man har opnået i 

de forskellige positioner, man har haft - Og hvad har man 

gjort oven i, som for eksempel videre uddannelser og foreningsarbejde. 

Det er sådan noget, der tæller i dag”, siger 

Peter Horn, der ikke mener, de bankansatte hører til blandt 


de bedste til at synliggøre eget arbejde og egne kompetencer. 

”De bankansatte er blevet bedre, end de har været. Men 

man kan godt mærke, at de uddannelsesmæssigt er skåret 

over stort set samme læst. Det betyder, at de løsninger, de 

kommer med, ofte er standardløsninger”, siger Peter Horn, og 

peger på, at ansatte i banksektoren med fordel kunne sætte 

deres personlige brand i spil ved for eksempel at forsøge sig 

med alternative løsninger til den enkelte kunde i stedet for 

de standardiserede. 

Mange bankfolk er for beskedne 

Peter Horn peger ligeledes på, at mange bankansatte er 

beskedne og tilbageholdende. 

”De fleste bankansatte finder sig i, at der bliver stillet krav 

til dem. Men det er de færreste, der stiller krav til chefen. Og 

det kunne man godt ønske – de fleste moderne chefer vil 

gerne have modspil, så de kan skærpe deres egne aktiviteter 

lidt”, siger Peter Horn, der mener, den personlige branding i 

bankerne vil tage til i de kommende år. 

”Generelt set, bliver der mere personlig branding blandt 

bankfolk, end der er i dag. Hidtil har vi haft en national 

bankbranche. Men den er nu ved at blive mere internationalt 

rettet. Hvis man er ansat i en bank, der har mange afdelinger 

i landet og også ude i verden, og man en gang i mellem 

skal ud i de afdelinger, så skal man være i stand til at etablere 

sig hurtigt i forhold til andre mennesker. Og det med 

at etablere sig hurtigt blandt andre er klart en disciplin i personlig 

branding”, siger Peter Horn og understreger, at udtrykket 

’”elevator-præsentationen’”, formentlig vil blive mere og 

mere almindeligt i den hjemlige banksektor. En præsentation, 

de fleste, der arbejder internationalt, kan på rygraden. Det 

kommer af, at man på den tid, man står i en elevator, 

skal kunne fortælle, hvem man er, hvad man arbejder med, 

hvad man har gjort, og hvad man vil fremover. n

”de fleste bAnkAnsAtte finder sig 

i, At der bliver stillet krAv til dem. 

men det er de færreste, der stiller 

krAv til chefen. og det kunne mAn 

godt ønske – de fleste moderne 

chefer vil gerne hAve modspil.”. 

10 gode råd, hvis dU viL 

Brande din egen person 

Ledelsesrådgiver Peter Horn 

1. lav en vision for dine mål og ambitioner. 

2. Definér, hvor du er suveræn - ikke bare, hvad du er god til. 

3. Bestem dine primære målgrupper - dvs. de personer og 

grupper, der har størst betydning for gennemførelsen af 

din vision. 

4. Find dine vigtigste budskaber til din omverden. Og – hvis 

du har brug for det – medierne til at viderebringe dem. 

5. læg en strategi fra nu og fem år frem – og en plan for 

gennemførelsen. 

6. Vis andre opmærksomhed – og vind tilhængere og 

ambassadører. 

7. Gør opmærksom på dine præstationer – bedst i 

holdsammenhænge. 

8. lav en god karrierehandel – stil samme krav til dine 

chefer, som de stiller til dig. 

9. Sørg for, at dine bankkunder bliver dine ambassadører. 

10. Evaluér dine fremskridt, og korrigér vision, strategi og 

gennemførelse løbende. 

(Kilde: Peter Horn, ledelsesrådgiver og forfatter, afholder kurser og foredrag om 

personlig branding, som han også underviser i på Roskilde Universitetscenter) 

FinAnSjoB 

Vi søger en dynamisk og udadvendt 

SPAREKASSE- 

DIREKTØR 

Med stærkt lokalt engagement 

Jobbet: 

Som sparekassedirektør 

skal du: 

• Profi lere sparekassen som 

en kompetent, professionel 

og aktiv fi nansiel samarbejds- 

partner 

• Inspirere, motivere og lede 

medarbejderne 

• Målsætte, følge op på og 

aktivt deltage i salg og rådgivning. 

Vi forventer, at du: 

• Er brancheuddannet og 

fagligt kompetent på såvel 

privatkunde- som erhvervs- 

området 

• Har gode salgs- og lederevner 

• Går målrettet efter resultater 

• Er udadvendt, kontaktskabende, 

tillidsvækkende og har et 

godt humør. 

Vi dækker det hele! 

Vi tilbyder: 

• En spændende og udadvendt 

stilling i en selvstændig 

sparekasse 

• En åben og inspirerende 

arbejdsform i et arbejdsmiljø, 

der er karakteriseret ved 

frihed under ansvar 

• En gagepakke i h.t. kvalifi ka- 

tioner og opstillede forvent- 

ninger. 

Lidt om os selv: 

Vi er en selvstændig sparekasse 

centralt placeret i Djurslands 

midtpunkt. Med næsten 135 år 

på bagen har Sparekassen 

Midtdjurs sat sig dybe og stærke 

rødder i det lokalsamfund, 

der gennem generationer har 

været sparekassens eksistensgrundlag. 

Vi har en sund økonomi, 

en balance på ca. 110 mill. 

kr. og i alt fem medarbejdere. 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos formanden for 

sparekassens bestyrelse Erik Quist på telefon 86 39 42 16. 

Skriftlig ansøgning sendes pr. mail til: job@spardjurs.dk 

eller til: Sparekassen Midtdjurs, att. bestyrelsen, 

Vestergade 39, 8550 Ryomgård 

senest mandag den 27. oktober 2008 kl. 12.00. 

Mærk kuverten “Ansøgning”. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45. 

Vestergade 39 · 8550 Ryomgård · Tlf. 8639 4355 

www.spardjurs.dk

FinAnSjoB 

danskerne eLsker at 

gå på arBejde 

Over halvdelen af alle danskere stiller på arbejde 

hver morgen med et smil om munden, fordi de føler, 

at de har fået deres drømmejob. 51 procent af alle 

arbejdende danskere mellem 20 og 69 år er ifølge 

en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget 

for Ugebrevet A4, helt eller delvis enige i at have 

drømmejobbet, skriver Berlingske Tidende. 

”At så mange synes, de har et drømmejob, harmonerer 

fint med, at danskerne har stor jobtilfredshed 

og også generelt oplever at være meget lykkelige”, 

siger, lektor i økonomi på Handelshøjskolen i 

Århus, Christian Bjørnskov, der også forsker i lykke. 

Navnlig gode og hjælpsomme kollegaer er afgørende 

for, hvor godt man trives på jobbet, mener 

han. Internationalt ligger Danmark – sammen med 

Island – helt i top, når det gælder tilfredshed med 

de sociale relationer både privat og på arbejde. 

Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden 

for at opleve at have et drømmejob. 58 

procent af danskere med en lang, videregående 

uddannelse tilkendegiver at sidde i deres drømmejob, 

mens 41 procent med en kort videregående 

uddannelse er helt eller delvis enige i, at deres 

arbejde kan beskrives som et drømmejob./CK 

Vores kunder er forskellige. 

Det samme er vores 

ledige stillinger 

Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige 

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder. 

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke 

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse 

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter. 

Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed 

inviteret til at gøre en forskel. 

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK 


Udstationering fremmer 

karrieren 

Tidligere tiders bøvl med at konvertere en international 

karriere til samme trin på karrierestigen i Danmark 

synes at være en saga blot. En undersøgelse 

foretaget af Berlingske Nyhedsmagasin i samarbejde 

med fagforeningerne C3, DJØF og IDA gør op med 

myten om, at rejsen tilbage under danske himmelstrøg 

er ødelæggende for karrieren. Tværtimod 

viser undersøgelsen, at kun én ud af ti ledere føler 

sig overhalet på karrierestigen efter hjemkomsten 

til Danmark, og syv ud af ti mener, at udstationeringen 

endog har været et positivt bidrag til karrieren. 

/CK 

firmaer jagter morgendagens 

stjerner 

Der er kamp om de små årgange. Derfor investerer 

stadig flere virksomheder tid og penge i udvælgelsesprogrammer, 

der finder de dygtigste medarbejdere 

og sikrer dem nye kompetencer og udfordringer, 

skriver epn.dk. Talentmanagement hedder det 

nyeste buzzword inden for personaleudvikling. 

Hensigten er at tiltrække og fastholde medarbejdere, 

der har potentiale og kompetencer, som kan 

være afgørende for organisationens udvikling. 

”Talentmanagement er opstået ud fra en viden 

om, at hvis vi som virksomhed skal levere det, 

som fremtiden kalder på, med færre personer, har vi 

brug for viden om, hvor vi har de særlige kompetencer 

og styrker i vores organisation. Hvordan kan 

vi gøre det attraktivt at ansættes i en virksomhed, 

og hvordan kan vi skabe betingelser, der betyder, 

at kompetente medarbejdere vælger at blive over 

længere tid“, forklarer Birgit Jung, der er direktør 

for leadership development hos konsulentfirmaet 

Mannaz./CK 

PFA Pension 

Sundkrogsgade 4 

2100 København Ø 

Telefon 70 12 50 00 

pension@pfa.dk 

www.pfa.dk 

Bygger på forståelse


Kreditmedarbejder søges til Finansbanken A/S 

Vil du arbejde i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du har muligheden 

for at udvikle dig personligt og fagligt og være med til at gøre en forskel? 

Finansbanken A/S er i vækst og søger en ny medarbejder til kreditgruppen. 

Finansbanken har til huse i nye, lyse lokaler i Kalkbrænderihavnen 

på Østerbro. Banken er en Private Banking Bank, som 

rådgiver og servicerer formuende privatpersoner, både i Danmark 

og udlandet. Derudover har banken en betydelig portefølje af 

projektfinansiering, - primært indenfor ejendomsmarkedet. 

Vi er 57 medarbejdere i banken, hvoraf 8 medarbejdere udgør 

kreditgruppen. 

Hvilke opgaver får du? 

Dine opgaver bliver bl.a. kreditbehandling og udarbejdelse af 

kreditindstillinger til direktionen og bestyrelsen. 

Opgaverne vil være mangeartede indenfor kreditområdet, herunder 

komplekse finansieringsopgaver. 

Hvordan forestiller vi os din profil? 

Du er uddannet indenfor bank- eller finansieringsbranchen, og vi 

ser gerne at du har en højere teoretisk uddannelse. 

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en kreditafdeling 

eller lignende. Du er serviceminded og dynamisk, og kan lide at 

arbejde selvstændigt og målrettet. 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Vi er en spændende arbejdsplads, dels fordi vi har alle kompetencer 

samlet et sted, dels fordi vi ikke er så mange og derfor sætter 

større krav til vore medarbejderes kunne og gøren. Det giver dig et 

selvstændigt job med gode muligheder for faglig udvikling. Du får 

gode arbejdsvilkår, kolleger, der er vant til at støtte hinanden i det 

daglige arbejde og en god løn afstemt efter dine kvalifikationer. 

Vi lægger vægt på en afslappet omgangstone og lægger ikke skjul 

på at vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne får 

brug for alle deres talenter. 

Kontakt os 

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kreditchef Brian 

Feldborg på 7755 0000 eller på e-mail bf@finansbanken.dk. Du 

kan også læse mere om os på www.finansbanken.dk. 

Ansøgningen bedes stilet til kreditchef Brian Feldborg, Finansbanken 

A/S, Lautrupsgade 7, 2100 København Ø – pr. brev eller 

mail inden 1. november 2008.

Til dig, der har 

det bedst med 

at se resultater… 

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. 

Det er ingen skam at ville fremad 

– og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig 

med store mål. 

Der er masser at gå efter, og mulighederne 

er mange. I ind- og udland. I afdelinger 

– men også i større netværk, der udveksler 

viden og drager nytte af hinandens kompetencer. 

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god 

fornemmelse af det hele – og se, om vi er til 

noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” 

med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en 

ny udfordring. Hvad med dig? 

Lige nu søger vi rådgivere og 

ledere, der altid er klar til at tage kampen 

op. 

• Ledere, erhverv til fx Fredericia, Hammel, 

Svendborg og Århus 

• Afdelingsledere til fx Haderslev og 

Nakskov 

• Erhvervsrådgivere til fx København, 

Holbæk, Nyborg, Odder, Silkeborg 

Aalborg og Vejle 

• Formuerådgivere til fx Aabenraa og 

Odense 

• Bankrådgivere til fx Skanderborg, 

Skagen, Frederiksværk, Bryrup og 

Aalborg 

Tjek jyskebank.dk/job 

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ 

job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele 

tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

Hvad med en tv-reklame 

for Bankpension? 

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. 

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se 

maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. 

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens 

laveste omkostningsprocenter. 

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden 

sjovere end en tv-reklame. 

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Download PDF - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?